Med byen som mulighedsrum for læsning og litteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med byen som mulighedsrum for læsning og litteratur"

Transkript

1 Danmarks Biblioteksskole Hans Elbeshausen Med byen som mulighedsrum for læsning og litteratur En fremadrettet evaluering af netværksprojektet København læser Udarbejdet for Københavns Biblioteker Danmarks Biblioteksskole

2 Indholdsfortegnelse KØBENHAVN LÆSER LÆSNING OG LITTERATUR SOM OPLEVELSE 5 Indledning 5 København læser en realistisk utopi 6 KØBENHAVN LÆSER EN FREMADRETTET EVALUERING 8 Formålet med denne undersøgelse og evaluering 8 Nogle uddybende anmærkninger 10 KØBENHAVN LÆSER DET POSITIVE REGNSKAB 16 Profil af de besøgende og tilfredshed 16 Mediedækningen af København læser 22 Festivalens organisering 27 Sammenfattende bemærkninger 32 ET BIDRAG TIL KONCEPTUDVIKLINGEN - KØBENHAVN LÆSER 34 Indledning 34 Innovation og værdi 35 København læser med fokus på oplevelser 38 Oplevelsesmiljøer og hverdagsæstetiske skemaer 40 Fem miljøbeskrivelser 42 Det særlige ved oplevelser set med den enkeltes øjne 46 Forslag: oplevelsesparadigmer og oplevelsernes særlige kvalitet 50 KØBENHAVN LÆSER DET UDVIDEDE PRODUKTBEGREB 52 Den overordnede produktpolitik 52 Produktets tre serviceniveauer 55 KØBENHAVN LÆSER AT ORGANISERE EN LÆSEFESTIVAL 59 Indledning 59 2

3 København læser et åbnet netværksprojekt 60 Netværksmodellen med fokus på klynger 63 Netværksmodellen og arrangementernes geografi 63 Sammenfatning 65 KØBENHAVN LÆSER KOMMUNIKATION SOM PARTICIPATION OG SYNLIGGØRELSE 68 Indledning 68 Kommunikation og forandring 68 Kommunikation udadtil 71 Sammenfatning 73 KØBENHAVN LÆSER PARTNERSKABELSE I LITTERATURFORMIDLINGEN 74 Indledning 74 Den næsten umulige opgave og et løsningsforslag 75 Styregruppen et partnerskab i innovation og konceptudvikling 76 Sammenfatning 79 KØBENHAVN LÆSER ET RESUME 80 LITTERATUR 85 Videnskabelig litteratur 85 Avisartikler 86 Avisartikler (udvalgte artikler til medieanalyse fra InfoMedia: ) 86 Selvevalueringsrapporter fra Københavns Biblioteker (der anføres kun de rapporter, der henvises til evalueringen) 87 Interviews 88 Observationer 88 Fotografier 88 BILAG 89 3

4 Bilag 1: 89 Bilag 2 91 København læser - Selvevaluering 91 Bilag 3 97 Bilag

5 København læser læsning og litteratur som oplevelse Indledning I ugen før den årlige bogmesse i Forum (København) havde Københavns Biblioteker arrangeret en kulturel event af den større slags. Festivalen startede fredag, den 7. november med en opmærksomhedsvækkende begivenhed ved Metrostationerne, hvor bibliotekarerne forærede masser af bøger væk - til et noget overrasket, men meget bogbegærligt publikum. Uddeling af boggaver til de metrokørende københavnere gik hos bibliotekspersonalet under betegnelsen boguddeling. Aktiviteten var tænkt som en markering af, at københavnerne uanset alder, etnisk og social herkomst eller kulturelle smag skulle samles i bogens, litteraturens og læsningens tegn. Boguddeling var en invitation til en festival, der fik navnet København læser. Tanken om at en hel by lod sig suge ind i litteraturens univers og i en periode var optaget af læsning og bøger, havde noget udfordrende og befriende over sig. København læser havde til hensigt netop at udfordre Københavnerne gennem alle slags litteratur. Glæden ved læsningen skulle sættes i centrum i en hel uge og for alle, der havde lyst til at opleve litteratur på en ny made. Med andre ord, der var tale om et veritabelt kulturpolitisk projekt, der oven i købet udfordrede sig selv, idet læsningen og litteratur ikke bare skulle skubbes i gang eller hjælpes på vej. Nej, der blev skruet op for ambitionerne. København læser ønskede at organisere en festival, hvor læsningen blev en synlig del af byens rum, hvor litteraturen knyttede an til oplevelse og glæde, og hvor bøger skabte kontakter mellem mennesker. Hvis man studerer programmet nærmere, så falder tre ret markante ting i øjnene. For det første er det den mangfoldige og afvekslende vifte af kulturelle begivenheder, der vækker interesse. På Kulturhuset Bispebjerg kunne man for eksempel se på malerier, som kunstneren Mogens Høver havde fremstillet - inspireret af Bert Brechts Svendborg Digte; ikke nok med det: man kunne også høre Marianne Knorr synge Brecht-sange. På Islands brygge fortalte Klara K., hvad det vil sige i vore dage at udøve håndværket som bogbinder. På Østerbro inviterede Lokalavisen Østerbro deres læsere til at skrive en såkaldt Østerbro læser avis, der efterfølgende skulle husstandsomdeles. På hovedbiblioteket ville forfatter Frank Langmack tilbringe syv døgn i et glasbur for at skabe en roman, der ironisk nok fik arbejdstitlen Skabelsen. For det andet viser programmet, at der ikke kun var tale om en håndfuld aktiviteter; men det lykkedes arrangørerne at søsætte mere en 150 begivenheder, fordelt over hele Københavns Kommune, hvilket i sig selv måtte have været en større logistisk og organisatorisk opgave. Begivenheder skulle være appellerende, lokalt forankrede og af gedigen kvalitet. Samtidig skulle man undgå kannibaliseringen, hvor bibliotekerne indbyrdes sloges om deres brugere, der pludselig blev til potentielle kunder til arran- 5

6 gementerne. Københavns Kommunes størrelse og dets veludbyggede transportsystem taget i betragtning, så blev 150 bogbegivenheder for den enkelte litteraturinteresserede til mange valg, i og med at begivenhederne var koncentreret på en uge. Ved afslutningen af København læser ventede der så en anden litteraturfestival på Københavnerne, der var veletableret og havde mediernes bevågenhed. For det tredje kan man i programmet få øje på en ny og anderledes form for samarbejde mellem offentlige og private organisationer. Københavns Biblioteker arbejdede sammen med store forlag og andre vægtige kulturpolitiske interessenter for at virkeliggøre denne kulturelle event. Samarbejdspartnere var der mange af på både lokalt og centralt niveau. Cirka 40 virksomheder og organisationer var direkte engageret i København læser. For også at understrege mangfoldigheden i dette samarbejde skal der fremhæves Café Teatret, Børnekulturhus Amager, Paludan Bogcafé, Brønshøj Kirke, Illum Books og Christianshavns Apotek. Partnerskaber mellem offentlige og private organisationer er ikke kun strategisk nytænkning, men også en samarbejdsform, hvor der tages højde for kompleksiteten og mangfoldigheden på det kulturelle område. At partnerskabelsen lykkedes for København læser var i sig selv en bemærkelsesværdig bedrift taget den aktuelle forlagskrise i betragtning. At få forlagene og andre interessenter til at udvise interesse for litteratureventen, til at engagere sig og at stille ressourcer til rådighed, har ikke været en nem opgave. Den bliver muligvis endnu sværere til næste år på grund af den tiltagende ressourceknaphed i forbindelse med den globale økonomiske krise. København læser en realistisk utopi Man kan spørge sig, om det overhovedet gav mening at organisere en event for alle københavnerne med bogen og læsningen i centrum. Vi befinder os trods alt i en tid, hvor mange mener, at bogen er på vej ud af det offentlige rum, og hvor læsningen er en aktivitet, der tilhører enten skolens og uddannelsens regime eller foregår i det private og kun for læserens forlystelses og fornøjelses skyld. Realistisk betragtet er København læser en utopi i ordets dobbelte betydning: på den ene side var der tale om et idealistisk kulturpolitisk initiativ; på den anden side havde vi at gøre med en fremadrettet kulturel event, der banede vej for bibliotekerne for andre samarbejdskonstellationer, nye måder at være synlige på og i en vis forstand også uprøvede formidlingsformer. København læser som litteraturfestival kan derfor også betragtes både som en ny samarbejdsform og som et anderledes vidensmedie. Vidensmediet vil i dette tilfælde sige: Når litteratur og læsning organiseres via en festival, videregives viden på en specifik og oplevelsesorienteret måde. De kommunikative sider i litteraturformidlingen bliver fremhævet; oplevelse og underholdning har indflydelse på, hvordan viden og dens tilegnelse struktureres. 6

7 Der findes mange gode grunde til, hvorfor bogen og læsningen som en fælles og offentligt iscenesat virksomhed har noget idealistisk over sig: Mediekonkurrencen er stor, læsningen ses for det meste som en nødvendig teknisk færdighed og ikke som en æstetisk praksis; bogen er blevet til et symbol på Gutenbergs efterhånden ret så fjerne verden, og internettet er det moderne, det vil sige det nærværende og samtidigt globale kommunikationsmedium, virtuelle fællesskaber er blevet til et supplement til familie, arbejdsplads og foreningsliv, og endelig findes der mange oplevelses- og kulturtilbud i globale byer som København. Hvorfor så en litteraturfestival til, der havde til hensigt at fremme læselysten og gør litteraturen synlig? Imidlertid var projektet fremadrettet i flere henseender. København som et stort fællesskab, der er samlet om litteraturen denne tanke har et potentiale, der både rækker tilbage i byens historie og netop i øjeblikket vinder styrke igen. At finde sammen og skabe en følelse af samhørighed alene med afsæt i litteraturen og læsningen er fascinerende, fordi for en lille stund sættes der en parentes om det, der kunne adskille mennesker fra hinanden. I København havde for eksempel læseselskabet Athenæum i det 19. århundrede forsøgt at virkeliggøre denne tanke. Her samledes det læsende publikum; medlemmerne fik stillet et bibliotek og et righoldigt tilbud af dagblade og periodiske skrifter til rådighed. I dag er det de efterhånden mange læseklubber, hvor man i det virtuelle rum og på bibliotekerne - diskuterer litteratur. Mødet mellem mennesker i litteraturens navn har en utopisk værdi, fordi interaktionen, tale og interesse koncentrerer sig om det kulturelle og æstetiske. I København læser havde man netop understreget det ukonventionelle. Danskfagets læseplaner var gemt væk. Læsningen blev koblet til glæden og lysten, til det overraskende og det udfordrende, til kulturarven og det kulturelt eksperimenterende. Der blev indbudt til at opleve litteraturen samtidigt med at man drøftede, hvad god litteratur og litterær underholdning var. Højtlæsning og historier, digte og fortællingen skulle lyttes til med åbent sind. Det var det æstetiske og oplevelsesorienterede, ikke det funktionelle og kompetencegivende, man ville opdyrke og kultivere. Oplevelsen skulle ikke være et supplement til en allerede eksisterende kulturel begivenhed; oplevelsens umiddelbarhed skulle komme til syne i de begivenheder, der udgør København læser. Et yderligere fremadrettet aspekt var litteraturens synlighed og præsens. Det at præsentere læsning og litteratur ikke kun der, hvor disse aktiviteter normalt hører til, men at placere dem i byens mangfoldige rum, krævede en slags associativ eller sociologisk fantasi både i forbindelse med planlægningen og med oplevelsen. At høre eller læse digte i poesifjerne omgivelser, at kombinere finkulturelle og højtritualiserede handlinger med hverdagsagtige gøremål dette efterlader spørgsmål til både litteraturen og hverdagens rutiner. 7

8 Oplæsninger i forbindelse med et besøg i zoologisk have det var måske ikke så uvant en kobling; men litteratur på apotekets recepter hørte til de mere sjældne begivenheder. Og hvad med Pølser og poesi? Der var tale om en gedigen allitteration; så var det fascinerende at forestille sig, at slagteren var blevet til den yderste forpost i grænselandet mellem madkunst og litteraturformidling. Der ville i givet fald være tale om en større autokommunikativ manøvre - med kontekstforskydninger og kodeændringer, der ville resultere i en ændret metatekst og en ny appel om litteraturens kulturelle præsens. Pølser og poesi var i realiteten et fyraftensarrangement med avantgardistisk litteratur uden en vaskeægte slagter, dog med servering af pølser og øl i et galleri i Kødbyen. Man kan håbe på, at bibliotekerne samt de andre arrangører også efter festivalens afslutning fortsætter med at være kvalitetsbevidste, fantasifulde og oplevelsesorienterede ledsagere for litteraturen og læsningen i byens mangfoldige rum. Det fremadrettede og det frisættende ved bogbegivenheden og læsefestivalen København læser var desuagtet knyttet til prosaiske og ret virkelighedsnære spørgsmål. Hvordan kan accepten af og interessen for bogen og litteraturen højnes? Hvordan kan biblioteker, der er ramt af nedskæringer og nedadgående udlånstal for bøger, gøre sig positivt bemærket i det kulturpolitiske landskab og overfor politiske beslutningstagere? Kan læselysten og glæden ved litteraturen føre til et nyt og mere appellerende image? Kan Reach-Out aktiviteter som f.eks. boguddeling føre til mere synlighed og positiv opmærksomhed, når det gælder bibliotekernes kulturformidlende rolle i videnssamfundet. Større legitimitet, et ændret image, den positive omtale, nye samarbejdsrelationer og strategiske alliancer med vægtige aktører i den kulturelle arena, synliggørelsen af folkebibliotekernes mangesidighed disse uafviselige målsætninger står i direkte vekselvirkning med de fremadrettede ideer om nye former for litteratur- og kulturformidling. København fik en ny kulturel event, bogbegivenhed og læsefestival, der i ugen op til BogForum skulle fremelske lysten til læsning, litteratur og ikke mindst til bogen. Koncepter for skabelse, formidling, tilegnelse og nydelse af litteratur blev tematiseret og reflekteret for Københavns Bibliotekers vedkommende gennem 150 bogbegivenheder koncentreret på en uge. København læser en fremadrettet evaluering Formålet med denne undersøgelse og evaluering Hensigten med København læser er at vise, at læsning, historiefortælling, litteraturproduktion er en del af byens liv. Litteraturen skal være synlig i byen og dette i en hel uge. Københavns Biblioteker skal skabe en begivenhed med gennemslagskraft, der 8

9 både skal være bred og markeret; begivenheden skal vise, at biblioteker, bøger og forfattere er centrale aktører i kulturlivet både nationalt og på europæisk plan. Og den skal desuden bidrage til at fremme glæden ved læsning og skabe mulighed for, at denne glæde deles med andre. Sådan kan man læse i Københavns Bibliotekers ansøgning til Biblioteksstyrelsens udviklingspulje. I ansøgningen formuleres der en række mål til at blive realiseret på forskellige niveauer: a) København læser som biblioteksinternt projekt er lig med kompetenceudvikling og vidensdeling i biblioteksvæsenet og et nyt koncept for kultur- og litteraturformidling. B) Som eksternt projekt har København læser til formål for det første at etablere strategiske samarbejder med aktører på den kulturelle scene, for det andet at nuancere bibliotekernes image ved at vise den brede vifte af muligheder, som denne kulturinstitution rummer, og for det tredje at præcisere dens rolle i videnssamfundet og over for de politiske beslutningstagere. Evalueringer plejer at være målinger af virkninger eller processer og en vurdering af, om de anvendte ressourcer har ført til de forventede resultater. Også denne evaluering beskriver og vurderer virkninger og processer; en opgørelse over anvendte ressourcer er dog ikke uden videre mulig; en sådan opregning forudsætter for det første en entydig afgrænsning af projektet København læser fra de opgaver og aktiviteter, som Københavns Biblioteker udfører som normale driftsopgaver. Drift og projekt har dog til tider været sammenfaldende. En anden, måske større udfordring kan relateres til festivalens åbne programstruktur, der i princippet tillader alle aktører med interesse i denne begivenhed at lade deres projekter indgå i programmet. Man kender ikke alle aktørernes bevæggrunde og succeskriterier eller deres anvendte ressourcer, og derfor vil det være vanskeligt at sætte ressourceforbruget i relation til de ønskede og/eller opnåede resultater. Det er for det tredje vanskeligt at adskille håndfaste resultater fra immaterielle og symbolske effekter. Selvom det i princippet kunne lade sig gøre at bruge bogudlånet som indikator, vil det være synd for et projekt som København læser at fokusere på udlånstal for bøger eller musikbærende materialer. Større legitimitet og et ændret image, et fremsynet koncept for kulturformidlende aktiviteter eller generering af viden om samarbejder det kunne være lige så vigtige pejlemærker i en bæredygtig udviklingsproces. Evalueringen skal ud fra erfaringer fra første festival i november 2008 derfor ses som et bidrag til den fremadrettede og fortløbende konceptudvikling, således at København læser får en profil, der er klar og reflekteret, implementeret i organisationen og kendt udadtil. Det er blevet aftalt at beskrive og vurdere de aktiviteter og processer, der i 2008 har været med til at opbygge en forventning til den kommende event. Udvikling af en po- 9

10 sitiv forventning bliver vurderet i forholdt til, hvordan København læser internt i organisationen bliver modtaget, hvordan der via medierne skabes publikumsbevågenhed og hvordan de autokommunikative processer udvikler sig. Senere blev omfanget af evalueringen præciseret, således at den også skulle omfatte partnerskabelsen mellem offentlige og private organisationer. Evalueringskoncept for København læser Partnerskaber Kommunikation Koncept Festivalens byggesten Produkt Organisation Hans Elbeshausen Nogle uddybende anmærkninger Jeg vil efterfølgende uddybe nogle af de problemstillinger, der er knytter til de formulerede formål og målsætninger med København læser. En sådan uddybning forekommer mig at være nødvendig, fordi succeskriterierne, som de fremstår i Køben- 10

11 havns Bibliotekers ansøgning til Styrelsen for Bibliotek og Medier, ikke har været ret specifikke. København læser er en litteraturfestival med fokus på læsning og bøger. Der skal være et stort antal af arrangementer med litteraturen på dagsorden; udarbejdes en model for, hvordan man som by kan arbejde med at inddrage hele befolkningen i litteraturens verden; kan opnås relationer til mindst 10 eksterne samarbejdspartner København læser har til hensigt at være en litteraturfestival. Begrebet festival er i sig selv ikke videre selvforklarende, og definitioner er ret varierende. Med festival menes på den ene side fremvisningen af en særlig æstetisk kvalitet, der på grund af forskellige omstændigheder ikke lader sig realisere inden for (kunst)institutionernes normale repertoire, drift eller budget. Her minder festivalbegrebet om det noget ældre begreb festspil, der betegner kunstneriske aktiviteter, der ses ved festlige anledninger. De er ofte sæsonbestemte og har en stor merværdi for publikum, lokalbefolkning og kunstnere. Men festivalformen har udviklet sig; i de sidste 15 til 20 år er mange festivaler blevet mere eventprægede og marketingsorienterede. Ved festivaler med eventkarakter er den æstetiske kvalitet ofte et kompromis mellem kunst og penge. Kunstens fremadrettede, eksperimenterende og nyskabende aspekter er blevet nedtonet noget; det populære og folkloristiske træder mere i forgrunden, også fordi det sælger og appellerer til et bredt publikum. Hensigten med København læser er at invitere hele befolkningen til en litterær festival. Så må der satses på en festivaltype, der ikke enstrenget, men appellerer til flere sociale eller æstetiske segmenter. Inden for litteraturen kunne der fokuseres på bestsellere eller kriminalromaner, hvor den smalle litteratur får en mere stedmoderlig behandling: Joanne K. Rowling frem for Katinka My Jones. Tages folkebibliotekernes historie og identitet med i betragtning, vil det dog være oplagt at finde en balance mellem forskellige genre, æstetiske niveauer og formidlingsformer. Da festivalen organiseres som et netværksprojekt, er ikke kun bibliotekernes værdimæssige ståsted afgørende for festivalens udformning. Boghandlernes, forlagenes og andre aktørers interesser og holdninger vil også komme til at afspejle sig i festivalen. Hvilken slags festival har København læser tænkt sig at blive? dette kommer blandt andet også an på det litteraturbegreb, man lægger til grunde for begivenhederne. Den løbende og uddybende drøftelse af festivaltypen er nødvendig. Folkebiblioteker har omfattende erfaringer med at afholde arrangementer, men begrænset viden om at arrangerer festivaler. De store forlag råder over store erfaringer med at markeds- 11

12 føre litteratur og at deltage i eller organisere litteraturrelaterede aktiviteter. Andre partnere har deres specifikke tilgang til formidling af viden og oplevelse. Når man i styregruppen drøfter festivaltypen og -form, vil det være vigtigt, at disse drøftelser sker med henblik på, hvordan synergien mellem de forskellige tilgange og erfaringer til litteratur og litteraturformidling fremmes. Bøger og litteratur er komplekse tegn, der har specifikke sociale koder. Litteratur er på en og samme tid en brugsgenstand og et identitetsskabende element, der signalerer kulturel status og bidrager til selvrealisering, som er både underholdende og dannende. Litteratur er med andre ord en kulturgenstand, der appellerer forskelligt i forskellige kulturelle miljøer og sociale omgivelser. København læser må som en markeret kulturel begivenhed alene på grund af dens omfang, længde og sigte relatere sig til mange menneskers holdninger, smag og behov. Derfor er vigtigt at se nærmere på, om der skabes identifikationspunkter for mange og ofte ret uensartede forventninger til litteratur og læsning. Centralt er spørgsmålet, hvordan konceptet for København læser spiller sammen med de mange forventninger, som Københavns borgere måtte have til en festival med fokus på litteratur og læsningen. Det vil være interessant at drøfte, hvordan litteraturens sociale koder og festivalens appelkarakter spiller sammen. Kan der tages højde for forskellige læsersegmenters behov? Er det muligt at appellere til alle, uden at man bliver overhørt af de fleste? der bliver med andre ord spurgt efter festivalens profil, netværksprojektets identitet og folkebibliotekernes faglige og professionelle ståsted. København læser er en bogbegivenhed og en læsefestival. Man skulle mene, at bøger og læsning direkte hænger sammen, og at bøger bliver købt, fordi man ønsker at læse dem eller læse i dem. Bøger købes, og der købes flere bøger end for ti år siden - men der læses mindre. Der købes seks bøger, men der læses kun én (Information; 13. marts 2009). Dette er i sig selv en paradoksal kendsgerning. Paradokset afspejler muligvis samarbejdspartnernes forskellige interesser i København læser. Køb af bøger og læsning er åbenbart ikke længere koblet til hinanden. At læse bøger er blevet til ét blandt flere motiver for købet. Når man forestiller sig, at bogkøbet i sig selv er en tilfredsstillende dvs. en impulsbåren og lystbetonet handling, så står bibliotekernes litteraturformidling foran en ret interessant og udfordrende opgave. Folkebibliotekernes primære opgave har som bekendt bestået i at stille informationsbærende materialer heriblandt bøger til rådighed. At læse og at læse med glæde: dette har man hidtil overladt til læseren selv. Ønsker man nu hvilke grunde der så end må være til dette forehavende at fremme læseglæden og at intensivere læsningen, så kræver det en anden grad af involvering fra bibliotekernes side end hidtil og muligvis andre formidlingsformer. Man burde således drøfte og undersøge, hvilken 12

13 rolle bogen spiller i forbindelse med læsningsrelaterede aktiviteter, og hvordan der kunne skabes en appellerende aktivitetsprofil, der både gavner læsning og bogkøb hhv. bogudlån. For bibliotekerne består opgaven blandt andet også i at finde indikatorer, der ikke begrænser sig til det kvantitative, så som udlånstal, men også tager højde for læselysten som en decideret holdning til kultur og litteratur. For det andet påvirker afkobling af bogkøbet og læsningen København læser og folkebibliotekerne på en særlig måde. Forlagene og boghandlere kan nøjes med at bøgerne bliver solgt; om de også bliver læst, er i denne sammenhæng noget underordnet. At låne bøger er i sagens natur en funktionsbestemt handling, der foretages af lånerne ofte for at tilegne sig viden, for at blive oplyst eller underholdt. Man kan formode, at lån af bøger ikke i samme grad er en lystbetonet og impulsbåren handling. For bibliotekerne består således opgaven i at styrke interessen for viden, fremme glæden ved at læse og øge dermed opmærksomhed på bogen som kulturelt signifikant symbol. Læsningen må være bibliotekernes vej frem eller - hvis man vil tilbage til bogen. Der skal fokuseres på læsningen som en socialt værdsat handling. Hvad angår København læser, så er der tale om en læsefestival og en bogbegivenhed måske også i den rækkefølge. Det kunne derfor være interessant at se nærmere på, hvordan læsefestivalen og bogbegivenheden bliver kombineret med hinanden i de enkelte events. København læser har fokus på bogen, litteraturen og læsningen; disse tre ting bringes sammen i en festival, der direkte er relateret til den øgede oplevelsesorientering, som den vestlige kultur i de sidste 20 år er blevet præget af. Rammen for og forventninger til oplevelser spænder vidt. Hvad folkebiblioteker angår, så betyder denne nye oplevelsesorientering et mere grundlæggende dilemma. Oplysning og oplevelse kan ses som modpoler; de kan dog også være komplementære størrelser, der i et vist omfang supplerer hinanden. At opleve er en proces, der har appelkarakter. Oplevelser kan betragtes som produktets og processens immaterielle side. Bogen indbyder til oplevelser via dens kunstneriske udformning. Litteraturens særlige oplevelseskvalitet i det omfang det drejer sig om skønlitteraturen grunder i læserens beslutning om for en kort stund bevidst at overgive sig til værkets præmisser og fascinationskraft. Læser og forfatter mødes i værket, når de er blevet enige om at sætte al tvivl om værkets egenrådighed til side og overgiver sig til fiktionens særlige autenticitet. Højtlæsningen eller fortællingen bliver til en oplevelse, når det lykkes at fascinere tilhørerne gennem det talte ord. Hvad angår København læser, er det dog vigtigt at holde sig for øje, at eventen som helhed og ikke kun dens enkelte arrangementer skal være en oplevelse. Oplevelsesværdien skal derudover være høj og markeret, hvis man ønsker at konkurrere med beslægtede events og at blive husket af de besøgende til næste år. Når der henvises til oplevelsesværdiens vigtighed, så sker det også ud fra en overvejelse om, at oplevelser 13

14 sjældent er løsrevet fra tidligere erfaringer og viden. Oplevelsesrammen rummer derfor mere og andet end den umiddelbare fascination og nydelse. Appellen retter sig ligeledes mod tidligere erfaringer. På den måde vinder oplevelsesdimensionen i dybde og bliver mere raffineret. Den umiddelbare og nydelsesorienterede oplevelse skal stå side om side med den berigende og den raffinerede. Det kan være interessant over tid at følge med i, hvordan oplevelsesprofilen for København læser udvikler og forandrer sig. Er København læser ment som en folkelig begivenhed, bør eventen appellere bredt. Henvender man sig til det i forvejen læsende publikum, bør formidlingen af læseoplevelser være mere specifik, og man bør overveje om der fokuseres på udvalgte segmenter i tilstrækkeligt omfang. Sammenfattende kan man pege på en række valg, der skal træffes, når konceptet for København læser skal præciseres og videreudvikles. Den type festival, man beslutter sig for, har konsekvenser for både valget af samarbejdspartnere, sammensætning af programmet og vægtningen af de litteraturformidlende aktiviteter. Spørgsmål vedrørende vægtning af bogbegivenhed og læsningsaktivitet forsøger jeg at komme ind på i det afsnit, der hedder koncept. Under punktet produkt drøfter jeg nærmere, hvordan det enkelte arrangement og festivalen som produkt kunne være udformet. Her vil jeg komme ind på produktets tre forskellige niveauer. Vekselvirkningen mellem oplysning og oplevelse er ret central, når det gælder konceptudviklingen. At finde en eller den for København læser rette balance mellem disse to poler vil være afhængig af de livsstilssegmenter, man har besluttet sig for at satse på. I afsnittet koncept vil jeg se nærmere på livsstilssegmenter ud fra et oplevelsesperspektiv. Afsnittet med overskriften kommunikation drejer sig om at se nærmere på, hvordan festivalens gennem skrift og ord appellerer til sit potentielle publikum. Organisation er stikordet til at se på rammen for festivalen og samspillet mellem centrale og decentrale enheder. Afsnittet om Partnerskabelse belyser samspillet mellem Københavns Biblioteker og de for festivalen potentielt centrale interessenter. Denne fremadrettede evaluering er først og fremmest et bidrag til konceptudviklingen for København læser. Da interessenterne regner med, at eventen også gentages til næste år, så beskrives og vurderes det lige afholdte forløb samtidigt med, at der fremsættes nogle forslag, formuleres modeller og anbefalinger, der bygger på erfaringer fra København læser Jeg vil starte med at sammenfatte resultaterne af den afholdte festival. Det gøres blandt andet for at fremhæve, at København læser 2008 har været en succes og for at undgå, at den reflekterende metode ved konceptudviklingen skygger for den skete udviklingen og synliggørelse. Kommentarer til undersøgelsesmetoden Der er først og fremmest tale om en kvalitativ undersøgelse. Tekster i form af avisudklip, interviews, selvevalueringsrapporter, referater og iagttagende deltagelse er i 14

15 centrum for evalueringen. Dertil kommer et spørgeskema, der er blevet uddelt ved forskellige arrangementer under København læser. Avisudklip såvel som andet offentligt tilgængeligt materiale dækker perioden fra april til december Dette materiale er blevet analyseret ud fra af en indholdsanalytisk tilgang. Selvevalueringsrapporterne, der i princippet skulle udarbejdes af alle afdelinger under Københavns Biblioteker, har været tiltænkt to funktioner. To tredjedel af bibliotekerne har afleveret selvevalueringsrapporten hvilket må anses for at være tilfredsstillende. For det første var selvevalueringer ment som en dokumentation og refleksion af den enkelte afdelings relation til og erfaring med festivalen som helhed. For det andet skulle de bruges til at sammenligne bibliotekernes vurdering med brugernes hvor det var muligt. Man må efterfølgende konstatere, at selvevalueringerne har været af ret svingende kvalitet, og at de biblioteker, der har været mest kritiske over for denne type af dataindsamling, har leveret de mest værdifulde bidrag. Spørgeskemaet skulle bruges til tre ting: for det første skulle det måle brugernes tilfredshed med festivalen; for det andet skulle de levere oplysninger om de besøgenes profil, så som alder, køn og bosted; for det tredje blev der spurgt til, hvordan festivalen var blevet synliggjort. Der skal tilføjes to anmærkninger. 1. Af de 600 udleverede skemaer er knap 200 blevet besvaret. Hovedbiblioteket, bibliotekerne på Amager og biblioteket i Sydhavn står for mere end halvdelen af besvarelserne. Der findes kun et fåtal besvarelser fra ikke-biblioteks organisationer. 2. Børnearrangementer fylder en del i programmet; de få besvarelser fra børnearrangementer stammer imidlertid fra børnenes forældre. Derfor vil jeg mene, at spørgeskemaundersøgelsen indeholder vigtige oplysninger; men de tillader ikke generaliserende udsagn og bruges derfor som indikatorer. Det vil have været vigtigt at vide, hvor mange personer der besøgte København læser såvel som de enkelte arrangementer. Men festivalens åbne struktur har ikke tilladt nogen optælling. Ved de arrangementer, jeg selv deltog i, svingede besøgstallet fra 5 til 75. Selvevalueringernes eller avisernes sporadiske oplysninger tillader heller ikke noget kvalificeret skøn. København læser har selv udarbejdet en mindre evalueringsrapport; den vedlægges som bilag. Jeg forudsætter rapporten kendt og refererer fra den, men kun når der skal markeres forskelle, eller dens konklusioner skal udbygges. 15

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007

Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen. Popkomm 2007 MIDEM 2008 Storbritannien 2007 Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Metaevaluering af interne projektevalueringer fra Kunststyrelsen Danmarks

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

CPH Harbour Festival

CPH Harbour Festival Internt oplæg CPH Harbour Festival Kulturhavn vokser! Udarbejdet af: Have PR & Kommunikation Intro Idéen bag CPH Harbour Festival er at skabe en international, lokalt forankret kulturfestival i byens nye

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Evalueringsprocessen i korte træk

Evalueringsprocessen i korte træk Vejledning ledelsesevaluering Medarbejdere og øvrige ledere HR-Centret 03-10-2016 Ledelsesevaluering 2016 - vejledning til medarbejdere Ledelsesevaluering er din leders redskab til at udvikle sin ledelse.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014

Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Rapport resumé om oplevelser i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, april 2014 Indledning Om undersøgelsen Undersøgelsen er udsendt via e-mail, til Ringsted Kommunes Borgerpanel. Deltagernes

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum

- XV - Bilag 14. Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 14 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Regnskab 2014 Budgetmål for Fonden Aarhus 2017 og Moesgaard Museum Resume Fonden Aarhus 2017 foreslår,

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere