Transkript

1 ^^m %Mn i i.^ :a-«a ^ fi

2

3

4

5 H s

6 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

7

8 Olto B. Wroblewskis forlag. Fotclypi: Pachl & Cn

9 - Carl Friedericli Reisen Ildebrands-, Levneds- og Forfølgelses-Historie udgivet paany med Oplysninger, Tillæg og en Efterskrift af Dr. O. Nielsen Arkivar wa-'^'i".''v-'v Med Eeisers Portræt Kjøbenhavn Otto B. Wroblewski's Porlai 1890

10 Kjobenhavn. I. Cohens Bogtrykkeri.

11 Carl I^Yiederich Reiser Stadts-Cliirurgus: ^iftoriftc= bin Zn<xvtv<xrbiai oq, meget fvrgtcrlige ftorc 3I5cbran& (728: fra 20be: og, til 23l>e: Oclobr. inclufive: til (Subs Priis og ære at ian fagbe og befaicbc at llbsluerne ffulbe opl^øre: Saaoell for be jøy^<3jibte [om pceb at ta!fe ben rtaabigftc (5uM for tjans bcfficcrmclfe, og for ben lt;brtge ftanb, at ta^c ftg rcll Dåre at omciaacs meget pell og ^forfigttg meb 31b og, v \:c. paa bet alleromftænbeligfte og accuratefte beffreoen; af Carl Friederich Reiser, Sryft ho5 in. I^allager ^TS-i.

12

13 : Ddk r>clmccntc og ^erltac Pers er mia tilfcnbt, ba ben før [te Ubgaoe var ixbfommen. * * * AUFF VERLANGEN VEKFERTIGET, VON EINEN DER GROSTEN GEISTER DEUTSCHLANDS d^^2i ^^5 ^^S/ ^^2)(S^Si 'gi^uf unb finge meinc Hlufc, 2tuf befing ben grogen 2T(ann, X>er roie bu es felber roeift, CARL FRIEDERICH REISER lieift, < v

14 ! : Q^r scrtljcilt bie Dunfollicit, ZTIad^t bas PublicLim gcfd^cut, 5d]reibt von Ceilffclii, 3ranb nnb 23ivd)en, Bdrcn it>orbeii 3lni omft rdchcn. i^and [ey bir bu groger 2T(ann rtimm mein [d^æadies Vanden an, IDirft bu erft Profejjor [eyn, Denn totrb midi»^ei)! (Slilcf erfreu'n; Jacob Duopunctum EET

15 ER <^:b^^ EET ÆREFULIJ - Hr:ROMMELSE - BRE\^ : MK x TILSENDT PER COUVERT: SOM KAN TIENE TIL MIN ALLERSTORSTE FORSVAR, IMOD ADSKILLIGE ANTAGONISTISKE OG SPIDS- FINDISKE SPOTT-SCHRIFTER SOM ERE IND- LOBNE IMOD MIG: D< Bovlærbto Br. Patron 'et ftoro Bicfal^ i>e Dcb Deres Sfriot i^ai fortient fig af Deres 2T(ebborgere, ben Begierligl^eb biffe tjaoe y^tfet efter at eye bette 'iaa fiæl^ene og ypperlige Dærf, gioer ^Inlebning nof til at l^aabe De iffe laber bet r>ære nof, at bet leoeres l]os ben minbfte Deel af invens Jnbuaanere, l^doraf be fleefte for bets 2\arbebs Sfylb t]olbe bet allerebe faa I^emmeligt, at ingen faaer bet meere at [ee, enb fige De, '\om hoc f>aa anbet, og længere borte i prooinbferne, ber ogfaa funbe nffe fig en tilforlabclig ilnberretning om ben fyrgterlige 3lbebranb, fom tillige tjener til nffylbig Cibsforbrio: Lif^e ivirn lio\- Ret; Croe, l^øylærbte l^erre! at om ber enb ffulbe finbes nogle, (fom jeg troer fnn faa:) giftige Spinner, ber ere bog mange fornuftige Bier, og biffe mange, maae i bet minbfte formaae faa meget, at l^iine faa, maae gire tabt, og tago Brobben inb : IIo)- over

16 Det Finis, : over Hoy: 3cg [tolcr derfor ^aa, at eii inftoenbig Bon. funbe formaac Dem til, at oolcggc bctte unbcrl^olbcnbe JTCeftcrftyffe, at bet iffe engang i Cibcn, naar bet bliocr fiælbnere, ffal blioc ilbe falfatret af en (Srønffolbningiinge, og af [amme i en ftvg ^onn, til Cryffen beforbres: 3falb mit ringe l\<xai> maa finbe Siefalb, fvnes mig, De giorbe oel i, om De enbnu oplagbe! om iffe mere, enb ^ooo: Exemplarier, 'i^a jeg er foroiffet om, at bette fig felo Recommanderende Sfriot, oilbe forffaffe Dem lige \aa ftore ^orbeele, ubgicet anben (Sang, fom førfte (5ang: Dog biffe iorbeele, fan og bor iffe betragtes [om en Beoeggrunb for b<in, [om [frioer for 2l ren5 [fyl^, for at nytte fine 2TCebborgere, og for at cre^oeroe [it Xiavn ilbøbeligtjeb blanbt * [ ter jtægten : Boor fornøver iffe benne Canfe en forfatter, at lians Dærf læfes af be filbigftc Slægter, og mon bet iffe opforbrer til at [frioe? Omne tulit : øorige af bette Ders erinbrer De nof [eld, [om en lærb IlTanb; og l^dis 'De iffe fan fomme ^<xa bet, ba Deres Bovib [om ofteft er fulb af 2TCaterie, \a<x oil jeg tage mig ben ^rit'i^cb at anføre bet, [om refter: punclum qvi mifcuit utile dulci ; Denne Hoes fortiener De, [om forfatter, ha De i beres fvrgterlige 3J^^^i'<^"^5 ji[torie, mibt i all 3ammer, aftoinger batter af æ[eren fter mit Dømme (ttji jeg er ogfaa en ærb ZTTanb) Di[er De Deres liele Dærf igiennem, [tore ^Træf af Ca= lenter, og et rumt ZTTaal af naturgaoer: 3 Betragtning ijeraf, iiar jeg meb megen ^Ifffve, og Dæmmelfe, Iæ[t bet \aa falbte ^or[dars=5frifft, [om røber forfatterens l^norance, ber ooeralt l^ar giort Deres rb til fine, og anført [amme, yaa urigtige og upa[[cnbe Steber; f. r. Deres v^eritas vincit omnia Mendacium calumnia : er af "Dem [abt Tpaa [it rette 5teb, i nben af Dærfet, bi[[e ere i fig [eld \a\\in (Drb, og en gob Sentcji^, berimob af l^am fatte

17 faa! fatte \>aa Citulblabct, l}vov bet paffer fig fom bet femte i^iul til OU Dogn ; Pette fom alt anbet, oifer, at iian er en Iii^norant og Empiriens (Dette Deres Ørb tillaber De mig at bruge, ba jeg beri fiixber en færbeles Styrfe) ffiønbt l^au røber liben Kunbffab i bet Cybffe'Sprog, ba l^an til Slutning anfører (Sefang, fom l\an maaffee i fin Barnbom tjar lært af en tybff i3arnepige; ZHen ffulbe bet oære for at effterligne Deres Sang, faa tiltal biam meb Poeten; () imitator! iervum pecus er jeg ois paa, at l^an, ; om l^an ellers er flog nof til at forftaae bet, oil blioe ffammrøb, og af 21 rgrelfe faae en l]efftig febris malignæ ardentis paa ^alfen {b<in troer jeg, ffiønbt uben at oære Studiofus Chirurcjiæ. at man fan faae af 2Igrgrelfe) Da jeg oeeb Deres Ciib er fort, og Deres Beftræbelfer mange, oil jeg iffe opl^olbe Dem længere, men i ^aab om at De blioer oeb at arbejbe for ben lærbe Perben, fom De faa l]ælbig tjar begynbt, tager jeg mig ben ^rie» l)eb at falbe mig P: S: fjøylærbte ringe Deres Patron Client. IXben ^ortrybelfe oil jeg bebe, De iffe oifer bette mit i3red til nogen, ba ber maaffee funbe ucere be, fom falbt paa be Canfer, at jeg t^yflebe for Dem, for et Slags Dinbings Sfylb, men benne Canfe, tjaaber jeg er ligefaa langt fra Dem, fom f^yf^'^ri«fr<^ '"i^/ oq for at ooerbeoiife Dem berom, ffal jeg ffiønbt De ingen ^orfoar bel^øoer, troelig ftaae Dem bie, og ftebfe oife mig, fom ben, ber ønffer Deres Del og fortiente 23elønning. Sov"

18 : fortale til bm l)øygnn^tu}i^ ccfcre! V^ ænae l\av jeg ocntct, og bet mob ftorftc Cængfel, om ^^ iffc nogen af mine Can^smænb ffulbc tjaoe Ijaft i^yft, og giort [tg umage for at [ammenffrtt>e fen [aa meget og ooerntaabe mærfoærbig begtcenl^eb, nemmlig ( en i^iftorte om ben ftore og bebi-øoelige 31*^'2&i"'J"'^ 1728: Xln jeg ba [er at benne min [tore i^ængfel cy er bleoen opfylbt, og nu I^erefter [nart er Umuelig at fann opfylbes, Siben bet er allerebe 56 2lav ba [aabant er ffeet, og ganbffe rart at be 2T[enni[fer [om oare i be Ciiber Doren, funbe leoe enbnu; 5Ut[aa agter jeg nu oeb ben allerl^øye[te5 ^i[tanb [elo at [ammeni'frioe ^^cn ^aa jam= merlig ji[torie, 'iaa oit jeg l-jar [eet meb mine egne jø'yne, \aa og fommer ber enbnu bette bertil, at alt[ammen b^vab mine 51. ^orælbre l^ar [eet, og fortalt mig og anbre, [om jeg a[t[ammen l^aoer optegnet; ntin 31bebranb5 Bu [torie

19 !.fortale. IX ftoric or nytticj for alle, baabe for ^c fornemme, og for ben ringe, baabe for bc ærbte, og for be lllærbte eller ifenfolbige, for meb ^orunbring fee og erfienbe, Dor ^erre5 ben ftore (Biibs Cugtes^i^tis, ja Ciigtes 5oærb bebere at fige, [om bengang traf og tugtebe os alle, mens ifær oii, [om bocbc i bet gamlc'kiøbenl^adn, fom meften= beels bleo reent lagt i liften af (Subs Drebes 3lb5= uer Den ringe og ( enfolbige, nemmlig bin nebrige Stanb falbet, ffrioer jeg bog egentlig for, nemlig, at Moralifere, og formane benncm paa bet iorigfte o-g, aluorligfte til ftørfte ^orfigtigtjeb at omgaaes meb 3^^ <^Q' ~\^, ^^i ^'^ bet er en befienbt Cing, at itieneftc'^olf omgaaes meere meb 3lb og Cyg, enb beres ^errffaber, ^aa v\l jeg fierligft formane bennem allefamtligen, at læfe flittig og meget 2lgtfom meb ftertanfe, paa bet at befomme ftørfte afffye og (Sruelfe, for Sfiøbeslos mgængelfe meb 3l'5en, naar faabant frugtes, \aa er mit Ønffe og y^'"*-'^'^ ^^Pfv^i^^ og Pores 2lllernaabigfte Kongl Refidenze-Stad blioer t]er= efter meere beoaret for græffelige 3I^5=^-"*^i'/ &^^ 5lt jeg ffrioer i bet "Danffe Sprog benne min Piesle, ffeer ligelebes ben nebrige 5tanb til befte, [om ey forftaaer mere Sprog enb bet Danffe, og tit og ofte ]1et nof; 3'?9 liaube gierne [freoet i bet Cybffe^Sprog [om er mig en ftor 5oi'»c>Yel[e at Cale og [frioe, og mine befienbtere, [om Ijøre mig bet (Eale, oeeb l^eel oell, at jeg forftaaer [amme Sprog grunbig og efter Reglerne, mens faa I^aobe ben gemeene 2llmue ey l]aft Hytte beraf fun allene be Cærbte, og fornemme ^olf, [om forftaaer ey allene Cybff, mens enbog alle Cærbte Sprog, [om jeg ligelebes t^aaber, at be oill og[aa bedii[e mig ben 21 re og fierligl^eb at igiennemlæ[e benne min ringe Sfrift; 3^9 f<i" iff*? fig<? tit bet Danffe-'Sprog er min ZHoberS'lHaal, Hey tuertimob, bet

20 X Sovtale. bet CV juft bet ^^bifi, ify min ^abcr vav n Mecklenborgor, og Studcrte i Roflock, IHin lltobcr vav vcu. So'^t unbev Danft=Kroiie, mens vav bog af Æcn tybff Provintz nemlig flollloen, og vav føbt i ^^fæftningctx Gliickftad, Holfteen Ifører fuar oor allcrnaabigftc Kong^ af Dannemarck til, mens or bog uftribigt et oirfelig 5tvffo, cuer Provintz af Cybltlanb, bctk fann jo jeg og anbciv fl««iv fce, paa Caixbfortoue, oii fom af Ungbommen og iiav lært Geocrraphicn. at bet er b'it fafte anb af Zybiflanb ; n. i>elig maa jeg erinbre I^eroeb, at l]acbe jeg ey ^*32rt bet Cybifc'Sprog grunbigen efier Regler, ba tjaobe jeg bleoeii i^en ftørfte Ignorant og Empiricus, ') Stymper og Dosmer i min Anatoinie og Chirurgie. [om man funbe næone, tin jeg tor briftig og frimobig Spørge? Bvov mange Anatomiffe og Chirurgiffe Sfrifter og bøger finbes oell i Europa i bet Danffe'Sprog? ^<:q foarer ganffe faa og fattig, og [nart ingen, berimob noi bet Cybffc'Sprog mangfolbige, tl^i foruben be Sfrifter, fom er egentlig ffreoet i Cvblfcn, er enbnu en ftor mengbe af Latinffe, eller be Cærbtes«Sprog, \aa og franffe Anatomiffe og Chirurgiffe 3øger, af ærbte og flittige ZlTænb, os alle til ftørfte Xlytte ooerfatte og transkiterede, og i fær for be, fom maaffee forftaaer noget latin, bog ey forftaaer bet franffe, altfammen til oores fælles Hytte, i ilybffen meget fiønn og nett ooerfatte, faa at (^or exempel) Æt ungt ZlTeimiffe fom oar noget riig, l]ans ^orælbre t^aobe maaffee vernegligeret. at l^aoe labt l^am lærbt be lærbte Sproge, funbe enbnu oell, tør jeg fige, blioe til en temmelig Cærbt iltann i fine Dage, om l^an i fteben for at gaa f>aa ') Empiricus, i hine Tider et almindeligt Skældsord, mest brugt af Læger og Barberer om ustuderede Personer.

21 ; fortale. XI paa Comæd\r\\ og i Diiiificlbcrc, anoettbto Penge og fliib, og tilfiøbte fig bare ilvblfe Cærbte, ^ogev af bc alier«befte Autores, og be [om iian cy fienbte og oi^fte at næone, ba funbe l^an oeiibe fig til be braue Dani'te og Cv^ffc Cærbte tjcr i ben Kiebent^aDriffe Reficlents-5tab, og meb faabaiine fortreffelige og ypp*^^'''^*^ lærbe ZTTctnb Confulere, i^oilfc ber uare be allerbefte Autores fom l^aii ffulbc fig anffaffe, og folgeligen anffaffe fig meb (Eiiben, en temmelig og goeb Bibliothecke, ogfaa enbeligen blioe en ganbffe goeb lærbt ZHann i abffillige Diiben[faber, og bet blott allene af (Ivb)fe«3øger; Der finbes et jlags ZHennifFer iblanbt os bisoærre, Ijoilfet meget gierne bable og lafte alle Cing, ja bet er rett beres Element at befpotte og foragte beres ZTæfte, maafte mit fuar ringe, bog oellmeente og uf!yl«5iae Sfrift, blioer oell ey l^eller fri, for besugefte befpottere, bet er nu flet ijigen Kunft for bem at finbe noget at Dable: Ær Saul og iblanbt Propheterne? jligemaaber : ivab ft'al v\ meb benne, eller l^oab oill benne? mens jeg oill følge Sauls exempel og labe fom jeg flet iffe liørte bet; Zllens fiere Denner, oeeb i og oetl at et ringe 'iy^, eller en tælleprog, fann bog iblant giøre ftor (lienifte, ja meere mangen gang enb ftore Cyé/ f^*^' '"^rbe ncb af ^in^*^^^/ ifær naar man v'iu føge rigtige iling op, fom fiinbe af oanboare fommet bort, iblant froger og Meiibler i Stu«^ erne: fom for exempel: Penge og allellags fmaa^cing &c. Saa lab mig ba fun oære et libet ringe og foragtet Cy^, for bers Cærbte og ftolte JØyne, maaffe at jeg bog fan tiene be Delltænfenbe og goebe 2T?enniffer, meget meere, enb be ftore og prægtige 2lltar= yi,\ fom brenner l^øyt op ab bagen ueb ftærf Soell'fin Znine fiere Denner, eller ^ienber, l^oilfet i oill pære, l]olb

22 forfpartc : XII fortale. l-!oli> t>og op cnqanq. at oærc giftige Spinncr, [om cy aii^et giør ciic«fucr (Sift af ^c føbefte og uffylbigfte Blommfter, mens bcrimob bcllcv ftræb, at bliuc arbcvb= fomme Bier, [om fuer Bonning af [amme, jeg oil af fjiertet forlabc Æber, og center at fee Æbers Ømoenbelfc; i'zaar man Ijar en reen Samoittigt^cb, cy at gipe nogen anlebning eller aarfag til at blioe forbaanet og bcfpottet, ba fan bet oell frænfe, mens (Bnbs <2)rb fan trøfte Øs, ba finber oii ^orl^aanelfer og Befpottclfer, [om langt ovev-- gaaer mine, en I^oer Cljriften, og ben fom bær fun blotte Xlavn og, Carrecleiir, ceeb og fienber ben byrebatjrc og ftorc ZTTanb! fom be ugubclige langt mere befpottebe, cnb be fan befpotte mig arme og uffele rm og ZTTab«biffe, ftød og affe; Jeg pil berforre benpiifc alle befpot«tere, til bet gamie»ceftament i Biblen, at be pil tage Excmpel og 2T(ynfter af l^iine unge (5rønffoIbninger oa Snusijaner, fom befpottebe cn ftoer (5ubs Prophete Klila! fom ntøbte bennem, oq ba be faae liannem, raabte be: fablfopf, fom berauf; fa[]ifopf, fomm Ivrauf; ITtens Dor iierre ben ftore Jehova! bannem tilftreffeligen, faa at ber fom Bionv ubaf Sfopen og fønberrepe ^2 Drengebørn i Callet, bctn allefammen i mange ftvffer; NB. Ber maa jeg atlcrgunftigfto æfere, giøre mine aller«pigtigftc Betænfninger oper, 2lf! De 2Xrme 5oro?Ibre, bpab befomm be pellforttent > n græffelig 5traff, for beres meget ælenbige og flette Børne=i<Dptugte[fer, bet tjeber efter vect gammelt og meget Iiæberitg rbfprog i bst (Eybffe^ Sprog: beixg ben <5ipeig obcr jungcr^baum nod';, ipeil er nocb fmeibig unb jiing ift; 3mgleid7en: IPer feiner i^utben fd]ont, ber Blaffet feinen Sobn ober dod^ter; Diefe Biftorie 2llten Bunbes i pon bcm alten t^eiligen propl^eten Elifæ, ftnbet man befdirieben 2bern Buche der Konige 2ten Cap. vers 23 : XB. 2Tiin Betænfning ijeroper! Det er faa ipell mærf«

23 og Sovtala. XIII mærfoærbig, [om forffræffelta, at (Sub faa oocrmaabc fortørnet, '\aa mijgct tjaftcligcn focr frem, meb [aabaii tjcftig Straff, oocr biffe meget oanartige Drængebørn, ey alleno for ben l^ellige Propl]ete Elifæ \i\lb, mens en oeu«fortient [toer Straff for ^orælbrenes meget flette og ODer= maabe ffiobesløfe Øptugtelffe ; f^erre (Sub! l^oorlebes maa biffe fammtlige ugiibclige 5ora>lbre bog I^aft ftg mcb fjylen og ffrigen bengang be faae beres Sørn faa meget jam«merltgen Sønberrcoet af benæonte oilbe og meget tyran«niffe Dyr? De tjaoe ganbffe oift, (og bet fan ei anbet»ære,) befommet Slag og Hørelfer, ooer bette fæle oa meget ynfoærbige Syn og bebrøoebe Speftacul; i^oab maa bog l^aoe oæret ben rette 21arfag Ijertil? leg Soarer forteligen : ^larfagen i^ar ey anbet oæret, enb ban afffye» lig Synb, i3efpotteifen! Ct^i ben ftore (5ub! fann ey f or= brage en Spottere ; af allertjelligfte (5ub! Saa veu. bin allerljelligfte od, fom ogfaa alle bine Unberfaatter Kay fere, Monarcker, Konger og alle ^yrftelige Cooe, exciilerer nogenlebes faabanne uffele Drenge og næsciifebe (Srøn» [folbing4lnger at or>ene beoiifer ellers ftørftc Sarmbier= tigljeb, og feer igiennem fingre meb bennem i beres l\bbyber og Uforftanbigl^eber, at be iblant blicer gelinbere ftraffet, anb v\i gamle og Doyene lltcnniffer, ITCens jiift for biffe Sørn oare attefammen Spotte=5ugle ; Saa oar berfor Ijos (Sub! all Barml^iertigl^eb ube ;! Spottere, og i, fom befpotter alle Cing, 3 \om tør unberftaa cber at befpotte (Sub og bans l^eeige rb, 3 \om tør railliere, giøre Ifar, og brioe (Siefferie meb I^ans l^ellige Cempler, og ftger: 3 il<^^ ey lyft at gaae i Kirfen, forbi at 3 befrygter at (Seoølfterne og Døloningerne maatte falbe eber paa ^ooeberne, 0! 3 vette Øgle»Unger, 3 l ar ganbffe oift allerebe (gbers Sorgerffab i bet bren» nenbe B^elpebe, Ijos (gbers 5æbre, be øoerfte Diæole; Lucifer

24 ; og : XIV fortale. Lucifer Ort Beelzebul), Dccb i oa'iaa dcu, at i tjar allercbc bcgaact ben allerftorftc S\nb imob ben ^elligc=2tanb! [om nu, og albrig, 3 ^Digl:^ebs 2l Digl]ebcr fann blioe fiber forlabt eller tilgioet ; ( n Spottere, er but argfte og aller= oærfte Jtoffomm paa 3oi'ben, I]an er meget ocurre enb een grod Cyo, og bejt allergrooefte i^ore, Exempli gratia Jcfu Chrifti Exenipel meb en (Juinde [om bleo greoet i grod f^orcri, og ægte[fabs brub, og ba Pharilecrne og be Sfriftfloge, fore[tiite og forflageue Qoinben for vov i^erre Ctjrtfto, og [agbe, at tjun burbe efter Mofi-CoD ftecnes, [oarebe oor byrebare,frel[ere bennem og [agbe: Boem er reen af fiber, ben fafter ban ifte Steen ]paa iienbc, bev^aa buggebc Jefus [ig neber til guloet og [freo i Sanbct, mebens benne (liib oarcbe differterede livet ficn af be [friftfloge og ptjarifeer, en efter anben, \aa buggebe [ig ^i'^lf^ren ooerenbe igien, og [purgte Qvinden ab: ^Dor ere bine 2tnflagere? fjun [oarebc: De ere aue bortgaaet, maa[fee for beres onbe Samoittigl^eb, berpaa [oarebe Dor ^i'^^ucve : ^orbømmer be big ey, 'iaa v'\l jeg iffe Ijeller ^orbømme big, gaa l^en og Synb l^erefter iffe meere Saa tjaaber jeg ba, at be pelltænfenbe l^ar forftaact min goebe ZHeening rett, og oill af (tl^riften fierliglieb ub= legge bet paa bet befte; be anbre, [om maa[fee bilber [ig inb, at be æl[fer (5ub! mens berimob foragte beres Hæfte, meb [pob[fe rb og IHiiner, oie jeg erinbre Johannes Ørb: ^[te Johan: -^be Cap: 2obe vers, Øm nogen [tger: fjann ælffer (Sub! I^aber [in Z"cæ[te, l^an er en Cognere, thi bocm ber iffe æl[fer [in brober [om iian [eer, tjoo fan iian æl[fe (5ub! [om l^an iffe [eer? Hu ba, \aa maa jeg vcnbi mig til miji rette fjiftorie, f>aa bet man iffe l^aoer 2lar[ag at [ige: i^ans fortale er længere cnb ban rette fjiftorie; Dog førenb jeg enber min fortale, r>ill jeg ybmygft

25 ;.fortale " XV Y^mycjft»^9 fioi-lic3ft bo^e miiio i^øvæblo inoyloji'^f*^ "^^ ^ YØU'iff'S^ Cæfcrc, om 2bc ieing: ncmmlig: ^øi'ft, at be tillabcr og excufcrc mig, at jeg ubi min rotte 31*^cbranb5= ^tftorie l^ift, og I]cv, l]dor jog finder for gott og HobDOti«bigt, at rywc noget af mit 10= og CcDiiets f^iftorie, faa piit bon tjaoer nogen influens og ODoreonsftemmelfe meb 3lbebranb5'tiiftorien, og f^dorlebcs er pafferet og arriveret mig og min arme altererede ftaffels ZTCober, efter ^Ibc' branben, og iivab ellers puplique og privat er os arriverede, fom efter mine ringe In^^fioifsr l-jaaber, ey at oære mine ^^øygunftige Cæfere uangenemme, mens meget mere r>iu fornøye, opmuntre og giore bem opmærffomme Ctji ffulbe jeg l7er bcffrioe min t^eele Cio«og Neonets«i^iftorie, oilbe bet blioe alt for oitloftig, og oilbe blioe en alt for ftoer Bog, mens berimob oill jeg funs anfore noget af bet alleroigtigfte ; (2bct : Saa gaar min aller«fierligfte og allerybmygfte bon ol} begiering ifær til be ^øylærbte og i^øyfornemme Denner og fierrer Patroner! at be oilbe gunftigfl antage fig min ringe, bog oellmeente og nyttige Sfrift, at i falb nogle unge Sprattobaffer og (Srønbffolbninger, oilbe rære faa ZTæfeDtife og meb beres fpobffe Cunger oilbe uuberftaae fig at angribe min faa uffylbige og oelmeojite Sfrift, ba at forfoare mig paa bet allerbefte; 3ngen af be fjøy^unftigfte læfere maa tænfe at jeg nben ^orlod og (Tillabelfe anføre biffe rebeligc og meget X)yrebal]re Stoere berømte ZHænb! fom jeg nu ftraj- t;ar ben JSrc at benæone, nemmlig : i>øy= æble og fjøylærbte fjerr Conferentzraad Kofoed Ancker, Proteffor Jurisl ') ^øyæble og fjøylærbte ^r. Doélor Theoloeise ') Den berømte Retslærde Peder Kofod Ancher, død l"

26 fom XVI fortale. logiæ.munter I ^j fjøy^^'^l*^ og fjøvlcerbte ^err Juftitzraad, Profeffor Anatomiæ & Chirurgiæ, og General-Directeur Henningfen! ^) X>iffc (Engler af 2T(cnniffcr! tjar alle tilfagt at trøfte og forfoare mig i falb bet ffulbe giores betjoc at paafræoes ; De pill oenteligft nof labe beres næfeoiifen Spotten og (Slofer oære, og bei^olbe bem i bcres egen 5æffe, naar be feer at bet er ey raabeligt at ftribe imob faabanne (Tappere og "Dvrebalnv 2TCænb [om pill iiave ben riaabe for mig paa bet jorigfte at forfoare; Ctji ffulbo biffe ubeblioe fom bog ey albrig ffeer ba funbe bet I^ebe: Chrifti byrebare rb ; Mathei, Cap. 2(be: Marci Cap. {[te: Luce, Cap. ^9be: Johanni Cap. 2te: wo diefe werden fchweigen, fo werden die Steine vschreien, NB: Recle faciendo, neminem Timeas! NB: veritas v^incit, omnia Cakimnia Mendacium Finis; Sfrioerfeil. Bv. isiffop Barboe, Deres fjoye Eminenze I er nu Salig i f^erren l^enfooet: oar ben Ciib enbnu i idc, ben gang jeg begynbte at ffrioe betme min nærpærenbe 53og; ^) Dr. theol. Balthazar Munter, 1765 Diaconus og 1766 Sognepræst ved S. Petri Kirke, død ^) Vilhelm Hennings, f. 1716, død 1794, blev 1760 Generaldirektør for Kirurgien (Ingerslev, Danmarks Læger II ). "" C^ 3eg

27 &c ba 3eq er fob 2io. [i(8 af : 6. 23be Julii : [fiffeligc og gubsftygtigc 5^ofæl6rc. min Salige ^aber vat en lang Cib 2l Iftc ^^ulbmægtig paa Politie=fammcrct ijcr i Kiøbentjaon tps j r EtatS'Haab og Politiemelter Ernft : ^) og fibcn efter, bier) for tjans oelfortiente Capasfitæts beforbret til Syfogeb i St. Thomas ubi Weftindien foreftob vice-gubcrneurs Setienning en Cib ongefefjr af et iialv Hat; paa beneonte 5teb, Døbe }:ian effter et og 72 2lars forløb, fter at l^aobe oæret vice-guberneur ( t l}ald'2tar, i Weftindien, Døbe i^an bisoærre alt for tillig, ba iian meb alt og alt tilfammen Ijaobe fun oæret i America: ( et og et Ijalf»2lar. og ligger begraoeb i St. Thomas : : 2lars Gliber : 5ee jeg oar et libet umynbigt Barn af 5 V2 miiie fiere ^ienber og forfølgere ba i giør eber til Spottefugler og pafqville=magere ooer mig? 3eg taffer ber at 3 figer, at jeg er bog føb af Ctjri«ftelige ^orælbre, bet er jo en [tor Cyffe at ber fan roefes at ') Johan Bertram Ernst, f. 1663, død 1722, blev 1710 Politimester. (Fers. Tidskr. I ) 2

28 at væva fob af fromme 5oi^o?I*5r*^ ^ mens t^oorforvc falber i mine 5o>^cel<5rc gcmcenc og ringe Solf? er ba en 5iilb» mægtig ^aa Politic=fammeret, eller ( en Byfogeb i Westindien en gemeen Karl? Dog bet gaaer jer [om <5ø\cn, ber raaber fit eget Xlavn nb : fiere i^errer Spottefugle Deeb 3 ogfaa oel at i er af en ftor Byrb og 2tffomft, fom beftaaer af mange ælbgamle Htjner? (gbers ærlige J^err Stammfaber oar jo Sfoefliffer Pasqvinus i Rom, og [iben bleo ben gobe JHanns^familie og æble 2lffomft falbet Pasqvillemagere, be l^aoer mægtig ubbreebt fig fom (Sræffijopper forbum ubi Ægypten, og enbeligen frøbet fra Rom i Italien, og [neget [tg til Dannemarkes Residentz=5tab : Vog, jeg oenber mig igien til min nylig begvnte i^iftorie ; 21Iin 2Tfober I^ar tit repetert for mig at ba jeg oar et [pæbe Barn, i'fal jeg l7ade Dærct ouermaabe [oag og Sygelig, faa at fyin albrig troebe at jeg I^aobe funbet opnaaet i et parr ^lars 2llber, ITCens ben [tore (5ub tænfte * et anbet, og l^ar iabt jnig opnaa * et Hiber af 65. a 66 2lar! og berooer, bon Ciib jeg neppc car bleoen 5 2lar gammel, og min ^abcr oar J"Jyligen fommeb forub til Deftinbien, tl^i I^acbe l^an leoet [fulbe min ZTTobor og jeg klaret berefter, rcift ooer til l^am i St. Thomas: Dette [amme l^eele 2lar min 2Tfober maatte blioe ooer meb mig l^er i Kiøbentjaon, (tl^i oi funbe ey folge meb l-;am bengang forbi at ber oar ey Ihim i Kal^iittcit forbi Guberneuren meb [in Familie Ijaobe optaget alt Hummet paa Sfibet.) leoebe l un meb mig meget fummerligen og fnap bog l^ialp t»or ^erre [om l^un [aare frygtebe og l[febe at l}nn vat flittig og 2lrbeb[om, at l^un [yebe og [tacf Sætter o^ for ^olcf og altfaa [at l]ele nætter op, og fortiente os oores 5 be, \aa at oii ey leeb i^unger eller Cør[t, og [log [ig ganb[fe honnet igiennem, bet l^enbte [ig en Dag oeb [amme Ciiber min ^aber oar bortreift, at < en

29 ( en 2T(an& [om vav os noqct bcjtægtct ; (* folgtc nogle æff jøe til Sal. I)o6lor Dyrkop, ') ba min JTJobcr gao mig og min [obifcji-bcirn Iod at fornøye os vcb at [ec ^øct blcd læffct af Dogncne, >crr Doclor Dyrkop giorbc os Børn ba noget til gobc, [om man nceb at Børn gierne fornøyer [tg oocr, oii lob os ba ey nøye meb benne 5or= nøiel[c at [ee l^oorlebcs Bøet bleo l]i\ict op paa lians Coft, mens bengang en Dogn bleo leebig, oar vi alt for nysgierig for at probere Dores fonft i at Kiøre, beneonte mit [øbffenbarn forførte mig liertil, fjeftene [om mærcfebe at oii oare funs puffere i Dognmanns=Kon[ten, parerte os fun meget [let mens bleoe løb[fe og gatlne og rennte meb os fra Doc: Dyrkops port af, og liige til Studie»gaar= bens 2T(unr, oii oilbc juft i Dores 2lnge[t ijaoe [prunget af Dognen, te^i oii uare juft ey ret [tore Belte, man meget forfagte, ba v'n i bet [amme 'iaae oores 5rel[e, [om oar at en [fierenlilioere lob [in Slio Karre [taae, og tæncfte at befrie os af Dores 5<ire 'iom vav oirfeligen iffe \aa ringe, tl^i iiavbe lian ey l^iulpet os og l]olbet tapper i^cftene, ba iiavbc bet ganb[fe pi[t fo[tet os oort Cio, te^i oor befriere [om oar meget bebre Krigs jelt enb v'xi, greeb I3e[tene meb [tørfte force an, \aa at be [tanb[ebe, og l]ialp os af Dognen I^eftene oare \aa [tore [om (5arbcr=l7e[te, og Dognen vav [tor [om tjaobe l-jaft nyetig et [tort æ[[ paa, [om Dor DcU ^aa [tort \om et bobbelt Bønber æ[[. 3mob *) Bian vav Dagt^IlTefter reb (Barberne til ^æft, og t^acbc ilillabelfe at fcelge nogle oef[ Bfee til bcftentcre. V) Heinrich Diirkop, f. I671, død 1731, 1712 Sognepræst ved S. Petri Kirke. Hans Præstegaard laa paa samme Sted som den nuværende paa Hjørnet af S. Pedersstraede og Lars Lejstræde. 2*

30 ; 3mob ( nben af klaret (724. T)&bc min,fabcr F'riederich Reifer t Weflindien paa Oen St. Thomas : Zfiin TXlobav vav ganbffc utrøftcug oocr t^ans Døb, tl^i i^an Ijaobe bcftanbig t>iift ftg imob min ZHobor [om vav i^ans juftrne [om en ficrlig og ITlaqdoa ^EgtcfcUe ja, l^an par fommet Dcb (Subs Haabc faa oiit i l^ans Cl^riftcnbom, at I^an ci allenifte ælffebe iians Penncr l^r»ori tjan funbe tiene fin ZXæfte mens Ljaobe cnbnu lært en meget Digtigere og ftørre Konft: rjcmmlig at ælffc fine 21 rgefte ^ii^nber 2lf et reent I^ierte, ja tiente famme oeb Cevligtjeb meget 3r)riger enb fine Dcnner, berfore og l]ans Fiere,frelfere falbte l^annem foar tiilig i i^ans f^errligfte og æoige Hiige (Lili l}an bleo ev ælbre enb ongefel^r 4U 2lar, tjan oar 5øb 2lar (683. b. 30. Septbr. og Døbe i^enimob ubgangen af klaret (724 : ZHin 2TJober fat berefter ufe i 2be 2iar, nemmlig fra (724. inbtil (726. Da l^un ba efter (Subs Dittie inbtraabte i et XX\t ægteffab meb tjenbes 2ben 2T(ann,.^err Johann von Asperen, ^) Borger og 2tmts Chirurgus i Kiobenhavn; ( en ^arbrober af De 2be 23røbre: I3err Juftitzraad W'ilhehTi von Asperen, Kongl. Cio MedicLis og ^err Juftitzraad Jacob von Asperen Byeffrioer i benne Kongl. Recidence Kiobenhavn: Diffe 2be æbele, rebelige og i gobtjeb mob > nfer og ^aberløfe, ZlTageløfe ZlTcenb! raabte I^enbe altiib til bet befte, og næft (5ubs biftanb oare ^larfag til bctte (Siftermaal, fom ben 2tUer=fjøYefte og meb alb Cyfe og Delfignebe: nemmlig fra (726. og inbtil (735. l^a min Stebfaber r»eb Æen Salig Døb ^) Johan V. Asperens Brodersøn Mathias Vilhelm v. Asperen, f. 1685, død 1751, blev 1737 kgl. Livlæge og 1739 Justitsraad dennes Broder Jakob Frederik v. Asperen var Byskriver fra 1752 til sin Død 1759.

31 Døb Ijcnfoo i Berrcii! oo, min ZTTober ba til 2bcn og ftbftc qanq otter bicd nfc igien. Hu r>enb(?r jeg mig til ( en af bc r>igtigfte ^enbel[er fom jeg E^ar opleoet, nemlig : Cil Kiøbenl^aDns'ftore llbe= branbs Jammcr^fulbe bcffrioelfe : 3eg agter ey at ffrioe anbet cnb iivab [om mine Salige ^orælbre og jeg felt> meb egne Øync tjaucr [eet: Den ftore "Mbebranb begynbte i klaret n28: b. 20. ()clbr: om 2lftenen Kl: o: og Ænbtes imellem b. 23be og 2^be Oftbr: om ZTTorgenen ; bemelbte 3Ibebranb begynbte i et ^iørne Buu af en (5abe fom Dor ben gang til, og falbtes St. CIemmcii=ftræbc, fom Ijaobe Haon af en ælb^gammel KircFe St: dementis«kircfe, fom ben Ciib allerebe for mange tlav vav Heb«brub: Samme f^uu^ l}vovi ben ftore 3Ibebranb begynbte nar, naar man gif op til Defter=Port paa penftre Baanb bet aflerførfte lige ocer for Defter=Port og Dagt=Buufet : ^) Xflan ') Ilden udbrød i Lille S. Clemensstræde, der stødte til Volden lidt norden for nuværende Frederiksberggade. Hvor den yderste Del af sidstnævnte Gade nu er, laa indtil Midten af det l6. Aarh. St. Clemens Kirke og Kirkegaard, men her var bebygget Den Ejendom, hvori Ilden udbrød, betegnedes da som Nr. 140 og 146 ved Vestervold og var Hjørneejendommen paa venstre Haand. naar man ad S. Clemensstræde gik til Vesterport. Ejendommen bestod af et større Hus ud til Vestervold med Bryggeri i Gaarden, et Lejehus lige paa Hjørnet, hvori Marketender Peder Rasmussen bode, hvis Barn afstedkom Ulykken, og tre Huse i S. Clemensstræde, der vare udlejede til Hønsekræmmer Edvard Grentzner, Bødker Iver Olsen og Snedker Lars Thorbjørnsen. Ejerinden var Signe, Boye Hansens Enke. Af Tillæg Nr. 1 ses det, at Reisers Formodning om, at det er Lysestøbningen, der har fremkaldt Ilden, ikke er rigtig. Det Hus, der blev opført paa Stedet efter Branden, fik følgende Indskrift, hvori ogsaa Praasen omtales (Ny kgl. Saml. i Kvart Nr. 682):

32 Zflan anførte 2bc 2iar[agc>r Ijooraf ^Ib^n begynbte: ben iftc oar at Børnene I^aobe forlanget nogle [maa profer af.forælbrene og ben gang be I:jaDbe famme becfommet, misbrugte be bem, gif op paa Cofftet, og af en meget ffiøbes= lø^iiab og Uagtfoml]eb fanbt paa en farlig plaifer, 2lt tænbe Spinbeloæoen [om [at i >obc Cai unber bet gamle Cag: ilogle førte en anben 2lar[ag an, at nemlig: fter= [om be pare Cyfeftober Sold og oare oeb at [tøbe y / ba bet gif UlycFelig til.. \aa at dællen jlog op i fforfteenen, nu par [amme meget bryftfælbig, '\aa at [forfteenen braft i flyffer, og [atte bet Ijeele juu i Cyé ue, *) oq bette [ibfte er oel bet troeligfte, tl^i at Børnene [fulbe liaoe af llagtfomtjeb tænbt 3lb i Spinbeluæoen, funbe enbelig r>el oære *) i7uu 5 Daerten og t^ans I^uftnie Dtlba t beosytibelfert ey lu!fc op, mens l^olbte haabe DinbeDes=Iuernc, og (Sabe Iløreii absolute faft titluffebe, Saa ftrar ben Dagttjarenbe Officier bette faae, Haabtc tjan i ftørfte passion og ØDcritlelfe: Sdjieft ben (Eeiiffcls ferl iibern Rauffen in feyitem Baufe, ipenn er nidjt aufmadjcn ætll: Sfyb ben Piecels far! it^iel i fit SfuW^, naav t an cy n?tll ucfe op; luens uen ben ffrecfclige ue ribfte at opluffe; Stat Læser, læs og græd, see hver en tøddel tegnet, Du seer udi mit Skildt den gamle Stad staar blegnet Ved ildens store magt, som icke tusind aar Kand vinde op igien, som skeede ved det saar. Min Formand brendte først ved en foragtet prose, Da moxen Kiøbenhavn gik over udi il. Bedrøvet Læser, føel, om ej Din Skoe med Hose Kand føle brandens vold. Gud dømte, tie nu stil. Den Ejendom, hvori Ilden udbrød, blev efter Branden lagt sammen med dav. Nr. 238, der ogsaa gik til Vestergade, og med Nr. 243, og af dem fremkom nuv. Nr. 25 paa Halmtorvet og den tilstødende Hjørneejendom ud til Frederiksberggade; midt igennem dem har den smalle S. Clemensstræde gaaet.

33 mellem ocero muclicj : ZHcns boa efter 6c fleefte ^oipcs ZHcening, fom ben <riib leocbe, vav bet t>el fan et foregidenbe at '\i\bi Sfylbcn paa Børnene, for at blioe befriet for ben [tore Straf ber be (Eiiber oar [at jpaa Dorne Sold, naar be af [fiøbe5lo5l]eb Jlbløs foraarfagebe; ITiui Salig ZHober aflagbe ju[t eti Be[øgel[e iios en Brygger-^nfe oeb HaDn: 2T(abm. Vals, ^) [amme ( ncfe [agbe bengang l^un Iførte (Trommen, til min ZHober : Ipab? r floffen alt ste? (Dægternes pioen, og branb! branb! raabeti, efter Sæboane ey Iføres, tl^i Dægterne fommer Dinter lifterne ey før enb Kl. 7. paa beres Pofter) berj^aa ^aac l^un f>aa [it Comme lltjr, (Dl Kloffen er iffe meere cnb 6:"') Det er 3lblø5; Det blcd I^erpaa en forffreffelig CYB"i"9 i l^enbes Brygger^ (5aarb, I^un og min ZTTober, løbe begge meb ^rygt og bæoen i (Saarben, De 'iaac en græ5[elig Cue op[tigenbe bag og tæt vcb ÆmJens Deebl7ammer: iun begynbte bøyt at [frige og l]yle: 2U i^erre 3^[us! J^lTin ueebl^ammer brænner, l Dor [fal ieg f]en, l^oor [fal jeg l^en,! 3^g elenbige ZlTenniffe, ZlTin 217ober fulb af beftyrtelfe, bøb [ig til at rebbe (gncfens Sølotøy, I^oilfet l]adbe [nart og[aa [feet, ') Madame Vals (Hvals) er Enken efter Brygger Niels Pedersen Hval, der bode i Nr. 135 i Vognbadstuestræde, der nu er delt i Nr. 23 og 25 i Frederiksberggade og altsaa har været en stor Ejendom, imellem Mikkel Bryggersgade og Halmtorvet. ') Angivelsen af Klokkeslettet er forskellig. I Forhøret (Tillæg Nr. 1) opgives lidt over 7, Nyt hist. Tidskr. V, 286; Kl. 7, " Jon Olafsen i Danske Saml. II, 71 7 og 8. Derimod har A. Hejer (Friederich des Vierten glorwurd. Leben II 191 : Kl. halv 7, hvilket stemmer overens med Reiser, og det er sandsynligt, at dennes Opgivelse er nøjagtig, da han fortæller den Omstændighed, at Vægterne ikke vare komne paa Gaden endnu, da Trommeslagene fra Vesterports \'agt hørtes. Urene gik selvfølgelig ikke ens.

34 ffcct, om iffc i bet fammc Olbsluen Ijapbe vanbt fig, og immer bcftan(5ig meb en grufom l^eftigl^eb tog altib mcerc oa mccre og til, og formebcift en I^eftig 5torm [om fom bertil, gif log f>a<x Deftcrgaben, ^) og inben en Cimes Cit^ var forløben, l^uffertc forffreffeligen i [amme (5abe \aa at l^enimob Kl: u. laa alt mine ^orælbrcs I^uug i 2lffen. ^) Det Dar en ftor Cyffe af (5ub, 2lt Æncfen iffe oirfeligen refolverte at fly^ '^i" ZHober l^enbes Solotøv, tl]i i falb l]un I^aobc [amme annammeb, maattc t)un biavc [part til bet l]dor bet oar bleoen, og følgelig fan I^aobe oæret Ijcnbe til ftørfte ^ortreb, tl^i enljoer I^aobe nof meb [tg [elo og [it eget (Sobs at beftille, og l\vab [om iffe blet> af ben gruelig 31blue fortæreb, bet bleo bog af ^Lyvc-- jaanb bortftiouct, og os arme 2T(enni[fer alle meget ilbe berøoet tt^i benne gruelige Humor \om vav [nart noget at ligne meb Jerulalems 3ammerlige og [freffelige ^orftyrrelfe, tænfte ben < ejie iffe paa b^zn 2lnben, og ingen oar fit Cit) [iffert for biffe benæonte Høoere og 5atan5>Z]1enni= [fer;^) XXu, min 2T(ober fom ba l^iem ongefer Kl. t^enimob 7. og giorbe 2tn[ta[t til ub-^lyttningen, l^un [agbe ba til ett [om oar til ^e[t, og [yntcs at tjaoe noget oeb ^^nftal«terne *) Vestergade begyndte at brænde Kl. 9 iflg. Jon Olafsen ogbrændte paa begge Sider Kl. 10 (Nyt hist. Tidskr. V 287), hvorfra Ilden hastig gik til Gammeltorv og S. Pedersstræde, uden at der var gjort noget forat stanse den ^) Johan V. Asperens Hus er nu Nr. 1 i Larsbjørnstræde og^ Nr. 14 paa Vestergade, lige over for»tre Hjorter«. ') Fra selve Politimester Hans Himmerich have vi en Beretning om, hvor lidet man under Branden kunde stole paa fremmed Hjælp. Han ejede en Gaard paa Graabrødretorv, nuv. Nr. 16. Hertil kom Ilden Torsdag Aften imellem Kl. 4 og 6 (D. Saml. II 80). I Anledning af, at alle hans Papirer brændte, skriver han nemlig (Indlæg

35 terne at befale; IViin (Sub, l]uilcfe jlette ^Inftalter l^er er, man aaaer fra et fjuu^ til bet anbet og rioer (laafteencne neber f>aa [amme, f>aa bet 3l^5liien fan beslettcre antænbe ^uufene, tjan foartc min 2T(ober [uffenbe og ganbffe for«[agt: Ber er [let ingen i^ebning meer at oente, forbi vxx ingen Vanb I-jar [om fanb for[laa, ') \aa l}av og allerebe ~Slben til Sæl. Tegn. 21. Jan. 1729):»Det var længst fra mine og Andres Tanker, at Ulykken skulde kommet til mig, helst som en Del af Borgerskabet flyttede deres Gods ind til mig, som desværre blev i Ildebranden hos mit eget. Men som Ulykken saa hastig og uformodentlig overfaldt mig og Naboerne paa alle Sider, saa den ene af os ikke kunde hjælpe den anden, træffede Ulykken for mig, at jeg ikke havde et Menneske hjemme af mine Folk, ti de med Heste, Vogne og Skiffer vare ude den hele Nat baade ved Ilden og at bjerge for andre (Juds Børn, saa jeg selv næppe fik bjerget saa meget, jeg kan hvile det syndige Legeme paa, og ganske lidet at skjule det med. Ellers kunde man nok faaet dem, der anmeldte sig og vilde redde, men det var kun for sig selv, de bjergede, som jeg og andre Guds Børn har nu Prøver af. ti de beholdt selv det, dem blev betroet. Da Ulykken nu saa hastig og uformodentlig fik Overhaand, saa ingen mere Redning var at vente, nødtes jeg og min Kone at gaa fra alt det andet forat bjerge Livet og føre det derfra som et Bytte og efterlade Resten.«*) Grunden til, at der intet Vand var i Vandrenderne, var, at Kommandanten Grev Sponnech benyttede det til dermed at fylde Peblingesøen, der havde været tømt, fordi den var l)]even udgravet til sin nuværende Form. Han vilde ej heller uden Kongens Ordre aabne Vesterport, forat man kunde komme til Vandet i Stadsgraven, da man frygtede for, at Garnisonen skulde benytte Lejligheden til at desertere. Der var altsaa i Begyndelsen ikke Vand at faa uden af Brøndene og af Rendestenene, men de smaa Gader, hvor Ilden først udbredte sig, S. Clemensstræde, Vognbadstuestræde. Antiqvestræde. Hellig Korsstræde, vare saa smalle, at Sprøjter og \'andsluffer alligevel vanskelig kunde have kommet til (D. Saml. II 72 73)- Disse Gader havde vist med Vindretningen, som den var, været for-

36 10 Jl^oii taget ffrcffelig ØDcrljaanb ^aa at Braii^'Majoren forfagcr og bc fl>-'cfte af lians *io\d, til mcb ^aa er og nogle beffiencfet, [om [}av faaet en i^uus vcb et CiigsbegraDolfe af beres fanimerater fidor ^cl bleo tracteret:^) 2Lt v'xi ^1aD^e ZTTangel f>aa Danb, at man graoebe efter J^enber om oar forfalben og ffulbe legges llyc inb igien, og for benn^ 2^ar[ag I^aobo bz taget Danbet bort; ongefeljr lientmob ZHorgcnftunben bleo førft Defter port 2labneb, for at be«fomme Danb til iiielp af Stabts (Sraoenn, fom man oar pircfeligen Ijcyft trængenbe til, X>or ftore liøv Salige Kong Friederich ban -^be: Dor fromme ^aber, ja fen Konge uben lige! fom ogfaa i ^Ittert^øyefte Perfolin neb 3lben, b^an faae paa bet oeemobigfte op til jimmelen fuffebe og græb, faa at man funbe fee (Eaarene Hinbe neeb af Vens BoUige tabte selv med rigelig Vandforsyning, især da det fremgaar af Forhørene, at det varede længe, inden Sprøjterne kom til. A. Hejer fortæller (II I96), at Sprøjterne allerede vire ubrugelige Torsdag Morgen. ') If. A. Hojer (II 192) havde Brandfolkene samme Dag prøvet Sprøjterne og vare for en Del dels berusede,»som det paa saadanne Dage er sædvanligt«, dels trætte, saa mange ikke vidste, hvad de gjorde, andre rolig gabede paa Ilden eller endog søgte Vin- og Ølhuse. Politimester Hans Himmerich har ogsaa klaget over Brandfolkene i en Forestilling til Ivongen af 17' Nov., men i den saakaldte kombinerede Kommission, der blev nedsat 24. Oktober, fik han Bebrejdelser, fordi han fremkom med Beskyldninger mod uskyldige Mennesker. Han skrev derfor bl. a. 22. Nov. til samme Kommission:»Hvad jeg om Brandfolkene og det til Sprøjterne ordinerede Mandskab har meldet i Almindelighed om deres strafværdige Forhold ved at gaa fra hinanden baade for at bjerge deres egne saa vel som og deres Velynderes Effekter, det er sket forat faa en haardere Straf dikteret for saadan Formastelse, end hidindtil har været, i Tanke, det da og derefter skulde føde Effekt til større Lydighed. At jeg har meldet om Taarnvægterens Forhold, er heller

37 fjclligc Saloebcs'finbcr, bétte bcoægebc os faalcbes, at uii alle g,taib oq Raabte: 2lf ^Uerl^cUigftc (Sub! :>lucntaabia= fte Konge! Ejiclp os, i^iclp os, Der blav ba giort mcere 2lnftalter mens bet funbe bog ey ijielpc, 3lben avancerebe immer meere og meere; Zfi'in ZHober vav nn fommen tjiem, vil befomme en ftor Btelp meb r>ores Meublers ubflytning faa at vu fif bcm alle lyffelig ub, og bette l^aobc oii næft <5ub, ^err Paftor Schreilier Sognepreften til St. Petri Kircfe ^) til at taffc, tt}i l^ans Uons vav en gob Vanb CTf ikke saa meget sket for hans Forseelse i Særdeleshed som for Konsekvens for de andre hans Kammerater paa lige Post, ti hvad ham angaar, saa efter foregaaende Examen befandtes det, at han vel ikke saa betimelig har klemtet med Klokken til Varetegn, som Ilden skal have ladet sig tilsyne. eftersom der fra Vagten fra Begyndelsen efter erholdt Kundskab skal være tilforn sket Allarm ved Trommeslag, og hans Forseelse dog ikke været nogen stor Aarsag til Ildens Fremgang, hvorfor han og af mig i Kommissionen paa hans Hustrus grædende Forbøn, efterat jeg det offentlig havde tilkendegivet, blev af Arresten løsladt. De øvrige Poster om Vognmændenes Efterladenskab i at føre alt det Brandredskab til behørige Steder har jeg forestillet, som det i sig selv er, og beder derfor, det ved Deres behagelige Forestilling derhen maa ske, at de efter Forhør hver for sig vedbørlig i Tiden derfor maa blive ansete, ligesom jeg og herved tjenstlig vil have de øvrige Poster anmærkede, at de til ønskelig Exekution ved Deres Rekommendation maatte naa Fremgang, saa vidt De finde til det gemene Bedste. Og paa det Ingen skulde tænke, at jeg enten direkte eller indirekte har haft Hensigt ved min Forestilhng til at gravere andre med Beskyldning end de skyldige Brandfolk, hvilket jeg hverken selv tilforn har kunnet forestille mig at skulle ske, mindre derover mig for denne høje Kommissionen har kunner beklage eller det angive, saa kontesterer jeg det ydermere herved.«1) Mag. Mathias Schreiber blev 1712 Diaconus og 1731 Sognepræst ved S. Petri Kirke, Konsistorialraad 1736, døde Hans Hustru var Mette Marie Burmeister. Diaconens Bolig var da Nr.

38 : ^2 Jé^k. af min ZTTobcr [om vat meget dci bcfienbt meb Dennem, benne fromme og rejmige 5ogne=Prccft [enbte alk l^ans Sold, Kubffer og (Tienere, faaoelfom (Iienefte=piger meb beres ^Irbeybs Dogn, og abffiuige gange mcb fulb æff bragte bet altfammen i Proeftens (Saarb, I:^Dor bet bleo Del foroaret i l^ans ftuer, ber oar cnbnu 2be Per= fof]ner, t^ooraf ben ene oar Informator i [amme (Saarb oa ben anben l^aobe forbum logeret i oores juu, og oilbe ogfaa rebbe l)ans gamle fjuugoærtes Meubler! be= næonte Berr Confiftorialraad Schreiber Relblverte ba cnbelig i fulb beftyrtelfe at flytte alle tjans Mobilier, \aa-- celfom og mine ^orælbres beres alfammen i St. Petri«Kircfe llnber Orgelværcket, og ifær oar l]an meget flittig og geffefftig at rebbe Ijans meget prægtige Bibliothecke : l^dor ba ev allene alle ftoele Unber Orgelværcket, men enbogfaa gan«gene, og mange anbre Stoele i benæpnte Kirfe, blcoc reent opfylbte: 3 benne 3nbflYttning i Kircfen rare fjam meget bebielpelige, Ijans egen 3omfrue Softer, Informatoren oeb Ijans > ncfel eller Sønnc 5ønn, og Cienere; 2TIens XB alle biffe Meubler: baaba B( r. Paftor Schreibers og mine 5orælbres, tilligemeb præftens tjcrrlige og [fionno Bibliothecke, blec alt [ammen roent i Kirfen opbrænbtc og af ben græsfelige ue jammerligen fortæreb: ZTtin 3al. ZTTober befomm albrig bet ringefte ftyffe meere at [ee af benbes Sager og Mobilier: Hu oill vi labs j«r. Confiftorialraad Schreiber en liben Stunb oære i Hoe, meb at inbfløtte og inbpaffe [in [tore Bibliotheke i KircFen, meb [ine alle-- rebe benæonte Per[oner, og venbc os libet ben til l^ans Stue 38 i S. Pedersstræde ved Siden af Præstegaarden, men blev efter Branden udlagt til Kirkegaarden.

39 Stue, l^dorlc^cs bet gicf tjcnbo, oærenbe benne Ciib ; Den qang, nu ben l^aloe Deftergabe ftob i * en forffræffclig ue, og ntine ^orælbres juug, [om [tob paa Weftergade og omfring ftore Larsbiorenftræbe, [om par, og er enbnu, et tjiørnc'buug! (Som nu til Dags E>( r: Turin Kanbe» [tobcr41te[ter tilt^ø-rer) forffreffeligen brænbte faibt gaolen enbeligen nceb, og gao en forffrecfelig bulber, n gammel Cienifte-pige min IHober I^aobe, [om for og efter ^Ube«branben, tientc t^enbe i alt 37 2lar: bengang t^un ^aac at vov Buu ^ falbt neber, ttji liun [toeb i ar5 Biorenftræbe uben for Urteboen [om ben gang 51. ji r. Krich ') tiu Iførte, falbt l]un neber paa fortoget, og befom en Apopk'xi, eucr et Slag af ben [tærfe ^orffræffelfo ber \aa tjaftig ooerfalbt l^enbe, ber oare ba juft til \cs(i ( bele og ZHeblibige ihenniffer tilftebe, [o.m bragte l^enbe i Klæbe= boberne tjos ^ r. Staclts Chirurgus Hesf, [om oar i 5r)oger[fab meb mine ^orælbere, -) og blec altfaa Cycfe«ligen bragt til rette, og Reftitueret igien; ftraj- efter bette car forbi, fom en meget frecf Solbat looenbe ba juu[enc i ftore Larsbiorenflræde brænbte, og pafferebe igiennem liben Larsbiorenstræde, l^oor nogle ^olcf hoebe [om oare mig noget beflægtebe, raabte og [frey Ijovt bi[[e Ørb: ^aa Z\bif: Der Ceiiffel l^ol all bas ^eur! So oiel 5<2uer and] ba ift, [o fann id) bennod) nid^t [o oiel ^cuer be= fommen bamit id] meine Cobacfspfeiffe an5unben fonne; Det *) Urtekræmmer Simon Krich bode i Larsbjørnstræde Nr nu en Del af Nr. 16, Hjørnestedet til Studiestræde. ^) Johan Henrik Hess tog 1713 Borgerskab som Kirurg, blev 1715 udnævnt til Feltskær (Kirurg i Militæretaten), se Ingerslev Danmarks Læger II 225. Han bode i Klædeboderne Nr. 5, nu Skindergade Nr. 40, og var gift med Maria von Asperen (Giessings Jubell. III 200)

40 ; i)ct Cl* : DicBDclen fom i all t>cii 31fe, Saa mecjcn ^Ib betog er, \aa faun jeg bem uagtet bog cy befommc ^aa meqen 3lb at jeg fauu faa min Cobacfs^pibc tænbt? Denne fjaus Uben=5org! I^aobe oell iffe mange prægtige og glimmrenbe mobilier, at fræurfe og befvi^were fig ooer (tians MondoLir og (Seoær unbtagen) faa bcftobe Ijans Ijerrlige Soeffab oeu af en fort og befmurt Cræftoel, og en t^øy^raoenbc meb ^itt befmurt fort glenfenbe 5foc«byrfte, og følgeligen for bens 2lfgang funbe fooe roeligere enb Dti anbere fom miftebe faa mange foftbare Qling 5rue Confiftorialraad Schreibern gif omfring i Præfte Recidenzen IjDor nu Deres ^øy<32i"dærbigi:jeb B r: Paftor Manthey ^) boer i St. Pederftræde : og oriebc I^enbes E^ænber mebens t^enbes ZHanb oar i Kirfen, nu I^olbte l-jenbes Karret uben for porten, i bot famme raabte l^enbes fubff mob en liccl fortoiolet Stemme paa platt Cybif: Haar ^ruen ey viu. fomme ftrar, og oiu ftigc yaa bet t^aftigfte i farreten faa maae jeg, og fjeftene af benne græffelige Høg og Damp crepere og maaffe fnart recnt opbrænbe: Vif^aa b^nn bæoenbes og fulb Alteration Soarebe: ITcin fiere Chriftian, llu bette yeblicf fommer jeg: Ejer er«fores iivab en ftcerf oocrmaabe Alteration fatut foraarfage, tl]i i ftcbcn * et meget prægtig Speyl meb en tycf masfive SøIO'Hamme, fom l\avbq foftet mange penge, og ftoeb paa l]enbes Hattboer, fom I^un funbe Ijaoe rebbct, tog i[nn i fteben for bette: en gammel Syltefruffe, og en 2tlen i ^ænberne og fiørte bort til [tore Kiøbmagergaben, 1) Ludvig Manthey blev 1775 Diaeonus og 1793 Sognepræst ved St. Petri Kirke, døde 1813.

41 ^ruen : Ijos ben gaiuj Icocnbc, nu Salige /fnic asfcsrorincle Klare, ') lige for Silcfcgabon bcimc,^rue, bkv fiben noget * fter 3l«>ebranbeu 2beii gang gift meb ji r Canzcllicraacl Harboe en fætter af Deres fjoye Eminenze fjøyæble og fjøvlærbte ^err Bi fkop Harboe! ^) Som (Sub oære looet enbnu leoer; ZTTen? l\vab mobte nu 5rue Paftorinde Schreibern? p^a Va^an raabte en ZTTanb af Cybffe 2T(ee» nigl^eb, ti( l-jenbes fubffer meb l^øv 2^øft [aalebes: joib ftille! Bolbftille! 'iaac meb angeft iibaf farreten, og befalebe Kiibffen at l}an ffulbe t^olbe ftille, I]un abfpurgte ba benne JTfanb, l7dab l^ans begierenbe oar? l^anb foarebe ipaa tyblf: 2U for 3efu Cl^rifti ffylb tiuab mig at Deres fubffer maa venbiz om igien tilbage meb mig, ZlTin fone er i ben E-jaarbefte barns^høb! og Jorbemoberen er juft nu I70S f^enbe, og nu ba uores gienboers I^uufe brenner, faa flaaer be greffelige uer ganbi'fe fælt inb af Huberne til os, faaer jeg nu ey Deres Dogn faa maa l-;un paa bet jammerligfte i bet ^æle 3Ib omfomme og leoenbe meb bet enbnu ev til Dærben føbte ^fofter blioe opbrænbt bønnl]ør mig at (Sub i Døbstiime og l^enbe oilbe Haa-- bigft bønl]øre, ingen I^vrfubffer fann jeg faae, om jeg enbogfaa oilbe gioe (o. 2\blr: for en eenefte tour, tl^i al= ting ') Johan Ludvig Klare, født i Westphalen, tog 1706 Borgerskab som Silke- og Klædekræmmer, blev 1725 en af de 32 Mænd, Assessor i Politi- og Kommercekollegiet Han ejede Nr, 111 og 112 paa Kjøbmagergade, der efter Branden lagdes sammen til een Grund, nuv. Nr. 11, og hvor Kongen lod Bygningen opføre som Prøve paa Mønstergaarde (Suhms Ny Saml. II 43). Han var gift med Marie Balzer. '') Christian Ludvig Harboe, Arkivsekretair 1729, Stempelpapirsforvalter 1731, Kancelliraad 1739, født 1693, død 1769 (Giessings Jubellærere II 2. Stamtavlen til S. 260, A. D. Jørgensen, Udsigt over de danske Rigsarkivers Historie S. 160.)

42 : tiim er i 5tabcn i fulb Alteration og allerftørfte bcftyr' tclfc: benccontc ^rue Pallorinde, 5tecg bcrpaa [trar iibaf Ijcnbcs Dogn, laantc og oocrloeb bcnm vnfoærbige ITfann ftrof tjcnbcs Karret, mcb benne befalning til Kubffcn: at Ijan ffulbe tage [ig felo, ^eftene, og Karreten r>el i agt, af yberfte formue 'iaa meget I]an funbe, og onffebe, at Dor )erre oilbe beffyt^e og beoare bennem, i7un bcgao fig berpaa til So^ibs til bet benæonte 5teb paa ftore Kiøb«magergabe Ipor benæonte ^rue Asfesforinde Klare boebe, for at oilbe oppebie l^cnbes ZHanbs Hæroærelfe; Hu, ^ r: Paftor Schreiber oar oeb benne itiib enbnu i St. Petri-Kirke, oeb lians ^Bøgers inbpacfning, ijan bleo ber fnart alt for længe, nemlig: ben gang tjan fomm ub af Kircfen og meente at gaae enbnu i iians Præfte^Refidenze \om vav ben Ciib i St. Pederftrade Heft op til præfte^refidenzen IjDor nu ^( r paftor Manthei boer, fj r: Paftor Schreibers Relidenze oar i be Qlibcr ey nogen bygning til (Saben: mens berimob en ftor bagbygning i gaarben, en ftoer gaarbs Hum broelagt, l^dori mitten befanbtes en ftoer 2T(uuret Cyftljuu^ meb ffiønne grønne Cræer omfring famme : 3nb i benne l^ans Daaning oilbe l^an tjaoe oæret, mens (D! Dee, ben ftærcfe 31bslue forbøb ham bet, tlji gienboernes juuge ftoebe alle» rebe i ' \% Cue, og omgao og befpenbte fjans gaar runbt omfring: JDab oar nu l^eroeb at giøre? (5oeb ^aab vav tjer meget byre! Det oar jo ooermaabe for«ffreffelig og gruelig: at brenbe leoenbe op: Zfiens [om bet meget l^errlige og gylbene Ørbfprog Cyber: Xlaav Høben er allerftørft, Saa er ben fromme (5ub allernærmeft ian toeg jpaa bet iorigfte fin (Eilflugt til bønnen, fom b^an faa meget tit og ofte I:]aDbe Recommenderet os i tjans præbifener paa Prebifeftoelen : beftormcbe be ubeffrioelige og