KONGRESBERETNING BlIK- OG RøRaRBEjdERfORBuNdETS 38. ORdINæRE KONGRES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KONGRESBERETNING BlIK- OG RøRaRBEjdERfORBuNdETS 38. ORdINæRE KONGRES"

Transkript

1 KONGRESBERETNING Blik- og Rørarbejderforbundets 38. ordinære kongres

2 Indhold Forord Dansk økonomi... 4 ØKONOMISK POLITIK DEN PolitiskE udvikling Beskæftigelse Social dumping OVERENSKOMSTER FAGLIGE SAGER OG LØNUDVIKLING Uddannelse arbejdsmiljø Arbejdsmarkedspensioner Intern struktur Administration og solidaritetsarbejde Blik og RørUngdom Medlemskommunikation

3 3 Blik- og Rørarbejderforbundets 38. ordinære kongres Nye udfordringer Nye løsninger I den skriftlige beretning kigges der tilbage på Blikog Rørarbejderforbundets faglige og politiske arbejde gennem de seneste fire år. Erfaringerne fra dette danner et grundlag for de kommende års arbejde. Beretningen indeholder indledningsvis også et større indblik i dansk økonomi og udviklingen i den politisk førte økonomiske politik. Over de seneste fire år er presset vokset på den almindelige lønmodtager. Dagpengene er blevet forringet, og efterlønnen er reelt blevet afskaffet. De forringelser rammer også medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundet, som tilmed har oplevet et massiv tab i reallønnen under den økonomiske krise. Politikerne har i det hele taget ikke været venlig stemt over for den almindelige lønmodtager. Og selv et regeringsskifte har ikke betydet, at mange af forbundets medlemmer føler en større grad af tryghed. Snarere tværtimod. Billig og uorganiseret arbejdskraft presser de danske overenskomstforhold, og efter politikerne vedtog forringelser af autorisationsloven, vil presset kun blive større i fremtiden. Det giver udfordringer til både den faglige og den politiske kamp. I den kamp er det ikke kun politikerne i det danske Folketing, som skal påvirkes i en mere lønmodtagervenlig retning. En stor del af lovgivningsarbejdet dikteres i dag i EU, og det kræver nye måder at håndtere udfordringerne på. For Blik- og Rørarbejderforbundet, som organisation, er der også andre af udfordringer. Den faldende byggeaktivitet og det lave indtag af lærlinge betyder, at antallet af organiserede medlemmer i VVS- og skorstensfejerbranchen falder. Hvis det hidtidige serviceniveau også skal gælde i fremtiden, kræver det nye måder at løse opgaverne på. Kongressens slogan markerer derfor på bedste vis, at Blik- og Rørarbejderforbundet har masser af udfordringer, som kræver nye løsninger. Det skal vi i fællesskab være villige til at debattere, så Blik- og Rørarbejderforbundet også i fremtiden er et vigtigt fagligt fællesskab for svende og lærlinge i VVS- og skorstensfejerbranchen. På vegne af forbundets daglige ledelse. Max Meyer Forbundsformand

4

5 5 DANSK ØKONOMI Væksten Dansk økonomi har haft meget svært ved at slippe fri af den økonomisk krise, der dels fulgte med nedturen efter den danske boligboble frem mod 2007, og dels finanskrisen fra Vi så i 2008 og 2009 et fald i den samfundsøkonomiske kage (BNP), der ikke er set større efter 2. verdenskrig, og man skal formentlig tilbage til krisen i 1930 erne for at finde et større kollaps i BNP. Figur 1. Dansk BNP-vækst vækst pct vækst pct Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig) mia genopretnings- mia mia mia

6 vækst pct DANSK ØKONOMI 10 8 vækst pct Som 6 det fremgår af figur 2.A, har vækstbilledet de senere 4 år været sløjt. Der var ellers fremgang i økonomien, efter vi ramte bunden tilbage i 2009, men 2 den blev kortvarig, og der har stort set ikke været vækst i 0 dansk økonomi siden foråret 2010, hvor den tidligere -2 regering trådte på den finanspolitiske bremse med den såkaldte genopretningspakke. Selvom -4 der var pæn vækst i 1. kvartal 2014 på næsten 1 pct. eksporten er kommet stærkt igen 4 efter det store dyk i starten af krisen, og at vi i dag er tilbage på før-kriseniveau. Det viser figur 2.B. Vores industrieksport, 2 som man også burde forvente ville 0 afsløre eventuelle konkurrenceevneproblemer, har også -2 klaret sig godt og helt på linje med den tyske gennem krisen og bedre end den svenske vækst pct. -6 er faktum, at vores BNP stadig ligger næsten 85 mia.kr Kigger man derimod på den hjemlige efterspørgsel der dækker privat og offentligt forbrug samt lavere end før-kriseniveau et forhold der understreger, at vi fortsat er langt fra normale tilstande i dansk alle investeringer i maskiner, transportmidler, soft- 10 økonomi. 8 ware, bygninger, boliger mv. fremgår det af figur Der har i den økonomiske debat været 6 megen snak om årsagen til, at Danmark har haft mere end svært 4 ved at komme i omdrejninger igen efter krisen. Debat om konkurrenceevneproblemer 2 har fyldt rigtig 2B, at det er her problemet ligger. Den hjemlige efterspørgsel har mere eller mindre ligget underdrejet siden genopretningspakken tilbage fra 2010 på et niveau omkring 125 mia.kr. lavere end før-kriseniveau. 0 I 1. kvartal 2014 fik vi dog en pæn stigning, der Figur 2A. BNP-udviklingen på kvartaler forhåbentlig markerer, at krisen nu endelig er ved at -2 blive lagt bag os ings mia kr mia kr genopretningspakken Figur 2B. Indenlandsk eftersp. og eksport -6 mia kr mia kr. mia kr genopretnings pakken hjemlig efterspørgsel Kilde: AE pba. Danmarks Statistik Eksport (højre akse) meget i den sammenhæng. Faktum 6 er imidlertid, at mia mia kr. kr Nabolande godt gennem krisen genopretnings pakken Billedet af, at det er den hjemlige efterspørgsel, der har været akilleshælen i dansk økonomi, bekræftes også ved sammenligning med Sverige og Tyskland. Vores nabolande er begge kommet rigtig godt gennem krisen. Som det fremgår af figur 3.A, er det private forbrug (husholdningernes indkøb af varer, biler, hjemlig efterspørgsel Eksport (højre akse) serviceydelser osv.) i både Sverige og Tyskland vokset stærkt gennem krisen og ligger nu markant over niveauet fra før krisen. I Danmark har det ligget helt underdrejet og ligger stadig markant under før-kriseniveau. Som det fremgår af figur 3.B, har væksten i det offentlige forbrug (pasning, pleje, undervisning, sundhed, militær mv.) også haltet efter vores nabolande rent vækstmæssigt gennem krisen. Vi ligger dog på dette område over før-kriseniveau. Som det fremgår af figur 4.A, har vi også været meget hårdt ramt på vores investeringer (erhvervslivets investeringer, boliginvesteringer samt offentlige investeringer). De faldt næsten 25 pct., før vi ramte bunden i Danmark. Det var betydeligt mere end i Sverige og Tyskland. Samtidig er vores investeringer

7 7 Figur 3.A Det private forbrug 2008= = = = Danmark Tyskland Sverige 14 Danmark Tyskland Sverige Figur 3.B. Det offentlige forbrug 2008= = = = Danmark Tyskland Sverige 14 Danmark Tyskland Sverige Anm.: Opgjort i mængder (faste kædede værdier), dvs. at prisudviklingen er renset ud. Der var ved redaktionens afslutning endnu ikke kommet tal for Sverige i 1. kvartal Kilde: AE pba. OECD siden da ikke steget nær så meget som i Sverige og Tyskland, der begge næsten er tilbage på før-kriseniveau, mens vi i Danmark fortsat ligger ca. 15 pct. lavere. Figur 4.A Faste bruttoinvesteringer Figur 4.B. Eksport = = = = Danmark Tyskland Sverige 14 Danmark Tyskland Sverige = = = = Danmark Tyskland Sverige 14 Danmark Tyskland Sverige Anm.: Opgjort i mængder (faste kædede værdier), dvs. at prisudviklingen er renset ud. Der var ved redaktionens afslutning endnu ikke kommet tal for Sverige i 1. kvartal Kilde: AE pba. OECD Som det fremgår af figur 4.B, har vi eksportmæssigt (både varer og tjenester) klaret os lidt bedre end Sverige gennem krisen, mens vi ikke har kunnet følge med Tyskland. Den tyske eksportudvikling skal ses i sammenhæng med et mere langsigtet skifte, hvor år med løntilbageholdenhed på den ene side har øget den tyske lønkonkurrenceevne og eksport, mens der på den anden side indtil krisen startede har været en svag hjemlig efterspørgsel. Bagsiden af den tyske medalje har således været, at den almindelige tyske lønmodtager igennem en lang årrække ikke har vundet købekraft ved at gå på arbejde, og at mere end hver femte lønmodtager i Tyskland i dag er lavtlønnet. Den økonomiske ulighed i Tyskland har således været stigende, og arbejdsmarkedet er blevet kraftigt polariseret. Ramt af boligboblen En afgørende forklaring på den meget forskellige økonomiske udvikling, vi har set i Danmark, Sverige og Tyskland i forhold til den hjemlige efterspørgsel, er givet udviklingen i boligpriserne. Den er i figur 5 gengivet i ét for huspriserne tilbage til 2004.

8 8 DANSK ØKONOMI Figur 5. Huspriserne 2004= = Danmark Sverige Tyskland Anm.: Baseret på OECD s opgørelse af prisstigningerne på huse, der går tilbage til Kilde: AE pba. OECD (Outlook 95, 2014) Mens huspriserne siden år 2004 er steget 25 pct. i Danmark, er de steget 55 pct. i Sverige, mens der i Tyskland kun har været en stigning på godt 20 pct. Mens boligpriserne frem til midten af 00 erne kørte nogenlunde parallelt i Sverige og Danmark, var der en svagt faldende tendens i Tyskland. I Danmark havde vi meget markante boligprisstigninger fra , men da boligboblen sprang, fik vi efterfølgende et ordentlig fald igen. I Sverige er huspriserne fortsat med at stige, og det er i det hele taget svært at se nogen nævneværdig kriseeffekt. I Tyskland begyndte boligpriserne nærmest først at stige, da krisen satte ind. Spørgsmålet er dog, om ikke svenskerne har en boligboble nu? Analyser viser, at udviklingen i boligpriserne og dermed formuen spiller en afgørende rolle for udviklingen af lysten til at bruge penge i Danmark 1. Det er sandsynligt, at der er tilsvarende effekter i Sverige og Tyskland. Samtidig er der også stor samvariation mellem udviklingen i huspriserne og boliginvesteringer i de tre lande. Der er derfor ingen tvivl om, at det danske boligmarked har været en medvirkende årsag til, at det gik langt stærkere med boliginvesteringer og privat forbrug i 00 erne frem mod Men også det efterfølgende fald må ses i det lys. At det private forbrug og boliginvesteringerne i Danmark har haft svært ved at komme i gang, efter at krisen ramte bunden, skyldes således også, at boligpriserne har givet modvind. I Sverige og Tyskland har der efter 1) Se fx Nationalbankens kvartalsoversigt, 2. kvartal 2013

9 9 krisen ikke være modvind, men derimod medvind fra boligpriserne. Krisestemningen i dansk økonomi har givet også spillet ind i den økonomiske udvikling de senere år. Der har til tider været en nærmest afgrundsagtig stemning. Samtidig er der gennemført rigtig mange reformer, der kan have øget utrygheden for den almindelige dansker. Det gælder fx dagpengereformen, der halverede dagpengeperioden og fordoblede optjeningskravet. Manglende forbrugertillid Kigger man på sammenhængen mellem, hvor mange gange ordene krise eller gæld optræder i de landsdækkende aviser og radio/tv, så er der en rimelig pæn sammenhæng til udviklingen i den danske forbrugertillid set over de senere år. Det viser figur Nettotal 6.A (bemærk at højreaksen er spejlvendt). Årsags sammenhængen 4 er selvfølgelig ikke entydig. Det kan 2 være, at kriseomtalen stiger, når økonomien reelt har 0 det dårligt -2 - afspejlet i sløje forbrugertillidstal. Men -4 det er også nærliggende, at forbrugertilliden falder, Forbrugertillid, 2 mnd. gg når mediernes -8 kriseomtale er høj. Den mindre krise- Kriseomtale, 2 mnd. gg (h.a.) januar 11 april 11 juli 11 oktober 11 januar 12 april 12 juli 12 oktober 12 Psykologi har givet vis indflydelse på den økonomiske udvikling, det gælder også i forbindelse med konjunkturomslag. Ser man tilbage til starten af 2012, var forbrugertilliden næsten tilbage i det positive spektrum. Økonomien synes stabiliseret, og samtidig startede udbetalingen af 28½ mia. kr. fra staten til de personer, der havde meldt sig ud af efterlønsordningen. På trods heraf tog forbrugertilliden et nyt dyk et forhold der synes svært at forklare ud fra fundamentale økonomiske forhold. En opblussen af den europæiske gældskrise og en øget kriseomtale kan være en forklaring på stemningsskiftet og det faktum, at efterlønsudbetalingen ikke som forventet slår positivt ud i det private forbrug. Med de nuværende mere positive meldinger fra de danske forbrugere synes jorden gødet for en større forbrugs- og investeringslyst. januar 13 april 13 juli 13 oktober 13 januar 14 april 14 juli 14 Nettotal snak i de danske medier kan have været medvirkende til den stigende og pæne forbrugertillid, vi har set i den seneste tid. oktober 14 Figur 6.A. Forbrugertillid versus krisestemning Nettotal januar 11 april 11 juli 11 oktober 11 januar 12 april 12 juli 12 Forbrugertillid, 2 mnd. gg Kriseomtale, 2 mnd. gg (h.a.) Kilde: AE pba. Danmark Statistik og Infomedia. oktober 12 januar 13 Figur 6.B. Kapacitet i industri vs. konjunkturgab pct.enheder april 13 juli 13 oktober 13 januar 14 april 14 juli 14 Nettotal oktober pct.enheder Kapacitet afvigelse fra gns. Vismændenes output gab (højre akse) Anm.: Outputgabet er splejset med tidligere opgørelse Kilde: AE pba. Danmarks Statistik og Det Økonomiske Råd (Vismændene). En anden forklaring på de underdrejede investeringer i dansk økonomi er, at der fortsat er en del ledig kapacitet i økonomien. Er der ledig kapacitet, kan man skrue op for produktionen, uden at der er behov for nye større og/eller bedre maskiner, bygninger mv. Der er i begyndelsen af 2014 således stadig mange industrivirksomheder, der melder om ledig kapacitet. Som det fremgår af figur 4.B, har der tilbage i tid været en relativt tæt sammenhæng mellem dette kapacitetsmål og vismændenes konjunkturgab. Konjunkturgabet viser, hvor langt vores BNP ligger fra, hvad der må betegnes som et konjunktur pct.enheder Kapaci Vismæ

10 10 DANSK ØKONOMI neutralt niveau. Vismændenes seneste vurdering lyder på, at vi i 2014 har en overkapacitet på 3¾ pct. svarende til, at vores BNP ligger knap 75 mia. kr. under konjunkturnormalt niveau. En anden indikator for kapacitetsudnyttelsen er antallet af ledige erhvervslokaler. Niveauet ligger her i øjeblikket på et historisk højt niveau et forhold, der er med til at forklare det underdrejede erhvervsbyggeri. Arbejdsmarkedet At dansk økonomi fortsat er et stykke vej fra normale tilstande, ser man også på lønstigningstakten, der i 2013 lå på et meget lavt niveau i den private sektor. Godt nok viste DA s opgørelse en svagt stigende tendens i lønstigningstakten sidste år. Men som det fremgår af figur 7, er der efterfølgende sket et fald igen til et ekstremt lavt niveau, og lønstigningstakten ligger fortsat meget lavt set i historisk perspektiv. Når man kigger på bygge- og anlægssektorens lønudvikling, er billedet noget mere svingende. Også her steg lønstigningstakten ind i 2013, men er siden faldet tilbage igen til et relativt lavt niveau i starten af Sammenholdes lønudviklingen med inflationen (stigningen i forbrugerpriserne), finder man et udtryk for udviklingen i købekraften af lønnen (reallønnen). I den private sektor er reallønnen steget år efter år fra 1994 til slutningen af Her faldt lønstigningerne, samtidig med at inflationen gik i vejret. Det viser figur 7. Først i begyndelsen af 2013 var der positiv reallønsfremgang igen, primært som følge at et markant dyk i inflationen til et niveau, der ikke er set lavere siden 1950 erne. Den lave inflation er også et tegn på den økonomiske krise. Vi har altså, efter krisen satte ind, haft en periode på godt et par år med faldende realløn, dvs. at mange lønmodtagere har tabt købekraft selvom de har haft arbejde et forhold der i sig selv heller ikke har været fremmende for lysten til at bruge penge. Lægger man dertil, at det danske arbejdsmarked også har haft svært ved at slippe fri af den økonomiske krise, så får man yderligere en forklaring på den tilbageholdenhed, der har karakteriseret den danske hjemlige efterspørgsel, herunder det private forbrug. Som det fremgår af figur 8.A, er den danske beskæftigelse faldet meget markant i forbindelse med Figur 5. Huspriserne årlig stigning pct årlig stigning pct Hele DA, privat Bygge og anlæg Inflation

11 11 krisen. Vi havde faldende beskæftigelse i alle årene med samlet set personer målt på årsniveau. Beskæftigelsen steg i 2013 for første gang i 5 år med ca personer, og med en fortsat fremgang ind i 1. kvartal 2014 tyder meget på, at bunden nu endelig er ved at være lagt bag os, jf. nedenfor. Som de fremgår af figur 8.B, har nedgangen på arbejdsmarkedet også set i et langt historisk perspektiv været ikke alene dyb men også langvarig. Kun i forbindelse med de 7 magre år efter kartoffelkuren og skattereformen i 1986/87 har man set en længere periode med nedgang. Den nedgang, der har været de senere år, finder vi dog ikke større, set tilbage fra perioden efter 2. verdenskrig. Figur 8A. Udviklingen beskæftigelsen, niveau personer personer Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. ændring pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3, Kraftigt fald i beskæftigelsen Der er i personer den økonomiske debat en del fokus på personer den registrerede arbejdsløshed. Men den registrerede arbejdsløshed har ikke været nogen speciel god indikator for den samlede udvikling på arbejdsmarke det de senere år. For det første er ledigheden steget markant mindre (ca ), end beskæftigelsen er faldet (næsten ), når der måles fra top til bund For det andet lå ledigheden fra 2010 til midten af 2012 nogenlunde uændret, samtidig med at beskæftigelsen faldt en smule. For det tredje begyndte arbejdsløsheden at falde allerede midt i 2012 med tiltagende styrke ind i 2013, mens det først er i 2. halvår 2013, at der er tegn på stigende beskæftigelse. Det viser figur Figur 8A. Udviklingen beskæftigelsen, ændring 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3,5 ændring pct fuldtidspersoner Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 100 Bruttoledighed ændring pct. 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2,5-3,0-3, Beskæftigelse, Nationalregnskab (hø

12 12 DANSK ØKONOMI Figur 9. Registreret arbejdsløshed (bruttoledighed) og beskæftigelse fuldtidspersoner personer Bruttoledighed Beskæftigelse, Nationalregnskab (højre akse) Anm.: Bruttoledigheden dækker også aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. Årsagen til den forskel, der tegnes i figur 9, er dels, at der har været stor afgang fra arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken har været faldende), dels at der givet er faldet folk ud af statistikken i forbindelse med forkortelen af dagpengeperioden samt omlægninger af kontanthjælpssystemet per 1. januar Det er nemlig kun arbejdsløse dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der fanges i den registrerede arbejdsløshedsstatistik. Når det er sagt, må det dog bemærkes, at beskæftigelsen er steget det seneste år, hvilket formentlig er med til at forklare noget af det fald, der samtidig er set i ledigheden. Fokuseres der ind på arbejdsmarkedsudviklingen i perioden i forbindelse med krisen, og sammenlignes der med Tyskland og Sverige, finder man billedet i figur 10.A. Opgørelsen af beskæftigelsen målt i antal hoveder viser, at Tyskland og Sverige er kommet markant bedre gennem den økonomiske krise end Danmark. Beskæftigelsen faldt mere og mere langvarigt i Danmark og har siden haft svært ved at komme i omdrejninger. Først det seneste år har der været tegn på stigende beskæftigelse. I Tyskland oplevede man aldrig nogen nævneværdig nedgang i beskæftigelsen på trods af et lige så stort fald i BNP i krisens start som i Danmark. I Sverige faldt beskæftigelsen også mindre og er samtidig steget ret markant fra bunden i slutningen af Faktum er således, at beskæftigelsen i både Sverige og Tyskland i dag ligger pænt (3-4 pct.) over før-kriseniveau, mens vi i Danmark fortsat er markant under før-krise-niveau (5½ pct.) En del af den gode tyske beskæftigelsesudvikling må dog ses i lyset af et fald i den gennemsnitlige arbejdstid. Det viser figur 10.B. Der var i starten af krisen en meget udbredt brug af arbejdsfordeling i Tyskland, og samtidig er der flere og flere i Tyskland, der har deltidsarbejde. I Sverige og Danmark har der gennem krisen kun været et mindre fald i den gennemsnitlige arbejdstid.

13 13 indeks 2008q1= indeks 2008q1= Krisen er ikke kun kommet til os udefra. Boligmarkedet, der var overophedet op til 2007, bærer også en meget stor del af skylden for krisen herhjemme og det faktum, at vi har haft svært ved at slippe den igen. Samtidig blev finanspolitikken fejlagtigt strammet alt for hurtigt herhjemme med genopretningspakken i Tyskland fik ligesom Danmark også en henstilling fra EU om at spare. Sverige fik ikke nogen henstilling. Mens opgørelser peger på en fortsat ekspansiv økonomisk politik i Sverige de senere år, har vi ikke informationer, der peger på, at finanspolitikken skulle have været mere lempelig i Tyskland end i Danmark de senere år. Endelig bør det bemærkes, at den flydende svenske valuta, der blev svækket i starten af krisen, givet hjalp svensk økonomi på det tidspunkt. Den svenske krone er imidlertid blevet styrket igen de senere år, hvilket har trukket den an den 100 vej igen. Den svenske centralbank har dog hele 100 tiden haft friheden til selv at sætte renten og afstemme den med konjunktursituationen, hvor vi i Danmark med den faste krone over for Euroen må følge den Danmark Tyskland Sverige rente, der sættes af Den Europæiske Central Bank (ECB). Status for bygge- og anlæg herunder VVS Den økonomske krise har ramt bygge- og anlægssektoren meget hårdt. Kigger man på produktionens værdi målt i fast 2005-prisniveau, der kan sidestilles med udviklingen i omsætningen korrigeret for inflationen, startede nedturen allerede tilbage i Det var dog først i 2008 og 2009, at produktionen for alvor dykkede, og der kom et tab på mere end 20 pct. Kigger man på beskæftigelsen ifølge nationalregnskabet, toppede den første i 2008, men faldt så drastisk de efterfølgende år med næsten 20 pct. Som det fremgår af figur 11, steg produktionen fra 2010 til 2011, men er dernæst faldet lidt igen. De foreløbige nationalregnskabstal peger på en mindre stigning i produktionen ind i 1. kvartal Figur 10.A Beskæftigelse gennem krisen indeks 2008q1= Figur 10.B Gennemsnitlig arbejdstid indeks 2008q1= Danmark Tyskland Sverige = Tyskland Danmark Sverige Anm.: Bruttoledigheden dækker også aktiverede dagpengemodtagere og aktiverede arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik = = Tyskland

14 14 DANSK ØKONOMI Figur 11. Produktion og beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren. mia.2005-kr personer Produktion, B&A Kilde: AE pba. Danmarks Statistik (ADAMs databank). Beskæftigelse, B&A (NR) Som det fremgår af figur 11, ligger produktionen fortsat markant lavere end det meget høje niveau, der var, Det er også via den stikprøvebaserede opgørelse, at man VVS-branchen hårdt ramt før krisen satte ind, men også lavere end det vi så ved kan få indsigt i VVS-beskæftigelsen, dvs. beskæftigelsen indgangen til nullerne. Det gælder også beskæftigelsen, om end vi målt på nationalregnskabets beskæfkenslagerforretninger. Som det fremgår af figur 12.B, har inden for den branche, der defineres som VVS- og bliktigelse ikke er så langt under niveauet fra starten af VVS-branchen være mindst lige så hårdt ramt af den økonomiske krise som den samlede beskæftigelse. Fra toppen 00 erne. Der har været kritik af beskæftigelsesopgørelsen i 2007 til 2013 er beskæftigelsen faldet med godt for bygge- og anlægssektoren i nationalregnskabet, personer. Det svarer til en nedgang på mere end 20 pct. eller kun lidt mindre end den samlede bygge- og anlægsbe- hvor især Dansk Byggeri mener, at det er svært at forstå, at vi i dag ikke ligger lavere sammenlignet med skæftigelse. I modsætning til den samlede beskæftigelse, tidligere kriser. Kigger man på den stikprøvebaserede hvor der har været mere eller mindre stilstand de seneste byggebeskæftigelse, får man da også et lidt andet billede nemlig at bygge- og anlægsbeskæftigelsen ligeste informationer for 1. kvartal 2014 peger dog på en stig- år, har der fortsat været fald i VVS-beskæftigelsen. De nyger markant lavere end i starten af 00 erne. Forskellen fremkommer dels ved en mindre stigning i midt skæftigelse, jf. mere om udsigterne for 2014 ning for såvel VVS- som den samlede bygge- og anlægsbe- nedenfor. 00 erne, et toppunkt der lå allerede i 2007 og et efterfølgende Mens den samlede beskæftigelse pers. i VVS-branchen har betydeligt større fald. Den stikprøvebaserede haft 200 en negativ 200 tendens de senere år, er billedet knap så ne- personer 200 personer statistik 190 kommer umiddelbart tættere på udviklingen i gativt, 190 når man 190 kigger på beskæftigelsen for blik- og rør-uddannede, produktionen. 180 se boks 1. Vi har her via Beskæftigelsesministe riets DREAM-register dog kun mulighed for at analysere pers

15 15 Figur 12.A Beskæftigelsen i B&A to statistikker Figur 12.B. B&A-besk. vs. VVS-besk personer personer pers. pers pers. pers Beskæftigelse, B&A B&A (stikprøve) Beskæftigelse, B&A B&A (NR) (NR) Bygge-beskæftigelsen VVS-beskæftigelsen (højre (højre akse) akse) Anm.: Bemærk forskellige akseenheder i figur 12.B. Bygge-beskæftigelsen er en stikprøvebaseret opgørelse, der er forbundet med usikkerhed. Det gælder ikke mindst i det enkelte kvartal, hvor svingningerne skal tolkes forsigtigt. Desuden kan opgørelsen på brancher være påvirket af brancheglidninger, hvis fx større entreprenører selv står for en større del af det arbejde, der udføres, herunder fx VVS-arbejde. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. beskæftigelsen fra 1. kvartal 2008 til og med 3. kvartal Som det fremgår af figur 13, faldt beskæftigelsen også mærkbart fra 2008, om end markant mindre det vi ser i både den samlede bygge- og anlægsbeskæftigelse og i VVS-branchen. Samtidig steg beskæftigelsen lidt efterfølgende igen frem til midten af Herefter har der været en svagt nedadgående tendens, med nogle sving op og ned. Samlet lå beskæftigelsen i 3. kvartal 2013 knap 900 personer lavere (knap 5 pct.) end i 1. kvartal Forskellen mellem billedet i figur 12.B og figur 13 er selvfølgelig, at blik- og rør-uddannede ikke kun arbejder i VVS-branchen, ligesom blik- og rør-uddannede i takt med krisen i VVS-branchen har søgt over i andre brancher, hvor beskæftigelsesmulighederne har været bedre. Figur 13. Beskæftigelsen blik- og rør-uddannede personer personer Blik og Rør uddannde, sæsonkorrigerede Anm.: se boks 1. Kilde: AE pba. DREAM-registret.

16 16 DANSK ØKONOMI mia.2005-kr- Boks Beskæftigelsen blik- og rør-uddannede 180 definitioner 105 og kilder 200 Kilden til uddannelsesoplysningerne er Uddannelsesregistret. Højest opnået uddannelse måles i oktober i året. Fra januar til september tilskrives personen uddannelsesoplysninger 85 fra foregående år, mens der fra oktober til december anvendes oplysninger fra samme år. Uddannelsesoplysningernes 75 sikkerhed aftager dermed frem til oktober, hvor 75 de atter opdateres. Denne usikkerhed må dog forventes at være systematisk, således at man kan sammenligne år til år. 160 Følgende uddannelser betragtes som uddannelser i VVS-branchen: Produktion, B&A Bolig- B&A-invest. Vvs-installation og servicering, AMU energi VVS-rørsmed VVS-/tag-/facademontør Rustfast industriblikkenslager VVS-montør Skorstensfejer VVS- og energimontør VVS- og industrimontør mia.2005-kr mia.2005-kr vvs- og ventilationsmontør VVS-uddannelsen u.n.a. Boligbyggeri VVS-branchen vvs-installation og servicering, sp.arb./fagl vvs-installation og servicering, sp.arb./fagl vvs-installation og servicering, sp.arb./fagl skorstensfejerarbejde, sp.arb./fagl. vvs-installation og servicering, sp.arb./fagl klima- og miljøtekniker Øvrige bygge- og anlægsinvesteringer mia.2005-kr Opgørelsen er foretaget på beskæftigelsesministeriets DREAM-register (baseret på e-indkomst) over antal personer. Fald i boliginvesteringer Hvis vi dykker ned i, hvad der har trukket bygge- og anlægssektorens produktion, og med lidt forsinkelse også beskæftigelsen, er der en meget tæt sammenhæng til de samlede bolig-, bygge- og anlægsinvesteringer. Det viser figur 14.A. Ud over investeringerne, der forklarer knap 2/3 af den samlede produktion, anvendes B&A-sektorens produktion også som input i andre sektorers produktion, herunder opsætning, installation eller service, ligesom små-reparationer, service og installationer, der ikke har en størrelse af egentlig investering, optræder som leverance til det private forbrug 2. Når man Figur 14.A. Produktion og samlede B&A inv. Figur 14.B. Bolig- B&A inv. mia.2005-kr- mia.2005-kr mia.2005-kr- mia.2005-kr Produktion, Produktion, B&A B&A Bolig- Bolig- B&A-invest. B&A-invest. Anm.: se boks 1. Kilde: AE pba. DREAM-registret mia.2005-kr. mia.2005-kr mia.2005-kr. mia.2005-kr Øvrige Øvrige bygge- bygge- og og anlægsinvesteringer Boligbyggeri Boligbyggeri ) Der findes ikke nogen entydig definition af, hvordan der skelnes mellem hovedreparation og almindelig løbende vedligeholdelse. Dog oplyser Danmarks Statistik, at der med hovedreparation typisk sker en forbedring af aktivets produktive kapacitet, øget kvalitet af output og/eller længere levetid.

17 17 skal forklare udviklingen i bygge- og anlægssektoren, er det derfor relevant at kigge på udviklingen i bolig-, byggeog anlægsinvesteringerne. Som det fremgår af figur 14.B, er det primært boliginvesteringerne/-byggeriet, der har trukket de samlede bolig-, bygge- og anlægsinvesteringer over tid. Det var således boliginvesteringerne, der steg markant frem til toppen i 2006, og det er også dem, der er faldet meget markant igen. Kigger man på de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer (både offentlige og private ekskl. bolig) i figur 14.B, har der generelt været en nedadgående tendens med lidt sving siden år Sammenlignet med start 00 erne ligger boliginvesteringerne i 2013 nogenlunde på samme niveau, mens de øvrige bygge- og anlægsinvesteringer ligger mærkbart lavere. mia.2005-kr. 60 Vi kan via et specialudtræk fra Danmarks Statistiks 65 nationalregnskab dykke yderligere ned i boligin- 65 vesteringerne, der kan opdeles i nybyggeri og såkaldt 55 hovedreparation. 50 Som det fremgår af figur 15.A, er det i høj grad nybyggeriet, der har trukket den samlede 35 udvikling i boliginvesteringerne. Nybyggeriet af boliger lå i 2013 på et ekstremt lavt niveau, som man mia.2005-kr skal tilbage til starten af 1990 erne for at finde lavere. Som det fremgår Hovedreparation af figur 15.A, var Nybyggeri der ellers en pæn stigning fra , men niveauet er siden faldet endnu mere tilbage. Trange kår for nybyggeri og reparation Udviklingen i nybyggeriet genfindes også ret klart i det påbegyndte boligbyggeri (målt på kvadratmetre), når der tages højde for, at der er en vis forsinkelse fra byggeriet startes, til det for alvor kan aflæses i investeringerne. Det påbegyndte boligbyggeri ligger aktuelt meget lavt og betydeligt lavere end i begyndelsen af 00 erne. Stigningen i det påbegyndte boligbyggeri fra 2010 til 2011 må ses i sammenhæng med det støttede boligbyggeri, der steg markant fra 2010 til 2011, men som siden er faldet tilbage igen. Det viser tabel 1. Stigningen i det støttede boligbyggeri i 2011 skal blandt andet ses i lyset af en nedsættelse af grundkapitalindskuddet fra 14 pct. til 7 pct. for alment nybyggeri i perioden 1. juli 2009 til den Figur 15.A. Nybyggeri vs. hovedreparation bolig mia.2005-kr Hovedreparation Nybyggeri Figur 15.B. Nybyggeri vs. påbegyndt kvm. mia.2005-kr. Kilde: AE pba. specialudtræk fra Nationalregnskabet. mia.2005-kr kvm Nybyggeri Påbegyndelser 2 års gns. (højre akse) Anm.: Da det påbegyndte boligbyggeri først sætter sig i investeringerne med en vis forsinkelse, er der taget et to års gennemsnit af det påbegyndte byggeri. Desuden skal det bemærkes, at påbegyndelserne for 2013 givet senere vil blive opjusteret. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik. 31. december Der er således ingen tvivl om, at det påbegyndte boligbyggeri underliggende har haft det ekstremt svært gennem krisen. Havde der ikke været stigning i hovedreparationerne de senere år, ville boliginvesteringerne være faldet endnu mere. Stigningen i hovedreparation må dels ses i sammenhæng med bolig-job-ordningen, der har givet skattemæssige tilskud til forbedringer i boligen. Dels at renoveringsomfanget i den almene sektor er øget betragteligt som et led i krisebekæmpelsen i dansk økonomi. Tabel 2 viser en opgørelse over tilsagn om støtte til renoveringer af almene boliger. mia.2005-kr Nybyggeri

18 18 DANSK ØKONOMI Tabel 1. Støttet boligbyggeri, antal påbegyndte boliger Almen. Fam.Boliger Andels/Friplejeboliger Ungdomsboliger Ældreboliger I alt Kilde: AE på baggrund af Dansk Byggeri. Der er således ingen tvivl om, at det påbegyndte boligbyggeri underliggende har haft det ekstremt svært gennem krisen. Havde der ikke været stigning i hovedreparationerne de senere år, ville boliginvesteringerne være faldet endnu mere. Stigningen i hovedreparation må dels ses i sammenhæng med bolig-job-ordningen, der har givet skattemæssige tilskud til forbedringer i boligen. Dels at renoveringsomfanget i den almene sektor er øget betragteligt som et led i krisebekæmpelsen i dansk økonomi. Tabel 2 viser en opgørelse over tilsagn om støtte til renoveringer af almene boliger. Som det fremgår af tabel 2, toppede tilsagnene med 11 mia.kr. i Sidste Tabel 2. Landsbyggefondens tilsagn om renovering af almene boliger, mia.kr. årets priser Nordjylland 0,3 0,2 0,6 0,2 1,2 0,7 Midtjylland 0,1 0,3 0,7 0,3 1,1 2,2 Syddanmark 0,5 0,3 0,5 0,5 1,3 0,8 Sjælland 0,3 0,5 0,2 0,7 0,1 0,6 Hovedstaden 1,3 1,2 0,6 0,8 2,9 1,8 I alt 2,5 2,5 2,6 6,5 11,0 6,2 Kilde: AE på baggrund af Dansk byggeri, Landsbyggefonden og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. år lå niveauet på godt 6 mia.kr., og dermed stadig betydeligt højere end i Det er vurderingen, at der typisk går noget tid måske endda op til et år fra tilsagnet er givet til den egentlige renoveringsaktivitet starter. Derfra går der så typisk yderligere nogle år, før renoveringen er færdiggjort. Man må i det lys og i lyset af profilen i tabel 2 forvente, at renoveringerne i den almene sektor fortsat vil holde hånden under hovedreparationerne af boliger i år og de kommende år. Stop for bolig-job-ordningen I forbindelse med forslaget til VækstplanDK 2 fra maj 2014 vil bolig-job-ordningen ikke fortsætte efter Med mindre den kommer på spil igen i forbindelse med forhandlingerne om den endelig vækstpakke eller finansloven for 2015, må der forventes en vis hamstringseffekt frem mod slutningen af 2014, men så et efterfølgende aktivitetsfald. Når det er sagt, så viser den seneste opgørelse fra Skatteministeriet, at ordningen har været anvendt en del mindre end ventet 3.

19 19 Kigger man ned i de øvrige bygge- og anlægsin- Som det fremgår af figur 16.A, er det bygninger, der vesteringer (altså ekskl. boliginvesteringerne), finder trækker den samlede udvikling i den private sektor, mens man billedet i figur 16.A og 16.B. Først og fremmest anlæggene har ligget mere stabilt. På trods af en lille er udviklingen i de øvrige bygge- og anlægsinveste- stigning i anlægsinvesteringerne de senere år, ligger ni- ringer trukket ned af de private investeringer (figur veauet dog fortsat lavere end i begyndelsen af 00 erne. 16.A), der er faldet markant i forbindelse med krisen, Det kan måske undre, at anlægsinvesteringerne ikke lig- men derudover ser det ud til, at der er tale om en ger højere på trods af metrobyggeri, baneinvesteringer, mere langsigtet negativ tendens. Kigger man på de investeringer i de danske veje osv. Men dels ligger en del offentlige bygge- og anlægsinvesteringer har der de af disse større infrastrukturinvesteringer i den offentlige senere år været en relativ stor stigning, men ikke no- sektor, hvor anlægsinvesteringerne da også er steget (fi- get der i omfang kan modsvare den nedtur, der ses i gur 14.B). Dels trækker anlægsarbejde i forbindelse med den private sektor. Det viser figur 16.B. byggemodning efter alt at dømme i den anden retning i lyset af det meget lave påbegyndte byggeri. Figur 16.A Private B&A-invest. ekskl. boliger mia mia kr. kr Samlet ligger de private og offentlige anlægsinvesteringer lavere end i begyndelsen af 00 erne og ikke ekstraordinært højt i mia kr mia kr. 25 De offentlige byggeinvesteringer, herunder hovedreparation af offentlige bygninger, er også steget de 15 senere år, hvilket sammen med stigende offentlige 10 anlægsinvesteringer har været med til at øge 10 de 15 samlede 5 offentlige bygge- og anlægsinvesteringer Bygninger Anlæg Private B&A i alt Udsigterne for dansk økonomi Bygninger Anlæg Off. B&A i alt Væksten er nu endelig ved at vende tilbage i dansk økonomi. Det er forudsigelsen i regeringens progno- Figur 16.B Offentlige B&A-invest. ekskl. boliger se fra slutningen af maj Ifølge prognosen er grundlaget for fremgang i dansk økonomi generelt mia kr g Private B&A i alt mia mia kr. kr Bygninger Anlæg Off. B&A i alt Kilde: AE pba. specialudtræk fra Nationalregnskabet. blevet stærkere, og BNP ventes derfor at tiltage med knap 1½ pct. i år og 2 pct. til næste år. Det ses af tabel 3. Væksten vil trække en beskæftigelsesfremgang på personer om året i 2014 og Dermed ligger regeringens prognose på det overordnede plan på linje med både AE s prognose fra marts 2014 og med de økonomiske vismænd, der også offentliggjorde prognose i slutningen af maj Eksporten er en af drivmotorerne bag fremgangen. Med styrket efterspørgsel på de europæiske markeder forventes eksporten at vokse 3,8 pct. i år 3)

20 20 DANSK ØKONOMI og 4,8 pct. til næste år. Korrigeret for importindhold trækker eksporten cirka halvdelen af væksten i år og en tredjedel af væksten til næste år. Trods megen snak om konkurrenceevneproblemer har Danmarks eksport generelt klaret sig godt gennem krisen. Den videre fremgang er derfor ikke en decideret nyhed. Det er derimod nyt, at den indenlandske efterspørgsel nu vil forlade sneglesporet. Den indenlandske efterspørgsel har de seneste par år bevæget sig sidelæns, men ventes nu at vokse 1½ pct. i år og knap 2 pct. til næste år. Korrigeret for import, vil den indenlandske efterspørgsel således trække halvdelen af væksten i år, stigende til to-tredjedele af væksten til næste år. Fremgangen skyldes først og fremmest det private forbrug. Allerede nu er der tegn på en underliggende opblomstring. I år forventes det private forbrug at vokse med 1¾ pct. 4, stigende til 2 pct. i Det øgede forbrug skyldes dels, at den udbredte usikkerhed, der fulgte først finanskrisen, dernæst gældskrisen, nu er på retræte. Forbrugertilliden har været i klar bedring siden sommeren For det andet har et stort antal husholdninger konsolideret privatøkonomien oven på en periode før krisen med et uhold-bart højt, lånefinansieret forbrug. Konsolideringsprocessen vurderes nu for manges vedkommende at være tilendebragt, hvilket vil give plads til fremgang i forbruget. Investeringerne forventes at vokse 1¼ pct. i år, stigende til 3½ pct. til næste år. I forhold til tidligere Tabel 3. Nøgletal fra regeringens prognose, maj Realvækst i pct. BNP 1,4 2,0 Indenlandsk efterspørgsel 1,5 1,9 - Privat forbrug 1,7 2,0 - Offentligt forbrug 1,2 0,9 - Faste bruttoinvesteringer 1,3 3,5 Eksport 3,8 4,8 Import 4,3 4, personer Beskæftigelse Pct. Boligpriser 2,5 2,5 Pct. af BNP Betalingsbalancen 7,1 7,2 Formue (netto) i udlandet 45,4 51,1 Offentlig saldo -1,4-3,0 Offentlig nettogæld 7,2 9,9 4) Forbrugsvæksten trækkes i år kunstigt op af en nationalregnskabsteknisk konvention i behandling af stormskaderne fra Allan og Bodil.

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 13.-14. marts 2014 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 13.-14. marts 2014 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 13.-14. marts 214 Stockholm Nøgletal for Danmark februar 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 %

Læs mere

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren? Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 2014 Norge Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18. juni 214 Norge Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet

Udsigt til fremgang i byggeriet Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 NOVEMBER Udsigt til fremgang i byggeriet Få nye byggerier betyder, at bygge- og anlægsinvesteringerne i dag ligger på et lavt niveau. Men der

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Nybyggeriet fortsat i krise

Nybyggeriet fortsat i krise Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 14-15. november 2013 Danmark

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 14-15. november 2013 Danmark Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 14-15. november 2013 Danmark Nøgletal for Danmark November 2013 Forventet BNP-udvikling i 2014 1,6 % Forventet Inflation i 2014 1,5 % Forventet Ledighed 2013

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Finanspolitikken på farlig kurs

Finanspolitikken på farlig kurs Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen

Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007.

12. juni Samlet peger de foreløbige tal på en lidt lavere BNP-vækst end ventet i vores prognose fra februar 2007. 12. juni 2007 af Frederik I. Pedersen dir. tlf. 3355 7712 Resumé: SVAG BNP-VÆKST TRODS GIGANTISK BESKÆFTIGELSESFREMGANG Væksten i dansk økonomi har været svag de seneste tre kvartaler, selvom beskæftigelsen

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 2015 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 11.-12. februar 215 Stockholm Nøgletal for Danmark Januar 215 Forventet BNP-udvikling i 215 1,4 % Forventet Inflation i 215,8 % Forventet Ledighed 215 4,5 %

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer

Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV

AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV 22. oktober 2008 af Louise Hansen og Erik Bjørsted direkte tlf. 33 55 77 15 AERÅDETS PROGNOSE FOR ARBEJDSMARKEDET OKT. 2008: FALD I BESKÆFTIGELSEN I DE TRE PRIVATE HOVEDERHVERV AErådets seneste prognose

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen

Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen Dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen De nye nationalregnskabstal har reduceret faldet i BNP fra 0,5 procent til 0,1 procent i 1. kvartal 2011. Det mindre fald i BNP i 2011 skal dog ses i

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Nordjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT POL., MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 21. November 2012 Göteborg Nøgletal for Danmark november 2012 Forventet BNP-udvikling i 2012 0,25 % Inflation i september (årligt) 2,5 % Ledigheden september

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser

Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser Genopretning erfaringer fra tidligere økonomiske kriser De historiske erfaringer tilsiger, at når økonomien vender, så udløser det kræfter, som bevirker, at genopretningen efter den økonomiske krise vil

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

21.000 flere private job frem mod 2015

21.000 flere private job frem mod 2015 Arbejdsmarkedsprognose for de tre private hovederhverv, september 213 21. flere private job frem mod 215 De seneste måneders nøgletal tyder på bedre tider i dansk økonomi. AE s arbejdsmarkedsprognose peger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 15 De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre 15 ser ud til at blive året, hvor væksten i privatforbruget endelig tager fat igen efter krisen. Efter syv magre år,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen

Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Pres på eksport fortsat gigantiske betalingsbalanceoverskud Pres på dansk eksport afspejler ikke problemer med konkurrenceevnen Dansk eksport har været under pres de seneste kvartaler. En sammenligning

Læs mere

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011

Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 Økonomisk regionalbarometer for Midtjylland, marts 2011 AF KONSULENT PIA HANNE HANSEN, ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND. SCIENT. POL, MA. OG CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON Nøgletal

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Stigende arbejdsløshed

Stigende arbejdsløshed Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet

Læs mere

Økonomisk rapport, juni 2011

Økonomisk rapport, juni 2011 Økonomisk rapport, juni 211 Analysen giver en status på den aktuelle situation i dansk økonomi med særligt fokus på byggeog anlægssektoren. af Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted, stud.polit. Niels Storm

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-20 november 2015 Oslo Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 19.-2 november 21 Oslo Nøgletal for Danmark oktober 21 Forventet BNP-udvikling i 21 1,7 % Forventet Inflation i 21 1, % Forventet Ledighed 21 4,6 % Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv

Jobbene udebliver i de tre hovederhverv Væksten de kommende år bliver for lav til for alvor at kaste arbejdspladser af sig i de tre private hovederhverv. Kun privat service kan se frem til en beskæftigelsesfremgang, som dog tegner til at blive

Læs mere

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager

Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager AE s arbejdsmarkedsprognose, efterår 16 Jobprognose: Festen i byggeriet og privat service aftager Udviklingen på arbejdsmarkedet har de seneste år været paradoksal. På trods af en meget svag vækst, er

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet

aug. 15 Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Konjunkturbarometer for Industrisamarbejdet Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex. persontransport)

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Januar 2017 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år

Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år Prognose for arbejdsmarkedets tre hovederhverv april 212 Historisk stilstand i jobskabelsen i de kommende år Udsigterne for de tre private hovederhverv tegner lidt lysere end i efteråret 211. Samlet set

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Fortsat svag vækst i de private erhverv

Fortsat svag vækst i de private erhverv Prognosen er udarbejdet af DI s afdeling for økonomisk politik og analyse NOVEMBER 216 Fortsat svag vækst i de private erhverv I 215 og 216 har det private forbrug stort set været alene om at give fremgang

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 10.-11. marts 2016 Stockholm Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1.-11. marts 216 Stockholm Nøgletal for Danmark marts 216 Forventet BNP-udvikling i 216 1,1 % Forventet Inflation i 216 1,1 % Forventet Ledighed 216,5 % Nationalbankens

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere