Fokusgruppeinterview om stress Torsdag den 4. december 2014 Klokken i Møderum 1.2 Referent: Rune Thielcke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokusgruppeinterview om stress Torsdag den 4. december 2014 Klokken 17.00-20.30 i Møderum 1.2 Referent: Rune Thielcke"

Transkript

1 Fokusgruppeinterview om stress Torsdag den 4. december 2014 Klokken i Møderum 1.2 Referent: Rune Thielcke Velkomst Baggrund for temaerne Hvordan kan vi gøre det lettere at træffe sunde valg? Opdeling af interviewet i to afdelinger Præsentationsrunde Vi producerer en del stressramte medarbejdere i kommunen stress er den største henvisningsgrund til Falck Healthcare Stigende tilgang af stressede blandt vores medlemmer i BUBL Læge det er et stigende problem. Der bliver også flere og flere børn og unge, der bliver ramt af stress Især de ældste skoleelever er stressede de kan mærke skolereformen Også børnefamilier, der er pressede af krav og ønsker både fra sig selv og udefra At få et barn med handicap er også klart stresspåvirkende De største udfordringer At stress meget let kan blive personliggjort at det kun skyldes den enkelte. Det er min egen skyld. Ser måske ikke på strukturerne. Gør det svært at håndtere Hvordan kan det være, at det er mig, der ikke er stærk nok og ikke mine kollegaer? Det er en anden slags sygdom, der er svær at håndtere og som skal håndteres på en anden måde end et brækket ben Det er en meget bred sygdomstilstand med mange forskellige årsager Hvad er det vi bliver stressede af? Vi kan blive stressede på så mange områder arbejdsmæssigt, familiært, socialt osv. Og nogen bærer på det i så lang tid - uden at gøre noget ved det eller gøre opmærksom på det at det bliver meget svært at få dem tilbage, når det først er gået galt Jo tidligere vi kommer ind jo bedre, men det er jo lige det, der er svært med denne type sygdom I en privat virksomhed handler det tit om mangel på tydelig og synlig ledelse og et alt for stort arbejdspres Nogle virksomheder bruger medarbejderne som virksomhedens kul konturerne gør jo, at der står masser på spring til jobbet Mange der ikke kan udføre eller fokusere på det de gerne vil det rammer hårdt Side 1 af 13

2 Mange kvinder rammes af stress vi mærker ikke efter vi tager ikke vores grænser alvorligt Rent ledelsesmæssigt kan det også nogen gange være svært at hjælpe når jeg går ind og forsøger at hjælpe med at prioritere, så oplever jeg modstand. Medarbejderen oplever det faktisk som et nederlag Hvad får lederen egentligt at vide oppefra i forhold til at håndtere sygdom? Udfordringen er måske, at der kun er én procedure. Men det burde jo afhænge af, hvad man er sygemeldt med. Forskel på et brækket ben og stress. Men lederne følger procedurerne. Burde have en differentieret politik. Vi er for hurtige til at afskedige vores medarbejdere Det kan jeg ikke genkende jeg synes ikke vi er hurtige på aftrækkeren generelt Vi må som arbejdsgiver jo ikke spørge ind til grunden for sygemeldingen Det kan være ok med en sygemelding, hvis det er det der skal til. Men vi skal da opdage det langt tidligere. Handler om at hjælpe med at prioritere opgaverne og det skal ske inden sygemeldingen Synlig ledelse har en stor stor betydning men også være nærværende i sin ledelse Når man prioriterer opgaver, så kommer man som leder nogen gange ind og prioriterer det forkerte væk. Generelt begynder man at prioritere for sent Vi bliver inddraget i omsorgssamtaler (BUBL). Nogen gange sker der noget her, der vanskeliggør det, at få folk tilbage til arbejdet For skolelærere og pædagoger er det en ekstrem belastning med at det nye. Ledelsen kan hjælpe med at reducere kompleksiteten Det må være et delt ansvar mellem ledelsen og medarbejderen. Man skal selv råbe op, hvis man er ved at falde fra hinanden men arbejdsgiver skal lede virksomheden på en ansvarlig og overkommelig måde Stress er en tilpasningsreaktion at man ikke kan tilpasse sig de rammer man bydes Konflikten på arbejdspladsen er at folk føler afmagt at de ikke bliver hørt eller set. Når der sker ændringer på arbejdspladsen er et generelt tema for de stressramte Vores samfund er meget hurtigt vi må ikke nyde før vi har ydet. Alle skærer ned. Der er færre medarbejdere. Virksomhederne skærer ned. Du skal nå mere på den samme tid. Men hvis virksomheden ikke er god til at opfange dette ikke er gode til at forstå og tage hånd om dette Medarbejderne oplever mistro til om de kan løse deres opgaver Lærerkonflikten mange der føler sig tromlet over føler sig ikke hørt og inddraget. Alt dette koblet med den generelle samfundsudvikling og egne krav til sig selv afstedkommer denne tilpasningsreaktion Side 2 af 13

3 Det er vigtigt at man kommer ind tidligt vigtigt at man har en kultur hvor det er ok at tale om prioriteringer Handler måske også om god kommunikation i en virksomhed. Kommunikere godt om hvad der sker og hvordan man kan få indflydelse. Så føler man sig medinddraget og værdsat. Forventningsafstemning mange stærke faggrupper, der har et højt ønske om at levere deres arbejdsopgave med den højeste faglige kompetence. Men måske ikke altid det, der bliver efterspurgt. Når vi taler effektivitet og levere mere for mindre, så også vigtigt at få afstemt disse forventninger. Huske at sige hvis man ikke ønsker en 12-tals løsning Men det er svært rammer den faglige stolthed. Og det kan virkelig ramme en personligt Når man skærer ned og skal være mere effektive. Grønthøstermetoden er meget stressende. Det er rigtigt vigtigt at man taler åbent om hvordan vi skaber mere værdi for færre ressourcer. Man kan ikke bare sige i må bare finde ud af hvordan i klarer det Det faglige niveau vigtigt at afstemme ressourcer og den service man kan levere. Lyder kedeligt når det handler om mennesker, men sådan er det Men hvor lidt er godt nok. I stedet for at definere oppe - bliver også nød til at se nede. Hvad er godt nok? Åbningstider i institutionen er også stressende Det skal være reel indflydelse for at betyde noget det er de diskussioner, der kører i kommunerne. Man skal være enige om indflydelsen. Der er ikke noget være end at tro, at man har indflydelse og så opdage at man ikke har det Ledere bliver vurderet på sine handlinger ikke på sine ord. Det er hverdagens daglige ledelse man bliver vurderet på i forhold til tillid. Tilliden er under pres i øjeblikket Vores samfundsudvikling tilliden til det offentlige og det private er væk. Man stiller sig ikke tilfreds. Børn bliver flyttet fra institutioner. Vi stiller hele tiden spørgsmål ved om er det godt nok det vi får og vi forlanger mere og mere. Vi vurderer hele tiden og bliver hele tiden vurderet dette er stressskabende. Vi er blevet meget lidt tilfredse med serviceniveauet Vi skal også se på den generelle samfundsudvikling De medarbejdere jeg møder på større virksomheder er slet ikke klar over hvor syge de egentlig er. Mange betragter ikke sig selv som syge de ser ikke indad. Opdager det først, når det er for sent. Når chefen kommer og vil hjælpe så føles det faktisk som en lussing Side 3 af 13

4 En konsulent eller coach kan her være en hjælp som kan se på de overordnede strukturer, så det ikke opleves som at chefen kommer og vifter med en vognstang om at man ikke magter sit arbejde Bare en enkelt medarbejder bliver reddet inden vedkommende går ned med stress, så sparer man mange penge i virksomheden Der er stor forskel på virksomheder der er nogen virksomheder vi aldrig modtager stressede fra. Nogle virksomheder tager det faktisk seriøst og man har et tilbud At udfylde en mulighedserklæring lidt mere konstruktiv en den gamle sygeerklæring. Den siger også noget om hvordan virksomheden takler dette eller har en plan. Nogle patienter dukker op med denne erklæring som slet ikke er udfyldt det må lægen sku klare. Og så andre der går konstruktivt ind i det. Det er den konstruktive dialog der virker. Det er oftest de store virksomheder, der håndterer det her rigtigt godt. Vi har de samme redskaber, men der er meget stor forskel på hvordan man håndterer det. Der kan gøres og opnås meget. Meget store forskelle. Det betyder også noget hvad virksomhederne signalerer Vi laver også mulighedserklæringer sammen med lægen og ja der er nogen der har super god indvirkning på dette Det handler rigtigt meget om oplysning. Skal oplyse om hvordan man gør det på den bedst tænkelige måde. Hvis man ikke er oplyst, så Ordet stres er også lidt farligt Oplysning og vejledning kunne måske hjælpe dem, der ikke ved noget om dette område. Dem der er usikre på hvordan man egentlig skal håndtere stress og spotte det Vores samfundskultur man er selv ansvarlig for om man er en succes. Det kan være meget stressede. Det rammer os alle sammen måske især de unge, der bliver ramt her. Denne samfundsudvikling presser os rigtigt meget, men kan vi vende den? Mulighedserklæringer sad med en stressramt meget flot erklæring, men det blev bare ikke taget alvorligt på virksomheden. Der skal følges op Lederne er heller ikke klædt ordentligt på til dette og hvordan man håndterer det i praksis De praktiserende læger har også meget forskellige holdninger til dette. Nogen siger man skal blive på arbejdet, så man fastholder sin tilknytning til arbejdspladsen andre siger at man skal være sygemeldte længe Undersøgelser viser at hvis man er længe væk, så er det svært at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet Mulighedserklæringer kan nogle gange blive umulighedserklæringer Ansvarsfordelingen er vigtig Side 4 af 13

5 Men vi bør måske have et alment beredskab, der kan hjælpe med at spotte blandt ens medarbejdere. Vi har nogen meget store grupper for den enkelte leder kan være rigtigt svært at spotte i så stor en gruppe Kan være rigtig godt at tale og drøfte hvad vi egentlig mener med stress. Vigtigt at blive enige om hvordan vi definerer det, så vi er enige om hvad vi spotter efter og hvordan Smid-væk-kulturen den er vi alle en del af. Det smitter af alle steder. Det er faktisk en kunst at sætte overlæggeren lidt lavt hvornår er opgaveløsningen egentlig god nok. Vi flagrer rundt til alt muligt og forsøger at nå det hele Vi skal være den bedste institution med de bedste perleplader, som også spotter når Anton er ked af det Lægerne kan i starten af et forløb have meget forskellige holdninger til hvad man kan/skal gøre. Selv lægerne kunne bruge noget mere viden om stress og opsporing Der vil altid være forskelle på hvordan vi vurderer der er ingen der er ens. Der kan være rigtigt mange faktorer der spiller ind familie, arbejde osv. Derfor vurderer vi forskelligt. Der vil altid være individuelle vurderinger Vi må endelig ikke sygemelde for så er det svært at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Men når man så sidder med en, der ikke kan få noget til at fungere, så er det vi sygemelder men hvor lang tid? En kommunikation med den arbejdsplads det nu drejer sig om ville nok være rigtigt fornuftigt. Kan være der står må ikke lave rygbelastende opgaver, men er det overhovedet en mulighed på den pågældende arbejdsplads. Vi ved det ganske enkelt ikke vi skal måske heller ikke vide det. Men mere dialog med arbejdspladsen ville måske være en god ide Der er faktisk meget få patienter der søger læge Hvad med børn og unge er der forskelle eller ligheder? Børn og unge bliver meget prægede af det omkransende samfund. De sociale medier, som de bruger meget tid på, påvirker dem meget. Det er en udvikling vi ikke kan ændre, vi må lære at acceptere det. Men vi kan påvirke hvordan vi selv handler og håndterer vores egen stress og dermed vise børn og unge hvordan man gør Der stilles rigtig mange krav til børn og unge at være perfekt, smukt og have mange venner. Men også krav om hele tiden at skulle vælge. Skal vælge mellem 20 eller 30 ting hele tiden. Det gør ikke de unge godt vi præger dem i et konkurrencesamfund. Vi skal sku være lige som kineserne! men er det det vi vil? Side 5 af 13

6 Før var det dannelsesrejser nu hedder det fjumreår. Vi må ikke spilde tiden eller vælge forkert. Det signalerer noget til de unge du skal altid være seriøs Vi har alle sammen indflydelse på de krav der opstilles De små mange pædagoger bliver belastet af at at de ikke har tid nok til at nå de små. Man skal lære at håndtere udfordringer, når man er lille ellers får man det meget svært senere i livet Det kan være svært for mange forældre at acceptere at deres børn skal møde udfordringer og problemer de selv skal håndtere. Vi hjælper måske for meget Det er et meget komplekst område hvad er det for en verden vi tilbyder dem? De kommer jo alle sammen i de offentliges hænder der må ligge en nøgle til problemet her et eller andet sted Pædagoger stresses af, at de ved, at de her børn er stresset eller har brug for omsorg Det er rigtigt kompleks vi måler allerede på vuggestuebørn. Lærer børn ord som frustreret eller stresset det er fint nok at lære dem følelser, men det her er for langt ude Vi som forældre stiller store krav og vi skal lære dem at blive hele voksne i balance Men vi er meget vægesindede stiller store krav et sted, men tør ikke lade dem flyve et andet sted. Der har aldrig været så mange biler foran skolerne vi tør ikke lade dem cykle Vi forstår måske slet ikke hvad de er oppe imod. Vi forstår ikke hvor meget Likes betyder på Facebook det er rigtigt hårdt og stressende for dem Institutioner skal overvåges og børnene skal jo lave noget hele tiden det bare at være. Mig mig mig er det de får med hjemmefra. Vi øver meget på at lære dem at vente på tur Konkurrencementalitet helt ned i vuggestuealderen hvor er de voksne egentligt henne? Kommunens normeringer påvirker virkeligt meget tænker tit godt jeg har et velfungerende barn. For hvordan får de tid til at spotte? Eller måske spotter de, men de har ikke tid til at handle. Der er skåret virkeligt ind til benet på dette område. Pædagogerne er kompetente men har ikke mulighederne. Dem der omgås børnene skal kunne rumme børnene gælder også forældre. En forældreuddannelse? Vi skal måske arbejde mere kognitivt vi skal ruste børnene til at kunne mærke sig selv. Opbygge det kognitive beredskab Side 6 af 13

7 De unge, der nu begynder at få børn, er jo slet ikke rustede til at få børn. De bærer jo sine egne mangler videre. Måske en god ide med en forældreuddannelse. Hvad er det egentlig vi som forældre selv må gå på kompromis med? Vi vil ikke gå på kompromis med noget som helst. Vi vil stadig løbe maraton og gå til alt det vi plejer vi må ikke miste noget, når vi får børn Nogen kommuner har projekt en god begyndelse. At man har mange forskellige rådgivere inde over de nye forældre. Kan være godt nok, men kan også blive en slags ekspertvælde. Kan man ikke det her selv. Mange kommuner er glade for det I vores kommune har vi tilbud til parforhold for at undgå skilsmisser Inden for vores fag taler vi nogen gange om vi har jo selv opdraget de her forældre. Hvor gik det galt? Vi opdrog dem til at blive individualister. Vi har fået fjernet ansvaret fra familierne og fået fjernet den sunde fornuft. Nu taler man ikke mere med sine nærmeste, men med eksperter. Det offentlige er blevet sådan en man kan stille krav til. Det offentlige er måske noget andet her har vi en udfordring Forældre har altid ret eller har de - fungerer måske ikke i institutionerne Du skulle ikke have haft tre børn, men to chefer. Du må vente med at realisere dig selv til børnene er flyttet hjemmefra. Det er noget vi bliver nød til at give tilbage til forældrene Forskellen på de unge og dem på arbejdsmarkedet unge med spiseforstyrrelser de viser at de har brug for noget at kontrollere deres krop er det eneste de kan kontrollere Skal man fortælle forældre hvordan de skal være forældre ved jeg ikke Men vores børnesyn ikke kun eksperter der skal komme med alle svarerne. Mine forældre er vokset op med et helt andet børnesyn, som jeg ikke ønsker tilbage. Men på en eller anden måde er pendulet svinget for meget i den anden retning. Vi skal selvfølgelig have et anerkende børnesyn, men der er grænser og vi skal sætte rammer for vores børn. Selvstændighed og at sætte grænser er ikke modsætninger PAUSE Opruste medarbejderne til at spotte stress vi bliver nogle gange kaldt ud til arbejdspladser der har ondt i arbejdsmiljøet uden at de ved noget om stress Har hørt om en særlig App. APV-målinger er faktisk meget gode, men måske er de ikke gode nok til at gå helt ned i det psykiske. Appen gør at Side 7 af 13

8 man kan svare løbende på ens befindende hvis man så bonger ud, så bliver man faktisk kontaktet Vi kommer nogle gange ud til arbejdspladser, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, men det fremgår ikke af APV erne To institutioner, der ligger ved siden af hinanden. Samme antal børn og samme normering. Men det ene sted går de ned med stress. Hvad søren er det der sker her? Oplagt at se på de steder, hvor det fungerer og lære af det gode eksempel. Se på de langtidsfriske Det er både noget organisatorisk og noget individpræget APV er treårig og så fanger man jo ikke meget. Kan også være noget, det er svært at spørge ind til Men det at lave månedlige målinger på os alle sammen via en App hvad kommer det så til at betyde for os? At vi hele tiden skal gå og føle efter hele tiden. Det stresser måske også Er det ikke sundt fornuft vi skal lære vores medarbejdere. En vis portion stress kan jo være ok før en tale eller noget. Vi skal have fokus på den farlige stress Lave et beredskab, som kan spotte der hvor der er ved at gå galt Vi skal måske arbejde med at højne den sociale kapital Hvordan gør man så det helt konkret? Afhænger af hvor det er at den sociale kapital er tyndslidt. Kan man måske se af APV erne Der ligger et hav af konkrete redskaber til hvordan man arbejder med social kapital Vi skal skabe plads til at man må holde pauser det skal faktisk læres. Eller ansæt en lattercoach eller noget andet. Styrke kulturen med at vi en gang imellem gør noget andet Mindfulness det virker! Vi skal have det ind over alt. Det skal ud i vores skoler. Vi er fremmedgjorte overfor hinanden og vores følelser. Vi tør heller ikke røre hinanden mere Spørg dog de langtidsfriske her kan vi lære noget Lav energiøvelser eller noget andet, som skaber pauser og sætter spørgsmålstegn ved det, at vi alle sammen skal præstere mere og mere. En kulturændring. Vi har alle sammen et ansvar for dette, men stress er især et lederansvar, selvom man også har et personligt ansvar Vi har ikke lært at mærke os selv En psykisk forkølelse Hvis vores børn siger at de trænger til en pause, så er det fedt. Men skal selvfølgelig være balanceret Handler om pædagogik at lære det Vi skal ikke præstere 100 %, men 70 % Side 8 af 13

9 Men når jeg ser på praksis, så er det ganske enkelt ikke mulig Vi bør nok tage fat på det med den sociale kapital Starter øverst oppe i direktionen eller på direktørgangen. Rammen bliver altså lagt af ledelsen og ikke af så mange andre. Vi har selvfølgelig alle et ansvar, men kulturen bliver lagt af ledelsen At tage en forebyggelsesdag kan være en god ide, men er det realistisk? Kommer gerne et ramaskrig. Skete i København da det kom frem Udover at børn bliver stressede er der også mange der bliver mobbet. Hvad er det egentlig for en form for kultur vi har med hinanden? Når ressourcerne bliver knappe, så er der ikke så meget overskud. Her mangler vi nogle værktøjer til at håndtere dette. Det skal også læres at arbejde i et sådan miljø Når man afleverer sine børn at man starter med noget morgenmad. Og når man spiser frokost så skal man også være samlet og sidde sammen og tale sammen. Måltidet som det der skaber ro. Man kunne starte med en morgenbriefing det gør man f. eks i storkøkkener. Man skal holde pausen samlet give feedback til hinanden. Det er vigtigt at give feedback til hinanden. At rose hinanden Volvo har lavet nogen undersøgelser om frokostordning hvis man spiser sammen med nogen, så stiger effektiviteten faktisk Man skal være sammen om noget på sin arbejdsplads eller i sin institution det behøver jo ikke være noget der koster en milliard. Morgensang. Det starter jo også oppefra De syv gode vaner (Stephen R. Covey). Vores produktionsevner. At finde balancen. Vi skal investere i produktionsevnen, så vi kan blive ved med at producere og ikke gå ned Mindfulness i vores institutioner kunne give ro og eftertanke få det kognitive beredskab ind Jeg reagerer i hvert fald, hvis vi taler om kun at arbejde 70 %. Vi skal arbejde som vi kan vi skal ikke tage forebyggelsesdage. Men vi skal opbygge vores arbejdsdag på en sund og hensigtsmæssig måde. Vi skal have pauserne ind og vi skal have bevægelsen ind. Problemet er dem, der vil arbejde 120 % Se hele vejen rundt måske ikke arbejdsgiveren der skal gå ind her, måske en stresscoach. Handler også om at vi vil have alt 200 % og skal leve op til en masse forventninger. Vi skal lære at skabe en balance i vores liv både arbejdsmæssigt og privat Se og lære af de langtidsfriske lære af deres vaner, det de gør Forebyggelsessygedag det kan jeg som arbejdsgiver ikke acceptere. Står jeg med en medarbejder, der er på kanten, så skal vi selvfølgelig sende dem hjem inden det er for sent. Der er ikke i orden at tage en forebyggelsesdag på skift Side 9 af 13

10 Det har du ret i det skaber også en forkert kultur. For mange sygedage rammer jo de andre og så begynder alle at stresse. Det skal man være opmærksom på Kan vi få en stresscoach ind lidt tidligere. Det skal der være nemmere adgang til. Altså hvis man når at spotte Mindfulness er rigtigt spændende. Vi har kørt noget pilot på Maglehøj. Da vi evaluerede det, viste der sig at være en rigtig god effekt. Men jeg ved ikke om det er noget, der skal arbejdes videre med. Det er forholdsvist nemt og billigt at lave for medarbejdere Det med de 70 % skal ikke misforstås. Men vi skal sætte kravene ned til vores medarbejdere. Hjemmehjælperne har f. eks rigtigt mange besøg på en aften. Og så kan man ikke gøre det så godt man vil, og så bliver man ærgerligt. Dem jeg taler med stiller rigtig store faglige krav til sig selv. Det kan ikke lade sig gøre at nå det hele Enig i at det skal starte hos ledelsen de skal være rollemodeller. Rigtigt mange mellemledere, der også er pressede Det handler jo om at tilføre ressourcer men de er der bare ikke. Er jo også noget om politik handler også om hvor vi sætter vores kryds ved valget Mindfulness er måske i orden men det skal sættes i rammer. Men hvor starter man henne? Vi skal sætte fokus på den mentale sundhed Ressourcer man siger altid at der ikke er ressourcer, men det afhænger vel bare af hvordan vi prioriterer og hvilken ramme vi tager fra Man sætter krav til at arbejde med lærerplanen man kan vel også sætte krav til at vi skal arbejde med den sociale kapital i kommunen At arbejde med en 180 graders vending på det mentale område De forebyggende sygedage kan godt virke nogen gange, men vi skal passe på med hvad det er for en kultur vi får skabt Jeg ville sku gerne arbejde i en kultur, der sagde helt oppe fra: Vi accepterer ikke dårligt arbejdsmiljø hos os. Vi er i en omvendt dårlig spiral nogle steder Men vi skal være helt ærlige det koster selvfølgelig noget at sætte fokus på dette område og ændre noget - men der ligger rigtig mange gevinster i det. Det koster rigtigt meget at ha en stresset kultur Nu er alt blevet røgfrit snart er der noget andet vi tager fat i kunne være stress. Og mulighed for at motionere i arbejdstiden Sundhedspolitik handler også meget om det sproglige. At vi talte noget mere om det vi gerne ville ha i stedet for hvad vi gerne vil væk fra Hvad er modsætningen til stress balance? Hvad vil vi gerne være for en arbejdsplads? Vi vil have balance mellem familie og arbejdsliv Balance er et rigtigt vigtigt ord. Både mentalt og fysisk Side 10 af 13

11 Hvis vi tænker på politikniveau at vi formulerer hvad det er for en sundhed vi gerne vil ha. At få formuleret at vi har fokus på den mentale sundhed Hvad med de private virksomheder? nogen virksomheder, der ikke har det samme administrative apparat til at håndtere og have viden om stress. Kan kommunen hjælpe med oplysning her? Eller kan kommunen ha en konsulent ansat som virksomhederne kan sparre med? Se på de små virksomheder kan vi hjælpe dem? De har ikke en stor HRafdeling. De har ikke tit nogen, der går ned med stress, så derfor har de måske ikke nogen procedurer eller beredskab En person kommunen har ansat, men som et firma kunne købe ydelser hos Man er nød til at gøre en indsats uden for arbejdspladserne det er simpelthen ikke realistisk, at vi kan håndtere det hele på arbejdspladsen. Vi er hver i sær nød til selv at gøre noget vi må også selv arbejde med balancen uden for arbejdsdagen/arbejdspladsen Vi skal selvfølgelig inspirere på arbejdspladsen til hvad man kunne gøre derhjemme Hvad kan kommunen gøre? Når det er ved at gå galt tilbyde noget rundbordssamtale. Få en dialog i gang facilitere den dialog. Ikke fordi man skal gå ind og bestemme i en privat virksomhed, men måske tilbyde hjælp til facilitering og vejledning Trivsel og mindfulness er let at tale om på en kommunal arbejdsplads men hvad med de private? Skal også passe på med at presse noget ned over hovedet på folk. Passe på at vi ikke pådutter folk for meget Mange ting der kan være med at skabe god trivsel Mobning er meget essentielt, når man taler om børn og stress. Skal næsten være som i Sverige det skal være strafbart at mobbe. Ikke noget mere ødelæggende og stressende end mobning. Man skal politisk turde prioritere og have handleplaner. Mobning og stress hænger sammen At finde en balance det der skal ind i en sundhedspolitik. Vi skal arbejde med en bred palette på dette område. Ikke kun mindfulness og pauser. Samtidig med at vi ikke skyder ukontrolleret i alle retninger. Hvad er de fem vigtigste områder at fokusere på? Det bør der stå i politikken! Vi skal som ledere turde gå lidt tættere på vores medarbejdere. Her kan rundbordsamtaler være rigtig gode. Lederne skal klædes på til at kunne håndtere dette Side 11 af 13

12 Hvad med de unge? Hvad gør vi her? Der har aldrig været så mange unge der er stressede. Falder mellem to stole Spørg dem! Mobning er vigtig at fokusere på Hvis man har en meget stram mobbepolitik og man som forældre eller lærer reagerer og tager aktion, så kan det være med til at skabe noget ro. Også om hvordan de opfatter sig selv og hvordan man opfører sig over for hinanden Det vigtigste er at sætte ind over for børnene og familierne. Det er det vigtigste. At institutionerne tager hånd om de små - og at der er trygge rammer. Jeg synes ikke at vi gør det godt nok i dag Selvfølgelig kan vi da lave om på dette vi bliver nød til at arbejde med det langsigtet. Det handler om at man skal blive den bedste udgave af sig selv. Vi har skabt nogle forskruede billeder af, hvad det vil sige at være en succes. Vi må starte i skolerne og institutionerne. Se på hvad det er vi anerkender hos hinanden og os selv. Det er da helt forkert at vi bliver nød til at arbejde med at forebygge dette. Hvordan kom vi her hen? I gamle dage blev vi slidt ned fysisk i dag bliver vi slidt ned mentalt Da de startede i gymnasiet skulle de starte med at tage stilling til hvilke fag de skulle vælge de valgte med hjertet. Flere og flere valgmuligheder der er selvfølgelig dejligt at vi lever i mulighedernes land. Men de unge tror at de kan blive alt muligt, men måske har de kun evner til at blive noget ret begrænset. Bliver de gjort opmærksom på dette? Guider vi dem godt nok? Rigtigt mange der spilder en masse år på noget de faktisk ikke kan. De unge skal have hjælp til at vælge og se realistiske muligheder. Studievejlederne er ikke gode nok til at vejlede Helt uoverskueligt at finde rundt i, hvad man kan vælge og blive kan godt forstå at man bliver forvirret. De unge har svært ved at gennemskue hvad det er, der fører til hvad Det er jo ikke alle, der får tilbud om studievejledning man skal have særlige behov for at få et sådan tilbud. Det er noget der er blevet ændret med den nye reform Ressourcerne er knappe men vi har så mange mennesker der ikke laver noget kan vi virkelig ikke finde noget at bruge vi dem til kunne afstresse os andre. Nyttejob. Vi skal jo aktivere alle de ressourcer der går rundt nyttejobber må ikke lave noget som helst Side 12 af 13

13 Hvis du var politiker, og kun kunne vælge ét konkret initiativ, der skulle sættes i gang med Sundhedspolitikken, hvad skulle det så være? At få sat fokus på stress blandt børn og unge. Starte med at få afdækket omfang og behovet i vores kommune At få koblet stressindsatserne med mobbeindsatserne tænke det sammen At få medarbejdere og ledere klædt på til at forebygge, spotte og håndtere stress. Informere og sprede budskaber. Ansætte en stress coach til denne opgave At kommunen kunne tilbyde hjælp til private virksomheder. F. eks hjælpe med at facilitere stresshåndtering og rundbordsamtaler for små virksomheder uden store HR-afdelinger. Kunne godt være med brugerbetaling At få sundhedsplejerskerne mere i spil på området. Kunne sætte et særligt fokus på stress blandt elever og lærere At få afprøvet Mindfulness i institutionerne. I gangsætte et pilotprojekt og evaluere på resultaterne At få sat fokus på måltidet og måltidssituationen i skolerne. En madordning på alle skoler, der samler og giver en god pause At få sat fokus på den sunde anerkendelse. Arbejde med en anerkendende kultur. Starter oppe fra At kommunens vision blev børn og unge i balance (italesætte det vi vil hen imod i stedet for det vi vil væk fra) Oprette en unge-linje Side 13 af 13

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning?

Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? Velkommen til workshoppen Hvorfor har ledernes arbejdsmiljø betydning? AM:2010, den 8. november v/ Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøkonsulent, Lederne Trine Dilèng, Ledelsesrådgiver, Lederne Indhold

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Fra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016

Fra fravær og stress til nærvær og trivsel. Marts 2016 Fra fravær og stress til nærvær og trivsel Marts 2016 2 Vi vil nedbringe sygefravær og forebygge stress De sidste år har der været en stigning i sygefraværet og flere bliver henvist til psykologhjælp på

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion?

Hvordan kan der i organisationen udover fleksibilitet og effektivitet skabes rum for refleksion? Hvordan sikre vi os en god og ordentlig kommunikation? Hvilke forventninger er der til dig? Hvad kan være vores lokale AM gruppes næste bedste skridt imod en øget anerkendelse af eksperimenterende handlinger

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer.

Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen ligger på flere niveauer. Trivselspolitik for Hoven Friskole og Børnehus Indledning Målet med en trivselspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats og

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?

Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Undervisningsministeriet som arbejdsplads

Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitik Undervisningsministeriet som arbejdsplads Arbejdslivspolitikken definerer de rammer, der omgiver os alle som medarbejdere i Undervisningsministeriets koncern. Rammerne rækker i nogle

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune

Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune Lederskabet og MED-systemets rolle Skive Kommune Kommunaldirektør Per Mathiasen HR-chef Ricki Laursen Konstant lavt sygefravær 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Skive (KRL)

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog

Stress i et ledelsesperspektiv. Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Stress i et ledelsesperspektiv Ved Malene Friis Andersen Ph.d. cand.psych.aut., post.doc og selvstændig erhvervspsykolog Ledelsens/lederens styrker og udfordringer Viden om stress, trivsel og effektivitet

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Stresspolitik for Bakkehusene:

Stresspolitik for Bakkehusene: Bælum d. 21. august 2014 Stresspolitik for Bakkehusene: Formål: Formålet med en stresshåndteringspolitik i Bakkehusene er at forebygge stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Sådan gør du, når en medarbejder har stress Sådan gør du, når en medarbejder har stress Dansk Psykolog Forening TIL LEDEREN 3 1. Hvad kan du som leder gøre? Som leder er der en række praktiske ting, du kan gøre, hvis din medarbejder har stress.

Læs mere

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress godkendt af MED-Hovedudvalget den 24. oktober 2012 Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress Denne vejledning er en

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1

DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 DEN GODE ARBEJDSPLADS 1 Det Naturvidenskabelige Fakultet ønsker at være kendt for involverende ledelse og for at inddrage medarbejdere i vigtige beslutninger og prioriteringer vedrørende uddannelsesudvikling

Læs mere