Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Transkript

1 Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende, Århus Universitet og Jesper Rangvid, Lektor, Handelshøjskolen i København Motivation Se webcastpræsentation Mange forhold kan tænkes at påvirke den enkelte private investors beslutning om at købe aktier: Den private investors indkomst kunne tænkes at spille en rolle (jo større frie midler, den private investor har, desto mere tænkeligt er det umiddelbart, at investor vil købe aktier), andre finansielle forhold angående investorens situation kan influere på aktiekøbsbeslutningen (sparer investor op til pension privat, har investor allerede investeret i obligationer, hvor store er investors frie midler og så videre), den private investors alder kunne tænkes at spille en rolle (jo yngre den private investor er, desto flere faste udgifter kunne denne tænkes at have, f.eks. i forbindelse med hjemmeboende børn, nyligt overstået huskøb og andre lignende forhold), et højt afkast fra aktiemarkedet kunne måske tænkes at få nogle investorer til at investere i aktier og så videre. Vi er især interesseret i at undersøge, om viden om økonomi generelt og derved de forhold, der påvirker aktiekurser, forholdene på børsen og den omgivende økonomi, har en indflydelse på private investorers beslutning om at købe aktier eller ej. 1 Vi er interesseret i at belyse, om viden om økonomi har betydning for, om folk køber aktier af to årsager: (i) Den internationale litteratur har allerede påvist, at investorers uddannelseslængde har betydning for beslutningen om, hvorvidt frie midler placeres i aktier eller ej, og specielt, at der er en større sandsynlighed for, at investorer køber aktier, jo længere uddannelse investorerne har. Vi vil gerne gå skridtet videre i og med, at vi ikke kun ser på, om uddannelseslængde betyder noget for deltagelse på aktiemarkedet; men også om det betyder noget, hvilken uddannelse investor har. Og specielt er vi altså interesseret i, om lige netop en uddannelse som økonom medfører, at sandsynligheden for at holde aktier stiger. (ii) Grunden til, at vi gerne vil undersøge, om viden om aktiemarkedet (repræsenteret gennem viden om økonomi generelt) er vigtigt for, om folk køber aktier, er grundet i det overordnede spørgsmål, om uddannelse i finansielle forhold påvirker private personers finansielle dispositioner. I andre ord: I en tid, hvor finansielle beslutninger bliver vigtigere og vigtigere på privatpersonniveau (gennem problemstillinger omkring valg af realkreditlån, valg af placering af midler på pensionsopsparing og så videre), bliver det også diskuteret, om disse stadig mere komplicerede valg medfører behov for uddannelse inden for økonomiske dispositioner. Men før man kan diskutere dette meningsfyldt overhovedet, er det vigtigt at slå fast, om uddannelse inden for disse forhold generelt kan siges at have en effekt. 1 Den fulde version af analysen kan findes på BØRSFOKUS NR APRIL

2 Måleproblemer Viden som sådan kan dog ikke observeres. For at belyse, om viden om økonomi har en effekt på beslutningen om aktiekøb, skal vi således adskille viden om økonomi fra alle de andre forhold, der kunne tænkes at påvirke beslutningen om aktiekøb (den private investors alder, finansielle forhold og så videre). I en naturvidenskabelig undersøgelse ville man dele en population af individer op i to helt identiske grupper (altså, i dette tilfælde individer med helt samme alder, helt samme indkomst, helt samme viden om økonomi før eksperimentets begyndelse og så videre). Og så ville man udsætte den ene gruppe for viden om økonomi, mens man ville sørge for, at den anden gruppe ikke modtager nogen viden om økonomi overhovedet. Endelig ville man så se, om gruppen (af ellers identiske individer), der har fået viden om økonomi, senere viser sig rent faktisk at købe flere aktier efter dem i gruppen, der ikke har modtaget viden om økonomi. Inden for samfundsvidenskaberne er vi ikke så heldige, at vi kan lave sådanne kontrollerede eksperimenter. Vi kan ikke finde to helt identiske grupper af individer og give den ene gruppe viden om økonomi, og samtidig være sikre på, at den anden gruppe ikke modtager en sådan viden. Hvordan skulle vi kunne sikre os det? Vi har dog andre fordele i samfundsvidenskaberne: Vi kan observere faktiske karakteristika om folk: Vi kan se, hvor mange børn de har, hvad deres indkomst er, om de sparer op til private pensioner, om de bor i eje- eller lejebolig og så videre, og så videre. Vi kan også se, hvilke uddannelse folk har. Det sidste faktum, at vi kan se folks uddannelse, leder os til at følge en anden strategi: Vi vil se på individer, som vi ved har modtaget undervisning i emner af relation til aktiemarkedet, såsom hvad bestemmer en akties pris, hvad bestemmer renten osv. Og en helt oplagt gruppe er her økonomer. Disse må, qua deres uddannelse og qua det faktum, at de har bestået deres uddannelse og derved bevist, at de ved noget om økonomi, forventes at have viden om økonomi generelt og derved om forhold, der styrer og influerer aktiemarkedet. Data Vi har i Danmark (og resten af Skandinavien) helt unikke detaljerede oplysninger om folks uddannelsesforløb og andre baggrundsvariable (indkomst, antal børn osv.) på grund af CPR-nummersystemet og de dertil knyttede oplysninger. I andre lande haves der langt fra så detaljerede oplysninger, og for så mange individer, som der haves i Danmark. I andre ord: Undersøgelsen, vi har lavet, kunne ikke gennemføres i USA for eksempel, eller i andre ikke-skandinaviske lande, da der ganske simpelt ikke haves data, der er detaljerede nok i ikke-skandinaviske lande. Mere præcist har vi for en tilfældig 10 % stikprøve af Danmarks befolkning diverse oplysninger for årene Data er fremskaffet gennem AKF og Danmarks Statistik i anonymiseret form, og alle variable vedrører ultimo-året. Vi analyserer de fem år i stikprøven under ét. Vi ser på folk, der er over 18 år gamle og født efter Vi har alt i alt observationer for individer. Vi observerer i gennemsnit et individ i 4,6 år (i løbet af årene dør og forsvinder nogle fra stikprøven, mens andre fylder 18 BØRSFOKUS NR APRIL

3 år og medtages i stikprøven). I alt har vi observationer af enkeltindividers beholdninger af aktier og andre aktiver. Vi deler investorerne op i 11 grupper efter emne for højeste gennemførte uddannelse: pædagog/lærer, humaniora/kunst, landbrug/mad/skov/fiskeri, handel/service, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, naturvidenskab/teknisk, politi/hær/transport, gymnasium, folkeskole og økonomi. Vi er således specielt interesseret i at undersøge, om private investorer med en økonomuddannelse har en større sandsynlighed for at holde aktier end investorer med andre uddannelser, når vi samtidigt tager højde for indkomst, formue, alder og andre relevante baggrundskarakteristika. Definitionen af økonomer i vores undersøgelse inkluderer universitetsuddannede økonomer (cand.polit., cand.oecon. cand.merc.), men også økonomer med en relevant mellemlang uddannelse (f.eks. bankuddannede). Resultater For at få en første indikation af, om økonomer holder flere aktier end andre, har vi talt op, hvor stor en del af individerne med en folkeskoleuddannelse, som højeste uddannelse, der holder aktier, hvor stor en del af dem med en gymnasieuddannelse, som højeste uddannelse, der holder aktier, og så videre. Resultatet er vist figur 1. Figur 1. Andel af aktieinvestorer fordelt på uddannelsesgrupper Procent Pædagog/lærer Humaniora/kunst Landbrug/mad/skov/fiskeri Business Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab/teknisk Politi/hær/transport Gymnasium Grundskole Økonomi BØRSFOKUS NR APRIL

4 Fra figur 1 ses det, at andelen af økonomer, der er aktieejere, er langt større end for andre uddannelsesgrupper, nemlig 42 % sammenlignet med højst 25 % hos de øvrige. Der er således umiddelbart noget, der kunne tyde på, at viden om økonomi har betydning for beslutningen om aktiekøb. Grunden til, at vi dog ikke umiddelbart kan konkludere dette, er, at økonomer også viser sig at have gennemsnitlig højere indkomst end resten af stikprøven (ca kr. mod ca ), der er flere mænd, der er økonomer end i den gennemsnitlige stikprøve (56,6 % mod 51,5 %), og mænd har i andre undersøgelser vist sig at have større tilbøjelighed til at investere på aktiemarkedet, og økonomer bor generelt i dyrere huse end det gennemsnitlige individ i vores stikprøve. Omvendt tæller dog, at økonomer i gennemsnit er yngre (41 år mod 45 år), og flere af dem har børn. Måden, vi teknisk søger at belyse, om investorer med en økonomuddannelse også viser sig at have en højere tilbøjelighed til at holde aktier, når der tages højde for forskellige i baggrunds-karakteristika (alder, indkomst, osv.) er ved at estimere en såkaldt probit model. Dette er en estimationsmetode, hvor den forklarede variabel er en indikatorvariabel, som er 1, hvis investor er aktieejer og 0 ellers (aktiemarkedsindikator). Vi definerer investor til at være aktieejer, hvis værdien af vedkommendes aktier overstiger kroner ved årsskiftet. Det smarte ved probit-metoden er, at den tillader os at udregne, hvor meget en gennemsnitsinvestor med en given uddannelse afviger i aktiedeltagelsesgrad fra en gennemsnitsinvestor med folkeskolens afgangsprøve som højeste uddannelse. Mere præcist finder vi, at for en hypotetisk gennemsnitsinvestor, dvs. en investor, der har en gennemsnitlig indkomst, en gennemsnitlig formue, en gennemsnitlig familie osv., så deltager 18 procentpoint flere investorer med en økonomiuddannelse på aktiemarkedet end gennemsnitsinvestoren med folkeskolens afgangsprøve. Vi ser altså på to hypotetiske gennemsnitsinvestorer: én med folkeskolens afgangsprøve som højeste uddannelse og én med en økonomuddannelse som højeste uddannelse. Og vi finder, at sandsynligheden for at gennemsnitsinvestoren med en økonomuddannelse har købt aktier, er 18 procentpoint højere end gennemsnitsinvestoren med folkeskolens afgangsprøve. Det er her vigtigt at bemærke, at i og med, vi ser på gennemsnitsinvestorer, kan vi således afvise, at flere økonomer ejer aktier, fordi de f.eks. har en højere indkomst i gennemsnit vore resultater sammenligner aktiedeltagelsesgrader for samme indkomst, formue, osv. men for investorer med forskellige uddannelser. Vi betragter disse 18 procentpoint som en meget stor effekt. F.eks. er der ingen anden uddannelse, der har ligeså stor effekt på beslutningen om deltagelse på aktiemarkedet som økonomuddannelsen. Den uddannelsesretning, der har den næststørste effekt på sandsynligheden for at eje aktier, er handel/service, som har en 4 procentpoint højere sandsynlighed for at deltage på aktiemarkedet end gennemsnitsinvestoren med folkeskolens afgangsprøve. Vi konkluderer derfor, at økonomer har en langt større sandsynlighed for at eje aktier end investorer med andre uddannelser, selv når der kontrolleres for andre relevante baggrundsfaktorer. Holder økonomer flere aktier fordi de ved mere om økonomi? Vi kan nu konkludere, at økonomer ejer flere aktier end andre investorer med samme baggrundskarakteristika. Noget andet er, om økonomer ejer flere aktier, fordi de rent faktisk ved mere om aktiemarkedet end andre investorer, eller om økonomer holder flere aktier, fordi de for eksempel ikke er så risikoaverse (ikke er så bange for at foretage BØRSFOKUS NR APRIL

5 risikable investeringer)? Vi har derfor undersøgt, om det virkelig er information, der får flere økonomer til at eje aktier. Vi benytter flere forskellige metoder til at undersøge, om det virkelig er information, der får flere økonomer til at holde aktier. F.eks. undersøger vi, om investorer med en lang økonomiuddannelse (en kandidatgrad i økonomi) har en højere sandsynlighed for at holde aktier end økonomer med en kortere økonomiuddannelse. Vi bekræfter, at dette er tilfældet. Dvs. jo større viden om økonomi, desto større er sandsynligheden for at holde aktier. Man kunne også forestille sig, at økonomer spreder information om økonomi til deres nærmeste. Vi undersøger, om dette er tilfældet ved at se, om investorer, der flytter sammen med en økonom, har en højere tilbøjelighed til at investere i aktier, efter de er flyttet sammen med økonomen (vi kalder dette at flytte sammen med en økonom, at investoren får et eksogent informationschok ). Dette viser sig også at være tilfældet. Endelig benytter vi andre, mere finurlige økonometriske, metoder (en instrumentvariabel-metode og en probit-model med uobserverbare heterogene individuelle effekter) til endnu engang at bekræfte, at der er mere, der tyder på, at det i højere grad er information, der gør, at flere økonomer holder aktier end, at det er andre investorkarakteristika, såsom for eksempel lavere risikoaversion eller større optimisme. Andre resultater Vi har fokuseret specielt på, om viden om økonomi har betydning for deltagelse på aktiemarkedet, og fundet, at dette er tilfældet. Som et sideprodukt af vores undersøgelse får vi dog også information om, hvordan andre baggrundsvariable påvirker private investorers beslutning om aktiekøb. Og det kan være interessant at nævne de vigtigste resultater her. F.eks. viser undersøgelsen, at jo højere indkomst/formue investor har, desto højere er sandsynligheden for, at investor holder aktier. Den vigtigste effekt stammer fra den private investors nettoindkomst. Her finder vi, at hvis gennemsnitsinvestorens indkomst øges med kr., stiger sandsynligheden for, at investoren holder aktier med 13 procentpoint (alt andet lige). Højere værdi af egen bolig medfører også højere sandsynlighed for at holde aktier, ligesom andre finansielle forhold (højere pensionsindbetaling, højere kontantbeholdning osv.). Endelig viser det sig, at hvis man allerede investerer på obligationsmarkedet, så er der også en højere sandsynlighed for, at man investerer på aktiemarkedet. Vi har også kontrolleret og derved undersøgt, hvordan beslutningen om aktiekøb påvirkes af demografiske forhold. F.eks. viser det sig, at jo ældre investoren er, desto større er sandsynligheden for, at investoren holder aktier, investorer med børn har en lavere sandsynlighed for at holde aktier end investorer uden børn, og mænd har en højere tilbøjelighed til at holde aktier end kvinder. Vi samler fortegnene til disse effekter i Tabel 1. BØRSFOKUS NR APRIL

6 Tabel 1. Variabel: Effekt Uddannelse Effekt Alder: + Pædagog/lærer - Gift: + Humaniora/kunst - Mand: + Landbrug/mad/skov/fiskeri + Børn: - Handel/service + Længde af uddannelse: + Samfundsvidenskab (exl. Økonomi) - Finansielle forhold: + Sundhedsvidenskab + Ejerobligationer + Naturvidenskab/teknisk + Politi/hær/transport - Gymnasium, + Økonomi + Konklusion Lad os slutte af med et par perspektiverende ord: Selvom vi alle tre selv er universitetsuddannede økonomer, er det vigtigt for os at slå fast, at vi ikke er specielt interesseret i denne gruppe af personer som så. Det, der gør økonomer interessante her er, at de lige nøjagtigt for vores formål har karakteristika, der gør dem relevante som testpersoner; de har modtaget undervisning i økonomi, og da de har bestået deres eksamener, har de også forstået denne økonomi. Det er ligeledes vigtigt at slå fast, at vi ikke kan sige noget om, i hvor høj grad økonomer er bedre på aktiemarkedet end andre. F.eks. kan vi ikke sige noget om, hvorvidt det har været en god idé for økonomerne i højere grad at holde aktier; vi ved således ikke, om de rent faktisk har klaret sig godt, eller om de har tabt penge på aktiemarkedet. Det kunne dog være yderst interessant at få belyst, i hvor høj grad viden om økonomi influere investors performance på aktiemarkedet. En sådan undersøgelse kræver dog yderligere data, der ikke umiddelbart er tilgængelige. Hvad vi dog kan sige er, at uddannelse om økonomi generelt har en effekt på folks finansielle ageren. En indsigt som ikke er uvæsentlig for samfundsdebatten angående aktiemarkedet som tilvejebringer af risikovillig kapital og diskussioner om mere frit valg i folks pensionsopsparing. BØRSFOKUS NR APRIL