HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE"

Transkript

1 HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE EN ANALYSE UDARBEJDET FOR UNDERVISNINGSMINISTERIET AF LO STORKØBENHAVN 29 / 21

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING... 3 KAPITEL 2: SAMMENFATNING & IDÉKATALOG... 5 KAPITEL 3: METODE DEFINITIONER OG BEGREBSAFKLARING KAPITEL 4: BRANCHEPORTRÆT KAPITEL 5: KVANTITATIV ANALYSE BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN KAPITEL 6: KVALITATIV ANALYSE ÅRSAGER TIL BRANCHESKIFT BLANDT BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNEDE KOMPETENCEOVERFØRSEL BLANDT BRANCHESKIFTERE MED BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNELSER WORKSHOP: REPRÆSENTANTER FRA BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNELSERNE ÅRSAGER TIL BRANCHESKIFT BLANDT HOTEL- OG RESTAURATIONSUDDANNEDE KOMPETENCEOVERFØRSEL BLANDT BRANCHESKIFTERE MED HOTEL- OG RESTAURATIONSUDDANNELSER KAPITEL 7: BILAG BILAG 1: TABELLER BILAG 2: SPØRGEGUIDES BILAG 3: LITTERATURLISTE

3 Kapitel 1: Indledning Baggrund LO Storkøbenhavn har, støttet med midler fra Undervisningsministeriet pulje Centrale analyser og prognoser, udarbejdet nærværende undersøgelse. Undersøgelsen omhandler mobilitet og branchespredning for den erhvervsuddannede arbejdskraft inden for henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. Undersøgelsen er udført i perioden august 29 til marts 21. Tilrettelæggelse af undersøgelsen forskellige slags data Undersøgelsen baserer sig på data indhentet i forbindelse med projektet. For det første er der indkøbt en særkørsel fra Danmarks Statistik med datamateriale vedrørende uddannelse, branche samt arbejdsfunktion. For det andet er der blevet foretaget en række interviews med relevante respondenter og for det tredje er eksisterende materiale om emnet af såvel national og international karakter blevet inddraget. De forskellige typer data er herefter blevet analyseret og integreret i denne samlede rapport. I forhold til de metodeteoretiske overvejelser og valg, samt den praktiske gennemførelse, henvises til efterfølgende metodeafsnit. Formål Undersøgelsens overordnede formål er at undersøge inden for hvilke brancher erhvervsuddannet arbejdskraft fra hhv. bygge- og anlægsuddannelserne og hotelog restaurationsuddannelserne finder beskæftigelse. Ydermere belyses årsager til brancheglidningen samt temaer, der knytter sig til de erhvervsuddannedes uddannelser. Mere specifikt har undersøgelsen centreret sig omkring følgende spørgsmål: Hvor stor en branchespredning der er tale om inden for de to nævnte uddannelsesområder? Hvor mange forskellige brancher finder den erhvervsuddannede arbejdskraft beskæftigelse i? Hvor stor en andel af den erhvervsuddannede arbejdskraft finder beskæftigelse i hvilke brancher? Hvad er tendensen? Stiger eller falder tilgangen til andre brancher end respektive byggeog anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen for de to grupper af erhvervsuddannet arbejdskraft, som analysen fokuserer på? Hvad er årsagerne til, at erhvervsuddannet arbejdskraft fra bygge- og anlægsuddannelserne og hotel- og restaurationsuddannelserne finder beskæftigelse uden for deres egne brancher? Besidder de, de kompetencer og kvalifikationer, de har behov for, for at blive i branchen? Besidder de, de kompetencer og kvalifikationer, der skal til for fortsat at arbejde med deres fag i andre brancher? Er der tale om et aktivt valg, eller er mobiliteten over i andre brancher betinget af manglende kompetencer eller andet? Er henholdsvis byggeog anlægsuddannelserne og hotel- og restaurationsuddannelserne sat rigtig sammen, set i forhold til de brancher som de færdiguddannede finder beskæftigelse i? Er der brug for at prioritere en anden type faglighed / andre 3

4 kompetencer på uddannelserne, således at der tages højde for mangfoldigheden af brancher, som den erhvervsuddannede arbejdskraft finder beskæftigelse i? Ejerskab Samtlige resultater, konklusioner og anbefalinger i denne undersøgelse tilhører Undervisningsministeriet. Nærværende rapport kan dog offentliggøres på LO Storkøbenhavns hjemmeside efter offentliggørelse på Undervisningsministeriets egne hjemmesider. 4

5 Kapitel 2: Sammenfatning & Idékatalog Indledning I det følgende præsenteres et oprids af de bærende konklusioner i undersøgelsen efterfulgt af undersøgelsens anbefalinger, først på bygge- og anlægsområdet og dernæst på hotel- og restaurationsområdet. Hovedkonklusioner inden for bygge- & anlægsområdet 52 % af de bygge- og anlægsuddannede er i 28 beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen, mens 48 % er beskæftiget uden for branchen. Andelen af faguddannede inden for branchen er steget siden 23, hvor niveauet lå på 5,1 %. De bygge- og anlægsuddannede uden for bygge- og anlægsbranchen er især beskæftiget inden for forretningsservice, engroshandel og i jern- og metalindustrien. 18 % af de faguddannede uden for bygge- og anlægsbranchen arbejder i uddannelsesnære fag. Det vil sige, at deres arbejdsfunktioner ligger inden for fagområder, som har tilknytning til deres uddannelse. Der er flere forskellige årsager til den store mobilitet på bygge- og anlægsområdet. De mest tungtvejende årsager er: Lavkonjunktur, nedslidning, sæsonarbejde og kultur. Hertil kommer den positive årsag: Fordi de kan. Brancheskifterne er alt overvejende godt tilfredse med deres uddannelser og synes i høj grad, de kan bruge kompetencerne herfra i deres nye stillinger. Brancheskifterne efteruddanner sig en del og vurderer at efteruddannelsessystemet er velfungerende. De arbejdsgivere, der ansætter brancheskifterne er begejstrede for dem og ser dem som initiativrige og kompetente. Brancheskifterne kommer kun med sporadisk kritik af deres uddannelser og kritikken danner ikke noget samlet billede. Der fremkommer spredte ønsker om mindre akademisering, mere fokus på motion/sundhed og mere fokus på god ledelse herunder såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø. Uddannelsesrepræsentanterne afviser kritikken om øget akademisering. Repræsentanter fra de faglige udvalg og uddannelserne problematiserer i forlængelse heraf det forhold, at uddannelserne skal huse mange unge med svage boglige og sociale kompetencer. Dette fører til et lavt uddannelsesniveau og spiller ind på den store andel af både job- og brancheskift efter endt uddannelse, fordi denne gruppe af unge har svært ved at fastholde et arbejde og samtidig oplever at blive frasorteret. Repræsentanter fra de faglige udvalg og uddannelserne ønsker en form for adgangsbegrænsninger, men har forskellige holdninger til, hvordan disse skal udformes. 5

6 Anbefalinger vedrørende bygge- og anlægsuddannelserne Undersøgelsen peger overordnet set ikke i retning af, at bygge- og anlægsuddannelserne bør tilrettelægges anderledes, end det er tilfældet i dag for at tilgodese den store del af de bygge- og anlægsuddannede, som senere i deres liv vil foretage et brancheskift. Såfremt man fremover i højere grad ønsker at fastholde bygge- og anlægsuddannede inden for egen branche - en interesse som f.eks. udtrykkes af Dansk Byggeri - peger undersøgelsen imidlertid på en række mulige indsatsområder: Justere optag på bygge- og anlægsuddannelserne så disse ikke i så høj grad skal huse unge, som er bogligt og/eller socialt svage. Nærværende undersøgelse kan ikke identificere den optimale udformning af en sådan adgangsbegrænsning, men anbefaler at nedsætte et udvalg med relevante repræsentanter fra uddannelserne til at drøfte dette. Øge fokus på god ledelse - herunder særskilt fokus på ergonomi/nedslidning, psykisk arbejdsmiljø. Et sådan fokus kan varetages i uddannelsesregi ud fra den tankegang, at nuværende studerende bliver fremtidens ledere. Men det kan også varetages i forbindelse med, at virksomheder søger de faglige udvalg om tilladelse til at få lærlinge. Her kan kursusaktivitet i ledelse enten tilbydes eller gøres obligatorisk som led i at opnå tilladelsen. Øge fokus på sundhed både i relation til ergonomi/nedslidning, men også som modtræk til den colakultur, som respondenterne finder dominerende blandt bygge- og anlægsuddannede Hovedkonklusioner inden for hotel- og restaurationsområdet En tredjedel af de hotel- og restaurationsuddannede er i 28 beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen, mens to tredjedele er beskæftiget i andre brancher. I 23 var andelen af hotel- og restaurationsuddannede, der arbejdede inden for branchen 38 % og der er således sket et fald på 5 procentpoint. De hotel- og restaurationsuddannede uden for hotel- og restaurationsbranchen er især beskæftiget inden for forretningsservice, undervisning og transport. 2 % af de faguddannede uden for hotel- og restaurationsbranchen arbejder i uddannelsesnære fag, hvilket vil sige med arbejdsfunktioner, der ligger inden for fagområder, som har tilknytning til deres uddannelse. Også inden for hotel- og restaurationsbranchen gør det sig gældende, at der er både negative og positive årsager til at de uddannede foretager et brancheskift. Overvejende er der dog tale om, at respondenterne fravælger deres gamle branche, snarere end at de tilvælger den nye. De væsentligste årsager til brancheskift er: Lange arbejdsdage, skæve arbejdstider, hårdt psykisk arbejdsmiljø, ønsket om nye udfordringer samt ønsket om en 6

7 lønmodtagerlivsstil med arbejdstider, der i højere grad minder om resten af samfundets. Brancheskifterne oplever, at de kompetencer, som de har fået på uddannelsen, er brugbare i deres nye arbejde uden for branchen. Brancheskifterne er således overordnet set tilfredse med kokkeuddannelsen, men såvel brancheskifterne som arbejdsgiverne påpeger alligevel, at uddannelsen med fordel kan udbygges. Et øget fokus på følgende aspekter efterlyses især: Ledelse og sociale kompetencer herunder kommunikation, pædagogik, service og samarbejdsfærdigheder. Hertil kommer en række forslag, som må siges at være meget arbejdspladsspecifikke f.eks. viden om børneernæring, hospitalskøkken- og kantineforhold. En repræsentant fra et af de faglige udvalg inden for hotel- og restaurationsuddannelserne påpeger, at der ved den sidste revision af uddannelsernes indhold og kompetencemål blev udarbejdede en del ændringer og at uddannelsesinstitutionerne har et godt indblik i de krav som branchen efterspørger. Brancheskifterne selv retter, ligesom det er tilfældet inden for bygge- og anlægsområdet, en kritik imod det forhold, at der ikke eksisterer specifikke krav til, hvem der optages på uddannelsen. De oplever, at uddannelsen er præget af unge med vidt forskellige forudsætninger og baggrunde. Anbefalinger vedrørende hotelog restaurationsuddannelserne Overordnet set er brancheskifterne glade for deres uddannelser og vurderingen er, at de kan bruge de kompetencer, de har tilegnet sig her i deres nye regi. Samtidig er der imidlertid vægtige røster i retning af at udbygge uddannelsen med fokus på en række emner. Visse af disse forslag kan relateres til at skabe en branche, som i højere grad kommer til at fastholde uddannet arbejdskraft, mens andre forslag går i retning af at klæde de uddannede bedre på til den virkelighed, der venter, hvor ca. 2/3 arbejder uden for hotel- og restaurationsbranchen. Det kan således anbefales at udbygge fokus på: Ledelse. Det kræver lederevner at køre et køkken og mange af de kokkeuddannede søger med tiden mod stillinger inden for f.eks. dagsinstitutioner og kantiner, hvor de reelt kommer til at besidde ledelsesansvar. Sociale kompetencer. Mødet med andre faggrupper kan medføre vanskeligheder, som kan forebygges ved et uddannelsesmæssigt fokus på kommunikation, samarbejde og pædagogik. Et øget fokus på disse egenskaber kan muligvis også bevirke, at de uddannede i højere grad forbliver i branchen, da hårdt psykisk arbejdsmiljø er en medvirkende faktor til brancheskift inden for området. Optag og sammensætning på uddannelserne. Ovenstående fokusområder er muligvis vanskelige at varetage, såfremt uddannelserne er præget af unge 7

8 med meget forskelligartede forudsætninger og baggrunde. Hvis dette er tilfældet er det anbefalelsesværdigt at foretage en evaluering af hvorvidt adgangen til uddannelserne skal justeres. Det er ikke muligt på baggrund af nærværende undersøgelse at pege i retning af hvordan en sådan justering evt. skal foretages. Det kan anbefales at nedsætte et udvalg med repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og faglige udvalg, som kan adressere disse spørgsmål. 8

9 Kapitel 3: Metode Kvantitativ metode Der er gennemført en registerundersøgelse til kvantitativ belysning af branchespredningen for de bygge- og anlægsuddannede og de hotel- og restaurationsuddannede i Danmark. På basis af en særkørsel fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med data om højeste uddannelse, branchetilknytning og arbejdsfunktion for de to uddannelsesgrupper, giver undersøgelsen dermed et statistisk billede af, hvor de faguddannede er beskæftigede og hvilke fagområder, de arbejder indenfor. Herunder hvor mange, der er beskæftiget inden for og uden for henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen og hvor mange, der er beskæftiget i uddannelsesnære og uddannelsesfjerne fag. Målgrupperne er afgrænset ved, at hverken personer, der har videreuddannet sig efter erhvervsuddannelsen, eller personer, der ikke er i beskæftigelse, indgår i undersøgelsen. Opgørelserne viser fordelingerne for hver af uddannelsesgrupperne samlet og er endvidere opdelt på undergrupper. Af diskretionshensyn har det ikke været muligt at få udleveret separate data for uddannelsesundergrupper med få personer i, hvorfor nogle af uddannelseskategorierne er sammenlagt. Brancheopdelingen er foretaget efter en gruppering i 27 brancher, mens opdelingen i arbejdsfunktioner er foretaget efter koderne i DISCO-nomenklaturen i Danmarks Statistik. Datamaterialet indeholder data for alle faguddannede inden for bygge- og anlæg og hotel- og restauration i Danmark, og uddannelsesgrupperne består derfor både af uddannelsesretningerne fra den aktuelle uddannelsesbekendtgørelse og fra tidligere tiders uddannelsesbekendtgørelser. Undersøgelsen benytter data fra 28 til beskrivelse af den aktuelle situation og sammenligner med data fra 23 til beskrivelse af udviklingen i beskæftigelsesmønsteret over den seneste 5-års periode. For at give et generelt overblik over beskæftigelsestendenserne i de to brancher indledes den kvantitative undersøgelse med et brancheportræt med en beskrivelse af beskæftigelsesudviklingen fra fordelt på køn og alder. Data til dette brancheportræt er udtrukket fra Statistikbanken i Danmarks Statistik. I afsnittet gives tillige et billede af antallet af påbegyndte, fuldførte og afbrudte elever på bygge- og anlægsuddannelserne samt hotel- og restaurationsuddannelserne. Datakilden til disse opgørelser er Undervisningsministeriets Databank (EAK). Det samlede antal beskæftigede i brancheportrættet afviger fra den øvrige del af undersøgelsen, da der er forskel på, hvordan brancheafgrænsningen er foretaget. 9

10 Kvalitativ metode I undersøgelsen er der ydermere foretaget en række kvalitative semistrukturerede interviews med relevante aktører. Dette for at kvalificere viden om hvilke kompetencer, der kræves ved brancheskifte, årsager til brancheskift og refleksioner vedrørende uddannelsesmæssig baggrund. Der er foretaget interviews med 8 brancheskiftere det vil sige personer uddannet på bygge- og anlægsuddannelserne og hotel- og restaurationsuddannelserne, som har foretaget brancheskift men stadig arbejder med deres fag. Der er interviewet henholdsvis 4 brancheskiftere indenfor hvert af de to områder. Hertil er der interviewet 6 repræsentanter fra arbejdsgiversiden; 3 fra bygge- og anlægsområdet og 3 fra hotel- og restaurationsområdet. Endeligt er der interviewet 2 nøglepersoner på uddannelsesområdet. Her er der tale om en studievejleder/underviser fra Hotel- og Restaurantskolen og en produktudviklingschef fra Københavns Tekniske Skole. I alt er der foretaget 16 interviews. De forskellige grupperinger af respondenter er udvalgt på baggrund af et ønske om at belyse emnet fra flere vinkler. Respondenterne er blevet interviewet på baggrund af spørgeguider, som har varieret en smule alt efter om der var tale om brancheskiftere, arbejdsgivere eller repræsentanter fra uddannelserne. Alle spørgeguides kan ses i bilag 2. Samtlige af de gennemførte interviews er blevet transskriberet og læst igennem med henblik på at identificere mønstre og udsagn, der har berøring til den øvrige empiri. Emner, som falder uden for spørgeguiderne, men som har haft betydning for respondenterne at bringe i spil, er blevet noteret, da undersøgelsen involverer en interesse for respondenternes virkelighed. Transskriptioner kan rekvireres hos LO Storkøbenhavn. Specifikke forhold Ved projektets opstart var det planlagt også at inddrage relevante a-kasser i respondentgruppen. Dette blev dog ændret, da de adresserede a-kasser viste sig ikke at ligge inde med relevant viden om projektets genstandsfelt og samtidig ikke besad den store interesse i problemstillingerne. Indenfor hotel- og restaurationsbranchen er alle de interviewede brancheskiftere uddannede kokke og inden for bygge- og anlægsområdet er de fleste brancheskiftere uddannede tømrer. Dette forhold skyldes udfordringer med rekrutteringen på området. Det samlede materiale har imidlertid leveret et glimrende grundlag for en tilbundsgående analyse af respondenternes refleksioner vedrørende brancheskift upåagtet. Research National og International Undersøgelsen bygger endvidere på national og international forskning, litteratur og statistik på området. 1

11 Workshop med fagudvalg Med udgangspunkt i de data, som er fremkommet på baggrund af den kvantitative og kvalitative undersøgelse, er der blevet afholdt en workshop med repræsentanter fra relevante fagudvalg på bygge- og anlægsuddannelserne. Formålet med denne workshop har været at kvalificere analyseresultaterne, at perspektivere dem med et blik fra den anden side af katederet og at konkretisere tiltag, som uddannelserne kan overveje, såfremt de ønsker at tage højde for brancheskifternes kompetencebehov. Det har desværre ikke været muligt at afholde en sådan workshop med repræsentanter fra hotel- og restaurationsbranchen, da LO Storkøbenhavn modtog en del afbud på indbydelserne til denne dag. Som en konsekvens af dette har LO Storkøbenhavn valgt via mailkorrespondance at præsentere de kvalitative og kvantitative analyseresultater for 8 repræsentanter fra uddannelsesområderne og relevante faglige udvalg for at give disse repræsentanter mulighed for at kommentere delresultaterne og supplere med relevant information. Kombinationen af forskellige typer data Som det fremgår, bygger undersøgelsen således på en kombination af kvantitative og kvalitative tilgange. Ved at kombinere forskellige datatyper muliggøres et statistisk overblik og et fagligt indblik i de temaer, der gør sig gældende for undersøgelsen. Således genereres der indsigt i såvel dybden som bredden. Videnskabsteoretisk er der her tale om en triangulering, hvor undersøgelsen tager afsæt i den virkelighed, der udgør undersøgelsens genstandsfelt, for derefter at tilpasse den metodiske tilgang Definitioner og begrebsafklaring Branchebegrebet Branchebegrebet kan teoretisk defineres på mange forskellige måder. En branche kan bestå af virksomhedstyper, som anvender den samme teknologi, fremstiller en fælles art produkter eller bruger en bestemt type råvare. Branchebegrebet er derfor ikke et entydigt klart defineret begreb, hvilket også afspejler sig i, hvordan forskellige brancheforeninger definerer deres medlemmer. Her kan fællesnævneren være alt fra en teknologi såsom elektronik eller bioteknologi, en råvare såsom plast eller stål eller et produkt såsom medicin, møbler eller lignende.. Branchebegrebet kan således dække over både snævre og mere brede virksomhedskategorier. En mere præcis definition på en branche kan gives ved en økonomisk tilgang til begrebet, hvor man fokuserer på selve det produkt, som virksomheden fremstiller. En branche kan her defineres som en gruppe af virksomheder, der udbyder produkter med en høj grad af substitution, dvs. produkter, som dækker de samme behov hos forbrugeren. Denne brancheinddeling vil indfange de virksomheder, som står i direkte konkurrence med hinanden (Brancheanalyser teori og WEB-baseret empiri, 26). Hvordan branche bliver defineret og forstået er centralt i forhold til denne 11

12 undersøgelses fokus, idet begrebet medvirker til at afgrænse undersøgelsens population og dermed den metodiske og analytiske fremgangsmåde. Branchebegrebet kan betragtes som et elastisk begreb med en klar praktisk betydning, idet begrebet er med til at afgrænse hvilke virksomheder, som undersøgelsen vil beskæftige sig med. Brancher og underbrancher I denne undersøgelse skelnes der imellem to overordnede brancher, nemlig henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. De to brancher er bredt defineret og indeholder flere forskellige virksomhedstyper, som kun har det til fælles enten at beskæftige sig med bygge- og anlægsarbejde eller arbejde inden for serviceområdet hotel og restauration. For at give en mere præcis definition på hvilke virksomhedstyper, der findes inden for de to brancher, kan man yderligere inddele brancherne i nogle underbrancher. Den nedenstående tabel angiver hvilke underbrancher, der ifølge Danmarks Statistiks brancheklassifikation findes inden for henholdsvis hotel- og restauration og bygge- og anlægsbranchen. Man kan sige, at hvor det overordnede branchebegreb definerer et bredt fællesskab med flere forskellige virksomhedstyper, så følger underbrancherne i højere grad den økonomiske definition som virksomheder, der udbyder produkter med en høj grad af substitution. Brancheoversigt Tabel 3.1. Oversigt over underbrancher i bygge- og anlægsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen Bygge- og anlægsbranchen - Brolæggermestre - Bygge- og anlægsentreprenører - Bygge- og anlægsvirksomhed - El-installation - Funderingsundersøgelser - Glarmesterforretninger - Gulvafhøvling og gulvafslibning - Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed - Isoleringsvirksomhed - Kloakmestre - Malerforretninger - Murerforretninger - Nedrivnings- og jordarbejdsentreprenører - Stilladsforretninger - Stukkatørvirksomhed - Tagdækningsvirksomhed - Tømrer- og bygningssnedkerforretninger - Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale - VVS-installatører og - blikkenslagerforretninger - Andet færdiggørelsesarbejde i øvrigt Hotel- og restaurationsbranchen - Hoteller - Restauranter - Campingpladser - Catering og diner transportable - Diskoteker og natklubber - Feriecentre - Caféer og kaffebarer mv. - Kantiner - Konferencecentre og kursusejendomme - Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv. - Selskabslokaler, forsamlingshuse mv. - Vandrehjem - Værtshuse, bodegaer mv. - Andre faciliteter til korttidsophold Kilde: Danmarks Statistik 12

13 Kapitel 4: Brancheportræt Indledning Stigende beskæftigelse for brancherne fra Det følgende afsnit indeholder en overordnet karakteristik af henholdsvis byggeog anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. I forhold til undersøgelsen om branchespredningen og den faglige mobilitet for den erhvervsuddannede arbejdskraft i branchen kan det være relevant at se på, hvordan branchen generelt har udviklet sig. Afsnittet vil derfor tegne et portræt af de to brancher, der vil beskrive forhold vedrørende beskæftigelse, køns- og aldersfordelingen i de to brancher samt erhvervsuddannelserne på bygge- og anlægsområdet og hotel- og restaurationsområdet for de to faggrupper. En væsentlig udvikling inden for hotel- og restaurationsbranchen og bygge- og anlægsbranchen er den generelle stigning i antallet af beskæftigede over en længere periode. Det samlede antal beskæftigede for hotel- og restaurationsbranchen er steget med 6,7 % fra 1997 til 2. I perioden 2 til 24 har antallet været stagnerende, mens der fra 24 til 28 atter er sket en stigning på hele 16,4 %. I 28 er der beskæftigede i branchen mod i Denne nominelle stigning i beskæftigelsen betyder, at andelen af det samlede antal beskæftigede i Danmark er steget fra 2,8 % i 1997 til 3,2 % i 28. Udviklingen i beskæftigelsen for hotel- og restaurationsbranchen er vist i tabel 4.1 nedenfor. Bygge- og anlægsbranchen har oplevet en lignede stigning i beskæftigelsen. Her 1. Figur 4.1. Beskæftigelsesudviklingen i Hotel- og Restaurationsbranchen Fordelt på køn Mænd Kvinder I alt Kilde: Danmarks Statistik er det samlede antal af beskæftigede steget med 11,3 %. fra 1997 til 21, mens der i perioden 21 til 24 har været et fald med 4,3 %. I perioden mellem 24 13

14 til 28 er der sket en kraftig stigning i beskæftigelsen på 16,4 %. I 28 er der beskæftigede inden for branchen, hvilket svarer til 6,8 % af det samlede antal beskæftigede i Danmark. 2. Figur 4.2. Beskæftigelsesudviklingen i Bygge- og Anlægsbranchen Fordelt på køn Kvinder Mænd I alt Kilde: Danmarks Statistik De to brancher, som er undersøgelsens population, udgør 1 % af det samlede antal beskæftigede i Danmark. De har begge oplevet en positiv vækst i en årrække, hvis man måler ud fra antallet af beskæftigede. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen kun dækker til og med 28. Det må forventes, at den nuværende økonomiske krise har haft en negativ effekt på både hotel- og restaurationsbranchen og bygge- og anlægsbranchen, da begge brancher kan beskrives som konjunkturfølsomme brancher. 14

15 Den økonomiske krise En kvartalsvis opgørelse over bygge- og anlægsbranchen kan vise den seneste udvikling inden for branchen. Her kan man aflæse, at branchen siden 1. kvartal i 24 har haft en periode med stigende beskæftigelse. Den kraftigste stigning kom i kvartal til kvartal, hvor beskæftigelsen på et år steg med 16,4 %. Siden 4. kvartal 27 og frem til 3. kvartal 29 viser der sig et markant fald i antallet af beskæftigede inden for branchen, som falder med hele 16,6 pct. Skæv kønsfordeling i brancherne De to brancher er ligeledes karakteriseret ved at have en skæv kønsfordeling imellem mandlige og kvindelige ansatte. I hotel- og restaurationsbranchen har der generelt været en overvægt af kvinder. I 1997 beskæftigede branchen mænd og kvinder, mens der i 28 var mænd og kvinder. Nominelt set er forskellen på antallet af mandlige og kvindelige medarbejdere reduceret fra i 1997 til 8.94 i 28. Hvor den procentuelle fordeling imellem de kvindelige og mandlige ansatte var 57,6 pct. kvinder mod 42,4 pct. mænd i 1997, så er denne fordeling i 28 ændret til 44,5 pct. mænd mod 55,5 pct. kvinder. Der er således en tendens til, at branchen går hen imod en mere lige fordeling imellem kønnene. For bygge- og anlægsbranchen har der traditionelt set været en skæv kønsfordeling med en klar overrepræsentation af mænd. Perioden viser en relativ konstant kønsfordeling, hvor blot hver tiende ansat er en kvinde. Aldersfordelingen i brancherne Aldersfordelingen for en branche kan være en vigtig indikator for om branchen har svært ved at tiltrække ny arbejdskraft eller fastholde ældre i branchen. Hotel- og restaurationsbranchen har en forholdsvis skæv aldersfordeling, hvor hovedparten af de ansatte i branchen er under 3 år. De største aldersgrupper er personer mellem og 2-24 år, som i 28 udgjorde 31,4 pct. af de beskæftigede i branchen. Sammenligner man år 2 med 28, kan man ikke umiddelbart se en klar tendens til, at der er kommet flere ældre eller yngre i branchen. Det tyder således ikke på, at branchen er blevet bedre til at fastholde den ældre arbejdskraft i branchen. 15

16 Skæv kønsfordeling i brancherne De to brancher er ligeledes karakteriseret ved at have en skæv kønsfordeling imellem mandlige og kvindelige ansatte. I hotel- og restaurationsbranchen har der generelt været en overvægt af kvinder. I 1997 beskæftigede branchen mænd og kvinder, mens der i 28 var mænd og kvinder. Nominelt set er forskellen på antallet af mandlige og kvindelige medarbejdere reduceret fra i 1997 til 8.94 i 28. Hvor den procentuelle fordeling imellem de kvindelige og mandlige ansatte var 57,6 pct. kvinder mod 42,4 pct. mænd i 1997, så er denne fordeling i 28 ændret til 44,5 pct. mænd mod 55,5 pct. kvinder. Der er således en tendens til, at branchen går hen imod en mere lige fordeling imellem kønnene. For bygge- og anlægsbranchen har der traditionelt set været en skæv kønsfordeling med en klar overrepræsentation af mænd. Perioden viser en relativ konstant kønsfordeling, hvor blot hver tiende ansat er en kvinde. Aldersfordelingen i brancherne Aldersfordelingen for en branche kan være en vigtig indikator for om branchen har svært ved at tiltrække ny arbejdskraft eller fastholde ældre i branchen. Hotel- og restaurationsbranchen har en forholdsvis skæv aldersfordeling, hvor hovedparten af de ansatte i branchen er under 3 år. De største aldersgrupper er personer mellem og 2-24 år, som i 28 udgjorde 31,4 pct. af de beskæftigede i branchen. Sammenligner man år 2 med 28, kan man ikke umiddelbart se en klar tendens til, at der er kommet flere ældre eller yngre i branchen. Det tyder således ikke på, at branchen er blevet bedre til at fastholde den ældre arbejdskraft i branchen. 16

17 Figur 4.3. Aldersfordelingen i Hotel-og Restaurationsbranchen 2 og 28 25% 2% 15% 1% 5% % 65+ år 6-64 år år 5-54 år år 4-44 år år 3-34 år år 2-24 år år < 16 år 2 28 Kilde: Danmarks Statistik Der kan gives mange forklaringer på det lave aldersgennemsnit i branchen. For det første skal den store overvægt af unge arbejdstagere i branchen ses i lyset af, at det er tale om tal for antallet af ansatte og ikke for fuldtidsbeskæftigede. Da en stor del af de yngre ansatte er deltidsansatte, påvirker dette billedet. For det andet er aldersniveauet for nyudlærte i branchen forholdsvis lavt, da faglærte uddannelser oftest påbegyndes direkte efter grundskolen. For det tredje kan den lave gennemsnitsalder skyldes, at det generelt er svært at fastholde arbejdskraft inden for branchen. Branchen er generelt kendetegnet ved et lavt lønniveau med begrænsede karrieremuligheder samt skæve og lange arbejdstimer i et fysisk krævende og ensformigt arbejdsmiljø. Det kan betyde, at flere ansatte ikke vælger at tilbringe et fuldt arbejdsliv inden for branchen. Aldersfordelingen for bygge- og anlægsbranchen er ikke så skæv som for hotelog restaurationsbranchen. Hvis man ser på nedenstående graf kan man se en forholdsvis normal aldersfordeling. Der er dog stadigvæk en tendens til, at branchen har svært ved at fastholde den ældre arbejdskraft. I 2 udgjorde de ansatte over 55 år 12,1 pct. af beskæftigelsen i branchen. Dette antal er dog steget til 16 pct. i 28. Det fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, at det kun er omkring 4 % af de faglærte inden for byggeriet, der rent faktisk arbejder i branchen, når de er mellem 5 og 54 år. 17

18 Figur 4.4. Aldersfordelingen i Bygge-og Anlægsbranchen 2 og 28 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % 65+ år 6-64 år år 5-54 år år 4-44 år år 3-34 år år 2-24 år år < 16 år 2 28 Kilde: Danmarks Statistik Der kan gives forskellige forklaringer på, hvorfor det kan være svært at fastholde de ældre håndværkere i branchen. Det kan skyldes nedslidning grundet et fysisk hårdt arbejdsmiljø eller ønsket om et karriereskifte, da mange starter i lære som årige. Derudover kan lavkonjunkturer og sæsonbetonet ledighed også spille en rolle for beskæftigelsen i branchen. Her henvises til den efterfølgende kvalitative del af undersøgelsen, som netop behandler årsager til brancheskift. Erhvervsuddannet arbejdskraft til brancherne Hotel- og restaurationsuddannelserne uddanner den erhvervsuddannede arbejdskraft til hotel- og restaurationsbranchen. I den nedenstående tabel fremgår det, at den største uddannelsesgruppe inden for branchen er gastronomuddannelsen, hvor der i 28 påbegyndte 835 nye elever. Herefter følger tjeneruddannelsen med 236 påbegyndte elever og køkken- og cafeteriaassistenter med 234 elever. Hotel- og restaurationsuddannelserne er karakteriseret ved et relativt stort antal elever, som vælger at afbryde deres uddannelse. I 28 valgte 37 elever således at afbryde deres gastronomuddannelse. Hvis man sammenligner dette tal med antallet af påbegyndte samme år, svarer det til en andel på 44 %. Derudover viser tabellerne et generelt fald i antallet af faguddannede i perioden med undtagelse af receptionistuddannelsen, som har oplevet en mindre stigning. 18

19 Tabel 4.1. Påbegyndte elever på hotel- og restaurationsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Hotel- og restaurationsuddannelser Gastronom Tjener Køkken- og Cafeteriaassistent Receptionist Hotel-og Fritidsassistent Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Tabel 4.2. Fuldførte elever på hotel- og restaurationsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Hotel- og restaurationsuddannelser Gastronom Køkken- og cafeteriaassistent Tjener Receptionist Hotel-og fritidsassistent Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Tabel 4.3. Afbrudte elever på hotel- og restaurationsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Hotel- og restaurationsuddannelser Gastronom Tjener Køkken- og cafeteriaassistent Serviceassistent Receptionist Hotel-og fritidsassistent Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Bygge- og anlægsbranchen finder sin arbejdskraft inden for flere forskellige uddannelser, hvor de største er mureruddannelsen, træfagenes byggeuddannelse, vvs-uddannelsen, bygningsmaler og elektrikeruddannelsen. Hvis man kigger på antallet af afbrudte uddannelser er det særligt træfagenes byggeuddannelse og elektrikeruddannelsen, som har et højt antal af afbrudte uddannelser sammenlignet med antallet af nye elever. Træfagene havde til at påbegynde en erhvervsuddannelse i 28 og samme år blev 411 uddannelser afbrudt. Det svarer til en andel på 16,9 %, hvilket sammenlignet med hotel- og restaurationsuddannelserne ikke er særlig højt. Man kan derudover notere sig, 19

20 at branchen har et relativ stabilt antal af fuldførte elever over perioden 24-28, med en tendens til en mindre stigning i antallet af færdiguddannede elever. For eksempel fuldførte 548 elever mureruddannelsen i 24, mens 629 fuldførte uddannelsen i 28. Det svarer en stigning på 14,8 %. Tabel 4.4. Påbegyndte elever på bygge- og anlægsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Bygge- og anlægsuddannelser Træfagenes byggeuddannelse Elektriker Murer Bygningsmaler Vvs-uddannelsen Brolægger og struktør Snedkeruddannelsen Vognmaler Maskinsnedker Byggemontagetekniker Glarmester Skiltemaler Tagdækker Forsyningsoperatør Skorstensfejer Teknisk isolatør Overfladebehandler Stenhugger Modelsnedker Stukkatør Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Tabel 4.5. Fuldførte elever på bygge- og anlægsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Bygge- og anlægsuddannelser Træfagenes byggeuddannelse Elektriker Murer Bygningsmaler Vvs-uddannelsen Brolægger og struktør Snedkeruddannelsen Vognmaler Maskinsnedker Byggemontagetekniker Skiltemaler Tagdækker Skorstensfejer

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Hvorfor forlader de faglærte byggeriet?

Hvorfor forlader de faglærte byggeriet? Hvorfor forlader de faglærte byggeriet? I en periode med høj aktivitet i bygge- og anlægsbranchen er det nødvendigt at fastholde medarbejderne samt at forsøge at få personer med de rette faglige kvalifikationer

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008

Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 Statistik over udviklingen i Silkeborg Kommune 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning 2 1. Indledning 5 2. Folketal 5 2.1 Indbyggertal 5 2.2 Aldersfordeling 6 3. Uddannelsesniveau 8 4. Indkomstfordeling

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2016 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 2. halvår 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE BRANCHER 1 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af færøske arbejdsgivere, som ønsker at blive forhåndsgodkendt til at kunne

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema

Indholdsfortegnelse. Baggrund og metode. Summary. Tabeller. Åbne besvarelser. Spørgeskema Faglærte i byggebranchen 17. marts 3. april 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Åbne besvarelser Spørgeskema 2006 Zapera.com A/S Ryesgade 3-2200 København N - Tel 70 27 22 24 -

Læs mere

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010

Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen 2001-2007 16. april 2010 Statistik om kvindelige iværksættere udviklingen 2001-2007 viser udviklingen inden for en række områder relateret til kvindelige

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår INDHOLDSFORTEGNELSE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR MANGE BRANCHER 1 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Ansøgningsskema FO/AR7_da_161015 Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver til ansættelse af EU-statsborgere

Ansøgningsskema FO/AR7_da_161015 Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver til ansættelse af EU-statsborgere Ansøgningsskema FO/AR7_da_161015 Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver til ansættelse af EU-statsborgere Hvad kan du bruge dette skema til? Dette skema kan bruges af færøske arbejdsgivere,

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere