Udfordringer for social kapital i Danmark

Transkript

1 HA Almen 6. Semester Bachelorafhandling Forfattere: Emil Mikkelsen Gunnar F. Gunnarsson Vejleder: Christian Bjørnskov Udfordringer for social kapital i Danmark Som følge af finanskrise og demografisk udvikling Handelshøjskolen Århus Nationaløkonomisk institut Forår 2010

2 Abstract This paper puts focus on social capital theory and the role it plays in connection with the Danish welfare society. Social capital is receiving increased recognition in terms of explanatory power. The theory can both help explain how welfare societies manage to work, as well as, why the countries with welfare societies are among the richest in the world. In recent years, the welfare society in Denmark is facing increasing challenges, due to both demographic developments, with aging population, as well as problems caused by the recent financial crisis. It therefore seems relevant to further research, how these challenges are accommodated and how they influence social capital in Denmark. In the literature on social capital and the welfare society, there exists ambiguity relating to the causality between social capital and the welfare society. Among this literature, we have chosen to rely most of the analysis on the concept that the welfare state helps to create social capital. This makes it possible to analyze and evaluate the effects caused by the financial crisis and demographic development. Initially it must be concluded that the financial crisis plays a temporary role on social capital. Due to the increasingly positive economic development, trust to the financial and private institutions seems to be recovering, leading to the conclusion that the fall in social capital was limited to a short- time perspective. Finally the demographic development creates more long- term problems in terms of financing the welfare society. The paper discusses how cuts in the welfare benefits can be addressed and how the solutions will influence the future social capital in Denmark. Due to the causality between the welfare state and social capital, the solutions will present challenges for the social capital in Denmark. The problems particularly relate to social networks as well as trust to public institutions. Even though we present a thorough discussion of the influences on the social capital, we are unable to give an unambiguous evaluation of future social capital in Denmark. The development highly depends on how the changes in welfare benefits are implemented as well as how they will influence the bridging networks and civic participation. In conclusion this paper strives to predict the direction of levels in wealth and happiness, due to the challenges faced by the Danish welfare society and social capital. 1/59

3 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Definition Putnams definition Tillid Normer Sociale netværk...8 Brobyggende og afgrænsende social kapital...8 Afgrænsende social kapital...9 Brobyggende social kapital Kritik af Putnam Måling af social kapital Social kapital i Danmark World Values Survey og Socap Civic cooperation Glemte punge Hvordan er social kapital opstået? Fra social kapital til velfærdssamfund Fra velfærdssamfund til social kapital Social kapital i praksis Social kapital og lykke Social kapital og materiel rigdom Delkonklusion på teoretisk afsnit Velfærdssamfundets udfordringer Finanskrisen og Danmark Finanskrisen og virksomhederne Sammenhæng mellem social kapital og det finansielle marked Finanskrisens betydning for social kapital Finanskrisen og dens påvirkning på social kapital i fremtiden Demografiske udvikling og påvirkning på social kapital Faldende arbejdsstyrke Offentlige udgifter Offentlige besparelser Hævning af Pensionsalderen og udfasning af Efterlønnen Effektivisering af Folkeskolen Diskussion af fremtidens velfærd og social kapital Konklusion Litteraturliste /59

4 1. Indledning Begrebet social kapital er i de seneste år vokset inden for den videnskabelig litteratur og nævnes ofte i forbindelse med velfærdssamfundet. Vi er derfor nysgerrige for at finde ud af, i hvilken grad makroøkonomiske udfordringer vil påvirke beholdningen af social kapital i Danmark. I opgaven definers social kapital ud fra tre komponenter som Robert D. Putnam har opstillet; features of social organization, such as trust, norms, and networks that can improve the efficiency of society by facilitating coordinated actions. 1 Hans definition er især anvendelig med henblik på at foretage makroøkonomisk analyse, hvilket gør den relevant i forhold til social kapital i Danmark. Beholdningen af social kapital i Danmark belyses primært gennem World Values Survey. Efter diskussionen om måling og beholdning af social kapital i Danmark, ses på sammenhængen mellem social kapital og velfærdssamfundet. Den beskrives på baggrund af Christian Bjørnskovs og Bo Rothsteins forskning. De to forskere ser forskelligt på kausalretningen, hvor Rothstein antager at velfærdssamfundet er med til at skabe social kapital. Han mener blandt andet at velfærd skaber lige forhold i samfundet og dermed mindsker mistilliden. Bjørnskov hælder omvendt til den modsatte kausalretning. Med et historisk perspektiv argumenterer han blandt andet for, at forskellige faktorer i de nordiske lande, for eksempel vejrforhold, har betydet at folk har været nødt til at samarbejde og dermed skabt tillid. Efter en beskrivelse af kausalitetsretningen bliver social kapitals praktiske betydning for Danmark diskuteret. Det sker med henblik på, at fastslå hvilken betydning finanskrisen og den demografiske udvikling vil have på beholdningen af social kapital i Danmark. Finanskrisens påvirkning analyseres med udgangspunkt i udviklingen for tilliden til de private og offentlige institutioner. Den demografiske udvikling analyseres med udgangspunkt i Velfærdskommissionens rapport fra Den kommer med nogle konkrete forslag til hvordan velfærden skal ændres. De forslag, der er relevante for beholdningen af sociale kapital, diskuteres med henblik på at fastslå i hvilket omfang den sociale kapital påvirkes. Ændringer i velfærden begrænses til at omfatte pension og efterløn samt folkeskolen. 1 Putnam (1993) s /59

5 2. Problemformulering Det er hovedformålet med opgaven at analysere og vurdere hvordan finanskrisen og demografiske ændringer vil påvirke beholdningen af social kapital i Danmark. For at kunne lave analysen af social kapital er det nødvendigt med et teoretisk grundlag, der tager udgangspunkt i følgende fire spørgsmål: 1. Hvordan kan man definere social kapital? 2. Hvordan måles aspekterne af social kapital og er målingen pålidelig? 3. Hvordan er forholdet mellem social kapital og velfærdssamfundet? 4. Hvad betyder social kapital i praksis? Hvilke positive effekter har social kapital for samfundsøkonomien og det enkelte menneske? Analysen i opgaven baseres på følgende fire spørgsmål: 1. Hvilke konsekvenser har finanskrisen haft på makroniveau? 2. Hvordan påvirker de makroøkonomiske ændringer på baggrund af finanskrisen beholdningen af social kapital? 3. Hvilke demografiske udfordringer står Danmark over for i fremtiden? 4. Hvorledes kan de demografiske udfordringer komme til at påvirke beholdningen af social kapital? 4/59

6 3. Afgrænsning Danmark vælges fordi det ønskes at analysere et land med en omfattende velfærd, for at se på forholdet mellem velfærd og den sociale kapital. Analyse og vurdering er begrænset til at omhandle finanskrisen og den demografiske udvikling. I forbindelse med den demografiske udvikling, vil der primært blive set på den voksende andel af ældre og den faldende del af erhvervsaktive. Analysen inddrager ikke problematikken vedrørende indvandrere og deres betydning i forhold til social kapital. Afsnittet om finanskrisen vil ikke komme med en dybere redegørelse for, hvordan krisen opstod, men primært fokusere på de konsekvenser af krisen, som har betydning for beholdningen af social kapital. Det materiale, der anvendes i teoriafsnittet, er udarbejdet efter I analyseafsnittet vil der hovedsagligt blive brugt data som er fra 2000 og frem. Opgaven indeholder ikke egne empiriske studier eller eget udarbejdet statistisk materiale, men der inddrages resultater fra andre empiriske studier. Den bagvedliggende økonometri vil ikke blive behandlet. I stedet ligges der vægt på forståelsen af social kapitals betydning og hvordan de forskellige aspekter af social kapital kan bruges til at analysere Danmarks beholdning af social kapital. 4. Metode Opgaven tager udgangspunkt i et teoretisk perspektiv. Væsentlige elementer af social kapital bliver beskrevet med udgangspunkt i Robert D. Putnams teori om at social kapital består af tre komponenter; tillid, normer og netværk. Af de tre komponenter vil tillid og netværk tillægges størst betydning fordi normer er svære at måle. Putnams teori anvendes fordi den er relevant i forhold til en analyse på makroøkonomisk niveau. Måling af social kapital vil blive diskuteret, primært med udgangspunkt i en artikel udarbejdet af den danske forsker Peter Nannested. Hans artikel er relevant fordi han er skeptisk over for social kapital og dets anvendelighed. Nannested diskuterer andre forskeres resultater og de metoder, som ligger til grund for deres forskning. Analysen tager udgangspunkt i hvordan den fremtidige velfærd udvikler sig og hvordan dette vil påvirke beholdningen af social kapital. 5/59

7 5. Definition Social kapital er et relativt nyt begreb inden for den videnskabelige litteratur. Begrebet er et af de mange nye kapital- begreber, som fx inkluderer human, religiøs og kulturel kapital. Der findes en række forskellige definitioner af begrebet i den videnskabelige litteratur. Derudover dækker social kapital et stort og tværfagligt område, her i blandt sociologi, politologi og økonomi. Begrebets tværfaglighed gør social kapital populær, men medvirker også til at begrebet kan miste klarhed. 2 Social kapital kan findes i forbindelse med studier af organisationer, familier, gruppedannelser og makroøkonomi. De mest populære definitioner af social kapital er udarbejdet af Robert D. Putnam, Pierre Bourdieu og James S. Coleman. Bourdieu har et mikroøkonomisk og mikrosociologisk perspektiv, det vil sige at han har fokus på det enkelte individ og dets omgivelser. Han koncentrerer sig om de profitter, der kommer et individ til gode, på baggrund af dets netværk. 3 Coleman bygger videre på Bourdieus definition, men forsøger i højere grad at forholde social kapital til samfundsøkonomien. Her har han især fokus på at social kapital kan opfattes som en produktionsfaktor, der kan gavne samfundet i høj grad. 4 Putnams definition tager udgangspunkt i et makroøkonomisk perspektiv, hvor han primært bruger kvantitative analyser i hans forskning. Til at besvare opgavens problemstilling findes putnams teori mest anvendt, fordi han har en makroøkonomisk tilgangsvinkel. Efter en beskrivelse af Putnams væsentlige teorier, vil det blive diskuteret hvilke ulemper Putnams teori har. 2 ) Bjørnskov (2007) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s /59

8 5.1 Putnams definition. Ifølge Putnam består social kapital overordnet af disse tre komponenter; 1) tillid 2) normer og 3) Sociale netværk. 5 Summen af de tre komponenter udgør tilsammen beholdningen af social kapital i et samfund Tillid Tillid betyder kort fortalt at man kan stole på nogen eller noget. I forbindelse med social kapital bruges ofte følgende opdeling af tillid: 1) Tillid til nære venner og familie, 2) tillid til fremmede og 3)tillid til de forskellige institutioner i landet. 6 De fleste mennesker stoler på deres nærmeste familie og venner 7. Derfor er det mest relevant at se på tillid til fremmede og til institutionerne. Det er også de former for tillid der ofte behandles af forskere, fordi de kan investeres i og dermed give et positivt pay- off for samfundet på langt sigt. 8 I opgaven vil tillid til familie og venner blive betegnet som konkret tillid, mens tillid til fremmede mennesker benævnes som generel tillid. Hvis der kun findes konkret tillid, kan det betyde at folk trækker sig tilbage fra samfundet. Modsat vil en stor grad af generel tillid betyde at folk deltager i diverse aktiviteter i samfundet og på den måde skabe netværk med folk, som de ikke kendte på forhånd Normer Normer omfatter de uformelle regler i et samfund og specificerer hvilke handlinger, der er rigtige og forkerte. 10 Normer er ikke nedskrevne og adskiller sig derfor fra love. Der er ofte en belønning eller en straf fra omgivelserne, som knytter sig til om man overholder normerne eller ej. 11 Normer viser hvordan folk 5 Putnam (1993) s.167. Desuden beskriver han, hvordan man kan forstå social kapital i Social Capital: Measurement and Consequences. S. 1-2 (2000) 6 ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Bjørnskov (2007) s.6 8 ) Uslaner (1999) s ) Uslaner (1999) s ) Phillip Keefer og Stephen Knack: Social capital, social norms and the new institutional economics. S ) Phillip Keefer og Stephen Knack: Social capital, social norms and the new institutional economics. S. 2. 7/59

9 bør agere over for hinanden, og hvordan det forventes at medborgere handler, i forskellige situationer. Et eksempel kan være i forbindelse med betaling af skat. Når man står over for valget om at betale skat eller ej, sker det blandt andet på baggrund af forventninger til medborgere. Hvis det er normen i samfundet at betale skat, vil det sandsynligvis øge incitamentet til at man selv betaler skat. Hvis man ikke følger normen kan der nemlig opstå sanktioner. Er det til gengæld normen at man skal undgå at betale skat, vil der ikke opstå sanktioner fra omgivelserne. Det kan således være med til at mindske incitamentet til at betale skat. Hvis den sociale norm er at man skal arbejde hårdt og bidrage til samfundet, vil det betyde at kun få mennesker vil udnytte velfærdssamfundets fordele uden selv at yde. 12 Sociale normer, som ikke tillader free- riding, er altså en central del af opbygningen af et velfærdssamfund. Sociale normer er tæt forbundet med tillid. Hvis der fx er høj tillid i et land, vil det alt andet end lige hænge sammen med at der eksisterer nogle sociale normer, der ikke tillader snyd i samfundet Sociale netværk Sociale netværk dækker over hvordan befolkningen er organiseret i fx foreninger og på arbejdspladser, samt hvordan sociale relationer er opbygget. Dannelser af fx foreninger kan være med til at skabe øget tillid, fordi foreningens medlemmer bliver nødt til at stole på hinanden og samarbejde. Putnam har fx brugt medlemsudviklingen i amerikanske foreninger som indikator for, hvordan social kapital har udviklet sig i landet. 13 Brobyggende og afgrænsende social kapital Putnam opdeler effekten af sociale netværk ud fra to kategorier, brobyggende og afgrænsende social kapital. 14 Ifølge Putnam er netværk nyttige både på et individuelt - og samfundsmæssigt niveau. På det individuelle niveau kan et netværk betyde en række fordele i forskellige henseender, blandt andet hjælpe med at finde arbejde og venner, samt med at få løst andre problemer. På det 12 ) Bjørnskov og Begh (2009) s ) Putman Social Capital: Measurement and Consequences s ) Hegedahl et. al (2007) /59

10 samfundsmæssige niveau kan netværk betyde at der bliver mindre arbejdsløshed, mindre kriminalitet og lavere transaktionsomkostninger fordi folk ikke snyder hinanden. Netværk er med til at skabe tillid, hvilket har betydning for hele samfundet. 15 De to netværksbegreber, som Putnam introducerer, anvendes til at forklare forskellen mellem netværk, samt hvordan personer kan indgå i forskellige netværk. I forbindelse med de to netværksformer skelnes der mellem svage og stærke bånd, samt vertikale og horisontale netværk. Den opnåede værdi af de to forskellige bånd er ikke den samme og niveauet af interaktionen inden for netværket afhænger af, hvilken type der er tale om. Afgrænsende social kapital Den første type netværk, som behandles er vertikale netværk. De dækker over den afgrænsende sociale kapital, hvor netværkets medlemmer ikke operer på samme niveau, dvs. der er en hierarkisk opdeling. 16 Netværk af denne type er lukkede og afgrænsede med en klar naturlig barriere, for eksempel slægtskab, venskab, interesse og holdning. 17 Den afgrænsede sociale kapital baseres på følgende punkter: Lukkede, indadvendte netværk Tryghedsnetværk Eksklusion Partikulær tillid Afgrænsende netværk omtales også som stærke bånd, fordi der er lav grad af handlefrihed inden for netværkets rammer. De afgrænsende netværk har bestemte normer, der influerer hvordan man skal handle og hvad man skal mene. Der kan inden for netværket opstå en indadvendthed, der betyder at medlemmerne bliver relativt homogene, fordi der opbygges en stærk loyalitetsfølelse. Eksempler på afgrænsende netværk kan være religiøse eller etniske grupper. De positive effekter, der kan opnås ved netværket, er venskaber, 15 ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s /59

11 støtte og psykologisk hjælp. 18 Det antages desuden at medlemmerne i relativt høj grad er villige til at yde økonomisk hjælp, fordi der eksisterer stærk gensidig tillid. De negative konsekvenser, der kan opstå som følge af de afgrænsende netværk, omfatter indelukkethed og fordomme. De kan også omfatte kriminelle netværk, for eksempel Hells Angels eller Bandidos. 19 Værdien, der opnås af de afgrænsende netværk, anslås som værende lavere end ved de brobyggende. Forklaringen på dette skal findes i skelnen mellem stærke og svage bånd. De stærke bånd betyder en lavere handlefrihed samt homogenitet, hvilket betyder at man ikke får mulighed for at drage af nytte af ressourcer fra personer med forskellig baggrund 20. Brobyggende social kapital De horisontale netværk relaterer sig til den brobyggende sociale kapital. Inden for disse netværk handles der på lige vilkår. Det betyder at folk med forskellig social baggrund har mulighed for at drage nytte af hinandens ressourcer. 21 Følgende citat af Putnam anvendes til at belyse den brobyggende sociale kapital: Et samfund, der er bygget op omkring generaliseret reciprocitet, er mere effektivt end et samfund præget af mistillid af samme årsag som at penge er mere effektive end byttehandel. Tillid smører det sociale liv. 22 Han ligger således vægt på de positive samfundsmæssige effekter, der påstår som følge af de brobyggende netværk. De brobyggende netværk er typisk mere omfangsrige end de afgrænsende netværk, fordi de ikke har samme indelukkede karakter. 23 Disse netværk omtales som svage netværk, fordi relationerne er løsere end det er tilfældet for de afgrænsende. Putnam fremhæver at den potentielle værdi af netværket typisk er større end ved de afgrænsende netværk. Han referer til de afgrænsende netværk som getting by hvorimod de brobyggende benævnes getting ahead. 24 Det argumenteres i denne sammenhæng for at de brobyggende netværk er nyttige for arbejdssøgende, fordi man får gavn af dybden 18 ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s /59

12 og bredden som netværket omfatter. Eksempler på brobyggende netværk kan være løse venskaber eller kollegiale bekendtskaber. Den brobyggende social kapital, der opstår på baggrund af disse netværk, er en form for samfundsmæssigt smøremiddel, som er baseret på følgende nøglepunkter: 25 Åbne og udadvendte netværk På tværs af sociale skel Generaliseret tillid Putnams studier i forbindelse med effekten af de brobyggende og afgrænsende netværk baseres på hans undersøgelse af Syd- og Norditalien, hvor han illustrerer forskelligheden i de to regioner økonomisk set. Han når frem til at de forskellige typer netværk er afgørende for økonomisk formåen i et samfund. 26 Han mener, at netværk både kan være brobyggende og samtidig have en afgrænsende dimension, men at forholdet afhænger af forskellige karakteristika i gruppen. 27 Granovetter er mere skeptisk overfor dette, fordi han mener at stærke bånd aldrig kan fungere som en brobryggende 28. På baggrund af Putnam og Granovetter vurderes det at det især er de brobyggende netværk med de svage bånd, der er vigtigst for den sociale kapital. 5.2 Kritik af Putnam Flere forskere er skeptiske over for Putnams definition af social kapital. Kritikken består blandt andet i at definitionen er uklar, og at der kan opstå forvirring om hvad netværk, normer og sociale netværk indebærer. 29 For at fremhæve en definition, der afviger fra Putnams, er det valgt at inddrage Fransisco Herreros. Han er relevant, fordi hans definition tager udgangspunkt i en rational choice tankegang, i modsætning til Putnam. 30 Han mener således at store dele af værdien af social kapital kan opgøres som et regnestykke. 25 ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Granovetter (1973) 29 ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Herreros (2004) s /59

13 Figur 5.1 Francisco Herreros definition af social kapital. Kilde. Herreros (2004) s. 17 Ifølge Herreros består social kapital af to profitter, information og serviceydelser, der tilfalder ejeren af netværket. 31 Information har to dimensioner, nemlig dem om væsentlige emner og dem om deltagernes præferencer inden for netværket. 32 Information kommer fra de sociale netværk, mens serviceydelser stammer fra tillid. Ifølge denne definition påvirker tillid og sociale netværk de to profitter, men er ikke en del af selve definitionen som hos Putnam. 33 Bjørnskov mener desuden at det primært er den generelle tillid, som har betydning for samfundsøkonomisk vækst. 34 Studier viser at der ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem medlemskaber i formelle grupper og det at skabe gode samfundsøkonomiske resultater. 35 Foruden at Putnams definition er blevet kritiseret, er hans forskningsmetoder og resultater flittigt blevet diskuteret. Putnam har i overvejende grad fokus på de positive sider af en høj beholdning af social kapital. 36 Der har været rettet kritik mod Putmans brug af statisk materiale på, blandt andet i forbindelse med hans kausalsammenslutning om at færre medlemmer i traditionelle organisationer betyder lavere beholdning af social beholdning. Nogle forskere mener ikke nødvendigvis at man kan påvise denne sammenhæng, da der kan opstå social 31 ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Herreros (2004) s ) Herreros (2004) s ) Bjørnskov (2006) 35 ) Keefer og Knack (1997) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s /59

14 kapital i uformelle og midlertidig grupper, som ikke fandtes i samme omfang som førhen. Der er en række negative sider ved bl.a. de afgrænsende og brobyggende netværk, som Putnam bevidst eller ubevidst undlader at tage stilling til. Her kan blandt andet nævnes at de afgrænsende netværk kan medføre større kriminaliteten. Derudover er der kritik rettet mod den afgørende betydning, som Putnam tillægger social kapital for rige samfund. Social kapital bliver brugt som en universalforklaring, hvilket ikke giver plads til andre årsager, der kan have betydning for et lands velstand. 37 Der er altså skepsis over for Putnams teori og hans fremgangsmåde. For at skabe en mere nuanceret analyse, vil opgaven ikke kun inddrage Putnams teori, men inddrage teorier vedrørende kausalitetsretningen mellem velfærdsstat og social kapital. 5.3 Måling af social kapital Der er overordnet 3 metoder til at måle social kapital, enten med eksperimenter, spørgeskemaundersøgelser eller antropologiske/historiske observationer. 38 Et af de mest stillede spørgsmål i forbindelse med kvantitative undersøgelser er: In general, do you think most people can be trusted or can t you be too careful 39 Dette spørgsmål kan umiddelbart virke upræcist, og der kan være problemer med forståelsen af spørgsmålet. Her påpeger forskeren Peter Nannestad, at det er forskelligt hvilke befolkningsgrupper, som mennesker har tillid til i et givent land. Fx giver 83,1 % af respondenterne i en kontrolgruppe af danske respondenter udtryk for, at de generelt stoler på andre mennesker. Af dem, som generelt stoler på andre, er der dog 16,8 % som ikke stoler på indvandrere. 40 Derved er generel tillid ikke ens overfor alle befolkningsgrupper i et land, hvilket kan være med til at give en bias ved brug af spørgsmålet. Som flere forskere påpeger, så vil der altid være nogle bestemte mennesker eller grupper, som folk ikke stoler på ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Nannested (2008) s ) Nannested (2008) s ) Nannested (2008) s ) Uslaner (1999) s /59

15 Nannested påpeger derudover, at mennesker har et moralfællesskab, som varierer fra land til land. 42 Moralfællesskaber betyder kort fortalt en gruppe mennesker som har en fælles opfattelse af interesser og en fælles opfattelse af hvordan livet bør leves (heriblandt forståelse af hvorvidt man skal stole på folk, og hvem man skal stole på). Disse moralfællesskaber er naturligvis ikke ens i alle lande, og derfor kan spørgsmålet om generel tillid være misvisende. Endvidere er det nok ikke alle mennesker man kan stole på med hensyn til alt. 43 Her er det op til den enkelte respondent at fortolke spørgsmålet. Generelt er der nogle forskere, som mener at spørgsmålet er dårligt, mens andre mener at spørgsmålet er meget brugbart. 44 I undersøgelser vedrørende bias, viser det sig at spørgsmålet generelt stemmer godt overens med resultater fra andre forsøg, fx et eksperiment med at efterlade punge på offentlige steder. 45 Endvidere synes folk ikke at spørgsmålet er svært at forstå, og det er de seneste år blevet et typisk spørgsmål i mange internatonale undersøger vedrørende social kapital. 46 Generelt er det svært at måle social kapital med blot en variabel, og derfor bruges ofte mange variabler som tilsammen giver en indikation af social kapital i et land. Dette hænger godt sammen med de 3 komponenter som Putman mener at social kapital består af, fordi han også er af den overbevisning, at man skal se på flere indikatorer for at få belyst social kapital ordentligt. Nogle forskere bruger især historiske data som baggrund for udviklingen af social kapital. Putman er fx optaget af udviklingen i medlemmer i frivillige foreninger, sportsforeninger og politiske partier. I bowling alone vurderer han således beholdningen af social kapital i USA bl.a. på baggrund af disse faktorer. Putnam går altså ind og måler graden af menneskers deltagelse i et samfunds sociale, politiske og kulturelle aktiviteter, både på mikro og makroniveau. 47 Blandt danske forskere har bl.a. Svendsen og Svendsen brugt historisk materiale til at beskrive forskellen i beholdning af social kapital i Polen og Danmark. De laver 42 ) Nannested (2008) s ) Nannested (2008) s ) Uslaner (1999) s ) Bjørnskov og Begh (2009) s ) Nannested (2008)s ) Hegedahl et. Al. ( 2007) s /59

16 altså en komparativ analyse hvor de bruger historisk materiale til at belyse udviklingen. Der er altså blandt forskere forskellig tilgang til at undersøge social kapital. Social kapital har således ikke en firkantet og ensartet måde at blive målt på. 6. Social kapital i Danmark Formålet med dette afsnit er at give et overblik over niveauet af social kapital i Danmark. Det vil ikke blive diskuteret hvorledes social kapital er opstået, da senere afsnit vil fokusere på dette. 6.1 World Values Survey og Socap Den mest populære kvantitative undersøgelse er World Values Survey. Her bliver det vist hvor stor en procentdel af befolkningen som svarer ja til spørgsmålet vedrørende, om man kan stole på de fleste andre mennesker. Altså et mål for generel tillid. Der er lavet tre World Values undersøgelser fra start 1980 erne, tidlig 1990 erne og midt 1990 erne. Derudover er der udarbejdet det såkaldte Socap projekt, der måler den generelle og institutionelle tillid for 21 lande. Den generelle tillid er fundet ved samme spørgsmål som i World Values Survey, mens resultatet for institutioneltillid er fundet for de fire formelle institutionstyper, retsvæsen, politi, statslig administration og regering. Danmark er det eneste land, blandt de nordiske, som er inkluderet i denne her undersøgelse. Det er valgt kun at inddrage de øverste og de nederste placeringer. Tabel 6.1. World Values Survey. Måling af generel tillid. (%) 15/59

17 Kilde: Svendsen og Svendsen (2006). S I alle undersøgelserne har over 50 % af respondenterne svaret ja på spørgsmålet vedrørende generel tillid. Derimod finder man blandt de mindst tillidsfulde lande som Brasilien, Filippinerne og Costa Rica. I ingen af disse lande har over 10 % svaret ja til spørgsmålet. I en af undersøgelserne i Brasilien har kun 2,8 % svaret at de kan stole på fremmede mennesker. Tabel 6.2 World Values Survey. Måling af generel tillid og institutionel tillid.. (%) Kilde: Svendsen og Svendsen (2006). S /59

18 Danmark scorer endnu højere i SoCap undersøgelsen, end ved World Values Survey, nemlig 77,6 % på den generelle tillid. På det institutionelle mål scorer Danmark hele 84 %, hvilket er det højeste blandt de 21 lande. I undersøgelsen er der igen stor forskel på de nederste og øverste placerede. Således scorer den nederst placeret på generel tillid kun 5,8 %, mens Ecuador er det lavest placerede land ved institutioneltillid med 10, 3 %. Alt i alt må det konkluderes at Danmark ligger blandt de bedst placerede med hensyn til social kapital ifølge disse undersøgelser. 6.2 Civic cooperation Forskerne Knack and Keffer har lavet et mål ud fra World Values Survey, som de kalder civic cooparation. 48 Målet bliver lavet på baggrund af fem udsagn fra undersøgelserne, som vedrører om man synes det er acceptabelt at snyde dvs. free- riding. Respondenterne spørges derfor bl.a. om de synes det er i orden at snyde i skat eller at modtage offentlige ydelser, selvom man ikke er berettet til at modtage dem. 49 Respondenterne kan svare på en skala fra 1-10 på hvert spørgsmål. Oprindeligt betød 10 at handlingerne i udsagnene godt kunne blive retfærdighedgjort, men efterfølgende er skalaen blevet vendt om så 10 indikerer at der er bedst civic cooperation, altså at man synes det er helt uacceptabelt at snyde. Det totale maksimum af point er Man skulle formode at sammenhængen mellem generel tillid og civic cooperation er positivt korreleret, således at man ved høj generel tillid ikke synes det var i orden at man snyder samfundet. 51 Nedenstående figur viser sammenhængen mellem generel tillid og civic cooperation. 48 ) Målet er efterfølgende blevet brugt af andre forskere, bl.a. af Ann L. Owen, Julio Videras: Civic cooperation, pro- environment attitudes, and behavioral intentions. (2005) 49 ) Keefer og Knack(2005) s ) Phillip Keefer og Stephen Knack::Does social capital have a payoff? S. 1257( Artikel fra the quarterly journal of economics. (November 1997) 51 ) Phillip Keefer og Stephen Knack::Does social capital have a payoff? S. 1257( Artikel fra the quarterly journal of economics. (November 1997) 17/59

19 Figur 6.1. Civic Coorporation fordelt på lande niveau Kilde: Keefer og Knack (1997) I undersøgelsen fandt man et samlet gennemsnit på 39,2 for landende med en standard afvigelse på 2 for civic cooperation. Dvs. at der ikke er særlig stor variation mellem de forskellige lande, og der er slet ikke så stor spredning som ved spørgsmålet, om man stoler på fremmede mennesker. 52 De nordiske lande ligger med en Civic Cooperation på over 40 point, men lande som Indien og Tyrkiet scorer flest point. Italien har også et relativ højt niveau for civic cooperation, der ligger på niveau med Norge. Dette kan umiddelbart vække undren, da Italien, Indien og Tyrkiet ikke har en særlig høj scorer med hensyn til generel tillid. Derfor synes formodningen om, at en lav generel tillid også betyder en dårlig civic cooperation ikke altid at holde stik. Det kan nok skyldes at mange folk ikke vil indrømme, hvis de har snydt eller lavet free- riding, som Knack og Keefer også selv påpeger Glemte punge Der er også andre måder, hvorpå forskere har forsøgt at måle social kapital på. Fx har man prøvet at glemme punge i større byer, for at se hvor mange punge der 52 ) Phillip Keefer og Stephen Knack:: Does social capital have a payoff? S. 1257( Artikel fra the quarterly journal of economics 53 ) Phillip Keefer og Stephen Knack::Does social capital have a payoff? S. 1257( Artikel fra the quarterly journal of economics 18/59

20 vil blive liggende. 54 I pungene var der 50 dollars, adresse og telefonnummer, så det var muligt at kontakte den rette ejermand. Man afprøvede eksperimentet i 20 forskellige byer i 14 vesteuropæiske lande. Derudover efterlod man også punge i 12 amerikanske byer. I Europa glemte man i hver by 20 punge, mens man i USA glemte 10 punge i hver by. Af resultater kan nævnes at kun 30 % af pungene blev afleveret tilbage i Italien, % i USA, og i Danmark og Norge blev alle pungene afleveret tilbage. 55 Det er altså med til at bekræfte resultaterne fra World Values Survey og fra Socap projektet med at der er høj social kapital i Norden. 7. Hvordan er social kapital opstået? Der er overordnet tre mulige måder at fortolke kausaliteten på mellem velfærdssamfundet og social kapital Social kapital skaber velfærd. 2. Velfærd skaber social kapital. 3. Eller en kombination af de to overnævnte. I den videnskabelige litteratur findes der ikke noget entydigt svar på retningen, hvilket gør en endelig vurdering af kausaliteten svær. 57 Imidlertid kan retningen være af afgørende betydning for opbyggelse og vedligeholdelse af social kapital. Hvis retningen går fra social kapital til velfærdssamfund, så vil Danmark umiddelbart kunne beholde sin store beholdning af social kapital, selvom der sker ændringer i velfærden. Omvendt vil en antagelse af at det er velfærd, der skaber social kapital, gøre det vanskeligt at beholde den nuværende beholdning af social kapital ved offentlige besparelser. For opgavens problemstilling har kausalitetsretningen derfor stor betydning, idet opgaven ønsker at vurdere fremtidsudsigterne for beholdning af social kapital i Danmark. Som fortalere for at retningen går fra social kapital til velfærdssamfund, vil der blive taget 54 ) Keefer og Knack (2005) s ) Keefer og Knack (2005) s ) Bjørnskov og Bergh (2009) s ) Rothstein (2005) s /59

21 udgangspunkt i forskning af Bjørnskov og Bergh. Omvendt vil retningen fra velfærdssamfund til social kapital blive belyst med materiale fra Bo Rothstein. Det er valgt at inddrage disse forskere, fordi deres forskning især har fokus på de nordiske lande. Deres resultater er derfor relevante i forbindelse med analysen af Danmark. Afsnittet vil redegøre separat for de to kausalitetsretninger. Der er i overvejende grad lagt vægt på retningen fra velfærdssamfund til social kapital, fordi den senere analyse vil tage udgangspunkt i denne hypotese. 7.1 Fra social kapital til velfærdssamfund Der har været foreslået mange variabler til at belyse tilliden før velfærdsstaten blev indført, men kun få variabler viser sig at være robuste og stabile. 58 Bjørnskov og Bergh mener imidlertid at det er muligt at finde robuste variable for tillidsmål. De argumenterer for at tilliden er høj i velfærdsstater, ikke på grund af at en universalstat skaber tillid, men fordi en høj tillid blandt befolkningen er med til skabe og vedligeholde velfærdsstater. 59 På baggrund af historisk data for nordiske immigranter i USA, viser det sig at folk fra de nordiske lande havde op til 10 % højere tillid end en gennemsnitlig amerikansk borger. 60 Den tillid, som de nordiske immigranter kom med, stammer ifølge flere forskere og psykologer fra barndommen. Det tillidsniveau, som man har fra barnsben, forbliver på nogenlunde samme niveau gennem hele livet. 61 Forskeren Coleman taler i denne forbindelse om at forældre er normbærere, dvs. at de via deres nærvær til deres børn er med til at overføre human og kulturel kapital. 62 Derudover taler Bjørnskov om at ideologi hovedsagligt overføres fra forældre til børn, og at det samme gør sig gældende for samarbejdsnormer og tillid. 63 Studierne af de nordiske immigranter indikerer altså, at der var en høj grad af tillid til stede allerede før velfærdstaten blev udbygget. Bjørnskov og Bergh peger på en række forskellige ting i de nordiske samfund, som har medvirket til at skabe 58 ) Bjørnskov og Bergh (2009) s ) Bjørnskov og Bergh (2009) s Bjørnskov og Bergh (2009) s. 4 Se også Uslaner (2004) 61 ) Bjørnskov og Bergh (2009) s. 4 Se også Uslaner (2004) 62 ) Svendsen og Svendsen ( 2006) s ) Svendsen og Svendsen ( 2006) s /59

22 tillid. De nævner for eksempel at temperaturen i de nordiske lande er afgørende, fordi det kolde vejr øgede incitamentet til at arbejde sammen med andre mennesker. Det medførte at folk blev nødt til at stole på hinanden, simpelthen for deres fælles bedste og overlevelse. Svendsen og Svendsen har yderligere argumenteret for, hvordan der er blevet skabt tillid i de nordiske lande. Et af deres argumenter omhandler dannelsen af netværk. Fra starten af tallet blev det udbredt at danne andelsbevægelser i Danmark. Disse andelsbevægelser var med til at øge tilliden blandt de mennesker, som var en del af netværket Fra velfærdssamfund til social kapital Bo Rothstein har både argumenteret for at kausaliteten går fra social kapital til velfærdsstat og fra velfærdsstat til social kapital. Han konkluderer at kausaliteten kan gå begge veje og at det er en blanding, som har skabt det høje niveau af social kapital i Norden. 65 Dog peger andre forskere på, at Rothstein primært er fortaler for at kausalitetsretningen går fra velfærdsstat til social kapital. 66 Han sætter desuden spørgsmålstegn ved, om en højere grad af deltagelse i sociale netværk medfører en højere grad af tillid i et samfund. Rothstein nævner, at mange forskere har haft svært ved at bevise denne kausalitet. 67 Han argumenterer faktisk for at der kan være en omvendt kausalitet. Folk, der i forvejen har en høj grad af tillid, har større sandsynlighed for at deltage i sociale netværk, netop fordi de stoler på fremmede. Deltagelsen i disse netværk får dog ikke graden af tillid til at stige yderligere for dem, der allerede har en høj grad af tillid til fremmede. 68 Rothstein mener ligefrem at deltagelsen i netværk kan være med til at mindske graden af tillid i et samfund. Han mener, at mange organisationer kun har til formål at varetage organisations snævre interesser og i mange tilfælde har mistillid til folk, som ikke er medlem af organisationen. Af disse organisationer 64 ) Svendsen og Svendsen ( 2006) s ) Rothstein ( 2008) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Rothstein (2005) s ) Rothstein (2005) s /59

23 nævner han ikke kun ekstreme tilfælde som Hells Angels, men også almindelige religiøse og politiske organisationer. 69 Generelt har Rothstein i sin forskning fokus på hvorledes staten og politikerne påvirker tilliden i et samfund. Han mener, at institutionerne og de politiske beslutninger i et velfærdssamfund i høj grad påvirker niveauet af social kapital. Det sker fordi befolkningen i deres hverdag på en eller anden måde har kontakt med disse institutioner. Denne tilgang kaldes også institutions matter. Han argumenter således for, at den institutionelle kvalitet af velfærdsstaten er hovedårsag til niveauet af social kapital i et samfund. 70 Et begreb, som han og andre sociologer bruger i den sammenhæng, er procedural justice eller producural fairness. Det relaterer sig kort sagt til, om det endelige resultat fra en institution er fair og om det enkelte individ bliver mødt med respekt og værdighed. 71 Hvis folk har positive erfaringer med at institutionerne fungerer på en fair og retfærdig måde, vil det ifølge flere undersøgelse påvirke den generelle tillid til at blive højere. 72 Samtidig mener Rothstein at en stor grad af lighed 73 i de nordiske lande medfører social kapital. Stor ulighed i et land vil skabe en kløft mellem forskellige befolkningsgrupper, og de vil derfor ikke have noget med hinanden at gøre. Han nævner at rige og fattige i Brasilien ser hinanden som fjender og opbygger mistillid til hinanden hver dag. Det sker bl.a. fordi deres børn går i forskellige skoler og fordi de har forskellig adgang til sundhedsvæsenet. Mange af de fattige i Brasilien har ikke en gang råd til alle disse ydelser. 74 I Norden skaber velfærdsstaten en stor grad af lighed og relativt ens muligheder for alle, hvilket er med til at øge fællesskabet og tilliden på tværs af befolkningsgrupper. 75 Rothstein mener, at et for stort antal sociologer og politologer overser betydningen som omfordeling af goder har i forhold til at skabe social kapital ) Rothstein (2005) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Rothstein (2005) s ) Rothstein (2005) s Bl.a. Økonomisk og social lighed 74 ) Rothstein (2008) s ) Rothstein (2008) s ) Rothstein (2008) s ) 22/59

24 Dermed understreger han at velfærdsstaten i høj grad er med til at genere social kapital. Der er altså uenighed om kausalitetsretningen. Det skyldes bl.a. at forskere ikke anvender de samme metoder til at måle social kapital på. Hver enkel forsker ligger vægt på forskellige variable, som de bruger i deres vurdering af social kapital. De fleste forskere er imidlertid enige om at en høj beholdning af social kapital kan have nogle positive effekter for det enkelte individ og for samfundet, hvilket næste afsnit vil behandle. 8. Social kapital i praksis I forbindelse med anvendeligheden af social kapital begrebet vil vi kigge på nogle af de praktiske områder hvor sociale kapital kan have en påvirkning. Som det blev vist i afsnittet vedrørende beholdning af social kapital, så har Danmark en af de højeste beholdninger i verdenen. Det ønskes derfor at analysere om social kapital betyder at et land som Danmark bliver rigere på grund af social kapital. Med rigdom lægges der vægt på immaterielle og materielle værdier. Ved de immaterielle værdier analyseres det om social kapital er med til at skabe lykke i Danmark. Omvendt dækker de materielle over økonomisk rigdom, dvs. om danskerne er økonomisk bedre stillet på grund af den sociale kapital. 8.1 Social kapital og lykke Danmark nævnes i flere medier som værende et af de lykkeligste lande i verden. Det kan komme som en overraskelse for nogle nationer at et af verdens lykkeligste lande har verdens højeste skattetryk. Ikke desto mindre er Danmark det mest fremtrædende land ved en kort søgning på google omkring lykke. 77 Det er interessant at se på om social kapital er en afgørende faktor for lykke. For at analysere dette, anvendes artiklen The happy few: cross country evidence on social capital and life satisfaction af Christian Bjørnskov. Artiklen nævner en 77 På baggrund af artiklen What does Happiness Studies Study af James Griffin(2006) beskrives lykke ikke yderligere. Han mener at lykke primært er en subjektiv størrelse, og det dermed er svært at opstille standarder for hvad præcis er for en størrelse. 23/59

25 række faktorer som er afgørende for tilfredshed med livssituationen. I første omgang behandles en række samfundsøkonomiske faktorer. Arbejdsløshed er en af de væsentligste. Det er især den negative påvirkning der er væsentlig i forbindelse med arbejdsløshed, idet tilfredsheden kun stiger marginalt hvis man er i beskæftigelse og fx får lønforhøjelse. Omvendt vil arbejdsløshed føre til høj utilfredshed. En anden faktor er inflation, hvor stigende priser giver økonomisk uklarhed hvilket bevirker at folk har en tendens til at blive usikre på deres fremtidige livssituation. Økonomisk ligestilling har også en betydning for tilfredsheden. Ved ligestilling er den økonomiske situation blandt befolkningen relativt ensartet. Det betyder at færre er økonomisk trængte, samtidig med at der er en lavere andel af personer der har det økonomisk bedre end en selv, i forhold til lande med stor ulighed. Dernæst har demokrati en positiv effekt, fordi folks tilfreds stiger som følge af politisk indflydelse. Frey og Stutzer 78 kommer desuden frem til at uddannelse påvirker lykke. Jo højere uddannelse, jo lykkeligere bliver man. Samtidig fastslår Coleman at social kapital er med til at øge niveauet for uddannelse, hvorfra man kan drage den konklusion af social kapital kan være med til at øge niveauet af lykke via øget uddannelse. Disse indikatorer peger på at social kapital har en afgørende betydning for niveauet af lykke i et land. Social kapital kan netop være med til at mindske arbejdsløsheden, som forklaret i afsnittet omhandlende brobyggende netværk. Velfærdssamfundet kan samtidig være med til at skabe mindre frygt for arbejdsløshed og mindske den økonomiske ulighed via beskatning og overførselsindkomster. Ud fra vores kausale betragtning hvor social kapital og velfærdssamfundet påvirker hinanden kan vi derfor konkludere social kapital har en afgørende betydning for lykke. Bjørnskov påpeger at der er delte meninger i forbindelse med materiel rigdom og lykke. Vi ønsker ikke at analysere dette forhold yderligere, men bemærker at rigdom ofte fører til mindsket arbejdsløshed samt flere midler til uddannelse, hvormed rigdom må have en indirekte effekt på lykke. I det kommende afsnit analyserer vi i stedet forholdet mellem social kapital og materiel rigdom, for at se på den samfundsøkonomiske betydning som 78 Bjørnskov (2003). 24/59

26 begrebet kan have. Hvis social kapital fører til rigdom vil det således også have en indirekte betydning på niveauet af lykke. 8.2 Social kapital og materiel rigdom Lande med høj social kapital, især de skandinaviske lande, er også nogle af verdens rigeste lande. Sammenhængen mellem social kapital og rigdom ønskes analyseret med henblik på at vise begrebets forklarings evne. En måde, hvorpå social kapital kan føre til rigdom, er ved at styrke evnen til at samarbejde via gruppedannelser. Det fastslås i definitionsafsnittet at social kapital blandt andet er baseret på tillid og normer. Tillid og normer kan medføre at transaktionsomkostninger bliver lavere, fordi risikoen for at blive snydt er lavere. Færre sikkerhedsforanstaltninger der skal bekæmpe snyd er nødvendige, fordi der netop eksisterer en norm der dikterer at man ikke skal snyde andre mennesker. 79 Modsat vil et lavt niveau af tillid betyde, at folk ikke tør stole på hinanden, hvilket betyder folk vil mindske deres transaktioner og aktiviteter med mennesker, som de ikke kender. Korruption er en måde hvorpå tilliden kan mindskes. Tilliden til politikere, bureaukrater og andre embedsmænd kan svækkes hvormed den overordnede tillid til institutionerne forværres. En svækket tillid vil desuden påvirke netværkene i samfundet. De afgrænsende og lukkede netværk kan medvirke til at de brobyggende netværk svækkes, som følge af en forværret evne til at samarbejde med fremmede. Der kan altså ske en polarisering og udbredt mistillid i samfundet. 80 En svækket tillid, dvs. en mindsket social kapital vil derfor påvirke samfundsøkonomien negativt. Omvendt er et højt tillidsniveau, som i de skandinaviske lande, både til gavn for det offentlige hvor flere vil betale skat og for private som undgår økonomisk tab. På makroøkonomisk niveau viser studier at 10 % øget tillid betyder en øget økonomisk vækst på 0,5 %. Omvendt vil et fald i tilliden resultere i et tilsvarende fald i den økonomiske vækst Hegedahl et al. (2007) s Hegedahl et al. (2007) s Svendsen og Svendsen (2006) 25/59

27 Udover at påvirke tillid, kan social kapital ifølge Coleman 82 have en betydning for uddannelsesniveauet og dermed materiel rigdom. 9. Delkonklusion på teoretisk afsnit Putnams definition af social kapital vælges til den senere analyse og diskussion i opgaven. Dette sker på baggrund af den makroøkonomiske forklarings evne, som hans definition indeholder. Social kapital er således omfattet af tre komponenter; tillid, normer og netværk. For at foretage en makroøkonomisk analyse kan de forskellige komponenter således inddrages og diskuteres, med henblik på en videre vurdering og helhedsbetragtning. Social kapital kan både være afgrænsende og brobyggende, hvor begge former kan have gevinst for samfundet og dets borgere. Den brobyggende er med til at skabe relationer mellem mennesker på tværs af fx etnisk oprindelse, arbejde og interesser. Den afgrænsende er med til at skabe tætte netværk, hvor der bl.a. kan opnås loyalitet og tillid, samt tilhørsforhold til fx en gruppe eller familie. Der findes forskellige måder at måle social kapital, blandt de mest anvendte metoder er den kvantitative World Values Survey. Nogle forskere mener at de anvendte metoder til at måle social kapital kan give upålidelige og unøjagtige resultater, altså resultater som har bias. Ser man mere konkret på niveauet af social kapital, har Danmark en af de højeste beholdninger af social kapital. Det ses bl.a. i World Values Surveys og eksperimentet med hensyn til at glemme punge på offentlige steder. Den sidste del af teoriafsnittet indeholdt en diskussion af, hvordan social kapital forholder sig til velfærdssamfundet, på baggrund af to hypoteser. Henholdsvis Bjørnskovs hypotese om at social kapital primært er fundamentet for at skabe en given velfærdsstat, eller Bo Rothsteins hypotese om at en velfærdsstat primært er med til at skabe social kapital. Efter en diskussion af kausalitetsretningen vælges der, at ligges vægt på Rothsteins hypotese om at velfærdssamfundet er med til at skabe social kapital. Dette valg sker, med henblik på at kunne vurdere de velfærdsmæssige udfordringers påvirkning på beholdningen af social kapital. 82 Bjørnskov: (2003) 26/59