Flygtninge og indvandreres bosætning
|
|
- Emma Thomsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flygtninge og indvandreres bosætning Af, Niels Henning Bjørn Signe Frees Nissen Den danske flygtningepolitik og integrationen af flygtninge er blevet udfordret de seneste år, hvor knap syriske flygtninge har fået asyl i Danmark. Et af de centrale spørgsmål har været, hvor skal de bo, og hvad betyder det for kommunerne. Det er imidlertid ikke første gang, at flygtninge eller indvandrere er kommet til Danmark, og notatet ser på historiske erfaringer med flygtninges og indvandreres placering og flytninger i Danmark. Side 1 af 14 Formålet med dette analysenotat er at beskrive indvandreres flytninger siden deres ankomst til Danmark. Her er det interessant, om flygtningene flytter mod de større byer, eller de ønsker at være uden for de store befolkningskoncentrationer, eller de bliver boende det område, hvor de blev sendt hen. Analysens hovedkonklusioner Indvandrere fra ikke-vestlige lande herunder flygtninge er meget ulige fordelt ud over landet. Flygtninge er siden 1999 blevet boligplaceret i kommuner af Udlændingestyrelsen, og over halvdelen af dem bor i samme landsdel 10 år senere. Det gælder også for flygtninge ankommet i , som 10 år senere overvejende boede i den landsdel, hvor de boede det første år i Danmark Nogle nationaliteter som pakistanere og tyrkere bor overvejende i de større byer som København og omegn samt Aarhus, mens andre som indvandrere fra Sri Lanka fortrinsvist bor uden for de større byer De syriske flygtninge er på få år blevet den største gruppe i mange kommuner
2 Indhold 1 Strømmen af flygtninge er taget til Syrerne er den største gruppe i mange kommuner Metode og data Flygtningestrømmen tog fart i 1990'erne Resultater Flygtninge 10 år efter ankomst til bopælskommune Indvandreres bosætning efter oprindelse Etniske grupper 10 år efter ankomsten Nogle indvandrere og flygtninge rejser videre Bopæl efter 10 år i Danmark Side 2 af 14 1 Stor indstrømning af syriske flygtninge i nogle år Tilstrømningen af mange syriske flygtninge startede i 2013, og den fortsatte de kommende år med fornyet kraft, hvilke medførte en diskussion mellem regering, folketing og kommuner om, hvor de pågældende flygtninge skulle bo. Boligplaceringsordningen indeholder reglerne for, hvor og hvordan flygtninge bosættes efter de har opnået midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark. Formålet er, at enkelte kommuner ikke skal få en uforholdsmæssig stor opgave med at integrere nye flygtninge og skaffe dem et job. Det indebærer en betydelig spredning over landet af nyankomne flygtninge. Det er dog ikke første gang, at en større gruppe af flygtninge er kommet til landet, om end antallet af syrere er større end tidligere flygtningestrømme. Der er tidligere kommet flygtninge fra Vietnam, Sri Lanka, Libanon, Irak og Bosnien-Hercegovina i større eller mindre bølger. Vi vil analysere, hvor i landet tidligere flygtningegrupper er bosat, og om de er flyttet til deres nuværende bopæl fra en anden landsdel, eller om de er forblevet i samme landsdel som ved starten af integrationsforløbet. Det er Udlændingestyrelsen, som er ansvarlig for boligplaceringen af flygtninge. Kommunerne har mulighed for at indgå aftaler om kommunekvoter i hver region, men det er Udlændingestyrelsen, som fastsætter antallet af flygtninge placeret i hver kommune. Hvis antallet af flygtninge afviger fra det forventede, ændrer Udlændingestyrelsen antallet af personer forholdsmæssigt. Kommunerne har pligt til at finde en permanent bolig til de boligplacerede flygtninge, mens eksempelvis familiesammenførte flygtninge forventes at bo hos den eller de personer, som de familiesammenføres med.
3 Bosætningen af flygtningene varierer også betydeligt igennem de seneste 25 år, idet Dansk Flygtningehjælp havde til opgave at finde boliger til flygtninge fra , og i den periode modtog de større byer og nogle få mindre kommuner en betydelig andel af flygtningene, jf. Nielsen og Jensen (2006). 1 Da bosnierne blev indlogeret, var det dog i nyopførte, midlertidige boliger, som kunne pakkes sammen og evt. følge dem tilbage til Bosnien. Efter 1999 har det været kommunernes ansvar at finde boliger til flygtningene. Herefter er de fleste flygtninge blevet indlogeret i bygninger, som kommunerne har skaffet og eventuelt indrettet. Udlændingestyrelsens placering af flygtninge har dels skulle tilgodese en geografisk fordeling af flygtningene, men flygtningenes interesser har også skulle indgå i udvælgelsen af bopælen, så hensyn til flygtningen ønsker f.eks. at bo tæt ved andre med samme etniske baggrund skal kunne indgå i overvejelserne. Side 3 af 14 Udfordringen for både flygtninge og kommuner har været at finde et job og en permanent bolig på det ønskede sted, og integrationsprogrammet foreskriver, at de skal forblive i modtagelseskommunen, hvis de ønsker at modtage offentlige ydelser. Derfor har flygtningene en tilskyndelse til at forblive i modtagelseskommunen de første år, med mindre de har en sikker indkomst fra job eller egen virksomhed. 1.1 Syrerne er den største gruppe i mange kommuner Den store indvandring af syriske flygtninge har betydet, at de er blevet den største etniske gruppe i mange kommuner uden for hovedstaden, hvor tyrkiske eller pakistanske indvandrere fortsat er den største gruppe i mange kommuner i 2018, jf. figur 1.1. De syriske indvandrere er nu den største gruppe i næsten to ud af tre kommuner. Der er fortsat tyrkiske indvandrere, som er den største gruppe af indvandrere i mange kommuner i hovedstadsområder, som har mange indvandrere fra andre lande som Tyrkiet og Pakistan, men uden for hovedstaden er syriske indvandrere den største gruppe i langt de fleste kommuner. Det er et resultat af spredningen af den store gruppe af flygtninge fra Syrien, som har ført til deres dominans i mange kommuner. Det gælder i Jylland, Fyn og Sjælland uden for Hovedstaden. Dog er der forholdsvis få syriske flygtninge i nogle af hovedstadskommunerne, som ikke har fået samme tildeling bl.a. som følge af udfordringer med integration af andre ikkevestlige indvandrere. 1 Nielsen, Chantal Pohl og Kræn Blume Jensen (2006); Integrationslovens betydning for flygtninges bosætning. AKF forlaget.
4 Figur 1.1:Største etniske gruppe i kommunerne, 2018 Side 4 af 14 Note: Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik Indvandrere fra Bosnien-Hercegovina var den største gruppe i mere end 25 pct. af kommunerne i 2011, og desuden havde mere end 25 pct. af kommunerne indvandrere fra Irak eller Afghanistan som største etniske gruppe. Det er ændret markant i 2018, hvor indvandrere fra Afghanistan ikke er den største gruppe i nogen kommuner, og indvandrere fra Irak og Bosnien-Hercegovina er det i tre og henholdsvis to kommuner. Udviklingen i den etniske fordeling mellem 2011 og 2018 betyder, at de syriske indvandreres beslutninger vedrørende bosætning og flytning har store konsekvenser for den etniske fordeling blandt indvandrere over hele landet. Derfor analyserer vi flygtninges bosætning over hele landet og opdelt på etniske grupper. Indvandrernes bosætning over et længere tidsrum kan analyseres ud fra forskellige hypoteser for deres foretrukne bopæl. En hypotese kunne være, at flygtninge ønsker at være bosiddende i det samme område uanset muligheder for beskæftigelse og priserne for bolig. Det vil
5 gøre det muligt at opretholde etniske fællesskaber omkring religion, højtider og kulturelle institutioner som skoler og idrætsklubber. En anden mulighed kunne være, at flygtningene ønsker at bosætte sig i et område, hvor der er gode muligheder for at få beskæftigelse. Det vil føre til fraflytning fra områder med ringe beskæftigelsesmuligheder for flygtninge. Her kan eventuel diskrimination også spille en rolle. En tredje mulighed er, at flygtningene søger mod områder, hvor det er billigt at leve hvilket først og fremmest betyder, at boligudgifterne skal være lave. Her vil flygtninge kunne opnå en vis levestandard uanset jobmulighederne, som måske ikke er så store de første år. En fjerde mulighed er, at boligplaceringen og integrationsindsatsen giver flygtningene et kendskab til det område, hvor de bosættes fra starten af, og at de forbliver i det område, fordi de har fået et kendskab til mulighederne for beskæftigelse ligesom børn har relationer til andre i området. Side 5 af 14 En femte mulighed er, at flygtningene søger til områder hvor de og deres børn kan opnå interessante beskæftigelsesmuligheder og eventuelt uddannelsesmuligheder. Dette kan føre til en koncentration af flygtninge i storbyerne, hvor uddannelsesmulighederne er store, og jobmulighederne er mere varieret end i landområderne. Det vil være svært at skelne mellem nogle af disse muligheder, men det giver en baggrund for at vurdere flygtningenes bosætning og eventuelle flytning. 2 Metode og data Analysen bygger på anvendelsen af registerdata fra hovedsagelig administrative data, som er samlet og pseudonymiseret af Danmarks Statistik under forskerordningen. Data er sammenkoblet via cpr-nummeret, som Danmarks Statistik efterfølgende har pseudonymiseret ved brug af et løbenummer. Denne analyse bygger hovedsagelig på oplysninger om oprindelsesland og bopæl for flygtninge, mens det er svært at indhente sammenlignelige informationer om uddannelse og erhvervserfaring for aktiviteter i deres hjemland. En af de væsentlige oplysninger for flygtninge er ankomstdato og opholdsgrundlag, hvor informationerne om opholdsgrundlag første gang optræder i 1997, mens vandringsdata rækker længere tilbage. Før 1997 er det ikke muligt at adskille flygtninge fra andre typer af indvandrere, idet der er andre muligheder for at opnå opholdstilladelse så som familiesammenføring, særlige jobmuligheder eller eksempelvis Greencard. Mulighederne har varieret betydeligt gennem de seneste årtier. Indvandringen fra lande uden for EU (eller EF) og Norden fandt dog sted også i 1960 erne og 1970 erne. 2.1 Flygtningestrømmen tog fart i 1990'erne Ungarere i 1950'erne og polakker i 1970'erne var nogle af de første flygtninge siden afslutningen af 2. verdenskrig, mens de oversøiske flygtninge først kommer med strømmen af mennesker ud af Vietnam og Sri Lanka efter voldsomme krigshandlinger, der hærgede disse lande i 1970'erne og 1980'erne. De første strømme fra Østeuropa var dog meget små i sammenligning med de nutidige bevægelser. Figur 2.1:Indvandringer til Danmark
6 Før Sri Lanka Irak Iran Vietnam Bosnien - Hercegovina Side 6 af 14 Note: Oplysningerne om indvandring før 1980 er formodentlig undervurderet for bl.a. Vietnam. De første grupper af indvandrere fra ikke-vestlige lande kom i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien, som søgte efter job i Danmark. Dette blev også støttet af danske virksomheder, der søgte medarbejdere. Senere startede de første bølger af flygtning fra fjernere og også oversøiske lande. De kom i flere bølger fra Sri Lanka, Iran og Vietnam i 1980'erne, og strømmen fortsatte de følgende årtier bl.a. i kraft af familiesammenføringer og bedre jobmuligheder. Omlægningen af ansvaret for flygtningenes bolig fra Dansk Flygtningehjælp til Udlændingestyrelsen og kommuner fra 1999 betød, at flygtningene i langt højere grad blev fordelt ud over hele landet og i mindre grad blev placeret i de største byer, jf. Jensen og Nielsen (2006). Det var også et af formålene med ændringen. Samtidig indførte Folketinget med integrationsloven i 1999 en binding til kommunen, hvor flygtningen er blevet bopælsplaceret, idet de kun vil kunne opretholde integrationsindsatsen og ydelsen, hvis de forbliver i bopælskommunen eller en anden modtagerkommune accepterer at overtage forpligtelsen. Det er ikke så relevant for flygtninge i job, men det spiller er stor rolle for hovedparten uden job eller uden sikkerhed for at have job i de næste år. Denne binding til den første bopælskommune var fra starten på tre år, og den er senere blevet forlænget til fem år 3 Resultater Integrationsloven havde til formål at sikre en mere ligelig fordeling af flygtninge og opgaven med at integrere indvandrere i det danske samfund. Vi har valgt at analysere betydningen af integrationsloven for flygtningenes bosætning før og efter lovens ikrafttræden i 1999 og i Det betyder, at vi ser på flygtningen ankommet i 1997, 1998, 1999 og er det første år, hvor vi har oplysninger om opholdsgrundlag, mens 1999 er det første år med integrationsloven. Vi har desuden medtaget flygtninge ankommet i for at se hvordan loven virker nogle år efter introduktionen. Integrationsloven har umiddelbart betydning ved at flygtningene i mindre grad end før 1999 bosætter sig i København, mens flere kommer til Københavns omegn og Nordsjælland og Vest- og Sydsjælland. Der kommer også en mindre andel til Vestjylland, mens bosætningen i de øvrige landsdele er omtrent uændret.
7 Bosætningen i viser en endnu lavere andel i København, og ligeledes er andelen i Københavns omegn og Vest- og Sydsjælland faldet, mens den er steget i Vestjylland og især i Nordjylland. Integrationsloven synes således primært at have haft betydning for byen København, mens den ikke har haft så store konsekvenser for de øvrige landsdele ud over Nordjylland i set i forhold til Figur 3.1:Flygtninges bopæl første år i Danmark 25, Side 7 af 14 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Note: Bopælen er registreret for flygtninge og indvandrere ultimo året, hvor de har fået asyl. 3.1 Flygtninge 10 år efter ankomst til bopælskommune 10 år efter bosætningen i Danmark bor lidt over halvdelen af flygtningene i samme landsdel som det første år, de var bosat i landet. Denne andel har ikke ændret sig væsentligt i forbindelse med integrationsloven og ændringen af boligplaceringen af flygtningene, idet den for flygtninge ankommet i 1997 og 1999 var 54 pct., mens den for flygtninge ankommet i 1998 var 57,5 pct. og var 63 pct. Ser vi nærmere på andelen i de enkelte landsdele, som er bosiddende i samme landsdel, så er andelen af flygtninge, som forbliver i landsdelen, forholdsvis lav i Vestjylland, Nordjylland og Vest- og Sydsjælland, jf. figur 3.2. Andelen af flygtninge med bopæl i samme landsdel er højere i Københavns omegn i 1999 og (70 pct.), som den er i Vestjylland (30-45 pct.). Desuden er andelen af flygtninge, som forbliver i Nordjylland og Syd- og Vestsjælland steget, om end den fortsat er lidt lavere end i hovedparten af landsdelene.
8 Figur 3.2:Flygtninge med bopæl i samme landsdel ti år senere 80,00 70,00 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0, Side 8 af 14 Note: Bopælen er registreret for flygtninge og indvandrere ultimo året, hvor de har fået asyl. Flygtninge ankommet er pooled fordi antallet af flygtninge i disse år var relativt lavt. Andelen med bopæl i samme landsdel 10 år senere er lav i Vestjylland forud for integrationsloven, og det er den fortsat, selvom den er forøget de seneste år, jf. figur 3.3. Derimod har den været stigende for for Nordjylland og i særdeleshed i Vest- og Sydsjælland, mens den har været nogenlunde stabil i de resterende landsdele. Der har således ikke været en fælles trend for udviklingen i andelen af flygtninge med bopæl i samme landsdel i alle landsdele efter overgangen til introduktionsloven af Konsekvenserne for bopælen for flygtningene ti år synes dog i høj grad bestemt af den initiale bopælsplacering det første år efter at have opnået asyl. Der er flere af flygtningene fra , som er bosiddende i Nordjylland end af flygtningene fra , og til gengæld er der færre i København. Figur 3.3:Flygtninges bopæl ti år senere 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0, Note: Bopælen er registreret for flygtninge og indvandrere ultimo året, hvor de har fået asyl. Flygtninge ankommet er pooled fordi antallet af flygtninge i disse år var relativt lavt.
9 Pct. Pct. ANALYSENOTAT Nettoflytningerne inklusive genudvandringerne i de mellemliggende år fører til en lille nettotilgang til København og omegn og en fraflytning i næsten alle andre landsdele. Der er en betydelig nettofraflytning fra Vestjylland og Nordjylland. Desuden er der en mindre nettotilflytning til Sydjylland blandt flygtninge ankommet i Til trods for nettotilflytningen til København og omegnen, så er der netto kommet færre flygtninge til København og omegn efter boligplaceringen startede. Bortset fra Østjylland så er der en stigende andel, som bliver boende i landsdelen, hvilket også var formålet med lovgivningen. 3.2 Indvandreres bosætning efter oprindelse Side 9 af 14 Flygtningenes bosætning kan også analyseres ud fra deres oprindelse og den landsdel, hvor de bosættes det første år. Her er inddraget etniske grupper med forskellige indvandringsår. Eksempelvis indgår flygtninge og indvandrere fra Sri Lanka og Vietnam, som er nogle af de første større flygtningegrupper, som er kommet til Danmark. Til sammenligning er medtaget indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan, som har familiesammenføring som væsentligste opholdsgrundlag, mens andre væsentlige opholdsgrundlag er studier og erhvervsarbejde. Indvandrere fra disse to lande havde derfor andre muligheder for at bosætte sig de første år end flygtninge fra de andre nationer. Figur 3.4:Flygtninges og indvandreres bopæl det første år efter oprindelse 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Tyrkiet Sri Lanka Iran Libanon Pakistan Bosnien- Hercegovina Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Somalia Afghanistan Irak Syrien Vietnam Note: Bopælen er registreret for flygtninge og indvandrere ankommet i 1997, 1998, 1999 og Indvandrere fra Pakistan har bosat sig meget koncentreret i København og resten i omegnen af København, mens der er kommet meget få til de øvrige dele af landet. De tyrkiske indvandrere er forholdsvis ofte flyttet til København og Aarhus, men koncentrationen er langt mindre end for pakistanere.
10 Modsætningen er flygtninge og indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Vietnam og Sri Lanka, som i langt højere grad er blevet bosat uden for København og fortrinsvist på Fyn og Jylland. De øvrige etniske grupper er i højere grad spredt ud over både København, Sjælland samt sydhavsøerne, Fyn og Jylland 3.3 Etniske grupper i samme landsdel 10 år efter ankomsten 10 år efter ankomsten har flygtninge og andre indvandrere haft mulighed for selv at udvælge deres bopæl. Her har indvandrere og flygtninge fra Bosnien-Hercegovina, Sri Lanka og Tyrkiet i høj grad bosat sig i samme landsdel som det første år, de var i landet, jf. figur 3.5. Det er 80 pct. af de tyrkiske indvandrere med bopæl det første år i Københavns omegn, som fortsat bor der. Det betyder, at de kan være flyttet til en anden kommune inden for landsdelen, f.eks. fra Ishøj til Albertslund, men de bor fortsat i samme landsdel. I gennemsnit bor 72 pct. af de tyrkiske indvandrere i samme landsdel, som det første år i Danmark. Side 10 af 14 Figur 3.5: Etniske grupper med bopæl i samme landsdel 10 år efter indvandring 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Tyrkiet Sri Lanka Iran Libanon Pakistan Bosnien- Hercegovina Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Somalia Afghanistan Irak Syrien Vietnam Note: Der er for få observationer i analysen for Pakistan i Vestjylland, hvorfor observationen er udeladt. Flygtninge og indvandrere indgår også i beregningerne i nævneren, selvom de har forladt landet.
11 Andelen af indvandrere og flygtninge i samme landsdel er højest for indvandrere fra Sri Lanka, hvor 74 pct. bor i samme landsdel, hvilket skyldes, at andelen af blivende indvandrere er høj i de landsdele, hvor de er mange indvandrere som eksempelvis Øst-, Vest- og Sydjylland, mens andelen er lavere i København. Indvandrere fra Sri Lanka er således ikke flyttet mod de større byer, men virker til at være blevet i områder, hvor boliger sjældent er så dyre og der er en koncentration af personer fra den etniske gruppe. Derimod er flygtninge og indvandrere fra Iran, Pakistan og Somalia i mindre grad bosat i samme landsdel 10 år efter deres første ankomst til Danmark. Kun 40 pct. af indvandrere og flygtninge fra Somalia bor i samme landsdel 10 år efter. Kun i København og Østjylland er mere end 50 pct. af somalierne blevet boende i landsdelen, mens andelen er lavere i de øvrige landsdele. Side 11 af 14 Nogle etniske grupper falder tilsyneladende bedre til i Nordjylland end andre, hvor mere end 60 pct. af indvandrerne fra Tyrkiet, Sri Lanka, Vietnam og Bosnien forbliver i landsdelen. Derimod forbliver ca. 60 pct. af indvandrerne fra Libanon, Irak, Iran, Afghanistan og Syrien i Østjylland, mens færre forbliver i Nordjylland af de nævnte grupper. Forskellene mellem landsdelene varierer også betydeligt mellem landsdelene, men andelen af blivende er forholdsvis lav i Vest- og Nordjylland for indvandrere og flygtninge fra Somalia, Irak, Afghanistan og Syrien. 3.4 Nogle indvandrere og flygtninge rejser videre Flygtninge og indvandrere behøver dog ikke at forblive i Danmark, og godt 10 pct. af flygtninge og indvandrere rejser videre til et andet land eller tilbage til deres oprindelsesland, inden der er gået 10 år, jf. figur 3.6. Andelen er dog meget højere for personer fra Somalia og fra Pakistan, hvor andelen af genudvandrede er lidt over 30 pct. for somaliere og lidt over 20 pct. for pakistanere. Indvandrere fra de øvrige etniske grupper ligger næsten alle i omegnen af 10 pct., mens andelen af udvandrede indvandrere fra Afghanistan og Libanon ligger på 7,1 og 6,5 pct. Samlet set er 12,3 pct. af personerne fra de medtagne etniske grupper udvandret fra Danmark i løbet af de første 10 år. Figur 3.6:Andel indvandrere og flygtninge som har forladt Danmark efter 10 år 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0
12 Pct. Pct. ANALYSENOTAT Note: 3.5 Bopæl efter 10 år i Danmark 10 år efter deres indtræden i det danske samfund har nogle af flygtninge og indvandrerne skiftet bopæl og er flyttet enten til en anden landsdel eller de er flyttet ud af landet, som omtalt i forrige afsnit. Hovedparten er fortsat i samme landsdel, som da de kom til landet, men de øvrige flytninger påvirker den samlede fordeling, jf. figur 3.7. Side 12 af 14 Figur 3.7: Bopæl for indvandrere og flygtninge efter 10 år i Danmark 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Tyrkiet Sri Lanka Iran Libanon Pakistan Bosnien- Hercegovina Byen København Københavns omegn Nordsjælland Østsjælland Vest- og Sydsjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Ikke i landet 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Somalia Afghanistan Irak Syrien Vietnam Note: Nogle nationaliteter som indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, Syrien, Somalia og Irak er fortrinsvis i København, Københavns omegn eller i Østjylland, hvor Århus kan være det store trækplaster. Andre nationaliteter er gået i den modsatte retning som flygtninge og indvandrere fra Sri Lanka, der har Vestjylland som den landsdel med den største koncentration på pct., mens mere end 20 pct. af indvandrere fra Vietnam er i både Fyn og Østjylland, og 20 pct. af indvandrere fra Bosnien- Hercegovina er i
13 Sydjylland. Nationaliteten med den største koncentration i Nordjylland er indvandrere fra Vietnam, hvor 13 pct. bor. Bilag 1 I 2011 var det mere spredt end i 2018, hvilken gruppe af flygtninge eller indvandrere, som var den største i kommunerne, jf. figur B1.1. Tyrkiske indvandrere er også dominerende i omegnen af København, men i Jylland er eksempelvis bosniske flygtninge og indvandrere dominerende i en række kommuner, og det samme gælder indvandrere fra Vietnam og Sri Lanka. Side 13 af 14
14 Figur B1.1 Dominerende etniske gruppe af indvandrere i kommunen, 2011 Side 14 af 14 Note: I beregningerne indgår kun udvalgte ikke-vestlige flygtninge og indvandrere. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.
Analyse 27. juni 2014
27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereFlyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert
Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereRepatriering i Marts 2018
Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereBeskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge
15. november 2015 ANALYSE Af Berit Toft Fihl Beskæftigelsen er raslet ned for de helt nyankomne flygtninge Af de flygtninge, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2010, var godt 4 pct. i job seks måneder
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereNotat. Kvoteflygtninges beskæftigelse
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges
Læs mere06-02-2015. Sagsnr. 2015-0002111. Dokumentnr. 2015-0002111-15
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling NOTAT Bilag 11: Flygtninge i København Dette er en opgørelse over alle borgere, der har
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereNår fakta omkring antal og økonomi på integrationsområdet fremstilles, kan der være flere udfordringer:
JOB- OG SOCIAL- CENTERET Emne Staus vedrøredne Integration i Solrød Til Dato 29. april 2019 Udarbejdet af Dines Ehrhorn Poulsen NOTAT Status vedrørende integrationsindsatsen i Solrød Ifølge integrationsstrategiens
Læs mereNotat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017
Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For
Læs mereIndvandrerne og arbejdsmarkedet
Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00
Læs mereØsteuropæisk beskæftigelse i Danmark
Østeuropæisk beskæftigelse i Danmark siden 2000 Af nihb, @kl.dk Den største gruppe af indvandrere til Danmark i 2. kvartal 2017 kom fra Rumænien, mens den næststørste gruppe kom fra Polen. Dette afspejler,
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse
Læs mereTal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008
Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,
Læs mereBørn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017
Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereKOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION
Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 2 92 84 4 9. februar 216 KOMMUNEFORDELING AF NYE FLYGTNINGE KOSTER BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION Flygtninge, der får asyl i Danmark, bliver visiteret til
Læs mereNøgletal. Integration
Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar
Læs mereMaria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Læs mereI 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2018 Forord indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse samt indkomstforhold for beboerne
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereAntallet af private job er vokset i alle landsdele
Antallet af private job er vokset i alle landsdele Det seneste er lønmodtagerbeskæftigelsen i den private sektor vokset med godt 33.000 personer. Samtidig er det nu ikke kun hovedstadsområdet, der trækker
Læs mereSag 12-5236. Dok.nr. 142923-14 Udviklingskonsulent for Integration og Sundhed Pia Maria Kirkgaard Nielsen 30-10-2014
Notat vedr. kommunekvoter for flygtninge Baggrund Udlændingestyrelsen udmelder hvert år landstal for flygtninge. Landstallene er et skøn over det antal flygtninge, som vil få opholdstilladelse i Danmark
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereAnalyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva
Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at
Læs mereI mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension
I mange udkantskommuner er hver sjette på førtidspension I Danmark er der i dag ca. 237.000 personer, der modtager førtidspension. Målt i forhold til befolkningen er der flest førtidspensionister på Fyn
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mereBor i Danmark personer bor fortstat i Danmark som flygtninge eller familiesammeførte til flygtninge.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18 UUI Alm.del Bilag 198 Offentligt Udlændinge- og Integrationsministeriet Fakta om flygtningegruppen 1997-2017 29. juni 2018 Baggrund Hvad sker med de personer,
Læs mereUdviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi
Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse
Læs mereKarakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen
Læs mereStore dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen
Store dele af landet indhenter ikke de tabte job fra krisen AE s jobprognose viser, at der i år og næste år vil komme op mod 48.000 flere personer i beskæftigelse. Beskæftigelsen forventes at stige over
Læs mereAnalyse 12. september 2014
12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik April 2014
Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store
Læs mereHvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK
Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereBefolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra
Læs mereFolketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.
Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for Integrationsindsats RAR Sjælland
AMK-Øst Nøgletal for Integrationsindsats RAR Sjælland Juni 2017 Hovedpointer vedr. integrationsindsatsen i RAR Sjælland Flygtninge og asylansøgere Flygtningekvoten i RAR Sjællands kommuner er i 2017 på
Læs mereTeknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd
Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens
Læs mereNøgletal for 3. kvartal 2015
1. Nøgletal for 3. kvartal NØGLETAL Begreber... 1 1. ARBEJDSMARKEDET... 2 1.1 Ledighed... 2 1.1.1 Ledige i Odense Kommune... 2 1.1.2 Ledige på Fyn... 2 1.1.3 Nettoledige i 6-byerne... 3 1.1.4 Bruttoledige
Læs mere3. TABELLER OG DIAGRAMMER
3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus
Læs mereVi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen
1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere
Læs mereFlygtningene kommer fra fra hele verden
Nyankomne flygtninge forudsætninger og baggrund Konference: Traumer og overgreb i sårbare familier og hos flygtninge Tirsdag d. 5 september 17 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Læs mereFolk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til
Folk i job fraflytter udkanten og folk uden job kommer til Flyttemønstrene mellem landets kommuner har stor betydning for forskellene i beboersammensætningen. Særligt på Sjælland er der en markant tendens:
Læs mereIntegrationslovens betydning for flygtninges bosætning
27. februar 2006 L:\TEKST\FORLAG\KBJ\Integrationslovens betydning\sidste rapport.doc/jp Integrationslovens betydning for flygtninges bosætning af Chantal Pohl Nielsen Kræn Blume Jensen akf forlaget februar
Læs mereUnges mobilitet i Danmark
Unges mobilitet i Danmark Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Efter finanskrisen i 2008 har befolkningen flytninger resulteret i en betydelig omfordeling af befolkningen i Danmark, hvor flere er flyttet
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden Juni 2017 Hovedpointer vedr. integrationsindsatsen i RAR Hovedstaden Flygtninge og asylansøgere Flygtningekvoten i RAR Hovedstadens kommuner er
Læs mereLøbende status på flygtningeområdet. Indledning
Løbende status på flygtningeområdet Indledning Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget har på udvalgsmødet d. 07.02.2018 tilkendegivet ønsket om en løbende halvårlig orientering på flygtningeområdet
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING. Maj 2018
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Maj 2018 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2018 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2018 2 Indhold OPBYGNING 5 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning af befolkningstal 6 1.2
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereBefolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.
Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive
Læs mereFlygtningelande 2007
Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at
Læs mereElevernes herkomst i grundskolen 2008/2009
Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen
Læs mereUdenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere
Thomas Klintefelt Thok@di.dk, 3377 3367 NOVEMBER 2017 Udenlandske medarbejdere bliver stadig vigtigere Udenlandske medarbejdere udgør i dag ni pct. af lønmodtagerne i Danmark. Det er især de store og mellemstore
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereHvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.
Læs mereOver 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København
Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereAnalyse. Hvem indvandrer til Danmark? 19. maj 2016. Af Alexander Karlsson og Edith Madsen
Analyse 19. maj 216 Hvem indvandrer til Danmark? Af Alexander Karlsson og Edith Madsen Indvandringen til Danmark har de sidste år været på et højt niveau. Denne analyse ser på statsborgerskab og opholdsgrundlag
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereAnalysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4
Læs mereI undersøgelsen bliver kommunerne spurgt om, hvordan de oplever udfordringerne med permanent boligplacering af flygtninge.
N OTAT Kommunerne har brug for boliger til nye flygtninge D en 20. augus t 2014 8 ud af 10 kommuner har svært ved at finde billige permanente boliger til flygtninge, der får opholdstilladelse. Det viser
Læs mereAnalyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010
Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen
Læs mereArbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg
Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500
Læs mereIndvandrere i Danmark
Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Indvandrere i Danmark 2011 Danmarks Statistik Indvandere i DK 2011.indd 1 29-08-2011 13:47:29
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereNotat. Flygtningegruppers beskæftigelse: Kvinder der kom til landet i
Notat Notat vedr. kommunale forskelle i integrationsindsats Følgende notat beskriver beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, samt forsøger at danne et overblik over, hvilke kommuner, der klarer sig særligt
Læs mereNøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016
Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereSTATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012
STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,
Læs mere2. Børn i befolkningen
23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2019 Fokus på ikke-vestlige lande Juni 2019 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, juni 2019 Hjemmeside: www.uim.dk E-mail: uim@uim.dk Redaktion: Heino Jespersen
Læs mereIntroduktion til integrationsområdet
Introduktion til integrationsområdet 1. Introduktion til Skanderborg Kommunes Integrationspolitik. 2. (Kort om Skanderborg Kommunes Integrationsråd) 3. Kort karakterstik af borgergruppen Borgere med flygtninge-
Læs mereNotat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne
Notat 19. juli 2018 J-nr.: 211808 / 2520837 Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne Siden 2015 er flere personer flyttet fra København end til København. Denne nettofraflytning fra
Læs mereMålgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018
Målgruppe for Integrationsgrunduddannelsen (IGU-målgruppe) juni 2016 maj 2018 OPSUMMERING 24.000 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har været i IGU-målgruppen i perioden ultimo juni 2016-ultimo
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mere