Uddannelsesevaluering Serviceøkonomuddannelsen

Transkript

1 Efterår 2015 Uddannelsesevaluering Serviceøknmuddannelsen Knklusin fra uddannelsesevaluering Perpsektiver til fremtidigt udviklingsarbejde indenfr udvalgte temaer 0

2 Uddannelsesevaluering fr Serviceøknmuddannelsen efterår Indledning Indhld i rapprten Frmål Tema 1: Aftagerfelt g prfessin Den røde tråd i praktikken Klar identitet en skærpet prfil Afstemme krav g frventninger hs hhv. studerende, uddannelse g praksisfeltet Tættere kntakt til aftagere Mere systematisk inddragelse af aftagerne i undervisningen Tema 2: Frskning g faglig viden Skærpet prfil mkring frskning Inddragelse af studerende i frskningsprjekter Organisatrisk, systematisk g strategisk fkus Inddragelse af aftagere i frskningsprjekter Pædaggisk kvalitet Rød tråd gennem hele uddannelsen Inddragelse af aftagerfeltet i tilrettelæggelsen m.m Undervisningsfrmer Studiekultur Online studier Bilag Bilag 1: Temaer til evalueringsdagen 25. nvember Indledning 1.1 Indhld i rapprten Denne rapprt er udarbejdet på baggrund af evalueringsdagens drøftelser d. 25. nvember Omdrejningspunkter fr evalueringsdagen er nedenstående tre temaer, sm beskriver ngle udfrdringer i uddannelsen (se beskrivelsen af de enkelte temaer i bilag 1): Aftagerfelt g prfessin Frskning g faglig viden Pædaggisk kvalitet 1

3 Uddannelsesevaluering fr Serviceøknmuddannelsen efterår 2015 De tre temaer er udvalgt på baggrund af den statusrapprt fr serviceøknmuddannelsen, sm er udarbejdet netp til brug ved denne uddannelsesevaluering. 1.2 Frmål Det verrdnede frmål med denne uddannelsesevaluering er at udvikle uddannelsen, så der frtsat fasthldes et højt niveau af kvalitet i mål, indhld g tilrettelæggelse. Med udgangspunkt i relevant baggrundsmateriale g udvalgte fkusmråder er der gennemført en evalueringsprces med deltagelse af eksterne eksperter, sm har bidraget med ny g kvalificeret viden til fremadrettede udviklingsinitiativer. Drøftelserne på evalueringsdagen er gennemført i et fremadskuende perspektiv med fkus på, hvrdan serviceøknmuddannelsen kan blive endnu bedre. Denne rapprt beskriver hermed frslag til nye initiativer g vervejelser til uddannelsen i frhld til de tre udvalgte temaer. Rapprten har til frmål at indgå i uddannelsens kvalitets- g udviklingsarbejde, g skal videre indgå sm en del af baggrundsmaterialet i ledelsens refleksiner ver uddannelsesprteføljen. 2. Tema 1: Aftagerfelt g prfessin Nedenstående er frslag til indsatser under temaet: Aftagerfelt g prfessin. 2.1 Den røde tråd i praktikken a) Frberedelse på studiet før de studerende starter deres søgen efter en praktikplads: Frtsætte arbejdet med læringsmålene, således de studerende både bliver frtrlige med dem g frstår vigtigheden af dem. Frberede de studerende på, at de skal finde en praktikplads ca. ½ år før de skal starte, da virksmhederne har brug fr tid til at planlægge praktikken. I højere grad klæde de studerende på til at udarbejde ansøgninger g CV. b) Frberedelse på praktikperiden efter praktikpladsen er fundet: Afhldelse af frmøde med praktikvirksmhed med deltagelse af studerende, repræsentanter fra praktikvirksmhed g repræsentanter fra uddannelse. Frmålet med mødet er at frventningsafstemme g gøre praktikfrløbet så målrettet sm muligt. Hvis fysiske møder er fr ressurcetunge, kan de afhldes via telefn, Skype eller lign. c) Understøttelse af selve praktikken: Uddanne praktikvejledere i virksmhederne. Besøg/kntakt fra uddannelsen i virksmhederne under praktikken. Frmålet er frtsat frventningsafstemning. d) Opfølgning på praktik: 2

4 Uddannelsesevaluering fr Serviceøknmuddannelsen efterår 2015 Afslutningsmøde mellem studerende, repræsentant fra hhv. praktikvirksmhed g uddannelse. Frmålet er at evaluere frløbet. Arbejde mere på, at praktikfrløbene bliver så målrettede sm muligt. e) Frslag til ændringer i praktikstruktur: Ændre praktikfrløb til et frløb af seks måneder i stedet fr t frløb af tre måneder. Gøre praktikfrløb mere fleksible. Eksempelvis muliggør at flytte praktik pstart én mdr. frem/tilbage. Dette kan sikre, at praktikken gså falder i en gd peride fr virksmheden, hvr de har tid til at have en praktikant, g hvr der er relevante pgaver fr praktikanten. 2.2 Klar identitet en skærpet prfil a) Krtlægge g definere aftagerfeltet g herigennem være mere systematisk mkring behv fr kntakt, g hvrdan kntakten kan bruges ffensivt i frhld til at øge kendskabsgraden til uddannelsen. b) Den enkelte studerendes uddannelsesprfil afhænger meget af, hvilken praktikvirksmhed den studerende kmmer til. Det kunne være et udviklingsprjekt at frsøge at beskrive denne prces. c) Give de studerende mulighed fr mere bevidst at vælge en specialisering på uddannelsen det vil give en skærpet prfil. d) Den skærpede prfil skal gså skabes via øget infrmatin g plysning mkring uddannelsen i aftagerfeltet. Her vil øget mødefrekvens mellem uddannelse g virksmheder (eks. via besøg i frbindelse med praktik) være netværksskabende. Dette netværk kan skabe bevidsthed mkring uddannelsen hs aftagerne g infrmatin til uddannelsen m udviklingstendenserne i praksisfeltet. Videre kan det være katalysatr fr samarbejde mkring undervisningen eller prjekter. Ydermere kan den tætte kntakt gså højne kvalitetssikringen af praktikvirksmhederne. e) Skærpet prfil handler gså m ensartethed mkring begreber i uddannelsen. Er man eksempelvis studerende eller elev? Går man på en skle eller et universitet? Etc. 2.3 Afstemme krav g frventninger hs hhv. studerende, uddannelse g praksisfeltet a) Oplyse de studerende m, at uddannelsen i sig selv ikke åbner døre til lederjb. Lederjb vil ftest/altid gså kræve erhvervserfaring. b) Indsamle gde histrier fra praksis mkring praktikanter, der har fået jb eller samarbejde mkring cases, sm både var til gavn fr virksmheden g de studerende. Det kan være med til at skabe et billede af en arbejdsprfil fr de studerende (hvad jeg kan arbejde med efterfølgende) g en prfessinsidentitet hs virksmhederne (hvad kan jeg bruge en serviceøknm til). 3

5 Uddannelsesevaluering fr Serviceøknmuddannelsen efterår 2015 c) Arbejde med en frventningsafstemning i ptagelsesprcedurerne til uddannelsen. Eksempelvis ved at gennemføre ptagelsessamtaler gerne sammen med repræsentanter fra aftagerfeltet. Her gså med henblik på psitinering i frhld til andre lignende uddannelser. 2.4 Tættere kntakt til aftagere a) Nedsæt et advisry bard af erhvervsflk fra htelkæder. HR-chefer eller lkale turistdirektører kan gså deltage. Det kunne eks. bestå af ca. 10 hteller (udvalgt blandt dem, der gerne vil have et samarbejde). b) Indgå samarbejde med Dansk Erhverv; mange htelkæder melder sig i øjeblikket ind her. Uddannelsen kan gså mtivere underviserne til (i højere grad end allerede nu) at varetage bestyrelsespster i turistfreninger, fr herigennem at skabe tæt dialg til erhvervet. c) Opsætte mål i frhld til, at aftagerne vil bruge UCN aktivt eksempelvis i prjekter eller udviklingspgaver. Til at understøtte dette kunne der udvikles en Opgave-børs til inspiratin g frmidling af knkrete pgaver. d) Klæde de studerende på sm uddannelsesambassadør i praktikvirksmhederne. De studerende skal give virksmhederne en frståelse fr, hvrnår UCN evt. vil kunne bidrage med at løse prblemstillinger/arbejdspgaver hs dem. 2.5 Mere systematisk inddragelse af aftagerne i undervisningen a) Etablere et netværk, sm har til pgave at give inspiratin g fastlægge knkrete aftaler med praksis frud fr planlægning af undervisningsfrløb. Eksempelvis kunne der afhldes et kick ff-møde først i semesteret, sm altid indehlder input fra aftager(e). Det vil være ptimalt, at planlægge hele uddannelsen fr en årgang, g herunder sikring af, at der ikke er verlap i bl.a. inddragelse af eksterne plægshldere. b) Frtsæt g eventuelt skue p fr samarbejde med virksmheder mkring pgaver/cases. c) Fysisk flytte undervisning ud i virksmhederne fr i højere grad at understøtte arbejdet med knkrete cases. d) Invlvering af aftagerne i arbejdet med ny studierdning evt. trykprøve den nye studierdning med et aftagerpanel. e) Tænke kreativt i frhld til udvikling af nye eksamensfrmer i relatin til aftagerinvlvering g -behv. Evt. kunne man frestille sig at have aftagere med ved eksamen. f) Brede arbejdet med persnprfiler (Insights) mere ud, sådan at det ikke kun bruges i frbindelse med gruppearbejde, men gså i frbindelse med at matche virksmhed g studerende i praktikken. 3. Tema 2: Frskning g faglig viden Nedenstående er frslag til indsatser under temaet: Frskning g faglig viden. 4

6 Uddannelsesevaluering fr Serviceøknmuddannelsen efterår Skærpet prfil mkring frskning a) I højere grad arbejde med en bevidsthed m, hvad der fr UCN er frskning g ligeledes, hvad viden er. Herunder klarhed ver: Hvrnår arbejdes der med frskning, g hvrnår arbejdes der med viden? Og hvrnår er det eventuelt en kmbinatin (frskelle, ligheder g verlap)? Hvilken rlle skal frskning spille g hvrdan? b) Mere fkus på frhldet mellem teri g praksis. Her arbejdes mere eksplicit g bevidst med metde særligt i frhld til de studerende (f.eks. undervisning i metde). c) Synliggøre/frtælle, når der henvises til frskning. De studerende ønsker mere frskning g cases fra praksis integreret i undervisningen. d) Det er en kulturændring i erhvervsakademiverdenen at arbejde med frskning. Der kan derfr være brug fr et decideret kulturændringsprjekt. Ligeledes kan det kalde på en realistisk diskussin af, hvilke ressurcer man har at gøre brug af (tid, kmpetencer, muligheder etc.) 3.2 Inddragelse af studerende i frskningsprjekter a) Inddragelse af de studerende i frskningsprjekter med øje fr de studerendes interesser heri. Således får de studerende mulighed fr at specialisere sig, fremfr at alle skal deltage på lige fd. b) Ved inddragelse af de studerende, kan metdelæring være meget givtigt, da det er mere msætteligt til redskaber, der benyttes i praksisfeltet. 3.3 Organisatrisk, systematisk g strategisk fkus a) Organisering af underviserne i faggrupper. Med henblik på at skabe fkus g frum fr løbende g systematisk drøftelse g videndeling i frhld til ny viden. b) Udvikling af FU pririteringer (herunder både til- g fravalg). Da midlerne er små, er der brug fr en verrdnet strategi fr at kunne skabe vlumen i fkuserede indsatser (eks. indenfr et specifikt fagfelt, praksisnære prblemstillinger eller lign.). 3.4 Inddragelse af aftagere i frskningsprjekter a) Sælge frskning til aftagerfeltet ved at bruge gængse termer, sm er kendt i aftagerfeltet. Det er vigtigt, at praksis bliver tæt kblet til den frskning, der skal bedrives, g sådan kan det gså blive mere vedkmmende fr aftagerfeltet at deltage. b) Tænk aftagerfeltet ind sm en mulig partner i frskningsprjekter. Både i frhld til direkte finansiering, eller sm medansøger på eksterne fnde. Det kan gså være i frm af erhvervs ph.d. c) Tænk frskning bredt eksempelvis i frm af litteratur, cases g metder. 5

7 Uddannelsesevaluering fr Serviceøknmuddannelsen efterår Pædaggisk kvalitet Nedenstående er frslag til indsatser under temaet: Pædaggisk kvalitet. 4.1 Rød tråd gennem hele uddannelsen a) Styrkelse af sammenhængen i hele uddannelsen i flere dimensiner. Her sammenhæng indenfr et mdul, mellem semestre, de enkelte fag, fr de studerende g fr underviserne. b) Frtsæt den løbende udvikling af den røde tråd via systematisk fagevalueringer g videndeling heraf. c) De natinale rammer fr den røde tråd (studierdningen) skal udfrdres. Der er behv fr udvikling på natinalt plan i frhld til studierdningen. Der frekmmer manglende sammenhæng i fagenes pbygning. Knkret er der fr mange fag, der er spredt på flere semestre. Det vil være en frdel, hvis der var færre g større fag (eks. min. 5 ECTS pr. fag). Mindre fag kræver meget krdinering, g der frekmmer verlap (eksempelvis giver de studerende udtryk fr, at de undervises i den samme mdel flere gange uintenderet). Der pfrdres til et udviklingsarbejde i det natinale ledernetværk med henblik på at ændre studierdningen. d) Mdulpbygning giver mere r fr de studerende, bl.a. frdi de plever større sammenhæng mellem fagene. Der skal her hldes fkus på, at de enkelte fag ikke udviskes i mdulerne. e) Langtidsplanlægning, hvr hele uddannelsen planlægges på én gang, vil give en mere struktureret tilgang i stedet fr, at det sker i bølger (semester fr semester). Det vil styrke krdineringen på uddannelsen. 4.2 Inddragelse af aftagerfeltet i tilrettelæggelsen m.m. a) Inddragelse af erhvervslivets ønsker i frhld til uddannelsens indhld (eksempelvis fylder service rigtig meget i htelbranchen). Her kunne der evt. istandsættes et samarbejde med htelbranchen med henblik på at øge de studerende service-frståelse). b) Flere real life cases i undervisningen. Øge den case-rienterede tilgang g herunder inddragelse af aftagerne i frhld til tilrettelæggelsen. Her gerne langtidsplanlægning af hele uddannelsen. c) Etablere en pgavebørs til aftagerne, hvr de kan spille ind med pgaver, de gerne vil have uddannelsen til at løse fr sig. Ligeledes et sted, hvr aftagerne kan lade sig inspirere til at få løst pgaver i samarbejde med uddannelsen. d) Frventningsafstemning med inddragelse af aftagere, således det bliver mere tydeligt fr de studerende, hvilken jbprfil en serviceøknm kan udfylde. e) Udvikling af mere praksisnærer eksamensfrmer. Det kan være virksmhedsnære eksamener, hvr der eksamineres i praksissituatiner. 6

8 Uddannelsesevaluering fr Serviceøknmuddannelsen efterår Undervisningsfrmer Øget fkus på metdevalg g præsentatinsteknik/kmmunikatin. Brug i højere grad kreative læringsfrmer eks. gruppearbejde, spil, eksterne plæg, case-arbejde etc. 4.4 Studiekultur a) Fremelsk et psitiv fkus på fremmødte frem fr negativ fkus på de ikke fremmødte. Frsøg at skabe interesse g gde relatiner. Italesæt gennemførelse af uddannelsen sm et mål g et signal til erhvervslivet m, at man besidder kmpetencer eks. sm vilje, selvdisciplin g prfessinalisme. b) Hav fkus på, at det er en praksisrienteret uddannelse (mindre læsning i fagplanerne). c) Imødegå udfrdringerne ved en uhmgen studentergruppe, ved at udbyde metdefag ved ptag, således den mangfldige studenterprfil kan samstemmes. 4.5 Online studier Øget fkus på nline didaktik. Afsæt midler til øget individuel nursing fr de nline studerende. 5. Bilag 5.1 Bilag 1: Temaer til evalueringsdagen 25. nvember Nedenstående er de tre udvalgte temaer, sm skal være mdrejningspunkt fr evalueringsdagen d. 25. nvember på Serviceøknmuddannelsen. 1. tema: Aftagerfelt g prfessin Dette tema kredser m at skabe en tættere tilknytning til aftagerfeltet g skabe en tydeligere prfessinsidentitet hs de studerende. Hertil ønskes en drøftelse af: Hvrdan sikrer vi tilknytning til de studerende, når de er i praktik? Hvrdan kan vi sikre en kbling mellem terien på studiet, g de erfaringer de studerende gør sig i virksmhederne via praktik? Hvrdan frventningsafstemmer vi mellem studerende/dimittender g aftagerne? Eks. i frhld til: Tydelighed mkring læringsmål (hvad skal de studerende lære) Ideal dimittendprfil (hvad kan de studerende) Realistiske/ydmyg prfessinsidentitet (hvad kan de studerende frvente). Hvrdan får vi aftagerfeltet ind i uddannelsen? Herunder: Hvrdan integrerer vi input fra aftagerne i undervisningen? Hvrdan skal vi skabe strategisk g frmaliseret samarbejde med aftagere? Hvrdan skaber vi frpligtende samarbejde (hvrdan sælger vi det til aftagerne)? 7

9 Uddannelsesevaluering fr Serviceøknmuddannelsen efterår 2015 Hvr meget kan aftagerne deltage i undervisningen? 2. tema: Frskning g faglig viden Dette tema kredser m UCNs grundtanke mkring de spændingsfelter, der ligger i arbejdet med viden. I daglig tale på UCN mtales det sm videnstrekanten, g skal frstås ved den ideelle sammenhæng mellem hhv. uddannelse, arbejdsmarked g frskning/udvikling. Udfrdringen ligger i, at skabe kbling mellem den viden der udvikles/indsamles g den undervisning/aktivitet, der pågår i uddannelsen. Nedenstående billede er et eksempel på, hvrdan uddannelsen arbejder med videnstrekanten (her illustreret i frhld til et knkret prjekt). Hertil ønskes en drøftelse af: Hvrdan kbler vi den udvikling/indsamling af viden, der pågår på uddannelsen, til knkret undervisning? Gennem uddannelsens egne frsknings- g udviklingsprjekter Gennem ny litteratur eller eksterne frskningsresultater Gennem udvikling i arbejdsmarkedet Hvrdan understøtter vi de studerendes arbejde med at msættes teri til praksis? Hvrdan sikrer vi, at erfaringer fra virksmhederne skaber en øget frståelse af det teretiske fundament? Hvrdan kan vi systematisk integrere de studerende i udviklingen af ny viden? Herunder: Skabe en kultur, sm anser de studerende sm en ressurce, der kan indgå i udvikling af ny viden Skabe en systematik mkring inddragelse af studerende i alle frsknings- g udviklingsprjekter. Hvrdan kan vi påvirke aftagernes frståelse af, at frskning kan være en ressurce? 8

10 Uddannelsesevaluering fr Serviceøknmuddannelsen efterår 2015 Hvrdan kan vi få et fælles sprg hs uddannelse g aftagere mkring prfessinsfrskning? 3. tema: Pædaggisk kvalitet Dette tema tager afsæt i uddannelsens pædaggiske tilgang. På UCN arbejdes der verrdnet med en læringstilgang, der hedder refleksiv praksislæring. Der er udarbejdet en lille film til indføring heri: Dette tema tager udgangspunkt i denne læringstilgang, g de udfrdringer, der er knyttet hertil. Hertil ønskes en drøftelse af: Hvrdan sikrer vi, at uddannelsen systematisk psamler g evaluerer de erfaringer, underviserne får fra undervisningen? Hvrdan skaber vi en kultur, hvri evaluering g udvikling sker i fællesskab (eks. i underviserteams g studieråd)? Hvrdan får vi aftagerfeltet til at være en naturlig del af den løbende evaluering? Hvrdan skaber vi mtivatin i studiemiljøet (eks. i tilrettelæggelse g didaktikken) sådan, at vi skaber øget læring g bidrag til fasthldelse? Hvilke elementer/tiltag kan yderligere bidrage til fasthldelse? 9