MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP"

Transkript

1 06:30 Anders Rosdahl Kirstine Nærvig Petersen MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OG DEN OFFENTLIGE INDSATS FOR AT HJÆLPE DEM

2 06:30 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP EN LITTERATUROVERSIGT OM KONTANTHJÆLPSMODTAGERE OG DEN OFFENTLIGE INDSATS FOR AT HJÆLPE DEM Anders Rosdahl Kirstine Nærvig Petersen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og erhverv ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Tryk: BookPartnerMedia A/S 2006 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade København K Tlf Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 INDHOLD FORORD 5 RESUMÉ 7 1 FORMÅL OG SAMMENFATNING 11 Formål og afgrænsning 11 Modtagere af kontanthjælp (Kapitel 2) 12 Effekter af den offentlige indsats (Kapitel 3) 17 2 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP 21 Antal kontanthjælpsmodtagere 22 Tilgang til og afgang fra gruppen af kontanthjælpsmodtagere 29 Sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere 34 Problemer ud over ledighed 38 Jobsøgning 46 Kontanthjælpsmodtagere i kvalitativ belysning 50 3 EFFEKTER AF DEN OFFENTLIGE INDSATS 57 Økonomisk hjælp 57 Aktivering 61 3

5 Revalidering og virksomhedsrevalidering 73 LITTERATUR 77 SFI-UDGIVELSER SIDEN

6 FORORD Denne rapport indgår som en del af den kulegravning af kontanthjælpsområdet, som Beskæftigelsesministeriet iværksatte i begyndelsen af Kulegravningen omfatter en række analyser gennemført både af Beskæftigelsesministeriet og forskningsinstitutioner mv., herunder Socialforskningsinstituttet. Sigtet er, at der foretages en gennemgribende analyse af hele kontanthjælpsområdet, inden der overvejes mere omfattende ændringer på området. Den foreliggende rapport forsøger at give en oversigt over foreliggende nyere viden om kontanthjælpsmodtagere i Danmark på udvalgte områder. Både undersøgelser om kontanthjælpsmodtagernes baggrund og karakteristika samt om effekter af den offentlige indsats for at hjælpe dem indgår i rapporten. Der inddrages forskning og udredning baseret på såvel spørgeskema- og registerdata som kvalitative studier. Som udgangspunkt er medtaget empiriske undersøgelser udgivet i 2001 eller senere. Enkelte væsentlige tidligere undersøgelser er dog også inddraget. Rene statistiske publikationer omtales ikke. Rapporten er udarbejdet i foråret og sommeren 2006 af forskningsleder Anders Rosdahl. Forskningsassistent Kirstine Nærvig Petersen har gennemført den litteratursøgning, der ligger til grund for rapporten. Et udkast til rapporten har været læst af seniorforsker Henning B. 5

7 Bach og forsker Brian K. Graversen, begge Socialforskningsinstituttet. Begge takkes for gode råd og kommentarer. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet. København, oktober 2006 Jørgen Søndergaard 6

8 RESUMÉ Denne rapport sammenfatter resultater fra empirisk forskning og udredning om kontanthjælpsmodtagere i Danmark. Rapporten omtaler primært undersøgelser udgivet i 2001 eller senere. De gennemgåede undersøgelser falder i to grupper: Undersøgelser af kontanthjælpsmodtagere som gruppe, herunder sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere, varigheden af kontanthjælpsforløb, tilgang til og afgang fra gruppen, kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed og jobsøgning. (Kapitel 2). Undersøgelser, hvor det er søgt belyst, om den offentlige indsats i form af navnlig aktivering forøger chancerne for, at kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende, dvs. undersøgelser hvor effekten af indsatsen er søgt belyst. (Kapitel 3) Omfang af personer på kontanthjælp Kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig ydelse. For en del modtagere er tiden med kontanthjælp imidlertid lang. I modtog lidt flere end personer kontanthjælp i kortere eller længere tid. Lidt flere end 10 pct. (mere end personer) modtog kontanthjælp i mindst 5 år i nævnte 6-års periode, og 24 pct. (næsten personer) modtog kontanthjælp i mindst 3 år i perioden, dvs. i mindst halvdelen af den 6-årige periode. 7

9 Udbredt afhængighed af offentlig forsørgelse Kontanthjælpsmodtagernes afhængighed af offentlig forsørgelse undervurderes med disse tal, idet mange kontanthjælpsmodtagere modtager andre overførselsindkomster før og/eller efter modtagelsen af kontanthjælp. For mange er det at modtage kontanthjælp tilsyneladende et stadie i en proces fra beskæftigelse eller uddannelse til mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse, herunder i form af førtidspension. Foreliggende analyser peger i retning af, at jo længere tid, man har modtaget kontanthjælp, desto større er sandsynligheden for at overgå til førtidspension. Beskæftigelseschancerne afhænger af en række forhold Derimod er chancen for at opnå beskæftigelse bedre, jo kortere tid, man har modtaget kontanthjælp. Chancen for at opnå beskæftigelse afhænger også positivt af ressourcer i form uddannelse, erhvervserfaring og et godt helbred. Desuden er beskæftigelseschancerne bedre for etnisk danske kontanthjælpsmodtagere end for ikke-vestlige indvandrere, der udgør en betydelig del af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelseschancerne aftager med alderen, og de mandlige kontanthjælpsmodtagere har bedre beskæftigelseschancer end de kvindelige. Kontanthjælpsmodtagere med helt små børn på 0-2 år synes at have reducerede beskæftigelseschancer. Beskæftigelseschancerne er i øvrigt bedre for enlige end for gifte kontanthjælpsmodtagere. Endelig påvirkes kontanthjælpsmodtageres beskæftigelsesmuligheder af arbejdsmarkedssituationen i lokalområdet. Lav ledighed øger beskæftigelseschancerne. Mange problemer ud over ledighed Adskillige undersøgelser og opgørelser viser, at mange kontanthjælpsmodtagere har problemer ud over ledighed. Det er vanskeligt at sammenfatte og kvantificere disse problemer. I stikordsform omfatter kontanthjælpsmodtagernes problemer blandt andet følgende: Socialt utilpasset Misbrugsproblemer Familiemæssige problemer Gældsproblemer Helbredsproblemer i øvrigt 8

10 Psykiske problemer Sprogproblemer Boligproblemer Alle kontanthjælpsmodtagere har selvfølgelig ikke alle disse problemer, men listen giver et indtryk af, hvilke problemer der kan være tale om. De forskellige problemer er ikke gensidigt udelukkende, og mange kontanthjælpsmodtagere har mere end ét problem. Det forhold, at en stor del af kontanthjælpsmodtagerne vurderes at have problemer ud over ledighed, tyder på, at mange ikke umiddelbart har overskud, energi og kompetencer til at varetage et ordinært job. Omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, oplyser, at deres arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid, ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra Uklar effekt af kontanthjælpsloft I de senere år er gennemført en række ændringer på kontanthjælpsområdet med sigte på at skabe kraftigere økonomiske incitamenter til at blive selvforsørgende. En af ændringerne er loftet over kontanthjælpen, der indebærer, at den samlede kontanthjælp, hjælp til enkeltydelse og boligstøtte højst kan udgøre et givet beløb. Loftet træder i kraft efter 6 måneder på kontanthjælp. To analyser af konsekvenserne af loftet kan imidlertid ikke påvise klare incitamentseffekter. Forklaringen herpå er måske, at mange af de berørte har problemer ud over ledighed, hvilket betyder, at deres beskæftigelseschancer er små, selv om de aktivt søger efter et arbejde. Effekter af aktivering Kontanthjælpsmodtagere har generelt ret og pligt til aktivering. Effekten af aktiveringen er belyst i nogle få undersøgelser. De viser, at job med løntilskud i private virksomheder (privat jobtræning) er den foranstaltning, der har den største beskæftigelseseffekt for deltagerne. De foreliggende undersøgelser synes endvidere at tyde på, at andre former for tiltag, hvor aktiverede arbejder på en almindelig arbejdsplads, også har en positiv beskæftigelseseffekt. Billedet forekommer dog ikke helt entydigt. Endelig har beskæftigelsesprojekter og særligt tilrettelagt uddannelse tilsyneladende kun en beskeden eller ingen positiv beskæftigelseseffekt for deltagerne. 9

11

12 KAPITEL 1 FORMÅL OG SAMMENFATNING FORMÅL OG AFGRÆNSNING Formålet med denne rapport er at sammenfatte nyere viden fra empirisk forskning og udredning om kontanthjælpsmodtagere i Danmark og om effekter af den offentlige indsats for at hjælpe dem. Kontanthjælpen er en vigtig del af det danske velfærdssystem, idet formålet med kontanthjælpen især er at sikre, at alle, der ikke har andre forsørgelsesmuligheder, alligevel kan opretholde et vist materielt leveniveau 1. Ud over den økonomiske hjælp omfatter indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne navnlig vejledning og andre former for aktive tilbud, som bl.a. gennem opkvalificering og arbejdserfaring sigter mod at gøre kontanthjælpsmodtagerne selvforsørgende. I udgangspunktet blev undersøgelsen afgrænset til at omfatte forskning og udredning udgivet i 2001 eller senere (frem til medio 2006). Enkelte væsentlige tidligere undersøgelser er dog også inddraget. Både undersøgelser, der bygger på kvantitative og kvalitative metoder, er med- 1 Medmindre andet eksplicit fremgår bruges i hele rapporten udtrykket kontanthjælp om kontanthjælp og starthjælp, ligesom kontanthjælpsmodtagere i rapporten også omfatter starthjælpsmodtagere. Starthjælpen blev indført i Hvis man har boet i Danmark i mindre end 7 af de sidste 8 år, kan man ikke få kontanthjælp, men starthjælp der udgør et betydeligt lavere beløb. 11

13 taget. Publikationer, der alene indeholder beskrivende statistiske oplysninger (rene statistiske udgivelser), indgår derimod ikke. Desuden er kun medtaget undersøgelser, hvor kontanthjælpsmodtagere kan udskilles som identificerbar gruppe. Det betyder, at undersøgelser, der generelt drejer sig om ledige eller andre grupper, hvoraf kontanthjælpsmodtagere udgør en del, ikke er medtaget i gennemgangen. De gennemgåede undersøgelser falder i to grupper. Undersøgelser af kontanthjælpsmodtagere som gruppe, herunder sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere, varigheden af kontanthjælpsforløb, tilgang til og afgang fra gruppen, kontanthjælpsmodtageres problemer ud over ledighed og jobsøgning. (Kapitel 2 2 ). Undersøgelser hvor det er søgt belyst, om den offentlige indsats i form af navnlig aktivering forøger chancerne for, at kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende, dvs. undersøgelser hvor effekten af indsatsen er søgt belyst. (Kapitel 3). Afgrænsningen af disse to temaer betyder, at rapporten ikke inddrager undersøgelser af organiseringen og implementeringen af den kommunale indsats på kontanthjælpsområdet, fx undersøgelser hvor der foretages analyser på kommuneniveau af indsatsen og undersøgelser af sagsbehandlingen på kontanthjælpsområdet. Nogle af de relativt få undersøgelser på sidstnævnte felt er omtalt i Madsen, Mortensøn og Rosdahl (2006). MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP (KAPITEL 2) Kontanthjælp og anden overførselsindkomst Det er velkendt, at en betydelig andel af mennesker i den arbejdsdygtige alder i Danmark modtager en offentlig overførselsindkomst, og at denne andel har udvist en langsigtet stigende tendens. Betragter man aldersgruppen år i 2004 modtog 18,5 pct. enten arbejdsløshedsdagpenge (5,1 pct. af befolkningen), kontanthjælp (4,2 pct.), sygedagpenge (3,1 2 Kapitel 2 omfatter også enkelte nye analyser på grundlag af Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsregister DREAM. 12

14 pct.) eller førtidspension (6,1 pct.) 3. Kontanthjælpsmodtagernes andel af befolkningen i alderen år har været nogenlunde konstant i perioden (4,3 pct. i gennemsnit). Kontanthjælpen er tænkt som en midlertidig ydelse. For en del er tiden med kontanthjælp imidlertid lang. I modtog lidt mere end personer kontanthjælp i kortere eller længere tid. Lidt mere end 10 pct. (mere end personer) modtog kontanthjælp i mindst 5 år i nævnte periode og 24 pct. (næsten personer) modtog kontanthjælp i mindst 3 år i perioden, dvs. mindst halvdelen af den 6-årige periode. Næsten halvdelen af de nævnte personer modtog kontanthjælp i under et år i perioden en tredjedel i under 6 måneder. Kontanthjælpsmodtagernes afhængighed af offentlig forsørgelse undervurderes med disse tal, idet mange kontanthjælpsmodtagere modtager andre af de nævnte overførselsindkomster før og/eller efter modtagelsen af kontanthjælp. Betragtes eksempelvis de omkring personer, der modtog kontanthjælp i uge 1 i 2000, så kunne lidt over halvdelen af dem se frem til sammenlagt mindst 5 år på overførselsindkomst (inkl. kontanthjælp) i perioden Tilsvarende kunne omkring halvdelen af de omkring personer, der modtog kontanthjælp i uge 50 i 2005, se tilbage på sammenlagt mindst 5 år med overførselsindkomst (inkl. kontanthjælp) i Disse tal kunne tyde på, at omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, i realiteten er temmelig permanent offentligt forsørget enten via kontanthjælp eller på anden måde. Tilgang til og afgang fra kontanthjælp Som nævnt er kontanthjælp en rettighed, hvis en borger ikke har andre forsørgelsesmuligheder. Det betyder, at personer, der søger om kontanthjælp, må have været ude for en ændring i deres situation, som gør, at et 3 AF-aktiverede indgår i gruppen af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, mens kommunalt aktiverede indgår i gruppen af kontanthjælpsmodtagere. Gruppen sygedagpengemodtagere omfatter også personer med ledighedsydelse og personer, som er under revalidering. Gruppen førtidspension omfatter også modtagere af overgangsydelse. Tallene i teksten udtrykker antal helårsmodtagere i aldersgruppen år i procent af befolkningen i samme aldersgruppe. Når aldersgruppen år er valgt, skyldes det beregningstekniske forhold. De fleste personer, der modtager kontanthjælp, er år. 13

15 hidtidigt forsørgelsesgrundlag er bortfaldet eller reduceret, uden at der er etableret et nyt. På basis af spørgeskemaoplysninger fra 2000 kan det skønnes, at omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, umiddelbart før kontanthjælpsperioden har været i arbejde eller under uddannelse. Skønsmæssigt 30 pct. modtog en overførselsindkomst (arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse og introduktionsydelse), mens hovedparten af resten, dvs. lidt under 20 pct., før perioden med kontanthjælp blev forsørget af familie. En del af personerne i sidstnævnte tilstande (fx personer med arbejdsløshedsdagpenge) har før disse været i beskæftigelse, således at det kan skønnes, at i størrelsesordenen to tredjedele af kontanthjælpsmodtagerne på et givet tidspunkt direkte eller indirekte er rekrutteret fra arbejde eller uddannelse. Andelen af kontanthjælpsmodtagerne på et givet tidspunkt, som senere overgår til beskæftigelse eller uddannelse, kan skønnes at være langt mindre end to tredjedele måske snarere i nærheden af en tredjedel. Samlet tyder disse tal på, at det at modtage kontanthjælp for mange tilsyneladende er et stadie i en proces fra beskæftigelse eller uddannelse til mere eller mindre permanent offentlig forsørgelse, herunder i form af førtidspension. Foreliggende analyser peger i retning af, at jo længere tid, man har modtaget kontanthjælp, des større er sandsynligheden for at overgå til førtidspension. Derimod er chancen for at opnå beskæftigelse bedre, jo kortere tid, man har modtaget kontanthjælp. Chancen for at opnå beskæftigelse afhænger også positivt af ressourcer i form af uddannelse, erhvervserfaring og et godt helbred. Desuden er beskæftigelseschancerne bedre for danske kontanthjælpsmodtagere end for ikke-vestlige indvandrere, der udgør en betydelig del af de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelseschancerne aftager med alderen, og de mandlige kontanthjælpsmodtagere har bedre beskæftigelseschancer end de kvindelige. Helt små børn på 0-2 år synes at reducere beskæftigelseschancerne, der i øvrigt er bedre for enlige end for gifte kontanthjælpsmodtagere. Endelig påvirkes kontanthjælpsmodtageres beskæftigelsesmuligheder af arbejdsmarkedssituationen i lokalområdet. Lav ledighed øger beskæftigelseschancerne. 14

16 Problemer ud over ledighed Af det anførte fremgår, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere omfatter mennesker med meget forskelligartede karakteristika og i meget forskellige situationer. Overordnet inddeles kontanthjælpsmodtagerne af kommunerne i arbejdsmarkedsparate, dvs. personer der alene har ledighed som problem, og ikke-arbejdsmarkedsparate, dvs. personer med problemer ud over ledighed 4. Hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne (omkring tre fjerdedele) vurderes at have problemer ud over ledighed. Andelen med problemer ud over ledighed varierer med konjunkturerne. En lavere ledighed medfører, at primært flere arbejdsmarkedsparate kommer i beskæftigelse, hvorved andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere øges. Flere undersøgelser har med forskellige metoder forsøgt at belyse kontanthjælpsmodtagernes problemer, herunder problemerne hos de langvarige kontanthjælpsmodtagere. Det er vanskeligt at sammenfatte og kvantificere disse problemer. I stikordform kan problemerne antydes på følgende måde: Socialt utilpasset. Misbrugsproblemer. Familiemæssige problemer. Gældsproblemer. Helbredsproblemer i øvrigt. Psykiske problemer. Sprogproblemer. Boligproblemer. Alle kontanthjælpsmodtagere har selvfølgelig ikke alle disse problemer, men listen giver et indtryk af, hvilke problemer der kan være tale om. De forskellige problemer er ikke gensidigt udelukkende, og mange kontanthjælpsmodtagere har mere end ét problem. For de fleste af de nævnte problemer er der tale om negative eller ikke ønskværdige afgivelser fra en eller anden normalitet. Man kan 4 I slutningen af 2004 blev de såkaldte matchkategorier indført. De indebærer, at ledige inddeles i fem grupper efter deres såkaldte beskæftigelsespotentiale. Matchkategori 1-3 omfatter de arbejdsmarkedsparate og matchgruppe 4-5 omfatter de ikke-arbejdsmarkedsparate. Problematikken omkring inddelingen af kontanthjælpsmodtagere i disse kategorier er belyst i Madsen, Mortensøn og Rosdahl (2006). 15

17 antage, at der ofte ikke er tale om bestemte klart afgrænsede problemer, hvor der eksisterer en bestemt afprøvet og effektiv metode til at afhjælpe dem. Snarere er der formentlig hyppigt tale om komplekse problemer, der griber ind i hinanden og vedrører en væsentlig del af kontanthjælpsmodtagernes liv, og som de og andre løbende må bruge energi på at håndtere. Gældsproblemer, sprogproblemer og boligproblemer kan dog måske i nogle tilfælde opfattes som afgrænsede problemer med bestemte løsninger. Nogle af problemerne måske de fleste drejer sig direkte eller indirekte om kontanthjælpsmodtagernes forhold til andre mennesker, herunder kontanthjælpsmodtagernes nuværende eller tidligere nærmeste familie. For en del vedrører problemerne formentlig kernen i de pågældendes liv, dvs. deres primære sociale relationer. Man må formode, at mange af de nævnte typer af problemer næppe kan være pludseligt opståede, og man kan måske derfor heller ikke forvente, at de uden videre vil eller kan forsvinde hurtigt igen. Der er sandsynligvis for mange personer antagelig tale om mere eller mindre permanente problemer, der kan formodes at bidrage til de langvarige perioder med kontanthjælp og overførselsindkomst, som blev omtalt ovenfor. Arbejdsevne og jobsøgning Det forhold, at en stor del af kontanthjælpsmodtagerne vurderes at have problemer ud over ledighed, tyder på, at mange ikke umiddelbart har overskud, energi og kompetencer til at varetage et ordinært job. Omkring halvdelen af de personer, der på et givet tidspunkt modtager kontanthjælp, oplyser, at deres arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke eller slid, ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra På denne baggrund forekommer det forståeligt, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke søger job særlig ihærdigt, idet sandsynligheden for, at dette fører til et positivt resultat, ofte må være beskeden. Langt hovedparten, 70 pct., af en gruppe interviewede langvarige kontanthjælpsmodtagere i 2000 oplyste, at de ikke havde søgt arbejde i den seneste måned før interviewtidspunktet. Den ene hovedgrund hertil var, at en eventuel jobsøgning ikke forventedes at føre til noget resultat. Den anden oplyste hovedårsag var, at de pågældende kontanthjælpsmodtagere ventede på noget fx på at færdiggøre et aktiveringsforløb eller på at påbegynde aktivering, revalidering, uddannelse eller job eller på at få svar 16

18 vedrørende førtidspensionssag. Kun meget få oplyste, at de ikke havde søgt arbejde, fordi de slet ikke var interesseret i at få beskæftigelse. Set fra en lidt anden synsvinkel kan der opstilles to forklaringer på langvarige perioder med kontanthjælp. Den ene er, at kontanthjælpsmodtagere har for ringe faglige og personlige kvalifikationer i forhold til den gældende løn på arbejdsmarkedet. Den anden forklaring er, at kontanthjælpsmodtagere er for fordringsfulde med hensyn til det arbejde, de gerne vil have, for så vidt angår krav til især løn, arbejdsindhold og transporttid. De foreliggende undersøgelser giver ikke basis for nærmere at vurdere vægten af disse to forklaringer. EFFEKTER AF DEN OFFENTLIGE INDSATS (KAPITEL 3) Den offentlige indsats overfor kontanthjælpsmodtagere omfatter økonomisk hjælp, vejledning og andre aktive tilbud, herunder primært aktivering. Økonomisk hjælp Den økonomiske hjælp (kontanthjælpen) kan på den ene side medvirke til, at kontanthjælpsmodtagere bliver selvforsørgende i kraft af, at hjælpen kan bidrage til, at den ledige kan opretholde et vist leveniveau, et bestemt livsmønster, sociale relationer og en følelse af selvværd og selvtillid. Meget ringe økonomiske levevilkår kan formentlig have destruktive sociale og psykologiske virkninger og i nogle tilfælde modvirke en målsætning om selvforsørgelse. Heroverfor står, at en økonomisk kompensation i et eller andet omfang reducerer det økonomiske incitament til at komme i beskæftigelse. Det må derfor formodes, at den økonomiske hjælp kan have modsatrettede effekter på beskæftigelseschancerne. I såvel den politiske diskussion som i undersøgelser fra de senere år har man især interesseret sig for den økonomiske hjælp set fra et incitamentssynspunkt. Den foreliggende forskning om dette spørgsmål på kontanthjælpsområdet er dog yderst begrænset og præget af tilsyneladende modstridende konklusioner. En analyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere i argumenterer for, at chancen for at komme i beskæftigelse er størst for dem, hvis økonomiske nettoudbytte ved at komme i beskæftigelse er 17

19 størst. En stigning i det økonomiske nettoudbytte på fx 10 pct. skulle øge beskæftigelseschancen med i størrelsesordenen højst 2-4 pct. En anden analyse udnytter det forhold, at kontanthjælpen for ikkeforsørgere stiger kraftigt ved 25-års-alderen. Denne analyse tyder på, at stigningen i kontanthjælpen ved 25-års-alderen reducerer kvinders, men ikke mænds beskæftigelseschance. Effekten for kvindernes vedkommende skulle svare til, at en stigning i kontanthjælpen på 10 pct. reducerer chancen for at overgå til beskæftigelse med 4 pct. I de senere år er gennemført en række ændringer på kontanthjælpsområdet med sigte på at skabe kraftigere økonomiske incitamenter til at blive selvforsørgende. En af ændringerne er loftet over kontanthjælpen, der indebærer, at den samlede kontanthjælp, hjælp til enkeltydelse og boligstøtte højst kan udgøre et givet beløb. Loftet træder i kraft efter 6 måneder på kontanthjælp. To analyser af konsekvenserne af loftet kan imidlertid ikke påvise klare incitamentseffekter. Forklaringen herpå er måske, at mange af de berørte har problemer ud over ledighed, hvilket betyder, at deres beskæftigelseschancer er små, selvom de aktivt søger efter et arbejde. Aktivering Aktive foranstaltninger overfor kontanthjælpsmodtagere omfatter vejledning og opkvalificering (66 pct.), herunder særligt tilrettelagte projekter, fx beskæftigelsesprojekter, virksomhedspraktik (24 pct.) og job med løntilskud (10 pct.). Tallene i parenteserne angiver skøn over den andel af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere, som deltager i de tre hovedtyper af aktive tilbud (2005). Langt de fleste løntilskudsansættelser fandt sted i private virksomheder. Aktiveringsomfanget svarer samlet til, at kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit er aktiveret i mellem en fjerdedel og en tredjedel af tiden på kontanthjælp. At aktivering har en effekt for en deltager betyder i denne rapport, at den aktiveredes beskæftigelsesomfang er større på grund af aktiveringen, end det ville have været, hvis den pågældende ikke havde deltaget i aktivering. Effekt er således ikke det samme som udslusningsgrad, dvs. andelen med beskæftigelse efter aktivering. Det er heller ikke det samme som oplevet effekt, dvs. den aktiveredes eller andres vurdering eller oplevelse af effekten. Der er kun gennemført ganske få undersøgelser i Danmark af effekten af aktivering af kontanthjælpsmodtagere. 18

20 Flere undersøgelser har forsøgt at belyse effekten ved at sammenligne beskæftigelsessituationen for deltagere i aktivering før aktiveringen og efter aktiveringen. Andre undersøgelser belyser effekten ved at beregne kontanthjælpsmodtageres chancer for at opnå beskæftigelse før, under og efter aktiveringen. Atter andre bruger andre metoder. Det er vanskeligt at sammenfatte resultaterne, fordi effekterne måles og udtrykkes på forskellige måder, og fordi resultaterne ud fra en samlet betragtning ikke forekommer entydige. I nogle tilfælde kan udsigten til aktivering formentlig få kontanthjælpsmodtagere til at anstrenge sig ekstra for at få arbejde, hvis aktivering ses som noget ubehageligt. Denne såkaldte motivationseffekt er kun sparsomt belyst for kontanthjælpsmodtagernes vedkommende. Foreliggende analyser tyder på, at effekten er beskeden. De fleste former for aktivering synes at have en vis fastholdelseseffekt, dvs. at sandsynligheden for at overgå til ordinær beskæftigelse mindskes i aktiveringsperioden. For nogle aktiveringstyper, bl.a. løntilskudsjob i en privat virksomhed, synes fastholdelseseffekten dog at være svag eller fraværende. Den samlede effekt af aktiveringen afhænger derfor af, om selve aktiveringseffekten (større beskæftigelseschancer som følge af fx bedre kvalifikationer opnået i aktiveringen) er større end fastholdelseseffekten. Analyserne viser generelt, at job med løntilskud i private virksomheder (privat jobtræning) er den foranstaltning, der har den største beskæftigelseseffekt for deltagerne. De foreliggende undersøgelser synes endvidere at tyde på, at andre former for tiltag, hvor aktiverede arbejder på en almindelig arbejdsplads, også har en positiv beskæftigelseseffekt. Billedet forekommer dog ikke helt entydigt. Endelig har beskæftigelsesprojekter og særligt tilrettelagt uddannelse tilsyneladende kun en beskeden eller ingen positiv beskæftigelseseffekt for deltagerne. 19

21

22 KAPITEL 2 MODTAGERE AF KONTANTHJÆLP Dette kapitel forsøger at give en karakteristik af kontanthjælpsmodtagere på basis af foreliggende data og undersøgelser. Kontanthjælpsmodtagere omfatter også starthjælpsmodtagere, men for nemheds skyld bruges gennem hele rapporten udtrykket kontanthjælp som samlet betegnelse for kontanthjælp og starthjælp, med mindre andet fremgår eksplicit. Ligeledes omfatter kontanthjælpsmodtagere både aktiverede og ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere, selv om ikke alle aktiverede modtager kontanthjælp, men fx løn i et løntilskudsjob. I det følgende præsenteres først nogle oplysninger om antallet af kontanthjælpsmodtagere, herunder om varigheden af perioder med kontanthjælp og overførselsindkomst. Dernæst omtales tilgangen til gruppen af kontanthjælpsmodtagere samt afgangen fra gruppen. På denne baggrund belyses herefter sammensætningen af gruppen af kontanthjælpsmodtagere med hensyn til karakteristika som køn, alder og andre let kvantificerbare forhold. Endvidere belyses kontanthjælpsmodtagernes problemer ud over ledighed og en række aspekter af deres jobsøgning. Endelig indeholder kapitlet en sammenfatning. De undersøgelser, der omtales i det følgende, er kendetegnet ved, at de specifikt omhandler kontanthjælpsmodtagere som identificerbar gruppe. En del analyser har beskæftiget sig med grupper af modtagere af overførselsindkomst, fx ledige, langtidsledige eller marginaliserede, hvoraf kontanthjælpsmodtagere udgør en større eller mindre delmængde. 21

23 Sådanne analyser er som hovedregel ikke medtaget, da det i de fleste tilfælde er vanskeligt specifikt at belyse kontanthjælpsmodtageres forhold på basis af analyserne. 5 ANTAL KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Kontanthjælpsmodtagere i 2005 og Antallet af kontanthjælpsmodtagere kan opgøres på et bestemt tidspunkt, eller man kan optælle, hvor mange personer der inden for en periode har modtaget kontanthjælp i kortere eller længere tid. En opgørelse på et bestemt tidspunkt vil omfatte forholdsvis flere langvarige kontanthjælpsmodtagere end en opgørelse, der omfatter personer, der inden for et år eller flere år har modtaget kontanthjælp på et eller andet tidspunkt. Ud over en opgørelse af antal personer med kontanthjælp kan man beregne antal af fuldtidsmodtagere/helårsmodtagere af kontanthjælp fx inden for et år. Et sådant tal udtrykker, hvor mange personer, der i gennemsnit har modtaget kontanthjælp i en periode. I uge 50, 2005 modtog i alt knap personer kontanthjælp. 6 Af tekniske grunde omfatter tallet ikke kontanthjælpsmodtagere under forrevalidering. Denne gruppe udgør skønsmæssigt nogle få tusinde. 62 pct. af de personer havde modtaget kontanthjælp i alle årets uger (uge 1-50). Det svarer til godt personer. På basis af Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsregister DREAM kan videre beregnes, at det samlede antal personer berørt af kontanthjælp i kortere eller længere tid i løbet af 2005 var godt personer. I gennemsnit havde disse personer været på kontanthjælp i 33 uger, dvs. 7,6 måneder, i Halvdelen havde modtaget kontanthjælp i mere end 9,2 måneder. 39 pct., svarende til de nævnte godt personer, havde modtaget kontanthjælp i alle årets uger frem til og med uge 50. Allerede disse få tal viser, at for en meget betydelig gruppe er kontanthjælpen langt fra en midlertidig ydelse, som kortvarigt afbøder de økonomiske konsekvenser af et forbigående bortfald eller reduktion af 5 Eksempler på sådanne analyser er Arbejdsministeriet (2001) og Goul Andersen, Larsen & Jensen (2003) 6 Opgørelse på grundlag af Arbejdsmarkedsstyrelsens forløbsregister DREAM. 22

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006

KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 07:02 Henning Bjerregård Bach Kirstine Nærvig Petersen KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 EN SURVEYUNDERSØGELSE AF MATCHKATEGORIER, ARBEJDE OG ØKONOMI 07:02 KONTANTHJÆLPS- MODTAGERNE I 2006 EN SURVEYUNDERSØGELSE

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hedensted Udarbejdet i april 2013 af Jobcenter Hedensted Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted Tlf. 79 75 54 00 www.hedensted.dk/jobcenter Resultatrevision 2012 1 Indhold

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

ANALYSE AF KØNSFORSKELLE I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN JANUAR 2014

ANALYSE AF KØNSFORSKELLE I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN JANUAR 2014 ANALYSE AF KØNSFORSKELLE I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN JANUAR 2014 SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR MINISTERIET FOR LIGESTILLING OG KIRKE JANUAR 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision 2013 Indledning Formålet med resultatrevisionen er at vise, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Resultatrevisionen skal indeholde opgørelser

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere En analyse af chancen for at få vedvarende beskæftigelse blandt langvarige modtagere af kontanthjælp og introduktionsydelse Paper

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner

Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Til samtlige kommuner Sagsnr. 2015-5789 Doknr. 259123 Dato 01-09-2015 Orientering om 37. omgang rettelsessider vedr. Budget- og regnskabssystem for kommuner Kapitel 3 og 4 Hovedkonto 0-6 1. Ændringer af

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 10. Arbejdsmarkedsudvalget 10. Arbejdsmarkedsudvalget 95 96 10. Arbejdsmarkedsudvalget Budget 2013 Overførsler på udgiftsområder: Udgiftsområder U/I 2013 UU, ungdomsuddannelser U 11.190.200 I -117.800 Tilbud til voksne med særlige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Analyse af 18-29-årige

Analyse af 18-29-årige Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af 18-29-årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Rapport Juni 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2008 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere