OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015

Transkript

1

2 OVERSIGT OVER LANDSFORSØGENE 2015 Forsøg og undersøgelser i Dnsk Lndbrugsrådgivning Smlet og udrbejdet f LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent Jon Birger Pedersen Aktiviteterne er blndt ndet støttet f:

3 KULTURTEKNIK Jordberbejdning > > JANNE AALBORG NIELSEN, SEGES Udbytter ved pløjefri dyrkning I to flerårige og fstliggende demonstrtioner med og uden pløjning er der i år opnået størst udbytte i den upløjede del på den ene loklitet og i den pløjede del på den nden loklitet. Forskellene er dog ikke sttistisk sikre. I 1999 blev der etbleret et fstliggende demonstrtionsrel med storprceller med og uden pløjning i tre gentgelser. Arelet er beliggende ved Jerslev på Sjællnd på JB 7. Udbyttet med og uden pløjning er smmenlignet lle år siden. I 2015 hr fgrøden været hestebønner. Udbyttet i den pløjede del er 52 hkg pr. h, mens den upløjede del giver 56,4 hkg pr. h. I Aulum (JB 3) blev tilsvrende demonstrtionsreler nlgt i I Aulum hr fgrøden i 2015 været vinterhvede. Udbyttet i den pløjede del er 68 hkg pr. h, mens den upløjede del giver 53,6 hkg pr. h. I figur 1 og 2 kn udbytteniveuet følges år for år på de to lokliteter. Demonstrtionsrelerne er siden 2012 videreført i GUDP-projektet OptiTill. Se også Tbelbilget, tbel O1 og O2. Demonstrtionsrelet i Vipperød er udgået, d relet er overgået til et projekt med våde enge. Jordpkning > > JANNE AALBORG NIELSEN, SEGES Tre flerårige forsøg med jordpkning, strtet i foråret 2010, viser, t kørsel med høje hjullster og høje dæktryk giver en gennemsnitlig udbyttenedgng, som også kn måles de første år efter endt forsøgsbehndling. Undersøgelser f effekt f hjullst på jordens struktur viser følgende: > > Skdelig jordpkning i 20 til 80 cm dybde kn konstteres med en metode til visuel vurdering > > Der er fundet mindsket luftpermebilitet i jorden med øget hjullst Udbytte, hkg pr. h Udbytteniveuet, pløjet og upløjet, Jerslev (JB 7) Vi-hvede 1999 Vårbyg 2001 Vårbyg 2002 Vi-hvede 2003 Vi-hvede 2004 Vårbyg 2005 Vårbyg 2006 Vi-rps 2007 Vi-hvede 2008 Vårbyg 2009 Udvintret 2010 Vi-hvede 2011 Vårbyg 2012 Vi-rps 2013 Vi-hvede 2014 Hestebønner 2015 Udbytte, hkg pr. h Udbytteniveuet, pløjet og upløjet, Aulum (JB 3) Triticle 2002 Vi-byg 2003 Vi-rps 2004 Vi-hvede 2005 Vi-byg 2006 Vårbyg 2007 Vi-byg 2008 Vårbyg 2009 vårbyg 2010 Vi-byg 2011 Vi-rps 2012 Ej høstet 2013 vårbyg 2014 Vi-hvede 2015 Pløjet Upløjet Pløjet Upløjet FIGUR 1. Udbytteniveuet i demonstrtionsrelet med pløjefri dyrkning i Jerslev (JB7). FIGUR 2. Udbytteniveuet i demonstrtionsrelet med pløjefri dyrkning i Aulum (JB3). KULTURTEKNIK Jordberbejdning / Jordpkning 249

4 Bseret på fgrødens udvikling i Tstrup smt vndblnceberegninger konkluderes endvidere: > > Der er ikke er vndmngel i byg med norml rodudvikling, hverken i Tstrup eller Årslev > > Der er negtiv effekt f stærk pkning (6 ton ) på mængden f overjordiske plntedele målt lige efter skridning > > Olieræddiken hr positiv effekt på topmængden gennem store dele f vækstsæsonen og på kerneudbyttet. Effekten er ikke ekstr positiv i stærkt pkkede forsøgsled. Jordpkning påvirker udbyttet negtivt De tre flerårige forsøg med jordpkning er videreført. Forsøgene udføres i smrbejde med Arhus Universitet og Københvns Universitet. Nærmere beskrivelse f forsøgsbehndlingen og tidligere resultter findes i Oversigt over Lndsforsøgene 2010 til I foråret 2013 blev forsøgsbehndlingen med pkning f jorden udført for sidste gng. I 2015 er der således ikke kørt med gyllevogne i forsøgsprcellerne i to år. Forsøgsserien er nu nået til den fgørende fse, hvor forsøgene kn belyse, hvd pkning f underjorden betyder for udbyttet på dnske lerjorder. I efteråret 2013, 2014 og 2015 er der sået i hlvdelen f lle prcellerne lige efter høst. Olieræddiken er gødsket med 30 kg kvælstof pr. h, og der er spredt sneglegift. Formålet er t undersøge potentilet i biologisk jordløsning. Årets resultter fspejler således to år med forud for vårbyg i hlvdelen f prcellerne. I den nden hlvdel f prcellerne, hvor der ikke hr været, følges eftervirkningen f høje hjullster og dæktryk på jordstruktur og udbytte uden biologisk løsning og uden ekstr tilførsel f kvælstof. I tbel 1 ses udbytterne fr 2010 til Oplysninger om hjullster, dæktryk og forsøgsmetodik kn findes i Oversigt over Lndsforsøgene 2010 til 2013, fsnit Kulturteknik. Tbellen viser gennemsnit f udbyttet i årene 2010 til 2013, det vil sige de år, hvor der er kørt med gyllevogne om foråret i forsøget. Derudover viser tbel 1udbytter med og uden. I kolonnen med Merudbytte for vises merudbyttet efter i efteråret 2013 og Forsøgets hovedformål, t undersøge om der er et længerevrende udbyttetb ved kørsel med høj hjullst, kn følges i kolonnen Uden. Her er der i gennemsnit stdig et signifiknt udbyttetb for kørsel med hjullster på 6 og 8 ton på trods f, t der ikke er kørt i prcellerne i to forsøgsår nu. Effekten er dog mindre end i de foregående år, hvilket også er forventeligt, d æltning og pkning f overjorden med mskinerne de tidligere år sndsynligvis hr været årsg til en del f udbyttetbet. Figur 3 viser det gennemsnitlige udbytte i jordpkningsforsøgene på de tre lokliteter Årslev, Tstrup og Flk- TABEL 1. Udbytter i jordpkningsforsøgene i (O3, O4, O5) Vårbyg Udbytte, hkg kerne pr. h Gennemsnit, Uden Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. h 2015 Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. h Tstrup Årslev Flkkebjerg Gennemsnit 2015 Med Merudbytte for Uden Med Merudbytte for Uden Med Merudbytte for Uden Med Merudbytte for Udb. og merudbytte, hkg kerne pr. h Uden Gennemsnit Med Merudbytte for forsøg, forsøg 1. Ingen kørsel 64,0 80,6 85,9 5,3 75,0 83,0 8,0 71,6 70,4-1,2 75,7 79,8 4,1 75,0 77,3 2, t 1) 61,7 80,5 82,5 2,0 72,1 84,3 12,2 70,3 71,0 0,7 74,3 79,3 0,9 73,8 77,8 1, t 59,8 81,0 87,3 6,3 78,9 84,1 5,2 69,1 71,4 2,3 76,3 81,0 0,6 75,2 77,2-0, t 52,7 76,8 84,1 7,3 68,6 79,8 11,2 67,4 69,9 2,5 70,9 78,0 3,0 70,4 74,4 1, t 2) 51, ,0 76,6 10,6 70,4 68,0-2,4 70,9 75,1 0,1 70,1 72,7 0, t 61, ,6 86,4 10, ,8 85,7 6,8 73,7 80,8 4,8 LSD 4,9 ns 2,3 2,2 5,4 ns ns ns 2,6 2,4 1,4 1) 8 ton, kun overkørt i ) 8 ton, overkørt i 2010, 2011, 2012 og KULTURTEKNIK Jordpkning

5 Hkg pr. h Udbytte gennemsnit 0 8 (2010) Hjullst, ton Gennemsnit, LSD 4,9 Gennemsnit, (eftervirkning) - LSD 2,4 FIGUR 3. Figuren viser det gennemsnitlige udbytte i jordpkningsforsøgene på de tre lokliteter Årslev, Tstrup og Flkkebjerg. De blå søjler viser det gennemsnitlige udbytte i årene , hvor forsøgsbehndlingerne blev udført hvert forår. De grå søjler viser det gennemsnitlige udbytte i , de to forsøgsår der nu er gået uden forsøgsbehndling med forskellig hjullst. kebjerg, dels i de år hvor forsøgsbehndlingen er udført ( ) og dels i de år, hvor der ikke er udført nogen forsøgsbehndling i foråret. År 2014 og 2015, og de efterfølgende år, skl give svret på hvd pkningen f underjorden betyder for udbyttet på lng sigt. I en smlet sttistisk nlyse på tværs f 2014 og 2015 og på tværs f lokliteter er effekten f isåning f efter en korrektion for år og loklitet estimeret til et merudbytte 3,3 +/- 0,7 hkg pr.h. Alene i 2015 er denne effekt f isåning f 5,4 +/- 1,1 hkg pr.h. Der er ikke fundet signifiknt vekselvirkning mellem og jordpkningshistorik. Disse resultter viser således ikke nogen forskel på den positive effekt f mellem pkket og upkket jord. Den positive effekt f n kn både skyldes en generel forbedring f jordstrukturen og den tilførte mængde kvælstof. Udbyttetbet ved højt dæktryk og høj hjullst i forsøget ved Årslev er signifiknt forskelligt fr ingen kørsel ved en hjullst på 6 og 8 ton. Kørsel med 12 ton hjullst i Årslev er ikke signifiknt forskellig fr ingen kørsel. Som beskrevet i tidligere år, så er 12 ton hjullst opnået med en selvkørende gyllevogn, som tilsyneldende ikke resulterer i smme omfng f jordpkning som trditionelle gyllevogne. I Tstrup er der ingen signifiknt forskel på udbytterne, men der er en tendens til lvest udbytte ved 6 ton hjullst. I Flkkebjerg er udbyttet heller ikke signifiknt forskelligt mellem de forskellige behndlinger i år. Resultterne tyder på t effekten f jordpkningen er ved t ftge. Forsøgsbehndlingen er udført ved en hjul-ved-hjul pkning f hele prcellen. Når det gennemsnitlige udbyttetb for kørsel med højt dæktryk og høj hjullst fordeles ud pr. h i mrken, er det ikke store udbyttetb, der direkte kn måles. Jordens egenskber ændres imidlertid på flere måder ved jordpkningen, se også nedenstående fsnit om Effekt f trfik på jordens struktur. Det kn bl.. betyde, t jorden er længere om t bortlede vndet efter krftig nedbør, herunder også i forårsmånederne forud for gyllekørsel. Det holder ikke nødvendigvis gyllevogne mv. f mrken, men er i mnge tilfælde med til t opbygge en ond cirkel, hvor der køres i mrken før den er klr, og herved skdes jordstrukturen yderligere. Ligeledes kn der opstå problemer i pkket jord under tørre forhold, d jorden kn blive hård og uigennemtrængelig for rodvækst. Afgrødens potentile udnyttes ikke, hvis jorden er skdeligt pkket. Det er derfor vigtigt t inddrge jordpkningens negtive effekt på jordens evne som vækstmedie. Denne effekt vurderes t hve en reltivt stor, men mere diffus betydning for udbyttet. Efterfølgende er udvlgte emner fr universiteternes undersøgelser i forsøgene beskrevet. Effekt f trfik på jordens struktur > > SENIORFORSKER LARS J. MUNKHOLM OG SENIOR- FORSKER PER SCHJØNNING, AARHUS UNIVERSITET Arhus Universitet hr undersøgt effekten f forskellig trfik på jordens struktur. Effekten blev vurderet ved Tstrup i mj måned 2014 ved brug f en visuel metode (SubVESS), der fokuserer på strukturen i reltion til plnteproduktion. På smme tidspunkt er der udtget prøver til bestemmelse f effekten på jordens poresystem i 30, 50 og 70 cm dybde. Her bringes kun resultter fr Tstrup-forsøget vedrørende luftpermebilitet, som giver informtion om jordens evne til t trnsportere luft og vnd. Disse målinger er foretget efter fire års forsøgsbehndlinger og et års forløb uden forsøgsbehndling. Målingerne bliver smmenlignet med tilsvrende målinger foretget umiddelbrt efter den tredje forsøgsbehndling i Tilsvrende resultter fr Flkkebjergforsøget er vist i Oversigt over Lndsforsøgene 2014 s KULTURTEKNIK Jordpkning 251

6 Visuel vurdering f jordens struktur Underjordens struktur i forhold til plnteproduktion er vurderet på en skl fr Ssq1-5, hvor Ssq 1 er bedst og Ssq 5 er dårligst. Jorden er vurderet med hensyn til frve, jordstyrke, rodvækst, porøsitet og forekomst f strukturelementer (ggregter). En Ssq 1 jord er uden tegn på iltfttige forhold, hr lv jordstyrke dvs. smuldrer let i hånden, hr synlige mkroporer og optiml rodvækst. En Ssq 5 jord hr en stor jordstyrke dvs. er kompkt, hr få eller ingen mkroporer og rødder og kn vise mrknte tegn på iltfttige forhold. Bedømmelserne er udført i den del f prcellerne uden. Den visuelle vurdering f underjorden ved Tstrup viser en god til modert strukturkvlitet (Ssq 2-3) i cm dybde hvor der ikke er kørt (0 ton), se figur 5. I forsøgsprceller med 3 ton hjullst er der et reltivt kompkt lg i cm (Ssq 3-4) ovenpå en underjord med modert strukturkvlitet (Ssq 3). Den høje hjullst (6 ton) hr givet nledning til modert til meget dårlig strukturkvlitet i hele cm lget (Ssq 3 til 5) som følge f forsøgsbehndlingen. Der er observeret meget høj jordstyrke, lv porøsitet og tegn på iltfttige forhold. Bemærk de mrknte spor efter den nvendte kniv i forsøgsleddet med 6 ton, se billede. Det er et tegn på, t jorden er meget kompkt og smuldrer dårligt. Luftpermebilitet (µm 2 ) Hjullsteffekt på jordens porer 0 ton 3 ton 8 ton Effekt på poresystemet I foråret 2014 er der udtget ringprøver f jord i nturlig lejring fr 30 til 35, 50 til 55 og 70 til 75 cm dybde ved 0 ton, 3 ton og 6 ton hjullst i Tstrup. Prøverne er udtget i den del uden. Tilsvrende prøver er udtget i Flkkebjerg i foråret 2014 (se Oversigten 2014) og i Årslev Sidstnævnte er ikke nlyseret endnu. I lbortoriet er prøverne fdrænet til et vndindhold der svrer til forårets vndindhold, før plntevæksten går i gng. Det svrer til, t lle porer med dimeter større FIGUR 4. Effekt f hjullst på jordens evne til t lede luft i 30 cm dybde ved Tstrup efter tre gnge pkning (2012) og fire gnge pkning efterfulgt f et år uden tung trfik (2014). Målingerne er foretget ved et vndindhold svrende til forårets tilstnd. Søjler med smme bogstv er ikke signifiknt forskellige (F-test, P=0,05). b 0 ton 3 ton 6 ton FOTOS: LARS JUHL MUNKHOLM, AARHUS UNIVERSITET Jordprofiler 0-70 cm fr Tstrup udgrvet i forbindelse med visuel vurdering f jordens struktur 8. mj KULTURTEKNIK Jordpkning

7 Dybde, cm b Hjullsteffekt på jordens porer b b Luftpermebilitet (µm 2 ) 0 ton 3 ton 8 ton FIGUR 5. Effekt f hjullst på jordens evne til t lede luft i 30, 50 og 70 cm dybde ved Tstrup efter fire års forsøgsbehndlinger efterfulgt f et år uden forsøgsbehndling. Målingerne er foretget ved et vndindhold der svrer til forårets vndindhold i jorden. For hver måledybde er punkter med smme bogstv ikke signifiknt forskellige (P<0,05). end 0,03 mm er luftfyldte. Dette giver et mål for jordens evne til t lede luft og indirekte også et mål for evnen til t bortlede overskudsvnd. Målingerne fr 30 cm dybde er en opfølgning på en tilsvrende måleserie foretget i 2012 på prøver udtget efter tre års forsøgsbehndling (se Oversigt over Lndsforsøgene 2012, s. 301). Dette års målinger er foretget efter fem forsøgsår. Det vil sige efter forsøgsbehndlingen er fsluttet og forsøget hr ligget uden behndling et år. Forsøgsbehndlingen med 6 ton hjullst hvde i 2012 en ikke signifiknt tendens til reduceret evne til t lede luft i forhold til 0 ton og 3 ton (figur 4 øverst). I 2014 ligger 6 ton behndlingen også lvest og her er forskellen til 0 og 3 ton signifiknt (figur 4 nederst). b b Resultterne tyder også på, t luftledningsevnen er øget fr 2012 til Det kn skyldes tilfældigheder eller måske en forbedring f strukturen i løbet f årene, siden sidste forsøgsbehndling. Opfølgende undersøgelser skl fdække om og hvor hurtigt strukturen ændrer sig efter endt forsøgsbehndling. Luftpermebiliteten er ved 6 ton hjullst målt til 0,1 og 2,2 µm 2 i henholdsvis 2012 og 2014, hvilket er under og lige over en ofte nvendt kritisk grænse på 1 µm 2. Under denne grænseværdi ntges jorden ikke t være i stnd til t lede luft og dermed forsyne plnterødderne med ilt. Det betyder også, t jorden er dårlig til t lede overskudsvnd væk efter krftig nedbør. Målingerne fr 50 cm og 70 cm dybde viser, t 6 ton hjullst hr givet pkningsskder ned til minimum 70 cm dybde (figur 5). Både i 50 og 70 cm dybde er der målt signifiknt sikker reduktion i luftledningsevnen i forhold til referencebehndlingen (0 ton). Forsøgsbehndlingen 3 ton hjullst gv værdier imellem 0 ton og 6 ton hjullst. Der er tæt på sikker forskel (P<0,10) mellem 0 ton og 3 ton hjullst i 50 og 70 cm dybde. Lbortoriemålingerne bekræfter således de visuelle vurderinger i mrken smt penetreringsmålinger beskrevet i Oversigt over Lndsforsøgene 2012, side 299. Den mrknt negtive effekt f høj hjullst på luftledningsevnen ned til 70 cm dybde stemmer også overens med resultterne fr Flkkebjergforsøget vist i Oversigt over Lndsforsøgene 2014, side 273. Referencer: Bll, B.C., O Sullivn, M.F., Hunter, R Gs diffusion, fluid flow nd derived pore continuity indices in reltion to vehicle trffic nd tillge. Journl of Soil Science 39, Bll, B.C., Btey, T., Munkholm, L.J., Guimrães, R.M.L., Boizrd, H., McKenzie, D.C., Peigné, J., Tormen, C.A., Hrgreves, P The numeric visul evlution of subsoil structure (SubVESS) under griculturl production. Soil nd Tillge Reserch 148, Afgrøderespons på jordpkning > > LEKTOR CARSTEN PETERSEN, PROFESSOR SØREN HANSEN OG DATALOG PER ABRAHAMSEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET Formålet med denne del f projektet er t få en bedre forståelse f jordpkningens eftervirkninger på plntevækst i årene efter pkning. Feltundersøgelserne er foregået i Tstrup. I årene er der gennemført fire forsøgsbehndlinger om foråret forud for såbedstilberedning og såning f vårbyg. Se tbel 1. I 2010 er pkningen gennemført før pløjning, mens den i de efterfølgende år er gennemført efter den årlige pløjning. Der er ikke gennemført nogen pkningsbehndling efter Efter høst i 2013 er lle prceller opdelt i to fstliggende underprceller hhv. med og uden, som efterfgrøde. Olieræddiken er sået den 8. ugust 2014 lige efter høst, og der er tilført KULTURTEKNIK Jordpkning 253

8 RVI bld Reltivt vegettionsindeks (RVI) Gennemsnit for fire behndlinger 3 blde 4-5 blde Buskning Strækning 1 15/4 30/4 15/5 30/5 14/6 29/6 14/7 0 ton Dto 3 ton ( ) 6 ton ( ) 8 ton (2010) FIGUR 6. Reltivt vegettionsindeks (RVI, gennemsnitsværdier for de 4 behndlinger i Tstrup med og uden efterfgrøde) smt indiktion f bygfgrødens udviklingsforløb. Begyndende skridning Skridning Skridning fuldendt Modning 30 kg kvælstof pr. h smtidig med såning. Væksten er bedømt som tilfredsstillende. Jorden er pløjet den 8. december 2014, og der er sået vårbyg den 17. mrts 2015 efter såbedstilberedning med rotorhrve. Plntevækst, vndblnce og høstudbytter er beregnet med modellen Disy. Beregningerne er dels gennemført for forsøget i Tstrup, dels for det næsten tilsvrende forsøg i Årslev. Se tbel 1. Vejrdt til t drive modelberegningerne for Årslev er stillet til rådighed f Arhus Universitet, Årslev. Reltivt vegettionsindeks (RVI) er målt med fgrødesknner ti gnge gennem vækstperioden, se figur 6. RVI er udtryk for fgrødens evne til t opfnge fotosyntesektiv stråling og dermed også for mængden f grønne plntedele (topmængden). Indeksets følsomhed over for forskelle i topmængden er størst i strten og i slutningen f vækstsæsonen. Midt i vækstsæsonen kn mindre forskelle i RVI udtrykke reltivt store forskelle i topmængden. RVI RVI Effekter f på RVI (gennemsnitsværdier) 1 0 ton, uden 0 ton, med /4 30/4 15/5 30/5 14/6 29/6 14/7 Dto 6 ton, uden 6 ton, med FIGUR 7. Effekter f efterfgrøden på RVI (gennemsnitsværdier) i referenceprcellerne (0 ton; øverste delfigur) og ved pkning med 6 ton (nederste delfigur). Målingerne viser, t pkning med 3 ton hjullst i årene hr en gennemgående, positiv eftervirkning på topmængden i RVI er lidt, men signifiknt højere for denne behndling end for lle de øvrige behndlinger i hele perioden fr 22. mj til 1. juli. Der er ltså ikke negtiv eftervirkning f pkning med 3 ton hjullst i perioden Under og især lige efter skridning dskiller behndlingerne sig mere end tidligere, således t 0 ton og 3 ton ( ) opnår reltivt høje RVI-værdier, mens 6 ton ( ) og 8 ton (2010) får reltivt lve RVI-værdier. Den 1. juli er RVI signifiknt lvere efter pkning med 6 ton ( ) end efter lle øvrige behndlinger. Der er positive effekter f kombineret med 30 kg ekstr kvælstof pr h på RVI igennem hele perioden fr mj til juli, ikke bre ved behndlingerne med 0 og 6 ton hjullst, se figur 7, men også ved behndlingerne med 3 ton og med 8 ton i 2010 (ikke vist). Effekterne kn skyldes, t der er mere kvælstof til rådighed, hvor efterfgrøden indgår. Effekterne er sttistisk sikre i hele perioden fr 15. mj til 14. juli for behndlingerne 0 ton smt 3 ton ( ), mens der for behndlingen 6 ton ( ) først er sikker positiv effekt fr 22. mj. For behndlingen 8 ton (2010) er effekten mindre end for de øvrige behndlinger, og den er kun sttistisk sikker i perioden fr 22. mj til 1. juli. Der er god overensstemmelse mellem RVI og målte kerneudbytter ved forskellig behndling. Se tbel 1. Olieræddiken skl fhjælpe skdelige eftervirkninger f pkning ved t skbe nye rodknler i underjorden smt stimulere til rodvækst i dybden. Eventuelle skdelige effekter f pkning på rodvækst og positive effekter f olie- 254 KULTURTEKNIK Jordpkning

9 ræddiken forventes t fspejle sig i topvæksten. Der er imidlertid ingen tendens til, t efterfgrøden hr større positiv effekt på RVI og dermed på topvæksten i krftigt pkkede led (6 ton ( ) smt 8 ton (2010)) end i de øvrige led, snrere tværtimod. Resultterne fr 2015 indikerer derfor ikke, t der er nogen særlig grund til t bruge på jord, der er pkket med tunge køretøjer. Tilsvrende resultter er opnået i Der flder tilstrækkelige regnmængder i Tstrup i størstedelen f vækstperioden. Fr strten f mj opbygges dog et jævnt stigende vndblnceunderskud (potentiel fordmpning fr kortklippet græs minus nedbør regnet fr 1. pril), som kulminerer med cirk 160 mm fr midten f juli. Forholdene er ikke meget nderledes i Årslev, men vndblnceunderskuddet når her op på c. 185 mm og bliver dermed lidt større end i Tstrup. Disse underskud på vndblncen er forholdsvis høje, selv på gode jordtyper som i Tstrup og Årslev. Selvom underskuddene kommer sent i forløbet, hr plnterne i nogen grd brug for t udvikle rødder i dybden. Behovet for dyb rodudvikling er belyst mere detljeret med simuleringsmodellen Disy. Modellen får specifikke oplysninger om jorden og årets vejrforhold smt om en række specifikke dyrkningsktiviteter (f.eks. såning og gødskning). Desuden er indlgt forskellige forudsætninger om effektiv roddybde ( cm). For hver f de forudstte roddybder beregnes ktuelt vndforbrug og kerneudbytte. Se tbel 2. Vndmngel som følge f begrænset roddybde viser sig ved nedst fordmpning og kerneudbytte. Tbel 2 viser for Tstrup, t beregnet vndforbrug og kerneudbytte vokser med voksende effektiv roddybde op til 95 cm. For Årslev vokser vndforbrug og kerneudbytte med roddybden op til 105 cm. På jord der ikke er pkningsskdet forventer vi begge steder t opnå en mksiml roddybde på c. 120 cm. Beregningerne indikerer dermed, t der ikke opstår vndmngel i jord med norml rodudvikling, og t plnterne (især i Tstrup) kn tåle en lille nedgng i roddybden uden t det vil gå ud over vndforsyning og udbytte. TABEL 2. Beregnet fordmpning og kerneudbytte ved forskellige forudsætninger om effektiv roddybde Effektiv roddybde, cm Der måles ikke sttistisk sikker udbyttenedgng i Tstrup forårsget f pkning. Se tbel 1. Det kn muligvis skyldes, t vndforsyning og behov for dyb rodudvikling ikke er kritisk i Tstrup i Når vndforsyningen ikke er kritisk hr fgrøden god mulighed for t udnytte den ekstr mængde kvælstof, der stilles til rådighed, hvor indgår. Det kn forklre de positive effekter f efterfgrøden, som observeres på både RVI og kerneudbytter. I Årslev registreres sikker udbyttenedgng f pkning med 6 og 8 ton hjullst ( ). Det kn muligvis skyldes hæmmet rodudvikling i dybden og derf forringet vndforsyning, idet vndforsyningen selv ved norml forventet rodudvikling ikke er lngt fr t være kritisk. Dræning Tstrup > > JANNE AALBORG NIELSEN, SEGES Årslev Fordmpning Kerneudbytte Fordmpning Kerneudbytte pct. 1) mm pct. 1) mm pct. 1) tørstof hkg pr. h 1) hkg tørstof pr. h 1) pct. 1) , , , , , , , , , , , , , , ) Værdi ved 120 cm roddybde = 100 procent. Op til 22 procent merudbytte for dræning i vårbyg I et forsøg, hvor fvndingens betydning for udbyttet undersøges, er der målt et øget udbytte på op til 22 procent i vårbyg. FOTO: JANNE AALBORG NIELSEN, SEGES Forsøgsplots i fvndingsforsøget. Der måles ved forskellige kvælstofniveuer. KULTURTEKNIK Dræning 255

10 I 2012 til 2015 er fvndingens betydning for udbyttet i henholdsvis vårbyg og vinterhvede undersøgt på en drænet JB 7 jord ved Tokkerup (Fxe) på Sydøstsjællnd. Forsøget udføres f SpectroFly Aps, i smrbejde med PhD studerende Ksper Jkob Jensen fr Københvns Universitet, for SEGES med støtte fr flere bidrgsydere. Formålet er t opdtere viden om fvndingens betydning for fgrødernes udbytte smt t få en bedre forståelse f vnd- og kvælstofdynmikken ved vrierende fvndingsforhold. Der er i mrken udvlgt syv plots med drændybder, vrierende fr 60 til 120 cm. Forsøget er udført ved tre kvælstofniveuer smtidig med, t grundvndsniveuet løbende er registreret i forsøgsplottene. Afgrødens vækst er igennem vækstsæsonen belyst vi reflektnsmålinger. Ved høst er der målt tørstof- og kvælstofindhold i udbyttet fr prcellerne. I 2015 er der dyrket vårbyg. Der er registreret et merudbytte for bedre fvnding på 22 pct. i prceller med hlv kvælstofnorm (70 kg kvælstof pr. h) og 16, 8 pct. i de prceller med norm-tildeling f kvælstof (140 kg kvælstof pr. h). Merudbytterne er opnået i forsøgsplots med større dræningsdybde ( cm) kontr dårligere fvndede plots (60-65 cm). Igen i 2015 er der registreret signifiknt en lvere kvælstofoptgelse på 18,6 kg kvælstof pr. h imellem veldrænede prceller og prceller med dårligere dræning. Reflektnsmålinger hr i år klrt understøttet udbytteresultterne og vist en dårligere fgrødeudvikling i vækstsæsonen ved dårligere dræning. Der kommer flere detljer og resultter fr forsøget på en senere publiktion på LndbrugsInfo. denitrifiktionen og dermed mindske nitrtindholdet i drænvndet. Denne effekt er ikke påvist med sikkerhed. Denitrifiktion forudsætter ud over nitrt, t der skbes iltfrie forhold og der er let omsætteligt orgnisk stof. Det er formentlig mngel på let omsætteligt orgnisk stof i den del f rodzonen, der vndmættes ved styring f dræningen, der er årsg til t der ikke skbes iltfrie forhold, så denitrifiktionen kn foregå. Ved styret dræning er drænfstrømningen reduceret mrknt, hvilket svrer til de udenlndske erfringer. Styret dræning medfører ltså, t en mindre del f overskudsnedbøren strømmer f gennem drænene. Det er ikke undersøgt, hvordn nedsivningen til større dybde påvirkes. Styret dræning hr reduceret kvælstofudledningen vi dræn i smmen omfng som drænfstrømningen er reduceret. Effekten f styret dræning på den smlede kvælstofudledning til vndmiljøet hr ikke kunnet opgøres. De foreløbige opgørelser hr ikke vist nogen effekt f styret dræning på høstudbytterne. Projektet gennemføres i smrbejde med Arhus Universitet, Orbicon /s og Wvin /s. Projektet hr fået tilskud fr Grønt Udviklings- og Demonstrtions Progrm, GUDP under Fødevreministeriet. De endelige resultter foreligger i begyndelsen f Drænforsøg med drænmterile og drænmetoder I foråret 2011 blev der nlgt et drænforsøg i Nordjyllnd. I forsøget fprøves forskellige drænmetoder- og mteriler. Der er i år ikke udført nok målinger i forsøget til dtbehndling. Forsøget fortsætter. Effekten f styret dræning Gennem tre år er effekten f styret dræning undersøgt i fire demonstrtionsmrker. Det første år vr et referenceår, hvor dræningen ikke blev styret. I og hr vndstnden været hævet til cm under jordoverflden i perioden fr november til begyndelsen f mrts med henblik på t reducere udledningen f kvælstof gennem drænene. I hver demonstrtionsmrk er der målt på drænudledningen ved både norml dræning og styret dræning. I lle tre år hr der været vinterhvede på demonstrtionsmrkerne for t undersøge konsekvenserne f styret dræning i kombintion med dyrkning f en overvintrende fgrøde. Det vr forventet, t hævning f vndstnden og dermed vndmætning f en stor del f rodzonen i vinterperioden ville øge 256 KULTURTEKNIK Dræning

11 FrmTest > > HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES På det tekniske område er der gennemført tre FrmTest. De kn ses på LndbrugsInfo/mskiner eller på www. frmtest.dk. Hver FrmTest er beskrevet under fgområderne ngivet i prentesen. FrmTest i 2015 omftter: > > Berbejdning f mjsstub (fsnittet om Mjs) > > Vlg f snitlængde i kløvergræs brændstofforbrug, kpcitet og densitet (fsnittet om Græsmrksplnter) FOTO: HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES FrmTesten Anvendelse f meknisk blndede gødninger viste stor forskel på fblndingen f næringsstoffer ved de testede gødninger. > > Anvendelse f meknisk blndede gødninger (fsnittet om Gødskning) KULTURTEKNIK FrmTest 257