Projektforslag for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme

Transkript

1 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Projektforslag for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme Fjernvarmeforsyning af områder ved Søborg Hovedgade, Gladsaxe Erhvervskvarter m.fl. Fjernvarmeudbygning i September 2014 Udgivelsesdato : 17. september 2014 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt : Thomas Engell, Gladsaxe Fjernvarme : Carsten Monrad, Force Technology A/S : Pia Vendelholt Christensen

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND Indledning Ansvarlig for anlægsprojektet Formål Plangrundlag Organisation Forundersøgelser Forundersøgelser Arealafståelse og servitut Myndigheder Forhold til anden lovgivning Normer og standarder 6 2 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET Anlæggets hoveddisposition Forsyningsområde Kapacitet og belastningsforhold Forsyningssikkerhed Anlæggets hoveddisposition Dimensionering Materialevalg og konstruktionsprincipper Anlægsudgifter Tidsplan for projektets gennemførelse Forhandling med berørte parter Tilknyttet projekt 12 3 SAMFUNDSØKONOMI Samfundsøkonomi og miljøforhold Samfundsøkonomisk resultat Miljømæssige konsekvenser drivhusgasser Energibesparelser 17

3 Side 2 4 SELSKABS- OG BRUGERØKONOMI Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi - følsomhedsberegning Varmeforbrugets udvikling i projektperioden Områdeafgrænsning Øvrige parametre i projektperioden Robusthed på længere sigt Brugerøkonomi Beregningsforudsætninger Større forbrugere Mindre forbrugere (parcel- og rækkehuse m.fl.) 24 BILAG 1 Kortskitse over berørte områder 2 Oversigt over forbrugere 3 Vilkår for tilslutning af parcel- og rækkehuse 4 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 5 Samfundsøkonomiske resultater 6 Selskabsøkonomiske resultater 7 Brugerøkonomiske resultater (større forbrugere) 8 Brugerøkonomiske resultater (mindre forbrugere)

4 Side 3 1 BAGGRUND 1.1 Indledning Dette projektforslag er udarbejdet i henhold til Lovbekendtgørelse nr.1184 af 14. december 2011 om varmeforsyning og Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 (Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Projektforslaget omfatter etablering af fjernvarmeforsyning i Gladsaxe Kommune for boliger, institutioner, erhverv mv. og omfatter områder omkring Søborg Hovedgade samt dele af Gladsaxe Erhvervsområde m.m. Områderne fremgår af oversigtskort i bilag 1.

5 Side Ansvarlig for anlægsprojektet Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Fjernvarme Rådhus Allé Søborg Kontaktperson: Jens Lunding Telefon: Fax: E-post: jenlun@gladsaxe.dk 1.3 Formål Gladsaxe Fjernvarme (GF) anmoder Gladsaxe Kommune om at gennemføre myndighedsbehandling af dette projektforslag efter varmeforsyningslovens retningslinjer. Områdeafgrænsningen søges ændret fordi samfundsøkonomiske forhold taler imod opretholdelse af den eksisterende områdeafgrænsning, hvilket indebærer at naturgasforsyning bør ændres til fjernvarmeforsyning. Projektforslaget er endvidere aktuelt, fordi en del af kunderne har vist interesse for fjernvarme. 1.4 Plangrundlag Områderne er i Gladsaxe kommunes delvarmeplan fra 1982 planlagt til naturgasforsyning og forsynet med naturgas i henhold til godkendt projekt. I delvarmeplanen for naturgas kræves der ikke tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg for eksisterende bebyggelse, mens det blev krævet at ny bebyggelse blev tilsluttet naturgasnettet fra 1984/1985. Det er varmeplanens områdeafgrænsning, der er gældende indtil en evt. anden afgrænsning finder sted i henhold til et af Byrådet godkendt projektforslag. Derudover forefindes lokalplaner hvori varmeforsyningen indenfor de givne områder er beskrevet. Projektforslaget for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme er gennemført under hensyntagen til den øvrige fysiske planlægning i kommunen. Projektforslaget indeholder ikke krav om tilslutningspligt til fjernvarme. Blokvarmecentraler med en indfyret effekt over 250 kw skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Dette er relevant ved større ombygninger eller ved nybyggeri. En stor del af området er underlagt de gamle byplanvedtægter som ikke siger noget om kollektiv opvarmning. De nyere lokalplaner henviser i redegørelsen til varmedelplan 1983 for naturgasforsyning.

6 Side Organisation Bygherre er Gladsaxe Fjernvarme, der er ansvarlig for ledningsprojektet og for driften af fjernvarmeforsyningen for alle tilslutninger. Gladsaxe Fjernvarme etablerer stik til hver matrikel/varmecentral efter aftale med kunderne. 1.6 Forundersøgelser Forundersøgelser Gladsaxe Kommune udarbejdede i 2008 Forslag til en udbygningsplan for fjernvarme i Gladsaxe. Planen beskriver hvorledes fjernvarme med fordel kan udbygges til at forsyne større varmeforbrugere, virksomheder, boligselskaber, kommunale bygninger m.fl. beliggende i det nuværende naturgasområde. Udbygningsplanen viste en positiv samfundsøkonomi, og derfor er Gladsaxe Fjernvarme blevet pålagt af Byrådet at arbejde videre på at konkretisere og forelægge et projektforslag til politisk behandling. Gladsaxe Kommune udarbejdede i 2013 en Udbygningsplan for fjernvarme til parcel- og rækkehuse. Udbygningsplanen viste, at en samlet udbygning til alle de udpegede områder ikke var hensigtsmæssig. GF identificerede en første etape med de områder i kommunen, hvor udbygningen kan lade sig gøre uden tab for samfundet, selskabet, og hvor det stadig er en god ide for boligejerne. Dette projektforslag omfatter en del af den samlede planlagte fjernvarmeudbygning til større varmeforbrugere samt til parcel og rækkehuse Arealafståelse og servitut De nye hovedledninger vil hovedsagelig blive placeret i offentligt vejareal. Hvor placeringen af fjernvarmeledninger i vejarealer er forbundet med uforholdsmæssige store gener for borgerne, lægges gadeledningerne i private arealer. Aftaler om ledningsplacering uden for vejareal aftales så vidt muligt ved simple forhandlinger. Hvor der ikke er mulighed for at opnå aftaler om ledningsplacering, kan der eksproprieres areal til ledningsplaceringen. Det vil som hovedregel ikke være nødvendigt med tinglysning af servitutter på ledingsanlæg i private områder, der typisk kun vil omfatte ejendommens egen stikledning. Kun i tilfælde, hvor flere forbrugere påtænkes forsynet ved passage af privat grund, vil Gladsaxe Fjernvarme tinglyse ledninger på ejendommen.

7 Side Myndigheder Forhold til anden lovgivning Der er intet at bemærke Normer og standarder Projektet udføres efter DS/EN Beregning og udførelse af præisolerede faste rørsystemer for fjernvarme, og andre relevante normer og standarder.

8 Side 7 2 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET 2.1 Anlæggets hoveddisposition Projektet omfatter ændring af varmeforsyningsform fra naturgas og gasolie til fjernvarme for områder langs Søborg Hovedgade samt dele af Gladsaxe Erhvervsområde m.m., se kortbilag 1. Som følge af godkendelse af projektforlaget ændres områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme Forsyningsområde Det samlede varmebehov, som er omfattet af projektforslaget, er anslået til ca MWh (ca. 270 TJ). Varmebehovet hos de største kunder er verificeret ved møder og tekniske gennemgang af kundernes varmesystem. For de øvrige forbrugere opgøres varmebehovet ud fra nøgletal for varmeforbrug til rum opvarmning og opvarmning af varmt brugsvand 1. Gladsaxe Kommune 7. projektforslag for udbygning med fjernvarme Energi- Distrikt 2 Antal BBR Varmebehov kunder [antal] [m 2 ] [MWh/år] [TJ/år] Visse arealer er skønnede 7 Blokvarmecentral Elletoften m.fl Del af Gladsaxe Erhvervsområde & 17 Søborg Hovedgade , 15, 16 Etape 1 af Parcel- og rækkehus & 17 udbygning Samlet 7. projektforslag Der henvises yderligere til disse områder i kundelisten i bilag 2, som indgår i projektets økonomiske analyse. Denne liste indeholder de opvarmede bygninger, som er identificeret i projektområdet. 1 2 Nøgletal for enhedsvarmeforbrug, Varmeplan Danmark bilagsrapport s. 18 (2008) Energidistrikt betegnelser stammer fra kommunens varmeplan fra 1982

9 Side 8 I nedenstående tabel er redegjort for varmebehov og kapacitetsbehov for projektforslagets kunder. Projektforslaget omfatter tilslutning af omkring 125 erhvervs- og større boligkunder til fjernvarme samt parcel- og rækkehuse. Områderne har et forventet samlet varmebehov på ca MWh (ca. 210 TJ). Gladsaxe Kommune 7. projektforslag for fjernvarmeudbygning Energi- Distrikt Kunder I alt Tilslutning varmeforbrug Tilsluttede kunder Års An An behov kunde central [antal] [%] [MWh] [MW] [MW] 7 Varmelauget Elletoften m.fl % 785 0,4 0,3 10 Dele af Gladsaxe Erhvervsområde ENIRO, MT Højgaard m.fl. 16 & 17 Søborg Hovedgade og omkringliggende områder 7, 15, 16 Parcel- og rækkehuse 17 Etape 1 m.m % ,0 4, % ,5 10, % ,1 12,7 Samlet 7. projektforslag ,0 27,5 På kortbilag 1 er vist det fjernvarmeforsynede område med de distributionsledninger, stikledninger og bebyggelser, der er omfattet af projektforslaget. Det er forudsat, at udbygningen af fjernvarmenettet påbegyndes i Det forventes, at når fjernvarmeforsyningen er fuldt udbygget vil der være tilsluttet 75 % af varmegrundlaget for de større kunder. De fleste af de større forbrugere omstilles i løbet af Baggrunden herfor er, at Gladsaxe Fjernvarme tilbyder tilskud til kunder for energibesparelsen ved omstilling til fjernvarme For naturgasforbrugerne og olieforbrugernes vedkommende forudsættes de eksisterende kedler udskiftet løbende over projektperioden. For oliekundernes vedkommende forudsættes det, at der konverteres til naturgas. Det forudsættes at 75 % af parcel- og rækkehuse tilsluttes fjernvarme over en 8 års periode, dog således at der i hvert del-område forudsættes en starttilslutning på 50 %. Gladsaxe Fjernvarme tilbyder parcel- og rækkehuskunder at etablere og drive kundeanlæg mod en årlig ekstra betaling. Ledningstab udgør ca. 8 % af bruttovarmebehovet for den solgte varmemængde, svarende til cirka MWh per år Kapacitet og belastningsforhold Effektbehov ved udbygning hos kunden og på vekslerstationer Hvis alle kunder tilsluttes, er det samlede kapacitetsbehov for området, an kunde, anslået til ca. 33 MW og på vekslerstationen ca. 28 MW 3. 3 Ved en samtidighed på forbrug af fjernvarme på 0,85.

10 Side 9 Tilvæksten i effektbehov kan klares fra de eksisterende CTR vekslerstationer, primært fra Isbanevej (ISW). Den installerede kedelkapacitet er hos de fleste kunder relativ stor i forhold til det årlige varmebehov. Ved dimensionering af fjernvarmevekslerne er benyttelsestiden for alle nye kundeanlæg ca timer. Fjernvarme dimensionering af ledningsanlæg Gladsaxe Fjernvarmes ledningsnet er klassificeret som et varmtvandsanlæg, idet den normale driftstemperatur ikke overstiger 110 o C. Det maksimale driftstryk er ikke over 16 bar. Ledningsnettet etableres i præisolerede fjernvarmerør, enten som enkelt forlagte rør eller som twinrør. I forbindelse med dimensionering af ledningsnettet er der lagt vægt på at minimere varmetab fra det nye fjernvarmenet og optimere nettet hydraulisk Forsyningssikkerhed Området kan forsynes med samme grad af sikkerhed som Gladsaxe Fjernvarmes øvrige kunder. Dette giver en fleksibilitet i forsyningen og en rimelig forsyningssikkerhed således, at der er fuld reserve, hvis hovedledningen skulle være afbrudt en vinterdag. Desuden påtænkes at reservere plads på nogle af de største kedelcentraler i området med henblik på at en reservekapacitet kan udbygges på længere sigt, hvis der bliver behov for det. 2.2 Anlæggets hoveddisposition Dimensionering Ved dimensionering af kundeanlæg er anvendt en benyttelsestid på timer. I den hydrauliske analyse af forsyningen er taget hensyn til, at der erfaringsmæssigt er en vis samtidighed. Der regnes med dimensioneringsdata for varmtvandsnet. Med hensyn til den hydrauliske beregning af kapaciteten i eksisterende ledninger er taget hensyn til de målte værdier for afkølingen hos de eksisterende kunder.

11 Klassificering Enhed Hovedledningsnet Maksimalt tryk [bar] 16 Veksler ved kunder [ja/nej] Ja Maksimal fremløbstemperatur [ o C] 110 Fremløbstemperatur på langt sigt [ o C] 80 Afkøling ved dim af nye ledninger [ o C] 45 Afkøling ved dim af brugerinstallationer [ o C] 45 Designkrav for ny bebyggelse [ o C / o C] 70/30 Temperaturfald over veksler ved dim [ o C] 5 Side Materialevalg og konstruktionsprincipper Ledningsnettet udføres i et præisoleret rørsystem, der lever op til kravene i DS/EN Beregning og udførelse af præisolerede faste rørsystemer for fjernvarme, og andre relevante normer og standarder Fjernvarmestik afsluttes som hovedprincip lige indenfor ydermuren med to hovedhaner. For små kunder afsluttes fjernvarmestikket i udvendigt skab med afspærringsventiler. 2.3 Anlægsudgifter Alle anlægsudgifter er opgjort i 2014-priser og er eksklusive moms. Ledningslængder og anvendte enhedspriser for hoved- og fordelingsledninger fremgår af nedenstående tabel. De anvendte priser for ledningsnettet er totalpriser per kanalmeter, det vil sige inklusive delelementer som markedsføring, detailprojektering og delkomponenter som ventiler og brønde. Ledningsdimension Længde [m] Anvendte enhedspriser [kr./kanalmeter] Samlet [1.000 kr.] DN DN DN DN DN DN DN DN DN Anlægsbudget (gadeledninger) Den samlede investering i stikledninger til nye kunder udgør i alt 55 millioner kr. Heraf udgør investering i stikledninger til parcel- og rækkehuskunder cirka 45 millioner kr. Den gennemsnitlige omkostning per parcel- og rækkehusstik udgør kr. hvor det er forudsat at et stik i gennemsnit er 15,5 meter. De samlede investeringer i til gade- og stikledninger udgør ca. 158 millioner kr. Der er ikke medtaget omkostninger til etablering af ekstra forsyningskapacitet på CTR vekslercentraler.

12 Side 11 Ledningsnet investeringer De samlede investeringer i ledningsnet og stikledninger: 169 mio. kr. Etablering af fjernvarmeinstallation hos større kunder De store fjernvarmekunder står selv for alle omkostninger ved at omstille sig til fjernvarme. I disse omkostninger indgår følgende: Nedtagning og bortkørsel af eksisterede kedelanlæg Levering og installation af veksleranlæg herunder varmtvands anlæg. Ændring af rørinstallation til veksleranlægget inkl. isolering. Anlægsprisen indeholder fjernvarmemåler samt rådgiverhonorar. Kundeanlæg hos større forbrugere 4 15 mio. kr. Etablering af fjernvarmeinstallation hos parcel- og rækkehuskunder Parcel- og rækkehuse kan vælge mellem selv at afholde udgift til etablering af kundeanlæg, eller lade GF står for etablering og service af standardiserede fjernvarmeunits. I omkostninger til kundeanlæg indgår følgende: Nedtagning og bortkørsel af eksisterede kedelanlæg Levering og installation af veksleranlæg herunder varmtvandsanlæg. Ændring af rørinstallation til veksleranlægget inkl. isolering. For kunder, der før har anvendt olie indgår udgift til sløjfning af olietank mv. Kundeanlæg, forbrugerejet (2 MW) 4 mio. kr. Kundeanlæg, ejet af GF (13 MW) 34 mio. kr. Det antages at de eventuelle omkostninger der er ved at optimere varmeanlæggets afkøling er påkrævet uanset om kunden omstiller til fjernvarme eller skifter til en kondenserende kedel. Finansiering Der er to parter involveret i at etablere fjernvarmeprojektet; Gladsaxe Kommune v/ Gladsaxe Fjernvarme Ledningsnet Kundeanlæg parcel- og rækkehuse 169 mio. kr. 34 mio. kr. Kunder Større kunder Kundeanlæg 15 mio. kr. Parcel- og rækkehuse Kundeanlæg 4 mio. kr. Samlede investeringer 222 mio. kr. 4 Samlet tilslutningseffekt hos større kunder er 18 MW.

13 Side Tidsplan for projektets gennemførelse Tidsplanen anslås til følgende: Aktivitet Tidspunkt GK: Miljøudvalg 18. september 2014 Høringsperiode Uge 39-42, 2014 GK: behandler indkomne høringssvar og forbereder dagsorden Uge 43-44, 2014 GK: formøder til politisk behandling Uge 45-46, 2014 GK: Miljøudvalg 20. november 2014 GK: Økonomiudvalg og Byråd Uge 49-51, 2014 Klageperiode Uge 2-5, 2015 Anlægget sættes i drift Fra starten af 2015 og frem Det antages at hovedparten af varmegrundlaget i området tilsluttes i 2015 og eventuelt i begyndelsen af Forhandling med berørte parter Der er følgende berørte parter: Kommende fjernvarmekunder Lodsejere HMN Naturgas I/S Kommende fjernvarmekunder og lodsejere Gladsaxe Fjernvarme har haft møder med de største af de nye kunder i den planlagte fjernvarmeudbygning. Der er foretaget en teknisk gennemgang af varmeanlæggene for at undersøge hvilke omkostninger der er ved at omstille til fjernvarme samt for at belyse den brugerøkonomiske fordel. Gladsaxe Fjernvarme har anmodet Gladsaxe Kommune om at høre Kulturarvsstyrelsen om tilladelse til at føre hovedledning gennem området ved Buddinge Batteri. HMN Naturgas I/S Projektet har været i for-høring hos HMN og gav anledning til følgende bemærkninger: HMN opkræver kompensation i forbindelse med konvertering af kunder fra naturgas- til fjernvarmeforsyning. Kompensationsbeløbet er beregnet til 1.8 million kr. hvis alle naturgaskunder tilsluttes (ved fuld udbygning i 2014 kr.). Betaling af kompensation er indregnet i selskabsøkonomien for projektet svarende til den forventede tilslutning på 75 procent. 2.6 Tilknyttet projekt Der er ingen tilknyttede projekter.

14 Side 13 3 SAMFUNDSØKONOMI 3.1 Samfundsøkonomi og miljøforhold Den samfundsøkonomiske beregning er udført i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2007, og der er anvendt de af Energistyrelsen senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra september Diskonteringsrente Der er anvendt 4 % i diskonteringsrente. Der laves følsomhedsanalyse med 3 % i diskonteringsrente. Investering Der regnes i referencescenariet med videreførelse eller etablering af naturgasforsyning. Scrapværdi i 2034 udgør 0 for nyetablerede kedelanlæg, da der regnes med 20 års teknisk levetid, mens der for investeringer undervejs i perioden regnes en scrapværdi svarende til 20 års levetid 5. Scrapværdi for naturgasstikledning i 2034 udgør en tredjedel, da der regnes med 30 års teknisk levetid. For investeringen i fordelings- og stikledning i projektscenariet skønnes scrapværdien i 2034 at udgøre en tredjedel, da der regnes med 30 års teknisk levetid. Omkostninger til frakobling af naturgaskunder der overgår til forsyning med fjernvarme er indregnet i samfundsøkonomien. Drift og vedligehold Drift & vedligehold (D&V) er i reference sat til 20 kr./mwh samt 800 kr./installation leveret varme fra kedelanlæg, mens der i projektet regnes med 10 kr./mwh samt 100 kr./installation for leveret fjernvarme. Alle beløb er eksklusiv moms. 6 Energiforsyning I Referencen anvendes udelukkende naturgas eller hvilken anden energiforsyning de potentielle kunder måtte have (elvarme, kaminer etc.). De kunder der i dag måtte bruge olie antages i Reference at omstille til naturgas i starten af projektperioden. I projektscenariet leveres fjernvarmen fra det centrale kraftvarmesystem CTR, og der er i beregningerne anvendt en af CTR og VEKS til planlægningsformål udarbejdet standard brændselsfordeling på forskellige produktionsenheder (kraftvarmeværker, forbrændingsanlæg og kedelanlæg). Modellen der anvendes er på nuværende tidspunkt den lastfordeling, der hidtil har været konsensus om blandt parter indenfor varmeplanlægning i Hovedstadsområdet, CTR, VEKS og HMN Naturgas I/S (HMN). Miljøomkostninger Markedsprisen på CO 2 er af Energistyrelsen sat til gradvist at stige i perioden år er den periode som Energistyrelsen kræver at man benytter ved analyser af samfunds- og selskabsøkonomi. 6 Der anvendes standardværdier som anvendt i Varmeplan Danmark 2010 og som tidligere har været i høring hos naturgasselskabet i forbindelse med andre projektforslag udarbejdet af Rambøll.

15 Side 14 til 2034; fra 77 til 238 kr./ton, begge i 2011-kr. For at få den samfundsøkonomiske pris skal nettoafgiftsfaktoren på 1,17 tillægges. Omkostningerne til NO x er sat til 49 kr. per kg i samfundsøkonomiske beregningspris for både land og by (opgjort i 2011-priser) baseret på estimat af skadesomkostning fra DMU. Omkostningerne til SO 2 /SO 4 er sat til 95 kr. per kg i samfundsøkonomiske beregningspriser som er det høje skøn i Energistyrelsens forudsætninger for bymæssig bebyggelse, (opgjort i 2011-priser). Omkostningerne til PM2,5 er sat til 111,7 kr. per kg i samfundsøkonomiske beregningspriser som er det høje skøn i Energistyrelsens forudsætninger for bymæssig bebyggelse, (opgjort i 2011-priser). Der er i dette projektforslag udelukkende regnet med den bymæssige værdisætning. SO 2 /SO 4 og PM2,5-emissionen i referencen er ubetydelig, og SO 2 /SO 4 og PM2,5- emissionen fra de centrale kraftvarmeværker er ikke stor.

16 Side Samfundsøkonomisk resultat Den samfundsøkonomiske virkning af projektet er foretaget ved at beregne nuværdi af projektet i 2014 kr. for en 20 års periode, hvor der sammenlignes mellem de samlede omkostninger ved henholdsvis naturgas og fjernvarmeforsyning. Ændringen i samfundsøkonomi i nuværdi-kr. (2014 prisniveau) som følge af fjernvarmeopvarmning i stedet for opvarmning baseret på naturgas eller andre energityper er sammenfattet i nedenstående tabel: Reference Nuværdi Re-investering kedler & gasstik [ mio. kr. ] 40,7 Drift og vedligeholdelse [ mio. kr. ] 35,9 Brændselsudgift [ mio. kr. ] 349,6 Miljøomkostninger [ mio. kr. ] 43,4 Total reference [ mio. kr. ] 469,6 Projekt Nuværdi Investering i vekslerinstallationer - CTR/GF [ mio. kr. ] - Investering i distributionsnet inkl. stikledninger [ mio. kr. ] 143,3 Investering i spidslastcentraler [ mio. kr. ] - Investering i kundeinstallationer [ mio. kr. ] 43,3 Afbrydelse af gasstik [ mio. kr. ] 6,5 Driftsomkostninger - eksist. gas- og oliekedler [ mio. kr. ] 6,9 Driftsomkostninger - distributionsnet [ mio. kr. ] 8,3 Driftsomkostninger - kundeinstallation [ mio. kr. ] 9,9 Brændselsudgift [ mio. kr. ] 180,7 Forvridningstab [ mio. kr. ] 19,5 Miljøomkostninger [ mio. kr. ] 24,2 Total projekt [ mio. kr. ] 442,6 Samfundsøkonomisk overskud [ mio. kr. ] 27,1 Der vil således være et samfundsøkonomisk overskud ved at forsyne med fjernvarme i stedet for naturgas. De samfundsøkonomiske beregninger er vist i bilag 5.

17 Side 16 Følsomhedsberegninger Følsomheden af det samfundsøkonomiske resultat overfor ændringer i udvalgte centrale forudsætninger er vist i nedenstående tabeller for skæringsværdi. Det vil sige den værdi ved hvilken projektet er samfundsøkonomisk neutralt. Projektet har en intern rente (diskonteringsrente ved hvilken projektet har en nuværdi på 0) på 5 %. Følsomhedsparametre [Ændring i nutidsværdi i mio. kr.] Ændring i samfundsøkonomi 3 % i samfundsøkonomiskkalkulationsrente + 25 mio. kr. ± 10 % på anlægsinvestering ± 23 mio. kr. ± 10 % på samfundsøkonomiske naturgaspriser ± 29 mio. kr % varmeforbrug - 13 mio. kr. Ved en kalkulationsrente på 4 % giver projektet et samfundsøkonomisk overskud på 27 millioner kr. Skæringsværdier Nedenstående tabel viser projektets skæringsværdier, det vil sige når projektet har en samfundsøkonomisk værdi på 0 kr. ved at ved ændre på centrale beregningsforudsætninger. Parameter Investeringsomkostning i projektet, ændring Lavere varmebehov (fra og med 2014) Skæringsværdi +12 % - 20 % Nedenstående tabel viser følsomheden af projektet i forhold til ændring af forskellige parametre i forhold til reference alternativet, og udtrykt i millioner nuværdi kroner (2014). Andre følsomheder Parameter ændring Centralt resultat Intet skatteforvridningstab Ingen scrapværdi Ingen nettoafgiftsfaktor Lav CO 2 -kvotepris (0 kr. per ton) Høj CO 2 -kvotepris (250 kr. per ton) Samfundsøkonomisk overskud (mio. kr.) 27 mio. kr. 47 mio. kr. 4 mio. kr. 6 mio. kr. 8 mio. kr. 35 mio. kr. Samfundsøkonomien viser sig således at være robust overfor ændringer i forudsætninger.

18 Side Miljømæssige konsekvenser drivhusgasser Beregning af CO 2 reduktion beregnes på baggrund af miljødeklarationen for udledning af CO 2 for fossile brændsler, el i Danmark og fjernvarme fra CTR. Ved brug af CTR s miljødeklaration fra de sidste år vil projektforslaget ved udbygning svarende til tilslutning af 75 procent af varmebehovet i området betyde en reduktion på ca ton CO 2 /år i forhold til hvis varmeforsyningen ikke ændres. Under forudsætning af, at CTR i fremtiden vil kunne købe CO 2 -neutral fjernvarme, forventes udledningen per MWh fjernvarme at være reduceret til 0 i Projektforslaget vil under disse antagelser betyde, at udledningen i 2025 reduceres med ca ton CO 2 /år. Denne opgørelsesmetode ville typisk blive anvendt i et grønt regnskab. 3.4 Energibesparelser Der opnås energibesparelser ved at omstille til fjernvarme. Besparelsen opnås ved at de varmetab der er ved den nuværende kedeldrift (strålings- og røggas) forsvinder ved opvarmningen med fjernvarme. Til gengæld er der et ekstra varmetab fra fjernvarmestik mv. Nogle kunder foretager supplerende tiltag for at optimere varmeanlægget for at udnytte varmen bedre. I forbindelse med projektforslaget er beregnet en energibesparelse i det samlede danske energisystem ud fra Energistyrelsens standardiserede forudsætninger. Energibesparelsen er opgjort i forhold til forsyningsselskabernes energispareforpligtelse på ca MWh ved omstilling til fjernvarme. Til sammenligning udgør Gladsaxe Fjernvarmes årlige energispareforpligtelse MWh i perioden 2013 og 2014; spareforpligtelsen vil dog stige i takt med et øget salg af fjernvarme.

19 Side 18 4 SELSKABS- OG BRUGERØKONOMI 4.1 Selskabsøkonomi Der er gennemført en beregning af selskabsøkonomien for Gladsaxe Fjernvarme ved at udbygge med fjernvarme. Den selskabsøkonomiske beregning fremgår af bilag 6. Alle priser er eksklusiv moms. Følgende elementer indgår i den selskabsøkonomiske analyse: Udgifter Køb af varme hos CTR (CTR eftergiver fast betaling i 5 år for varmesalg til nye kunder) 7 Investering i fjernvarmenet (hoved- og stikledninger) Investeringer i brugeranlæg (alene for parcel- og rækkehuse) Marginale drift og vedligehold af fjernvarmenet og brugeranlæg ejet af GF Tilskud til energibesparelser (udbetales kunder der selv investerer i brugeranlæg) Kompensations- og frakoblingsbetaling til HMN Afskrivning / finansieringsomkostninger Indtægter Salg af varme til nye forbrugere (administrationsbidrag, fast og variabelt bidrag) Betaling for vekslerinstallation (parcel- og rækkehuse) Udgifter Køb af varme hos CTR Det forudsættes, at CTR s fjernvarmetakst det kommende år reduceres ca. 10 % i forhold til 2014 til cirka 435 kr. per MWh. Herefter forudsættes fjernvarmetaksten uændret i 2014 prisniveau. 8 Investering i fjernvarmenet For investeringsomfang henvises til afsnit 2.3 Anlægsudgifter. Investering i brugeranlæg Det er forudsat at omkring 90 procent af parcel- og rækkehuskunder gør brug af tilbud om at Gladsaxe Fjernvarme etablerer, ejer og driver vekslerinstallationen. Drift og vedligehold Som en del af fjernvarmeforsyningen står CTR for at pumpe fjernvarmevandet rundt i fjernvarmerørene, hvorfor Gladsaxe Fjernvarme ikke har øgede pumpeudgifter. Der er forudsat øgede vedligeholdelsesomkostninger svarende til 10 kr. per MWh. 7 CTR har besluttet at fastfryse de enkelte kommuners andele af den faste betaling i 5 år. Dermed vil en kommunes faste betaling ikke stige, selvom der tilsluttes nye kunder. For perioden 2010 til 2014 tages udgangspunkt i det gennemsnitlige køb af fjernvarme hos CTR i årene 2006, 2007 og I den efterfølgende 5 års periode fra 2015 til 2019 tages udgangspunkt i køb af fjernvarme hos CTR i årene 2011, 2012 og 2013, og så fremdeles. 8 En række forhold spiller ind på varmeprisens udvikling i de kommende år: Forsyningssikkerhedsafgiften forventes at bortfalde CTR kan købe biomasse baseret fjernvarme fra det nye kraftvarmeanlæg købt af HOFOR Spids- og reservelast produceres i højere grad på billig naturgas frem for som i dag på gasolie

20 Side 19 Tilskud til energibesparelser Gladsaxe Fjernvarme betaler et tilskud for energibesparelse ved omstilling fra olie eller naturgas til fjernvarme på cirka 6 millioner kr. Tilskuddet er med til at reducere kundernes investering i omstilling til fjernvarme og at fremme en hurtig og samfundsøkonomisk fornuftig udbygning. 9 HMN frakoblingsgebyr og kompensationsbetaling GF har indgået en aftale med HMN om at betale afkoblingsgebyrer. HMN opkræver kompensationsbetaling efter jf. satser for kompensationsbetaling i bilag 2 til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014). I selskabsøkonomien er indregnet at GF betaler omkostningerne ved frakobling fra naturgasnettet og kompensationsbetaling til HMN på henholdsvis 6,4 og 1.4 million kr. Afskrivning / finansieringsomkostninger I den selskabsøkonomiske beregning er forudsat at der i de første år anvendes en byggekredit til at finansiere udlæg, og at der herefter optages et fast forrentet lån på 4,5 procent og med en løbetid på 25 år. Indtægter For at beregne de selskabsøkonomiske konsekvenser af projektet er der taget udgangspunkt i en forskel mellem købs- og salgspris på ca. 95 kr. per MWh. Denne forskel i pris mellem køb og salg svarer til forskellen i pris for de nuværende kunder og dækker Gladsaxe Fjernvarmes omkostninger til driftspersonale, vedligehold, afskrivninger og administration. Administrationsbidrag reduceres fra kr. i 2014 til 600 kr. per år eksklusiv moms. Den årlige betaling for at Gladsaxe Fjernvarme etablerer en vekslerinstallation er kr. eksklusiv moms (i faste 2015 kroner). Selskabsøkonomisk resultat Med uændret varmepris vil der opstå et selskabsøkonomisk underskud i 2034 på cirka 12 millioner kr. (finansieret cash flow). Lånet vil være betalt i 2045 og der vil opnås selskabsøkonomisk overskud efter For at opnå at udbygningen hviler-i-sig-selv over perioden, skal Gladsaxe Fjernvarme i gennemsnit over hele perioden hæve varmeprisen for alle kunder med ca. 4 kr. per MWh. 9 Gladsaxe Fjernvarmes økonomiske gevinst reduceres ved at kunderne får en betaling for energibesparelse ved omstilling til fjernvarme. Hvis ikke Gladsaxe Fjernvarme betalte de nye kunder for energibesparelser, ville nutidsværdien umiddelbart vokse med cirka 5 millioner kr., hvis man antog samme tilslutningstakt og varmepris over perioden. Betalingen for energibesparelser er imidlertid nødvendig for at sikre den meget store starttilslutning, som igen er forudsætningen for en sikker projektøkonomi.