KULTURTEKNIK Jordbearbejdning

Transkript

1 KULTURTEKNIK Jordberbejdning > > ESKILD HOHLMANN BENNETZEN, SEGES Udbytter ved pløjefri dyrkning I to fstliggende flerårige demonstrtionsforsøg med og uden pløjning er der i år høstet større udbytter ved pløjning end uden. Forskellene er dog ikke sttistisk sikre. Figur 1 og 2 viser udbytterne år for år på de to lokliteter. Se også Tbelbilget, tbel O1 og O2. I 1999 blev der etbleret et fstliggende demonstrtionsrel med storprceller med og uden pløjning i tre gentgelser. Det er beliggende ved Jerslev på Sjællnd på JB 7. Udbytter med og uden pløjning hr været smmenlignet lige siden. I 2016 hr fgrøden været vårhvede med forfrugt hestebønner. Udbyttet i den pløjede del er 72,1 hkg pr. h, mens den upløjede del giver 65,2 hkg pr. h. I Midt-Vestjyllnd ved Aulum (JB 3) blev et tilsvrende demonstrtionsrel nlgt i Her hr fgrøden i 2016 været vårbyg med forfrugt vinterhvede. Udbyttet i den pløjede del er 64,4 hkg pr. h, mens den upløjede del giver 63,2 hkg pr. h. Stort demonstrtionsforsøg med reduceret jordberbejdning I 2012 blev et stort demonstrtionsforsøg (OptiTill) med forskellige såteknikker ved reduceret jordberbejdning påbegyndt på tre forskellige lokliteter i Østjyllnd (Tørring (JB 7), Vinten (JB 4) og Vrold (JB 6)). Projektet er gennemført i smrbejde mellem SEGES, LMO, FRDK, CTF Europe og Arhus Universitet og støttet vi GUDP. På nær relet ved Vinten, er lokliteterne dyrket uden pløjning i en årrække inden forsøgets strt. Der er på lle lokliteterne kørt simple kornsædskifter. I forsøget Hovedkonklusioner fr OptiTill-projektet: > > Lvere fremspiring end forventet ved enkelte behndlinger. > > Generelt ikke en fordel t hrve før såning. > > Ingen væsentlige forskelle mellem såmskiner. > > Hrvning før såning fremmer ukrudt i forhold til direkte såning. Udbytte, hkg pr. h Udbytteniveuet, pløjet og upløjet, Jerslev (JB 7) Vi-hvede 1999 Vårbyg 2001 Vårbyg 2002 Vi-hvede 2003 Vi-hvede 2004 Vårbyg 2005 Vårbyg 2006 Vi-rps 2007 Vi-hvede 2008 Vårbyg 2009 Udvintret 2010 Vi-hvede 2011 Vårbyg 2012 Vi-rps 2013 Vi-hvede 2014 Hestebønner 2015 Vårhvede Pløjet Upløjet FIGUR 1. Udbytteniveu i Jerslev JB 7. Udbytte, hkg pr. h Udbytteniveuet, pløjet og upløjet, Aulum (JB 3) Triticle 2002 Vi-byg 2003 Vi-rps 2004 Vi-hvede 2005 Vi-byg 2006 Vårbyg 2007 Pløjet Vi-byg 2008 Vårbyg 2009 Vårbyg 2010 Vi-byg 2011 Upløjet FIGUR 2. Udbytte niveu i Aulum JB 3. Vi-rps 2012 Ej høstet 2013 Vårbyg 2014 Vi-hvede 2015 Vårbyg KULTURTEKNIK Jordberbejdning 249

2 er 11 forskellige såteknikker (direkte såning og hrvning forud for såning) vurderet med hensyn til fremspirring, ukrudts tryk og udbytte. Projektet smt resultter er nærmere beskrevet på Jordpkning > > ESKILD HOHLMANN BENNETZEN, SEGES Tre flerårige fstlgte forsøg med jordpkning ved gyllekørsel, påbegyndt i foråret 2010, viser, t kørsel med høje hjullster og flere overkørsler giver et gennemsnitligt udbyttetb, som også kn måles nu tre år efter endt jordpkning. Udbytter og eftervirkning De tre flerårige forsøg med jordpkning udføres i smrbejde med Arhus Universitet og Københvns Universitet. I årene 2010 til 2013 udførtes forskellig jordpkning ved kørsel med gyllevogne med 3 ton, 6 ton, 8 ton og 12 ton hjullst og uden tung trfik. Behndlingerne dskiller sig også ved ntl hjuloverkørsler: > > 3 ton behndlingen hr fem hjuloverkørsler (trktor plus 3-kslet gyllevogn) > > 6 ton behndlingen hr fem hjuloverkørsler (trktor plus 3-kslet gyllevogn) > > 8 ton behndlingen hr fire hjuloverkørsler (trktor plus 2-kslet gyllevogn) > > 12 ton behndlingen hr bre en hjuloverkørsel (3-hjulet selvkørende gyllevogn) Siden 2013 er jorden ikke blevet pkket. Der er sået vårbyg lle årene. Fr 2013 er der sået i hlvdelen f prcellerne lige efter høst. Olieræddike er gødet med 30 kg kvælstof pr. h, og der er spredt sneglegift. Formålet er t undersøge eftervirkninger f tung trfik på jorden smt potentilet for brug f til biologisk jordløsning. Nærmere beskrivelse f forsøgsbehndlingerne og tidligere resultter findes i Oversigt over Lndsforsøgene 2010 til Årets resultt fspejler tre år med forud for vårbyg i hlvdelen f prcellerne. I den nden hlvdel f prcellerne følges eftervirkningen f høje hjullster og dæktryk på udbytter, jordstruktur og plntevækst uden biologisk jordløsning og uden ekstr tilførsel f kvælstof. I tbel 1 ses udbytterne fr 2010 til Tbellen viser gennemsnit f udbyttet i årene 2010 til 2013, det vil sige de år, hvor der er kørt gyllevogne med forskellige hjullster om foråret i forsøget. Derudover viser tbel 1 udbytter i 2014 til 2016 med og uden. I kolonnen med Merudbytte for vises merudbyttet efter i efteråret , ltså forud for den høstede vårbyg. Kolonnen Uden viser, TABEL 1. Udbytter i jordpkningsforsøgene i 2010 til (O3, O4, O5) Vårbyg Udbytte, hkg kerne pr. h Gennemsnit, Uden Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. h 2016 Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. h Tstrup Årslev Flkkebjerg Gennemsnit 2016 Med Merudbytte for Uden Med Merudbytte for Uden Med Merudbytte for Uden Med Merudbytte for Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. h Uden Gennemsnit Med Merudbytte for forsøg, forsøg 3 forsøg 9 forsøg 1. Ingen kørsel 64,0 57,8 61,4 3,6 54,5 57,3 2,8 56,4 56,1-0,3 56,2 58,3 2,1 68,7 70,9 2, t 1) 61,7 57,8 60,3 2,5 54,8 58,9 4,1 54,8 56,4 2,1 55,8 58,5 2,7 67,4 71,2 3, t 59,8 59,1 60,7 1,6 58,5 62,4 3,9 54,9 52,6-2,3 57,5 58,5 1,0 69,3 71,1 1, t 52,7 57,4 59,6 2,2 52,3 51,0-1,3 51,8 50,6-1,2 53,8 53,7-0,1 64,9 67,5 2, t 2) 51, ,1 52,8 0,7 53,6 50,4-3,2 *54,2 *53,0-1,2 *64,8 *66,2 1, t 3) 61, ,7 60,0 2, **58,2 **60,5 2,3 **68,5 **74,0 5,5 LSD 4,9 ns 1,2-3) - 3) ns ns 3,2 ns 2,2 1,1 1) 8 ton, kun overkørt i * 2 forsøg i gns. * 2 forsøg i gns. 2) 8 ton, overkørt i 2010, 2011, 2012 og ) LSD-værdi ikke beregnet, se Tbelbilget, tbel O4. ** 1 forsøg i gns. ** 1 forsøg i gns. 250 KULTURTEKNIK Jordpkning

3 om der er længerevrende udbyttetb efter kørsel med tung hjullst. I 2016 er der ikke signifiknt negtiv effekt på udbytterne f den tidligere jordpkning, hvor der ikke er dyrket som efterfgrøde. Det tyder på, t effekten f jordpkningen er ved t ftge. Kørsel med 6 ton og 8 ton hjullst giver dog signifiknt mindre udbytter, end hvor der ikke hr været pkket i prceller, hvor indgår. Ved disse behndlinger er der ikke opnået merudbytter, hvor hr været brugt som efterfgrøde. Der ses en tendens til, t giver større udbytte ved prceller med mindst pkning eller ved selvkørende gyllevogn (12 ton) med lvt dæktryk og kun én hjuloverkørsel. Kørsel med 3 ton hjullst i Årslev og Tstrup og 12 ton i Årslev giver større udbytter. Kun på Flkkebjerg er udbyttet mindre, hvor der er kørt med 3 ton, og hvor der blev kørt med 8 ton i 2010 og derefter ikke pkket. Ved en sttistisk nlyse på tværs f lle tre lokliteter og lle år uden pkning (2013 til 2016) fås signifiknt lvere udbytter, hvor der er kørt med 6 ton og 8 ton end ved ndre behndlinger. Dyrkning f hr givet signifiknt større udbytte ved lle behndlinger. Denne positive effekt kn dog både skyldes en generel forbedring f jordstrukturen og den tilførte mængde kvælstof. Ved vurdering f dette år smt tidligere års resultter synes t hve mindst positiv effekt i den hårdest pkkede jord (led 5; høj hjullst (8 ton, 4 hjuloverkørsler i 2010 til 2013)). Udbyttet hr været overrskende højt lle år siden 2013, hvor der er kørt med selvkørende gyllevogn med meget lvt dæktryk (12 ton, 1 hjuloverkørsel). Sikkerheden ved dette resultt er dog vnskeligt t konkludere på, d denne behndling kun er udført på én loklitet, men indikerer, t jordstrukturen hurtigt bliver genetbleret efter denne behndling. Forsøgsbehndlingerne er udført ved en hjul-ved-hjul pkning f hele prcellen. Når det gennemsnitlige udbyttetb for kørsel med høj hjullst fordeles ud pr. h i mrken, vil det ikke give udslg i smme målstok. Jordens egenskber ændres imidlertid på flere måder ved jordpkningen, der kn hve en reltivt stor, men mere diffus betydning for udbyttet. Efterfølgende er udvlgte emner fr universiteternes undersøgelser i forsøgene beskrevet. Effekt f trfik på jordens struktur > > SENIORFORSKER LARS J. MUNKHOLM, SENIOR FORSKER PER SCHJØNNING OG PH.D.-STUDERENDE ELLEN M. WAHLSTRÖM, AARHUS UNIVERSITET Arhus Universitet hr undersøgt effekten f forskellig trfik på jordens struktur og rodvækst. Jordens struktur er vurderet ved Årslev i mj 2015 ved brug f en visuel metode (SubVESS), der fokuserer på strukturen i reltion til plnteproduktion. På smme tidspunkt er der målt penetreringsmodstnd og udtget prøver til bestemmelse f effekten på jordens poresystem i 30, 50, 70 og 90 cm dybde. I strten f juni 2015 blev der tget rodprøver ned til 1 meters dybde. Målingerne er foretget efter fire års gentgne trfikbehndlinger og to år uden tung trfik. Tilsvrende resultter fr Flkkebjergforsøget og Tstrupforsøget er vist i Oversigt over Lndsforsøgene 2014, s , og 2015, s Visuel vurdering f jordens struktur Underjordens struktur i forhold til plnteproduktion er vurderet på en skl fr sub-soil qulity (Ssq)1-5, hvor Ssq 1 er bedst og Ssq 5 er værst. Jorden vurderes med hensyn til frve, jordstyrke, rodvækst, porøsitet og forekomst f strukturelementer (ggregter). En Ssq 1 jord er uden tegn på iltfttige forhold, hr lv jordstyrke, hr synlige mkroporer og hr optiml rodvækst. En Ssq 5 jord hr en stor jordstyrke, hr få eller ingen mkroporer og rødder og kn vise mrknte tegn på iltfttige forhold. Bedømmelserne er lvet i prcelhlvdelen uden efterfgrøde. Den visuelle vurdering f underjorden ved Årslev viser en modert strukturkvlitet (Ssq 3) i 20 til 100 cm dybde i reference og 3 ton hjullst behndlingerne. Se figur 3. Der er observereret en dårlig jordstruktur i 25 til 55 cm dybde (Ssq4) oven på en modert til dårlig (Ssq 3-4) i 50 til 100 cm dybde som følge f pkningen med den høje hjullst i kombintion med mnge overkørsler (8 ton + 4 hjuloverkørsler). Der er observeret meget høj jordstyrke, lv porøsitet og tegn på iltfttige forhold i 25 til 55 cm lget. Behndlingen med meget høj hjullst, men kun en overkørsel (12 ton, en hjuloverkørsel) dskiller sig overrskende ikke fr reference og 3 ton behndlingerne. Se figur 3. Effekt på poresystemet I foråret 2015 blev der i Årslev udtget ringprøver f jord i nturlig lejring fr 30 til 35, 50 til 55, 70 til 75 og 90 til 95 cm dybde i reference-prcellerne smt behndlingerne: 3 ton, 5 hjulkørsler + 8 ton, 4 hjuloverkørsler og 12 ton, 1 hjuloverkørsel. Der blev kun udtget prøver i KULTURTEKNIK Jordpkning 251

4 FOTOS: LARS JUHL MUNK- HOLM, AARHUS UNIVERSITET FIGUR 3. Fotos f jordprofiler fr pkningsforsøget i Årslev (0 til 100 cm). prcelhlvdelen, hvor der ikke dyrkes som efterfgrøde. Tilsvrende prøver er udtget i Flkkebjerg og Tstrup i foråret Se Oversigt over Lndsforsøgene 2014 og I lbortoriet er prøverne fdrænet Dybde, cm Effekt på jordens evne til t lede luft b b b b b b Luftpermebilitet, µm 2 0 ton 3 ton 8 ton 12 ton FIGUR 4. Effekt f trfik på jordens evne til t lede luft i 30, 50, 70 og 90 cm dybde ved Årslev efter fire gnge pkning efterfulgt f to år uden tung trfik. Målingerne er foretget ved et vndindhold svrende til foråret inden plntevækst. For hver måledybde er punkter med smme bogstv ikke signifiknt forskellige (P < 0,05). svrende til forårets vndindhold, før plntevæksten går i gng. På det tidspunkt er lle porer med dimeter større end 0,03 mm luftfyldte. Ved dette vndindhold måltes jordens luftpermebilitet, som giver et direkte mål for jordens evne til t lede luft og indirekte også evnen til t bortlede overskudsvnd. Målingerne fr 30 cm dybde er en opfølgning på en tilsvrende måleserie, foretget i 2012 på prøver udtget efter tre gnge trfikbehndling. Se Oversigt over Lndsforsøgene 2012, s De viste målinger er foretget efter fire gnge trfikbehndlinger dvs. efter t trfikbehndlingerne er fsluttet og to år efter sidste pkningsbehndling. I 2015 er der i 30 og 50 cm dybde målt lvest luftledningsevne i 8 ton, 4 hjuloverkørsler. Dette er i overensstemmelse med 2012-målingerne i 30 cm dybde. Der er i 30 cm målt en luftledningsevne på 1.5 µm 2 for 8 ton, 4 hjuloverkørsler behndlingen, hvilket er lige over en ofte nvendt kritisk grænse på 1 µm 2. Under denne grænseværdi ntges jorden ikke t være i stnd til i tilstrækkelig grd t lede luft og dermed supplere plnterødderne med ilt. Det betyder også, t jorden vil være meget dårlig til t lede overskudsvnd væk efter krftig nedbør. I 70 cm dybde er der ingen signifiknt forskel mellem behndlingerne, mens der i 90 cm dybde meget overrskende er målt lvest luftledningsevne i reference- 252 KULTURTEKNIK Jordpkning

5 behndlingen. Dette ntges t skyldes tilfældigheder på trods f de i lt fire forsøgsgentgelser over mrken. Lbortoriemålingerne bekræfter generelt set de visuelle vurderinger i mrken, som viser mrknt pkningseffekt f 8 ton, 4 hjuloverkørsler behndlingen ned til 50 cm dybde. Resultterne stemmer også overens med resultterne fr Flkkebjerg og Tstrup forsøgene, vist i Oversigt over Lndsforsøgene 2014, s. 273 og Oversigt over Lndsforsøgene 2015, s Disse viste dog en signifiknt reduktion f luftledningsevnen ned til 70 cm dybde. Det er bemærkelsesværdigt, t den selvkørende gyllevogn (12 ton, 1 hjuloverkørsel) ikke hr reduceret luftledningsevnen i forhold til referencebehndlingen. Effekt på penetreringsmodstnd og rodvækst I foråret 2015 blev der målt penetreringsmodstnd ned til 90 cm dybde, og i juni er der tget rodprøver til 1 meters dybde i vårbyg. Disse målinger er foretget i prcelhlvdelen, hvor der ikke dyrkes efterfgrøde. I lle behndlingerne ses der et hårdt lg i 25 til 40 cm dybde med penetreringsmodstnd over 2 MP en typisk nvendt kritisk grænseværdi for rodvækst. Ekstremt høje værdier (op til 3,7 MP) er målt i 8 ton, 4 hjuloverkørsler behndlingen. Der er målt signifiknt effekt f pkning i underjorden ned til 55 cm dybde med højest modstnd for 8 ton, 4 hjuloverkørsler (figur 5). Der er ikke signifiknt forskel mellem de øvrige behndlinger. Resultterne er i overensstemmelse med en tilsvrende måleserie, foretget efter to års gentgne trfikbehndlinger. Se FIGUR 5. Penetreringsmodstnd i 0 til 90 cm dybde. Målingerne er foretget ved et vndindhold svrende til foråret inden plntevækst. Der vr signifiknt forskel (P < 0,05) mellem behndlingerne i 25 til 34 og 48 til 55 cm dybde. Dybde, cm Hjullsteffekt på rodvækst b b b b -0,5 0 0,5 1 1,5 2 Rødder pr. cm 2 0 ton 3 ton 8 ton FIGUR 6. Rodvækst i vårbyg juni For hver måledybde er punkter med smme bogstv ikke signifiknt forskellige (P < 0,05). Oversigt over Lndsforsøgene 2012, s Dog måles højere penetreringsmodstnd i 0 til 40 cm dybde i foråret 2015 end i efteråret 2011, hvilket kn skyldes forskel i vndindhold på måletidspunkterne. Penetreringsmålingerne bekræfter således resultterne fr de visuelle vurderinger og målingerne f luftledningsevne. Rodvækst er kun målt i referencebehndlingen (0 ton), 3 ton, 5 hjuloverkørsler og 8 ton, 4 hjuloverkørsler. Der er målt en stærkt reduceret rodvækst i underjorden ved 8 ton, 4 hjuloverkørsler smmenlignet med de øvrige behndlinger, hvilket kn relteres til den ekstremt høje penetreringsmodstnd i 25 til 40 cm dybde. Den dårlige rodvækst i underjorden for 8 ton, 4 hjuloverkørsler er formentlig hovedårsgen til det målte udbyttetb på 9 hkg (svrende til 12 procent) i 2015, smmenlignet med referencebehndlingen. Se Oversigt over Lndsforsøgene 2015, s Afgrøderespons på jordpkning > > LEKTOR CARSTEN PETERSEN, PROFESSOR SØREN HANSEN OG DATALOG PER ABRAHAMSEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET Formålet med denne del f projektet er t få en bedre forståelse f plnternes rektion på jordpkning med tunge køretøjer i et pløjet dyrkningssystem. Spørgsmålet, hvordn fgrødevæksten påvirkes på lng sigt i årene efter pkningens ophør, hr særlig interesse. KULTURTEKNIK Jordpkning 253

6 Forud for årets forsøg i Tstrup er der gennemført følgende behndlinger: Ingen pkning med tunge køretøjer (0 ton), pkning med hjullster på henholdsvis 3 og 6 ton i årene 2010 til 2013 smt pkning med 8 ton hjullst i Pkningen er gennemført om foråret ved t overkøre det fulde rel hjul ved hjul. Efter høst i 2013 er lle prceller opdelt i to underprceller henholdsvis med og uden efterfgrøde (). I 2015 er n sået 13. ugust lige efter høst, og der er smtidig tilført 30 kg kvælstof pr. h. Jorden er pløjet 3. februr 2016, og der er sået vårbyg 4. pril efter såbedstilberedning med rotorhrve. Der er ikke behndlet med tunge køretøjer efter Plntevækst, vndblnce og høstudbytter er beregnet med modellen Disy. Reltivt vegettionsindeks (RVI) er målt med fgrødesknner ti gnge i løbet f vækstperioden. Se figur 7. RVI er udtryk for fgrødens evne til t opfnge fotosyntesektiv stråling og dermed også for mængden f grønne plntedele. Midt i vækstsæsonen er fgrødens evne til t opfnge fotosyntesektiv stråling tæt på en mksimumværdi, og mindre forskelle i RVI kn derfor udtrykke reltivt store forskelle i topmængden. FIGUR 7. Reltivt vegettionsindeks (RVI, gennemsnitsværdier for de fire behndlinger med og uden efterfgrøde) smt indiktion f udviklingsforløb. Hvert enkelt målepunkt er bseret på 64 observtioner f 1 m 2. RVI RVI Effekter f oileræddike på RVI (gennemsnitsværdier) 0 ton, uden 0 ton, med 1 10/4 25/4 10/5 25/5 9/6 24/6 9/7 Dto 6 ton, uden 6 ton, med FIGUR 8. Effekter f n på RVI (gennemsnitsværdier) i referenceprceller (0 ton; øverste delfigur) og ved pkning med 6 ton i årene 2010 til 2013 (nederste delfigur). Målingerne viser overordnet, t pkningen med 8 ton hjullst i 2010 smt med 6 ton hjullst i årene 2010 til 2013 hr en negtiv eftervirkning på mængden f grønne plntedele midt i vækstsæsonen RVI er signifiknt lvere for disse behndlinger end for de øvrige i hele perioden fr 28. mj til 20. juni, undtgen 3. juni, hvor der ikke er signifiknt forskel mellem behndlingerne 0 ton og 6 ton (2010 til 2013). For målinger, foretget 27. juni og efterfølgende, er der ikke signifiknte forskelle mellem behndlingerne. RVI er llerede 22. mj signifiknt lvere for behndlingen 8 ton (2010) end for de øvrige behndlinger. Den overordnede pkningseffekt på mængden f grønne plntedele midt i vækstsæsonen 2016 fspejles ikke i de målte kerneudbytter. Se tbel 1 for udbytteresultter. Ved behndlingerne med 0 og 6 ton hjullst ses en gennemgående positiv effekt f n kombineret med ekstr 30 kg kvælstof pr. h på RVI i perioden fr 28. mj til sidste måling 13. juli. Se figur 8. Effekten er ikke sttistisk sikker på lle enkeltdtoer, men specielt 13. juli, som er lngt inde i kernefyldningen eller i begyndende modningsfse, er effekten stærkt signifiknt ved begge pkningsbehndlinger. Dette er i kontrst til de overordnede effekter f pkningen på RVI, der ophører fr 27. juni. Se figur 7. Der er nogenlunde tilsvrende, men dog lidt mindre entydige effekter f n kombineret med ekstr 30 kg kvælstof pr. h på RVI ved behndlingerne 3 ton hjullst i 2010 til 2013 og 8 ton hjullst i 2010 (ikke vist). Olieræddiken øger ltså gennemgående mængden f grønne plntedele i de senere vækstfser. Effekten kn skyldes, t der er mere kvælstof til rådighed. Olieræddiken giver et gennemsnitligt mer- 254 KULTURTEKNIK Jordpkning

7 udbytte på 2,5 hkg kerne pr. h. Der er ikke sttistisk sikkerhed for vekselvirkning, dvs. resultterne viser ikke, t n hr nogen nden effekt på RVI i pkkede prceller (for eksempel 6 ton i 2010 til 2013) end i prceller uden pkning (0 ton). Se figur 8. Perioden fr slutningen f pril til 15. juni hr været usædvnligt tør, hvorefter der er kommet tilstrækkelig nedbør til t understøtte mksiml fordmpning hos byg med norml rodudvikling. 14. juni er der oprbejdet et vndblnceunderskud (potentiel fordmpning fr kortklippet græs minus nedbør regnet fr 1. mj) på i lt 160 mm. Byggen er under skridning, men hr tydeligvis (unset behndlinger) vnskeligt ved t skride helt igennem. I figur 7 og 8 ses, t RVI tger et dyk frem til målingerne 9. juni. Fr 15. til 17. juni registreres 23 mm nedbør, hvorefter RVI tter vokser, og 20. juni noteres, t byggen er helt gennemskredet. Pkning formodes t kunne hæmme nedtrængningen f rødder i jordprofilen og dermed vndforsyningen i tørre år. Behovet for dyb rodudvikling i 2016 er belyst med simuleringsmodellen Disy. Modellen får oplysninger om jorden og årets vejrforhold smt om en række specifikke dyrkningsktiviteter (for eksempel såning og gødskning). Desuden er indlgt forskellige forudsætninger om mksiml effektiv roddybde (25 til 125 cm). For hver f de forudstte roddybder gennemføres beregninger f fgrødens vndforbrug og kerneudbytte. Se tbel 2. Vndmngel som følge f begrænset mksiml roddybde viser sig ved nedst fordmpning og kerneudbytte. Tbellen viser, t beregnet vndforbrug og kerneudbytte vokser med øget effektiv roddybde ned til 85 til 105 cm, hvorefter øget roddybde ikke øger hverken vndforbrug eller udbytte. På JB 6 jorden i Tstrup regnes normlt med en mksiml effektiv roddybde i vårbyg på 120 cm, og beregningerne indikerer derfor, t der ikke hr været udbyttebegrænsning som følge f tørke i byg med norml rodudvikling. Der er ikke målt signifiknt udbyttenedgng som følge f pkning (se tbel 1), og resultterne indikerer derfor, t mksiml effektiv roddybde i pkkede led hr været mindst 85 cm i Unset pkningsbehndling hr bygfgrøden i første hlvdel f juni, hvor vndblnceunderskuddet 14. juni når helt op på 160 mm, endnu ikke udviklet mksiml effektiv roddybde. Disy-beregningerne indikerer d også vndstress i middelsvær til svær grd i dette tidsrum unset forudsætninger om mksiml effektiv roddybde. TABEL 2. Beregnet fordmpning og kerneudbytte ved forskellige forudsætninger om mksiml effektiv roddybde Effektiv roddybde, cm Se tbel 2. Beregningerne hrmonerer med feltobservtioner, t gennemskridningen generelt er hæmmet, og t der sker et generelt dyk i RVI i strten f juni. Se figur 7 og 8. Beregningerne viser imidlertid også, t vndmngel og produktionsnedgng i denne tidlige vækstfse ikke hr nogen væsentlig indflydelse på høstudbyttet. Beregningerne fortæller dermed, t selv om pkningen måtte hve betydning for rodudvikling, tørkestress og plntevækst midt i sæsonen (som indikeret f RVI-målingerne i figur 7), hr dette sndsynligvis ikke hft væsentlig betydning for udbyttet i Dræning Fordmpning mm pct. 1) hkg tørstof pr. h Drændybdens indflydelse på udbytter > > ESKILD HOHLMANN BENNETZEN, SEGES Kerneudbytte pct. 1) ) Værdi ved 105 cm roddybde = 100 pct. I 2012 til 2016 er fvndingens betydning for udbyttet i henholdsvis vinterhvede og vårbyg undersøgt på en drænet JB 7 jord ved Fxe på Sydøstsjællnd. Nærmere beskrivelse f forsøgsbehndlingerne og tidligere resultter findes i Oversigt over Lndsforsøgene 2013 til 2015 smt tidligere forsøgsrpporter. Forsøget udføres f Spectrofly Aps i smrbejde med phd-studerende Ksper Jkob Jensen fr Københvns Universitet, for SEGES med støtte fr flere bidrgsydere. Formålet er t opdtere viden om, hvordn dybden og effektiviteten f fvndingen påvirker udbyttet smt t opnå en bedre forståelse f vnd- og kvælstofsdynmikken ved vrierende fvndingsdybde. Der er i mrken udvlgt syv plots med drændybder, vrierende fr 60 til 120 cm. Forsøget er udført ved tre kvælstofniveuer (0, 90 og 180 kg pr. h.). Grundvndsniveuet er løbende registreret i KULTURTEKNIK Dræning 255

8 Hkg kerneudbytte og kg kvælstof i kerne pr. h Drændybdens effekt på udbytte og kvælstofoptgelse c ø N180 veldrænet Udbytte å N180 dårligere drænet N90 veldrænet Kvælstofoptgelse N90 dårligere drænet FIGUR 9. Drændybdens effekt på udbytte og kvælstofoptg. Forskellige bogstver viser, t udbytteforskellene er signifiknte (P < 0,05). N180 og N90 ngiver tildelt kg kvælstof pr. h. Søjler med smme frver kn smmenlignes. forsøgsplottene. Afgrødens vækst er igennem vækstsæsonen blevet belyst vi gentgne reflektnsmålinger, og ved høst er der målt tørstof- og kvælstofindhold f udbyttet i prcellerne. I forsøget er udbyttet og kvælstofoptgelsen signifiknt lvere i prceller med reduceret drændybe i forhold til de veldrænede prceller (drændybde cirk 120 cm). Se figur 9. I prceller med 90 kg kvælstof pr. h er udbyttet ved reduceret dræning 32 procent lvere end i veldrænede prceller og kvælstofoptget 34 procent lvere. I prceller med 180 kg kvælstof pr. h er udbyttet ved reduceret dræning 23 procent lvere end i veldrænede prceller og kvælstofoptget 27 procent lvere. Der er høstet smme udbytte på veldrænet jord med 90 kg kvælstof pr. h, som ved 180 kg kvælstof pr. h på dårligere drænet jord. I lle tidligere år er der set lignende negtive effekter f reducerede dræningsdybder. z b æ Drænmteriler og metoder I foråret 2011 blev der nlgt et større drænforsøg i Nordjyllnd. I forsøget fprøves forskellige drænmetoder og drænmteriler for t belyse, hvorvidt drænmetoden og drænfilterets type og åbenhed giver nledning til sndindtrængning f finsnd. Der er i år ikke udført nok målinger i forsøget til dtbehndling. Nærmere beskrivelse f forsøget smt resultter findes i Oversigt over Lndsforsøgene 2013 og Forsøget fortsætter. FrmTest > > HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES På det tekniske område er der gennemført seks Frm- Test. De kn ses på LndbrugsInfo/Mskiner/FrmTest/ Mskiner og plntevl eller vi Afpudsning f frøgræs FrmTesten undersøger, hvilken f de tre mskintyper, rotorklipper, slgleklipper og skivehøster der er bedst egnet til fpudsning f rødsvingel, engrpgræs og lm. rjgræs om efteråret. Der er nlgt 63 prceller, hvor forskellige fpudsningsstrtegier efter høst undersøges med henholdsvis bjærgning eller snitning f hlmen. FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG. SEGES Afpudsning f frøgræs kn foretges med flere mskintyper. FrmTesten stiller skrpt på de enkelte mskintypers styrker og svgheder i tre frøfgrøder. Øget kvælstoftildeling kn således delvis kompensere for dårlige dræningsforhold, men den mindre kvælstofoptgelse i kernen indikerer en ringere kvælstofudnyttelse under dårlige dræningsforhold. 256 KULTURTEKNIK FrmTest

9 Forrensning f korn FrmTesten undersøger mængden f urenheder, forskellige typer f renserier kn frrense før tørring og indlgring f fgrøden. Der gennemføres desuden beregninger f den økonomiske effekt. FrmTesten er bseret på udtgning f kornprøver før og efter forrensningen på både konventionelle og økologiske lndbrug. Presning og tørring f hlm Nyere pressertyper f medium- og bigbller lover en væsentligt større komprimering f hlmen end den trditionelle Hesston blle. I FrmTesten er densiteten f hlmbllerne fr forskellige pressertyper målt. I FrmTestens nden hlvdel er energiforbruget ved tørring f hlm på et Kongskilde hlmtørreri opgjort. FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES Forrensning f korn reducerer den fgrødemængde, der skl tørres. FrmTesten undersøger frrenset mængde, og der nslås omkostning til frrensning. FOTO: GUNNAR SCHMIDT, BYGGERI & TEKNIK I/S Den densitet, som presseren kn presse i hlmbllen, er fgørende for, hvor mnge kg der kn lstes på hvert læs ved hjemkørsel, og hr herved stor betydning for trnsportomkostningerne. Kpcitetsforøgelsen ved høst med høj stub FrmTesten undersøger, hvor meget høstkpciteten øges, når der høstes med høj stub, og stubben efterfølgende fpudses. De prktiske forhold, der er knyttet til denne metode, er vurderet, og der er foretget beregning f høstmetodens økonomi. Reducerer RollMx bæltesektion mrktrykket? RollMx er en ekstr bæltesektion, der kn monteres under gyllevogne, frkørselsvogne, mejetærskere mv. Idéen er t reducere mrktrykket ved t tilføje bæltets bæreflde til den bæreflde, som de stndrdmonterede dæk giver. FrmTesten opgør, i hvor høj grd dette formål opnås. FOTO: SØREN TRADS MØLLER, LMO Når der sættes høj stub ved høst, skl der mindre mterile gennem tærskeværket, og kpciteten hæves. FOTO: KARL JØRGEN NIELSEN, KJN MASKINRÅDGIVNING Opgørelse f effekten f RollMx er blndt ndet foretget ved t måle dybden f hjulsporene, når den ekstr bæltesektion hr været henholdsvis sænket og hævet. KULTURTEKNIK FrmTest 257

10 Smmenrivning f kløvergræs FrmTesten stiller skrpt på fem rivers konstruktion og rbejdsbredde, herunder ntl rotorer. Formålet hr blndt ndet været t belyse, om forskellene på riverne hr betydning for, om sndindholdet i fgrøden øges, om der er forskel i spild ved smmenrivning, og om forskellene i skårenes form medfører forskellig snittekpcitet. Betydningen f kløvergræssets tørstofindhold belyses også. FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES Smmenrivning f kløvergræs skl foretges med et minimum f spild og med miniml forøgelse f sndindholdet i fgrøden. FrmTesten undersøger, om rbejdsbredde og ntl rotorer hr betydning. 258 KULTURTEKNIK FrmTest