HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE"

Transkript

1 HVOR BLEV DE AF? ANALYSE AF BEVÆGELSEN FRA UDDANNELSE TIL BRANCHE FOR HOTEL- & RESTAURATIONSUDDANNEDE SAMT BYGGE- & ANLÆGSUDDANNEDE EN ANALYSE UDARBEJDET FOR UNDERVISNINGSMINISTERIET AF LO STORKØBENHAVN 29 / 21

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: INDLEDNING... 3 KAPITEL 2: SAMMENFATNING & IDÉKATALOG... 5 KAPITEL 3: METODE DEFINITIONER OG BEGREBSAFKLARING KAPITEL 4: BRANCHEPORTRÆT KAPITEL 5: KVANTITATIV ANALYSE BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN HOTEL- OG RESTAURATIONSBRANCHEN KAPITEL 6: KVALITATIV ANALYSE ÅRSAGER TIL BRANCHESKIFT BLANDT BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNEDE KOMPETENCEOVERFØRSEL BLANDT BRANCHESKIFTERE MED BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNELSER WORKSHOP: REPRÆSENTANTER FRA BYGGE- OG ANLÆGSUDDANNELSERNE ÅRSAGER TIL BRANCHESKIFT BLANDT HOTEL- OG RESTAURATIONSUDDANNEDE KOMPETENCEOVERFØRSEL BLANDT BRANCHESKIFTERE MED HOTEL- OG RESTAURATIONSUDDANNELSER KAPITEL 7: BILAG BILAG 1: TABELLER BILAG 2: SPØRGEGUIDES BILAG 3: LITTERATURLISTE

3 Kapitel 1: Indledning Baggrund LO Storkøbenhavn har, støttet med midler fra Undervisningsministeriet pulje Centrale analyser og prognoser, udarbejdet nærværende undersøgelse. Undersøgelsen omhandler mobilitet og branchespredning for den erhvervsuddannede arbejdskraft inden for henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. Undersøgelsen er udført i perioden august 29 til marts 21. Tilrettelæggelse af undersøgelsen forskellige slags data Undersøgelsen baserer sig på data indhentet i forbindelse med projektet. For det første er der indkøbt en særkørsel fra Danmarks Statistik med datamateriale vedrørende uddannelse, branche samt arbejdsfunktion. For det andet er der blevet foretaget en række interviews med relevante respondenter og for det tredje er eksisterende materiale om emnet af såvel national og international karakter blevet inddraget. De forskellige typer data er herefter blevet analyseret og integreret i denne samlede rapport. I forhold til de metodeteoretiske overvejelser og valg, samt den praktiske gennemførelse, henvises til efterfølgende metodeafsnit. Formål Undersøgelsens overordnede formål er at undersøge inden for hvilke brancher erhvervsuddannet arbejdskraft fra hhv. bygge- og anlægsuddannelserne og hotelog restaurationsuddannelserne finder beskæftigelse. Ydermere belyses årsager til brancheglidningen samt temaer, der knytter sig til de erhvervsuddannedes uddannelser. Mere specifikt har undersøgelsen centreret sig omkring følgende spørgsmål: Hvor stor en branchespredning der er tale om inden for de to nævnte uddannelsesområder? Hvor mange forskellige brancher finder den erhvervsuddannede arbejdskraft beskæftigelse i? Hvor stor en andel af den erhvervsuddannede arbejdskraft finder beskæftigelse i hvilke brancher? Hvad er tendensen? Stiger eller falder tilgangen til andre brancher end respektive byggeog anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen for de to grupper af erhvervsuddannet arbejdskraft, som analysen fokuserer på? Hvad er årsagerne til, at erhvervsuddannet arbejdskraft fra bygge- og anlægsuddannelserne og hotel- og restaurationsuddannelserne finder beskæftigelse uden for deres egne brancher? Besidder de, de kompetencer og kvalifikationer, de har behov for, for at blive i branchen? Besidder de, de kompetencer og kvalifikationer, der skal til for fortsat at arbejde med deres fag i andre brancher? Er der tale om et aktivt valg, eller er mobiliteten over i andre brancher betinget af manglende kompetencer eller andet? Er henholdsvis byggeog anlægsuddannelserne og hotel- og restaurationsuddannelserne sat rigtig sammen, set i forhold til de brancher som de færdiguddannede finder beskæftigelse i? Er der brug for at prioritere en anden type faglighed / andre 3

4 kompetencer på uddannelserne, således at der tages højde for mangfoldigheden af brancher, som den erhvervsuddannede arbejdskraft finder beskæftigelse i? Ejerskab Samtlige resultater, konklusioner og anbefalinger i denne undersøgelse tilhører Undervisningsministeriet. Nærværende rapport kan dog offentliggøres på LO Storkøbenhavns hjemmeside efter offentliggørelse på Undervisningsministeriets egne hjemmesider. 4

5 Kapitel 2: Sammenfatning & Idékatalog Indledning I det følgende præsenteres et oprids af de bærende konklusioner i undersøgelsen efterfulgt af undersøgelsens anbefalinger, først på bygge- og anlægsområdet og dernæst på hotel- og restaurationsområdet. Hovedkonklusioner inden for bygge- & anlægsområdet 52 % af de bygge- og anlægsuddannede er i 28 beskæftiget i bygge- og anlægsbranchen, mens 48 % er beskæftiget uden for branchen. Andelen af faguddannede inden for branchen er steget siden 23, hvor niveauet lå på 5,1 %. De bygge- og anlægsuddannede uden for bygge- og anlægsbranchen er især beskæftiget inden for forretningsservice, engroshandel og i jern- og metalindustrien. 18 % af de faguddannede uden for bygge- og anlægsbranchen arbejder i uddannelsesnære fag. Det vil sige, at deres arbejdsfunktioner ligger inden for fagområder, som har tilknytning til deres uddannelse. Der er flere forskellige årsager til den store mobilitet på bygge- og anlægsområdet. De mest tungtvejende årsager er: Lavkonjunktur, nedslidning, sæsonarbejde og kultur. Hertil kommer den positive årsag: Fordi de kan. Brancheskifterne er alt overvejende godt tilfredse med deres uddannelser og synes i høj grad, de kan bruge kompetencerne herfra i deres nye stillinger. Brancheskifterne efteruddanner sig en del og vurderer at efteruddannelsessystemet er velfungerende. De arbejdsgivere, der ansætter brancheskifterne er begejstrede for dem og ser dem som initiativrige og kompetente. Brancheskifterne kommer kun med sporadisk kritik af deres uddannelser og kritikken danner ikke noget samlet billede. Der fremkommer spredte ønsker om mindre akademisering, mere fokus på motion/sundhed og mere fokus på god ledelse herunder såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø. Uddannelsesrepræsentanterne afviser kritikken om øget akademisering. Repræsentanter fra de faglige udvalg og uddannelserne problematiserer i forlængelse heraf det forhold, at uddannelserne skal huse mange unge med svage boglige og sociale kompetencer. Dette fører til et lavt uddannelsesniveau og spiller ind på den store andel af både job- og brancheskift efter endt uddannelse, fordi denne gruppe af unge har svært ved at fastholde et arbejde og samtidig oplever at blive frasorteret. Repræsentanter fra de faglige udvalg og uddannelserne ønsker en form for adgangsbegrænsninger, men har forskellige holdninger til, hvordan disse skal udformes. 5

6 Anbefalinger vedrørende bygge- og anlægsuddannelserne Undersøgelsen peger overordnet set ikke i retning af, at bygge- og anlægsuddannelserne bør tilrettelægges anderledes, end det er tilfældet i dag for at tilgodese den store del af de bygge- og anlægsuddannede, som senere i deres liv vil foretage et brancheskift. Såfremt man fremover i højere grad ønsker at fastholde bygge- og anlægsuddannede inden for egen branche - en interesse som f.eks. udtrykkes af Dansk Byggeri - peger undersøgelsen imidlertid på en række mulige indsatsområder: Justere optag på bygge- og anlægsuddannelserne så disse ikke i så høj grad skal huse unge, som er bogligt og/eller socialt svage. Nærværende undersøgelse kan ikke identificere den optimale udformning af en sådan adgangsbegrænsning, men anbefaler at nedsætte et udvalg med relevante repræsentanter fra uddannelserne til at drøfte dette. Øge fokus på god ledelse - herunder særskilt fokus på ergonomi/nedslidning, psykisk arbejdsmiljø. Et sådan fokus kan varetages i uddannelsesregi ud fra den tankegang, at nuværende studerende bliver fremtidens ledere. Men det kan også varetages i forbindelse med, at virksomheder søger de faglige udvalg om tilladelse til at få lærlinge. Her kan kursusaktivitet i ledelse enten tilbydes eller gøres obligatorisk som led i at opnå tilladelsen. Øge fokus på sundhed både i relation til ergonomi/nedslidning, men også som modtræk til den colakultur, som respondenterne finder dominerende blandt bygge- og anlægsuddannede Hovedkonklusioner inden for hotel- og restaurationsområdet En tredjedel af de hotel- og restaurationsuddannede er i 28 beskæftiget i hotel- og restaurationsbranchen, mens to tredjedele er beskæftiget i andre brancher. I 23 var andelen af hotel- og restaurationsuddannede, der arbejdede inden for branchen 38 % og der er således sket et fald på 5 procentpoint. De hotel- og restaurationsuddannede uden for hotel- og restaurationsbranchen er især beskæftiget inden for forretningsservice, undervisning og transport. 2 % af de faguddannede uden for hotel- og restaurationsbranchen arbejder i uddannelsesnære fag, hvilket vil sige med arbejdsfunktioner, der ligger inden for fagområder, som har tilknytning til deres uddannelse. Også inden for hotel- og restaurationsbranchen gør det sig gældende, at der er både negative og positive årsager til at de uddannede foretager et brancheskift. Overvejende er der dog tale om, at respondenterne fravælger deres gamle branche, snarere end at de tilvælger den nye. De væsentligste årsager til brancheskift er: Lange arbejdsdage, skæve arbejdstider, hårdt psykisk arbejdsmiljø, ønsket om nye udfordringer samt ønsket om en 6

7 lønmodtagerlivsstil med arbejdstider, der i højere grad minder om resten af samfundets. Brancheskifterne oplever, at de kompetencer, som de har fået på uddannelsen, er brugbare i deres nye arbejde uden for branchen. Brancheskifterne er således overordnet set tilfredse med kokkeuddannelsen, men såvel brancheskifterne som arbejdsgiverne påpeger alligevel, at uddannelsen med fordel kan udbygges. Et øget fokus på følgende aspekter efterlyses især: Ledelse og sociale kompetencer herunder kommunikation, pædagogik, service og samarbejdsfærdigheder. Hertil kommer en række forslag, som må siges at være meget arbejdspladsspecifikke f.eks. viden om børneernæring, hospitalskøkken- og kantineforhold. En repræsentant fra et af de faglige udvalg inden for hotel- og restaurationsuddannelserne påpeger, at der ved den sidste revision af uddannelsernes indhold og kompetencemål blev udarbejdede en del ændringer og at uddannelsesinstitutionerne har et godt indblik i de krav som branchen efterspørger. Brancheskifterne selv retter, ligesom det er tilfældet inden for bygge- og anlægsområdet, en kritik imod det forhold, at der ikke eksisterer specifikke krav til, hvem der optages på uddannelsen. De oplever, at uddannelsen er præget af unge med vidt forskellige forudsætninger og baggrunde. Anbefalinger vedrørende hotelog restaurationsuddannelserne Overordnet set er brancheskifterne glade for deres uddannelser og vurderingen er, at de kan bruge de kompetencer, de har tilegnet sig her i deres nye regi. Samtidig er der imidlertid vægtige røster i retning af at udbygge uddannelsen med fokus på en række emner. Visse af disse forslag kan relateres til at skabe en branche, som i højere grad kommer til at fastholde uddannet arbejdskraft, mens andre forslag går i retning af at klæde de uddannede bedre på til den virkelighed, der venter, hvor ca. 2/3 arbejder uden for hotel- og restaurationsbranchen. Det kan således anbefales at udbygge fokus på: Ledelse. Det kræver lederevner at køre et køkken og mange af de kokkeuddannede søger med tiden mod stillinger inden for f.eks. dagsinstitutioner og kantiner, hvor de reelt kommer til at besidde ledelsesansvar. Sociale kompetencer. Mødet med andre faggrupper kan medføre vanskeligheder, som kan forebygges ved et uddannelsesmæssigt fokus på kommunikation, samarbejde og pædagogik. Et øget fokus på disse egenskaber kan muligvis også bevirke, at de uddannede i højere grad forbliver i branchen, da hårdt psykisk arbejdsmiljø er en medvirkende faktor til brancheskift inden for området. Optag og sammensætning på uddannelserne. Ovenstående fokusområder er muligvis vanskelige at varetage, såfremt uddannelserne er præget af unge 7

8 med meget forskelligartede forudsætninger og baggrunde. Hvis dette er tilfældet er det anbefalelsesværdigt at foretage en evaluering af hvorvidt adgangen til uddannelserne skal justeres. Det er ikke muligt på baggrund af nærværende undersøgelse at pege i retning af hvordan en sådan justering evt. skal foretages. Det kan anbefales at nedsætte et udvalg med repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner og faglige udvalg, som kan adressere disse spørgsmål. 8

9 Kapitel 3: Metode Kvantitativ metode Der er gennemført en registerundersøgelse til kvantitativ belysning af branchespredningen for de bygge- og anlægsuddannede og de hotel- og restaurationsuddannede i Danmark. På basis af en særkørsel fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med data om højeste uddannelse, branchetilknytning og arbejdsfunktion for de to uddannelsesgrupper, giver undersøgelsen dermed et statistisk billede af, hvor de faguddannede er beskæftigede og hvilke fagområder, de arbejder indenfor. Herunder hvor mange, der er beskæftiget inden for og uden for henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen og hvor mange, der er beskæftiget i uddannelsesnære og uddannelsesfjerne fag. Målgrupperne er afgrænset ved, at hverken personer, der har videreuddannet sig efter erhvervsuddannelsen, eller personer, der ikke er i beskæftigelse, indgår i undersøgelsen. Opgørelserne viser fordelingerne for hver af uddannelsesgrupperne samlet og er endvidere opdelt på undergrupper. Af diskretionshensyn har det ikke været muligt at få udleveret separate data for uddannelsesundergrupper med få personer i, hvorfor nogle af uddannelseskategorierne er sammenlagt. Brancheopdelingen er foretaget efter en gruppering i 27 brancher, mens opdelingen i arbejdsfunktioner er foretaget efter koderne i DISCO-nomenklaturen i Danmarks Statistik. Datamaterialet indeholder data for alle faguddannede inden for bygge- og anlæg og hotel- og restauration i Danmark, og uddannelsesgrupperne består derfor både af uddannelsesretningerne fra den aktuelle uddannelsesbekendtgørelse og fra tidligere tiders uddannelsesbekendtgørelser. Undersøgelsen benytter data fra 28 til beskrivelse af den aktuelle situation og sammenligner med data fra 23 til beskrivelse af udviklingen i beskæftigelsesmønsteret over den seneste 5-års periode. For at give et generelt overblik over beskæftigelsestendenserne i de to brancher indledes den kvantitative undersøgelse med et brancheportræt med en beskrivelse af beskæftigelsesudviklingen fra fordelt på køn og alder. Data til dette brancheportræt er udtrukket fra Statistikbanken i Danmarks Statistik. I afsnittet gives tillige et billede af antallet af påbegyndte, fuldførte og afbrudte elever på bygge- og anlægsuddannelserne samt hotel- og restaurationsuddannelserne. Datakilden til disse opgørelser er Undervisningsministeriets Databank (EAK). Det samlede antal beskæftigede i brancheportrættet afviger fra den øvrige del af undersøgelsen, da der er forskel på, hvordan brancheafgrænsningen er foretaget. 9

10 Kvalitativ metode I undersøgelsen er der ydermere foretaget en række kvalitative semistrukturerede interviews med relevante aktører. Dette for at kvalificere viden om hvilke kompetencer, der kræves ved brancheskifte, årsager til brancheskift og refleksioner vedrørende uddannelsesmæssig baggrund. Der er foretaget interviews med 8 brancheskiftere det vil sige personer uddannet på bygge- og anlægsuddannelserne og hotel- og restaurationsuddannelserne, som har foretaget brancheskift men stadig arbejder med deres fag. Der er interviewet henholdsvis 4 brancheskiftere indenfor hvert af de to områder. Hertil er der interviewet 6 repræsentanter fra arbejdsgiversiden; 3 fra bygge- og anlægsområdet og 3 fra hotel- og restaurationsområdet. Endeligt er der interviewet 2 nøglepersoner på uddannelsesområdet. Her er der tale om en studievejleder/underviser fra Hotel- og Restaurantskolen og en produktudviklingschef fra Københavns Tekniske Skole. I alt er der foretaget 16 interviews. De forskellige grupperinger af respondenter er udvalgt på baggrund af et ønske om at belyse emnet fra flere vinkler. Respondenterne er blevet interviewet på baggrund af spørgeguider, som har varieret en smule alt efter om der var tale om brancheskiftere, arbejdsgivere eller repræsentanter fra uddannelserne. Alle spørgeguides kan ses i bilag 2. Samtlige af de gennemførte interviews er blevet transskriberet og læst igennem med henblik på at identificere mønstre og udsagn, der har berøring til den øvrige empiri. Emner, som falder uden for spørgeguiderne, men som har haft betydning for respondenterne at bringe i spil, er blevet noteret, da undersøgelsen involverer en interesse for respondenternes virkelighed. Transskriptioner kan rekvireres hos LO Storkøbenhavn. Specifikke forhold Ved projektets opstart var det planlagt også at inddrage relevante a-kasser i respondentgruppen. Dette blev dog ændret, da de adresserede a-kasser viste sig ikke at ligge inde med relevant viden om projektets genstandsfelt og samtidig ikke besad den store interesse i problemstillingerne. Indenfor hotel- og restaurationsbranchen er alle de interviewede brancheskiftere uddannede kokke og inden for bygge- og anlægsområdet er de fleste brancheskiftere uddannede tømrer. Dette forhold skyldes udfordringer med rekrutteringen på området. Det samlede materiale har imidlertid leveret et glimrende grundlag for en tilbundsgående analyse af respondenternes refleksioner vedrørende brancheskift upåagtet. Research National og International Undersøgelsen bygger endvidere på national og international forskning, litteratur og statistik på området. 1

11 Workshop med fagudvalg Med udgangspunkt i de data, som er fremkommet på baggrund af den kvantitative og kvalitative undersøgelse, er der blevet afholdt en workshop med repræsentanter fra relevante fagudvalg på bygge- og anlægsuddannelserne. Formålet med denne workshop har været at kvalificere analyseresultaterne, at perspektivere dem med et blik fra den anden side af katederet og at konkretisere tiltag, som uddannelserne kan overveje, såfremt de ønsker at tage højde for brancheskifternes kompetencebehov. Det har desværre ikke været muligt at afholde en sådan workshop med repræsentanter fra hotel- og restaurationsbranchen, da LO Storkøbenhavn modtog en del afbud på indbydelserne til denne dag. Som en konsekvens af dette har LO Storkøbenhavn valgt via mailkorrespondance at præsentere de kvalitative og kvantitative analyseresultater for 8 repræsentanter fra uddannelsesområderne og relevante faglige udvalg for at give disse repræsentanter mulighed for at kommentere delresultaterne og supplere med relevant information. Kombinationen af forskellige typer data Som det fremgår, bygger undersøgelsen således på en kombination af kvantitative og kvalitative tilgange. Ved at kombinere forskellige datatyper muliggøres et statistisk overblik og et fagligt indblik i de temaer, der gør sig gældende for undersøgelsen. Således genereres der indsigt i såvel dybden som bredden. Videnskabsteoretisk er der her tale om en triangulering, hvor undersøgelsen tager afsæt i den virkelighed, der udgør undersøgelsens genstandsfelt, for derefter at tilpasse den metodiske tilgang Definitioner og begrebsafklaring Branchebegrebet Branchebegrebet kan teoretisk defineres på mange forskellige måder. En branche kan bestå af virksomhedstyper, som anvender den samme teknologi, fremstiller en fælles art produkter eller bruger en bestemt type råvare. Branchebegrebet er derfor ikke et entydigt klart defineret begreb, hvilket også afspejler sig i, hvordan forskellige brancheforeninger definerer deres medlemmer. Her kan fællesnævneren være alt fra en teknologi såsom elektronik eller bioteknologi, en råvare såsom plast eller stål eller et produkt såsom medicin, møbler eller lignende.. Branchebegrebet kan således dække over både snævre og mere brede virksomhedskategorier. En mere præcis definition på en branche kan gives ved en økonomisk tilgang til begrebet, hvor man fokuserer på selve det produkt, som virksomheden fremstiller. En branche kan her defineres som en gruppe af virksomheder, der udbyder produkter med en høj grad af substitution, dvs. produkter, som dækker de samme behov hos forbrugeren. Denne brancheinddeling vil indfange de virksomheder, som står i direkte konkurrence med hinanden (Brancheanalyser teori og WEB-baseret empiri, 26). Hvordan branche bliver defineret og forstået er centralt i forhold til denne 11

12 undersøgelses fokus, idet begrebet medvirker til at afgrænse undersøgelsens population og dermed den metodiske og analytiske fremgangsmåde. Branchebegrebet kan betragtes som et elastisk begreb med en klar praktisk betydning, idet begrebet er med til at afgrænse hvilke virksomheder, som undersøgelsen vil beskæftige sig med. Brancher og underbrancher I denne undersøgelse skelnes der imellem to overordnede brancher, nemlig henholdsvis bygge- og anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. De to brancher er bredt defineret og indeholder flere forskellige virksomhedstyper, som kun har det til fælles enten at beskæftige sig med bygge- og anlægsarbejde eller arbejde inden for serviceområdet hotel og restauration. For at give en mere præcis definition på hvilke virksomhedstyper, der findes inden for de to brancher, kan man yderligere inddele brancherne i nogle underbrancher. Den nedenstående tabel angiver hvilke underbrancher, der ifølge Danmarks Statistiks brancheklassifikation findes inden for henholdsvis hotel- og restauration og bygge- og anlægsbranchen. Man kan sige, at hvor det overordnede branchebegreb definerer et bredt fællesskab med flere forskellige virksomhedstyper, så følger underbrancherne i højere grad den økonomiske definition som virksomheder, der udbyder produkter med en høj grad af substitution. Brancheoversigt Tabel 3.1. Oversigt over underbrancher i bygge- og anlægsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen Bygge- og anlægsbranchen - Brolæggermestre - Bygge- og anlægsentreprenører - Bygge- og anlægsvirksomhed - El-installation - Funderingsundersøgelser - Glarmesterforretninger - Gulvafhøvling og gulvafslibning - Gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed - Isoleringsvirksomhed - Kloakmestre - Malerforretninger - Murerforretninger - Nedrivnings- og jordarbejdsentreprenører - Stilladsforretninger - Stukkatørvirksomhed - Tagdækningsvirksomhed - Tømrer- og bygningssnedkerforretninger - Udlejning af entreprenørmateriel med betjeningspersonale - VVS-installatører og - blikkenslagerforretninger - Andet færdiggørelsesarbejde i øvrigt Hotel- og restaurationsbranchen - Hoteller - Restauranter - Campingpladser - Catering og diner transportable - Diskoteker og natklubber - Feriecentre - Caféer og kaffebarer mv. - Kantiner - Konferencecentre og kursusejendomme - Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv. - Selskabslokaler, forsamlingshuse mv. - Vandrehjem - Værtshuse, bodegaer mv. - Andre faciliteter til korttidsophold Kilde: Danmarks Statistik 12

13 Kapitel 4: Brancheportræt Indledning Stigende beskæftigelse for brancherne fra Det følgende afsnit indeholder en overordnet karakteristik af henholdsvis byggeog anlægsbranchen og hotel- og restaurationsbranchen. I forhold til undersøgelsen om branchespredningen og den faglige mobilitet for den erhvervsuddannede arbejdskraft i branchen kan det være relevant at se på, hvordan branchen generelt har udviklet sig. Afsnittet vil derfor tegne et portræt af de to brancher, der vil beskrive forhold vedrørende beskæftigelse, køns- og aldersfordelingen i de to brancher samt erhvervsuddannelserne på bygge- og anlægsområdet og hotel- og restaurationsområdet for de to faggrupper. En væsentlig udvikling inden for hotel- og restaurationsbranchen og bygge- og anlægsbranchen er den generelle stigning i antallet af beskæftigede over en længere periode. Det samlede antal beskæftigede for hotel- og restaurationsbranchen er steget med 6,7 % fra 1997 til 2. I perioden 2 til 24 har antallet været stagnerende, mens der fra 24 til 28 atter er sket en stigning på hele 16,4 %. I 28 er der beskæftigede i branchen mod i Denne nominelle stigning i beskæftigelsen betyder, at andelen af det samlede antal beskæftigede i Danmark er steget fra 2,8 % i 1997 til 3,2 % i 28. Udviklingen i beskæftigelsen for hotel- og restaurationsbranchen er vist i tabel 4.1 nedenfor. Bygge- og anlægsbranchen har oplevet en lignede stigning i beskæftigelsen. Her 1. Figur 4.1. Beskæftigelsesudviklingen i Hotel- og Restaurationsbranchen Fordelt på køn Mænd Kvinder I alt Kilde: Danmarks Statistik er det samlede antal af beskæftigede steget med 11,3 %. fra 1997 til 21, mens der i perioden 21 til 24 har været et fald med 4,3 %. I perioden mellem 24 13

14 til 28 er der sket en kraftig stigning i beskæftigelsen på 16,4 %. I 28 er der beskæftigede inden for branchen, hvilket svarer til 6,8 % af det samlede antal beskæftigede i Danmark. 2. Figur 4.2. Beskæftigelsesudviklingen i Bygge- og Anlægsbranchen Fordelt på køn Kvinder Mænd I alt Kilde: Danmarks Statistik De to brancher, som er undersøgelsens population, udgør 1 % af det samlede antal beskæftigede i Danmark. De har begge oplevet en positiv vækst i en årrække, hvis man måler ud fra antallet af beskæftigede. Det skal dog bemærkes, at opgørelsen kun dækker til og med 28. Det må forventes, at den nuværende økonomiske krise har haft en negativ effekt på både hotel- og restaurationsbranchen og bygge- og anlægsbranchen, da begge brancher kan beskrives som konjunkturfølsomme brancher. 14

15 Den økonomiske krise En kvartalsvis opgørelse over bygge- og anlægsbranchen kan vise den seneste udvikling inden for branchen. Her kan man aflæse, at branchen siden 1. kvartal i 24 har haft en periode med stigende beskæftigelse. Den kraftigste stigning kom i kvartal til kvartal, hvor beskæftigelsen på et år steg med 16,4 %. Siden 4. kvartal 27 og frem til 3. kvartal 29 viser der sig et markant fald i antallet af beskæftigede inden for branchen, som falder med hele 16,6 pct. Skæv kønsfordeling i brancherne De to brancher er ligeledes karakteriseret ved at have en skæv kønsfordeling imellem mandlige og kvindelige ansatte. I hotel- og restaurationsbranchen har der generelt været en overvægt af kvinder. I 1997 beskæftigede branchen mænd og kvinder, mens der i 28 var mænd og kvinder. Nominelt set er forskellen på antallet af mandlige og kvindelige medarbejdere reduceret fra i 1997 til 8.94 i 28. Hvor den procentuelle fordeling imellem de kvindelige og mandlige ansatte var 57,6 pct. kvinder mod 42,4 pct. mænd i 1997, så er denne fordeling i 28 ændret til 44,5 pct. mænd mod 55,5 pct. kvinder. Der er således en tendens til, at branchen går hen imod en mere lige fordeling imellem kønnene. For bygge- og anlægsbranchen har der traditionelt set været en skæv kønsfordeling med en klar overrepræsentation af mænd. Perioden viser en relativ konstant kønsfordeling, hvor blot hver tiende ansat er en kvinde. Aldersfordelingen i brancherne Aldersfordelingen for en branche kan være en vigtig indikator for om branchen har svært ved at tiltrække ny arbejdskraft eller fastholde ældre i branchen. Hotel- og restaurationsbranchen har en forholdsvis skæv aldersfordeling, hvor hovedparten af de ansatte i branchen er under 3 år. De største aldersgrupper er personer mellem og 2-24 år, som i 28 udgjorde 31,4 pct. af de beskæftigede i branchen. Sammenligner man år 2 med 28, kan man ikke umiddelbart se en klar tendens til, at der er kommet flere ældre eller yngre i branchen. Det tyder således ikke på, at branchen er blevet bedre til at fastholde den ældre arbejdskraft i branchen. 15

16 Skæv kønsfordeling i brancherne De to brancher er ligeledes karakteriseret ved at have en skæv kønsfordeling imellem mandlige og kvindelige ansatte. I hotel- og restaurationsbranchen har der generelt været en overvægt af kvinder. I 1997 beskæftigede branchen mænd og kvinder, mens der i 28 var mænd og kvinder. Nominelt set er forskellen på antallet af mandlige og kvindelige medarbejdere reduceret fra i 1997 til 8.94 i 28. Hvor den procentuelle fordeling imellem de kvindelige og mandlige ansatte var 57,6 pct. kvinder mod 42,4 pct. mænd i 1997, så er denne fordeling i 28 ændret til 44,5 pct. mænd mod 55,5 pct. kvinder. Der er således en tendens til, at branchen går hen imod en mere lige fordeling imellem kønnene. For bygge- og anlægsbranchen har der traditionelt set været en skæv kønsfordeling med en klar overrepræsentation af mænd. Perioden viser en relativ konstant kønsfordeling, hvor blot hver tiende ansat er en kvinde. Aldersfordelingen i brancherne Aldersfordelingen for en branche kan være en vigtig indikator for om branchen har svært ved at tiltrække ny arbejdskraft eller fastholde ældre i branchen. Hotel- og restaurationsbranchen har en forholdsvis skæv aldersfordeling, hvor hovedparten af de ansatte i branchen er under 3 år. De største aldersgrupper er personer mellem og 2-24 år, som i 28 udgjorde 31,4 pct. af de beskæftigede i branchen. Sammenligner man år 2 med 28, kan man ikke umiddelbart se en klar tendens til, at der er kommet flere ældre eller yngre i branchen. Det tyder således ikke på, at branchen er blevet bedre til at fastholde den ældre arbejdskraft i branchen. 16

17 Figur 4.3. Aldersfordelingen i Hotel-og Restaurationsbranchen 2 og 28 25% 2% 15% 1% 5% % 65+ år 6-64 år år 5-54 år år 4-44 år år 3-34 år år 2-24 år år < 16 år 2 28 Kilde: Danmarks Statistik Der kan gives mange forklaringer på det lave aldersgennemsnit i branchen. For det første skal den store overvægt af unge arbejdstagere i branchen ses i lyset af, at det er tale om tal for antallet af ansatte og ikke for fuldtidsbeskæftigede. Da en stor del af de yngre ansatte er deltidsansatte, påvirker dette billedet. For det andet er aldersniveauet for nyudlærte i branchen forholdsvis lavt, da faglærte uddannelser oftest påbegyndes direkte efter grundskolen. For det tredje kan den lave gennemsnitsalder skyldes, at det generelt er svært at fastholde arbejdskraft inden for branchen. Branchen er generelt kendetegnet ved et lavt lønniveau med begrænsede karrieremuligheder samt skæve og lange arbejdstimer i et fysisk krævende og ensformigt arbejdsmiljø. Det kan betyde, at flere ansatte ikke vælger at tilbringe et fuldt arbejdsliv inden for branchen. Aldersfordelingen for bygge- og anlægsbranchen er ikke så skæv som for hotelog restaurationsbranchen. Hvis man ser på nedenstående graf kan man se en forholdsvis normal aldersfordeling. Der er dog stadigvæk en tendens til, at branchen har svært ved at fastholde den ældre arbejdskraft. I 2 udgjorde de ansatte over 55 år 12,1 pct. af beskæftigelsen i branchen. Dette antal er dog steget til 16 pct. i 28. Det fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet for arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, at det kun er omkring 4 % af de faglærte inden for byggeriet, der rent faktisk arbejder i branchen, når de er mellem 5 og 54 år. 17

18 Figur 4.4. Aldersfordelingen i Bygge-og Anlægsbranchen 2 og 28 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % 65+ år 6-64 år år 5-54 år år 4-44 år år 3-34 år år 2-24 år år < 16 år 2 28 Kilde: Danmarks Statistik Der kan gives forskellige forklaringer på, hvorfor det kan være svært at fastholde de ældre håndværkere i branchen. Det kan skyldes nedslidning grundet et fysisk hårdt arbejdsmiljø eller ønsket om et karriereskifte, da mange starter i lære som årige. Derudover kan lavkonjunkturer og sæsonbetonet ledighed også spille en rolle for beskæftigelsen i branchen. Her henvises til den efterfølgende kvalitative del af undersøgelsen, som netop behandler årsager til brancheskift. Erhvervsuddannet arbejdskraft til brancherne Hotel- og restaurationsuddannelserne uddanner den erhvervsuddannede arbejdskraft til hotel- og restaurationsbranchen. I den nedenstående tabel fremgår det, at den største uddannelsesgruppe inden for branchen er gastronomuddannelsen, hvor der i 28 påbegyndte 835 nye elever. Herefter følger tjeneruddannelsen med 236 påbegyndte elever og køkken- og cafeteriaassistenter med 234 elever. Hotel- og restaurationsuddannelserne er karakteriseret ved et relativt stort antal elever, som vælger at afbryde deres uddannelse. I 28 valgte 37 elever således at afbryde deres gastronomuddannelse. Hvis man sammenligner dette tal med antallet af påbegyndte samme år, svarer det til en andel på 44 %. Derudover viser tabellerne et generelt fald i antallet af faguddannede i perioden med undtagelse af receptionistuddannelsen, som har oplevet en mindre stigning. 18

19 Tabel 4.1. Påbegyndte elever på hotel- og restaurationsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Hotel- og restaurationsuddannelser Gastronom Tjener Køkken- og Cafeteriaassistent Receptionist Hotel-og Fritidsassistent Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Tabel 4.2. Fuldførte elever på hotel- og restaurationsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Hotel- og restaurationsuddannelser Gastronom Køkken- og cafeteriaassistent Tjener Receptionist Hotel-og fritidsassistent Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Tabel 4.3. Afbrudte elever på hotel- og restaurationsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Hotel- og restaurationsuddannelser Gastronom Tjener Køkken- og cafeteriaassistent Serviceassistent Receptionist Hotel-og fritidsassistent Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Bygge- og anlægsbranchen finder sin arbejdskraft inden for flere forskellige uddannelser, hvor de største er mureruddannelsen, træfagenes byggeuddannelse, vvs-uddannelsen, bygningsmaler og elektrikeruddannelsen. Hvis man kigger på antallet af afbrudte uddannelser er det særligt træfagenes byggeuddannelse og elektrikeruddannelsen, som har et højt antal af afbrudte uddannelser sammenlignet med antallet af nye elever. Træfagene havde til at påbegynde en erhvervsuddannelse i 28 og samme år blev 411 uddannelser afbrudt. Det svarer til en andel på 16,9 %, hvilket sammenlignet med hotel- og restaurationsuddannelserne ikke er særlig højt. Man kan derudover notere sig, 19

20 at branchen har et relativ stabilt antal af fuldførte elever over perioden 24-28, med en tendens til en mindre stigning i antallet af færdiguddannede elever. For eksempel fuldførte 548 elever mureruddannelsen i 24, mens 629 fuldførte uddannelsen i 28. Det svarer en stigning på 14,8 %. Tabel 4.4. Påbegyndte elever på bygge- og anlægsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Bygge- og anlægsuddannelser Træfagenes byggeuddannelse Elektriker Murer Bygningsmaler Vvs-uddannelsen Brolægger og struktør Snedkeruddannelsen Vognmaler Maskinsnedker Byggemontagetekniker Glarmester Skiltemaler Tagdækker Forsyningsoperatør Skorstensfejer Teknisk isolatør Overfladebehandler Stenhugger Modelsnedker Stukkatør Kilde: Undervisningsministeriets Databank (EAK) Tabel 4.5. Fuldførte elever på bygge- og anlægsuddannelserne Fordelt på linje (24-28) Bygge- og anlægsuddannelser Træfagenes byggeuddannelse Elektriker Murer Bygningsmaler Vvs-uddannelsen Brolægger og struktør Snedkeruddannelsen Vognmaler Maskinsnedker Byggemontagetekniker Skiltemaler Tagdækker Skorstensfejer

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland

Fremtidens arbejdsmarked. v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Fremtidens arbejdsmarked v/ Palle Christiansen, regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Forventninger til udviklingen i 2009 og 2010 2 Forventet realvækst i 2009 2,0 1,0 1,0 0,3 0,0-1,0-2,0-3,0-0,5-0,5-0,2-1,0-1,0-1,2-2,0-2,5-2,5-2,8-3,0-3,3-2,5-4,0-3,1-3,5-4,0-5,0

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Beskæftigelsen i turisterhvervet

Beskæftigelsen i turisterhvervet DI ANALYSE Marts 2015 Beskæftigelsen i turisterhvervet Turisterhvervet har en dobbelt så høj andel af ufaglærte og indvandrere end det øvrige erhvervsliv. Turisterhvervet er derved med til at fastholde

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Prognose for ingeniørmangel

Prognose for ingeniørmangel juni 2009 Prognose for ingeniørmangel Trods en aktuel økonomisk konkjunkturnedgang og forventninger om stigende ledighed viser en ny prognose, at der fortsat er udsigt til markant mangel på ingeniører

Læs mere

Projektets titel og kontaktoplysninger

Projektets titel og kontaktoplysninger Projektets titel og kontaktoplysninger Titel Hørsholm Roterer Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, og CVR/SE nummer LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf: 33 25

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...3 1.1 Samlet set...3

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

El-branchens fremtidige lærlingebehov

El-branchens fremtidige lærlingebehov El-branchens fremtidige lærlingebehov Analyse af el-installationsbranchen og elektrikerne, udviklingen fra 1998-2008 og prognoser for udviklingen frem til 2018 Udført for Tekniq og Dansk El-forbund Januar

Læs mere

Sygefravær i Syddanmark:

Sygefravær i Syddanmark: COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Beskæftigelsesregion Syddanmark Sygefravær i Syddanmark: Hvordan har sygefraværet udviklet sig? Hvem er sygedagpengemodtagerne?

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft

Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Flere brancher fravælger dansk arbejdskraft Brugen af østeuropæisk arbejdskraft stiger i Danmark. Ikke alene er østeuropæerne koncentreret i ganske få brancher, koncentrationen er stigende. Brancher, som

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere