Sammenskrivning af det anmeldte tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed

Transkript

1 Finnstilsynet Århusge Københvn Ø Smmenskrivning f et nmelte tekniske grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe I henhol til 2, stk. 8, jf. 2, stk. 9, i bekentgørelse om nmelelse f et tekniske grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe skl livsforsikringsselskbet hvert år inen ugngen f juni insene en smmenskrivning f selskbets smlee gælene nmelte tekniske grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe til Finnstilsynet. Det smmenskrevne tekniske grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe skl inkluere lle nmelelser f et tekniske grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe, er i henhol til 20, stk. 1, i lov om finnsiel virksomhe er insent til Finnstilsynet inen ugngen f et foregåene år. Det smmenskrevne tekniske grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe må ikke inehole tiligere nmelte regler og stser, er ikke længere er gælene ve ugngen f et foregåene år. Ve livsforsikringsselskber forstås: livsforsikringsktieselskber, tværgåene pensionsksser og fililer f uenlnske selskber, er hr tillelse til t rive livsforsikringsvirksomhe efter 11 i lov om finnsiel virksomhe. Brevto 29. ecember 2017 Livsforsikringsselskbets nvn Norli Pension Livsforsikring A/S Offentlig tilgængelighe Det smmenskrevne smlee nmelte tekniske grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe er offentlig tilgængeligt, meminre livsforsikringsselskbet hér ngiver, t grunlget m.v. ineholer ele, er i henhol til bekentgørelsens 5, stk. 2, ikke er offentlig tilgængelige, og tillige insener et ekstr eksemplr f et smmenskrevne tekniske grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe til Finnstilsynet, hvor isse ele er uelt, jf. bekentgørelsens 2, stk. 9, Smmenskrevet gælene nmelt teknisk grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe Livsforsikringsselskbet skl ngive en smmenskrivning f et smlee nmelte tekniske grunlg m.v. for livsforsikringsvirksomhe, jf. bekentgørelsens 2, stk. 8 og 9. Det smlee tekniske grunlg pr. 1. jnur 2018 er velgt som bilg. Det smlee tekniske grunlg fspejler, t Norli Pension Livsforsikring A/S overtger bestnen Bonuspension fr Skni Link Livsforsikring A/S me virkning pr. 1. jnur Det fremsente tekniske grunlg er opteret me lle nmelelser frem til og me 1. jnur 2018 for båe selskbets eksisterene bestn og Bonuspensionbestnen. Der er eruover foretget enkelte rektionelle opteringer. Nvn Angivelse f nvn Aministrerene irektør Mikkel Jrbøl Dto og unerskrift 29. ecember 2017 Nvn Finnstilsynet Århusge Københvn Ø Telefon F

2 Angivelse f nvn Ansvrshvene ktur Ivn Toftegr Crlsen Dto og unerskrift 29. ecember 2017 Nvn Angivelse f nvn Dto og unerskrift Finnstilsynet Århusge Københvn Ø Telefon F

3 Teknisk grunlg Norli Pension Livsforsikring A/S I ette okument refereres til bestnen oprineligt tegnet i Kgl. Brn Livsforsikringsktieselskb og Skni frem til ultimo år 2000 som Norli A, og Bonuspensionbestnen overtget og tegnet tegnet i Skni i perioen år som Norli B.

4 Inhol Inhol Norli A Anvente grunformer Prmeterefinitioner Oversigt over grunformer Iniviuelle grunformer Tolivs grunformer Kollektive grunformer Tillte forsikringsformer Beregningsgrunlg Beregning f forsikringspræmier, yelser og reserver Tilbgekøb Fripolice Soliriske ækninger Forsikringer me forhøjet øsrisiko og/eller invliitetsrisiko Kontribution Regler for beregning og foreling f et reliseree resultt Bonusregultiv Stser Principper for genforsikring Principper for ktstrofeækning Principper for personækning Stser Helbresregler Generelle regler Privttegnee forsikringer, firmforsikringer uen obligtorisk optgelse smt obligtoriske forsikringsorninger me uner 5 forsikree Obligtoriske forsikringsorninger Mrkesværigrunlg Sie 2 f 133

5 1.6.1 Definitioner Retrospektiv hensættelse Aministrtionsomkostninger Mrkesværiberegninger IBNR + RBNS og Ersttningshensættelse Stser for opgørelse f livsforsikringshensættelser til mrkesværi Overførselsftler Omvlg Kompensering Neskrivning f skyggekonto Appeniks Erhvervsfktor Formelbeskrivelse Norli B Anvente grunformer Prmeterefinitioner Oversigt over grunformer gælene for bonusberettigee policer Iniviuelle grunformer Tolivs grunformer Kollektive grunformer Kritisk Sygom Tillte forsikringsformer gælene for bonusberettigee policer Beregningsgrunlg for bonusberettigee policer Beregning f forsikringspræmier, yelser og reserver Generelle begrænsninger Fripolice Tilbgekøb Forsikringer me forhøjet øsrisiko og/eller invliitetsrisiko Kontribution Regler for beregning og foreling f et reliseree resultt Bonusregultiv Stser Sie 3 f 133

6 2.4 Principper for genforsikring Principper for ktstrofeækning Principper for personækning Stser Helbresregler Generelle regler Privttegnee forsikringer, firmforsikringer uen obligtorisk optgelse smt obligtoriske forsikringsorninger me uner 5 forsikree Obligtoriske forsikringsorninger Mrkesværigrunlg Opgørelse f livsforsikringshensættelser Mrkesværiprmetre Overførselsftler Appeniks Erhvervsfktor Formelbeskrivelse Sie 4 f 133

7 1. Norli A Dette fsnit verører selskbets eksisterene bestn oprineligt tegnet som privtpolicer i Kongelig Brn Livsforsikringsktieselskb frem til ultimo år Anvente grunformer Prmeterefinitioner Alle grunformer er opbygget u fr e generelle nettopssiver efineret i fsnit 1.2. Beregningsgrunlg Oversigt over grunformer Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 110 Livsvrig livsforsikring 115 Ophørene livsforsikring 125 Livsbetinget livsforsikring 135 Simpel kpitlforsikring Rteforsikringer: 165 Ophørene livsforsikring i rter 175 Livsbetinget livsforsikring i rter 185 Simpel kpitlforsikring i rter Renteforsikringer: 210 Livsvrig livrente 211 Opst livrente 215 Ophørene livrente 216 Opst ophørene livrente 225 Supplerene yelse 235 Arverente 240 Iniviuel børnerente 250 Iniviuel wisenrente 265 Opst rverente me strks begynene risiko 275 Kunstig rverente Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser Sumforsikringer: 315 Invliesum Rteforsikringer: Sie 5 f 133

8 365 Invlieyelser i rter Renteforsikringer: 414 Livsvrig invlierente me ophørene risiko 415 Ophørene invlierente 419 Ophørene invlierente me ophørene risiko 429 Supplerene ophørene invlierente me ophørene risiko Nettopssiver for tolivsforsikringer Sumforsikringer: 510 Livsvrig livsforsikring på kortest liv 515 Ophørene livsforsikring på kortest liv 525 Livsbetinget livsforsikring på to liv 530 Livsvrig overlevelsesforsikring 535 Ophørene overlevelsesforsikring Renteforsikringer: 610 Livsvrig overlevelsesrente 612 Livsvrig overlevelsesrente me ophørene risiko 615 Ophørene overlevelsesrente 617 Ophørene overlevelsesrente me ophørene risiko 620 Kunstig overlevelsesrente 630 Opst, livsvrig overlevelsesrente me strks begynene risiko 635 Opst, ophørene overlevelsesrente me strks begynene risiko 645 Arverente på kortest liv 655 Arverente på længst liv 660 Livsvrig livrente på kortest liv 661 Opst, livsvrig livrente på kortest liv 665 Ophørene livrente på kortest liv 666 Opst, ophørene livrente på kortest liv Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 845 Kollektiv børnesum Renteforsikringer: 840 Kollektiv børnerente 841 Kollektiv vlgfri børnerente 850 Kollektiv wisenrente Sie 6 f 133

9 Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser Renteforsikringer: 945 Kollektiv børnerente me ubetling fr forsørgers ø, invliitets eller lerspensionering Iniviuelle grunformer Nettopssiver uen kollektive elementer og uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 110 Livsvrig livsforsikring n, S +θ = 1 K 110 () = M D 115 Ophørene livsforsikring S +θ = 1, S +n = 0 K 115 () = M M +n D + n efterlønsler Livsbetinget livsforsikring S +θ = 0, S +n = 1 K 125 (, n) = D +n D 135 Simpel kpitlforsikring S +θ = v n θ, S +n = 1 K 135 (n) = v n Rteforsikringer: Sie 7 f 133

10 165 Ophørene livsforsikring i rter S +θ = g, S +n = 0 K 165 (, n, g) = M M +n D + n efterlønsler + 25 g 175 Livsbetinget livsforsikring i rter S +θ = 0, S +n = g K 175 (, n, g) = D +n D g 185 Simpel kpitlforsikring i rter S +θ = v n θ g, S +n = g K 185 (n, g) = v n g Renteforsikringer 210 Livsvrig livrente n = 0, S +0 = K 210 () = 211 Opst livrente S +θ = 0, S +n = +n K 211 (, n) = N +n D 215 Ophørene livrente n = 0, S +0 = :m Sie 8 f 133

11 K 215 (, m) = N N +m D 216 Opst, ophørene livrente Livrenten ubetles i højst m år fr ler + n til ler + n + m S +θ = 0, S +n = +n:m K 216 (, n, m) = N +n N +n+m D 225 Supplerene yelse Yelsen ubetles i g år fr s ø ubetlingen ophører og senest r + g år efter tegning. I fsnit 1.2 sættes n = r + g. S +θ = { g for θ < r (g θ+r) for θ r, S +r+g =0 K 225 (, r, g) = g M M +r + D +r D + r + g efterlønsler + 25 N +r N +r+g D 235 Arverente S +θ = (n θ), S +n = 0 K 235 (, n) = n :n + n efterlønsler Iniviuel børnerente r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. Børneøeligheen forusættes t være 0, jf. bestemmelserne for en tilsvrene kollektive yelse 840. β = ntl børn, n γ = r et γ te brns ler, γ = 1,, β. n = m (n 1, n 2,, n β ) Sie 9 f 133

12 S +θ β = (nγ θ) γ=1 (n γ θ), S +n = 0 K 240 (, n 1, n 2,, n β, r) = ( nγ :n γ ) 250 Iniviuel wisenrente r betegner ophørsleren for wisenrenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. Børneøeligheen forusættes t være 0, jf. bestemmelserne for en tilsvrene kollektive yelse 850. β γ=1 β = ntl børn, n γ = r et γ te brns ler, γ = 1,, β. n = m (n 1, n 2,, n β ) S +θ β = w (nγ θ) γ=1 (n γ θ), S +n = 0 β K 250 (, n 1, n 2,, n β, r) = w ( nγ :n γ ) = w K 240 (, n 1, n 2,, n β, r) γ=1 w = 0,05 for mæn og 0,30 for kviner. Ve tegning f forsikring me iniviuel wisenrente skl minst en f følgene betingelser være opfylt: o Forsikringen er tegnet i henhol til en overenskomst, hvor er ikke kn vælges mellem tegning me og uen wisenrente o Forsikringen omftter ve etblering overlevelsesrente. Såfremt overlevelsesrenten ve senere omskrivning bortfler, skl en iniviuelle wisenrente også bortfle, meminre ænringen skyles ø eller skilsmisse. 265 Opst rverente me strks begynene risiko Arverenteubetlingen begyner ve s ø, og tiligst r år efter tegningen. Ubetlingen ophører r + g år efter tegningen. I fsnit 1.2 sættes n = r + g. S +θ = { vr θ g for θ < r (r+g θ) for r θ < r + g, S +r+g = 0 Sie 10 f 133

13 K 265 (, r, g) = (r+g) :(r+g) r + :r = v r g N +r N +r+g D + r + g efterlønsler kunstig rverente Arverenteubetlingen begyner g år efter s ø, ersom enne intræffer inen r år efter tegningen. Ubetlingen ophører r + g år efter tegningen. I fsnit 1.2 sættes n = r + g. S +θ = { vg (r θ) for θ < r 0 for r θ < r + g, S +r+g = 0 K 275 (, r, g) = v g ( r :r + r + g efterlønsler Nettopssiver uen kollektive elementer, men me invliitetsyelser Sumforsikringer 315 Invliesum S i +θ = 0, S +θ = 1, S +n = 0 K 315 (, n) = M i i M+n D Rteforsikringer + n efterlønsler 365 Invlieyelser i rter S i +θ = 0, S +θ = g, S +n = 0 K 315 (, n, g) = M i i M+n D g + n efterlønsler Sie 11 f 133

14 Renteforsikringer 414 Livsvrig invlierente me ophørene risiko S i i +θ = 0, S +θ = +θ, S +n = 0 K 414 (, n) = N i i N+n D + n efterlønsler 415 Ophørene invlierente S i i +θ = 0, S +θ = +θ:(n θ), S +n = 0 K 415 (, n) = :n :n + n Ophørene invlierente me ophørene risiko Dersom forsikree bliver invli inen ler + n, ubetles er en invlierente fr invliitetens intræen og intil ler + m. S i i +θ = 0, S +θ = +θ:(m θ), S +n = 0 K 419 (, n, m) = :m D +n D +n:(m n) :n, + n efterlønsler, + m Supplerene ophørene invlierente me ophørene risiko Dersom forsikree bliver mellem 1/2 og 2/3 invli inen ler + n, ubetles en hlve invlierente så længe enne tilstn vrer, og længst til ler + m. S i i +θ = 0, S +θ = k +θ:(m θ), S +n = 0 n 0 K 429 (, n, m) = D +θ D i μ +θ i S +θ θ = k K 419 (, n, m), + m 67 Sie 12 f 133

15 Konstnten k fstsættes for hvert enkelt selskb for et år gngen me Finnstilsynets gokenelse Tolivs grunformer Nettopssiver for tolivsforsikringer Sumforsikringer: 510 Livsvrig livsforsikring på kortest liv n, T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 1 K 510 ( 1, 2 ) = M 1, 2 D 1, Ophørene livsvrig livsforsikring på kortest liv T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 1, T 1 +n, 2 +n = 0 K 515 ( 1, 2 ) = M 1, 2 M 1 +n, 2 +n D 1, n efterlønsler + 25, 2 + n efterlønsler Livsbetinget livsforsikring på to liv T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n = 1 K 525 ( 1, 2 ) = D 1 +n, 2 +n D 1, Livsvrig overlevelsesforsikring n, T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 530 ( 1, 2 ) = M 1, 2 1 D 1, Ophørene overlevelsesforsikring T 1 +θ, 2 +θ = 1, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 Sie 13 f 133

16 K 535 ( 1, 2, n) = M 1, M 1+n, 2+n D 1, Renteforsikringer: 610 Livsvrig overlevelsesrente n, T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 610 ( 1, 2 ) = 2 1, Livsvrig overlevelsesrente me ophørene risiko T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 612 ( 1, 2, n) = 2 1, 2 D 1+n,2+n D 1,2 ( 2 +n 1 +n, 2 +n) 1 + n efterlønsler Ophørene overlevelsesrente T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ:(n θ), T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 615 ( 1, 2, n) = 2 :n 1, 2 :n 1 + n Ophørene overlevelsesrente me ophørene risiko T 1 +θ, 2 +θ = 2 +θ:(m θ), T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 2 +n, 1 +n = 0 K 617 ( 1, 2, m, n) = 2 :m 1, 2 :m D 1+n,2+n D 1,2 ( 2 +n:(m n) 1 +n, 2 +n:(m n) ) 1 + n efterlønsler + 25, Kunstig overlevelsesrente Ubetlingen begyner: o g år efter 1 s ø, ersom enne intræffer r år efter tegningen, Sie 14 f 133

17 o o r + g år efter tegningen, ersom 1 s ø intræffer mellem r år og r + g år efter tegningen strks ve 1 s ø, ersom enne intræffer senere en r + g år efter tegningen. I lle tre tilfæle ubetles overlevelsesrenten livsvrigt til 2. n T 1 +θ, 2 +θ = N 2 +θ+g D 2 +θ N 2 +r+g D 2 +θ for θ < r for r θ < r + g, T 2 +θ, 1 +θ = 0 { N 2 +θ D 2 +θ for θ r + g K 620 ( 1, 2, r, g) = D 2 +g D 2 ( 2 +g 1, 2 +g:r ) N 1 +r+g, 2 +r+g D 1, r + g efterlønsler + 25, Opst, livsvrig overlevelsesrente me strks begynene risiko Overlevelsesrenten ubetles livsvrigt til 2 fr 1 s ø ubetlingen strter og tiligst r år efter tegningen. n T 1 +θ, 2 +θ N 2 +r for θ < r = { D 2 +θ 2 +θ for θ r, T 2 +θ, 1 +θ = 0 K 630 ( 1, 2, r) = N 2 +r D 2 N 1 +r, 2 +r D 1, Opst, ophørene overlevelsesrente me strks begynene risiko Ubetlingen f overlevelsesrenten strter ve 1 s ø, og tiligst r år efter tegningen ubetlingen ophører ve 2 s ø, og tiligst n år efter tegningen. Sie 15 f 133

18 T 1 +θ, 2 +θ N 2 +r N 2 +n for θ < r = { D 2 +θ for θ r, 2 +θ:(n θ) T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n = 0 K 635 ( 1, 2, n, r) = N 2 +r N 2 +n D N 1 +r, 2 +r N 1 +n, 2 +n D 1, Arverente på kortest liv Arverenteubetlingen begyner ve første øsfl blnt e forsikree ubetlingen ophører n år efter tegningen. T 1 +θ, 2 +θ = (n θ), T 2 +θ, 1 +θ = (n θ), T 2 +n, 1 +n = 0 K 645 ( 1, 2, n) = 1, 2 :n 1 + n efterlønsler + 25, 2 + n efterlønsler Arverente på længst liv Arverenteubetlingen begyner når båe 1 og 2 er øe - ubetlingen ophører n år efter tegningen. T 1 +θ, 2 +θ = (n θ) 2 +θ:(n θ), T 2 +θ, 1 +θ = (n θ) 1 +θ:(n θ), T 2 +n, 1 +n = 0 K 645 ( 1, 2, n) = n 1 :n 2 :n + 1, 2 :n 1 + n efterlønsler + 25, 2 + n efterlønsler Livsvrig livrente på kortest liv Livrenten ubetles så længe båe 1 og 2 er i live. n = 0, T 1 +0, 2 +0 = 1, 2 K 660 ( 1, 2 ) = 1, 2 Sie 16 f 133

19 661 Opst, livsvrig livrente på kortest liv Livrenteubetlingen begyner om n år og vrer så længe båe 1 og 2 er i live. T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n= 1 +n, 2 +n K 661 ( 1, 2, n) = N 1 +n, 2 +n D 1, Ophørene livrente på kortest liv Livrenten ubetles så længe båe 1 og 2 er i live ubetlingen ophører og senest om m år. n = 0, T 1 +0, 2 +0 = 1, 2 :m K 665 ( 1, 2, n) = 1, 2 :m 666 Opst, ophørene livrente på kortest liv Livrenteubetlingen begyner om n år og vrer så længe båe 1 og 2 er i live, og højst i m år. T 1 +θ, 2 +θ = 0, T 2 +θ, 1 +θ = 0, T 1 +n, 2 +n= 1 +n, 2 +n:m K 666 ( 1, 2, n, m) = N 1 +n, 2 +n N 1 +n+m, 2 +n+m D 1, Kollektive grunformer Bestemmelser verørene kollektive forsikringer Kollektiv orning Betingelserne for t etblere forsikringer me kollektive yelser er, t e tegnes i henhol til en overenskomst, er ve overenskomstens oprettelse opfyler minst et f følgene krv: Overenskomsten omftter forsikringer for minst 10 personer. I forsikringerne skl e kollektive yelser være bestemt efter fste principper. Overenskomsten giver grnti for inmelelse til forsikring f e i fremtien nstte personer i minst 5 år. Orningen skl minst omftte eller komme til t omftte 3 personer. I forsikringerne skl e kollektive yelser være bestemt efter fste principper. Det er enviere en betingelse, t et ikke rejer sig om en bestn, hvori e enkelte personer er intråt, eller hvorf er uskyes enkelte forsikree eller grupper efter regler, er snsynliggør en uvælgelse til væsentlig ugunst for selskbets øvrige forsikree. Det smme gæler regler for vlgmulighe me hensyn til børnepension. Sie 17 f 133

20 Kollektive børne- og wisenrenter (børnepension) De kollektive børnerenter og wisenrenter skl ophøre senest ve brnets fylte 24 år Nettopssiver me kollektive elementer, men uen invliitetsyelser Sumforsikringer: 845 Kollektiv børnesum r betegner ophørsleren for børnesummen, r 24. Dækningen ophører ve ler + n. C betegner forælerintensiteten. S +θ r = C τ r++θ τ 0 K 845 (, r, n) = D +θ 0 n D μ +θ S +θ θ Renteforsikringer: 840 Kollektiv børnerente r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. Børneøeligheen forusættes t være 0. C betegner forælreintensiteten. n S +θ r = C τ r++θ τ τ = r s +θ 0 K 840 (, r) = 0 D +θ D μ +θ r θ c τ r++θ 0 τ τ 841 Kollektiv vlgfri børnerente r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. Børneøeligheen forusættes t være 0. Dækningen ophører ve ler + n. S +θ = r C τ r++θ τ τ 0 r 1 ep ( C τ r++θ τ) n 0 K 841 (, r, n) = D +θ μ +θ S +θ θ 0 D Sie 18 f 133

21 850 Kollektiv wisenrente r betegner ophørsleren for wisenrenten, r 24. Wisenrenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. n S +θ r = w C τ r++θ τ τ = w r s +θ 0 w = 0,05 for mæn og 0,30 for kviner. K 850 (, r) = 0 D +θ D μ +θ r θ w c τ r++θ 0 τ τ = w K 840 (, r) Nettopssiver me kollektive elementer og me invliitetsyelser Renteforsikringer: 945 Kollektiv børnerente me ubetling fr forsørgerens ø, invliitet eller lerspensionering r betegner ophørsleren for børnerenten, r 24. Børnerenten ophører og senest ve et enkelte brns ø. Børneøeligheen forusættes t være 0. + n er forsørgerens ler ve pensionering, + n 67. = c τ r++θ τ τ = r s +θ S +θ 0 r i S +θ r = c τ r++θ τ τ = r s +θ 0 = c τ r++n τ τ = r s +n S +n 0 r K 945 (, n, r) = D +θ n 0 r D (μ +θ i + μ +θ )θ c τ r++θ τ τ + D +n 0 D r c τ r++n τ τ Tillte forsikringsformer Forsikringsyelserne i en forsikring skl opfyle betingelserne i neenståene fsnit Forsikringsyelserne i bonustillægsforsikringer skl tillige opfyle betingelserne i fsnit Alle beregninger såvel ve tegningen som ve senere regulering/ænring sker me nvenelse f e nførte beregningselementer. Sie 19 f 133

22 Forsikringsyelser De i en forsikring ingåene forsikringsyelser skl være enten en f e tillte grunformer eller en kombintion f to eller flere f e tillte grunformer me vilkårlige positive yelser. Forsikringsyelserne skl i lle tilfæle opfyle såvel e uner e enkelte grunformer nførte særbetingelser som e generelle begrænsninger i fsnit Mksimum for risiko Ingen forsikring må fremgå me en risikoækning, er inkl. eventuel bonustileling er større en en risikoækning, er gennem en pågælene forsikringsrisikoyelse kn erhverves for en gælene præmie og nettoreserve på et gælene tekniske grunlg i % Minimum for risiko Enhver forsikring skl inehole en vis forsikringsrisiko Omregning f yelser til højt forrentet grunlg Ve overgng til ktuel pension kn selskbet give mulighe for omregning til et højt forrentet omregningsgrunlg, jf. fsnit 1.2. Omregning sker lene på en ktuelle yelse (livsvrig eller ophørene), og skl en tilknyttet grnti også omregnes. For kollektive forsikringer sker omregning i tilfæle f ø kollektivt. En ophørene livrente og en tilhørene opst livrente f smme størrelse kn ve omregningen betrgtes som en yelse. Forholet mellem en ktuelle yelse før og efter omregningen må ikke overstige 20 (%) (%), 20 hvor nnuiteterne er beregnet me opgørelsesrenter svrene til en tekniske rente i % og en tilhørene omregningsrente j %, jævnfør fsnit 1.2. Sie 20 f 133

23 1.2 Beregningsgrunlg Beregning f forsikringspræmier, yelser og reserver Risikoelementer betegner fylt ler for en mn y betegner fylt ler for en kvine z betegner fylt ler for en mn eller kvine Alersberegning Aleren beregnes som fylt ler ve uløb, præmieophørsto eller pensioneringstispunkt me frrg f forsikringens vrighe. Såfremt leren ikke kn bestemmes herve, nvenes fylt ler på tegningstoen Norml øelighe Der benyttes følgene øelighestvler Gælene fr tiligere Mæn G10M G00M G82M G82M Kviner G10K G00K G82K G82K Unise G10U G00U G82U nvenes ikke Unise nvenes ve ingåelse f forsikringsftle omfttet f Lov om ligebehnling f mæn og kviner inen for e erhvervstilknyttee sikringsorninger. betegner øsintensiteten G82M 0, G82K y 0, G82U z 0, G00M 0, G00K y 0, ,880, ,7280,038 y10 6,30,027z10 5,40, ,1 0,043y10 Sie 21 f 133

24 G00U z 0, ,30,0424z G10M ((1 ft ) ( M b M c M ) ft g M h M ) For vribelværier, se G10K y ((1 ft ) ( y K b K c y K ) ft y g K h y K ) For vribelværier, se G10U M ((1 ft z z ) ( M b M c z M ) ft z g M h z M ) K ((1 ft ) ( z K b K c z K ) ft z g K h z K ) Hvor μ U = M ((1-ft ) ( M + b M c M ) + ft g M h M ) + K ((1-ft ) ( K + b K c K ) + ft g K h K ) ft z rctn( ( z 65)) 2 2 Vribelnvn og -væri M 0,59 K 0,41 M b M c M g M h M K b K c K g K h K Norml invliitet Der benyttes følgene invliitetstvler 0, ,5 10 0, , , , ,7 10 0, , , Gælene fr tiligere Mæn GA82U GA82U GA82M Sie 22 f 133

25 μ i μ i Kviner GA82U GA82U GA82K Unise GA82U GA82U nvenes ikke betegner intensiteten for overgng fr ktiv til invli. betegner intensiteten for overgng fr invli til ø. Ve trifering nvenes erhvervsfktor ef, jf. ppeniks, fsnit 1.9.1, som fspejler stillings- eller erhvervskombintioner me forøget invliitetsrisiko, sålees t pssivet gnges me ef. Ve beregning f nturlige priser gnges enne me ef. Den beskrevne invliitet omftter ækning ve invliitetsgr på 2/3 og over GA82M i 0, ,540,06010 μ i = μ GA82K i y i = y y 0, , ,060y GA82U i z 0, , ,060z10 i = z z Kollektive børnerenter Risikoelementer for kollektive børnerenter me unise forsørger Forælreintensitet c c z z 0,1510 ( z28) 11( z15) 0 for z 15 2 for z 15; U74-livrenter Risikoelementer for livrenter uen ret til bonus Risikoelementerne er ientiske me e ve tegningen gælene, i henhol til Sie 23 f 133

26 fællesgrunlget herfor Rente Teknisk rente Den tekniske rente betegnes i et følgene i % p Kombineret omkostnings- og sikkerhestillæg Kombineret omkostnings- og sikkerhestillæg fstsættes som en reuktion f rentestyrken i 5 1,050 1,050 på log, og minst log, hvor i % er en vlgte tekniske rente. 10 1,045 1, Opgørelsesrente Opgørelsesrenten, en tekniske rente reuceret me et kombineree omkostnings- og sikkerhestillæg, nvenes ve beregning f nettopssiver jf. fsnit og præmiebetlingsrenter jf. fsnit Tegningsgrunlg Tegningsgrunlget nvenes til trifering f police, vs. fstsættelse f yelser og præmier, smt til fstsættelse f genkøbsværier. Renten i e nvente tegningsgrunlg fremgår f fsnit Omregningsgrunlg Intil kunne forsikree, ve påbegynelse f ktuel ubetling, vælge en forhøjet strtyelse ve nvenelse f en omregningsrente. Ve enne omregning blev strtyelsen grnteret, mens efterfølgene forøgelser, jf. fsnit 1.3.2, ikke er grnteree. Den højeste omregningsrente, utrykt som teknisk rente, blev 16 % p Grunlg for bonusyelser Bonusopspringskonti er lene retrospektivt efineret, og hr en grnteret rente på 0 % p.. Livsforsikringshensættelsen er lti sloen på bonusopspringskontoen Nettogrunlg Nettopssiv Ve nettopssivet for en forsikring eller forsikringsel forstås kpitlværien f lle selskbets øjeblikkelige og fremtiige forpligtelser. Nettopssivet for månelige yelser beregnes, som om yelserne forflt kontinuert Præmiebetlingsrente Ve præmiebetlingsrenten for en forsikring eller forsikringsel forstås kpitlværien pr. 1 vlutenhe præmiebetling Kontinuert nettopræmie Den kontinuerte nettopræmie bestemmes som forholet mellem nettopssivet og præmiebetlingsrenten, begge ele beregnet ve tegningen. Instll Eqution Eitor n oubleclick here to view eqution. Sie 24 f 133

27 Nettoinsku Nettoinskuet N I bestemmes som nettopssivet ve tegningen Nettoreserve Nettoreserven beregnes som nettopssivet me frrg f nettoktivet, iet er ve nettoktivet forstås en kontinuerte nettopræmie multipliceret me præmiebetlingsrenten. I tilfæle f invliitet foretges en iniviuel beømmelse f snsynligheerne for t forsikree 5 år fr beømmelsen vil befine sig i en eller flere f følgene tilstne ) Vrigt invli me invliitetsgr på 2/3 eller erover b) Rsk c) Dø For hver f e 3 tilstne ngives snsynlighe 0 %, 25 %, 50 %, 75 % eller 100 %, sålees t summen er 100 %. Nettoreserven beregnes herefter som summen f e pågælene snsynligheer multipliceret me henholsvis ) Nettopssivet b) Nettoreserven i eventuel tilstn me tillæg f 2 multipliceret me summen f invliitetsbetingee årlige yelser c) Nettoreserven i eventuel tilstn me tillæg f 2 multipliceret me summen f invliitetsbetingee årlige yelser Generelle begrænsninger En forsikring må ikke opbygges sålees, t ens nettoreserve på noget tispunkt kn blive negtiv. En forsikring, er ineholer invliitetsyelse, må ikke være sålees opbygget, t nettoreserven kn fle ve invliitetens intræen, eller sålees opbygget, t nettoreserven kn stige ve rektivering Bruttogrunlg Præmie og insku Ve præmie forstås enhver fremtiig i policen forust inbetling smt en el f første inbetling, er svrer til e fremtiige i policen forustte inbetlinger. Anre inbetlinger er insku. Når uløbsleren for præmie er lvere en 60 år, er en korteste præmiebetlingsvrighe ve nytegning 5 år. Sie 25 f 133

28 Bruttopræmie (m) p Rtepræmien m, er forfler 1 - årligt foru, beregnes ve formlen: m ( m) ( m) (12) 1 p m 0,89 m ( m) 1 STK( m) STYKRATE hvor 1 er beregnet me en til i % svrene opgørelsesrente, og me opgørelsesrente 9 % p.. ve teknisk rente 5 % p.. STK(m) og STYKRATE fr er nført i fsnit For forsikringer tegnet før er e tiligere nmelte tillæg gælene. For forsikringer, hvor er kn uløses yelser ve mere en en persons ø eller invliitet, multipliceres STK(m) me 2. For forsikringer tegnet i henhol til overenskomst mellem på en ene sie forsikringsselskbet og på en nen sie rbejsgiveren og evt. rbejstgeren bortfler STK(m) og STYKRATE, meminre et rejer sig om orninger me stærkt risikoprægee forsikringer og en enkelte forsikrings årspræmie er minre en kr Bruttoinsku Bruttoinskuet I B 1 I (1 OMKIND) B I beregnes ve N STKIND. OMKIND og STKIND fremgår f fsnit Styktillægget STKIND nvenes ve nytegning f forsikring uen præmiebetling, hvor bruttoinskuet (eksklusiv eventuelt styktillæg) er minre en kr. Styktillægget STKIND er 0 (nul) i nre tilfæle Tilbgekøb Betingelser for tilsgn om tilbgekøb uen fgivelse f helbresoplysninger: For etlivsforsikringer kn er gives tilsgn om tilbgekøb, ersom nettopssivet ve forsikrees ø på tilbgekøbstispunktet er større en nettoreserven. For tolivsforsikringer kn er gives tilsgn om tilbgekøb, ersom et for begge forsikree gæler, t nettopssivet ve forsikrees ø er større en nettoreserven på tilbgekøbstispunktet. Hvis nettopssivet ve forsikrees ø er minre en nettoreserven, kn er gives tilsgn om tilbgekøb f så stor en el f forsikringen, som mosvres f nettopssiv ve forsikrees ø. Såfremt er sker tilbgekøb efter enne bestemmelse, skl øsflsrisikoen reuceres tilsvrene., Sie 26 f 133

29 Der kn og lti gives tilsgn om tilbgekøb, såfremt forsikringen efter omskrivning til fripolice på tilbgekøbstispunktet ikke omftter nogen løbene yelse over et grunbeløb, på kr. årligt, reguleret efter personskttelovens 20, eller sum over 10 gnge førstnævnte beløb. For forsikringer, er er bseret på ftle mellem rbejsgiver, forsikringsselskb og rbejstger kn et ftles, t er gives tilsgn om tilbgekøb i forbinelse me frtræelse fr en pågælene rbejsgiver efter følgene regler: A. Tilbgekøb strks ve frtræelse kn ske hvis: 1. Tilbgekøbsværien tilfler Arbejsgiveren i henhol til lov nr. 310 f me senere ænringer. 2. Forsikree emigrerer. 3. Forsikree får nsættelse som tjenestemn. Tilbgekøb kn ske i et omfng, tilbgekøbsværien overføres til stten eller kommunen som betling for tillæg f pensionsler. B. Tilbgekøb mellem 1 og 2 år efter frtræelse kn ske, hvis forsikree på tilbgekøbstispunktet: 1. Ikke er pensioneret eller fylt 67 år 2. Ikke er tjenestemn eller tjenestemnsspirnt 3. Ikke er og ikke skl optges i en pensionsforsikringsorning eller i en pensionsksse, - smt - 4. Ikke hr nsættelse i en stilling, hvor rbejsgiveren vil eltge i præmiebetlingen på en mebrgte police. C. Overførsel efter reglerne nført uner fsnit Tilsgn om tilbgekøb i nre tilfæle uen fgivelse f helbresoplysninger kn ikke gives Tilbgekøbsværi for forsikringer Tilbgekøbsværien beregnes som nettoreserven reuceret me en procentel herf. Den frrgne procentel ugør følgene: 20 % i første, net og treje forsikringsår; 15 % i fjere forsikringsår; 12 % i femte forsikringsår; 10 % i sjette forsikringsår; 8 % i syvene forsikringsår; 6 % i ottene forsikringsår; 4 % i niene forsikringsår og 2 % i tiene og følgene forsikringsår intil ler 59 år. Fr og me ler 59 år bortses fr ntl forsikringsår, forsikringen hr været i krft, og en frrgne procentel ugør: Sie 27 f 133

30 1 % ve ler 59 år, 0 % ve ler 60 år og erover. Dog gæler følgene untgelser: ) Tilbgekøbsværien f en fripolice, omregnet til fripolice efter fsnit , ugør 100 % f ennes nettoreserve på tilbge købstispunktet. b) Tilbgekøbsværien f en ren inskusforsikring ugør 100 % f nettoreserven på tilbgekøbstispunktet jf. beregning f bruttoinsku uner fsnit c) Tilbgekøbsværien f en forsikring etbleret ve kombintion f præmiebetling og betling f insku beregnes ve pro rt opeling f nettoreserven i elreserver svrene til henholsvis summen f inbetlte præmier og summen f inbetlte insku. i. Tilbgekøbsværien for elreserven svrene til summen f inbetlte præmier beregnes efter hovereglen nført ovenfor. ii. Tilbgekøbsværien for elreserven svrene til summen f inskusbeløb beregnes efter untgelsen uner pkt. b) Generelle regler ve tilbgekøb For etlivsforsikringer er ler forsikrees fylte ler på tilbgekøbstispunktet. For tolivsforsikringer, hvor er kn uløses yelser ve mere en en persons ø eller invliitet, er ler en ælste forsikrees fylte ler på tilbgekøbstispunktet. For nre tolivsforsikringer er ler forsørgerens fylte ler på tilbgekøbstispunktet. Ve tilbgekøb f en forsikring, hvor forsikringsbegivenheen er intråt ve øsfl eller ve forsikringstiens uløb, og hvor forsikringen kun ineholer yelser, hvis ubetling ikke er betinget f, t nogen personer er i live, er tilbgekøbsværien lig forsikringens nettoreserve. Særregel ve tilbgekøb f forsikring inenfor e siste 12 måneer før uløb: Såfremt er på tilbgekøbstispunktet højst er 12 måneer til uløb, ugør tilbgekøbsværien nettoreserven Overførsel Ve overførsel i henhol til overførselsftlerne beregnes overførselsværien som nettoreserven på overførselstispunktet Fripolice Fripolice for forsikringer tegnet før Fripolice beregnes sålees, t nettopssivet f enne bliver lig me forsikringens nettoreserve. Fripolice sættes og til 0 (nul), ersom tilbgekøbsværien ikke er positiv på omregningstispunktet, jf. fsnit Sie 28 f 133

31 Såfremt fripolicen ikke opnår en sumyelse over min_epot, eller en løbene yelse større en min_epot/10, hvor størrelsen er ngivet i fsnit , kn selskbet vælge t genkøbe forsikringen og ubetle tilbgekøbsværien efter selskbets gælene regler for tilbgekøb Fripolice for forsikringer tegnet efter Fripolice beregnes sålees, t nettopssivet f enne bliver lig me forsikringens tilbgekøbsværi. Ve omregning til elvis fripolice nvenes normlt reglen, t nettoreserve før omregning er lig me nettoreserve efter omregningen. Men i e tilfæle, hvor en løbene årspræmie nesættes me 80 % eller mere, kn selskbet forlnge, t policen eles i en ren fripolice / evt. tilbgekøb og en fortsættene police me præmiebetling etbleret som nytegning. Såfremt fripolicen ikke opnår en sumyelse over min_epot, eller en løbene yelse større en min_epot/10, hvor størrelsen er ngivet i fsnit , kn selskbet vælge t genkøbe forsikringen og ubetle tilbgekøbsværien efter selskbets gælene regler for tilbgekøb Soliriske ækninger Ientifiktion f grunformer, er kn ingå i solirisk ækning De pågælene grunformer er risikoækning for etlivsforsikringer eller kollektive forsikringer uen ubetling ve opnået ler Præmieberegning før omforeling For hvert klenerår, eller for en perioe f intil 3 på hinnen følgene klenerår, beregnes præmien før omforeling pr. grunform pr. forsikret på et givet beregningstispunkt i 4. kvrtl foru for første klenerår som ( ) S S, hvor er hel fylt ler ultimo første klenerår. Risikopssiverne er bestemt ve grunlget gælene for nytegning primo kleneråret me e på beregningstispunktet gælene ækningsbeløb. Risikointensiteterne er bestemt som e primo kleneråret gælene intensiteter for nytegning efter frrg f risikobonus i henhol til bonusregultivet. I risikointensiteterne kn er ingå helbres- eller erhvervsskærpelser. Risikopræmien beregnes for lle e på beregningstispunktet omfttee melemmer f gruppen Omforeling f præmie. For en givne gruppe me N forsikree bestemmes præmiesummen for en givne i( ) grunform som i1,..., N, hvor i ngiver forsikret nr. i. Denne præmiesum omforeles efter i en forelingsnøgle i 1 N bliver F,..., i i, sålees t risikopræmien for forsikret nr. i efter omforeling Sie 29 f 133

32 p i Fi F i i1,..., N i i1,..., N ( ) Forelingsnøglen kn være forskellig for e forskellige ækninger, og skl utrykke en hensigtsmæssig omforeling. Følgene 2 hoveformer er typiske: F i 1 for lle i, sålees t præmien bliver ens for lle. F i ækningssummen for police nr. i, sålees t præmien pr. krone ækning bliver ens for lle Forsikringer me forhøjet øsrisiko og/eller invliitetsrisiko For forsikree me forhøjet øsrisiko kn i steet for en i fsnit j nførte øsintensitet nvenes en f e i fsnit j nførte, hvor j = 1, 9. For forsikree me forhøjet invliitetsrisiko kn i steet for en i fsnit nførte intensitet for overgng fr ktiv til invli nvenes en f e i fsnit nførte, k=1,, 3. Enhver f e i fsnit j og j nførte øsintensiteter kn sålees kombineres me enhver f e i fsnit k og k nførte intensiteter for overgng fr ktiv til invli, iet e i fsnit og foreskrevne nvenelser respekteres. Den smlee præmie henholsvis et smlee insku for en forsikring tegnet på en forsikret me forhøjet øsrisiko og/eller forhøjet invliitetsrisiko, må og lrig blive minre en et beløb, er fås ve for enne forsikree t nvene e i fsnit j og fsnit j nførte intensiteter Forhøjet øsrisiko Forsikringer tegnet på tvle D7 eller tvle D8 må ikke hve positiv risikosum efter et fylte 70. år Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: D3: D4: D5: D6: D7: 0, , , , , , ,9560, ,0320, ,108 0, ,184 0, ,2600, ,3360, Sie 30 f 133

33 D8: 0, ,4120, Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: y y y y y y y 0, , , , , , , ,8040,038y10 5,8800,038y10 5,9560,038y10 6,0320,038y10 6,108 0,038y10 6,184 0,038y10 6,2600,038y Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit ,3540,027z 10 D2: 0, z 6,4080,027z 10 D3: 0, z 6,4620,027z 10 D4: 0, z 6,5160,027z 10 D5: 0, z 6,5700,027z 10 D6: 0, z 6,6240,027z 10 D7: 0, z 6,6780,027z 10 D8: 0, z Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: 0, ,4540,04210 D3: 0, ,5080,04210 D4: 0, ,5620,04210 D5: 0, ,6160,04210 D6: 0, ,6700,04210 D7: D8: 0, , ,7240, ,7780,04210 Sie 31 f 133

34 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit D2: D3: D4: D5: D6: D7: D8: y y y y y y y 0, , , , , , , ,154 0,043y10 5,2080,043y 10 5,2620,043y 10 5,3160,043y 10 5,3700,043y 10 5,4240,043y 10 5,4780,043y Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit ,3540,0424z 10 D2: 0, z 5,4080,0424z 10 D3: 0, z 5,4620,0424z10 D4: 0, z 5,5160,0424z 10 D5: 0,00310 z 5,5700,0424z 10 D6: 0,00510 z 5,6240,0424z 10 D7: 0, z 5,6780,0424z10 D8: 0, z Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit Tvlerne er efineret me ugngspunkt i G10M, men me neenståene vrible ænret. De nre vrible ænres ikke. Tvle M b M 5, D2 0, , D3 0, , D4 0, , D5 0, ,92 10 D6 0, , D7 0, , D8 0, g M 10 5, , , , , , ,78310 Sie 32 f 133

35 Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit Tvlerne er efineret me ugngspunkt i G10K, men me neenståene vrible ænret. De nre vrible ænres ikke. Tvle K b K 5, D2 0, , D3 0, , D4 0, , D5 0, ,07 10 D6 0, , D7 0, , D8 0, g K 10 5, , , , , , , Forhøjet øsrisiko for forsikree me normløelighe jf. fsnit Tvlerne er efineret me ugngspunkt i G10U, men me neenståene vrible ænret. De nre vrible ænres ikke. Tvle M b M 5, D2 0, , D3 0, , D4 0, , D5 0, ,92 10 D6 0, , D7 0, , D8 0, g M K 10 5, , , , , , , b K 5, , , , , , , , , , , , , , g K 10 5, , , , , , , Forhøjet invliitetsrisiko Forhøjet invliitetsrisiko for forsikree me normlinvliitet jf. fsnit I2: I3: I4: I5: μ μ μ μ i, i, i, i, 4, , , , , , , , Sie 33 f 133

36 I6: I7: I8: μ μ μ i, i, i, 5, , , , , , Forhøjet invliitetsrisiko for forsikree me normlinvliitet jf. fsnit I2: I3: I4: I5: I6: I7: I8: μ μ μ μ μ μ μ i y, i y, i y, i y, i y, i y, i y, , , 060y10 5, , 060y10 5, , 060y10 5, , 060y10 5, , 060y10 5, , 060y10 5, , 060y Forhøjet invliitetsrisiko for forsikree me normlinvliitet jf. fsnit I2: I3: I4: I5: I6: I7: I8: 0, i z 0, i z 0, i z 0, i z 0, i z 0, i z 0, i z 4, ,06z10 5, ,06z10 5, ,06z10 5, ,06z10 5, ,06z10 5, ,06z10 5, ,06z10 Sie 34 f 133

37 1.3 Kontribution Principperne følger gælene lovgivning, beskrevet i Bekentgørelse om kontributionsprincippet, i et efterfølgene betegnet som Kontributionsbekentgørelsen Regler for beregning og foreling f et reliseree resultt Det beregningsmæssige kontributionsprincip Det beregningsmæssige kontributionsprincip verører forelingen f perioens reliseree resultt mellem grupper og egenkpitl, jf. Kontributionsbekentgørelsen. Neenfor beskrives, hvilken el f perioens reliseree resultt, er foreles til egenkpitlen hvor perioen som ugngspunkt er et klenerår. Der er investeringsfællesskb mellem forsikringstgernes og ejernes nel f ktiverne. Egenkpitlen tileles sin reltive nel f fkstet før pensionsfkstskt bseret på egenkpitlens størrelse i forhol til blncen. Egenkpitlen tileles heruover risikoforrentning, som opeles i en fir risikoforrentning og intjeningsgr. Den fir risikoforrentning beregnes som summen f: 0,25 % f e gennemsnitlige livsforsikringshensættelser for forsikringer omfttet f kontribution 20 % f et eventuelt positivt reliseret omkostnings- eller risikoresultt for regnskbsperioen for forsikringer omfttet f kontribution. Er selskbets omkostnings- hhv. risikoresultt negtivt, er stsen 0 % Intjeningsgren sættes til 0 %. Muligheen for selskbet til t inhente beløbet for en fir risikoforrentning i e enkelte grupper fremgår f kontributionsbekentgørelsen 6, stk. 6 Egenkpitlens fkst (som beskrevet ovenfor) og risikoforretningen foreles på grupper i henhol til e livsforsikringsmæssige hensættelser, er kn henføres til e enkelte grupper. Det forelte beløb pr. gruppe kles herefter egenkpitlens nel f gruppens reliseree resultt for perioen. Perioens reliseree resultt frtrukket egenkpitlens nel f gruppernes reliseree resultt for perioen uneropeles igen på e enkelte grupper efter principperne beskrevet i fsnittene foreling f renteresultt, foreling f risikoresultt og foreling f omkostningsresultt neenfor. Beløbene på grupper kles herefter gruppens nel f perioens reliseree resultt. Anvenelsen f e enkelte gruppers nel f et reliseree resultt for perioen opgøres som følge f et forelingsmæssige kontributionsprincip, er fremgår f kontributionsbekentgørelsen. Sie 35 f 133

38 Det forelingsmæssige kontributionsprincip Bonus tilskrives som beskrevet i et f selskbet nmelte bonusregultiv, er skl ujævne usving i rente, risiko og omkostninger. Bonus kn tilskrives i et hvilket som helst f ovenståene scenrier, såfremt er, uner hensyn til Kontributionsbekentgørelsens regler, vureres t være mulighe for ette Genetblering f iniviuelle bonuspotentiler Hvis er er nvent iniviuelle bonuspotentiler på rentegruppeniveu til t ække et negtivt reliseret resultt efter bonus, følger selskbet 9 i forhol til genetblering f iniviuelle bonuspotentiler Princip for neskrivning f gruppernes skyggekonto pr. 31. ecember 2015 De opgjorte skyggekonti på rentegrupper, risikogruppe og omkostningsgruppe pr. 31. ecember 2015 bliver neskrevet hhv. inhentet over fem regnskbsår. Beløbet neskrives hhv. inhentes me minst en femteel f et oprinelige beløb hvert regnskbsår, jf. 13, stk. 1. i kontributionsbekentgørelsen Foreling f rente-, risiko- og omkostningsresultt Resultterne kn foreles pr. police, og en forsikringstger kn hve en eller flere policer. Neenfor følger beskrivelsen f foreling f renteresultt, risikoresultt og omkostningsresultt Foreling f renteresultt Selskbet hr investeringsfællesskb, hvilket inebærer smme investeringspolitik for lle grupper. Derme bliver et llokeree fkst til hver rentegruppe fstst forholsmæssigt i forhol til gruppens livsforsikringsmæssige hensættelser. Dette llokeree fkst til rentegruppen benævnes rentegruppens investeringsresultt. Hver rentegruppe hr fået en epotrente frtrukket betling for yelsesgrnti, er mosvrer eres respektive risiko. Dette benævnes rentegruppens renteugift. Rentegruppens renteresultt beregnes herefter som rentegruppens investeringsresultt frtrukket rentegruppens renteugift. Rentegruppens renteresultt foreles herefter forholsmæssigt på en enkelte police i forhol til policens epot korrigeret for en kkumuleree væriregulering tilhørene gruppen Foreling f risikoresultt Selskbet hr én risikogruppe, hvilket inebærer, t er er smme forventet skeugift for lle policer. Derme bliver et llokeree risikoresultt til en enkelte police perioens smlee risikoresultt i forhol til en smlee risikopræmie gnget me e risikopræmier, er er opkrævet på en enkelte police i perioen. Her nvenes et risikoresultt og risikopræmie for invlierisiko, et risikoresultt og risikopræmie for øsflsrisiko og et risikoresultt og risikopræmie for oplevelsesrisiko. Herefter opgøres et smlet risikoresultt pr. police. Sie 36 f 133

39 Foreling f omkostningsresultt Selskbet hr én omkostningsgruppe, hvilket inebærer, t lle policer er unerlgt e smme omkostningsforelingsregler. Den llokeree omkostningsugift til en enkelte police er givet ve følgene forelingsregler: hvor i ngiver, t er er tle om en i te police. Omk. ugift i = Anel f præmie i + Styktillæg i D selskbet er i fgng er er ingen omkostninger forbunet me nytegning. Anel f præmie i er bestemt ve ANDELPRM f præmien for en enkelte police. Styktillægget er givet som Styktillæg i = Bemærk t styktillægget er et smme for hver police. Omk. ugift ANDELPRM Totlpræmie #Policer Omkostningsintægten er summen f e opkrævee omkostninger på 2. orensgrunlget på policen. Omkostningsresulttet pr. police er herefter forskellen mellem omkostningsugift og omkostningsintægt Uligning mellem beregningselementer inen for policen Hvis er er oversku på et beregningselement, er ikke kn ække unersku på e resterene to beregningselementer inen for en police, vil er blive nvent forholsmæssig foreling f overskuet på e to unerskusgivene beregningselementer. Hvis er er unersku på et beregningselement, er er minre en et smlee oversku på e resterene to beregningselementer inen for en police, vil er blive nvent forholsmæssig foreling f unerskuet på e to overskusgivene beregningselementer Bonusregultiv Inlening Grunlæggene forhol Dette bonusregultiv beskriver els regler for beregning f bonus, els regler for nvenelse f bonus. For så vit ngår reglerne for beregning f bonus, ugør isse en el f et i henhol til Lov om Finnsiel Virksomhe til Finnstilsynet nmelte tekniske grunlg. De nførte stser nmeles løbene til Finnstilsynet. For så vit ngår reglerne for nvenelse f bonus, ingår isse i ftlegrunlget mellem forsikringstgeren og Norli Pension Livsforsikring A/S. Sie 37 f 133

40 Nærværene Bonusregultiv kn efter nmelelse til Finnstilsynet ænres, sålees t ænringer også vil være gælene for lleree tegnee forsikringer. Alleree forelt bonus berøres og ikke herf Berettigelse til bonus Nærværene bonusregultiv omftter lle bonusberettigee forsikringer i Norli Pension Livsforsikring A/S. Sålees er livrenter uen ret til bonus og gruppelivsforsikring ikke omfttet f nærværene bonusregultiv. Bonusretten er gælene i en perioe, forsikringen er i krft Forrentning Depotrente Forrentning finer ste me epotrente, som ingår i bonusberegningen, jf. fsnit Depotrenten er gælene for 1 måne gngen, og nmeles foru. Anmelelse finer lti ste foru for et nyt klenerår. Hvis er i løbet f kleneråret ikke finer nmelelse ste, er foregåene månes epotrente fortst gælene. Depotrenten kn være minre en grunlgsrenten eller enog negtiv. Der fstsættes tillige en særlig epotrente, som nvenes for en el f en forsikrings reserve, er måtte være fritget for pensionsfkstbesktning Betling for grnteree yelser. Selskbet nmeler tilsvrene stsen for en betling, som skl opkræves for yelsesgrnti. Betlingen vil fhænge f såvel et generelle renteniveu som en beregningstekniske grunlgsrente Beregning og nvenelse f bonus Regler for bonustileling og bonustilskrivning Bonus beregnes måneligt, og en over kleneråret kkumuleree bonus, positiv eller negtiv, tilskrives ve uløbet f kleneråret i overensstemmelse me forsikringens inhol Bonustilskrivningen - nvenelsen f et årlige bonusbeløb 1) For forsikringer, er lene omftter livrenteyelser, nvenes bonusbeløb til køb f bonustillægsyelser f smme rt, jf. fsnit ) For øvrige forsikringer kn e fremtiige årlige bonusbeløb for hver grunform nvenes på en f følgene måer: Bonusopspring bonus nvenes som tilskrivning på en til en enkelte grunform knyttet bonusopspringskonto. Sie 38 f 133

41 Bonustillægsyelse bonus nvenes som insku til en bonustillægsyelse f smme rt, jf. fsnit Ubetlingsregler for tilskreven bonus Ubetlingsreglerne fhænger f, hvorlees et tilelte bonusbeløb er ftlt nvent. Den neenfor i reglerne nførte procentsts X % svrer til en for selve forsikringen gælene reuktion f nettoreserven ve beregning f genkøbsværien (ekskl. gebyr), jf. fsnit Akkumuleret negtiv bonus vil ikke hve inflyelse på genkøbsværien, iet en lti beregnes me ugngspunkt i nettoreserven Regler for bonus nvent til opspring I et omfng årlige bonusbeløb nvenes til opspring ve sien f en forsikringsyelse, ubetles en tilskrevne bonus på forflne og smtiigt bortflene forsikringsyelser smmen me forflne forsikringsyelser i tilfæle f øsfl, invliitet og uløb efter smme regler som nført i policen for forflne forsikringsyelser. Ve ubetling f genkøbsværi eller ophævelse på nen måe f forsikringsforholet ubetles genkøbsbonus som (100X) % f såvel en tilskrevne bonus som tilelt bonus fr seneste to for tilskrivning f bonus og frem til opgørelsestispunktet Regler for bonus nvent til køb f bonustillægsyelse I et omfng årlige bonusbeløb nvenes til køb f bonustillægsyelser, ubetles e etbleree tillægsyelser i tilfæle f øsfl, invliitet og uløb efter smme regler som nført i policen for selve forsikringen. Ve ubetling f genkøbsværi eller ophævelse på nen måe f forsikringsforholet ubetles genkøbsbonus for en tillægsforsikringsyelse som (100 X) % f såvel tilhørene bonusnettoreserve opgjort på opgørelsestispunktet som tilelt bonus fr seneste to for tilskrivning f bonus og frem til opgørelsestispunktet Regler for bonus nvent til opsmling som kontntbonus Såfremt forsikringsforholet lene omftter ubetling f forsikringssummer ve øsfl og uløb, og præmiebetlingstien overstiger 10 år, og såfremt forsikringen er privt tegnet og bonusbeløb lene nvenes til opsmling, kn et være ftlt, t er ve uløbet f et 10. forsikringsår og erefter hvert 5. år foretges ubetling f Kontntbonus, iet er ubetles (100 X) % f en tilskrevne bonus. I øvrige tilfæle ubetles en tilbgeholte og senere tilelte hhv. tilskrevne bonus efter reglerne i fsnit Tekniske regler m.v Den årlige bonustilskrivning Beregningen f en månelige bonus - jfr. fsnit sker efter følgene formler: Det månelige bonusbeløb b t til ti t beregnes efter følgene formel (symbolforklring er gengivet neenfor): Sie 39 f 133

42 b t = V t N t OVF t V t beregnes rekursivt, iet værien på tegningstispunktet V 0 lene ugøres f nettoreserven for forsikringsyelsen: V = 2 V t 1 i 12 1 t B OMKIND I STKIND AMB 1 i OMKPRM p STK STYKRATE AMB 1 i S V t 1 i 2 i i 2-12 ef ( ) S V 1 i i 2-12 R t 1 i Symbolforklring til formlerne ovenfor: 1 t V t N t R t OVFt 2 i OMKIND 2 er nettoreserven for forsikringsyelsen me tillæg f såvel beregnet som lleree tilskreven bonus på tispunktet t, smt frrg for eventuelt fremført unersku. er nettoreserven for forsikringsyelsen me tillæg f lleree tilskreven bonus på tispunktet t, smt frrg for eventuelt fremført unersku. er nettoreserven for forsikringsyelsen og bonustillægsyelsen opelt på e respektive grunlgsrenter. er en overførte nel f forubetlt præmie reuceret for omkostninger og eventuelt AMB på tispunktet t. er en ktuelle epotrente jf. fsnit Er en el f en smlee reserve for forsikringen friholt for pensionsfkstbesktning, tillægges V t en ekstr forrentning hvor V f t f i 1 i 1 12, f V t er en friholte el f reserven og er er friholt for relrentefgift. f 2 i er epotrenten for ele, er omkostningsbelstning på 2. oren f insku, er er ientisk me OMKIND. Sie 40 f 133

43 B I er bruttoinsku primo måneen til ti t. Hvis inbetlingen er sket me vlør senere en en 1. i måneen reuceres forrentningen lineært pro rt. STKIND er eventuelt styktillæg på inskuet, jf. fsnit AMB er rbejsmrkesbirg i et omfng selskbet i henhol til loven om smme skl inehole ette i en pågælene inbetling. OMKPRM 2 er omkostningsbelstning på 2. oren f præmie., jf. fsnit p STK 2 er bruttopræmie inbetlingen primo måneen til ti t. Hvis inbetlingen er sket me vlør senere en en 1. i måneen reuceres forrentningen lineært pro rt. er ientisk me styktillægget i fsnit , på rtepræmien, STK(m). STYKRATE er eventuelt stykrtetillæg på rtepræmien, jf. fsnit ef i S t f i i i f er 2. orens øsintensitet for måneen til ti t. f fremgår f fsnit fremgår f fsnit For forsikringer tegnet på to liv regnes tillige en tilsvrene risikopræmie på en meforsikrees liv. er 2. orens invliitetsintensitet for måneen til ti t. i f fremgår f fsnit i fremgår f fsnit ef er en erhvervsfktor, som fspejler stillings/erhvervskombintioner me forøget invliitetsrisiko, fremgår f fsnit er grntiintensiteten for rentegrnti me grunlgsrente i. Denne beregnes u fr et generelle renteniveu smt selskbets ktivsmmensætning. er en smlee hensættelse i tilfæle f forsikrees ø til ti t. I enne hensættelse ingår en eventuelt ftlt ugrnteret tillægsyelse, reservesikring, i form f hel eller elvis ubetling f opspret væri. Sie 41 f 133

44 For forsikringer tegnet på to liv regnes tillige en tilsvrene hensættelse i tilfæle f meforsikrees ø. i S t er en smlee hensættelse i tilfæle f forsikrees invliitet til ti t Bonustilskrivningen - nvenelsen f et årlige bonusbeløb Det årlige bonusbeløb beregnet efter fsnit nvenes som nført i fsnit Opspring f bonus Når t er et bonustilskrivningstispunkt opskrives en smlee tilskrevne bonus B t me en smlee tilelte bonus sien seneste tilskrivningstispunkt T: B t = B T + b t B t vil og lrig kunne blive minre en B T. Hvis b t bliver negtiv, fremføres unersku til ækning i fremtiige bonustilskrivninger Opskrivning f forsikringsyelse ve køb f bonustillægsforsikring Det årlige bonusbeløb efter frrg f eventuelt fremført unersku fr tiligere år nvenes, såfremt et er positivt, som nettoinsku til køb f en bonustillægsyelse f smme rt som hoveforsikringen. Bonustillægsyelsen købes på en grunlgsrente, er er gælene på tispunktet for tilskrivningen. Hvis bonusbeløbet efter frrg f eventuelt fremført unersku fr tiligere år fortst er negtivt, fremføres et smlee unersku til ækning i fremtiige bonustilskrivninger Stser Nottion Når er i ette bilg er nført en sts uner en to, vil stsen være gælene fr og me en nævnte to. Alle stser, er ikke er % er, er beløb utrykt i DKK Princip for årlig regulering f stser Selskbet hr et fst princip for regulering f krone-stser og grænser i selskbet. Dette princip skl sikre, t selskbets intægter fr kunerne følger uviklingen i smfunet og smtiig minsker ministrtionen og processen i forbinelse me en årlige regulering f stserne. De berørte krone-stser og grænser ses i listen neenfor. Der kn blive introuceret nye stser fremover, som i givet fl vil fle uner smme princip. Stserne, et rejer sig om, er: Størrelsen for minimumsepot før forsikringen tvngsgenkøbes, min_epot (jf. fsnit 1.2.2) Styktillæggene STK(m), STYKRATE, STKIND (jf. fsnit og ) Bsisbeløb (jf. fsnit ) Sie 42 f 133

45 Den fste årlige regulering f ovennævnte stser sker me uviklingen i forbrugerprisinekset fr juli til juni. Reguleringerne foretges u fr gruntl i 2013 frem for, t stserne reguleres me en årlige uvikling i forbrugerprisinekset. Det vil sige, t reguleringen foretges sålees: forbrugerprisineks(åååå 1) Sts i (åååå) = Afrun (Sts i (init_år i ) forbrugerprisineks(init_år i ) ) Hvor init_år i ngiver et år, som stsen er inført. I forbinelse me ngivelse f stsen, er er ligelees ngivet et årstl, som efinerer init_år i. Deruover reguleres stserne efter neenståene fste fruningsregler: Sts størrelse Afruningsregel 0 kr. 999 kr. Nærmeste multiplum f kr kr. Nærmeste multiplum f kr kr. Nærmeste multiplum f 120 Osv. Osv. Osv Rente Tegningsgrunlgets rente, ref. fsnit rente i % p tiligere teknisk rente 1,0 % 2,0 % 0,5 % 3,0 % 5,0 % opgørelsesrente 0,5190 % 1,5143 % 0,0214 % 2,5095 % 4,5000 % Depotrente, ref. fsnit rente i % p.. epotrente før fgift 1,78 % epotrente efter fgift 1,51 % Betling for yelsesgrnti, ref Betling for yelsesgrnti er st til 0 % fr 1. jnur Sie 43 f 133

46 Omkostninger OMKPRM 2, ref For forsikringer tegnet i henhol til overenskomst mellem på en ene sie forsikringsselskbet og på en nen sie rbejsgiveren og evt. rbejstgeren henvises til tiligere nmelelser for ngivelse f omkostningsbelstningen. For nre forsikringer er belstningen fhængig f forust årlig præmie efter rbejsmrkesbirg som følger: Fr og me Intil Omkostnings- % % % % % % % % % STK(m), ref. fsnit De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit m STYKRATE, ref. fsnit De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit Sie 44 f 133

47 OMKIND, ref. fsnit OMKIND 7 % STKIND, ref. fsnit De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit Risiko Erhvervsfktor, ref. fsnit Erhvervsfktor ef er ngivet i ppeniks, fsnit orens øelighesfktor, ref. fsnit orens øelighesfktor f 100 % orens invliitetsfktor, ref. fsnit orens invliitetsfktor i f for erhvervstriferee, jf % i f ellers 135 % Sålees er 2. orens invlieintensiteten 67 i μ i = f i Risikosumgrænser for fgivelse f lægettest, jf. fsnit 1.5 De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit Sie 45 f 133

48 Bsisbeløb Anre forhol Egetbehol Smlet egetbehol ve ktstrofe for ø, invliitet og kritisk sygom fremgår f fsnit 1.4. Egetbehol ve Ecess of loss fremgår f fsnit Bgtelgrænse på fripolice, jf. fsnit Minimumsværien for hvornår selskbet kn vælge t ubetle t tilbgekøbsværien på fripolice ugør Min_epot De nvente stser reguleres årligt efter selskbets nmelte reguleringsprincipper, jf. fsnit Sie 46 f 133

49 1.4 Principper for genforsikring Principperne for genforsikring beskriver ækningerne i selskbets genforsikringsprogrm Principper for ktstrofeækning Der tegnes ktstrofeækning for e ele f risikosummerne ve ø, invliitet (heruner certifiktstb) og kritisk sygom, er er minre en selskbets egetbehol på personækningen, jf. principperne for personækningen. Ktstrofeækningen ækker, hvis er intræffer minst NUM CAT ntl personsker, og isse hr en smlet skeugift er overstiger LIMIT CAT kr. Den smlee ækning hr en øvre grænse på MAX CAT kr. Dækningen er f typen Ecess of Loss og benævnes MAX CAT s LIMIT CAT Beløbsgrænser for ktstrofeækning Beløbsgrænserne fremgår f fsnittet Stser. Dækningsrt Minste ntl personsker Egetbehol ve ktstrofebegivenhe Øvre grænse for ækning ve ktstrofebegivenhe Betegnelse NUM CAT LIMIT CAT MAX CAT Principper for personækning Der tegnes personækning for e ele f risikosummerne ve ø og invliitet, er overstiger henholsvis LIMIT D LOW og LIMIT AI LOW. Personækningen ækker hvis er intræffer en ske, som overstiger en f e nævnte grænser. Den smlee ækning for en given ske hr en øvre grænse på henholsvis LIMIT D HIGH og LIMIT AI HIGH. Dækningerne er f typen Ecess of Loss og benævnes henholsvis LIMIT D HIGH s LIMIT D LOW og LIMIT AI HIGH s LIMIT AI LOW Beløbsgrænser for personækning Beløbsgrænserne fremgår f fsnittet Stser. Sie 47 f 133

50 Dækningsrt Egetbehol ve øsflsske Egetbehol ve invlieske Øvre grænse for ækning ve øsflsske Øvre grænse for ækning ve invlieske Betegnelse LIMIT D LOW LIMIT AI LOW LIMIT D HIGH LIMIT AI HIGH Sie 48 f 133

51 1.4.3 Stser Stserne fremgår f neenståene skem. Dækningsrt Betegnelse Sts Minste ntl personsker NUM CAT 2 Egetbehol ve ktstrofebegivenhe LIMIT CAT DKK Øvre grænse for ækning ve ktstrofebegivenhe MAX CAT DKK Egetbehol ve øsflsske LIMIT D LOW DKK Egetbehol ve invlieske LIMIT AI LOW DKK Øvre grænse for ækning ve øsflsske LIMIT D HIGH DKK Øvre grænse for ækning ve invlieske LIMIT AI HIGH DKK Genforsikringsgrænse DKK Sie 49 f 133

52 1.5 Helbresregler Generelle regler Risikobeløb Ve risikobeløbet ve ø hhv. invliitet forstås en risiko, som selskbet hr for en enkelte forsikree for en pågælene risiko. Såfremt forsikringsbegivenheen uløser ubetling f en løbene yelse, heruner præmiefritgelse ve invliitet, er risikobeløbet en årlige yelse multipliceret me 10. Såfremt forsikringsbegivenheen uløser ubetling f en rteyelse, er risikobeløbet og nettopssivet f rteyelsen i henhol til beregningsgrunlget Risikosum Risikosummen er risikobeløbet me frrg f en eventuel præmiereserve. De i et følgene nævnte grænser for risikosum er lle multipl f bsisbeløbet, jf. fsnit Bsisbeløbet reguleres årligt pr. 1/1 i overensstemmelse me uviklingen i nettoprisinekset Obligtorisk forsikringsorning Ve en obligtorisk forsikringsorning forstås en orning, hvor en rbejsgiver efter fststte kriterier tegner forsikringer for sine merbejere i henhol til kontrkt me et forsikringsselskb. Det skl være ftlt, hvilke grupper f merbejere, er skl me i orningen. For hver gruppe skl er være truffet ftle om ensrtet regulering f inbetlingen eller forsikringsækningen. Orningen kn også være bseret på en ftle som ingås mellem et forsikringsselskb, en rbejsgiverorgnistion og/eller en rbejstgerorgnistion Ineling Forsikringerne er inelt i 2 grupper. Privttegnee forsikringer, firmforsikringer uen obligtorisk optgelse smt obligtorisk tegnee forsikringsorninger me uner 5 forsikree (Se fsnit 1.5.2). Obligtorisk tegnee forsikringsorninger (Se fsnit 1.5.3) Afgivelse f ttest for unersøgelse for HIV-ntistof Første gng er skl fgives helbresttest, skl en lesges f en HIV-ttest. For forsikree i obligtorisk tegnet forsikringsorning me over 5 forsikree skl er kun fleveres HIV-ttest, hvis en fktiske risikosum overstiger genforsikringsgrænsen, jf. fsnit Sie 50 f 133

53 Untgelser Der kn ske untgelser som følge f overførselsregler, nmelt til Finnstilsynet Privttegnee forsikringer, firmforsikringer uen obligtorisk optgelse smt obligtoriske forsikringsorninger me uner 5 forsikree Nytegninger Såfremt en risikosum ve tegningen ikke overstiger neennævnte grænser, kn forsikringen tegnes på grunlg f personlig helbreserklæring. Hvis grænserne overstiges, skl er fgives en helbresttest. Såfremt rbejets rt er Aministrtion/Slg, eller er foreligger en obligtorisk forsikringsorning, er grænsen 8*bsisbeløb. I øvrige tilfæle er grænsen 4*bsisbeløb Arbejets rt er iht. erhvervsfktor, jf. ppeniks, fsnit Ve beregning f risikosum meregnes risikosum for forsikringer, er er tegnet, sien er sist hr været fgivet helbresttest Reguleringer Ve tegning f forsikringen eller ve overenskomst me rbejsgiveren kn regulering f inbetling eller forsikringsyelser u fr objektive kriterier som f.eks. pristl og lønninger, foretges uen fgivelse f helbresoplysninger. Hvis en risikosum ve regulering kommer over en gælene grænse for helbresttest ve nytegning, er selskbet berettiget til t forlnge helbresttest, hvis en sån ikke lleree foreligger. Såfremt stigningen i en årlige inbetling eller stigningen i et risikobeløb inen for 1 år overstiger 5 %, skl er fgives helbresoplysninger. Såfremt er hr været fgivet helbresttest inenfor e siste to år, kn ette og frviges Ænringer Ænringer, er mefører en stigning i en risikosum, kn kun foretges mo fgivelse f helbresoplysninger. Såfremt stigningen i en risikosum ve ænringen overstiger grænserne for fgivelse f helbresttest ve tegning f forsikring, skl er fgives helbresttest Usættelser Der forlnges ikke helbresoplysninger ve usættelse i et år f ubetling f en pensionsforsikring eller en livsforsikring Tilbgekøb Der henvises til fsnit for regler for tilbgekøb uen fgivelse f helbresoplysninger. Sie 51 f 133

54 1.5.3 Obligtoriske forsikringsorninger Nytegning Såfremt en risikosum for obligtorisk ækning ve tegningen ikke overstiger neennævnte grænser, kn forsikringen tegnes på grunlg f en FØP-erklæring, og Pssiv FØP-erklæring for firmer me mere en 100 merbejere. Antl forsikree Grænse* bsisbeløb bsisbeløb bsisbeløb bsisbeløb bsisbeløb *Forust t en fktiske risikosum ikke overstiger genforsikringsgrænsen, jf. fsnit Enviere kn præmiefritgelse for ikke-obligtorisk præmie svrene til obligtorisk præmie tegnes på grunlg f en FØP, og lti for et årsbeløb svrene til to gnge opfylningsfrrget, jævnfør Pensionsbesktningsloven. Såfremt pensionsorningen etbleres som fløsning for en pensionsorning hos nen pensionslevernør, og er oprinelig er fgivet helbresoplysninger smmenlignelige me nærværene krv, kn et ftles, t smlet, uænret forsikringsækning etbleres på uænree vilkår uen fgivelse f helbresoplysninger Reguleringer I overenskomsten kn er træffes ftle om, t årlige reguleringer f inbetling eller forsikringsyelse u fr objektive kriterier som f.eks. pristl eller lønninger, kn foretges uen fgivelse f helbresoplysninger. Hvis en risikosum ve regulering kommer over en gælene grænse for helbresttest, er selskbets berettiget til t forlnge helbresttest, hvis en sån ikke lleree foreligger. Såfremt stigningen i en årlige inbetling eller stigningen i risikobeløbet inenfor et år overstiger 5 %, skl er fgives helbresoplysninger. Såfremt er hr været fgivet helbresttest inenfor e siste to år, kn ette og frviges. Det kn ftles, t er ikke skl fgives helbresoplysninger, hvis er foreligger en helbresttest Ænringer De uner punkt , og nævnte bestemmelser er gælene for isse forsikringer. Der kn enviere ses bort fr helbresoplysninger ve etblering f iniviuel børnepension, senest et år efter et pågælene brns føsel eller option. 1.6 Mrkesværigrunlg I et følgene beskrives reglerne for regnskbsflæggelse efter mrkesværiprincipper. Sie 52 f 133

55 Principperne følger gælene lovgivning, beskrevet i Bekentgørelse om finnsielle rpporter for forsikringsselskber og tværgåene pensionsksser, i et efterfølgene betegnet som Regnskbsbekentgørelsen. Det skl bemærkes t principperne gæler en forsikringsbestn Definitioner t kontinuert ti me år som enhe. ~ over symbol ngiver størrelse til mrkesværi, vs. beregnet i overensstemmelse me Regnskbsbekentgørelsen. ~ ( t ) i mrkesværirenten. ineksværi for forsikring. P (t) nettopssiv for givne grnteree yelser på tegningsgrunlget. (t) kontinuert nettopræmie. r (t) ti til præmieophør ~ p (t) bruttopræmie, omregnet til kontinuert betling me ( t ) ( ) livrente, ophørene efter r (t) år.! t i. ( ) livrente, opst r (t) år, me ophør ve forsikringens ophør.! t (t) livrente, strks begynene, me ophør ve forsikringens ophør. A (t) = ( t )!( t ), forsikringens nettoktiv på tegningsgrunlget. B (t) yelser. TD (t) forsikringens tilelte positive bonus, som ikke er nvent til grnteree forsikringens grnteree tilbgekøbsværi Retrospektiv hensættelse Den retrospektive hensættelse for hver forsikring, D D ( t) P ( t) A ( t) B ( t) Sie 53 f 133

56 1.6.3 Aministrtionsomkostninger Aministrtionsintægter uen fgng, oi oi (t) = (p (t) π (t))! (t) Aministrtionsugifter uen fgng, ou s 1 s p ( t) ~ ( ) ou ( t) s ~ ( t) 2 p ( t) 0 4! hvor 1 t s 1 s 2 s 4 er bsis omkostning gebyr for omkostninger ve en præmiebetlte policer gebyr som en nel f bruttopræmie Stserne fremgår f fsnit Aministrtionsugifter for fripolice, ouf ouf (t) = s 3 i (t) (t) Aministrtionsresultt uen fgng, AR AR ( t) oi ( t) ou ( t) Aministrtionsresultt me fgng, AR * AR ( t) Mrkesværiberegninger Der opgøres følgene størrelser, hvor ngiver ineks for forsikring: BEL (t) Den grnteree yelse for hver forsikring opgjort i en tilstnsmoel, er tger høje for grntier og optioner (f omskrivning til fripolice og genkøb) og me ntgelser om risikoprmetre. Den grnteree yelse er beregnet uen risikotillæg. FDB0(t) Den smlee tbsækkene buffer (initilt beregnet) opgøres som: FDB0(t) = M{0, D (t) BEL (t)} Summering sker over relevnte elbestne. Sie 54 f 133

57 RM(t) Risikomrgen, jf. 66 stk. 3, fstsættes pr. rentegruppe (k) efter kommissionens elegeree fororning (EU) 2015/35 f 10. oktober 2014 rtikel 37: Risikomrgen = CoC SCR RU(t) (1 + r t+1 ) t+1 t 0 hvor CoC ugør en kpitlomkostningssts, som er fstst til 6% SCR RU(t) betegner solvenskpitlkrvet til ti t, hvor ktiverne er vlgt, så kpitlkrvet minimeres. r t+1 betegner iskonteringsrenten til ti t+1, jf. fsnit Der benyttes en simplifiktion til beregning f SCR RU(t) SCR k RU (t) = SCR RU (0) BE Net k (t) BE Net (0) hvor BE k Net (t) er et mål for beste skøn over fløbet f (netto) livsforsikringshensættelserne. BE k Net (t) sættes til et største beløb f GY k 1.oren,k (t) og Vhensæt t på ethvert fremtiig tispunkt, hvor Vhensæt t 1.oren,k ngiver en smlee hensættelse på tegningsgrunlget. BE Net (0) er et mål for beste skøn for e smlee (netto) livsforsikringshensættelser på opgørelsestispunktet. BE Net (0) sættes til et største beløb f en smlee GY(0) og en smlee Vhensæt 0 1.oren på opgørelsestispunktet iet er er summeret u over k. Simplifiktionen kn begrunes i, t fremtiige SCR(t) uen mrkesrisiko (SCR_RU) kn forventes t uvikle sig i tkt me fløbet f livsforsikringshensættelserne. Det smlee SCR RU(t) fremkommer ve t summere over k Sie 55 f 133

58 FDB1(t) Den smlee tbsækkene buffer for forsikringen efter frrg f risikomrgen opgøres som: FDB1(t) = M{0; FDB0(t) RM(t)} Summering sker over relevnte elbestne. FFO(t) FFO (t) ngiver et forventee fremtiige oversku for forsikringen. Overskuet beregnes som en fstst rentemrginl på BEL (t). FFO(t) = Min {FDB1(t) ; FFO (t)} Overskuet skl finnsieres f en tbsækkene buffer FDB1(t) og kn erfor ikke overstige FDB1(t). Summering sker pr. police. FFO(t) ingår i Hensættelser til forsikrings- og investeringskontrkter. FDB2(t) Den enelige tbsækkene buffer for en relevnte elbestn ugør herefter: FDB2(t) = M{0; FDB1(t) FFO(t)} Summering sker over relevnte elbestne. Dog er FDB2(t)=0 for forsikringer uen ret til bonus. LFH(t) Den smlee livsforsikringshensættelse LFH(t) = ( BEL (t)) + FDB2(t) + RM(t) Summering sker over relevnte elbestne. Sie 56 f 133

59 1.6.5 IBNR + RBNS og Ersttningshensættelse Til opgørelse f en smlee hensættelse for ennu ikke nmelte eller færigopgjorte forsikringsbegivenheer i form f invliitet og øsfl nvenes fktorer f risikosummer pr. regnskbsår og pr. forsikringsbegivenhe. For ø plceres en smlee hensættelse i ersttningshensættelsen, og for invliitet nvenes fktorer E. Formlen til opgørelse f en smlee hensættelse er givet ve: (IBNR + RBNS + Ersttningshensættelsen) måne,år 12 måne = ((IBNR + RBNS + Ersttningshensættelsen) 12,År (F 0 Risikosum År + F 1 Risikosum År 1 + F 2 Risikosum År 2 ) måne 12 ) Formlen tger høje for perioisering i løbet f året. Herme er fstsættelsen til IBNR+RNBS givet ve IBNR + RBNS = (1 E )(IBNR + RBNS + Ersttningshensættelsen) måne,år Ersttningshensættelsen er givet ve: Ersttningshensættelsen = E (IBNR + RBNS + Ersttningshensættelsen) måne,år De nvente fktorer ugør følgene: Invliitet: F 0 0,16560% F 1 0,04982% F 2 0,00836% E 7,02216% Dø: F 0-0,19736% F 1 0,00% F 2 0,00% E -24,68968% Sie 57 f 133

60 Tillægget til IBNR+RBNS, så hensættelsen opgøres til mrkesværi, bliver beregnet ve t fstsætte en vægt pr. rentegruppe u fr en kkumuleree væriregulering for invliepensionisterne. Den resulterene hensættelse er givet ve: Mrkesværi (IBNR + RBNS) r = (IBNR + RBNS) Depot r (1 + VR r ) Depot r Depot r Stser for opgørelse f livsforsikringshensættelser til mrkesværi Risiko Døelighe Moeløeligheen er fstst ve brug f t for en smlee bestn. Moeløeligheen hr følgene form: μ,t k = μ,t0 k e β 1k r 1 ()+β 2k r 2 ()+β 3k r 3 () (1-LF ()) t-t 0hvor k er k kønnet, μ,t er moeløeligheen, μ,t0 k k er benchmrkøeligheen, LF,t0 benchmrk for levetisforberingerne og R er risikotillægget. R sættes til nul. I uførelsen f et sttistiske test i 2017 er t 0 = Estimterne, {β 1k, β 2k, β 3k } er givet ve: β 1k β 2k β 3k Mæn 0, , , Kviner Invliitet Som invlieintensitet benyttes følgene intensiteter justeret me fktor for ikke erhvervstriferet/erhvervstriferet invliitet. Formen for invlieintensiteten er: μ i = D (A + 10 B+C 10 ) (1 + R i ) hvor R i sættes til nul, og {A,B,C,D} fremgår f følgene tbel Mæn A B C D Sie 58 f 133

61 1-55 0, , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,83 Kviner A B C D , , , , , , , , , , , , , , , , , ,69 Første kolonne inikerer lersintervllet for hvilket, e i kolonne 2-5 nførte konstnter er gælene. Herefter justeres ovenståene intensiteter ve t multiplicere me Fktor for erhvervstriferet invliitet 0,9 * erhvervsfktor, jf. ppeniks fsnit Sie 59 f 133

62 Fktor for ikke erhvervstriferet invliitet 1, Fripolice Som fripoliceintensitet benyttes følgene intensitet. Formlen for fripoliceintensiteten er μ Fripolice () = 1 (<C) A + 1 ( C) B, hvor er leren og Mæn og kviner A 0, B 0, C Genkøb Som genkøbsintensitet benyttes følgene intensitet. Formlen for genkøbsintensiteten er μ Genkøb () = 1 ( 71) 0, (>71) Stser for omkostninger s 1 = (år<=2021) (år>2021) kr. årligt (bsis omkostning) s 2 = 0 kr. årligt (supplement for præmiebetlte policer) s = (år<=2021) (år>2021) kr. årligt (bsis omkostning ve ministrtion f bestn f fripolicer) s 4 = 0 % (nel f bruttopræmie) Diskonteringsrentests EIOPA s stnr rentekurve me VA-tillæg benyttes til opgørelse f livsforsikringshensættelserne. Diskontering sker ve iskrettis iskontering me ét årige betlingsintervller. Betlinger verørene pensionsfkstskt (PAL-skt) inregnes som et frrg i iskonteringsrenten fremfor t ugøre et eksplicit csh flow. Dette er en pproksimtiv tilgng. Der ses bort fr orninger, som er fritget for PAL-skt. Sie 60 f 133

63 1.7 Overførselsftler Norli Pension Livsforsikring A/S hr tilsluttet sig Aftle om overførsel f pensionsorninger mellem selskber i forbinelse me en forsikrees overgng til nen nsættelse (obligtoriske og frivillige orninger) Jobskifteftlen. I tilfæle f jobskifte, hvor ovenståene regler ikke kn fine nvenelse, gæler e overførselsregler, er er gengivet i Finnstilsynets beretning for 1988, Bilg 2, sie Norli Pension Livsforsikring A/S hr tilsluttet sig Aftle om pensionsoverførsel ve virksomhesomnnelser m.v. Det skl og bemærkes, t nvenelse f isse regler forusætter, t er ikke sker en tilsiesættelse f e generelle principper i Lov om Finnsiel Virksomhe. Sålees skl et ve en kturmæssig vurering kunne gotgøres, t er ve overførsel ikke sker en uvælgelse til væsentlig ugunst for selskbets øvrige forsikree. Det smlee kompleks f regler betegnes her overførselsftlerne. Den væri, er vil kunne overføres, ugør et største beløb f følgene: 1. Den retrospektive hensættelse for hver forsikring, D (t), jf. fsnit Nettoreserven på tegningsgrunlget, jf. fsnit Sie 61 f 133

64 1.8 Omvlg Kompensering I forbinelse me en omvlgskmpgne vil kunen motge et iniviuelt beløb som kompenstion for t opgive grntierne. Kompenstionsbeløbet ugør en kkumuleree væriregulering på pensionsorningen korrigeret for PAL: Kompenstionsbeløb = Mrkesværihensættelse 1. orenshensættelse 1 (PAL sts) For kuner, er ikke er PAL pligtige, er PAL-stsen nul. Den overførte væri er lig me forsikringstgerens 1. orens hensættelse plus et beregnee kompenstionsbeløb. Det overførte kompenstionsbeløb behnlees som PAL skttepligtigt, jævnfør reglerne i pensionsfkstbesktningsloven Neskrivning f skyggekonto Skyggekontogren er efineret som: Skyggekontogr = Skyggekonto Mrkesværihensættelse I forbinelse me et omvlg vil skyggekontoen for e tilbgeværene kuner efterfølgene blive neskrevet, så skyggekontogren er en smme som før omvlget. Sie 62 f 133

65 1.9 Appeniks Erhvervsfktor Angivelse f freklsse uelukkene uner Anet rbeje betyer, t, unset beskæftigelse inen for områet, er et smme freklsse. Freklsse: A = 1.00 B = 1.50 C = 2.25 D = 2.75 E = 3.25 F = 4.50 Sie 63 f 133