LEDERKURSER I KREDSEN. Lederansvar. hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar

Transkript

1 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederansvar hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar Kurset er udarbejdet af Stig Fog Jensen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe 1999 Revideret af lederuddannelsesudvalget foråret 2003

2 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side2 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR Indhold 1. Formål 3 2. Vejledning til instruktøren 3 3. Forret 4 4. Program for aftenen 4 5. Hovedret Brainstorm Oplæg om lederansvar Rollespil Plenum 9 6 Dessert 9 7 Bilag 7.1 FDFs værdigrundlag FDFs lederideal Du er frivillig leder Scene Scene Scene 3 15

3 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side3 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR 1. Formål Formålet med lederkurset i lederansvar under FDFs lederuddannelse er at lederrådet som helhed og den enkelte leder i fællesskab: Bliver mere bevidste om, hvad man kan forpligte hinanden på, hvem der bestemmer hvad, hvem der har ansvaret for hvad, og hvad man kan tillade sig overfor andre ledere. Ser nærmere på, hvad der får samarbejdet mellem lederne til at blomstre. Bliver enige om mål og principper for lederarbejdet. 2. Vejledning til instruktøren Forret, hovedret, dessert Kredskurset i lederansvar består af forret, hovedret og dessert. Forret og dessert kan vælges til eller fra. Den enkelte leder må dog i forvejen beslutte sig for om kursusmenuen skal bestå af 1, 2 eller 3 retter. Forretten (bilag 7.1 og 7.2) udleveres af kursusinstruktøren til kredslederen som kopierer og giver materialet videre til kursusdeltagerne i god tid før kursusaftenen. Kususdeltagerne læser bilagene inden kususaftenen. Hovedretten består af en brainstorm, hvor deltagerne bliver sporet ind på, hvad der kan ligge i ordene ansvar og moral i al almindelighed. Derefter diskuterer lederrådet sammen med mødelederen, hvilke ord, der passer bedst på den ideelle FDF-leder. Herigennem fører mødelederen samtalen ind på, hvad det vil sige at være frivillig leder. Hvilket ansvar har lederne i forhold til hinanden og det børnearbejde, de har sagt ja til. Efter den mere teoretiske indgang skal kursusdeltagerne nu i gang med at diskutere ansvar og moral i praksis. Dette sker ud fra 3 tænkte situationer, som er taget ud fra en ganske almindelig FDF-kreds. Som afslutning på disse diskussioner, rundes af i plenum, hvor deltagerne får snakket om, hvad der var svært, hvor de fik snakket om typiske situationer fra deres egen kreds, og hvor de kunne tage fat og gøre samarbejdet og den frivillige ansvarlighed overfor hinanden endnu bedre. Desserten giver hver enkelt leder mulighed for at forpligte sig på områder, som han/hun vil arbejde på at forbedre med henblik på sin egen ansvarlighed i kredsen. Brug gerne dine egne ord og erfaringer igennem kususforløbet. Husk at kontakte kredslederen inden kurset. Materialer Til afvikling af dette kursus skal du bruge: tavle + kridt eller whiteboard + tusser eller bordpapir + tusser kuverter blyanter papir

4 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side4 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR 3. Forret Kursusdeltagerne læser forretten inden kursusaftenen. Forretten skal danne grundlag og inspirere til samtalerne i løbet af aftenen. (Se bilag 7.1 og 7.2) 4. Program for aftenen 00:00 Sang 00:03 Kredslederen byder velkommen til instruktøren og til lederkursus i kredsen. 00:05 Kredslederen (evt. instruktøren - aftal på forhånd) holder en kort andagt 00:15 Instruktøren præsenterer kort sig selv og kursets program og kursets sammenhæng med den øvrige lederuddannelse. 00:20 Lederne præsenterer sig selv. 00:25 Hovedret : Brainstorm (25 min.) Oplæg om lederansvar (15 min.) Gruppevis gennemgang af scene 1,2 og 3 (75 min.) (Kaffe/te under gruppearbejdet) Plenum-diskussion 02:50 Afrunding og evt. præsentation af dessert 02:55 Sang

5 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side5 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR 5. Hovedret 5.1 Brainstorm Lederrådet laver i fællesskab en brainstorm over ord, de synes passer sammen med begrebet ansvar. F.eks: pligt, moral, etik, tillid, ansvarlig, samvittighedsfuld, frihed under ansvar, løfte... Alle ord skrives op på en tavle. Samme øvelse gentages med ord, hvori ordet ansvar indgår. F.eks ansvarsbevidst, ansvarsløs, ansvarsforsikring, ansvarsfri... Lederrådet diskuterer nu under ledelse af mødelederen/kredslederen, hvilke ord, der bedst passer på den ideelle FDF-leder. Hvilke ord passer til jeres opfattelse af begrebet ansvar? Hvilke begreber virker forældede og gammeldags? Hvorfor? Er begrebet ansvar blevet udvandet? 5.2 Oplæg om lederansvar Fortæl ud fra følgende og dine egne erfaringer og med dine egne ord om lederansvar: Lederansvar - bare ordet i sig selv smager svært og forpligtende. Og det er det også. Svært fordi ansvar både er noget man tager, og noget man får tildelt. Og samtidig forpligter det. Man kan ikke løbe fra det, og der er mennesker, der bliver afhængige af, at man lever op til det. Som leder i FDF er vi alle bundet af det ansvar, der følger med, når vi forpligter os på at føre formålet ud i livet. Det kan være tungt og svært, især hvis man føler, at man står alene med ansvaret. Men ansvar behøver ikke at være negativt. Hvis man er flere om at dele ansvaret for børnene i FDF, for loppemarkedet, for weekendturen og for forkyndelsen, bliver alting lettere at løfte. Så bliver ansvaret, samarbejdet, forpligtelsen for fællesskabet, det kit, der skal til for at binde det hele sammen. Til en kreds, til en fasttømret lederflok, der står last og brast. Vi har alle oplevet, hvordan det er at blive svigtet af sine medledere. Det er surt, især fordi man havde forventet noget andet. Var det din forventning, der var forkert, eller var det fordi, I ikke havde aftalt tingene godt nok? Eller var det fordi, nogen rent faktisk svigtede og ikke overholdt, hvad de havde lovet? Du er frivillig leder. Men det er måske det mest forpligtende, der findes. Hvis du var ansat som børneleder, ville der træde en masse regler i kraft om dit ansvar, din kompetence og om samarbejdet lederne imellem. Men fordi du er frivillig, er det kun din egen moral - og de andres - der regulerer dit ansvar overfor dine medledere. Det gør frivilligheden til et meget stærkt grundlag for ledergerningen, fordi det er din lyst, der driver værket. Fuldstændig ligesom hos de andre ledere i kredsen. Derfor er det også nødvendigt, at I i fællesskab definerer de spilleregler, der skal gælde for samarbejdet og for ansvarsfordelingen i kredsen.

6 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side6 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR En kreds uden styring, uden moral og ansvarlighed lederne imellem er en kreds i opløsning. En kreds med ledere båret af et fælles mål og enighed om de grundlæggende principper for ledergerningen (værdigrundlaget + lederidealet) er en stærk enhed. 5.3 Rollespil Hovedretten er sammensat af en række rollespil, hvor kredsens ledere på skift spiller de forskellige roller. Alle ledere kan spille alle roller. Lederrådet deler sig op i et antal grupper, således at der er 6 personer i hver gruppe. Hvis der er under 10 til stede, kan man lave én gruppe. Her udpeges en instruktør til at lede rollespillet. Instruktørrollen går på skift efter hver scene. Mellem scenerne diskuterer lederne spørgsmålene i materialet. Den, der har instruktørrollen, må sørge for, at de andre deltagere kommer frem og at ikke nogen sidder og gemmer sig. Alle eksempler er baseret på virkelige hændelser. Scene 1: Rolleliste: Kredslederen Ditte, Mia, Camilla og lederrådet Der er en uge til sæsonstart. FDF Lederkøbing er en kreds i vækst. Der er mange børn i området, og de sidste par år har puslinge- og tumlingeklasserne bugnet af børn. Der kan ikke være flere i lokalerne, nu da også pilteklasserne er blevet store. Kredsen har som princip, at lederne følger børnene, så man har de samme børn år efter år. Men det har ofte været svært at få væbnerlederne til at være puslingeledere, efter de har sluppet væbnerne. Mia og Camilla er 18 år og lige blevet færdige med gymnasiet. De har ikke været assistenter de seneste par år, men kunne da godt lige tænke sig at være med i kredsen igen. Måske især fordi lederne skal på fælles hyggetur til Lalandia og til Norge næste år på sommerlejr. Men de vil kun være assistenter sammen - og ikke for de små børn. Det kan vi slet ikke finde ud af, siger de. Kredsleder Ditte er i et dilemma. Hun har brug for flere kræfter på puslinge- og tumlingeklassen. Ingen af puslingelederne er over 18 år, men tilstrømningen tegner meget stor. Tumlingeklassen har med 38 børn måttet oprette venteliste. Så hun siger til Mia, at hun og Camilla skal være ledere for puslingene. Mia ringer nu til Camilla, så de kan diskutere, hvorvidt de skal sige ja til opgaven som puslingeledere... Spil scenen, så den starter med, at Mia og Camilla fortæller kredslederen, at de gerne vil være ledere i næste sæson, foreløbig indtil jul. Spørgsmål til diskussion: a) Er det et rigtigt princip, at lederne følger børnene gennem hele deres tid i FDF? Hvilken styrke giver det i forhold til børnene? Til de andre ledere? Hvilke svagheder er der ved den ordning?

7 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side7 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR b) Kan man som leder stille krav om hvem, man vil være klasseleder sammen med? Kan man stille krav om at have en bestemt aldersgruppe? Er nogle ledere bedre til væbnere end til puslinge? Hvis Ja, skal de så have fortrinsret til at være væbnerledere? Hvem skal egentlig bestemme, hvem der skal være leder for hvem? Scene 2: Rolleliste: Kredsleder Ditte, Mia, Camilla og lederrådet Kredsleder Ditte er sur på Mia og Camilla. Hun synes, de opfører sig uansvarligt, når de tror, at de kan diktere, hvilken klasse, de vil være ledere for. Hun beslutter sig for at stå fast og sige til de to piger, at hun kun kan tilbyde dem puslingeeller tumlingeklassen. Det ender med at pigerne siger nej til opgaven. Det er det sidste, kredsleder Ditte hører til de to piger. Hun går til lederrådet og fortæller dem om situationen på puslinge- og tumlingeklassen. Hvad siger hun til lederne om Mia og Camilla? Spil scenen og den efterfølgende diskussion i lederrådet. Start med at Mia og Camilla melder helt fra... Spørgsmål: a) Har man som 18-årig FDFer en særlig forpligtelse til at være leder, når kredsen har brugt tid og penge på at give én seniorkurser og lederuddannelse? Hvordan kan man i en kreds undgå, at lederne føler at når man rækker dem en lillefinger, tager de hele armen...? b) Skal man som kredsleder og leder fortælle lederrådet om éns holdning til andre lederes indsats? Er det i orden, at man sætter børnearbejdet på spil alene for at undgå at enkelte forkælede ledere ikke skal diktere deres engagement? Scene 3: Rolleliste: Lone, Tim, Katrine og Kredsleder Ditte Sæsonen er nu gået igang og hele kredsen fortsætter fremgangen fra året før. Puslingeklassen er kommet rigtig godt igang, og børnene strømmer ind. I slutningen af november måned er de nået op på 20 puslinge. Hos tumlingene er der også liv. Den ansvarlige klasseleder Lone har skrevet til alle forældre og bedt dem melde deres børn ud, hvis de ikke er sikre på, om de vil komme til hvert møde. Der er mange, der venter på at blive FDFere. Men det kan de ikke blive, hvis nogle optager deres plads uden at bruge den, skriver hun til forældrene. Brevet får den ønskede effekt. Enkelte bliver meldt ud, og kredsen må oprette en venteliste til alle de børn, der venter på at kunne blive tumlinge i FDF. Men internt i tumlingeklassen kniber det. Klassen har tre ledere. Lone, som er tilflytter fra Sønderjylland. Hun læser på universitetet og har samtidigt et studenterarbejde, der tager meget af hendes tid. Katrine, der er startet sidste år som forældre, og Tim, der er vokset op i kredsen. Tim har det svært og har problemer med at få et arbejde og få livet til at fungere.

8 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side8 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR På en weekendtur går det galt. Tumlingene skal tage dolkemærket, og lederne instruerer børnene i, at de ikke må snitte ind mod sig selv. Men da børnene er alene med Tim, vender han ryggen til og snitter ulovligt ind mod sig selv. Børnene ser det straks og siger til Katrine, at Tim gør det modsatte af, hvad de har fået at vide, at man må med en dolk. Katrine spørger Tim, om det er rigtigt. Men han griner af hende og siger for øjnene af børnene: hvad man ikke ser, har man ikke ondt af. Katrine, der selv er mor til en af tumlingene, bliver rasende og siger til Tim, at hvis det skal være på den måde, så vil hun holde op som leder i FDF. Tim svarer, at det er der jo nok ikke nogen, der vil være kede af, din sure mokke! Hjemkommet fra weekenden ringer Katrine til kredsleder Ditte og fortæller hele historien. Hun overvejer at stoppe som leder, da hun ikke mener at Tims opførsel er forenelig med ledergerningen. Kredsleder Ditte er nu i et dilemma. Katrine er uundværlig som leder netop nu, selv om hun er ikke er så erfaren FDFer. Lone har nemlig sagt, at hun går på halv tid som leder efter nytår. Hun har simpelthen ikke mere tid end til to møder om måneden. Og man kan ikke forvente mere af Tim, end at han bare er med. Hvad siger kredsleder Ditte til Katrine...? Spil scenen fra episoden på weekendturen og den efterfølgende diskussion mellem Ditte og Katrine. Spørgsmål: a) Kan vi have ledere i FDF, der kommer lige ind fra gaden uden større kendskab til vores formål og arbejdsmetode? Hvilke særlige krav stiller det til de andre ledere? b) Er det i orden, at man diskuterer for øjnene af børnene? Hvornår skal man diskutere uoverensstemmelser mellem lederne? Diskutér hvordan sprogbrugen er i jeres kreds og blandt jer som ledere: hvor hård i munden kan du tillade dig at være? Hvornår overtræder man hinandens grænser? Hvor går jeres egne personlige grænser? Kan man forvente at disse grænser bliver overholdt? Hvad skal man gøre, hvis en leder fortsætter med at udøve adfærd, der er undergravende for de andre lederes ledelse? Er det i overensstemmelse med ansvarlig ledelse at have ledere, der måske havde bedre af at blive frataget ansvaret? c) Er det ofte sådan i FDF, at vi burde skille os af med ledere, der ikke er dygtige eller ansvarlige nok til at have børnearbejde? Kan alle blive ledere i FDF? d) Er det børnenes interesser, der skal gå forud for ledernes eventuelle problemer med at få lederkræfterne til at slå til? Eller må børnene affinde sig med, at det ikke er alle ledere, der er lige gode ledere?

9 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side9 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR 5.4 Plenum Plenum: Når grupperne er færdige eller når tiden nødvendiggør det, samles gruppearbejdet op i fællesskab. Det er vigtigt, at der er god tid til dette, da det er her hele lederrådet har mulighed for at få en god og konstruktiv snak i gang om ansvarligheden og moralen i deres eget lederråd. Til at fremme og styre snakken kan nedenstående spørgsmål anvendes: Hvad optog jer mest i diskussionen? Hvilket problem synes I er det største? Hvor gik i fast I jeres diskussioner? Oplever I, at der er lignende situationer i jeres kreds? Er der noget VI/I skal have taget op på næste møde? Er der ting, du synes er blevet lettere at tage op fremover i lederarbejdet? Er der ansvarsområder i ledersamarbejdet, som I er blevet bevidste om kan fungere bedre? 6. Dessert Som afslutning på forløbet om lederansvar uddeler kredslederen en kuvert og et stykke papir til de ledere og assistenter, som ønsker desserten. Hver skriver sit navn på kuverten. På papiret skriver hver leder fire ting, som den enkelte vil forbedre i det kommende halve år i forhold til samarbejdet mellem lederne. Kredslederen samler derefter kuverterne sammen og opbevarer dem i det næste halve år. Når tiden er gået, uddeler kredslederen kuverten til et nyt møde. Lederne redegør enkeltvis for, om de opstillede personlige målsætninger er nået.

10 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side10 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR BILAG FDFs værdigrundlag 1. Det kristne menneskesyn Vi tror på, at mennesker har brug for et udgangspunkt for deres pejling i livet, og vi er ikke i tvivl om, at kristendommen er udgangspunktet. Kristendommen sætter os i sammenhæng med andre mennesker og den verden, vi lever i. FDF skal møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus og samtidig pege på folkekirken som FDFs kirkelige tilhørssted. 2. Leg og fantasi Vi tror på, at de egenskaber, som vi har brug for i legen, er vigtige egenskaber i et menneskeliv. Egenskaber som mod, selvtillid, kreativitet, ansvar, nysgerrighed, respekt, glæde og spontanitet. FDFs arbejdsformer skal have legen og fantasien som kendemærke. 3. Høre til i et fællesskab Vi tror på, at et menneskes personlighed udvikles bedst i samspil med andre. I FDF har den enkelte stor værdi, og vi skal fremelske det bedste i alle børn på tværs af alder og evner. I FDF hører børn, unge og voksne til i det samme fællesskab. 4. Ansvar for den verden, vi lever i. Fælles forpligtelse Vi tror på, at samfundet har brug for mennesker, der vil tage ansvar, socialt og økologisk. FDF skal i sit arbejdsstof og samværsform bygge på ansvarlighed. 5. Udholdenhed og robusthed Vi tror på, at verden har brug for mennesker, der er i stand til at holde ud og følge opgaver helt til dørs, og at børn og unge har brug for at være robuste i en hurtigt omskiftelig verden. FDF skal udvikle børns og unges robusthed og udholdenhed gennem leg og ansvar, så de erfarer glæden ved at holde ud, og samtidig erfarer, at modgang kan overvindes. 6. Visioner og drømme Vi tror på, at forudsætningen for at kunne have indflydelse på egen tilværelse og mulighed for forandring af denne verden er, at man er i stand til at drømme og få visioner. FDF skal give håb om, at verden lader sig forandre. 7. Selvstændighed Vi tror på, at mennesker udvikler selvstændighed gennem medansvar og medindflydelse. I FDF skal børn og unge have mulighed for at tage stilling, tage medansvar, tale for sig og deltage i demokratiske processer. 8. Brugbare færdigheder Vi tror på, at børns og unges personlighed også skabes gennem en række brugbare færdigheder, som er til gavn for dem selv og andre. FDF skal via enkel levevis på lejre og ture, samt gennem aktiviteter give børn brugbare færdigheder. Børn og unge skal i FDF mærke, at der er noget de er gode til, og at deres færdigheder kan bruges.

11 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side11 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR BILAG FDFs lederideal Værdigrundlaget er udtryk for de værdier og holdninger, der ligger til grund for alt FDF-arbejde. Når det ligger fast, må vi spørge: Hvilke kvalifikationer skal lederne i FDF have for at kunne omsætte værdigrundlaget til praksis? Hvad skal lederne kunne? Når vi svarer på det, tegner vi samtidig et billede af den ideelle leder. Idealet skal være med til at bevæge os som ledere i den rigtige retning, og desuden vil lederidealet ligge til grund for den kommende leder-uddannelse: 1. Lederen vedkender sig FDFs formål. 2. Lederen er et forbillede for børn og unge. 3. Lederen er bevidst om sit ansvar og stiller høje krav til sig selv. 4. Lederen er fortrolig med FDFs værdigrundlag og bruger det som rettesnor for sit lederskab. 5. Lederen har mod på at forkynde evangeliet. 6. Lederen er en god kammerat. 7. Lederen forstår værdien af leg og fantasi i arbejdet. 8. Lederen dygtiggør sig gennem lederuddannelse, egne og andres erfaringer.

12 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side12 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR BILAG Du er frivillig leder Du er frivillig leder Men det er måske det mest forpligtende, der findes. Hvis du var ansat som børneleder, ville der træde en masse regler i kraft om dit ansvar, din kompetence og om samarbejdet lederne imellem. Men fordi du er frivillig, er der kun din egen moral - og de andres - der regulerer dit ansvar overfor dine medledere. Det gør frivilligheden til et meget stærkt grundlag for ledergerningen, fordi det er din lyst, der driver værket. Fuldstændig ligesom hos de andre ledere i kredsen. Derfor er det også nødvendigt, at I i fællesskab definerer de spilleregler, der skal gælde for samarbejdet og for ansvarsfordelingen i kredsen.

13 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side13 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR BILAG Scene 1 Scene 1: Rolleliste: Kredslederen Ditte, Mia, Camilla og lederrådet Der er en uge til sæsonstart. FDF Lederkøbing er en kreds i vækst. Der er mange børn i området, og de sidste par år har puslinge- og tumlingeklasserne bugnet af børn. Der kan ikke være flere i lokalerne, nu da også pilteklasserne er blevet store. Kredsen har som princip, at lederne følger børnene, så man har de samme børn år efter år. Men det har ofte været svært at få væbnerlederne til at være puslingeledere, efter de har sluppet væbnerne. Mia og Camilla er 18 år og lige blevet færdige med gymnasiet. De har ikke været assistenter de seneste par år, men kunne da godt lige tænke sig at være med i kredsen igen. Måske især fordi lederne skal på fælles hyggetur til Lalandia og til Norge næste år på sommerlejr. Men de vil kun være assistenter sammen - og ikke for de små børn. Det kan vi slet ikke finde ud af, siger de. Kredsleder Ditte er i et dilemma. Hun har brug for flere kræfter på puslinge- og tumlingeklassen. Ingen af puslingelederne er over 18 år, men tilstrømningen tegner meget stor. Tumlingeklassen har med 38 børn måttet oprette venteliste. Så hun siger til Mia, at hun og Camilla, skal være ledere for puslingene. Mia ringer nu til Camilla, så de kan diskutere, hvorvidt de skal sige ja til opgaven som puslingeledere... Spil scenen, så den starter med, at Mia og Camilla fortæller kredslederen, at de gerne vil være ledere i næste sæson, foreløbig indtil jul. Spørgsmål til diskussion: a) Er det et rigtigt princip, at lederne følger børnene gennem hele deres tid i FDF? Hvilken styrke giver det i forhold til børnene? Til de andre ledere? Hvilke svagheder er der ved den ordning? b) Kan man som leder stille krav om hvem, man vil være klasseleder sammen med? Kan man stille krav om at have en bestemt aldersgruppe? Er nogle ledere bedre til væbnere end til puslinge? Hvis Ja, skal de så have fortrinsret til at være væbnerledere? Hvem skal egentlig bestemme, hvem der skal være leder for hvem?

14 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side14 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR BILAG Scene 2 Scene 2: Rolleliste: Kredsleder Ditte, Mia, Camilla og lederrådet Kredsleder Ditte er sur på Mia og Camilla. Hun synes, de opfører sig uansvarligt, når de tror, at de kan diktere, hvilken klasse, de vil være ledere for. Hun beslutter sig for at stå fast og sige til de to piger, at hun kun kan tilbyde dem puslingeeller tumlingeklassen. Det ender med at pigerne siger nej til opgaven. Det er det sidste, kredsleder Ditte hører til de to piger. Hun går til lederrådet og fortæller dem om situationen på puslinge- og tumlingeklassen. Hvad siger hun til lederne om Mia og Camilla? Spil scenen og den efterfølgende diskussion i lederrådet. Start med at Mia og Camilla melder helt fra... Spørgsmål: a) Har man som 18-årig FDFer en særlig forpligtelse til at være leder, når kredsen har brugt tid og penge på at give én seniorkurser og lederuddannelse? Hvordan kan man i en kreds undgå, at lederne føler at når man rækker dem en lillefinger, tager de hele armen...? b) Skal man som kredsleder og leder fortælle lederrådet om éns holdning til andre lederes indsats? Er det i orden, at man sætter børnearbejdet på spil alene for at undgå at enkelte forkælede ledere ikke skal diktere deres engagement?

15 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side15 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR BILAG Scene 3 Scene 3: Rolleliste: Lone, Tim, Katrine og Kredsleder Ditte Sæsonen er nu gået igang og hele kredsen fortsætter fremgangen fra året før. Puslingeklassen er kommet rigtig godt igang, og børnene strømmer ind. I slutningen af november måned er de nået op på 20 puslinge. Hos tumlingene er der også liv. Den ansvarlige klasseleder Lone har skrevet til alle forældre og bedt dem melde deres børn ud, hvis de ikke er sikre på, om de vil komme til hvert møde. Der er mange, der venter på at blive FDFere. Men det kan de ikke blive, hvis nogle optager deres plads uden at bruge den, skriver hun til forældrene. Brevet får den ønskede effekt. Enkelte bliver meldt ud, og kredsen må oprette en venteliste til alle de børn, der venter på at kunne blive tumlinge i FDF. Men internt i tumlingeklassen kniber det. Klassen har tre ledere. Lone, som er tilflytter fra Sønderjylland. Hun læser på universitetet og har samtidigt et studenterarbejde, der tager meget af hendes tid. Katrine, der er startet sidste år som forældre, og Tim, der er vokset op i kredsen. Tim har det svært og har problemer med at få et arbejde og få livet til at fungere. På en weekendtur går det galt. Tumlingene skal tage dolkemærket, og lederne instruerer børnene i, at de ikke må snitte ind mod sig selv. Men da børnene er alene med Tim, vender han ryggen til og snitter ulovligt ind mod sig selv. Børnene ser det straks og siger til Katrine, at Tim gør det modsatte af, hvad de har fået at vide, at man må med en dolk. Katrine spørger Tim, om det er rigtigt. Men han griner af hende og siger for øjnene af børnene: hvad man ikke ser, har man ikke ondt af. Katrine, der selv er mor til en af tumlingene, bliver rasende og siger til Tim, at hvis det skal være på den måde, så vil hun holde op som leder i FDF. Tim svarer, at det er der jo nok ikke nogen, der vil være kede af, din sure mokke! Hjemkommet fra weekenden ringer Katrine til kredsleder Ditte og fortæller hele historien. Hun overvejer at stoppe som leder, da hun ikke mener at Tims opførsel er forenelig med ledergerningen. Kredsleder Ditte er nu i et dilemma. Katrine er uundværlig som leder netop nu, selv om hun er ikke er så erfaren FDFer. Lone har nemlig sagt, at hun går på halv tid som leder efter nytår. Hun har simpelthen ikke mere tid end til to møder om måneden. Og man kan ikke forvente mere af Tim, end at han bare er med. Hvad siger kredsleder Ditte til Katrine...? Spil scenen fra episoden på weekendturen og den efterfølgende diskussion mellem Ditte og Katrine.

16 F D F s l e d e r u d d a n n e l s e side16 LEDERKURSER I KREDSEN LEDERANSVAR BILAG 7.6 Spørgsmål: a) Kan vi have ledere i FDF, der kommer lige ind fra gaden uden større kendskab til vores formål og arbejdsmetode? Hvilke særlige krav stiller det til de andre ledere? b) Er det i orden, at man diskuterer for øjnene af børnene? Hvornår skal man diskutere uoverensstemmelser mellem lederne? Diskutér hvordan sprogbrugen er i jeres kreds og blandt jer som ledere: hvor hård i munden kan du tillade dig at være? hvornår overtræder man hinandens grænser? Hvor går jeres egne personlige grænser? Kan man forvente at disse grænser bliver overholdt? Hvad skal man gøre, hvis en leder fortsætter med at udøve adfærd, der er undergravende for de andre lederes ledelse? Er det i overensstemmelse med ansvarlig ledelse at have ledere, der måske havde bedre af at blive frataget ansvaret? c) Er det ofte sådan i FDF, at vi burde skille os af med ledere, der ikke er dygtige eller ansvarlige nok til at have børnearbejde? Kan alle blive ledere i FDF? d) Er det børnenes interesser, der skal gå forud for ledernes eventuelle problemer med at få lederkræfterne til at slå til? Eller må børnene affinde sig med, at det ikke er alle ledere, der er lige gode ledere?