Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?"

Transkript

1 Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende, Århus Universitet og Jesper Rangvid, Lektor, Handelshøjskolen i København Motivation Se webcastpræsentation Mange forhold kan tænkes at påvirke den enkelte private investors beslutning om at købe aktier: Den private investors indkomst kunne tænkes at spille en rolle (jo større frie midler, den private investor har, desto mere tænkeligt er det umiddelbart, at investor vil købe aktier), andre finansielle forhold angående investorens situation kan influere på aktiekøbsbeslutningen (sparer investor op til pension privat, har investor allerede investeret i obligationer, hvor store er investors frie midler og så videre), den private investors alder kunne tænkes at spille en rolle (jo yngre den private investor er, desto flere faste udgifter kunne denne tænkes at have, f.eks. i forbindelse med hjemmeboende børn, nyligt overstået huskøb og andre lignende forhold), et højt afkast fra aktiemarkedet kunne måske tænkes at få nogle investorer til at investere i aktier og så videre. Vi er især interesseret i at undersøge, om viden om økonomi generelt og derved de forhold, der påvirker aktiekurser, forholdene på børsen og den omgivende økonomi, har en indflydelse på private investorers beslutning om at købe aktier eller ej. 1 Vi er interesseret i at belyse, om viden om økonomi har betydning for, om folk køber aktier af to årsager: (i) Den internationale litteratur har allerede påvist, at investorers uddannelseslængde har betydning for beslutningen om, hvorvidt frie midler placeres i aktier eller ej, og specielt, at der er en større sandsynlighed for, at investorer køber aktier, jo længere uddannelse investorerne har. Vi vil gerne gå skridtet videre i og med, at vi ikke kun ser på, om uddannelseslængde betyder noget for deltagelse på aktiemarkedet; men også om det betyder noget, hvilken uddannelse investor har. Og specielt er vi altså interesseret i, om lige netop en uddannelse som økonom medfører, at sandsynligheden for at holde aktier stiger. (ii) Grunden til, at vi gerne vil undersøge, om viden om aktiemarkedet (repræsenteret gennem viden om økonomi generelt) er vigtigt for, om folk køber aktier, er grundet i det overordnede spørgsmål, om uddannelse i finansielle forhold påvirker private personers finansielle dispositioner. I andre ord: I en tid, hvor finansielle beslutninger bliver vigtigere og vigtigere på privatpersonniveau (gennem problemstillinger omkring valg af realkreditlån, valg af placering af midler på pensionsopsparing og så videre), bliver det også diskuteret, om disse stadig mere komplicerede valg medfører behov for uddannelse inden for økonomiske dispositioner. Men før man kan diskutere dette meningsfyldt overhovedet, er det vigtigt at slå fast, om uddannelse inden for disse forhold generelt kan siges at have en effekt. 1 Den fulde version af analysen kan findes på BØRSFOKUS NR APRIL

2 Måleproblemer Viden som sådan kan dog ikke observeres. For at belyse, om viden om økonomi har en effekt på beslutningen om aktiekøb, skal vi således adskille viden om økonomi fra alle de andre forhold, der kunne tænkes at påvirke beslutningen om aktiekøb (den private investors alder, finansielle forhold og så videre). I en naturvidenskabelig undersøgelse ville man dele en population af individer op i to helt identiske grupper (altså, i dette tilfælde individer med helt samme alder, helt samme indkomst, helt samme viden om økonomi før eksperimentets begyndelse og så videre). Og så ville man udsætte den ene gruppe for viden om økonomi, mens man ville sørge for, at den anden gruppe ikke modtager nogen viden om økonomi overhovedet. Endelig ville man så se, om gruppen (af ellers identiske individer), der har fået viden om økonomi, senere viser sig rent faktisk at købe flere aktier efter dem i gruppen, der ikke har modtaget viden om økonomi. Inden for samfundsvidenskaberne er vi ikke så heldige, at vi kan lave sådanne kontrollerede eksperimenter. Vi kan ikke finde to helt identiske grupper af individer og give den ene gruppe viden om økonomi, og samtidig være sikre på, at den anden gruppe ikke modtager en sådan viden. Hvordan skulle vi kunne sikre os det? Vi har dog andre fordele i samfundsvidenskaberne: Vi kan observere faktiske karakteristika om folk: Vi kan se, hvor mange børn de har, hvad deres indkomst er, om de sparer op til private pensioner, om de bor i eje- eller lejebolig og så videre, og så videre. Vi kan også se, hvilke uddannelse folk har. Det sidste faktum, at vi kan se folks uddannelse, leder os til at følge en anden strategi: Vi vil se på individer, som vi ved har modtaget undervisning i emner af relation til aktiemarkedet, såsom hvad bestemmer en akties pris, hvad bestemmer renten osv. Og en helt oplagt gruppe er her økonomer. Disse må, qua deres uddannelse og qua det faktum, at de har bestået deres uddannelse og derved bevist, at de ved noget om økonomi, forventes at have viden om økonomi generelt og derved om forhold, der styrer og influerer aktiemarkedet. Data Vi har i Danmark (og resten af Skandinavien) helt unikke detaljerede oplysninger om folks uddannelsesforløb og andre baggrundsvariable (indkomst, antal børn osv.) på grund af CPR-nummersystemet og de dertil knyttede oplysninger. I andre lande haves der langt fra så detaljerede oplysninger, og for så mange individer, som der haves i Danmark. I andre ord: Undersøgelsen, vi har lavet, kunne ikke gennemføres i USA for eksempel, eller i andre ikke-skandinaviske lande, da der ganske simpelt ikke haves data, der er detaljerede nok i ikke-skandinaviske lande. Mere præcist har vi for en tilfældig 10 % stikprøve af Danmarks befolkning diverse oplysninger for årene Data er fremskaffet gennem AKF og Danmarks Statistik i anonymiseret form, og alle variable vedrører ultimo-året. Vi analyserer de fem år i stikprøven under ét. Vi ser på folk, der er over 18 år gamle og født efter Vi har alt i alt observationer for individer. Vi observerer i gennemsnit et individ i 4,6 år (i løbet af årene dør og forsvinder nogle fra stikprøven, mens andre fylder 18 BØRSFOKUS NR APRIL

3 år og medtages i stikprøven). I alt har vi observationer af enkeltindividers beholdninger af aktier og andre aktiver. Vi deler investorerne op i 11 grupper efter emne for højeste gennemførte uddannelse: pædagog/lærer, humaniora/kunst, landbrug/mad/skov/fiskeri, handel/service, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, naturvidenskab/teknisk, politi/hær/transport, gymnasium, folkeskole og økonomi. Vi er således specielt interesseret i at undersøge, om private investorer med en økonomuddannelse har en større sandsynlighed for at holde aktier end investorer med andre uddannelser, når vi samtidigt tager højde for indkomst, formue, alder og andre relevante baggrundskarakteristika. Definitionen af økonomer i vores undersøgelse inkluderer universitetsuddannede økonomer (cand.polit., cand.oecon. cand.merc.), men også økonomer med en relevant mellemlang uddannelse (f.eks. bankuddannede). Resultater For at få en første indikation af, om økonomer holder flere aktier end andre, har vi talt op, hvor stor en del af individerne med en folkeskoleuddannelse, som højeste uddannelse, der holder aktier, hvor stor en del af dem med en gymnasieuddannelse, som højeste uddannelse, der holder aktier, og så videre. Resultatet er vist figur 1. Figur 1. Andel af aktieinvestorer fordelt på uddannelsesgrupper Procent Pædagog/lærer Humaniora/kunst Landbrug/mad/skov/fiskeri Business Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Naturvidenskab/teknisk Politi/hær/transport Gymnasium Grundskole Økonomi BØRSFOKUS NR APRIL

4 Fra figur 1 ses det, at andelen af økonomer, der er aktieejere, er langt større end for andre uddannelsesgrupper, nemlig 42 % sammenlignet med højst 25 % hos de øvrige. Der er således umiddelbart noget, der kunne tyde på, at viden om økonomi har betydning for beslutningen om aktiekøb. Grunden til, at vi dog ikke umiddelbart kan konkludere dette, er, at økonomer også viser sig at have gennemsnitlig højere indkomst end resten af stikprøven (ca kr. mod ca ), der er flere mænd, der er økonomer end i den gennemsnitlige stikprøve (56,6 % mod 51,5 %), og mænd har i andre undersøgelser vist sig at have større tilbøjelighed til at investere på aktiemarkedet, og økonomer bor generelt i dyrere huse end det gennemsnitlige individ i vores stikprøve. Omvendt tæller dog, at økonomer i gennemsnit er yngre (41 år mod 45 år), og flere af dem har børn. Måden, vi teknisk søger at belyse, om investorer med en økonomuddannelse også viser sig at have en højere tilbøjelighed til at holde aktier, når der tages højde for forskellige i baggrunds-karakteristika (alder, indkomst, osv.) er ved at estimere en såkaldt probit model. Dette er en estimationsmetode, hvor den forklarede variabel er en indikatorvariabel, som er 1, hvis investor er aktieejer og 0 ellers (aktiemarkedsindikator). Vi definerer investor til at være aktieejer, hvis værdien af vedkommendes aktier overstiger kroner ved årsskiftet. Det smarte ved probit-metoden er, at den tillader os at udregne, hvor meget en gennemsnitsinvestor med en given uddannelse afviger i aktiedeltagelsesgrad fra en gennemsnitsinvestor med folkeskolens afgangsprøve som højeste uddannelse. Mere præcist finder vi, at for en hypotetisk gennemsnitsinvestor, dvs. en investor, der har en gennemsnitlig indkomst, en gennemsnitlig formue, en gennemsnitlig familie osv., så deltager 18 procentpoint flere investorer med en økonomiuddannelse på aktiemarkedet end gennemsnitsinvestoren med folkeskolens afgangsprøve. Vi ser altså på to hypotetiske gennemsnitsinvestorer: én med folkeskolens afgangsprøve som højeste uddannelse og én med en økonomuddannelse som højeste uddannelse. Og vi finder, at sandsynligheden for at gennemsnitsinvestoren med en økonomuddannelse har købt aktier, er 18 procentpoint højere end gennemsnitsinvestoren med folkeskolens afgangsprøve. Det er her vigtigt at bemærke, at i og med, vi ser på gennemsnitsinvestorer, kan vi således afvise, at flere økonomer ejer aktier, fordi de f.eks. har en højere indkomst i gennemsnit vore resultater sammenligner aktiedeltagelsesgrader for samme indkomst, formue, osv. men for investorer med forskellige uddannelser. Vi betragter disse 18 procentpoint som en meget stor effekt. F.eks. er der ingen anden uddannelse, der har ligeså stor effekt på beslutningen om deltagelse på aktiemarkedet som økonomuddannelsen. Den uddannelsesretning, der har den næststørste effekt på sandsynligheden for at eje aktier, er handel/service, som har en 4 procentpoint højere sandsynlighed for at deltage på aktiemarkedet end gennemsnitsinvestoren med folkeskolens afgangsprøve. Vi konkluderer derfor, at økonomer har en langt større sandsynlighed for at eje aktier end investorer med andre uddannelser, selv når der kontrolleres for andre relevante baggrundsfaktorer. Holder økonomer flere aktier fordi de ved mere om økonomi? Vi kan nu konkludere, at økonomer ejer flere aktier end andre investorer med samme baggrundskarakteristika. Noget andet er, om økonomer ejer flere aktier, fordi de rent faktisk ved mere om aktiemarkedet end andre investorer, eller om økonomer holder flere aktier, fordi de for eksempel ikke er så risikoaverse (ikke er så bange for at foretage BØRSFOKUS NR APRIL

5 risikable investeringer)? Vi har derfor undersøgt, om det virkelig er information, der får flere økonomer til at eje aktier. Vi benytter flere forskellige metoder til at undersøge, om det virkelig er information, der får flere økonomer til at holde aktier. F.eks. undersøger vi, om investorer med en lang økonomiuddannelse (en kandidatgrad i økonomi) har en højere sandsynlighed for at holde aktier end økonomer med en kortere økonomiuddannelse. Vi bekræfter, at dette er tilfældet. Dvs. jo større viden om økonomi, desto større er sandsynligheden for at holde aktier. Man kunne også forestille sig, at økonomer spreder information om økonomi til deres nærmeste. Vi undersøger, om dette er tilfældet ved at se, om investorer, der flytter sammen med en økonom, har en højere tilbøjelighed til at investere i aktier, efter de er flyttet sammen med økonomen (vi kalder dette at flytte sammen med en økonom, at investoren får et eksogent informationschok ). Dette viser sig også at være tilfældet. Endelig benytter vi andre, mere finurlige økonometriske, metoder (en instrumentvariabel-metode og en probit-model med uobserverbare heterogene individuelle effekter) til endnu engang at bekræfte, at der er mere, der tyder på, at det i højere grad er information, der gør, at flere økonomer holder aktier end, at det er andre investorkarakteristika, såsom for eksempel lavere risikoaversion eller større optimisme. Andre resultater Vi har fokuseret specielt på, om viden om økonomi har betydning for deltagelse på aktiemarkedet, og fundet, at dette er tilfældet. Som et sideprodukt af vores undersøgelse får vi dog også information om, hvordan andre baggrundsvariable påvirker private investorers beslutning om aktiekøb. Og det kan være interessant at nævne de vigtigste resultater her. F.eks. viser undersøgelsen, at jo højere indkomst/formue investor har, desto højere er sandsynligheden for, at investor holder aktier. Den vigtigste effekt stammer fra den private investors nettoindkomst. Her finder vi, at hvis gennemsnitsinvestorens indkomst øges med kr., stiger sandsynligheden for, at investoren holder aktier med 13 procentpoint (alt andet lige). Højere værdi af egen bolig medfører også højere sandsynlighed for at holde aktier, ligesom andre finansielle forhold (højere pensionsindbetaling, højere kontantbeholdning osv.). Endelig viser det sig, at hvis man allerede investerer på obligationsmarkedet, så er der også en højere sandsynlighed for, at man investerer på aktiemarkedet. Vi har også kontrolleret og derved undersøgt, hvordan beslutningen om aktiekøb påvirkes af demografiske forhold. F.eks. viser det sig, at jo ældre investoren er, desto større er sandsynligheden for, at investoren holder aktier, investorer med børn har en lavere sandsynlighed for at holde aktier end investorer uden børn, og mænd har en højere tilbøjelighed til at holde aktier end kvinder. Vi samler fortegnene til disse effekter i Tabel 1. BØRSFOKUS NR APRIL

6 Tabel 1. Variabel: Effekt Uddannelse Effekt Alder: + Pædagog/lærer - Gift: + Humaniora/kunst - Mand: + Landbrug/mad/skov/fiskeri + Børn: - Handel/service + Længde af uddannelse: + Samfundsvidenskab (exl. Økonomi) - Finansielle forhold: + Sundhedsvidenskab + Ejerobligationer + Naturvidenskab/teknisk + Politi/hær/transport - Gymnasium, + Økonomi + Konklusion Lad os slutte af med et par perspektiverende ord: Selvom vi alle tre selv er universitetsuddannede økonomer, er det vigtigt for os at slå fast, at vi ikke er specielt interesseret i denne gruppe af personer som så. Det, der gør økonomer interessante her er, at de lige nøjagtigt for vores formål har karakteristika, der gør dem relevante som testpersoner; de har modtaget undervisning i økonomi, og da de har bestået deres eksamener, har de også forstået denne økonomi. Det er ligeledes vigtigt at slå fast, at vi ikke kan sige noget om, i hvor høj grad økonomer er bedre på aktiemarkedet end andre. F.eks. kan vi ikke sige noget om, hvorvidt det har været en god idé for økonomerne i højere grad at holde aktier; vi ved således ikke, om de rent faktisk har klaret sig godt, eller om de har tabt penge på aktiemarkedet. Det kunne dog være yderst interessant at få belyst, i hvor høj grad viden om økonomi influere investors performance på aktiemarkedet. En sådan undersøgelse kræver dog yderligere data, der ikke umiddelbart er tilgængelige. Hvad vi dog kan sige er, at uddannelse om økonomi generelt har en effekt på folks finansielle ageren. En indsigt som ikke er uvæsentlig for samfundsdebatten angående aktiemarkedet som tilvejebringer af risikovillig kapital og diskussioner om mere frit valg i folks pensionsopsparing. BØRSFOKUS NR APRIL

Køber gifte kvinder flere aktier?

Køber gifte kvinder flere aktier? Køber gifte kvinder flere aktier? Baggrund og resumé Finansrådet undersøger i denne analyse, hvordan ændringer i ægteskabsstatus påvirker kvinders og mænds deltagelse på aktiemarkedet og deres risikovillighed.

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE Carsten Paysen T. Rosenskjold Department of Economics and Business, Aarhus University d. 24 marts 19. marts 2015 1 / 16 Min baggrund Student Marselisborg Gymnasium

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gør vi FORMÅL Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved at

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSE 2016 INVESTORPORTRÆT

ANALYSE 2016 INVESTORPORTRÆT 216 INVESTORPORTRÆT INVESTORPORTRÆT 216 Revideret udgave Dette er en revideret udgave af investorportrættet 216. Den oprindelige udgave blev offentliggjort d. 21. april 217. I forhold til den oprindelige

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen

Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn i dagtilbud klarer sig bedre i folkeskolen Børn, der var i enten dagpleje eller vuggestue som -årige, klarer sig bedre ved afgangsprøverne i 9. klasse end børn, der blev passet hjemme, når man tager

Læs mere

Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL

Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL Estimering og anvendelse af modeller ved brug af PROC MODEL Anders Ebert-Petersen Business Advisor Risk Intelligence Agenda 1. Indledning 2. Overordnet information om PROC MODEL 3. Eksempel med anvendelse

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507)

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507) Analyseinstituttet YouGov har i 2017 gennemført en analyse for Finans Danmark. Analysen undersøger 16-25 åriges adfærd i forhold til opsparing, hvor velinformerede de unge er, samt deres holdning til investering

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Vi investerer stadig for lånte penge:

Vi investerer stadig for lånte penge: MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Rune Wagenitz Sørensen, adm. Direktør Oliver West, porteføljemanager Udgivet d. 10 december 2015 Vi investerer stadig for lånte penge: Mange danskere investerer med underskud,

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode

Letsikring af indtægt ved pension Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Du kan sikre, at dine penge kommer dig, eller dine nærmeste til gode Version 4.1 med investering - december 2013 Brug din smartphone Scan koden og se filmen om Letsikring af indtægt ved pension Du får

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson

Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Vi rafler om førtidspensionerne! Oplæg til Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM) i Nyborg, den 10. marts 2016 Steen Bengtsson Det kontrollerede forsøg Forsøg Placebo Måling 2 Sammenligning

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2017 Metodenotat Indhold Sammenfatning... 5 Baggrund... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable...

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed

Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed December 2013 Bachelor eller kandidat? beskæftigelse og ledighed Dette faktaark samler og analyserer data om de universitetsuddannede bachelorer sammenlignet med universiteternes kandidater. Fokus for

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

D a n i c a L i n k u d e n u d b e t a l i n g s g a r a n t i

D a n i c a L i n k u d e n u d b e t a l i n g s g a r a n t i Anbefalingsmatricen Har du valgt Danica Link uden udbetalingsgaranti, kan du se i tabellen, hvilken -portefølje vi anbefaler dig, alt efter din risikovillighed, og det antal år der er til du skal på pension.

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde

MIRANOVA ANALYSE. Bag om de officielle tal: 83 % af danske investeringsforeninger med globale aktier underpræsterer, når man medregner lukkede fonde MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Jon Reitz, assisterende porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 21. maj 2015 Bag om de officielle tal: 83 % af danske

Læs mere

Et portræt af de investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de investorer i de danske investeringsforeninger Analyse januar 2009 Et portræt af de 850.000 investorer i de danske investeringsforeninger InvesteringsForeningsRådet har taget initiativ til at udarbejde denne samlede beskrivelse af de 850.000 danskere,

Læs mere

Få kvinder i fødekæden

Få kvinder i fødekæden Få kvinder i fødekæden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Der er relativ stor forskel på kvinder og mænds sandsynlighed

Læs mere

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende BASISOBLIGATIONER International Dannebrog Privat Dannebrog Pension og Erhverv Fonde Danrente BASISAKTIER Euroland Danmark Tyskland SCANDI Europa USA Verden HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Lokal Valuta

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

INVESTOR- PORTRÆT 2015

INVESTOR- PORTRÆT 2015 INVESTOR- PORTRÆT 215 Analyse marts 216 FORORD Investeringsfonde tilbyder en nem og ukompliceret adgang til at investere på finansielle markeder over hele verden. Det er der næsten 8. danskere, der har

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8.

Er du mand eller kvinde? Mand ,5. Kvinde ,5. I alt ,0. Hvad er din alder? år ,8. Er du mand eller kvinde? Mand 645 50,5 Kvinde 635 49,5 Hvad er din alder? 16-29 år 144 23,8 30-59 år 676 52,4 60 år eller derover 460 23,8 Hvilken region er du bosat i? Hovedstaden inkl. Bornholm 378 28,7

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

! Proxy variable. ! Målefejl. ! Manglende observationer. ! Dataudvælgelse. ! Ekstreme observationer. ! Eksempel: Lønrelation (på US data)

! Proxy variable. ! Målefejl. ! Manglende observationer. ! Dataudvælgelse. ! Ekstreme observationer. ! Eksempel: Lønrelation (på US data) Dagens program Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 10. april 003 Emnet for denne forelæsning er specifikation (Wooldridge kap. 9.-9.4)! Proxy variable! Målefejl! Manglende observationer! Dataudvælgelse!

Læs mere

Kvantitative Metoder 1 - Efterår 2006. Dagens program

Kvantitative Metoder 1 - Efterår 2006. Dagens program Dagens program Afsnit 2.4-2.5 Bayes sætning Uafhængige stokastiske variable - Simultane fordelinger - Marginale fordelinger - Betingede fordelinger Uafhængige hændelser - Indikatorvariable Afledte stokastiske

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving

Aktieindekserede obligationer. Sikker investering i det nordiske opsving Aktieindekserede obligationer Sikker investering i det nordiske opsving Norden et unikt vækstcenter I Danske Bank vurderer vi, at den positive udvikling i Norden vil fortsætte. Derfor tilbyder vi to forskellige

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014

MIRANOVA ANALYSE. Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet. Udgivet 4. juni 2014 MIRANOVA ANALYSE Udgivet 4. juni 2014 Investeringsforeninger med obligationer: Omkostningerne æder afkastet Når omkostningerne æder dit afkast Lige nu tales der meget om de lave renter på obligationer,

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet

Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Praktikpladsmangel øger risiko for at ende i passivitet Mangel på praktikpladser fører til at flere unge står uden job eller uddannelse. Ceveas beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så gode

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere