Med byen som mulighedsrum for læsning og litteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med byen som mulighedsrum for læsning og litteratur"

Transkript

1 Danmarks Biblioteksskole Hans Elbeshausen Med byen som mulighedsrum for læsning og litteratur En fremadrettet evaluering af netværksprojektet København læser Udarbejdet for Københavns Biblioteker Danmarks Biblioteksskole

2 Indholdsfortegnelse KØBENHAVN LÆSER LÆSNING OG LITTERATUR SOM OPLEVELSE 5 Indledning 5 København læser en realistisk utopi 6 KØBENHAVN LÆSER EN FREMADRETTET EVALUERING 8 Formålet med denne undersøgelse og evaluering 8 Nogle uddybende anmærkninger 10 KØBENHAVN LÆSER DET POSITIVE REGNSKAB 16 Profil af de besøgende og tilfredshed 16 Mediedækningen af København læser 22 Festivalens organisering 27 Sammenfattende bemærkninger 32 ET BIDRAG TIL KONCEPTUDVIKLINGEN - KØBENHAVN LÆSER 34 Indledning 34 Innovation og værdi 35 København læser med fokus på oplevelser 38 Oplevelsesmiljøer og hverdagsæstetiske skemaer 40 Fem miljøbeskrivelser 42 Det særlige ved oplevelser set med den enkeltes øjne 46 Forslag: oplevelsesparadigmer og oplevelsernes særlige kvalitet 50 KØBENHAVN LÆSER DET UDVIDEDE PRODUKTBEGREB 52 Den overordnede produktpolitik 52 Produktets tre serviceniveauer 55 KØBENHAVN LÆSER AT ORGANISERE EN LÆSEFESTIVAL 59 Indledning 59 2

3 København læser et åbnet netværksprojekt 60 Netværksmodellen med fokus på klynger 63 Netværksmodellen og arrangementernes geografi 63 Sammenfatning 65 KØBENHAVN LÆSER KOMMUNIKATION SOM PARTICIPATION OG SYNLIGGØRELSE 68 Indledning 68 Kommunikation og forandring 68 Kommunikation udadtil 71 Sammenfatning 73 KØBENHAVN LÆSER PARTNERSKABELSE I LITTERATURFORMIDLINGEN 74 Indledning 74 Den næsten umulige opgave og et løsningsforslag 75 Styregruppen et partnerskab i innovation og konceptudvikling 76 Sammenfatning 79 KØBENHAVN LÆSER ET RESUME 80 LITTERATUR 85 Videnskabelig litteratur 85 Avisartikler 86 Avisartikler (udvalgte artikler til medieanalyse fra InfoMedia: ) 86 Selvevalueringsrapporter fra Københavns Biblioteker (der anføres kun de rapporter, der henvises til evalueringen) 87 Interviews 88 Observationer 88 Fotografier 88 BILAG 89 3

4 Bilag 1: 89 Bilag 2 91 København læser - Selvevaluering 91 Bilag 3 97 Bilag

5 København læser læsning og litteratur som oplevelse Indledning I ugen før den årlige bogmesse i Forum (København) havde Københavns Biblioteker arrangeret en kulturel event af den større slags. Festivalen startede fredag, den 7. november med en opmærksomhedsvækkende begivenhed ved Metrostationerne, hvor bibliotekarerne forærede masser af bøger væk - til et noget overrasket, men meget bogbegærligt publikum. Uddeling af boggaver til de metrokørende københavnere gik hos bibliotekspersonalet under betegnelsen boguddeling. Aktiviteten var tænkt som en markering af, at københavnerne uanset alder, etnisk og social herkomst eller kulturelle smag skulle samles i bogens, litteraturens og læsningens tegn. Boguddeling var en invitation til en festival, der fik navnet København læser. Tanken om at en hel by lod sig suge ind i litteraturens univers og i en periode var optaget af læsning og bøger, havde noget udfordrende og befriende over sig. København læser havde til hensigt netop at udfordre Københavnerne gennem alle slags litteratur. Glæden ved læsningen skulle sættes i centrum i en hel uge og for alle, der havde lyst til at opleve litteratur på en ny made. Med andre ord, der var tale om et veritabelt kulturpolitisk projekt, der oven i købet udfordrede sig selv, idet læsningen og litteratur ikke bare skulle skubbes i gang eller hjælpes på vej. Nej, der blev skruet op for ambitionerne. København læser ønskede at organisere en festival, hvor læsningen blev en synlig del af byens rum, hvor litteraturen knyttede an til oplevelse og glæde, og hvor bøger skabte kontakter mellem mennesker. Hvis man studerer programmet nærmere, så falder tre ret markante ting i øjnene. For det første er det den mangfoldige og afvekslende vifte af kulturelle begivenheder, der vækker interesse. På Kulturhuset Bispebjerg kunne man for eksempel se på malerier, som kunstneren Mogens Høver havde fremstillet - inspireret af Bert Brechts Svendborg Digte; ikke nok med det: man kunne også høre Marianne Knorr synge Brecht-sange. På Islands brygge fortalte Klara K., hvad det vil sige i vore dage at udøve håndværket som bogbinder. På Østerbro inviterede Lokalavisen Østerbro deres læsere til at skrive en såkaldt Østerbro læser avis, der efterfølgende skulle husstandsomdeles. På hovedbiblioteket ville forfatter Frank Langmack tilbringe syv døgn i et glasbur for at skabe en roman, der ironisk nok fik arbejdstitlen Skabelsen. For det andet viser programmet, at der ikke kun var tale om en håndfuld aktiviteter; men det lykkedes arrangørerne at søsætte mere en 150 begivenheder, fordelt over hele Københavns Kommune, hvilket i sig selv måtte have været en større logistisk og organisatorisk opgave. Begivenheder skulle være appellerende, lokalt forankrede og af gedigen kvalitet. Samtidig skulle man undgå kannibaliseringen, hvor bibliotekerne indbyrdes sloges om deres brugere, der pludselig blev til potentielle kunder til arran- 5

6 gementerne. Københavns Kommunes størrelse og dets veludbyggede transportsystem taget i betragtning, så blev 150 bogbegivenheder for den enkelte litteraturinteresserede til mange valg, i og med at begivenhederne var koncentreret på en uge. Ved afslutningen af København læser ventede der så en anden litteraturfestival på Københavnerne, der var veletableret og havde mediernes bevågenhed. For det tredje kan man i programmet få øje på en ny og anderledes form for samarbejde mellem offentlige og private organisationer. Københavns Biblioteker arbejdede sammen med store forlag og andre vægtige kulturpolitiske interessenter for at virkeliggøre denne kulturelle event. Samarbejdspartnere var der mange af på både lokalt og centralt niveau. Cirka 40 virksomheder og organisationer var direkte engageret i København læser. For også at understrege mangfoldigheden i dette samarbejde skal der fremhæves Café Teatret, Børnekulturhus Amager, Paludan Bogcafé, Brønshøj Kirke, Illum Books og Christianshavns Apotek. Partnerskaber mellem offentlige og private organisationer er ikke kun strategisk nytænkning, men også en samarbejdsform, hvor der tages højde for kompleksiteten og mangfoldigheden på det kulturelle område. At partnerskabelsen lykkedes for København læser var i sig selv en bemærkelsesværdig bedrift taget den aktuelle forlagskrise i betragtning. At få forlagene og andre interessenter til at udvise interesse for litteratureventen, til at engagere sig og at stille ressourcer til rådighed, har ikke været en nem opgave. Den bliver muligvis endnu sværere til næste år på grund af den tiltagende ressourceknaphed i forbindelse med den globale økonomiske krise. København læser en realistisk utopi Man kan spørge sig, om det overhovedet gav mening at organisere en event for alle københavnerne med bogen og læsningen i centrum. Vi befinder os trods alt i en tid, hvor mange mener, at bogen er på vej ud af det offentlige rum, og hvor læsningen er en aktivitet, der tilhører enten skolens og uddannelsens regime eller foregår i det private og kun for læserens forlystelses og fornøjelses skyld. Realistisk betragtet er København læser en utopi i ordets dobbelte betydning: på den ene side var der tale om et idealistisk kulturpolitisk initiativ; på den anden side havde vi at gøre med en fremadrettet kulturel event, der banede vej for bibliotekerne for andre samarbejdskonstellationer, nye måder at være synlige på og i en vis forstand også uprøvede formidlingsformer. København læser som litteraturfestival kan derfor også betragtes både som en ny samarbejdsform og som et anderledes vidensmedie. Vidensmediet vil i dette tilfælde sige: Når litteratur og læsning organiseres via en festival, videregives viden på en specifik og oplevelsesorienteret måde. De kommunikative sider i litteraturformidlingen bliver fremhævet; oplevelse og underholdning har indflydelse på, hvordan viden og dens tilegnelse struktureres. 6

7 Der findes mange gode grunde til, hvorfor bogen og læsningen som en fælles og offentligt iscenesat virksomhed har noget idealistisk over sig: Mediekonkurrencen er stor, læsningen ses for det meste som en nødvendig teknisk færdighed og ikke som en æstetisk praksis; bogen er blevet til et symbol på Gutenbergs efterhånden ret så fjerne verden, og internettet er det moderne, det vil sige det nærværende og samtidigt globale kommunikationsmedium, virtuelle fællesskaber er blevet til et supplement til familie, arbejdsplads og foreningsliv, og endelig findes der mange oplevelses- og kulturtilbud i globale byer som København. Hvorfor så en litteraturfestival til, der havde til hensigt at fremme læselysten og gør litteraturen synlig? Imidlertid var projektet fremadrettet i flere henseender. København som et stort fællesskab, der er samlet om litteraturen denne tanke har et potentiale, der både rækker tilbage i byens historie og netop i øjeblikket vinder styrke igen. At finde sammen og skabe en følelse af samhørighed alene med afsæt i litteraturen og læsningen er fascinerende, fordi for en lille stund sættes der en parentes om det, der kunne adskille mennesker fra hinanden. I København havde for eksempel læseselskabet Athenæum i det 19. århundrede forsøgt at virkeliggøre denne tanke. Her samledes det læsende publikum; medlemmerne fik stillet et bibliotek og et righoldigt tilbud af dagblade og periodiske skrifter til rådighed. I dag er det de efterhånden mange læseklubber, hvor man i det virtuelle rum og på bibliotekerne - diskuterer litteratur. Mødet mellem mennesker i litteraturens navn har en utopisk værdi, fordi interaktionen, tale og interesse koncentrerer sig om det kulturelle og æstetiske. I København læser havde man netop understreget det ukonventionelle. Danskfagets læseplaner var gemt væk. Læsningen blev koblet til glæden og lysten, til det overraskende og det udfordrende, til kulturarven og det kulturelt eksperimenterende. Der blev indbudt til at opleve litteraturen samtidigt med at man drøftede, hvad god litteratur og litterær underholdning var. Højtlæsning og historier, digte og fortællingen skulle lyttes til med åbent sind. Det var det æstetiske og oplevelsesorienterede, ikke det funktionelle og kompetencegivende, man ville opdyrke og kultivere. Oplevelsen skulle ikke være et supplement til en allerede eksisterende kulturel begivenhed; oplevelsens umiddelbarhed skulle komme til syne i de begivenheder, der udgør København læser. Et yderligere fremadrettet aspekt var litteraturens synlighed og præsens. Det at præsentere læsning og litteratur ikke kun der, hvor disse aktiviteter normalt hører til, men at placere dem i byens mangfoldige rum, krævede en slags associativ eller sociologisk fantasi både i forbindelse med planlægningen og med oplevelsen. At høre eller læse digte i poesifjerne omgivelser, at kombinere finkulturelle og højtritualiserede handlinger med hverdagsagtige gøremål dette efterlader spørgsmål til både litteraturen og hverdagens rutiner. 7

8 Oplæsninger i forbindelse med et besøg i zoologisk have det var måske ikke så uvant en kobling; men litteratur på apotekets recepter hørte til de mere sjældne begivenheder. Og hvad med Pølser og poesi? Der var tale om en gedigen allitteration; så var det fascinerende at forestille sig, at slagteren var blevet til den yderste forpost i grænselandet mellem madkunst og litteraturformidling. Der ville i givet fald være tale om en større autokommunikativ manøvre - med kontekstforskydninger og kodeændringer, der ville resultere i en ændret metatekst og en ny appel om litteraturens kulturelle præsens. Pølser og poesi var i realiteten et fyraftensarrangement med avantgardistisk litteratur uden en vaskeægte slagter, dog med servering af pølser og øl i et galleri i Kødbyen. Man kan håbe på, at bibliotekerne samt de andre arrangører også efter festivalens afslutning fortsætter med at være kvalitetsbevidste, fantasifulde og oplevelsesorienterede ledsagere for litteraturen og læsningen i byens mangfoldige rum. Det fremadrettede og det frisættende ved bogbegivenheden og læsefestivalen København læser var desuagtet knyttet til prosaiske og ret virkelighedsnære spørgsmål. Hvordan kan accepten af og interessen for bogen og litteraturen højnes? Hvordan kan biblioteker, der er ramt af nedskæringer og nedadgående udlånstal for bøger, gøre sig positivt bemærket i det kulturpolitiske landskab og overfor politiske beslutningstagere? Kan læselysten og glæden ved litteraturen føre til et nyt og mere appellerende image? Kan Reach-Out aktiviteter som f.eks. boguddeling føre til mere synlighed og positiv opmærksomhed, når det gælder bibliotekernes kulturformidlende rolle i videnssamfundet. Større legitimitet, et ændret image, den positive omtale, nye samarbejdsrelationer og strategiske alliancer med vægtige aktører i den kulturelle arena, synliggørelsen af folkebibliotekernes mangesidighed disse uafviselige målsætninger står i direkte vekselvirkning med de fremadrettede ideer om nye former for litteratur- og kulturformidling. København fik en ny kulturel event, bogbegivenhed og læsefestival, der i ugen op til BogForum skulle fremelske lysten til læsning, litteratur og ikke mindst til bogen. Koncepter for skabelse, formidling, tilegnelse og nydelse af litteratur blev tematiseret og reflekteret for Københavns Bibliotekers vedkommende gennem 150 bogbegivenheder koncentreret på en uge. København læser en fremadrettet evaluering Formålet med denne undersøgelse og evaluering Hensigten med København læser er at vise, at læsning, historiefortælling, litteraturproduktion er en del af byens liv. Litteraturen skal være synlig i byen og dette i en hel uge. Københavns Biblioteker skal skabe en begivenhed med gennemslagskraft, der 8

9 både skal være bred og markeret; begivenheden skal vise, at biblioteker, bøger og forfattere er centrale aktører i kulturlivet både nationalt og på europæisk plan. Og den skal desuden bidrage til at fremme glæden ved læsning og skabe mulighed for, at denne glæde deles med andre. Sådan kan man læse i Københavns Bibliotekers ansøgning til Biblioteksstyrelsens udviklingspulje. I ansøgningen formuleres der en række mål til at blive realiseret på forskellige niveauer: a) København læser som biblioteksinternt projekt er lig med kompetenceudvikling og vidensdeling i biblioteksvæsenet og et nyt koncept for kultur- og litteraturformidling. B) Som eksternt projekt har København læser til formål for det første at etablere strategiske samarbejder med aktører på den kulturelle scene, for det andet at nuancere bibliotekernes image ved at vise den brede vifte af muligheder, som denne kulturinstitution rummer, og for det tredje at præcisere dens rolle i videnssamfundet og over for de politiske beslutningstagere. Evalueringer plejer at være målinger af virkninger eller processer og en vurdering af, om de anvendte ressourcer har ført til de forventede resultater. Også denne evaluering beskriver og vurderer virkninger og processer; en opgørelse over anvendte ressourcer er dog ikke uden videre mulig; en sådan opregning forudsætter for det første en entydig afgrænsning af projektet København læser fra de opgaver og aktiviteter, som Københavns Biblioteker udfører som normale driftsopgaver. Drift og projekt har dog til tider været sammenfaldende. En anden, måske større udfordring kan relateres til festivalens åbne programstruktur, der i princippet tillader alle aktører med interesse i denne begivenhed at lade deres projekter indgå i programmet. Man kender ikke alle aktørernes bevæggrunde og succeskriterier eller deres anvendte ressourcer, og derfor vil det være vanskeligt at sætte ressourceforbruget i relation til de ønskede og/eller opnåede resultater. Det er for det tredje vanskeligt at adskille håndfaste resultater fra immaterielle og symbolske effekter. Selvom det i princippet kunne lade sig gøre at bruge bogudlånet som indikator, vil det være synd for et projekt som København læser at fokusere på udlånstal for bøger eller musikbærende materialer. Større legitimitet og et ændret image, et fremsynet koncept for kulturformidlende aktiviteter eller generering af viden om samarbejder det kunne være lige så vigtige pejlemærker i en bæredygtig udviklingsproces. Evalueringen skal ud fra erfaringer fra første festival i november 2008 derfor ses som et bidrag til den fremadrettede og fortløbende konceptudvikling, således at København læser får en profil, der er klar og reflekteret, implementeret i organisationen og kendt udadtil. Det er blevet aftalt at beskrive og vurdere de aktiviteter og processer, der i 2008 har været med til at opbygge en forventning til den kommende event. Udvikling af en po- 9

10 sitiv forventning bliver vurderet i forholdt til, hvordan København læser internt i organisationen bliver modtaget, hvordan der via medierne skabes publikumsbevågenhed og hvordan de autokommunikative processer udvikler sig. Senere blev omfanget af evalueringen præciseret, således at den også skulle omfatte partnerskabelsen mellem offentlige og private organisationer. Evalueringskoncept for København læser Partnerskaber Kommunikation Koncept Festivalens byggesten Produkt Organisation Hans Elbeshausen Nogle uddybende anmærkninger Jeg vil efterfølgende uddybe nogle af de problemstillinger, der er knytter til de formulerede formål og målsætninger med København læser. En sådan uddybning forekommer mig at være nødvendig, fordi succeskriterierne, som de fremstår i Køben- 10

11 havns Bibliotekers ansøgning til Styrelsen for Bibliotek og Medier, ikke har været ret specifikke. København læser er en litteraturfestival med fokus på læsning og bøger. Der skal være et stort antal af arrangementer med litteraturen på dagsorden; udarbejdes en model for, hvordan man som by kan arbejde med at inddrage hele befolkningen i litteraturens verden; kan opnås relationer til mindst 10 eksterne samarbejdspartner København læser har til hensigt at være en litteraturfestival. Begrebet festival er i sig selv ikke videre selvforklarende, og definitioner er ret varierende. Med festival menes på den ene side fremvisningen af en særlig æstetisk kvalitet, der på grund af forskellige omstændigheder ikke lader sig realisere inden for (kunst)institutionernes normale repertoire, drift eller budget. Her minder festivalbegrebet om det noget ældre begreb festspil, der betegner kunstneriske aktiviteter, der ses ved festlige anledninger. De er ofte sæsonbestemte og har en stor merværdi for publikum, lokalbefolkning og kunstnere. Men festivalformen har udviklet sig; i de sidste 15 til 20 år er mange festivaler blevet mere eventprægede og marketingsorienterede. Ved festivaler med eventkarakter er den æstetiske kvalitet ofte et kompromis mellem kunst og penge. Kunstens fremadrettede, eksperimenterende og nyskabende aspekter er blevet nedtonet noget; det populære og folkloristiske træder mere i forgrunden, også fordi det sælger og appellerer til et bredt publikum. Hensigten med København læser er at invitere hele befolkningen til en litterær festival. Så må der satses på en festivaltype, der ikke enstrenget, men appellerer til flere sociale eller æstetiske segmenter. Inden for litteraturen kunne der fokuseres på bestsellere eller kriminalromaner, hvor den smalle litteratur får en mere stedmoderlig behandling: Joanne K. Rowling frem for Katinka My Jones. Tages folkebibliotekernes historie og identitet med i betragtning, vil det dog være oplagt at finde en balance mellem forskellige genre, æstetiske niveauer og formidlingsformer. Da festivalen organiseres som et netværksprojekt, er ikke kun bibliotekernes værdimæssige ståsted afgørende for festivalens udformning. Boghandlernes, forlagenes og andre aktørers interesser og holdninger vil også komme til at afspejle sig i festivalen. Hvilken slags festival har København læser tænkt sig at blive? dette kommer blandt andet også an på det litteraturbegreb, man lægger til grunde for begivenhederne. Den løbende og uddybende drøftelse af festivaltypen er nødvendig. Folkebiblioteker har omfattende erfaringer med at afholde arrangementer, men begrænset viden om at arrangerer festivaler. De store forlag råder over store erfaringer med at markeds- 11

12 føre litteratur og at deltage i eller organisere litteraturrelaterede aktiviteter. Andre partnere har deres specifikke tilgang til formidling af viden og oplevelse. Når man i styregruppen drøfter festivaltypen og -form, vil det være vigtigt, at disse drøftelser sker med henblik på, hvordan synergien mellem de forskellige tilgange og erfaringer til litteratur og litteraturformidling fremmes. Bøger og litteratur er komplekse tegn, der har specifikke sociale koder. Litteratur er på en og samme tid en brugsgenstand og et identitetsskabende element, der signalerer kulturel status og bidrager til selvrealisering, som er både underholdende og dannende. Litteratur er med andre ord en kulturgenstand, der appellerer forskelligt i forskellige kulturelle miljøer og sociale omgivelser. København læser må som en markeret kulturel begivenhed alene på grund af dens omfang, længde og sigte relatere sig til mange menneskers holdninger, smag og behov. Derfor er vigtigt at se nærmere på, om der skabes identifikationspunkter for mange og ofte ret uensartede forventninger til litteratur og læsning. Centralt er spørgsmålet, hvordan konceptet for København læser spiller sammen med de mange forventninger, som Københavns borgere måtte have til en festival med fokus på litteratur og læsningen. Det vil være interessant at drøfte, hvordan litteraturens sociale koder og festivalens appelkarakter spiller sammen. Kan der tages højde for forskellige læsersegmenters behov? Er det muligt at appellere til alle, uden at man bliver overhørt af de fleste? der bliver med andre ord spurgt efter festivalens profil, netværksprojektets identitet og folkebibliotekernes faglige og professionelle ståsted. København læser er en bogbegivenhed og en læsefestival. Man skulle mene, at bøger og læsning direkte hænger sammen, og at bøger bliver købt, fordi man ønsker at læse dem eller læse i dem. Bøger købes, og der købes flere bøger end for ti år siden - men der læses mindre. Der købes seks bøger, men der læses kun én (Information; 13. marts 2009). Dette er i sig selv en paradoksal kendsgerning. Paradokset afspejler muligvis samarbejdspartnernes forskellige interesser i København læser. Køb af bøger og læsning er åbenbart ikke længere koblet til hinanden. At læse bøger er blevet til ét blandt flere motiver for købet. Når man forestiller sig, at bogkøbet i sig selv er en tilfredsstillende dvs. en impulsbåren og lystbetonet handling, så står bibliotekernes litteraturformidling foran en ret interessant og udfordrende opgave. Folkebibliotekernes primære opgave har som bekendt bestået i at stille informationsbærende materialer heriblandt bøger til rådighed. At læse og at læse med glæde: dette har man hidtil overladt til læseren selv. Ønsker man nu hvilke grunde der så end må være til dette forehavende at fremme læseglæden og at intensivere læsningen, så kræver det en anden grad af involvering fra bibliotekernes side end hidtil og muligvis andre formidlingsformer. Man burde således drøfte og undersøge, hvilken 12

13 rolle bogen spiller i forbindelse med læsningsrelaterede aktiviteter, og hvordan der kunne skabes en appellerende aktivitetsprofil, der både gavner læsning og bogkøb hhv. bogudlån. For bibliotekerne består opgaven blandt andet også i at finde indikatorer, der ikke begrænser sig til det kvantitative, så som udlånstal, men også tager højde for læselysten som en decideret holdning til kultur og litteratur. For det andet påvirker afkobling af bogkøbet og læsningen København læser og folkebibliotekerne på en særlig måde. Forlagene og boghandlere kan nøjes med at bøgerne bliver solgt; om de også bliver læst, er i denne sammenhæng noget underordnet. At låne bøger er i sagens natur en funktionsbestemt handling, der foretages af lånerne ofte for at tilegne sig viden, for at blive oplyst eller underholdt. Man kan formode, at lån af bøger ikke i samme grad er en lystbetonet og impulsbåren handling. For bibliotekerne består således opgaven i at styrke interessen for viden, fremme glæden ved at læse og øge dermed opmærksomhed på bogen som kulturelt signifikant symbol. Læsningen må være bibliotekernes vej frem eller - hvis man vil tilbage til bogen. Der skal fokuseres på læsningen som en socialt værdsat handling. Hvad angår København læser, så er der tale om en læsefestival og en bogbegivenhed måske også i den rækkefølge. Det kunne derfor være interessant at se nærmere på, hvordan læsefestivalen og bogbegivenheden bliver kombineret med hinanden i de enkelte events. København læser har fokus på bogen, litteraturen og læsningen; disse tre ting bringes sammen i en festival, der direkte er relateret til den øgede oplevelsesorientering, som den vestlige kultur i de sidste 20 år er blevet præget af. Rammen for og forventninger til oplevelser spænder vidt. Hvad folkebiblioteker angår, så betyder denne nye oplevelsesorientering et mere grundlæggende dilemma. Oplysning og oplevelse kan ses som modpoler; de kan dog også være komplementære størrelser, der i et vist omfang supplerer hinanden. At opleve er en proces, der har appelkarakter. Oplevelser kan betragtes som produktets og processens immaterielle side. Bogen indbyder til oplevelser via dens kunstneriske udformning. Litteraturens særlige oplevelseskvalitet i det omfang det drejer sig om skønlitteraturen grunder i læserens beslutning om for en kort stund bevidst at overgive sig til værkets præmisser og fascinationskraft. Læser og forfatter mødes i værket, når de er blevet enige om at sætte al tvivl om værkets egenrådighed til side og overgiver sig til fiktionens særlige autenticitet. Højtlæsningen eller fortællingen bliver til en oplevelse, når det lykkes at fascinere tilhørerne gennem det talte ord. Hvad angår København læser, er det dog vigtigt at holde sig for øje, at eventen som helhed og ikke kun dens enkelte arrangementer skal være en oplevelse. Oplevelsesværdien skal derudover være høj og markeret, hvis man ønsker at konkurrere med beslægtede events og at blive husket af de besøgende til næste år. Når der henvises til oplevelsesværdiens vigtighed, så sker det også ud fra en overvejelse om, at oplevelser 13

14 sjældent er løsrevet fra tidligere erfaringer og viden. Oplevelsesrammen rummer derfor mere og andet end den umiddelbare fascination og nydelse. Appellen retter sig ligeledes mod tidligere erfaringer. På den måde vinder oplevelsesdimensionen i dybde og bliver mere raffineret. Den umiddelbare og nydelsesorienterede oplevelse skal stå side om side med den berigende og den raffinerede. Det kan være interessant over tid at følge med i, hvordan oplevelsesprofilen for København læser udvikler og forandrer sig. Er København læser ment som en folkelig begivenhed, bør eventen appellere bredt. Henvender man sig til det i forvejen læsende publikum, bør formidlingen af læseoplevelser være mere specifik, og man bør overveje om der fokuseres på udvalgte segmenter i tilstrækkeligt omfang. Sammenfattende kan man pege på en række valg, der skal træffes, når konceptet for København læser skal præciseres og videreudvikles. Den type festival, man beslutter sig for, har konsekvenser for både valget af samarbejdspartnere, sammensætning af programmet og vægtningen af de litteraturformidlende aktiviteter. Spørgsmål vedrørende vægtning af bogbegivenhed og læsningsaktivitet forsøger jeg at komme ind på i det afsnit, der hedder koncept. Under punktet produkt drøfter jeg nærmere, hvordan det enkelte arrangement og festivalen som produkt kunne være udformet. Her vil jeg komme ind på produktets tre forskellige niveauer. Vekselvirkningen mellem oplysning og oplevelse er ret central, når det gælder konceptudviklingen. At finde en eller den for København læser rette balance mellem disse to poler vil være afhængig af de livsstilssegmenter, man har besluttet sig for at satse på. I afsnittet koncept vil jeg se nærmere på livsstilssegmenter ud fra et oplevelsesperspektiv. Afsnittet med overskriften kommunikation drejer sig om at se nærmere på, hvordan festivalens gennem skrift og ord appellerer til sit potentielle publikum. Organisation er stikordet til at se på rammen for festivalen og samspillet mellem centrale og decentrale enheder. Afsnittet om Partnerskabelse belyser samspillet mellem Københavns Biblioteker og de for festivalen potentielt centrale interessenter. Denne fremadrettede evaluering er først og fremmest et bidrag til konceptudviklingen for København læser. Da interessenterne regner med, at eventen også gentages til næste år, så beskrives og vurderes det lige afholdte forløb samtidigt med, at der fremsættes nogle forslag, formuleres modeller og anbefalinger, der bygger på erfaringer fra København læser Jeg vil starte med at sammenfatte resultaterne af den afholdte festival. Det gøres blandt andet for at fremhæve, at København læser 2008 har været en succes og for at undgå, at den reflekterende metode ved konceptudviklingen skygger for den skete udviklingen og synliggørelse. Kommentarer til undersøgelsesmetoden Der er først og fremmest tale om en kvalitativ undersøgelse. Tekster i form af avisudklip, interviews, selvevalueringsrapporter, referater og iagttagende deltagelse er i 14

15 centrum for evalueringen. Dertil kommer et spørgeskema, der er blevet uddelt ved forskellige arrangementer under København læser. Avisudklip såvel som andet offentligt tilgængeligt materiale dækker perioden fra april til december Dette materiale er blevet analyseret ud fra af en indholdsanalytisk tilgang. Selvevalueringsrapporterne, der i princippet skulle udarbejdes af alle afdelinger under Københavns Biblioteker, har været tiltænkt to funktioner. To tredjedel af bibliotekerne har afleveret selvevalueringsrapporten hvilket må anses for at være tilfredsstillende. For det første var selvevalueringer ment som en dokumentation og refleksion af den enkelte afdelings relation til og erfaring med festivalen som helhed. For det andet skulle de bruges til at sammenligne bibliotekernes vurdering med brugernes hvor det var muligt. Man må efterfølgende konstatere, at selvevalueringerne har været af ret svingende kvalitet, og at de biblioteker, der har været mest kritiske over for denne type af dataindsamling, har leveret de mest værdifulde bidrag. Spørgeskemaet skulle bruges til tre ting: for det første skulle det måle brugernes tilfredshed med festivalen; for det andet skulle de levere oplysninger om de besøgenes profil, så som alder, køn og bosted; for det tredje blev der spurgt til, hvordan festivalen var blevet synliggjort. Der skal tilføjes to anmærkninger. 1. Af de 600 udleverede skemaer er knap 200 blevet besvaret. Hovedbiblioteket, bibliotekerne på Amager og biblioteket i Sydhavn står for mere end halvdelen af besvarelserne. Der findes kun et fåtal besvarelser fra ikke-biblioteks organisationer. 2. Børnearrangementer fylder en del i programmet; de få besvarelser fra børnearrangementer stammer imidlertid fra børnenes forældre. Derfor vil jeg mene, at spørgeskemaundersøgelsen indeholder vigtige oplysninger; men de tillader ikke generaliserende udsagn og bruges derfor som indikatorer. Det vil have været vigtigt at vide, hvor mange personer der besøgte København læser såvel som de enkelte arrangementer. Men festivalens åbne struktur har ikke tilladt nogen optælling. Ved de arrangementer, jeg selv deltog i, svingede besøgstallet fra 5 til 75. Selvevalueringernes eller avisernes sporadiske oplysninger tillader heller ikke noget kvalificeret skøn. København læser har selv udarbejdet en mindre evalueringsrapport; den vedlægges som bilag. Jeg forudsætter rapporten kendt og refererer fra den, men kun når der skal markeres forskelle, eller dens konklusioner skal udbygges. 15

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde

FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport. Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Center for frivilligt socialt arbejde FrivilligBørs Ikast-Brande Evalueringsrapport Juli 2013 Udarbejdet af Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V København, 9. april 2015 Ansøgning om underskudsdækning vedrørende Historiske Dage 2015 Den Selvejende Institution

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Baggrund for kampagnen

Baggrund for kampagnen Baggrund for kampagnen Antallet af danskere, der rammes af sclerose, er stigende. Stigningen ses primært blandt kvinder - faktisk i en sådan grad, at 2 ud af 3 danskere, der får sygdommen, er kvinder.

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Øresundsfestival 2014

Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival 2014 Øresundsfestival er blevet en succespå bare to år. I 2013 spillede 65 artister på 7 scener i løbet af to dage. Vi har skabt et netværk som allerede består af 10 spillesteder og 4

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk. Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Klima- og Energiministeriet http://www.kemin.dk/ Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.kemin.dk/.

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes på mail:tilskud@regionsjaelland.dk Det er vigtigt, at alle felter er besvaret

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013

Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Frederikssund Kommune Lederakademi Januar juni 2013 Tag det første skridt til at blive en endnu bedre leder! Et personligt uddannelsesforløb for ledere i klubber og foreninger i fritids- og idrætslivet

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Projektplan. Målbeskrivelse.

Projektplan. Målbeskrivelse. Projektplan. Målbeskrivelse. Problemfelt. Det centrale problemfelt er, at Litteraturfestivalen Ordskælvs målgruppe er unge mellem 15 og 30 år. Denne gruppe af mennesker har det været arbejdsgruppens primære

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00.

Der er i år lavet en besøgsanalyse. Den er foretaget af Landsskuets medarbejdere, på alle 3 dage, i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00. Hvordan kan det være, at når vi kommer dertil på året, hvor der skal afholdes generalforsamling i Landsskuet, så har vi kun positive ting at berette om.---- For det første vil jeg sige, at der som sædvanlig

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.

Vi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen. Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning

Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning Kapitel 20 Målopfyldelse, e r fa r i n g e r o g k a p a c i t e t s o p b y g n i n g Kapitel 20. Målopfyldelse, erfaringer og kapacitetsopbygning 219 KRAM-kommunernes opgave var at planlægge og gennemføre

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg

Stillings- og personprofil. Direktør. Kunsthal Charlottenborg Stillings- og personprofil Direktør Kunsthal Charlottenborg Oktober 2012 Opdragsgiver Adresse Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler. Kunsthal Charlottenborg Nyhavn 2 1051 København K www.kunsthalcharlottenborg.dk

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere