Lederkurser i kredsen

Transkript

1 side1 Lederkurser i kredsen Lederkursus i kredsen er lederuddannelsens teoretiske del, der går på tværs af grunduddannelses-strukturen. Lederkurset er for kredsens samlede lederflok, hvor man i fællesskab kan inspireres og erhverve sig viden. Kurset afholdes på en selvstændig aften i kredsen eller på en lederweekend. Der er på forhånd udarbejdet et antal forskellige kurser eller menuer, som kredsleder og ledere vælger i fællesskab, alt efter ønsker og behov. Kurserne er af forskellig længde og karakter, men fælles for kurserne er, at de kræver engagement fra alle lederes side for at man kan få det fulde udbytte af indholdet. Lederkurset er muligheden for at få en god basisviden som en del af fællesskabet i lederflokken. Eftersom kurset afholdes i kredsen vil lederkurserne også kunne appellere til ledere, der normalt ikke benytter sig af lederuddannelsens tilbud. Målbeskrivelse Lederkurserne i kredsen har til formål at dygtiggøre og udvikle kredsens ledere gennem et udbud af forskellige kurser af pædagogisk og holdningsmæssig karakter, hvor man udnytter fordelen ved at kredsens ledere danner et kursusfællesskab. Ligeledes er det målet at styrke lederfællesskabet i kredsen og motivere børnelederen til fortsat engagement. Kursusforløb og ramme: Kursusindhold og forløb tilrettelægges af landsdelssekretæren, som er ansvarlig for at organisere forløbet i sin landsdel. Sekretæren samler et antal (7-10) udvalgte instruktører fra distriktet/landsdelen, der via et målrettet planlægningsforløb står for selve kursusafviklingen i kredsene. Kredslederen er i denne sammenhæng kredsens uddannelsesleder og samarbejder med landsdelssekretær og distrikt omkring de konkrete kurser. Dette kan f.eks. ske på de regelmæssige kredsledermøder, hvor et fast punkt på dagsordenen kunne være lederkurserne i kredsen. Små kredse kan med fordel gå sammen om lederkurserne. Kurserne sigter mod alle kredsens ledere fra ca. 18 år og skal kunne gennemføres på f.eks. to aftner eller en lederweekend i løbet af et år. Kursusindhold: Et lederkursus er formet som en menu med både forret, hovedret og dessert. ten kan kredsen vælge om den skal indtages eller ej. Det er en forberedelse til hovedretten. ten er selve kursusaftenen i kredsen, hvor instruktøren besøger og underviser lederne i det pågældende emne. en er en ekstra lækkerbisken, som alle ledere eller kun nogle ledere i flokken vil indtage. Her stilles der en opgave, der skal følges op på, på et senere ledermøde. en vil også være en oplagt mulighed for kredsen til at benytte sig af mesterlæren, hvor en ny leder bliver sat sammen med en mere erfaren leder.

2 side2 Kredsen kan selv vælge den menu, som man synes er mest lækker eller mest nærende for lederflokken her og nu. Der er seks hovedområder at vælge i mellem, der hver indeholder én - fire menuer. Menu-oversigten er som følger (senere vil der blive udgivet flere menuer under de seks hovedområder/temaer): Menu-temaer for lederkurserne i kredsen: (De seks temaoverskrifter angiver hovedområdet - symbolerne markerer de enkelte menuer/kurser under hovedområdet. Der tages forbehold for menunavnene i forhold til det endelige materiale) 1. FDFs værdigrundlag FDFs værdigrundlag - hvilke værdier er vigtige i FDF? 2. Pædagogik Pædagogik - er der en særlig FDF-pædagogik? Psykologi - hvordan læser vi børns adfærd? Et samfundsbillede af nutidens børn - hvordan laver vi FDF for dem? Formidling - hvordan får vi børn til at lytte? 3. Forkyndelse De kristne grundbegreber - hvad er det vi tror på? 4. Lederansvar og lederideal Den dygtige leder - hvordan er jeg overfor børnene? Lederroller - hvilke evner har vi som ledere i kredsen? Lederidealet i FDF. 5. Ledersamarbejde Opfølgning - hvordan giver vi hinanden kritik? Samarbejde - hvad kræver samarbejde? Lederansvar - hvad kan vi forpligte hinanden på? 6. Kredsens udvikling Kredsens livscyklus - en status på kredsens liv. Fremtidsværksted - hvad er vores kredsdrømme? Målformulering - hvilke mål har vi for klassearbejdet? Kursusansvarlige: Landsdelssekretæren er i de enkelte landsdele ansvarlig for at kurserne organiseres, planlægges og afvikles. Dette sker i samarbejde med en udvalgt instruktørflok, kredslederne og distriktsrådet. Instruktørerne vælges ud fra deres faglige ekspertise i forhold til de konkrete menuer, ligesom kurserne tilpasses de enkelte kredses forhold. Landsforbundet udarbejder kursus- og idématerialer til de ovenstående kurser i menuoversigten. Hvert år udarbejder landsforbundet et par nye forslag til menuer. Landsdelssekretærerne opsamler erfaringerne fra afviklingen af lederkurserne.

3 side3 Menu-tema 1: FDF s værdigrundlag Hvilke værdier er vigtige i FDF? Værdigrundlaget beskriver hvad der er FDFs eksistensberettigelse. Hvorfor skal børn overhovedet melde sig ind i FDF? Hvad får de ud af det? Formålet med denne menu er at skærpe ledernes opmærksomhed for, hvad det er for værdier, der ligger under alt det vi gør, så kredsens arbejde forbedres. FDF er ikke bare tidsfordriv. En far ringer en dag til dig og siger: Jeg har en datter på ni år, som gerne vil være FDF er. Jeg ved ikke så meget om FDF, så fortæl mig lige, hvorfor jeg skulle melde mit barn ind. Hvad får hun ud af det? Hvad vil lederne i jeres kreds svare på dette spørgsmål? Efter at have stiftet bekendtskab med FDF s værdigrundlag, skal lederne opøve evnen til at omsætte FDF s værdigrundlag til konkrete FDF-aktiviteter. Formålet er at udvikle kredsens børnearbejde. På de kommende ledermøder skal værdigrundlag hentes frem og inspirere lederne til at gøre FDFarbejdet endnu bedre.

4 side4 Menu-tema 2: Pædagogik Pædagogik - er der en særlig FDF-pædagogik Hvem bestemmer - børnene eller lederne? Hvordan kan man have demokrati i praksis - på en pilteklasse? Giv dit bud på en FDF-pædagogik! I FDF kan vi bruge alle som ledere, hvis de vil yde en indsats og brænder for FDFs sag. Men alle ledere skal kunne lidt om både: Planlægning Udførsel Refleksion og eftertanke, ellers bliver de hurtigt udbrændte. Udfra oplæg og dilemmakort skal lederne forsøge at nå frem til en fælles pædagogisk holdning til en række karakteristiske situationer i en typisk kreds. Som afslutning på kurset udarbejder lederne kredsens pædagogiske huskeseddel. Udvælg to af aftenens pædagogiske mål, lav en handlingsplan, og gennemfør den i løbet af sæsonen. Opgaven kan løses alene eller sammen med dine medledere.

5 side5 Menu-tema 2: Pædagogik Psykologi - hvordan tolker vi børns adfærd? En fantastisk fortælling om Ronja Røverdatter der skulle lære at passe på alt det farlige i skoven - og straks gik hun ud på de glatte sten i den fossende elv - for at lære om det hun skulle passe på! Tip 13 rigtige - om børns kompetencer i dag og for 50 år siden. Tag stilling til en række typiske situationer på en sommerlejr. Gennem teori, opgaver og debat vil du få en forståelse for: børns udvikling generelt børns intellektuelle udvikling børns moralske udvikling børns sociale udvikling børn med problemer Til hvert område sættes teorien i relation til det praktiske klassearbejde og kredsliv, så man på én gang får et teoretisk fundament og en begrundet praksis. Det handler om at bruge den erhvervede viden og egne erfaringer til at planlægge en kredsweekend. Hvad betyder vores viden om børn og unges moralske udvikling for forkyndelsen. Hvilken betydning har børns sociale udvikling og forskellige intelligensformer for vores måde at planlægge aktiviteter - aldersopdelt og aldersintegreret?

6 side6 Menu-tema 2: Pædagogik Et samfundsbillede af nutidens børn - hvordan laver vi FDF for dem? Lederne skal på nogle kort skrive otte ting som de mener, børn og unge er gode til i dag. Disse kort inddrages som supplement til et oplæg omkring børns hverdag, handleegenskaber og interesser i dag. ten består af fire små oplæg, der giver et billede af nutidens børn, med bl.a. beskrivelse af: lydighedskultur contra selvstændighedskultur familiestrukturer samfundsudvikling børnekarakteristik (radarbørn, pejlebørn, aftalebørn, tupperwarekids) Derefter skal lederne i grupper arbejde med spørgsmål, der giver diskussion og konkrete ideer til hvilket FDF-arbejde, der tilgodeser behovet hos nutidens børn. Lederne skal på et klassemøde læse et kapitel af Gummi Tarzan. Derefter er der spørgsmål til børnene, som igennem svar på disse gerne skulle give lederne et mere fyldigt billede af deres egne børn i FDF. Disse svar kan evt. tages op på et ledermøde sammen med andre lederes svar.

7 side7 Menu-tema 2: Pædagogik Formidling - hvordan får vi børnene til at lytte? Læs om fortælleteknik og gode fif i et kort afsnit fra Det store øde af Kirsten Thonsgaard. Det at formidle dækker alt, lige fra situationen hvor du starter et puslingemøde til der, hvor du skal instruere i en folkedans eller holde en andagt. At formidle handler om at ville nogen noget. Når man skal få andre til noget eller give dem noget, handler det om to ting: At kende og bruge nogle gode værktøjer og tips At finde sin egen stil og være sig selv. Kurset tager fat på begge sider af formidlerrollen. I kurset vil der være god tid til også at øve og afprøve de ting, man har lært i løbet af aftenen. Ligeledes vil der være få realistiske opgaver, som man bagefter kan bruge direkte i klassearbejdet. Man kan vælge mellem to muligheder - eller tage dem begge! Forbered en andagt, hvor du gør noget særligt ud af fortælleformen. Sæt fokus på kommunikationen mellem børn og ledere. Hvad sker der i virkeligheden? Hvad sker der, hvis vi bevidst prøver at ændre på den måde vi taler til børn?

8 side8 Menu-tema 3: Forkyndelse De kristne grundbegreber - hvad er det vi tror på? Alle ledere skal i god tid i forvejen have følgende spørgsmål udleveret: Hvilke to ting er det vigtigste ved Gud eller om Gud? Efter at have tænkt grundigt over det, skal lederne skrive deres svar ned og tage dem med til lederuddannelsesaftenen. De grundbegreber, som dette kursus drejer sig om er: Hvem er Gud? Synd og nåde Næstekærlighed Deltagerne vil igennem arbejde med tekster, diskussioner og forskellige pålæg få en god forståelse af nogle kristne grundbegreber, som kan være en slags basisviden om kristendommen. Menuen lægger op til, at deltagerne skal udrustes til selv at fortælle videre eller forkynde. Meningen er at de skal have en grundviden selv. Der lægges op til, at deltagerne gennem læsningen af en række bibeltekster skal øve sig i, at finde grundbegreberne i teksterne. Et forslag kunne være, at lederne indbyrdes aftalte at gå i kirke sammen, for så på det efterfølgende ledermøde at drøfte, hvordan det, I har hørt og sunget, passede med det, I har arbejdet med på lederuddannelsesaftenen. Et andet forslag kunne være, at I på nogle efterfølgende ledermøder skiftedes til at lave indledning ud fra de tekster I har læst, og ud fra det I har lært på lederuddannelsesaftenen.

9 side9 Menu-tema 4: Lederansvar og lederidealer Den dygtige leder - hvordan er jeg overfor børnene? Lederne skal inden kurset skriftligt have formuleret en rigtig god lederoplevelse, som de har været vidne til. Det kan være en barndomsoplevelse eller fra FDFarbejdet. Det kan handle om et klassemøde, en weekendtur, en sommerlejr, et kursus e.lign. Derefter skal lederen overveje: Hvad gjorde denne oplevelse speciel og værdifuld? Hvilke personlige egenskaber synes du lederen besad? Denne ret er godt krydret med mange måder at se sig selv på. Der er nogle små startopgaver og derefter følger et oplæg om ledertyper, hvor Pedellen, Entertaineren og Mormoren bliver præsenteret. Derefter udspiller der sig et FDF-drama, hvor lederne får lov til at prøve de forskellige roller og måske genkender nogle træk derfra. Kurset slutter med et gruppearbejde, hvor lederne skal finde frem til de egenskaber, de synes er vigtige for en leder at have. Dernæst få snakket om, hvordan man i kredsen kan blive bedre til at få nogle af de egenskaber dyrket. Lederne aftaler denne aften at lave en supervisionsmødeaften, hvor en leder deltager på et klassemøde for at supervisere klasselederen. Efter mødet foregår der en evaluering, som er en god måde at få snakket om de ting, lederen har observeret. Der udleveres bilag til denne simple form for evaluering.

10 side10 Menu-tema 4: Lederansvar og lederidealer Lederroller - hvilke evner har vi som ledere i kredsen? Lederne får til opgave at nævne tre ting de er gode til og tre ting, som de vil arbejde med i kredsen/klassen i fremtiden. Det er godt at vælge denne forret, fordi man kommer til kurset med noget man er stolt over. Ligeledes kan de ønsker man har, kobles sammen med de ting man eventuelt får ud af hovedretten. ten er en blanding af oplæg og opgaver. Dette giver forhåbentlig en god dynamik i forløbet. Aftenen er opbygget omkring nogle tests, som alle selvfølgelig skal deltage i, hvis man vælger denne menu. Teorien gennemgår forskellige lederroller: Administratoren Den Diplomatiske Igangsætteren Den Resultatorienterede en er meget fremadrettet mod kredsens videre planlægning. Her lægges op til, at nogle ledere i kredsen kommer med et forslag til en ny lederfordeling på et bestemt område. Det kan være i forhold til klasserne, sommerlejren, ansvaret for kredsmøder eller lignende. Forslaget kommer så op på et ledermøde til diskussion.

11 side11 Menu-tema 4: Lederansvar og lederidealer Lederidealet i FDF Hver leder tænker over og formulerer skriftligt, hvilken leder, der især har betydet noget for vedkommende, og hvad grunden til dette er. ten angriber værdigrundlaget og lederidealerne fra forskellige vinkler. Kredslederen udvælger i samråd med instruktøren de områder, der er mest relevante for kredsen. Vinklerne er: en historie om en klasseweekend, hvor lederne undervejs får ordet, og udtaler sig om hvordan DE ville have reageret i en given situation. et pointskema, hvor lederen giver sig selv og kredsen point for opfyldelsen af FDFs lederideal. Afholdelsen af et fiktivt ledermøde, hvor hver leder skal se problemerne udfra en angivet rolle. Udvælgelse af de fem væsentligste evner og idealer for ledere, på baggrund af ca. 40 udsagn. Observanter - lederne observerer hinanden på klassemøderne. Der udleveres et bilagsskema, og lederen beslutter selv, hvilke idealer, han vil observeres på. Hvad vil jeg stræbe mod? Hver leder udvælger tre idealer, som han vil stræbe mod, og skriver ned, hvordan han vil gøre det. Hvad vil vi i kredsen stræbe mod? Kredsen udvælger tre idealer, som man vil arbejde på at forbedre, og noterer, hvordan man vil gøre det.

12 side12 Menu-tema 5: Ledersamarbejde Opfølgning - hvordan giver vi hinanden kritik? Denne forret er dejlig fyldig. Den består af tre dele: 1. Diskutér på et ledermøde hvordan opfølgning foregår i kredsens aktiviteter i dag. 2. Læs kopisiderne op: Opfølgning (teori-stof). 3. Udvælg et arrangement der skal følges op på under hovedretten. I hovedretten er der først en god beskrivelse af hvad opfølgning er. Hvordan kan vi i FDF bedst følge op på de aktiviteter vi laver, på en kvalitativ og sober måde? Dette og flere spørgsmål bliver stillet og besvaret. Der gives forslag til fremgangsmåde, så lederne ikke mister drivkraften, og således at opfølgning/evaluering kommer til at dreje sig om det væsentligste. Derefter er der nogle praktiske øvelser om hvordan kredsen kan gøre og gribe disse metoder an. Her kommer der en opgave i at bruge opfølgningsmetoden fra hovedretten på et kommende arrangement i kredsen.

13 side13 Menu-tema 5: Ledersamarbejde Samarbejde - hvad kræver samarbejde? Læs et uddrag af Anne Knudsens bog: Her går det godt - send flere penge, og besvar derefter nogle spørgsmål om fordelingen mellem mænd og kvinder i kredsens lederflok, samt dets betydning for arbejdet. Lederflokken afprøver sammen en række samarbejdsøvelser, hvor man i praksis får forskellige sider af samarbejde afprøvet. Efter hver øvelse drøfter man oplevelserne og diskuterer, hvor det spiller ind i FDF-arbejdet. Man opdager ledernes forskelligheder, og hvordan det påvirker samarbejdet i kredsen. Aftenen er tilrettelagt med megen praktik og kun lidt teori. Spil brædtspillet Spillet om kredsen, som behandler kreds- og distriktsarbejdet samt den enkeltes tilgang til det.

14 side14 Menu-tema 5: Ledersamarbejde Lederansvar - hvad kan vi forpligte hinanden på? Læs FDFs værdigrundlag og lederideal. Prøv imens du læser, at koble værdier og idealerne til dit eget FDFarbejde. Brainstorm over ordet ansvar. Derefter sammenkædning med Den ideelle leder - hvilke ord kan bruges idag? Teoretisk oplæg om den frivillige leders ansvarlighed. Rollespil i grupper, hvor man kommer ind på at diskutere ledernes ansvar overfor hinanden. Hver enkelt deltager udfylder et kort til sig selv som kredslederen gemmer i en kuvert. På kortet har lederen skrevet fire ting, som han vil forbedre i sit samarbejde med de andre ledere. Konvolutterne åbnes efter en tid.

15 side15 Menu-tema 6: Kredsens udvikling Kredsens livscyklus - en status på kredsens liv. Afkrydsningsopgave: Sæt kryds ved de tillægsord, der bedst betegner din kreds. Aftenen består af: En test som udfyldes af lederne og som giver et godt selvportræt af kredsen. Kredsens livscyklus - teorigennemgang. Kredsanalyse i grupper. Udvikling af kredsen iflg. analysen. Kurset veksler imellem teori, opgaver og gruppearbejde, hvor man udfra testresultaterne og ledernes egne erfaringer diskuterer, hvordan man kan udvikle kredsen til det optimale. Afkrydsningsskema: Relevante stopklodser i kredsen.

16 side16 Menu-tema 6: Kredsens udvikling Fremtidsværksted - hvad er vores kredsdrømme? Hver leder noterer de fem ting, som er bedst ved kredsen, samt de fem ting, der er værst ved kredsen. ten består af platter, der indtages gruppevis: 1. Værdiananlyse af kredsen - Hvor står vi nu? Bygger på forretten, og klarlægger kredsens stærke og svage sider. 2. En attraktiv fremtid - hvor vil vi gerne ønske os hen? Her ligger alle muligheder åbne, ingen ønsker, drømme og visioner er for vilde - tænk stort! 3. Handlingsplan - hvad gør vi så nu? Grupperne udvælger et mål, og arbejder sig baglæns til nutidens kredsstatus. Herved finder man ud af, hvad der skal til, for at opfylde drømmen. 1. Renskriv handlingsplanerne. 2. Følg op på handlingsplanerne på ledermøderne. 3. Lav fremtidsværksted for væbnerne, seniorvæbnerne eller seniorerne. 4. Lav fremtidsværksted mellem lederne på de enkelte klasser.

17 side17 Menu-tema 6: Kredsens udvikling Målformulering - hvilke mål har vi for klassearbejdet? Hver leder noterer tre ting som han gerne vil lave med sin klasse næste sæson. I dette kursus får deltagerne først undervisning i at opstille mål for FDF-arbejdet. Der anvises forskellige værktøjer, som kan lette overskueligheden i målformuleringen. Derefter afprøves teorierne i praksis, ved at hver klasses ledere sammen diskuterer klassearbejdet, og opstiller mål for dette. Til slut spilles Hjernestormspillet, et spil, som anviser måder at få ideer på, og til at gøre idéfeltet langt bredere, end det normalt er. 1. Vurdér jeres eget klassearbjede 2. Lær at sortere i ideerne efter en brainstorm.