Social Kapital i Danmark og Rusland

Transkript

1 Social Kapital i og * Økonomer har i en årrække undret sig over, at folk samarbejder mere end teorien forudsiger. Vi foreslår, at dette forhold skyldes tilstedeværelsen af social kapital og etableringen af fælles normer, som igen øger den samfundsøkonomiske vækst. Dette skyldes, at tillid og samarbejde mellem borgere tillader flere transaktioner at finde sted uden håndhævelse af en tredjepart. har således omtrent tre gange mere social kapital end hvad angår de fire benyttede mål for social kapital. Forklaringen herpå kan være, at et socialistisk diktatur og en planøkonomi, som den russiske før 1989, ødelægger social kapital, mens en kapitalistisk og demokratisk markedsøkonomi, som den danske, opbygger social kapital. Lene Hjøllund, cand.oecon., fuldmægtig ved Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen, Ph.D., lektor ved Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus Martin Paldam, professor ved Økonomisk Institut, Aarhus Universitet Hvorfor samarbejde? Økonomer har længe undret sig over, at folk tilsyneladende samarbejder mere end de burde. Et typisk eksempel på en samarbejdssituation kan enkelt illustreres som et Prisoner s Dilemma spil, hvor en økonomisk agent kan vælge at samarbejde eller ikke at samarbejde. Gevinsten er samlet set højest, hvis begge agenter samarbejder, men hvis den ene»snyder«og ikke samarbejder, vil hans gevinst blive endnu højere. Hvorimod den andens gevinst vil blive lavere. Begge agenter har således hver især incitament til at snyde og dermed afvige fra den optimale løsning, nemlig at samarbejde. Men observationer fra dagligdagen og eksperimenter viser, at folk alligevel samarbejder, selvom det optimale valg for den enkelte ville være ikke at samarbejde (Schram, 2000). En forklaring herpå kunne være, at en tredje part håndhæver formelle regler, som sikrer, at parterne ender i den optimale (kooperative) ligevægt. Dette har traditionelt været økonomers anbefaling til løsning af koordinationsproblemer. Men i mange situationer kan den koope- 4

2 rative adfærd ikke tilskrives denne forklaring. I nogle tilfælde eksisterer der slet ikke formelle regler, eller de håndhæves ikke. Derfor er en anden mulig forklaring på dette»excess cooperation«fænomen, at der mangler noget i specifikationerne af de såkaldte pay-off funktioner, som angiver agenternes gevinst ved hvert udfald. Man mangler at tage højde for, at de handlende agenter»kender hinanden«, eller i økonomisk terminologi at hver agent har en forventning til den anden agents type, dvs. sandsynligheden for, at den anden agent vælger at samarbejde. Ud over samfundets officielle og formelle regelsæt eksisterer altså et sæt af sociale normer, som har indflydelse på de økonomiske agenters præferencer og dermed deres optimale valg dette gælder også, selvom der alene fokuseres på et»one shot«spil (og ikke gentagne spil, hvor agenterne kan disciplinere hinandens adfærd). Dette»noget«vil vi i denne artikel argumentere for, at man kan forklare ved tilstedeværelsen af, hvad man under et kalder social kapital. Begrebet social kapital blev i økonomisk sammenhæng først introduceret af sociologen James Coleman (1988: 95). Han definerede det som»menneskers evne til i grupper og organisationer at samarbejde om fælles mål«. Dette frivillige samarbejde er selvhåndhævende (som en uformel institution) i modsætning til tvungen samarbejde, der håndhæves af en tredje part (formel institution). Selve idéen, at kulturelle kendetegn i et samfund påvirker den økonomiske udvikling, kan spores tilbage til Weber (1930 [1906]), hvor han viser betydningen af den protestantiske etik for kapitalismens udvikling, se også Svendsen (2000). I næste afsnit giver vi social kapital mål for to lande, der formodentlig ligger i hver sin ende af social kapital skalaen, nemlig og. Måling af Social Kapital Baseret på Hjøllund, Paldam og Svendsen (2001) samt Paldam og Svendsen (2003) har vi valgt at måle social kapital på fire måder, nemlig 1) frivillige organisationer, 2) generel tillid, 3) netværk samt 4) deltagelse i offentlige anliggender. Vi ser nu nærmere på de empiriske resultater fra (1206 respondenter) og (2500 respondenter) fra vore interviewundersøgelser (gennemført år ). Angående medlemskab af frivillige organisationer har Putnam (1993) foretaget empiriske undersøgelser i Italien. Resultatet var, at folk i Norditalien gennemsnitligt var medlemmer af langt flere frivillige organisationer end tilfældet var i Syditalien og derfor var Norditalien langt rigere. Paldam og Svendsen (2000) har i forlængelse heraf fremsat en diktatorteori, som siger, at social kapital ødelægges ved et totalitært styre. Således blev alle frivillige organisationer bragt under kommunistpartiets lederskab i Østeuropa, hvor kommunistpartiet i stedet tvang folk til at gøre bestemte ting og afskaffede således alle officielle, frivillige organisationer. Alle initiativer blev holdt nede, selv uformelle og frivillige spejderorganisationer blev erstattet af formelle partispejderorganisationer. Denne formodning bekræftes af de empiriske resultater, se Figur 1. Som det fremgår af Figur 1, er den gennemsnitlige dansker medlem af ca. fire gange så mange frivillige organisationer (1,7) som den gennemsnitlige russer (0,41). Vedrørende det andet mål for social kapital (borgernes generelle tillid til henholdsvis andre borgere og formelle institutioner) argumenterer vi ligeledes for, at de tunge bureaukratiske godkendelsesprocedurer og deraf følgende korruption i også har haft en ødelæggende effekt på social kapital. En bureaukrat har her monopolstatus og kan vælge at give eller nægte tilladelse. Hvis den ene part i en transaktion snyder, f.eks. ved at ignorere de formelle regler i en kontrakt, så vil denne blive straffet i et retssystem uden korruption, som vi kender det i Figur 1. Medlemskab af frivillige organisationer (i gennemsnit) 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: Paldam og Svendsen (2003; spørgsmål 1 og 2 i spørgeskema). 5

3 . Her ved begge parter, at det ikke kan betale sig at bryde reglerne. Derfor vil de tilpasse deres adfærd herefter og opbygge tillid og social kapital via gentagne møder, og efterhånden vil formelle kontrakter blive overflødige, eftersom agenterne har lært, at kontrakter overholdes til gensidig fordel (Svendsen, 2003). Vi målte først generel tillid i og ved hjælp af følgende spørgsmål:»kan du eller kan du ikke stole på andre mennesker generelt?«figur 2: Generel tillid kan stole på kan ikke stole på ved ikke Kilde: Paldam og Svendsen (2003; spørgsmål 3 i spørgeskema). Af Figur 2 fremgår, at ca. dobbelt så mange danskere (73,9%) generelt stoler på andre sammenlignet med russerne (35%). Angående borgernes tillid til de formelle institutioner viser figur 3 gennemsnit af tillid til fire formelle institutionstyper, nemlig retsvæsen, politi, administration og regering. Sammenlægges de positive kategorier (»stor tillid«og»tillid«), stoler danskerne ca. 3 gange så meget på de fire typer af formelle institutioner, som russerne gør (84,1 versus 27,9). Vi målte også tillid til folk i nærmiljøet. Her viste det sig, at der her er 1,5 gange større lokal tillid i (85,7%) end i (57,9%), se Figur 4 nedenfor. Det tredje mål for social kapital er lokale netværk, som kan måles i forhold til nødsituationer. Vi valgte at spørge folk om, hvor de vil søge hjælp, hvis de udsættes for et økonomisk tab såsom tab af arbejde eller fejlslagen høst. Tabel 1 viser her svarene fra og. Af tabel 1 fremgår, at lokale netværk angående familie, venner og naboer er mest udbredt i. Forskellen skyldes givetvis institutionelle forhold. I træder det offentlige (herunder fagforeningerne) ind i nødsituationer, og man behøver ikke at bruge sine venner. har derimod ikke tilsvarende formelle institutioner, der kan afhjælpe nød, og russerne bruger derfor deres venner. Så selv om russere ikke har tillid til formelle Figur 3: Tillid til institutioner (retsvæsen, politi, administration og regering) Figur 4: Lokal tillid stor tillid tillid mistillid stor mistillid Kilde: Paldam og Svendsen (2003; spørgsmål 4 i spørgeskema). har tillid har ikke tillid ved ikke ingen svar Kilde: Paldam og Svendsen (2003; spørgsmål 5 i spørgeskema). 6

4 Tabel 1: Lokale netværk Familie Det offentlige Fagforening Venner Naboer Ingen Andre Ved ikke Note: Spørgsmålet er»uhjulpet«og respondenten kan angive op til tre svar. Således vil svarprocenterne ikke nødvendigvis summere til 100. Kilde: Paldam og Svendsen (2003; spørgsmål 6 i spørgeskema). institutioner og folk, de ikke kender, bruger de til gengæld deres nærmeste lokale netværk som»forsikring«mod nødsituationer. Det fjerde og sidste mål for social kapital angår deltagelse i offentlige anliggender. Her har vi udvalgt tretten spørgsmål vedrørende borgernes deltagelse i offentlige anliggender, f.eks. valgdeltagelse, kontakt til pressen angående samfundsproblemer og socialt hjælpearbejde. Ligesom det første mål (deltagelse i frivillige organisationer) må vi her forvente mere deltagelse i end i. Figur 5 viser, at danskere deltager halvanden gang så meget i offentlige anliggender (34,7%), Figur 5: Deltagelse i offentlige anliggender Kilde: Hjøllund, Paldam og Svendsen (2001; spørgsmål 9 i spørgeskema). som russerne gør (22%), og dermed tilføjes endnu en indikator for højere social kapital i end i. Konklusion Overordnet fandt vi, at ligger væsentligt højere end, hvad angår tre ud af fire mål, dvs. antal frivillige organisationer, tillidsmål samt deltagelse i offentlige anliggender. ligger højere end, hvad angår lokale netværk. En mulig forklaring herpå kunne være, at russerne har opbygget sådanne uformelle netværk under kommunismen som eneste mulighed for at få ting gennemført. Tillidsmålet er dog det centrale begreb i forhold til social kapital. Paldam (2000) hævder endda, at det er fundamentet for alle de øvrige mål. Betragter man de forskellige tillidsmål i afsnit 4 under ét, finder vi, at niveauet for tillid er ca. tre gange så højt i som i. De empiriske resultater peger således på, at to forskellige politiske systemer fører til to forskellige niveauer af social kapital. Socialistisk diktatur og planøkonomi ødelægger tilstedeværelsen af positiv social kapital, mens en kapitalistisk og demokratisk markedsøkonomi opbygger og understøtter den. En hidtil overset produktionsfaktor, som delvist kan forklare forskellen på den økonomiske vækst i Vestog Østeuropa samt transitionsproblemerne i sidstnævnte, kunne derfor være social kapital. Uformelle institutioner, understøttede af sociale normer og værdier, kan her vise sig yderst gunstige for skabelsen af tillid og samarbejdsvilje, hvor»et ord er et ord«. Denne forklaring har vidtrækkende konsekvenser og kunne, for eksempel, være ét plausibelt svar på, hvorfor har klaret sig godt i økonomisk henseende trods det forhold, at vi ikke er bedre stillet end fattigere lande, hvad angår de traditionelle produktionsfaktorer i fysisk og menneskelig kapital. Note *Vi takker Rockwoolfonden for finansiering af vore social kapital undersøgelser i Østeuropa som afrapporteret i Udviklingen i, Polen og Baltikum. Lys forude efter ændringen af det økonomiske system af Martin Paldam (udgivet 2002 på Aarhus Universitetsforlag). Ligeledes takker vi SSF og Det erhvervsøkonomiske fakultet, Handelshøjskolen i Aarhus, for støtte til det videre arbejde, der ventes at bringe antallet at lande i vores social kapital database op på 20. 7

5 Litteratur Coleman, J.S. (1988),»Social Capital in the Creation of Human Capital«, American Journal of Sociology, 94, Hjøllund, L., Paldam, M. and Svendsen, G.T. (2001):»Social Capital in Russia and Denmark: A Comparative Study«. Presented at the 5 th International Conference, Institutions in Transition, Otocec, Slovenia. Paldam, M. (2000): Social Capital: One or Many? Definition and Measurement. Journal of Economic Surveys 14 (5): Special Issue on Political Economy. Paldam, M. og Svendsen, G.T. (2000),»An essay on social capital: Looking for the fire behind the smoke«, European Journal of Political Economy, 16, Paldam, M. og Svendsen, G.T. (2002),»Missing Social Capital and the Transition in Eastern Europe«, Journal of Institutional Innovation, Development and Transition, 5, Paldam, M. and G.T. Svendsen (2003) (eds.), Trust, Social Capital and Economic Growth: An International Comparison, Cheltenham, UK and Northampton, MA, USA: Edward Elgar Publishing Limited, forthcoming. Putnam, R.D. (1993), Making Democracy Work, civic traditions in modern Italy, Princeton: Princeton University Press. Schram, A. (2000): Sorting our the Seeking: The Economics of Individual Motivations. Public Choice, 103 (3/4): Svendsen, G.L.H. (2000):»Social kapital og den danske andelsmejeribevægelse«. Økonomi & Politik, årgang 73, nr. 1, s Svendsen, G.T. (2003): Political Economy of the European Union: Institutions, Policy and Economic Growth. Edward Elgar, Cheltenham, UK. In press. Weber, M., [1906], The Protestant Ethic and the Spirit of Capitalism. Allen and Unwin: London. 8