Lederkurser i kredsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lederkurser i kredsen"

Transkript

1 side1 Lederkurser i kredsen Lederkursus i kredsen er lederuddannelsens teoretiske del, der går på tværs af grunduddannelses-strukturen. Lederkurset er for kredsens samlede lederflok, hvor man i fællesskab kan inspireres og erhverve sig viden. Kurset afholdes på en selvstændig aften i kredsen eller på en lederweekend. Der er på forhånd udarbejdet et antal forskellige kurser eller menuer, som kredsleder og ledere vælger i fællesskab, alt efter ønsker og behov. Kurserne er af forskellig længde og karakter, men fælles for kurserne er, at de kræver engagement fra alle lederes side for at man kan få det fulde udbytte af indholdet. Lederkurset er muligheden for at få en god basisviden som en del af fællesskabet i lederflokken. Eftersom kurset afholdes i kredsen vil lederkurserne også kunne appellere til ledere, der normalt ikke benytter sig af lederuddannelsens tilbud. Målbeskrivelse Lederkurserne i kredsen har til formål at dygtiggøre og udvikle kredsens ledere gennem et udbud af forskellige kurser af pædagogisk og holdningsmæssig karakter, hvor man udnytter fordelen ved at kredsens ledere danner et kursusfællesskab. Ligeledes er det målet at styrke lederfællesskabet i kredsen og motivere børnelederen til fortsat engagement. Kursusforløb og ramme: Kursusindhold og forløb tilrettelægges af landsdelssekretæren, som er ansvarlig for at organisere forløbet i sin landsdel. Sekretæren samler et antal (7-10) udvalgte instruktører fra distriktet/landsdelen, der via et målrettet planlægningsforløb står for selve kursusafviklingen i kredsene. Kredslederen er i denne sammenhæng kredsens uddannelsesleder og samarbejder med landsdelssekretær og distrikt omkring de konkrete kurser. Dette kan f.eks. ske på de regelmæssige kredsledermøder, hvor et fast punkt på dagsordenen kunne være lederkurserne i kredsen. Små kredse kan med fordel gå sammen om lederkurserne. Kurserne sigter mod alle kredsens ledere fra ca. 18 år og skal kunne gennemføres på f.eks. to aftner eller en lederweekend i løbet af et år. Kursusindhold: Et lederkursus er formet som en menu med både forret, hovedret og dessert. ten kan kredsen vælge om den skal indtages eller ej. Det er en forberedelse til hovedretten. ten er selve kursusaftenen i kredsen, hvor instruktøren besøger og underviser lederne i det pågældende emne. en er en ekstra lækkerbisken, som alle ledere eller kun nogle ledere i flokken vil indtage. Her stilles der en opgave, der skal følges op på, på et senere ledermøde. en vil også være en oplagt mulighed for kredsen til at benytte sig af mesterlæren, hvor en ny leder bliver sat sammen med en mere erfaren leder.

2 side2 Kredsen kan selv vælge den menu, som man synes er mest lækker eller mest nærende for lederflokken her og nu. Der er seks hovedområder at vælge i mellem, der hver indeholder én - fire menuer. Menu-oversigten er som følger (senere vil der blive udgivet flere menuer under de seks hovedområder/temaer): Menu-temaer for lederkurserne i kredsen: (De seks temaoverskrifter angiver hovedområdet - symbolerne markerer de enkelte menuer/kurser under hovedområdet. Der tages forbehold for menunavnene i forhold til det endelige materiale) 1. FDFs værdigrundlag FDFs værdigrundlag - hvilke værdier er vigtige i FDF? 2. Pædagogik Pædagogik - er der en særlig FDF-pædagogik? Psykologi - hvordan læser vi børns adfærd? Et samfundsbillede af nutidens børn - hvordan laver vi FDF for dem? Formidling - hvordan får vi børn til at lytte? 3. Forkyndelse De kristne grundbegreber - hvad er det vi tror på? 4. Lederansvar og lederideal Den dygtige leder - hvordan er jeg overfor børnene? Lederroller - hvilke evner har vi som ledere i kredsen? Lederidealet i FDF. 5. Ledersamarbejde Opfølgning - hvordan giver vi hinanden kritik? Samarbejde - hvad kræver samarbejde? Lederansvar - hvad kan vi forpligte hinanden på? 6. Kredsens udvikling Kredsens livscyklus - en status på kredsens liv. Fremtidsværksted - hvad er vores kredsdrømme? Målformulering - hvilke mål har vi for klassearbejdet? Kursusansvarlige: Landsdelssekretæren er i de enkelte landsdele ansvarlig for at kurserne organiseres, planlægges og afvikles. Dette sker i samarbejde med en udvalgt instruktørflok, kredslederne og distriktsrådet. Instruktørerne vælges ud fra deres faglige ekspertise i forhold til de konkrete menuer, ligesom kurserne tilpasses de enkelte kredses forhold. Landsforbundet udarbejder kursus- og idématerialer til de ovenstående kurser i menuoversigten. Hvert år udarbejder landsforbundet et par nye forslag til menuer. Landsdelssekretærerne opsamler erfaringerne fra afviklingen af lederkurserne.

3 side3 Menu-tema 1: FDF s værdigrundlag Hvilke værdier er vigtige i FDF? Værdigrundlaget beskriver hvad der er FDFs eksistensberettigelse. Hvorfor skal børn overhovedet melde sig ind i FDF? Hvad får de ud af det? Formålet med denne menu er at skærpe ledernes opmærksomhed for, hvad det er for værdier, der ligger under alt det vi gør, så kredsens arbejde forbedres. FDF er ikke bare tidsfordriv. En far ringer en dag til dig og siger: Jeg har en datter på ni år, som gerne vil være FDF er. Jeg ved ikke så meget om FDF, så fortæl mig lige, hvorfor jeg skulle melde mit barn ind. Hvad får hun ud af det? Hvad vil lederne i jeres kreds svare på dette spørgsmål? Efter at have stiftet bekendtskab med FDF s værdigrundlag, skal lederne opøve evnen til at omsætte FDF s værdigrundlag til konkrete FDF-aktiviteter. Formålet er at udvikle kredsens børnearbejde. På de kommende ledermøder skal værdigrundlag hentes frem og inspirere lederne til at gøre FDFarbejdet endnu bedre.

4 side4 Menu-tema 2: Pædagogik Pædagogik - er der en særlig FDF-pædagogik Hvem bestemmer - børnene eller lederne? Hvordan kan man have demokrati i praksis - på en pilteklasse? Giv dit bud på en FDF-pædagogik! I FDF kan vi bruge alle som ledere, hvis de vil yde en indsats og brænder for FDFs sag. Men alle ledere skal kunne lidt om både: Planlægning Udførsel Refleksion og eftertanke, ellers bliver de hurtigt udbrændte. Udfra oplæg og dilemmakort skal lederne forsøge at nå frem til en fælles pædagogisk holdning til en række karakteristiske situationer i en typisk kreds. Som afslutning på kurset udarbejder lederne kredsens pædagogiske huskeseddel. Udvælg to af aftenens pædagogiske mål, lav en handlingsplan, og gennemfør den i løbet af sæsonen. Opgaven kan løses alene eller sammen med dine medledere.

5 side5 Menu-tema 2: Pædagogik Psykologi - hvordan tolker vi børns adfærd? En fantastisk fortælling om Ronja Røverdatter der skulle lære at passe på alt det farlige i skoven - og straks gik hun ud på de glatte sten i den fossende elv - for at lære om det hun skulle passe på! Tip 13 rigtige - om børns kompetencer i dag og for 50 år siden. Tag stilling til en række typiske situationer på en sommerlejr. Gennem teori, opgaver og debat vil du få en forståelse for: børns udvikling generelt børns intellektuelle udvikling børns moralske udvikling børns sociale udvikling børn med problemer Til hvert område sættes teorien i relation til det praktiske klassearbejde og kredsliv, så man på én gang får et teoretisk fundament og en begrundet praksis. Det handler om at bruge den erhvervede viden og egne erfaringer til at planlægge en kredsweekend. Hvad betyder vores viden om børn og unges moralske udvikling for forkyndelsen. Hvilken betydning har børns sociale udvikling og forskellige intelligensformer for vores måde at planlægge aktiviteter - aldersopdelt og aldersintegreret?

6 side6 Menu-tema 2: Pædagogik Et samfundsbillede af nutidens børn - hvordan laver vi FDF for dem? Lederne skal på nogle kort skrive otte ting som de mener, børn og unge er gode til i dag. Disse kort inddrages som supplement til et oplæg omkring børns hverdag, handleegenskaber og interesser i dag. ten består af fire små oplæg, der giver et billede af nutidens børn, med bl.a. beskrivelse af: lydighedskultur contra selvstændighedskultur familiestrukturer samfundsudvikling børnekarakteristik (radarbørn, pejlebørn, aftalebørn, tupperwarekids) Derefter skal lederne i grupper arbejde med spørgsmål, der giver diskussion og konkrete ideer til hvilket FDF-arbejde, der tilgodeser behovet hos nutidens børn. Lederne skal på et klassemøde læse et kapitel af Gummi Tarzan. Derefter er der spørgsmål til børnene, som igennem svar på disse gerne skulle give lederne et mere fyldigt billede af deres egne børn i FDF. Disse svar kan evt. tages op på et ledermøde sammen med andre lederes svar.

7 side7 Menu-tema 2: Pædagogik Formidling - hvordan får vi børnene til at lytte? Læs om fortælleteknik og gode fif i et kort afsnit fra Det store øde af Kirsten Thonsgaard. Det at formidle dækker alt, lige fra situationen hvor du starter et puslingemøde til der, hvor du skal instruere i en folkedans eller holde en andagt. At formidle handler om at ville nogen noget. Når man skal få andre til noget eller give dem noget, handler det om to ting: At kende og bruge nogle gode værktøjer og tips At finde sin egen stil og være sig selv. Kurset tager fat på begge sider af formidlerrollen. I kurset vil der være god tid til også at øve og afprøve de ting, man har lært i løbet af aftenen. Ligeledes vil der være få realistiske opgaver, som man bagefter kan bruge direkte i klassearbejdet. Man kan vælge mellem to muligheder - eller tage dem begge! Forbered en andagt, hvor du gør noget særligt ud af fortælleformen. Sæt fokus på kommunikationen mellem børn og ledere. Hvad sker der i virkeligheden? Hvad sker der, hvis vi bevidst prøver at ændre på den måde vi taler til børn?

8 side8 Menu-tema 3: Forkyndelse De kristne grundbegreber - hvad er det vi tror på? Alle ledere skal i god tid i forvejen have følgende spørgsmål udleveret: Hvilke to ting er det vigtigste ved Gud eller om Gud? Efter at have tænkt grundigt over det, skal lederne skrive deres svar ned og tage dem med til lederuddannelsesaftenen. De grundbegreber, som dette kursus drejer sig om er: Hvem er Gud? Synd og nåde Næstekærlighed Deltagerne vil igennem arbejde med tekster, diskussioner og forskellige pålæg få en god forståelse af nogle kristne grundbegreber, som kan være en slags basisviden om kristendommen. Menuen lægger op til, at deltagerne skal udrustes til selv at fortælle videre eller forkynde. Meningen er at de skal have en grundviden selv. Der lægges op til, at deltagerne gennem læsningen af en række bibeltekster skal øve sig i, at finde grundbegreberne i teksterne. Et forslag kunne være, at lederne indbyrdes aftalte at gå i kirke sammen, for så på det efterfølgende ledermøde at drøfte, hvordan det, I har hørt og sunget, passede med det, I har arbejdet med på lederuddannelsesaftenen. Et andet forslag kunne være, at I på nogle efterfølgende ledermøder skiftedes til at lave indledning ud fra de tekster I har læst, og ud fra det I har lært på lederuddannelsesaftenen.

9 side9 Menu-tema 4: Lederansvar og lederidealer Den dygtige leder - hvordan er jeg overfor børnene? Lederne skal inden kurset skriftligt have formuleret en rigtig god lederoplevelse, som de har været vidne til. Det kan være en barndomsoplevelse eller fra FDFarbejdet. Det kan handle om et klassemøde, en weekendtur, en sommerlejr, et kursus e.lign. Derefter skal lederen overveje: Hvad gjorde denne oplevelse speciel og værdifuld? Hvilke personlige egenskaber synes du lederen besad? Denne ret er godt krydret med mange måder at se sig selv på. Der er nogle små startopgaver og derefter følger et oplæg om ledertyper, hvor Pedellen, Entertaineren og Mormoren bliver præsenteret. Derefter udspiller der sig et FDF-drama, hvor lederne får lov til at prøve de forskellige roller og måske genkender nogle træk derfra. Kurset slutter med et gruppearbejde, hvor lederne skal finde frem til de egenskaber, de synes er vigtige for en leder at have. Dernæst få snakket om, hvordan man i kredsen kan blive bedre til at få nogle af de egenskaber dyrket. Lederne aftaler denne aften at lave en supervisionsmødeaften, hvor en leder deltager på et klassemøde for at supervisere klasselederen. Efter mødet foregår der en evaluering, som er en god måde at få snakket om de ting, lederen har observeret. Der udleveres bilag til denne simple form for evaluering.

10 side10 Menu-tema 4: Lederansvar og lederidealer Lederroller - hvilke evner har vi som ledere i kredsen? Lederne får til opgave at nævne tre ting de er gode til og tre ting, som de vil arbejde med i kredsen/klassen i fremtiden. Det er godt at vælge denne forret, fordi man kommer til kurset med noget man er stolt over. Ligeledes kan de ønsker man har, kobles sammen med de ting man eventuelt får ud af hovedretten. ten er en blanding af oplæg og opgaver. Dette giver forhåbentlig en god dynamik i forløbet. Aftenen er opbygget omkring nogle tests, som alle selvfølgelig skal deltage i, hvis man vælger denne menu. Teorien gennemgår forskellige lederroller: Administratoren Den Diplomatiske Igangsætteren Den Resultatorienterede en er meget fremadrettet mod kredsens videre planlægning. Her lægges op til, at nogle ledere i kredsen kommer med et forslag til en ny lederfordeling på et bestemt område. Det kan være i forhold til klasserne, sommerlejren, ansvaret for kredsmøder eller lignende. Forslaget kommer så op på et ledermøde til diskussion.

11 side11 Menu-tema 4: Lederansvar og lederidealer Lederidealet i FDF Hver leder tænker over og formulerer skriftligt, hvilken leder, der især har betydet noget for vedkommende, og hvad grunden til dette er. ten angriber værdigrundlaget og lederidealerne fra forskellige vinkler. Kredslederen udvælger i samråd med instruktøren de områder, der er mest relevante for kredsen. Vinklerne er: en historie om en klasseweekend, hvor lederne undervejs får ordet, og udtaler sig om hvordan DE ville have reageret i en given situation. et pointskema, hvor lederen giver sig selv og kredsen point for opfyldelsen af FDFs lederideal. Afholdelsen af et fiktivt ledermøde, hvor hver leder skal se problemerne udfra en angivet rolle. Udvælgelse af de fem væsentligste evner og idealer for ledere, på baggrund af ca. 40 udsagn. Observanter - lederne observerer hinanden på klassemøderne. Der udleveres et bilagsskema, og lederen beslutter selv, hvilke idealer, han vil observeres på. Hvad vil jeg stræbe mod? Hver leder udvælger tre idealer, som han vil stræbe mod, og skriver ned, hvordan han vil gøre det. Hvad vil vi i kredsen stræbe mod? Kredsen udvælger tre idealer, som man vil arbejde på at forbedre, og noterer, hvordan man vil gøre det.

12 side12 Menu-tema 5: Ledersamarbejde Opfølgning - hvordan giver vi hinanden kritik? Denne forret er dejlig fyldig. Den består af tre dele: 1. Diskutér på et ledermøde hvordan opfølgning foregår i kredsens aktiviteter i dag. 2. Læs kopisiderne op: Opfølgning (teori-stof). 3. Udvælg et arrangement der skal følges op på under hovedretten. I hovedretten er der først en god beskrivelse af hvad opfølgning er. Hvordan kan vi i FDF bedst følge op på de aktiviteter vi laver, på en kvalitativ og sober måde? Dette og flere spørgsmål bliver stillet og besvaret. Der gives forslag til fremgangsmåde, så lederne ikke mister drivkraften, og således at opfølgning/evaluering kommer til at dreje sig om det væsentligste. Derefter er der nogle praktiske øvelser om hvordan kredsen kan gøre og gribe disse metoder an. Her kommer der en opgave i at bruge opfølgningsmetoden fra hovedretten på et kommende arrangement i kredsen.

13 side13 Menu-tema 5: Ledersamarbejde Samarbejde - hvad kræver samarbejde? Læs et uddrag af Anne Knudsens bog: Her går det godt - send flere penge, og besvar derefter nogle spørgsmål om fordelingen mellem mænd og kvinder i kredsens lederflok, samt dets betydning for arbejdet. Lederflokken afprøver sammen en række samarbejdsøvelser, hvor man i praksis får forskellige sider af samarbejde afprøvet. Efter hver øvelse drøfter man oplevelserne og diskuterer, hvor det spiller ind i FDF-arbejdet. Man opdager ledernes forskelligheder, og hvordan det påvirker samarbejdet i kredsen. Aftenen er tilrettelagt med megen praktik og kun lidt teori. Spil brædtspillet Spillet om kredsen, som behandler kreds- og distriktsarbejdet samt den enkeltes tilgang til det.

14 side14 Menu-tema 5: Ledersamarbejde Lederansvar - hvad kan vi forpligte hinanden på? Læs FDFs værdigrundlag og lederideal. Prøv imens du læser, at koble værdier og idealerne til dit eget FDFarbejde. Brainstorm over ordet ansvar. Derefter sammenkædning med Den ideelle leder - hvilke ord kan bruges idag? Teoretisk oplæg om den frivillige leders ansvarlighed. Rollespil i grupper, hvor man kommer ind på at diskutere ledernes ansvar overfor hinanden. Hver enkelt deltager udfylder et kort til sig selv som kredslederen gemmer i en kuvert. På kortet har lederen skrevet fire ting, som han vil forbedre i sit samarbejde med de andre ledere. Konvolutterne åbnes efter en tid.

15 side15 Menu-tema 6: Kredsens udvikling Kredsens livscyklus - en status på kredsens liv. Afkrydsningsopgave: Sæt kryds ved de tillægsord, der bedst betegner din kreds. Aftenen består af: En test som udfyldes af lederne og som giver et godt selvportræt af kredsen. Kredsens livscyklus - teorigennemgang. Kredsanalyse i grupper. Udvikling af kredsen iflg. analysen. Kurset veksler imellem teori, opgaver og gruppearbejde, hvor man udfra testresultaterne og ledernes egne erfaringer diskuterer, hvordan man kan udvikle kredsen til det optimale. Afkrydsningsskema: Relevante stopklodser i kredsen.

16 side16 Menu-tema 6: Kredsens udvikling Fremtidsværksted - hvad er vores kredsdrømme? Hver leder noterer de fem ting, som er bedst ved kredsen, samt de fem ting, der er værst ved kredsen. ten består af platter, der indtages gruppevis: 1. Værdiananlyse af kredsen - Hvor står vi nu? Bygger på forretten, og klarlægger kredsens stærke og svage sider. 2. En attraktiv fremtid - hvor vil vi gerne ønske os hen? Her ligger alle muligheder åbne, ingen ønsker, drømme og visioner er for vilde - tænk stort! 3. Handlingsplan - hvad gør vi så nu? Grupperne udvælger et mål, og arbejder sig baglæns til nutidens kredsstatus. Herved finder man ud af, hvad der skal til, for at opfylde drømmen. 1. Renskriv handlingsplanerne. 2. Følg op på handlingsplanerne på ledermøderne. 3. Lav fremtidsværksted for væbnerne, seniorvæbnerne eller seniorerne. 4. Lav fremtidsværksted mellem lederne på de enkelte klasser.

17 side17 Menu-tema 6: Kredsens udvikling Målformulering - hvilke mål har vi for klassearbejdet? Hver leder noterer tre ting som han gerne vil lave med sin klasse næste sæson. I dette kursus får deltagerne først undervisning i at opstille mål for FDF-arbejdet. Der anvises forskellige værktøjer, som kan lette overskueligheden i målformuleringen. Derefter afprøves teorierne i praksis, ved at hver klasses ledere sammen diskuterer klassearbejdet, og opstiller mål for dette. Til slut spilles Hjernestormspillet, et spil, som anviser måder at få ideer på, og til at gøre idéfeltet langt bredere, end det normalt er. 1. Vurdér jeres eget klassearbjede 2. Lær at sortere i ideerne efter en brainstorm.

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederansvar. hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederansvar. hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederansvar hvad kan vi forpligte hinanden på? Lederansvar Kurset er udarbejdet af Stig Fog Jensen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Den dygtige leder. hvordan er jeg overfor børnene?

LEDERKURSER I KREDSEN. Den dygtige leder. hvordan er jeg overfor børnene? F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Den dygtige leder hvordan er jeg overfor børnene? Den dygtige leder Kurset er udarbejdet af Torben Svendsen for LederuddannelsesUdvalgets Kredsgruppe

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes

LEDERKURSER I KREDSEN. Fremtidsværksted. et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Fremtidsværksted et enkelt og effektivt værktøj til at tænke nyt og anderledes Fremtidsværksted Kurset er udarbejdet af Grethe Andreasen for

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederidealet i FDF. hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF

LEDERKURSER I KREDSEN. Lederidealet i FDF. hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Lederidealet i FDF hvad er vores ansvar og forpligtelse over for børnene? Lederidealet i FDF Kurset er udarbejdet af Anette og Jens Thorsen for

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF Mødebilag til Hovedbestyrelsesmøde SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG x Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) Beslutningsbilag (B)

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE INDHOLD 1 2 3 4 5 6 INTRODUKTION... 4 Introduktion til kredslederen... 4 Introduktion til mentor... 4 FORKYNDELSEN

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012

Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Overordnet målsætning med handlingsplanen Klog på livet I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre mennesker. Derfor giver vi børn og unge

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Kredsens livscyklus. en status på kredsens liv. Kredsens livscyklus

LEDERKURSER I KREDSEN. Kredsens livscyklus. en status på kredsens liv. Kredsens livscyklus F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Kredsens livscyklus en status på kredsens liv Kredsens livscyklus Kurset er udarbejdet af Brian R. Jensen for LederUddannelsesUdvalget 1999 Revideret

Læs mere

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen

Læs mere

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. Med dette materiale får du oplægget til en debat i kredsen om seks udvalgte emner,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Værktøj for FDF i samarbejde

Værktøj for FDF i samarbejde Værktøj for Værktøj til at komme godt i gang med samarbejde i kredsen med tre inspirationsfilm, valgseddel og illustreret handlingsplan. FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner

Læs mere

Flere hænder - ja tak!

Flere hænder - ja tak! Flere hænder - ja tak! Lederrekruttering FDF er et godt og attraktivt tilbud til børn og unge. En del af det tilbud er de mange engagerede ledere, der gør FDF til et vedkommende fællesskab baseret på

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

7 spørgsmål til 8 tekster i Salmernes Bog

7 spørgsmål til 8 tekster i Salmernes Bog 7 spørgsmål til 8 tekster i Salmernes Bog En af styrkerne ved mange bibelstudiegrupper er, at vi er gode til at snakke og diskutere forskellige aspekter ved troen på Jesus. Det skal vi ikke i aften. I

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Kompendie Seniorvæbnergruppen, 2012 Tak for 2 dejlige weekender Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Indholdsfortegnelse Spørgsmål til Speed dating... 3 Teambuilding-aktivitet... 4 Bytte ting aktivitet Randi...

Læs mere

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008

Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Selvevaluering af Den Anerkendende Samtale (DAS) år 1 Skoleåret 2007/08 Unge Hjem Efterskolen i Århus, maj 2008 Evalueringen falder i følgende punkter: 1. Plan og mål for udviklingsarbejdet DAS 2. Metode:

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Pædagogik. er der en særlig FDF-pædagogik? Pædagogik

LEDERKURSER I KREDSEN. Pædagogik. er der en særlig FDF-pædagogik? Pædagogik F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Pædagogik er der en særlig FDF-pædagogik? Pædagogik Kurset er udarbejdet af Viggo Ernst Thomsen og Thomas Johansen for LederUddannelsesUdvalgets

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

LEDERKURSER I KREDSEN. Psykologi. hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi

LEDERKURSER I KREDSEN. Psykologi. hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN Psykologi hvordan læser vi børns adfærd? Psykologi Kurset er udarbejdet af Preben Siggaard Revideret 2003 F D F s l e d e r u d d a n n e l s

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

samværsregler. På Facebook anbefales at oprette en FDF gruppe pr. klasse i stedet for at tilføje barnet som ven.

samværsregler. På Facebook anbefales at oprette en FDF gruppe pr. klasse i stedet for at tilføje barnet som ven. FDF Dronninglund På ganske kort tid er teknologi, der for blot få år siden virkede avanceret, blevet hvermandseje, og både voksne og børn kan med en smartphone tilgå hele verden. For FDF giver det mulighed

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder

Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder Aktiviteter tiltrækker Relationer fastholder Oplæg ved Bitten Schjødt Kjær/ bitten@fdf.dk - formand for FDFs lederuddannelsesudvalg - tumlingeleder i FDF Aalborg 9. Vejgaard - afdelingsleder på Tofthøjskolen,

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

XXX : understregning af navn er tovholder på opgaven * : er kontaktperson i bestyrelsen Opgaverne i Vodskov FDF delt ud på følgende grupper:

XXX : understregning af navn er tovholder på opgaven * : er kontaktperson i bestyrelsen Opgaverne i Vodskov FDF delt ud på følgende grupper: XXX : understregning af navn er tovholder på opgaven * : er kontaktperson i bestyrelsen Opgaverne i Vodskov FDF delt ud på følgende grupper: Bestyrelsen Kredslederen Børneledere Øvrige = voksne i kredsen,

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende

Uddannelsesplan for studerende Uddannelsesplan for studerende Sct. Georgsgårdens Fritidsklub & Ungdomsklub Præsentation af Sct. Georgsgården Sct. Georgsgården er en selvejende institution, som rummer både Fritidsklub og Ungdomsklub.

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Fagplan - Træner 2 seniortræner (Trænerens opgave er at tilrettelægge og gennemfører træningsforløb for skytter).

Fagplan - Træner 2 seniortræner (Trænerens opgave er at tilrettelægge og gennemfører træningsforløb for skytter). Fagplan - Træner 2 seniortræner (Trænerens opgave er at tilrettelægge og gennemfører træningsforløb for skytter). Træner/seniortræneruddannelsen er en overbygning af træner1 uddannelsen, og dækker senior

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Plads til mange stemmer

Plads til mange stemmer Plads til mange stemmer en medlemsprofil i FDF v. Rie Skårhøj og Dorte Kappelgaard, 2009 Center for Ungdomsstudier Indholdsfortegnelse Indledning 2 Et overblik over undersøgelsen 2 Hvem er med i undersøgelsen?

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

FDF Dronninglund har valgt at følge de vejledenderetningslinier for brug af sociale medier.

FDF Dronninglund har valgt at følge de vejledenderetningslinier for brug af sociale medier. På ganske kort tid er teknologi, der for blot få år siden virkede avanceret, blevet hvermandseje, og både voksne og børn kan med en smartphone tilgå hele verden. For FDF giver det mulighed for at lave

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Velkommen som ny leder i FDF.

Velkommen som ny leder i FDF. Velkommen som ny leder i FDF. Mulighederne er således : A - discount-udgaven. Du læser bare dette materiale igennem. B - mini-udgaven. Du læser materialet og mailer om at få tilsendt en sæsonplan, der

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

Karrierevejledningen på IVA. Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset

Karrierevejledningen på IVA. Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset Karrierevejledningen på IVA Sådan kommer du i gang med at bruge karrierekompasset Forklaring på de forskellige tilgange til kompasset Forside: For jer, der enten ikke ved, hvad I vil, eller jer, der er

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1

12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES AAU ALUMNIS MENTORPROGRAM AAU ALUMNI 1 12 MÅNEDER MED REFLEKSION OG LÆRING VÆRKTØJSHÆFTE TIL MENTORER OG MENTEES S MENTORPROGRAM 1 INDHOLD INDLEDNING... 3 KAPITEL 1: FORBEREDELSES.... 4 1.1 ROLLEN SOM MENTOR.... 5 1.2 ROLLEN SOM MENTEE... 6

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER

Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER Forår 2016 UDRUSTNINGSFOLDER ALPHA Alpha er et forløb for dig, som vil vide mere om den kristne tro. Alpha er for dig, som ikke er kristen, som er ny i troen, eller som bare har lyst til at udforske, hvad

Læs mere

Nyhedsbrev for FDF-Særslev. 15. juni: Fællesspisning for fdf er og forældre på Aslyet

Nyhedsbrev for FDF-Særslev. 15. juni: Fællesspisning for fdf er og forældre på Aslyet April, Maj & Juni 2011 Det Blå Blad Nyhedsbrev for FDF-Særslev I dette nummer af Det Blå Blad varmer vi op til årets sommerlejre! Og vi glæder os allerede til næste sæson i selskab med jer allesammen.

Læs mere

VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1

VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1 VEJLEDNING FOR LEDERE I FDF VEJLE 1 FDFs lederideal... 2 Samværsformer... 2 Omgangsformer, tone, sprog... 2 Fysisk kontakt... 3 Situationer hvor en leder er alene med et barn... 3 Lederes omgang med børn

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Økonomi for ikke-økonomer

Økonomi for ikke-økonomer Økonomi for ikke-økonomer Økonomi for ikkeøkonomer Lær at forstå virksomhedens regnskab og økonomiske sammenhænge Økonomiforståelse overskueligt og let at gå til Føler du dig hægtet af, når talen falder

Læs mere

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt?

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt? FINANS TRAINEE FINANS TRAINEE MED ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker sig over 10 måneder. Uddannelsen består af tre grene: Et praktisk forløb i virksomheden Faget Finansielle

Læs mere

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor Dette lille oplæg er en sammenfatning af de tilbagemeldinger, som jeg har modtaget fra mine uddannelseskonsulentkollegaer i

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere