MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP"

Transkript

1 06:30 Anders Rosdahl Kirstine Nærvig Petersen MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OG DEN OFFENTLIGE INDSATS FOR AT HJÆLPE DEM

2 06:30 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OG DEN OFFENTLIGE INDSATS FOR AT HJÆLPE DEM Anders Rosdahl Kirstine Nærvig Petersen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og erhverv ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Tryk: BookPartnerMedia A/S 2006 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 FORMÅL OG SAMMENFATNING 11 Formål og afgrænsning 11 Modtagere af kontanthjælp (Kapitel 2) 12 Effekter af den offentlige indsats (Kapitel 3) 17 2 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP 21 Antal kontanthjælpsmodtagere 22 Tilgang til og afgang fra gruppen af kontanthjælpsmodtagere 29 Sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere 34 Problemer ud over ledighed 38 Jobsøgning 46 Kontanthjælpsmodtagere i kvalitativ belysning 50 3 EFFEKTER AF DEN OFFENTLIGE INDSATS 57 Økonomisk hjælp 57 Aktivering 61 3

5 Revalidering og virksomhedsrevalidering 73 LITTERATUR 77 SFI-UDGIVELSER SIDEN

6 FORORD Denne rapport indgår som en del af den kulegravning af kontanthjælpsområdet, som Beskæftigelsesministeriet iværksatte i begyndelsen af Kulegravningen omfatter en række analyser gennemført både af Beskæftigelsesministeriet og forskningsinstitutioner mv., herunder Socialforskningsinstituttet. Sigtet er, at der foretages en gennemgribende analyse af hele kontanthjælpsområdet, inden der overvejes mere omfattende ændringer på området. Den foreliggende rapport forsøger at give en oversigt over foreliggende nyere viden om kontanthjælpsmodtagere i Danmark på udvalgte områder. Både undersøgelser om kontanthjælpsmodtagernes baggrund og karakteristika samt om effekter af den offentlige indsats for at hjælpe dem indgår i rapporten. Der inddrages forskning og udredning baseret på såvel spørgeskema- og registerdata som kvalitative studier. Som udgangspunkt er medtaget empiriske undersøgelser udgivet i 2001 eller senere. Enkelte væsentlige tidligere undersøgelser er dog også inddraget. Rene statistiske publikationer omtales ikke. Rapporten er udarbejdet i foråret og sommeren 2006 af forskningsleder Anders Rosdahl. Forskningsassistent Kirstine Nærvig Petersen har gennemført den litteratursøgning, der ligger til grund for rapporten. Et udkast til rapporten har været læst af seniorforsker Henning B. 5

7 Bach og forsker Brian K. Graversen, begge Socialforskningsinstituttet. Begge takkes for gode råd og kommentarer. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. København, oktober 2006 Jørgen Søndergaard 6

8 RESUMÉ Denne rapport sammenfatter resultater fra empirisk forskning og udredning om kontanthjælpsmodtagere i Danmark. Rapporten omtaler primært undersøgelser udgivet i 2001 eller senere. De gennemgåede undersøgelser falder i to grupper: Undersøgelser af kontanthjælpsmodtagere som gruppe, herunder sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere, varigheden af kontanthjælpsforløb, tilgang til og afgang fra gruppen, kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed og jobsøgning. (Kapitel 2). Undersøgelser, hvor det er søgt belyst, om den offentlige indsats i form af navnlig aktivering forøger chancerne for, at kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende, dvs. undersøgelser hvor effekten af indsatsen er søgt belyst. (Kapitel 3) Omfang af personer på kontanthjælp Kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig ydelse. For en del modtagere er tiden med kontanthjælp imidlertid lang. I modtog lidt flere end personer kontanthjælp i kortere eller længere tid. Lidt flere end 10 pct. (mere end personer) modtog kontanthjælp i mindst 5 år i nævnte 6-års periode, og 24 pct. (næsten personer) modtog kontanthjælp i mindst 3 år i perioden, dvs. i mindst halvdelen af den 6-årige periode. 7

9 Udbredt afhængighed af offentlig forsørgelse Kontanthjælpsmodtagernes afhængighed af offentlig forsørgelse undervurderes med disse tal, idet mange kontanthjælpsmodtagere modtager andre overførselsindkomster før og/eller efter modtagelsen af kontanthjælp. For mange er det at modtage kontanthjælp tilsyneladende et stadie i en proces fra beskæftigelse eller uddannelse til mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse, herunder i form af førtidspension. Foreliggende analyser peger i retning af, at jo længere tid, man har modtaget kontanthjælp, desto større er sandsynligheden for at overgå til førtidspension. Beskæftigelseschancerne afhænger af en række forhold Derimod er chancen for at opnå beskæftigelse bedre, jo kortere tid, man har modtaget kontanthjælp. Chancen for at opnå beskæftigelse afhænger også positivt af ressourcer i form uddannelse, erhvervserfaring og et godt helbred. Desuden er beskæftigelseschancerne bedre for etnisk danske kontanthjælpsmodtagere end for ikke-vestlige indvandrere, der udgør en betydelig del af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelseschancerne aftager med alderen, og de mandlige kontanthjælpsmodtagere har bedre beskæftigelseschancer end de kvindelige. Kontanthjælpsmodtagere med helt små børn på 0-2 år synes at have reducerede beskæftigelseschancer. Beskæftigelseschancerne er i øvrigt bedre for enlige end for gifte kontanthjælpsmodtagere. Endelig påvirkes kontanthjælpsmodtageres beskæftigelsesmuligheder af arbejdsmarkedssituationen i lokalområdet. Lav ledighed øger beskæftigelseschancerne. Mange problemer ud over ledighed Adskillige undersøgelser og opgørelser viser, at mange kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed. Det er vanskeligt at sammenfatte og kvantificere disse problemer. I stikordsform omfatter kontanthjælpsmodtagernes problemer blandt andet følgende: Socialt utilpasset Misbrugsproblemer Familiemæssige problemer Gældsproblemer Helbredsproblemer i øvrigt 8

10 Psykiske problemer Sprogproblemer Boligproblemer Alle kontanthjælpsmodtagere har selvfølgelig ikke alle disse problemer, men listen giver et indtryk af, hvilke problemer der kan være tale om. De forskellige problemer er ikke gensidigt udelukkende, og mange kontanthjælpsmodtagere har mere end ét problem. Det forhold, at en stor del af kontanthjælpsmodtagerne vurderes at have problemer ud over ledighed, tyder på, at mange ikke umiddelbart har overskud, energi og kompetencer til at varetage et ordinært job. Omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, oplyser, at deres arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid, ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Uklar effekt af kontanthjælpsloft I de senere år er gennemført en række ændringer på kontanthjælpsområdet med sigte på at skabe kraftigere økonomiske incitamenter til at blive selvforsørgende. En af ændringerne er loftet over kontanthjælpen, der indebærer, at den samlede kontanthjælp, hjælp til enkeltydelse og boligstøtte højst kan udgøre et givet beløb. Loftet træder i kraft efter 6 måneder på kontanthjælp. To analyser af konsekvenserne af loftet kan imidlertid ikke påvise klare incitamentseffekter. Forklaringen herpå er måske, at mange af de berørte har problemer ud over ledighed, hvilket betyder, at deres beskæftigelseschancer er små, selv om de aktivt søger efter et arbejde. Effekter af aktivering Kontanthjælpsmodtagere har generelt ret og pligt til aktivering. Effekten af aktiveringen er belyst i nogle få undersøgelser. De viser, at job med løntilskud i private virksomheder (privat jobtræning) er den foranstaltning, der har den største beskæftigelseseffekt for deltagerne. De foreliggende undersøgelser synes endvidere at tyde på, at andre former for tiltag, hvor aktiverede arbejder på en almindelig arbejdsplads, også har en positiv beskæftigelseseffekt. Billedet forekommer dog ikke helt entydigt. Endelig har beskæftigelsesprojekter og særligt tilrettelagt uddannelse tilsyneladende kun en beskeden eller ingen positiv beskæftigelseseffekt for deltagerne. 9

11

12 KAPITEL 1 FORMÅL OG SAMMENFATNING FORMÅL OG AFGRÆNSNING Formålet med denne rapport er at sammenfatte nyere viden fra empirisk forskning og udredning om kontanthjælpsmodtagere i Danmark og om effekter af den offentlige indsats for at hjælpe dem. Kontanthjælpen er en vigtig del af det danske velfærdssystem, idet formålet med kontanthjælpen især er at sikre, at alle, der ikke har andre forsørgelsesmuligheder, alligevel kan opretholde et vist materielt leveniveau 1. Ud over den økonomiske hjælp omfatter indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne navnlig vejledning og andre former for aktive tilbud, som bl.a. gennem opkvalificering og arbejdserfaring sigter mod at gøre kontanthjælpsmodtagerne selvforsørgende. I udgangspunktet blev undersøgelsen afgrænset til at omfatte forskning og udredning udgivet i 2001 eller senere (frem til medio 2006). Enkelte væsentlige tidligere undersøgelser er dog også inddraget. Både undersøgelser, der bygger på kvantitative og kvalitative metoder, er med- 1 Medmindre andet eksplicit fremgår bruges i hele rapporten udtrykket kontanthjælp om kontanthjælp og starthjælp, ligesom kontanthjælpsmodtagere i rapporten også omfatter starthjælpsmodtagere. Starthjælpen blev indført i Hvis man har boet i Danmark i mindre end 7 af de sidste 8 år, kan man ikke få kontanthjælp, men starthjælp der udgør et betydeligt lavere beløb. 11

13 taget. Publikationer, der alene indeholder beskrivende statistiske oplysninger (rene statistiske udgivelser), indgår derimod ikke. Desuden er kun medtaget undersøgelser, hvor kontanthjælpsmodtagere kan udskilles som identificerbar gruppe. Det betyder, at undersøgelser, der generelt drejer sig om ledige eller andre grupper, hvoraf kontanthjælpsmodtagere udgør en del, ikke er medtaget i gennemgangen. De gennemgåede undersøgelser falder i to grupper. Undersøgelser af kontanthjælpsmodtagere som gruppe, herunder sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere, varigheden af kontanthjælpsforløb, tilgang til og afgang fra gruppen, kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed og jobsøgning. (Kapitel 2 2 ). Undersøgelser hvor det er søgt belyst, om den offentlige indsats i form af navnlig aktivering forøger chancerne for, at kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende, dvs. undersøgelser hvor effekten af indsatsen er søgt belyst. (Kapitel 3). Afgrænsningen af disse to temaer betyder, at rapporten ikke inddrager undersøgelser af organiseringen og implementeringen af den kommunale indsats på kontanthjælpsområdet, fx undersøgelser hvor der foretages analyser på kommuneniveau af indsatsen og undersøgelser af sagsbehandlingen på kontanthjælpsområdet. Nogle af de relativt få undersøgelser på sidstnævnte felt er omtalt i Madsen, Mortensøn og Rosdahl (2006). MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP (KAPITEL 2) Kontanthjælp og anden overførselsindkomst Det er velkendt, at en betydelig andel af mennesker i den arbejdsdygtige alder i Danmark modtager en offentlig overførselsindkomst, og at denne andel har udvist en langsigtet stigende tendens. Betragter man aldersgruppen år i 2004 modtog 18,5 pct. enten arbejdsløshedsdagpenge (5,1 pct. af befolkningen), kontanthjælp (4,2 pct.), sygedagpenge (3,1 2 Kapitel 2 omfatter også enkelte nye analyser på grundlag af Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsregister DREAM. 12

14 pct.) eller førtidspension (6,1 pct.) 3. Kontanthjælpsmodtagernes andel af befolkningen i alderen år har været nogenlunde konstant i perioden (4,3 pct. i gennemsnit). Kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig ydelse. For en del er tiden med kontanthjælp imidlertid lang. I modtog lidt mere end personer kontanthjælp i kortere eller længere tid. Lidt mere end 10 pct. (mere end personer) modtog kontanthjælp i mindst 5 år i nævnte periode og 24 pct. (næsten personer) modtog kontanthjælp i mindst 3 år i perioden, dvs. mindst halvdelen af den 6-årige periode. Næsten halvdelen af de nævnte personer modtog kontanthjælp i under et år i perioden en tredjedel i under 6 måneder. Kontanthjælpsmodtagernes afhængighed af offentlig forsørgelse undervurderes med disse tal, idet mange kontanthjælpsmodtagere modtager andre af de nævnte overførselsindkomster før og/eller efter modtagelsen af kontanthjælp. Betragtes eksempelvis de omkring personer, der modtog kontanthjælp i uge 1 i 2000, så kunne lidt over halvdelen af dem se frem til sammenlagt mindst 5 år på overførselsindkomst (inkl. kontanthjælp) i perioden Tilsvarende kunne omkring halvdelen af de omkring personer, der modtog kontanthjælp i uge 50 i 2005, se tilbage på sammenlagt mindst 5 år med overførselsindkomst (inkl. kontanthjælp) i Disse tal kunne tyde på, at omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, i realiteten er temmelig permanent offentligt forsørget enten via kontanthjælp eller på anden måde. Tilgang til og afgang fra kontanthjælp Som nævnt er kontanthjælp en rettighed, hvis en borger ikke har andre forsørgelsesmuligheder. Det betyder, at personer, der søger om kontanthjælp, må have været ude for en ændring i deres situation, som gør, at et 3 AF-aktiverede indgår i gruppen af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, mens kommunalt aktiverede indgår i gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Gruppen sygedagpengemodtagere omfatter også personer med ledighedsydelse og personer, som er under revalidering. Gruppen førtidspension omfatter også modtagere af overgangsydelse. Tallene i teksten udtrykker antal helårsmodtagere i aldersgruppen år i procent af befolkningen i samme aldersgruppe. Når aldersgruppen år er valgt, skyldes det beregningstekniske forhold. De fleste personer, der modtager kontanthjælp, er år. 13

15 hidtidigt forsørgelsesgrundlag er bortfaldet eller reduceret, uden at der er etableret et nyt. På basis af spørgeskemaoplysninger fra 2000 kan det skønnes, at omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, umiddelbart før kontanthjælpsperioden har været i arbejde eller under uddannelse. Skønsmæssigt 30 pct. modtog en overførselsindkomst (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse og introduktionsydelse), mens hovedparten af resten, dvs. lidt under 20 pct., før perioden med kontanthjælp blev forsørget af familie. En del af personerne i sidstnævnte tilstande (fx personer med arbejdsløshedsdagpenge) har før disse været i beskæftigelse, således at det kan skønnes, at i størrelsesordenen to tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne på et givet tidspunkt direkte eller indirekte er rekrutteret fra arbejde eller uddannelse. Andelen af kontanthjælpsmodtagerne på et givet tidspunkt, som senere overgår til beskæftigelse eller uddannelse, kan skønnes at være langt mindre end to tredjedele måske snarere i nærheden af en tredjedel. Samlet tyder disse tal på, at det at modtage kontanthjælp for mange tilsyneladende er et stadie i en proces fra beskæftigelse eller uddannelse til mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse, herunder i form af førtidspension. Foreliggende analyser peger i retning af, at jo længere tid, man har modtaget kontanthjælp, des større er sandsynligheden for at overgå til førtidspension. Derimod er chancen for at opnå beskæftigelse bedre, jo kortere tid, man har modtaget kontanthjælp. Chancen for at opnå beskæftigelse afhænger også positivt af ressourcer i form af uddannelse, erhvervserfaring og et godt helbred. Desuden er beskæftigelseschancerne bedre for danske kontanthjælpsmodtagere end for ikke-vestlige indvandrere, der udgør en betydelig del af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelseschancerne aftager med alderen, og de mandlige kontanthjælpsmodtagere har bedre beskæftigelseschancer end de kvindelige. Helt små børn på 0-2 år synes at reducere beskæftigelseschancerne, der i øvrigt er bedre for enlige end for gifte kontanthjælpsmodtagere. Endelig påvirkes kontanthjælpsmodtageres beskæftigelsesmuligheder af arbejdsmarkedssituationen i lokalområdet. Lav ledighed øger beskæftigelseschancerne. 14

16 Problemer ud over ledighed Af det anførte fremgår, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere omfatter mennesker med meget forskelligartede karakteristika og i meget forskellige situationer. Overordnet inddeles kontanthjælpsmodtagerne af kommunerne i arbejdsmarkedsparate, dvs. personer der alene har ledighed som problem, og ikke-arbejdsmarkedsparate, dvs. personer med problemer ud over ledighed 4. Hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne (omkring tre fjerdedele) vurderes at have problemer ud over ledighed. Andelen med problemer ud over ledighed varierer med konjunkturerne. En lavere ledighed medfører, at primært flere arbejdsmarkedsparate kommer i beskæftigelse, hvorved andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere øges. Flere undersøgelser har med forskellige metoder forsøgt at belyse kontanthjælpsmodtagernes problemer, herunder problemerne hos de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Det er vanskeligt at sammenfatte og kvantificere disse problemer. I stikordform kan problemerne antydes på følgende måde: Socialt utilpasset. Misbrugsproblemer. Familiemæssige problemer. Gældsproblemer. Helbredsproblemer i øvrigt. Psykiske problemer. Sprogproblemer. Boligproblemer. Alle kontanthjælpsmodtagere har selvfølgelig ikke alle disse problemer, men listen giver et indtryk af, hvilke problemer der kan være tale om. De forskellige problemer er ikke gensidigt udelukkende, og mange kontanthjælpsmodtagere har mere end ét problem. For de fleste af de nævnte problemer er der tale om negative eller ikke ønskværdige afgivelser fra en eller anden normalitet. Man kan 4 I slutningen af 2004 blev de såkaldte matchkategorier indført. De indebærer, at ledige inddeles i fem grupper efter deres såkaldte beskæftigelsespotentiale. Matchkategori 1-3 omfatter de arbejdsmarkedsparate og matchgruppe 4-5 omfatter de ikke-arbejdsmarkedsparate. Problematikken omkring inddelingen af kontanthjælpsmodtagere i disse kategorier er belyst i Madsen, Mortensøn og Rosdahl (2006). 15

17 antage, at der ofte ikke er tale om bestemte klart afgrænsede problemer, hvor der eksisterer en bestemt afprøvet og effektiv metode til at afhjælpe dem. Snarere er der formentlig hyppigt tale om komplekse problemer, der griber ind i hinanden og vedrører en væsentlig del af kontanthjælpsmodtagernes liv, og som de og andre løbende må bruge energi på at håndtere. Gældsproblemer, sprogproblemer og boligproblemer kan dog måske i nogle tilfælde opfattes som afgrænsede problemer med bestemte løsninger. Nogle af problemerne måske de fleste drejer sig direkte eller indirekte om kontanthjælpsmodtagernes forhold til andre mennesker, herunder kontanthjælpsmodtagernes nuværende eller tidligere nærmeste familie. For en del vedrører problemerne formentlig kernen i de pågældendes liv, dvs. deres primære sociale relationer. Man må formode, at mange af de nævnte typer af problemer næppe kan være pludseligt opståede, og man kan måske derfor heller ikke forvente, at de uden videre vil eller kan forsvinde hurtigt igen. Der er sandsynligvis for mange personer antagelig tale om mere eller mindre permanente problemer, der kan formodes at bidrage til de langvarige perioder med kontanthjælp og overførselsindkomst, som blev omtalt ovenfor. Arbejdsevne og jobsøgning Det forhold, at en stor del af kontanthjælpsmodtagerne vurderes at have problemer ud over ledighed, tyder på, at mange ikke umiddelbart har overskud, energi og kompetencer til at varetage et ordinært job. Omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, oplyser, at deres arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid, ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra På denne baggrund forekommer det forståeligt, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke søger job særlig ihærdigt, idet sandsynligheden for, at dette fører til et positivt resultat, ofte må være beskeden. Langt hovedparten, 70 pct., af en gruppe interviewede langvarige kontanthjælpsmodtagere i 2000 oplyste, at de ikke havde søgt arbejde i den seneste måned før interviewtidspunktet. Den ene hovedgrund hertil var, at en eventuel jobsøgning ikke forventedes at føre til noget resultat. Den anden oplyste hovedårsag var, at de pågældende kontanthjælpsmodtagere ventede på noget fx på at færdiggøre et aktiveringsforløb eller på at påbegynde aktivering, revalidering, uddannelse eller job eller på at få svar 16

18 vedrørende førtidspensionssag. Kun meget få oplyste, at de ikke havde søgt arbejde, fordi de slet ikke var interesseret i at få beskæftigelse. Set fra en lidt anden synsvinkel kan der opstilles to forklaringer på langvarige perioder med kontanthjælp. Den ene er, at kontanthjælpsmodtagere har for ringe faglige og personlige kvalifikationer i forhold til den gældende løn på arbejdsmarkedet. Den anden forklaring er, at kontanthjælpsmodtagere er for fordringsfulde med hensyn til det arbejde, de gerne vil have, for så vidt angår krav til især løn, arbejdsindhold og transporttid. De foreliggende undersøgelser giver ikke basis for nærmere at vurdere vægten af disse to forklaringer. EFFEKTER AF DEN OFFENTLIGE INDSATS (KAPITEL 3) Den offentlige indsats overfor kontanthjælpsmodtagere omfatter økonomisk hjælp, vejledning og andre aktive tilbud, herunder primært aktivering. Økonomisk hjælp Den økonomiske hjælp (kontanthjælpen) kan på den ene side medvirke til, at kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende i kraft af, at hjælpen kan bidrage til, at den ledige kan opretholde et vist leveniveau, et bestemt livsmønster, sociale relationer og en følelse af selvværd og selvtillid. Meget ringe økonomiske levevilkår kan formentlig have destruktive sociale og psykologiske virkninger og i nogle tilfælde modvirke en målsætning om selvforsørgelse. Heroverfor står, at en økonomisk kompensation i et eller andet omfang reducerer det økonomiske incitament til at komme i beskæftigelse. Det må derfor formodes, at den økonomiske hjælp kan have modsatrettede effekter på beskæftigelseschancerne. I såvel den politiske diskussion som i undersøgelser fra de senere år har man især interesseret sig for den økonomiske hjælp set fra et incitamentssynspunkt. Den foreliggende forskning om dette spørgsmål på kontanthjælpsområdet er dog yderst begrænset og præget af tilsyneladende modstridende konklusioner. En analyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere i argumenterer for, at chancen for at komme i beskæftigelse er størst for dem, hvis økonomiske nettoudbytte ved at komme i beskæftigelse er 17

19 størst. En stigning i det økonomiske nettoudbytte på fx 10 pct. skulle øge beskæftigelseschancen med i størrelsesordenen højst 2-4 pct. En anden analyse udnytter det forhold, at kontanthjælpen for ikkeforsørgere stiger kraftigt ved 25-års-alderen. Denne analyse tyder på, at stigningen i kontanthjælpen ved 25-års-alderen reducerer kvinders, men ikke mænds beskæftigelseschance. Effekten for kvindernes vedkommende skulle svare til, at en stigning i kontanthjælpen på 10 pct. reducerer chancen for at overgå til beskæftigelse med 4 pct. I de senere år er gennemført en række ændringer på kontanthjælpsområdet med sigte på at skabe kraftigere økonomiske incitamenter til at blive selvforsørgende. En af ændringerne er loftet over kontanthjælpen, der indebærer, at den samlede kontanthjælp, hjælp til enkeltydelse og boligstøtte højst kan udgøre et givet beløb. Loftet træder i kraft efter 6 måneder på kontanthjælp. To analyser af konsekvenserne af loftet kan imidlertid ikke påvise klare incitamentseffekter. Forklaringen herpå er måske, at mange af de berørte har problemer ud over ledighed, hvilket betyder, at deres beskæftigelseschancer er små, selvom de aktivt søger efter et arbejde. Aktivering Aktive foranstaltninger overfor kontanthjælpsmodtagere omfatter vejledning og opkvalificering (66 pct.), herunder særligt tilrettelagte projekter, fx beskæftigelsesprojekter, virksomhedspraktik (24 pct.) og job med løntilskud (10 pct.). Tallene i parenteserne angiver skøn over den andel af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere, som deltager i de tre hovedtyper af aktive tilbud (2005). Langt de fleste løntilskudsansættelser fandt sted i private virksomheder. Aktiveringsomfanget svarer samlet til, at kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit er aktiveret i mellem en fjerdedel og en tredjedel af tiden på kontanthjælp. At aktivering har en effekt for en deltager betyder i denne rapport, at den aktiveredes beskæftigelsesomfang er større på grund af aktiveringen, end det ville have været, hvis den pågældende ikke havde deltaget i aktivering. Effekt er således ikke det samme som udslusningsgrad, dvs. andelen med beskæftigelse efter aktivering. Det er heller ikke det samme som oplevet effekt, dvs. den aktiveredes eller andres vurdering eller oplevelse af effekten. Der er kun gennemført ganske få undersøgelser i Danmark af effekten af aktivering af kontanthjælpsmodtagere. 18

20 Flere undersøgelser har forsøgt at belyse effekten ved at sammenligne beskæftigelsessituationen for deltagere i aktivering før aktiveringen og efter aktiveringen. Andre undersøgelser belyser effekten ved at beregne kontanthjælpsmodtageres chancer for at opnå beskæftigelse før, under og efter aktiveringen. Atter andre bruger andre metoder. Det er vanskeligt at sammenfatte resultaterne, fordi effekterne måles og udtrykkes på forskellige måder, og fordi resultaterne ud fra en samlet betragtning ikke forekommer entydige. I nogle tilfælde kan udsigten til aktivering formentlig få kontanthjælpsmodtagere til at anstrenge sig ekstra for at få arbejde, hvis aktivering ses som noget ubehageligt. Denne såkaldte motivationseffekt er kun sparsomt belyst for kontanthjælpsmodtagernes vedkommende. Foreliggende analyser tyder på, at effekten er beskeden. De fleste former for aktivering synes at have en vis fastholdelseseffekt, dvs. at sandsynligheden for at overgå til ordinær beskæftigelse mindskes i aktiveringsperioden. For nogle aktiveringstyper, bl.a. løntilskudsjob i en privat virksomhed, synes fastholdelseseffekten dog at være svag eller fraværende. Den samlede effekt af aktiveringen afhænger derfor af, om selve aktiveringseffekten (større beskæftigelseschancer som følge af fx bedre kvalifikationer opnået i aktiveringen) er større end fastholdelseseffekten. Analyserne viser generelt, at job med løntilskud i private virksomheder (privat jobtræning) er den foranstaltning, der har den største beskæftigelseseffekt for deltagerne. De foreliggende undersøgelser synes endvidere at tyde på, at andre former for tiltag, hvor aktiverede arbejder på en almindelig arbejdsplads, også har en positiv beskæftigelseseffekt. Billedet forekommer dog ikke helt entydigt. Endelig har beskæftigelsesprojekter og særligt tilrettelagt uddannelse tilsyneladende kun en beskeden eller ingen positiv beskæftigelseseffekt for deltagerne. 19

21

22 KAPITEL 2 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP Dette kapitel forsøger at give en karakteristik af kontanthjælpsmodtagere på basis af foreliggende data og undersøgelser. Kontanthjælpsmodtagere omfatter også starthjælpsmodtagere, men for nemheds skyld bruges gennem hele rapporten udtrykket kontanthjælp som samlet betegnelse for kontanthjælp og starthjælp, med mindre andet fremgår eksplicit. Ligeledes omfatter kontanthjælpsmodtagere både aktiverede og ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere, selv om ikke alle aktiverede modtager kontanthjælp, men fx løn i et løntilskudsjob. I det følgende præsenteres først nogle oplysninger om antallet af kontanthjælpsmodtagere, herunder om varigheden af perioder med kontanthjælp og overførselsindkomst. Dernæst omtales tilgangen til gruppen af kontanthjælpsmodtagere samt afgangen fra gruppen. På denne baggrund belyses herefter sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere med hensyn til karakteristika som køn, alder og andre let kvantificerbare forhold. Endvidere belyses kontanthjælpsmodtagernes problemer ud over ledighed og en række aspekter af deres jobsøgning. Endelig indeholder kapitlet en sammenfatning. De undersøgelser, der omtales i det følgende, er kendetegnet ved, at de specifikt omhandler kontanthjælpsmodtagere som identificerbar gruppe. En del analyser har beskæftiget sig med grupper af modtagere af overførselsindkomst, fx ledige, langtidsledige eller marginaliserede, hvoraf kontanthjælpsmodtagere udgør en større eller mindre delmængde. 21

23 Sådanne analyser er som hovedregel ikke medtaget, da det i de fleste tilfælde er vanskeligt specifikt at belyse kontanthjælpsmodtageres forhold på basis af analyserne. 5 ANTAL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Kontanthjælpsmodtagere i 2005 og Antallet af kontanthjælpsmodtagere kan opgøres på et bestemt tidspunkt, eller man kan optælle, hvor mange personer der inden for en periode har modtaget kontanthjælp i kortere eller længere tid. En opgørelse på et bestemt tidspunkt vil omfatte forholdsvis flere langvarige kontanthjælpsmodtagere end en opgørelse, der omfatter personer, der inden for et år eller flere år har modtaget kontanthjælp på et eller andet tidspunkt. Ud over en opgørelse af antal personer med kontanthjælp kan man beregne antal af fuldtidsmodtagere/helårsmodtagere af kontanthjælp fx inden for et år. Et sådant tal udtrykker, hvor mange personer, der i gennemsnit har modtaget kontanthjælp i en periode. I uge 50, 2005 modtog i alt knap personer kontanthjælp. 6 Af tekniske grunde omfatter tallet ikke kontanthjælpsmodtagere under forrevalidering. Denne gruppe udgør skønsmæssigt nogle få tusinde. 62 pct. af de personer havde modtaget kontanthjælp i alle årets uger (uge 1-50). Det svarer til godt personer. På basis af Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsregister DREAM kan videre beregnes, at det samlede antal personer berørt af kontanthjælp i kortere eller længere tid i løbet af 2005 var godt personer. I gennemsnit havde disse personer været på kontanthjælp i 33 uger, dvs. 7,6 måneder, i Halvdelen havde modtaget kontanthjælp i mere end 9,2 måneder. 39 pct., svarende til de nævnte godt personer, havde modtaget kontanthjælp i alle årets uger frem til og med uge 50. Allerede disse få tal viser, at for en meget betydelig gruppe er kontanthjælpen langt fra en midlertidig ydelse, som kortvarigt afbøder de økonomiske konsekvenser af et forbigående bortfald eller reduktion af 5 Eksempler på sådanne analyser er Arbejdsministeriet (2001) og Goul Andersen, Larsen & Jensen (2003) 6 Opgørelse på grundlag af Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsregister DREAM. 22

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne

Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne 09-0950 - Mela 31.03.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk Tlf: 33 36 88 00 Udvikling i antal personer med midlertidig eller varig nedsat arbejdsevne I dette notat ses på udviklingen i sygedagpenge,

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet

Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet s Århus Kommune Dataanalyse af overførselsindkomstområdet Februar 2005 Deloitte Indholdsfortegnelse 1. Forståelse af opgaven Datanalysens indhold og opbygning... 1 Metode og databeskrivelse... 3 2. Bestands-

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013

ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013 ARBEJDSMARKEDET I TAL OKTOBER 2013 Nøgletal og ledelsesinformation Udviklingen på arbejdsmarkedet Vordingborg Kommune Jobcenter Vordingborg 21. oktober 2013 Indhold: Tabel 1 Modtagere af forsørgelsesydelser,

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Den samlede budgetramme 2013 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 496.191-172.911 323.280

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:

Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2015 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter BF 2016 BF 2017 BF 2018 2015 Beskæftigelsesindsats 320.517.064 320.316.480

Læs mere

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013

Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Arbejdsmarkedsfastholdelse af personer, der ansættes i fleksjob i 2013 Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

På kanten af arbejdsmarkedet. - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet

På kanten af arbejdsmarkedet. - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet På kanten af arbejdsmarkedet - en analyse af de svageste grupper på arbejdsmarkedet Forord......................................................................... 4 Resumé..........................................................................6

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet

Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet Beskæftigelses - og Integrationsforvaltningen Kontoret for Arbejdsmarkedspolitik og Strategi NOTAT Dato: 18-05-2006 Sagsnr.: 307388 Dok.nr.: 1845819 PKM Opfølgning på arbejdsmarkedsområdet 1. kvartal 2006

Læs mere

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år

Resultat af ressourceforløb afsluttet i for personer under 40 år Resultat af ressourceforløb afsluttet i 2013-2015 for personer under 40 år Af Kim Madsen Copyright 2016 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma, der beskæftiger sig med praksisnær dokumentation

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Vejen til førtidspension

Vejen til førtidspension Vejen til førtidspension Hvert år får 15.000-20.000 personer tilkendt førtidspension. I denne bog gennemgås resultaterne af en analyse af, hvad der karakteriserer de personer, der får førtidspension. I

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast

Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast Beskæftigelsesplan for Jobcenter Halsnæs 2013 Første udkast 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Mål for 2013 3. Ministermål 1 - Flere unge skal have en uddannelse 4. Ministermål 2 - Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesudvalget: Beskæftigelsesindsats DRIFTSBEVILLING Beskæftigelsesudvalget er tildelt en række nettorammer på funktion 3. niveau. Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto udgifter

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007

Startrapport Jobcenter Svendborg April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED... 3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV... 4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 194 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere