Projektforslag for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme

Transkript

1 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Projektforslag for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme Fjernvarmeforsyning af Egeparken m.fl. Fjernvarmeudbygning i 2012/2013 Juli 2012 Udgivelsesdato : 5. juli 2012 Udarbejdet : Thomas Engell, Gladsaxe Fjernvarme Kontrolleret : Carsten Monrad, Force Technology A/S Godkendt : Pia Vendelholt Christensen

2 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND Ansvarlig for anlægsprojektet Formål Plangrundlag Organisation Forundersøgelser Forundersøgelser Kort Bebyggelser Arealafståelse og servitut Myndigheder Forhold til anden lovgivning Normer og standarder 5 2 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET Anlæggets hoveddisposition Udstrækning Kapacitet og belastningsforhold Forsyningssikkerhed Anlæggets hoveddisposition Dimensionering Materialevalg og konstruktionsprincipper Projektets gennemførelse Tidsplan Anlægsudgifter Finansiering Forhandling med berørte parter Arealafståelse og servitutpålæg Brugerøkonomi Tilknyttet projekt 10 3 SAMFUNDSØKONOMI Samfundsøkonomi og miljøforhold Samfundsøkonomisk resultat Miljømæssige konsekvenser drivhusgasser 15

3 Side Energibesparelser 15 4 SELSKABS- OG BRUGERØKONOMI Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi - følsomhedsberegning Varmeforbrugets udvikling i projektperioden Områdeafgrænsning Øvrige parametre i projektperioden Robusthed på længere sigt Brugerøkonomi Naturgaspris Fjernvarmestikledninger Kundeinstallation Fjernvarmenet Fjernvarmepris Resultat 20 BILAG 1 Kortskitse over berørte områder, nedfotograferet 2 Kundeliste 3 Arealafståelse og servitutpålæg 4 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 5 Marginal lastfordeling i CTR 6 Samfundsøkonomiske resultater 7 Selskabsøkonomiske resultater 8 Brugerøkonomiske resultater

4 Side 3 1 BAGGRUND 1.1 Ansvarlig for anlægsprojektet Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Gladsaxe Fjernvarme Rosenkæret Søborg Kontaktperson: Jens Lunding Telefon: Fax: E-post: jenlun@gladsaxe.dk 1.2 Formål Gladsaxe Fjernvarme (GF) anmoder Gladsaxe Kommune om at behandle og godkende dette projektforslag i henhold til bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget er udarbejdet med henblik på at fjernvarmeforsyne Egeparken og områder i Gladsaxe. Som følge af godkendelse af projektforlaget ændres områdeafgrænsningen fra naturgas til fjernvarme. Områderne for hvilke områdeafgrænsningen søges ændret er vist i bilag 1, og en liste over omfattede kunder er vist i bilag 2. Områdeafgrænsningen søges ændret fordi samfundsøkonomiske forhold taler i mod opretholdelse af den eksisterende områdeafgrænsning, det vil sige ændring fra naturgasforsyning til fjernvarmeforsyning. Projektforslaget er endvidere aktuelt, fordi kunder i området, herunder Arbejderne Boligselskab i Gladsaxe (ABG) og Gladsaxe Kommunes ejendomscenter m.fl. har vist interesse for fjernvarme. 1.3 Plangrundlag Områderne er i Gladsaxe kommunes delvarmeplan fra 1982 planlagt til naturgasforsyning og forsynet med naturgas i henhold til godkendt projekt. I delvarmeplanen for naturgas kræves der ikke tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg for eksisterende bebyggelse, mens det blev krævet at ny bebyggelse blev tilsluttet naturgasnettet fra 1984/1985. Det er varmeplanens områdeafgrænsning, der er gældende indtil en evt. anden afgrænsning finder sted i henhold til et af Byrådet godkendt projektforslag. Derudover forefindes lokalplaner hvori varmeforsyningen indenfor de givne områder er beskrevet. Projektforslaget for ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme er gennemført under hensyntagen til den øvrige fysiske planlægning i kommunen. Projektforslaget indeholder ikke krav om tilslutningspligt til fjernvarme.

5 Side 4 Blokvarmecentraler med en indfyret effekt over 250 kw skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning. Dette er relevant ved større ombygninger eller ved nybyggeri. En stor del af området er underlagt de gamle byplanvedtægter som ikke siger noget om kollektiv opvarmning. De nyere lokalplaner anvender følgende i forskellige varianter. 1.4 Organisation Bygherre er Gladsaxe Fjernvarme, der er ansvarlig for ledningsprojektet og for driften af fjernvarmeforsyningen for alle tilslutninger. Gladsaxe Fjernvarme etablerer stik til hver matrikel/varmecentral efter aftale med kunderne. Kunderne står selv for at etablere tilslutningsanlæg til fjernvarme og øvrige nødvendige installationer i varmeanlæg mv. på kundernes ejendom. 1.5 Forundersøgelser Forundersøgelser Kort Gladsaxe Kommune udarbejdede i 2008 Forslag til en udbygningsplan for fjernvarme i Gladsaxe. Planen beskriver hvorledes fjernvarme med fordel kan udbygges til at forsyne større varmeforbrugere, virksomheder, boligselskaber, kommunale bygninger m.fl. beliggende i det nuværende naturgasområde. Udbygningsplanen viste en positiv samfundsøkonomi, og derfor er Gladsaxe Fjernvarme blevet pålagt af Byrådet at arbejde videre på at konkretisere og forelægge et projektforslag til politisk behandling. Dette projektforslag omfatter en del af den samlede planlagte fjernvarmeudbygning i perioden 2011 til 2015; Projektforslaget omfatter ca. 3 procent af det samlede udbygningspotentiale i udbygningsplanen og udbygning af fjernvarmenettet finder sted i 2012 og Der vedlægges kortbilag 1 over området, hvor de områder og anlæg, som er omfattet af projektforslaget, er markeret. Desuden er markeret områder, der kan fjernvarmeforsynes på længere sigt, når og hvis samfunds- og selskabsøkonomien er fordelagtig for en yderligere udbygning Bebyggelser Projektforslaget omfatter tilslutning af 11 nye kunder - boligselskabsafdelinger og offentlige bygninger - til fjernvarme. Områderne har et forventet samlet varmebehov på ca MWh (ca. 14 TJ). For en nærmere beskrivelse af energidistrikterne se afsnit

6 Side 5 Projektforslaget omfatter alle bygninger og matrikler i projektområdet som vist på oversigtskortet, bilag 1, og bebyggelserne er beliggende i energidistrikterne 7, 9, 10 og 17 (energidistrikt betegnelser stammer fra kommunens varmeplan fra 1982). Gladsaxe Kommune 3. projektforslag for udbygning med fjernvarme Energi- Distrikt Antal kunder BBR Varmebehov [antal] [m 2 ] [MWh/år] [TJ/år] Visse arealer er skønnede 9 Egeparken, Gladsaxe Kirke m.fl Samlet 3. projektforslag Projektforslagets områder er opdelt efter en nummerkode, som markeres på kortbilaget, og der henvises yderligere til disse områder i kundelisten i bilag 2, som indgår i projektets økonomiske analyse. Denne liste indeholder de opvarmede bygninger, som er identificeret i projektområdet Arealafståelse og servitut Der skal tinglyses en deklaration for alle fjernvarmedistributionsledninger, der er beliggende på matrikulære arealer. Der er principielt ikke behov for at stikledninger deklareres, med mindre de påtænkes ført videre til nabomatrikler og i det omfang det vurderes nødvendigt. 1.6 Myndigheder Forhold til anden lovgivning Der er intet at bemærke Normer og standarder Projektet udføres efter DS/EN Beregning og udførelse af præisolerede faste rørsystemer for fjernvarme, og andre relevante normer og standarder.

7 Side 6 2 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET 2.1 Anlæggets hoveddisposition Projektet omfatter ændring af varmeforsyningsform fra naturgas til fjernvarme for Arbejdernes Boligselskabs i Gladsaxes afdelinger Egeparken 1 og 2 og Gladsaxe Kirke m.fl., se kortbilag 1. Bygningerne, der omstilles til fjernvarme, er naturgasopvarmede. Som følge af godkendelse af projektforlaget ændres områdeafgrænsningen mellem naturgas og fjernvarme Udstrækning Det samlede varmebehov, som er omfattet af projektforslaget, er anslået til ca MWh (ca. 15 TJ). Størstedelen af dette behov er verificeret ved møder og tekniske gennemgang af kundernes varmesystem. I nedenstående tabel er redegjort for varmebehov og kapacitetsbehov for projektforslagets kunder. Gladsaxe Kommune Etape 3 fjernvarmeudbygning Energi- Distrikt Kunder I alt Tilslutning nye kunder Tilsluttede kunder Års An An behov kunde central [antal] [%] [MWh] [MW] [MW] 9 ABG afd. Egeparken 1 & 2, Gladsaxe Kirke m.fl % ,2 1,3 Samlet etape ,2 1,3 De nye fjernvarmeområder er beliggende i følgende energidistrikt, som vist i tabellen ovenfor. Delområde 9 består af 2 større boligselskabsafdelinger, Egeparken 1 og 2, et kommunalt børnehus samt Gladsaxe Kirke m.fl. På kortbilag 1 er vist det fjernvarmeforsynede område med de distributionsledninger, stikledninger og bebyggelser, der er omfattet af projektforslaget. Desuden er vist eksisterende fjernvarmeledninger og vekslerstationer Kapacitet og belastningsforhold Effektbehov ved udbygning hos kunden og på vekslerstationer Hvis alle kunder tilsluttes, er det samlede kapacitetsbehov for området, an kunde, anslået til 2 MW.

8 Side 7 Den installerede kedelkapacitet er hos de fleste kunder relativ stor i forhold til det årlige varmebehov. Det anslås ved dimensionering af fjernvarmevekslere, at den typiske benyttelsestid for alle nye kundeanlæg er timer. Dermed bliver den samlede installerede kapacitet hos de nye kunder på ca. 2 MW. Det bemærkes at den nuværende installerede kedelkapacitet hos kunderne er væsentlig større. Fjernvarme dimensionering af ledningsanlæg Gladsaxe Fjernvarmes ledningsnet er klassificeret som et varmtvandsanlæg, idet den normale driftstemperatur ikke overstiger 110 o C. Det maksimale driftstryk er ikke over 16 bar. Ledningsnettet etableres i præisolerede fjernvarmerør, enten som enkelt forlagte rør eller som twinrør. I forbindelse med dimensionering af ledningsnettet er der lagt vægt på at minimere varmetab fra det nye fjernvarmenet og optimere nettet hydraulisk Forsyningssikkerhed Området kan forsynes med samme grad af sikkerhed som Gladsaxe Fjernvarmes øvrige kunder. Dette giver en fleksibilitet i forsyningen og en rimelig forsyningssikkerhed således, at der er fuld reserve, hvis hovedledningen skulle være afbrudt en vinterdag. Desuden påtænkes at reservere plads på nogle af de største kedelcentraler i området med henblik på at en reservekapacitet kan udbygges på længere sigt, hvis der bliver behov for det. 2.2 Anlæggets hoveddisposition Dimensionering Ved dimensionering af kundeanlæg er anvendt en benyttelsestid på timer. I den hydrauliske analyse af forsyningen er taget hensyn til, at der erfaringsmæssigt er en vis samtidighed. Der regnes med dimensioneringsdata for varmtvandsnet. Med hensyn til den hydrauliske beregning af kapaciteten i eksisterende ledninger er taget hensyn til de målte værdier for afkølingen hos de eksisterende kunder. Klassificering Enhed Hovedledningsnet Maksimalt tryk [bar] 16 Veksler ved kunder [ja/nej] Ja Maksimal fremløbstemperatur [ o C] 110 Fremløbstemperatur på langt sigt [ o C] 80 Afkøling ved dim af nye ledninger [ o C] 45 Afkøling ved dim af brugerinstallationer [ o C] 45 Designkrav for ny bebyggelse [ o C / o C] 70/30 Temperaturfald over veksler ved dim [ o C] 5

9 Side Materialevalg og konstruktionsprincipper Ledningsnettet udføres i et præisoleret rørsystem, der lever op til kravene i DS/EN Beregning og udførelse af præisolerede faste rørsystemer for fjernvarme, og andre relevante normer og standarder Fjernvarmestik afsluttes som hovedprincip lige indenfor ydermuren med to hovedhaner. For små kunder afsluttes fjernvarmestikket i udvendigt skab med afspærringsventiler. 2.3 Projektets gennemførelse Tidsplan Tidsplanen anslås til følgende: Aktivitet Tidspunkt GK: Miljøudvalg 16. august 2012 Høringsperiode Uge 34-37, 2012 GK: behandler indkomne høringssvar og forbereder dagsorden Uge GK: formøder til politisk behandling Uge GK: Miljøudvalg 25. oktober 2012 GK: Økonomiudvalg og Byråd Uge 45-46, 2012 Klageperiode Uge 47-50, 2012 Anlægget sættes i drift i etaper 2013 Det forudsættes at ledningsnettet udbygges i starten af Det antages at 90 % af varmegrundlaget i området er tilsluttet i 2013, svarende til ca. 6 nye kunder, og der ses i den økonomiske analyse bort fra yderligere tilslutninger i projektperioden frem til Anlægsudgifter Anlægsudgiften for ledningsnettet afhænger af, hvordan nettet skal forberedes for at kunne levere til fremtidige projekter, som nævnt i afsnittet om kapacitetsforhold. Alle anlægsudgifter er opgjort i 2012-priser og er eksklusive moms. Ledningsnettet investeringer ved forskellig kapacitet De samlede investeringer i ledningsnet og stikledninger i prisniveau 2012 og ekskl. moms er 4,0 mio. kr. Etablering af fjernvarmeinstallation hos kunderne Det er fjernvarmekunderne, der står for alle omkostninger ved at omstille sig til fjernvarme. I disse omkostninger indgår følgende: Nedtagning og bortkørsel af eksisterede kedel. Levering og installation af veksleranlæg herunder varmtvands anlæg. Ændring af rørinstallation til veksleranlægget inkl. isolering. Anlægsprisen indeholder fjernvarmemåler samt rådgiverhonorar. Kundeanlæg hos forbrugere (2 MW) 2,3 mio. kr.

10 Side 9 Det antages at de eventuelle omkostninger der er ved at optimere varmeanlæggets afkøling er påkrævet uanset om kunden omstiller til fjernvarme eller skifter til en kondenserende kedel Finansiering Der er to parter involveret i at etablere fjernvarmeprojektet; Gladsaxe Kommune v/ Gladsaxe Fjernvarme 4,0 mio. kr. Kunderne Kundeanlæg 2,3 mio. kr. Samlede investeringer 6,3 mio. kr. 2.4 Forhandling med berørte parter Der er følgende berørte parter: Kommende fjernvarmekunder Lodsejere HMN Naturgas I/S Kommende fjernvarmekunder og lodsejere Gladsaxe Fjernvarme har haft møder med alle de nye store kunder i den planlagte fjernvarmeudbygning. Der er foretaget en teknisk gennemgang af varmeanlæggene for at undersøge hvilke omkostninger der er ved at omstille til fjernvarme samt for at belyse den brugerøkonomiske fordel. Der er underskrevne tilslutningserklæringer og aftaler om levering af fjernvarme svarende til ca. 90 % af det samlede varmegrundlag. Yderligere har potentielle kunder svarende til knap 5 % af varmegrundlaget, tilkendegivet at de uden tvivl ønsker tilslutning. HMN Naturgas I/S Projektet har været i for-høring hos HMN. 2.5 Arealafståelse og servitutpålæg Der tinglyses deklaration for distributionsledninger på matrikler, og i det omfang det vurderes nødvendigt for fjernvarmestik på matrikler. En oversigt over de forventede omfattede adresser og matrikler fremgår af bilag Brugerøkonomi Der gælder den samme fjernvarmetarif for kunder omfattet af nærværende projektforslag som for de øvrige fjernvarmekunder. Gladsaxe Fjernvarme betaler de nye fjernvarmekunder for rettigheden til energibesparelsen ved at omstille til fjernvarme.

11 Side 10 Hvis de nye fjernvarmekunder tilslutter sig fjernvarmen når gadeledningerne etableres, beregnes et mindre administrationsgebyr for tilslutning til fjernvarme. Gebyret modregnes i tilskuddet til energibesparelse. Vælger kunden først at tilslutte sig på et senere tidspunkt vil der være et yderligere gebyr. Fjernvarmekunden skal ikke betale for stikledningen. Fjernvarmeforbrugeren skal selv afholde omkostninger til omstilling til fjernvarme. I forbindelse med forberedelsen af dette projektforslag er de største potentielle kunder i området blevet kontaktet. Gladsaxe Fjernvarme har med assistance fra forskellige konsulenter fået foretaget en teknisk gennemgang for at vurdere hvad der skal til for at omstille fra kedeldrift til fjernvarmeforsyning. De potentielle kunder har oplyst deres nuværende energiforbrug og købspriser, så det har været muligt at opstille et retvisende billede af, om der er en brugerøkonomisk fordel ved at omstille til fjernvarme. Brugerøkonomien ved at omstille til fjernvarme er især god, hvis kunderne betaler listepris (ikke får nedslag i prisen), eller når det nuværende kedelanlæg har en dårlig virkningsgrad. Står kunderne overfor at udskifte kedelanlægget, vil det være billigere at tilslutte sig fjernvarme frem for at installere en ny og mere effektiv naturgaskedel. Gladsaxe Fjernvarme har beregnet at kunderne kan spare mellem 17 og 40 procent i forhold til deres nuværende omkostninger til opvarmning 1. Nogle kunder lægger ud over den snævre anlægs- og driftsøkonomi vægt på at de får mere plads til rådighed når de omstiller til fjernvarme, at fjernvarmen er mere driftssikker og miljøvenlig. 2.7 Tilknyttet projekt Der er ingen nogen tilknyttede projekter. 1 Besparelsen er beregnet ved at sammenligne opvarmningsudgifter for en fjernvarmekunde, 2012 fjernvarmetarif, og tilsvarende udgifter ved henholdsvis forsyning fra LKV-anlæg i Egeparken og naturgasfyring, HMN s maj 2012 listepris.

12 Side 11 3 SAMFUNDSØKONOMI 3.1 Samfundsøkonomi og miljøforhold Den samfundsøkonomiske beregning er udført i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, juli 2007, og der er anvendt de af Energistyrelsen senest udmeldte forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra april Diskonteringsrente Der er anvendt 5 % i diskonteringsrente. Der laves følsomhedsanalyse med 3 % i diskonteringsrente. Investering Der regnes i referencescenariet med videreførelse eller etablering af naturgasforsyning. Scrapværdi i 2032 udgør 0 for nyetablerede kedelanlæg, da der regnes med 20 års teknisk levetid, mens der for investeringer undervejs i perioden regnes en scrapværdi svarende til 20 års levetid 2. Scrapværdi for naturgasstikledning i 2032 udgør en tredjedel, da der regnes med 30 års teknisk levetid. For investeringen i fordelings- og stikledning i projektscenariet skønnes scrapværdien i 2032 at udgøre en tredjedel, da der regnes med 30 års teknisk levetid. Omkostninger til frakobling af naturgaskunder der overgår til forsyning med fjernvarme er indregnet i samfundsøkonomien. Drift og vedligehold Drift & vedligehold (D&V) er i reference sat til 5,56 kr./gj (20 kr./mwh) samt 800 kr./installation leveret varme fra kedelanlæg, mens der i projektet regnes med 2,78 kr./gj (10 kr./mwh) samt 100 kr./installation for leveret fjernvarme. 3 Energiforsyning I Referencen anvendes udelukkende naturgas eller hvilken anden energiforsyning de potentielle kunder måtte have (elvarme, kaminer etc.). De kunder der i dag måtte bruge olie antages i Reference at omstille til naturgas i starten af projektperioden. I projektscenariet leveres fjernvarmen fra det centrale kraftvarmesystem CTR, og der er i beregningerne anvendt en af CTR og VEKS til planlægningsformål udarbejdet standard brændselsfordeling på forskellige produktionsenheder (kraftvarmeværker, forbrændingsanlæg og kedelanlæg). Modellen der anvendes er på nuværende tidspunkt den lastfordeling, der er konsensus om blandt parter indenfor varmeplanlægning i Hovedstadsområdet. Således anerkendes modellen af VEKS, CTR og HMN Naturgas I/S. Den marginale lastfordeling. der er regnet med for CTR, er vist i bilag år er den periode som Energistyrelsen kræver at man benytter ved analyser af samfunds- og selskabsøkonomi. 3 Der anvendes standardværdier som anvendt i Varmeplan Danmark 2010 og som tidligere har været i høring hos naturgasselskabet i forbindelse med andre projektforslag udarbejdet af Rambøll.

13 Side 12 Miljøomkostninger Markedsprisen på CO 2 er af Energistyrelsen sat til gradvist at stige i perioden 2012 til 2032; fra 126 til 262 kr./ton, begge i 2009-kr. For at få den samfundsøkonomiske pris skal nettoafgiftsfaktoren på 1,17 tillægges. Omkostningerne til NO x er sat til 46 kr. per kg i samfundsøkonomiske beregningspris for både land og by (opgjort i 2009-priser) baseret på estimat af skadesomkostning fra DMU. Omkostningerne til SO 2 /SO 4 er sat til 89 kr. per kg i samfundsøkonomiske beregningspriser som er det høje skøn i Energistyrelsens forudsætninger for bymæssig bebyggelse, (opgjort i 2009-priser). Omkostningerne til PM2,5 er sat til 105,2 kr. per kg i samfundsøkonomiske beregningspriser som er det høje skøn i Energistyrelsens forudsætninger for bymæssig bebyggelse, (opgjort i 2009-priser). Der er i dette projektforslag udelukkende regnet med den bymæssige værdisætning. SO 2 /SO 4 og PM2,5-emissionen i referencen er ubetydelig, og SO 2 /SO 4 og PM2,5- emissionen fra de centrale kraftvarmeværker er ikke stor.

14 Side Samfundsøkonomisk resultat Den samfundsøkonomiske virkning af projektet er foretaget ved at beregne nuværdien af projektet i 2012 kr. for en 20 års periode, hvor der sammenlignes mellem de samlede omkostninger ved henholdsvis naturgas og fjernvarmeforsyning. Ændringen i samfundsøkonomi i nuværdi-kr. (2012 prisniveau) som følge af fjernvarmeopvarmning i stedet for opvarmning baseret på naturgas eller andre energityper er sammenfattet i nedenstående tabel: Reference Nuværdi Re-investering LKV-anlæg, kedler & gasstik [ mio. kr. ] 3,7 Drift og vedligeholdelse [ mio. kr. ] 1,4 Brændselsudgift [ mio. kr. ] 37,2 Elproduktion - eksisterende LKV-anlæg [ mio. kr. ] (17,5) Miljøomkostninger [ mio. kr. ] 8,3 Total reference [ mio. kr. ] 33,1 Projekt Nuværdi Investering i vekslerinstallationer - CTR/GF [ mio. kr. ] - Investering i distributionsnet inkl. stikledninger [ mio. kr. ] 3,7 Investering i spidslastcentraler [ mio. kr. ] - Investering i kundeinstallationer [ mio. kr. ] 2,2 Afbrydelse af gasstik [ mio. kr. ] 0,0 Driftsomkostninger - eksist. gas- og oliekedler [ mio. kr. ] 0,1 Driftsomkostninger - distributionsnet [ mio. kr. ] 0,6 Driftsomkostninger - kundeinstallation [ mio. kr. ] 0,6 Brændselsudgift [ mio. kr. ] 15,7 Elproduktion - eksisterende LKV-anlæg [ mio. kr. ] - Forvridningstab [ mio. kr. ] 1,1 Miljøomkostninger [ mio. kr. ] 2,5 Total projekt [ mio. kr. ] 26,5 Samfundsøkonomisk overskud [ mio. kr. ] 6,5 Der vil således være et samfundsøkonomisk overskud ved at forsyne med fjernvarme i stedet for naturgas. De samfundsøkonomiske beregninger er vist i bilag 6.

15 Side 14 Følsomhedsberegninger Følsomheden af det samfundsøkonomiske resultat overfor ændringer i udvalgte centrale forudsætninger er vist i nedenstående tabeller for skæringsværdi. Det vil sige den værdi ved hvilken projektet er samfundsøkonomisk neutralt. Projektet har en intern rente (diskonteringsrente ved hvilken projektet har en nuværdi på 0) på 15 %. Følsomhedsparametre [Ændring i nutidsværdi i mio. kr.] Ændring i samfundsøkonomi 3 % i samfundsøkonomiskkalkulationsrente +2,3 mio. kr. ± 10 % på anlægsinvestering ± 0,3 mio. kr. ± 10 % på samfundsøkonomiske elpris ± 3,3 mio. kr. ± 10 % på samfundsøkonomiske naturgaspriser ± 3,2 mio. kr % varmeforbrug - 0,7 mio. kr. Ved en kalkulationsrente på 5 % giver projektet et samfundsøkonomisk overskud på 6,5 millioner kr. Skæringsværdier Nedenstående tabel viser projektets skæringsværdier, det vil sige når projektet har en samfundsøkonomisk værdi på 0 kr. ved at ved ændre på centrale beregningsforudsætninger. Parameter Skæringsværdi Investeringsomkostning i projektet, ændring +100 % Nedenstående tabel viser følsomheden af projektet i forhold til ændring af forskellige parametre i forhold til reference alternativet, og udtrykt i millioner nuværdi kroner (2012). Andre følsomheder Parameter ændring Centralt resultat Intet skatteforvridningstab Ingen scrapværdi Ingen nettoafgiftsfaktor Lav CO 2 -kvotepris (105 kr. per ton) Høj CO 2 -kvotepris (290 kr. per ton) Samfundsøkonomisk overskud (mio. kr.) 6,5 mio. kr. 7,7 mio. kr. 5,6 mio. kr. 5,8 mio. kr. 4,8 mio. kr. 8,1 mio. kr. Lokale Kraftvarmeanlæg (LKV-anlæg) I Reference-alternativet er forudsat at der reinvesteres i et nyt LKV-anlæg. Hvis der i beregningerne ikke reinvesteres i 2013, men i stedet regnes med en løbende renovering 4 vil det samfundsøkonomiske overskud være mellem 8 og 10 millioner kr. 4 Drifts- og vedligeholdelsesomkostning er af motorfabrikanten oplyst til at ligge mellem 95 og 125 kr. per MWh varme inklusive løbende renovering

16 Side 15 Der kan installeres nye kondenserende naturgaskedler i stedet for LKV-anlæg, her vil det samfundsøkonomiske overskud være ca.6 millioner kr. Parameter ændring Reinvestering i LKV-anlæg Drift & vedligeholdelsesomkostning (95 kr. per MWh) Drift & vedligeholdelsesomkostning (125 kr. per MWh) Nye kondenserende naturgasfyrede kedler Samfundsøkonomisk overskud (mio. kr.) 7 mio. kr. 8 mio. kr. 10 mio. kr. 6 mio. kr. Samfundsøkonomien viser sig således at være robust overfor ændringer i forudsætninger. 3.3 Miljømæssige konsekvenser drivhusgasser I dette projektforslag konverteres naturgasforbrug på en række ikke kvoteregulerede virksomheder og forbrugere til den kvoteregulerede fjernvarme. I alt konverteres ca MWh. Beregning af CO 2 reduktion beregnes på baggrund af miljødeklarationen for udledning af CO 2 for fossile brændsler, el i Danmark og fjernvarme fra CTR. Ved brug af CTR s miljødeklaration fra de sidste år vil projektforslaget betyde en reduktion på ca ton CO 2 /år i forhold til hvis varmeforsyningen ikke ændres. Under forudsætning af, at CTR i fremtiden vil kunne købe mindre CO 2 -holdig fjernvarme, forventes udledningen per MWh fjernvarme at være reduceret til 25 % i 2020 i forhold til den nuværende udledning. Projektforslaget vil under disse antagelser betyde, at udledningen i 2020 reduceres med ca ton CO 2 /år. Denne opgørelsesmetode ville typisk blive anvendt i et grønt regnskab. 3.4 Energibesparelser Der opnås energibesparelser ved at omstille til fjernvarme. Besparelsen opnås ved at de varmetab der er ved den nuværende kedeldrift (strålings- og røggas) forsvinder ved opvarmningen med fjernvarme. Til gengæld er der et ekstra varmetab fra fjernvarmestik mv. Nogle kunder foretager supplerende tiltag for at optimere varmeanlægget for at udnytte varmen bedre. I forbindelse med projektforslaget er beregnet en energibesparelse på ca MWh ved omstilling til fjernvarme. Til sammenligning udgør Gladsaxe Fjernvarmes energispareforpligtelse MWh i perioden 2010 til 2012; spareforpligtelsen vil dog stige i takt med et øget salg af fjernvarme.

17 Side 16 4 SELSKABS- OG BRUGERØKONOMI 4.1 Selskabsøkonomi Der er gennemført en beregning af selskabsøkonomien for Gladsaxe Fjernvarme ved at udbygge med fjernvarme. CTR CTR har besluttet at fastfryse de enkelte kommuners andele af den faste betaling i 5 år. Dermed vil en kommunes faste betaling ikke stige, selvom der tilsluttes nye kunder. For perioden 2010 til 2014 tages udgangspunkt i det gennemsnitlige køb af fjernvarme hos CTR i årene 2006, 2007 og I den efterfølgende 5 års periode fra 2015 til 2019 tages udgangspunkt i køb af fjernvarme hos CTR i årene 2011, 2012 og 2013, og så fremdeles. CTR opererer med en planlægningshorisont for fjernvarmepriser på 4 år. Det er i beregningerne forudsat at fjernvarmeprisen i faste 2012-kr. fra 2016 og frem fastholdes på 2015 niveau. Driftsøkonomi Som en del af fjernvarmeforsyningen står CTR for at pumpe fjernvarmevandet rundt i fjernvarmerørene, hvorfor Gladsaxe Fjernvarme ikke har øgede pumpeudgifter. Der er forudsat øgede vedligeholdelsesomkostninger svarende til 10 kr. per MWh. HMN afkoblingsgebyr Gebyr for kunder, der afkobler sig fra naturgasnettet er indregnet i brugerøkonomien. I selskabsøkonomien, er også indregnet, hvis GF betaler omkostningerne ved afkobling fra naturgasnettet. Hvis GF skal betale afkoblingsgebyrerne, skal der indgås en aftale med HMN. Selskabsøkonomisk resultat I økonomien indgår køb af fjernvarme hos CTR og salg til de nye fjernvarmekunder. For at opnå udbygningen hviler-i-sig-selv over perioden, skal Gladsaxe Fjernvarme i gennemsnit opkræve en varmepris på 550 kr. per MWh (153 kr. per GJ). Over de kommende 4 år, forventes købsprisen for fjernvarme fra CTR at stige med cirka 13 procent som følget af stigende energipriser og energi- og miljøafgifter. Dette vil medføre en stigning i salgsprisen for fjernvarme til forbrugerne på ca. 10 procent, fra i 2012 en fjernvarmepris på knap 480 kr. per MWh (133 kr. per GJ) til cirka 530 kr. per MWh (147 kr. per GJ) i Den selskabsøkonomiske beregning fremgår af bilag 7, alle priser er eksklusiv moms. Gladsaxe Fjernvarmes økonomiske gevinst er reduceret ved at kunderne får en betaling for energibesparelse ved omstilling til fjernvarme. Tilskuddet fremmer til gengæld en hurtig og samfundsøkonomisk fornuftig udbygning. Hvis ikke Gladsaxe Fjernvarme betalte de nye kunder for energibesparelser, ville nutidsværdien umiddelbart vokse med 1 mio. kr., hvis man antog samme tilslutningstakt og varmepris over perioden. Betalingen for energibesparelser er imidlertid nødvendig for at sikre den meget store starttilslutning, som igen er forudsætningen for en sikker projektøkonomi.

18 Side Selskabsøkonomi - følsomhedsberegning Varmeforbrugets udvikling i projektperioden Der er som følsomhed regnet med at varmebehovet i løbet af 10 år reduceres med i gennemsnit 10 %. Dette bygger over at der i projektområdet både sker energibesparelser, men at der samtidig kan forekomme en byfortætning og en anden anvendelse af bygningerne Områdeafgrænsning Områdeafgrænsningen er vurderet ved at se på samfunds- og selskabsøkonomien i den marginale udbygning til de områder, som kan konverteres fra naturgas til fjernvarme. De områder, som eksempelvis er fravalgt fordi de med de nuværende forudsætninger ikke er fordelagtige, er vist på kortbilaget som potentielle områder, der kan komme i betragtning, hvis forudsætningerne ændrer sig eller, hvis forsyningen kan kombineres med anden udbygning Øvrige parametre i projektperioden I den følgende tabel gives et overblik over ovennævnte væsentlige parametre sammen med en række øvrige parametre, som ofte benyttes. Følsomhedsparametre [Ændring i nutidsværdi i mio. kr.] Ændring i selskabsøkonomi -10 % på varmesalg i løbet af 10 år - 0,4 1 % point lavere kalkulationsrente + 0,3 ± 10 % på anlægsinvestering ± 0,4 ± 10 % på fjernvarmeprisen ± 2, Robusthed på længere sigt På det seneste er de energipolitiske målsætninger skærpet. Ikke mindst målsætningen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler på længere sigt. Disse langsigtede forudsætninger er endnu ikke afspejlet i de forudsætninger, der gælder for de samfundsøkonomiske beregninger, ligesom de heller ikke svarer til de øjeblikkelige forbrugerpriser inklusiv afgifter. Da projektet har en levetid som, rækker langt ud over tidshorisonten på 20 år fra 2011 til 2032, er det derfor relevant at se på, om projektet er robust i forhold til en tænkt udvikling fra 2030 til I et fremtidsbillede i 2050, hvor brugen af fossile brændsler og dermed CO 2 udslippet fra varmeproduktionen bør være reduceret til et minimum, kan projektforslaget indgå i samspil med bygningerne og elsystemet på følgende måde:

19 Side 18 Varmebehovet i bygningerne vil være reduceret yderligere, eksempelvis op til 25 % Returtemperaturen vil være reduceret til ca. 40 grader i gennemsnit, dels som følge af varmebesparelser, dels som følge af målrettede tiltag Kravet om, at forsyningen skal omlægges til ikke fossile brændsler giver fjernvarmen et stort fortrin set i forhold til individuelle anlæg, da fjernvarmen kan udnytte langt flere vedvarende energikilder end individuelle produktionsanlæg på bygningerne og samtidig gøre det mere effektivt: o Affaldskraftvarme med røggaskondensering kan kun udnyttes via fjernvarmen o Geotermi kan kun udnyttes med fjernvarme o Solvarme kan udnyttes 6 gange mere effektivt med storskalaanlæg til fjernvarme end med individuelle anlæg på bygninger o I 2050 kan vi forvente at have en vindkraftandel på mellem 50 og 70 % i det Nordeuropæiske elsystem, hvilket vil medføre en meget fluktuerende elproduktion og tilsvarende fluktuerende elpriser. Derfor vil fjernvarmen kombineret med kraftvarme, elkedler, store varmepumper og store varmelagre være en forudsætning for effektiv integrering af vindkraften i modsætning til individuelle varmepumper, som kun kan afbrydes i korte perioder o Biomasse kan benyttes effektivt til kraftvarmeproduktion og til spidslastkedler i det store fjernvarmesystem kombineret med store varmelagre, mens det i 2050 må formodes at være uacceptabelt ud fra både et energimæssigt og et miljømæssigt synspunkt at benytte biomasse i individuelle anlæg o Solceller kan bedst udnyttes på egnede facader på bygningerne og dermed bidrage til at overholde fremtidens strenge krav til bygningers energimæssige ydeevne. Derved kan man med fordel udnytte fjernvarmens lavværdige energikilder til opvarmning og varmt brugsvand. Samlet set ser det ud til, at projektet er særdeles robust i forhold til fremtidens udfordringer og muligheder. Fjernvarmen vil med stor sandsynlighed være konkurrencedygtig over for individuelle forsyningsformer. De største trusler mod projektet fremover: Hvis Regeringen fraviger målet om uafhængighed af fossile brændsler og i stedet indgår en langtidsaftale med store eksportører af naturgas Hvis Regeringen undlader at implementere EU s bygningsdirektiv og lader bygningsreglementet blokere for de samfundsøkonomisk fordelagtige helhedsløsninger ved et nyt byggeri og ved energirenovering af byggeri.

20 Side Brugerøkonomi Som det fremgår af foregående afsnit vedrørende selskabsøkonomien, er det mest interessante i brugerøkonomien, konkurrenceevnen i forhold til naturgas Naturgaspris Der er taget udgangspunkt i HNG Midt-Nord Salgs listepriser for naturgas fra maj Intervaller Sammensætning af naturgaspris Min Max Total Gaspris Distrib. Afgifter PSO Moms [m 3 /år] [m 3 /år] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] ,164 2,764 0,923 2,725 0,119 1, ,164 2,764 0,923 2,725 0,119 1, ,081 2,764 0,865 2,725 0,111 1, ,561 2,764 0,496 2,725 0,064 1, ,251 2,764 0,277 2,725 0,035 1,450 HNG Midt-Nords listepris inklusiv moms, maj 2012 (forsyningspris) Brugerøkonomien er opgjort på baggrund af listeprisen, men en rabat påregnes at være opnåelig for mange forbrugere, da det primært er større forbrugere. Derfor er også lavet en beregning af konkurrencedygtigheden med udgangspunkt i HNG Midt-Nord Salgs listepris for maj 2012 fratrukket en rabat på 1 kr./m 3 inklusiv moms for kunder over m 3. Dette vurderes i forhold til erfaringer at være af en størrelsesorden, der vil dække de fleres potentielle kunders opnåede rabatter. Dette svarer til en gaspris på mellem 6,25 kr. og 7,08 kr./m 3 inklusive moms, afhængig af det årlige forbrug for forbrugere over m 3. Intervaller Sammensætning af naturgaspris Min Max Total Gaspris Distrib. Afgifter PSO Moms [m 3 /år] [m 3 /år] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] [kr./m 3 ] ,164 2,764 0,923 2,725 0,119 1, ,164 2,764 0,923 2,725 0,119 1, ,081 1,964 0,865 2,725 0,111 1, ,561 1,964 0,496 2,725 0,064 1, ,251 1,964 0,277 2,725 0,035 1,250 HNG Midt-Nord Salgs listepris med rabat på 1 kr./m 3 inklusive moms, maj Fjernvarmestikledninger Udgiften til stikledninger dækkes af alle fjernvarmeforbrugere, nye som gamle, over fjernvarmeprisen Kundeinstallation Hver kunde betaler selv for sin vekslerinstallation, der regnes afbetalt over 20 år med en rente på 7 % p.a.

21 Side Fjernvarmenet Udgifterne til udbygning af fjernvarmenettet til nye områder (ca. 4 mio. kr.) dækkes af alle forbrugere over fjernvarmeprisen Fjernvarmepris Der er regnet med fjernvarmetariffen for normalkunder fra Gladsaxe Fjernvarme per 1. januar 2012 inklusiv moms. Der regnes med en afkøling på 35 o C og dermed ingen negative eller positiv incitamentstarif Resultat I de brugerøkonomiske beregninger er medtaget Udgifter til drift af fjernvarme o Drift og vedligehold vekslerinstallation o Afgifter (per MWh, fast og variabel) Konverteringsudgifter o Nedtagning af eksisterende kedel o Vekslerinstallation o Stikledning o Renter til finansiering af investering Udgifter til fortsat naturgasdrift o Køb af naturgas o Drift og vedligehold; naturgasinstallationer Beregningerne er vist i bilag 8. I nedenstående tabel er den brugerøkonomiske besparelse ved konvertering til fjernvarme vist i forhold til fortsat opvarmning med en naturgaskedel. Beregningerne er gennemført med 2012 fjernvarmetariffer og HMN forsyningspris maj Forbrugerstørrelse 750 m m 2 Varmebehov 86 MWh 115 MWh Besparelse fjernvarme I forhold til HMN listepris 17 % 19 % For de nye fjernvarmekunder, der aftager varme fra et lokalt kraftvarmeanlæg, er besparelsen ved at skifte til fjernvarme fra Gladsaxe Fjernvarme på ca. 40 procent i forhold til afregningsprisen i 2011.

22 Side 21 BILAG 1 Kortskitse over berørte områder, nedfotograferet t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

23 Side 22 t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

24 Side 23 BILAG 2 Kundeliste t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

25 Side 24 Energidistrikt nr. Fase Nr. Kundenavn Bygningsbetegnelse Adresse iht. BBR Vej nr. Post nr. Matr. nr. GLADSAXE 9 FASE 4 1 Egeparken I Etageejendom Provst Bentzons Vej Søborg 1 nu 9 FASE 4 2 Egeparken II Etageejendom Provst Bentzons Vej Søborg 1 iu 9 FASE 4 3 Egeparken II Etageejendom Provst Bentzons Vej Søborg 1 iu 9 FASE 4 4 Børnehuset Egeparken Offentlig Provst Bentzons Vej Søborg 1 nd 9 FASE 4 5 Egeparken - Materielgård Varmeværk Provst Bentzons Vej Søborg 1 nv 9 FASE 4 6 Gladsaxe Kirke - Administrationsbygning Offentlig Gladsaxe Møllevej Søborg 83 9 FASE 4 7 Offentlig Gladsaxe Møllevej Søborg 83 9 FASE 4 8 Gladsaxe Kirke Kirke Gladsaxe Møllevej Søborg 83 9 FASE 4 9 Præstebolig Offentlig Provst Bentzons Vej Søborg 1a 9 FASE 4 10 Konfirmandbygning Offentlig Provst Bentzons Vej Søborg 1a 9 FASE 4 11 Menighedshus Offentlig Provst Bentzons Vej Søborg 1a t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

26 Side 25 BILAG 3 Arealafståelse og servitutpålæg Såfremt der ikke opnås enighed med ejerne parallelforskydes passagen til nabo-matriklerne. Dette påvirker ikke den samlede ledningslængde. Ud over de nye fjernvarmekunder, er der er andre lodsejere, der bliver berørt af projektet. t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

27 Side 26 BILAG 4 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

28 Side 27 Beregningsforudsætninger Beregningsforudsætninger Samfundsøkonomien er regnet efter Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra Energistyrelsen, juli 2007 samt Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet april 2011 (som er seneste udgave). I den samfundsøkonomiske nutidsværdi er i henhold til Energistyrelsens forudsætninger indregnet: miljøgevinsten ved reduktion af CO 2 den ækvivalente drivhuseffekt af CH 4 og N 2 O miljømæssige skadesomkostninger fra emission af SO 2, NO x og partikler PM 2,5 afledte virkninger i afgiftsprovenuet med skatteforvridningsfaktor på 1,20 Nutidsværdien er i beregningspriser, hvor der er anvendt en nettoafgiftsfaktor 1,17 og en kalkulationsrente på 5 %. Der regnes i 2012-priser, og en projektperiode 2012 til Energipriser, investeringer og drift og vedligehold er korrigeret til faktorpriser 5 og forvridningstab som følge af statens tab af provenu på energiafgifter i forbindelse med omlægning af energiforbrug. Ved fastsættelse af omkostning forbundet ved emission af drivhusgasser er anvendt Energistyrelsens fremskrivning af samfundsøkonomiske priser for CO 2 omkostning 6. Fastsættelse af skadesomkostninger ved udslip af NO x og SO 2 /SO 4 og PM2,5 er fastlagt ved anvendelse af skøn for skadesomkostninger i by 7, der vurderes mest relevant i dette projektforslag. Den samfundsøkonomiske beregning er gennemført med samfundsøkonomiske brændselspriser. Investerings- og drift & vedligeholdelsesomkostninger er opgjort i faktorpriser i 2009 prisniveau omregnet til 2012 prisniveau og korrigeret med en nettoafgiftsfaktor på 1,170. Endvidere indregnes de samfundsøkonomiske forvridningstab som 20 pct. som følge af statens tab af provenu på energiafgifter som følge af omlægning af energiforbrug. Endelig indgår ændring i miljøomkostninger ved udledning af drivhusgasser samt af NO x og SO 2 / SO 4 og PM2,5. Varmelastfordelingen i modellen stammer fra en model udarbejdet for VEKS. Formålet med modellen er at lastfordelingen kan anvendes ved beregninger af marginale fjernvarmekonverteringer i CTR/VEKS systemet. Lastfordelingen frem til 2032 er vist i bilag 5. 5 Der er anvendt en nettoafgiftsfaktor på 1,17. 6 CO 2 omkostning (i 2009 kr.): Fra 148 kr. per ton i 2012 til 306 kr. per ton i 2032 og frem. (inklusiv nettoafgiftsfaktor) 7 Skadesomkostning (i 2009 kr.): 46 kr. per kg NO x og 89 kr. per kg SO 2 /SO 4 og 105 kr. per kg PM2,5 t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

29 Side 28 BILAG 5 Marginal lastfordeling i CTR-systemet t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

30 Side Affaldsvarme 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Geotermi 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % 2,0 % Udtag biomasse 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % 34,8 % Udtag kul 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % 31,3 % Udtag gas 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % 7,0 % Modtryk kul 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Modtryk gas 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % 12,0 % Kedel gasolie 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % Kedel biomasse 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Kedel gas 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % 6,5 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

31 Side 30 BILAG 6 Samfundsøkonomiske resultater t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx

32 Side 31 Gladsaxe Fjernvarmeforsyning Bilag 6.1 Rådhus Alle 7, 2860 Søborg 3 etape af fjernvarmeudbygning - Egeparken m.fl /2013 Samfundsøkonomiske beregninger prisniveau: 2012 Kapacitet 0 Nuværdi Reference Re-investering gas- og oliekedler [ kr. ] (30.713) Re-investering gasmotorer [ kr. ] ( ) Investering nye gasstik [ kr. ] Investering i varmepumper [ kr. ] D&V - naturgaskedler [ kr. ] D&V - oliekedler [ kr. ] D&V - varmecentraler [ kr. ] Brændsel - virksomheder, boliger m.v. i Gladsaxe Indfyret naturgas - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] 88,44 93,35 99,69 106,22 107,68 109,13 110,59 112,05 113,50 114,52 115,54 116,56 117,58 118,60 119,47 120,34 121,21 122,09 122,96 123,83 123,83 Indfyret oliemængde - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] 131,34 135,19 141,22 147,40 149,59 151,78 153,97 156,16 158,35 159,87 161,39 162,92 164,44 165,96 167,24 168,51 169,78 171,05 172,32 173,59 173,59 Elopvarmning [ GJ ] Pris [kr./gj] 633,84 667,31 626,07 678,84 678,42 716,06 763,26 754,72 791,69 758,11 809,01 863,76 754,83 766,23 779,03 833,63 942,81 959,90 974,45 988,94 988,94 Brændselsudgift [ kr. ] Elproduktion - eksisterende LKV-anlæg [ kr. ] ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) CO2 omkostning [ kr. ] NOX, SO2 og PM2,5 omkostning [ kr. ] Total reference [ kr. ] Nuværdi Projekt Investering i vekslerinstallationer - CTR/GF [ kr. ] Investering i distributionsnet inkl. stikledninger [ kr. ] ( ) Investering i spidslastcentraler [ kr. ] Investering i kundeinstallationer [ kr. ] ( ) Omkostninger ved afbrydlse af gasstik [ kr. ] Driftsomkostninger - eksist. gas- og oliekedler [ kr. ] Driftsomkostninger - distributionsnet [ kr. ] Driftsomkostninger - kundeinstallation [ kr. ] Brændsel - virksomheder, boliger m.v. i Gladsaxe Indfyret naturgas - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] 88,44 93,35 99,69 106,22 107,68 109,13 110,59 112,05 113,50 114,52 115,54 116,56 117,58 118,60 119,47 120,34 121,21 122,09 122,96 123,83 123,83 Indfyret oliemængde - individuel [ GJ ] Pris [kr./gj] 131,34 135,19 141,22 147,40 149,59 151,78 153,97 156,16 158,35 159,87 161,39 162,92 164,44 165,96 167,24 168,51 169,78 171,05 172,32 173,59 173,59 Elopvarmning [ GJ ] Pris [kr./gj] 633,84 667,31 626,07 678,84 678,42 716,06 763,26 754,72 791,69 758,11 809,01 863,76 754,83 766,23 779,03 833,63 942,81 959,90 974,45 988,94 988,94 Indfyret naturgas - spidslastcentraler [ GJ ] Pris [kr./gj] 78,31 83,22 89,55 96,09 97,54 99,00 100,46 101,91 103,37 104,38 105,40 106,42 107,44 108,46 109,33 110,21 111,08 111,95 112,83 113,66 113,66 CTR-fjernvarme [MWh] Pris [kr./mwh] 142,40 151,77 162,00 175,08 178,31 182,60 187,16 190,24 194,53 195,81 199,32 202,93 202,18 204,61 206,82 210,18 214,96 217,33 219,64 221,95 221,95 Brændselsudgift [ kr. ] Elproduktion - eksisterende LKV-anlæg [ kr. ] Forvridningstab [ kr. ] CO2 omkostning [ kr. ] NOX, SO2 og PM2,5 omkostning [ kr. ] Total projekt [ kr. ] ( ) Samfundsøkonomisk overskud [ kr. ] ( ) ( ) t:\tmffa\fjernvarme\projektstyring\gf projektforslag 3 (egeparken)\05 projektforslag\gf 3 projektforslag docx