Udfordringer for social kapital i Danmark

Transkript

1 HA Almen 6. Semester Bachelorafhandling Forfattere: Emil Mikkelsen Gunnar F. Gunnarsson Vejleder: Christian Bjørnskov Udfordringer for social kapital i Danmark Som følge af finanskrise og demografisk udvikling Handelshøjskolen Århus Nationaløkonomisk institut Forår 2010

2 Abstract This paper puts focus on social capital theory and the role it plays in connection with the Danish welfare society. Social capital is receiving increased recognition in terms of explanatory power. The theory can both help explain how welfare societies manage to work, as well as, why the countries with welfare societies are among the richest in the world. In recent years, the welfare society in Denmark is facing increasing challenges, due to both demographic developments, with aging population, as well as problems caused by the recent financial crisis. It therefore seems relevant to further research, how these challenges are accommodated and how they influence social capital in Denmark. In the literature on social capital and the welfare society, there exists ambiguity relating to the causality between social capital and the welfare society. Among this literature, we have chosen to rely most of the analysis on the concept that the welfare state helps to create social capital. This makes it possible to analyze and evaluate the effects caused by the financial crisis and demographic development. Initially it must be concluded that the financial crisis plays a temporary role on social capital. Due to the increasingly positive economic development, trust to the financial and private institutions seems to be recovering, leading to the conclusion that the fall in social capital was limited to a short- time perspective. Finally the demographic development creates more long- term problems in terms of financing the welfare society. The paper discusses how cuts in the welfare benefits can be addressed and how the solutions will influence the future social capital in Denmark. Due to the causality between the welfare state and social capital, the solutions will present challenges for the social capital in Denmark. The problems particularly relate to social networks as well as trust to public institutions. Even though we present a thorough discussion of the influences on the social capital, we are unable to give an unambiguous evaluation of future social capital in Denmark. The development highly depends on how the changes in welfare benefits are implemented as well as how they will influence the bridging networks and civic participation. In conclusion this paper strives to predict the direction of levels in wealth and happiness, due to the challenges faced by the Danish welfare society and social capital. 1/59

3 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Definition Putnams definition Tillid Normer Sociale netværk...8 Brobyggende og afgrænsende social kapital...8 Afgrænsende social kapital...9 Brobyggende social kapital Kritik af Putnam Måling af social kapital Social kapital i Danmark World Values Survey og Socap Civic cooperation Glemte punge Hvordan er social kapital opstået? Fra social kapital til velfærdssamfund Fra velfærdssamfund til social kapital Social kapital i praksis Social kapital og lykke Social kapital og materiel rigdom Delkonklusion på teoretisk afsnit Velfærdssamfundets udfordringer Finanskrisen og Danmark Finanskrisen og virksomhederne Sammenhæng mellem social kapital og det finansielle marked Finanskrisens betydning for social kapital Finanskrisen og dens påvirkning på social kapital i fremtiden Demografiske udvikling og påvirkning på social kapital Faldende arbejdsstyrke Offentlige udgifter Offentlige besparelser Hævning af Pensionsalderen og udfasning af Efterlønnen Effektivisering af Folkeskolen Diskussion af fremtidens velfærd og social kapital Konklusion Litteraturliste /59

4 1. Indledning Begrebet social kapital er i de seneste år vokset inden for den videnskabelig litteratur og nævnes ofte i forbindelse med velfærdssamfundet. Vi er derfor nysgerrige for at finde ud af, i hvilken grad makroøkonomiske udfordringer vil påvirke beholdningen af social kapital i Danmark. I opgaven definers social kapital ud fra tre komponenter som Robert D. Putnam har opstillet; features of social organization, such as trust, norms, and networks that can improve the efficiency of society by facilitating coordinated actions. 1 Hans definition er især anvendelig med henblik på at foretage makroøkonomisk analyse, hvilket gør den relevant i forhold til social kapital i Danmark. Beholdningen af social kapital i Danmark belyses primært gennem World Values Survey. Efter diskussionen om måling og beholdning af social kapital i Danmark, ses på sammenhængen mellem social kapital og velfærdssamfundet. Den beskrives på baggrund af Christian Bjørnskovs og Bo Rothsteins forskning. De to forskere ser forskelligt på kausalretningen, hvor Rothstein antager at velfærdssamfundet er med til at skabe social kapital. Han mener blandt andet at velfærd skaber lige forhold i samfundet og dermed mindsker mistilliden. Bjørnskov hælder omvendt til den modsatte kausalretning. Med et historisk perspektiv argumenterer han blandt andet for, at forskellige faktorer i de nordiske lande, for eksempel vejrforhold, har betydet at folk har været nødt til at samarbejde og dermed skabt tillid. Efter en beskrivelse af kausalitetsretningen bliver social kapitals praktiske betydning for Danmark diskuteret. Det sker med henblik på, at fastslå hvilken betydning finanskrisen og den demografiske udvikling vil have på beholdningen af social kapital i Danmark. Finanskrisens påvirkning analyseres med udgangspunkt i udviklingen for tilliden til de private og offentlige institutioner. Den demografiske udvikling analyseres med udgangspunkt i Velfærdskommissionens rapport fra Den kommer med nogle konkrete forslag til hvordan velfærden skal ændres. De forslag, der er relevante for beholdningen af sociale kapital, diskuteres med henblik på at fastslå i hvilket omfang den sociale kapital påvirkes. Ændringer i velfærden begrænses til at omfatte pension og efterløn samt folkeskolen. 1 Putnam (1993) s /59

5 2. Problemformulering Det er hovedformålet med opgaven at analysere og vurdere hvordan finanskrisen og demografiske ændringer vil påvirke beholdningen af social kapital i Danmark. For at kunne lave analysen af social kapital er det nødvendigt med et teoretisk grundlag, der tager udgangspunkt i følgende fire spørgsmål: 1. Hvordan kan man definere social kapital? 2. Hvordan måles aspekterne af social kapital og er målingen pålidelig? 3. Hvordan er forholdet mellem social kapital og velfærdssamfundet? 4. Hvad betyder social kapital i praksis? Hvilke positive effekter har social kapital for samfundsøkonomien og det enkelte menneske? Analysen i opgaven baseres på følgende fire spørgsmål: 1. Hvilke konsekvenser har finanskrisen haft på makroniveau? 2. Hvordan påvirker de makroøkonomiske ændringer på baggrund af finanskrisen beholdningen af social kapital? 3. Hvilke demografiske udfordringer står Danmark over for i fremtiden? 4. Hvorledes kan de demografiske udfordringer komme til at påvirke beholdningen af social kapital? 4/59

6 3. Afgrænsning Danmark vælges fordi det ønskes at analysere et land med en omfattende velfærd, for at se på forholdet mellem velfærd og den sociale kapital. Analyse og vurdering er begrænset til at omhandle finanskrisen og den demografiske udvikling. I forbindelse med den demografiske udvikling, vil der primært blive set på den voksende andel af ældre og den faldende del af erhvervsaktive. Analysen inddrager ikke problematikken vedrørende indvandrere og deres betydning i forhold til social kapital. Afsnittet om finanskrisen vil ikke komme med en dybere redegørelse for, hvordan krisen opstod, men primært fokusere på de konsekvenser af krisen, som har betydning for beholdningen af social kapital. Det materiale, der anvendes i teoriafsnittet, er udarbejdet efter I analyseafsnittet vil der hovedsagligt blive brugt data som er fra 2000 og frem. Opgaven indeholder ikke egne empiriske studier eller eget udarbejdet statistisk materiale, men der inddrages resultater fra andre empiriske studier. Den bagvedliggende økonometri vil ikke blive behandlet. I stedet ligges der vægt på forståelsen af social kapitals betydning og hvordan de forskellige aspekter af social kapital kan bruges til at analysere Danmarks beholdning af social kapital. 4. Metode Opgaven tager udgangspunkt i et teoretisk perspektiv. Væsentlige elementer af social kapital bliver beskrevet med udgangspunkt i Robert D. Putnams teori om at social kapital består af tre komponenter; tillid, normer og netværk. Af de tre komponenter vil tillid og netværk tillægges størst betydning fordi normer er svære at måle. Putnams teori anvendes fordi den er relevant i forhold til en analyse på makroøkonomisk niveau. Måling af social kapital vil blive diskuteret, primært med udgangspunkt i en artikel udarbejdet af den danske forsker Peter Nannested. Hans artikel er relevant fordi han er skeptisk over for social kapital og dets anvendelighed. Nannested diskuterer andre forskeres resultater og de metoder, som ligger til grund for deres forskning. Analysen tager udgangspunkt i hvordan den fremtidige velfærd udvikler sig og hvordan dette vil påvirke beholdningen af social kapital. 5/59

7 5. Definition Social kapital er et relativt nyt begreb inden for den videnskabelige litteratur. Begrebet er et af de mange nye kapital- begreber, som fx inkluderer human, religiøs og kulturel kapital. Der findes en række forskellige definitioner af begrebet i den videnskabelige litteratur. Derudover dækker social kapital et stort og tværfagligt område, her i blandt sociologi, politologi og økonomi. Begrebets tværfaglighed gør social kapital populær, men medvirker også til at begrebet kan miste klarhed. 2 Social kapital kan findes i forbindelse med studier af organisationer, familier, gruppedannelser og makroøkonomi. De mest populære definitioner af social kapital er udarbejdet af Robert D. Putnam, Pierre Bourdieu og James S. Coleman. Bourdieu har et mikroøkonomisk og mikrosociologisk perspektiv, det vil sige at han har fokus på det enkelte individ og dets omgivelser. Han koncentrerer sig om de profitter, der kommer et individ til gode, på baggrund af dets netværk. 3 Coleman bygger videre på Bourdieus definition, men forsøger i højere grad at forholde social kapital til samfundsøkonomien. Her har han især fokus på at social kapital kan opfattes som en produktionsfaktor, der kan gavne samfundet i høj grad. 4 Putnams definition tager udgangspunkt i et makroøkonomisk perspektiv, hvor han primært bruger kvantitative analyser i hans forskning. Til at besvare opgavens problemstilling findes putnams teori mest anvendt, fordi han har en makroøkonomisk tilgangsvinkel. Efter en beskrivelse af Putnams væsentlige teorier, vil det blive diskuteret hvilke ulemper Putnams teori har. 2 ) Bjørnskov (2007) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s /59

8 5.1 Putnams definition. Ifølge Putnam består social kapital overordnet af disse tre komponenter; 1) tillid 2) normer og 3) Sociale netværk. 5 Summen af de tre komponenter udgør tilsammen beholdningen af social kapital i et samfund Tillid Tillid betyder kort fortalt at man kan stole på nogen eller noget. I forbindelse med social kapital bruges ofte følgende opdeling af tillid: 1) Tillid til nære venner og familie, 2) tillid til fremmede og 3)tillid til de forskellige institutioner i landet. 6 De fleste mennesker stoler på deres nærmeste familie og venner 7. Derfor er det mest relevant at se på tillid til fremmede og til institutionerne. Det er også de former for tillid der ofte behandles af forskere, fordi de kan investeres i og dermed give et positivt pay- off for samfundet på langt sigt. 8 I opgaven vil tillid til familie og venner blive betegnet som konkret tillid, mens tillid til fremmede mennesker benævnes som generel tillid. Hvis der kun findes konkret tillid, kan det betyde at folk trækker sig tilbage fra samfundet. Modsat vil en stor grad af generel tillid betyde at folk deltager i diverse aktiviteter i samfundet og på den måde skabe netværk med folk, som de ikke kendte på forhånd Normer Normer omfatter de uformelle regler i et samfund og specificerer hvilke handlinger, der er rigtige og forkerte. 10 Normer er ikke nedskrevne og adskiller sig derfor fra love. Der er ofte en belønning eller en straf fra omgivelserne, som knytter sig til om man overholder normerne eller ej. 11 Normer viser hvordan folk 5 Putnam (1993) s.167. Desuden beskriver han, hvordan man kan forstå social kapital i Social Capital: Measurement and Consequences. S. 1-2 (2000) 6 ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Bjørnskov (2007) s.6 8 ) Uslaner (1999) s ) Uslaner (1999) s ) Phillip Keefer og Stephen Knack: Social capital, social norms and the new institutional economics. S ) Phillip Keefer og Stephen Knack: Social capital, social norms and the new institutional economics. S. 2. 7/59

9 bør agere over for hinanden, og hvordan det forventes at medborgere handler, i forskellige situationer. Et eksempel kan være i forbindelse med betaling af skat. Når man står over for valget om at betale skat eller ej, sker det blandt andet på baggrund af forventninger til medborgere. Hvis det er normen i samfundet at betale skat, vil det sandsynligvis øge incitamentet til at man selv betaler skat. Hvis man ikke følger normen kan der nemlig opstå sanktioner. Er det til gengæld normen at man skal undgå at betale skat, vil der ikke opstå sanktioner fra omgivelserne. Det kan således være med til at mindske incitamentet til at betale skat. Hvis den sociale norm er at man skal arbejde hårdt og bidrage til samfundet, vil det betyde at kun få mennesker vil udnytte velfærdssamfundets fordele uden selv at yde. 12 Sociale normer, som ikke tillader free- riding, er altså en central del af opbygningen af et velfærdssamfund. Sociale normer er tæt forbundet med tillid. Hvis der fx er høj tillid i et land, vil det alt andet end lige hænge sammen med at der eksisterer nogle sociale normer, der ikke tillader snyd i samfundet Sociale netværk Sociale netværk dækker over hvordan befolkningen er organiseret i fx foreninger og på arbejdspladser, samt hvordan sociale relationer er opbygget. Dannelser af fx foreninger kan være med til at skabe øget tillid, fordi foreningens medlemmer bliver nødt til at stole på hinanden og samarbejde. Putnam har fx brugt medlemsudviklingen i amerikanske foreninger som indikator for, hvordan social kapital har udviklet sig i landet. 13 Brobyggende og afgrænsende social kapital Putnam opdeler effekten af sociale netværk ud fra to kategorier, brobyggende og afgrænsende social kapital. 14 Ifølge Putnam er netværk nyttige både på et individuelt - og samfundsmæssigt niveau. På det individuelle niveau kan et netværk betyde en række fordele i forskellige henseender, blandt andet hjælpe med at finde arbejde og venner, samt med at få løst andre problemer. På det 12 ) Bjørnskov og Begh (2009) s ) Putman Social Capital: Measurement and Consequences s ) Hegedahl et. al (2007) /59

10 samfundsmæssige niveau kan netværk betyde at der bliver mindre arbejdsløshed, mindre kriminalitet og lavere transaktionsomkostninger fordi folk ikke snyder hinanden. Netværk er med til at skabe tillid, hvilket har betydning for hele samfundet. 15 De to netværksbegreber, som Putnam introducerer, anvendes til at forklare forskellen mellem netværk, samt hvordan personer kan indgå i forskellige netværk. I forbindelse med de to netværksformer skelnes der mellem svage og stærke bånd, samt vertikale og horisontale netværk. Den opnåede værdi af de to forskellige bånd er ikke den samme og niveauet af interaktionen inden for netværket afhænger af, hvilken type der er tale om. Afgrænsende social kapital Den første type netværk, som behandles er vertikale netværk. De dækker over den afgrænsende sociale kapital, hvor netværkets medlemmer ikke operer på samme niveau, dvs. der er en hierarkisk opdeling. 16 Netværk af denne type er lukkede og afgrænsede med en klar naturlig barriere, for eksempel slægtskab, venskab, interesse og holdning. 17 Den afgrænsede sociale kapital baseres på følgende punkter: Lukkede, indadvendte netværk Tryghedsnetværk Eksklusion Partikulær tillid Afgrænsende netværk omtales også som stærke bånd, fordi der er lav grad af handlefrihed inden for netværkets rammer. De afgrænsende netværk har bestemte normer, der influerer hvordan man skal handle og hvad man skal mene. Der kan inden for netværket opstå en indadvendthed, der betyder at medlemmerne bliver relativt homogene, fordi der opbygges en stærk loyalitetsfølelse. Eksempler på afgrænsende netværk kan være religiøse eller etniske grupper. De positive effekter, der kan opnås ved netværket, er venskaber, 15 ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s /59

11 støtte og psykologisk hjælp. 18 Det antages desuden at medlemmerne i relativt høj grad er villige til at yde økonomisk hjælp, fordi der eksisterer stærk gensidig tillid. De negative konsekvenser, der kan opstå som følge af de afgrænsende netværk, omfatter indelukkethed og fordomme. De kan også omfatte kriminelle netværk, for eksempel Hells Angels eller Bandidos. 19 Værdien, der opnås af de afgrænsende netværk, anslås som værende lavere end ved de brobyggende. Forklaringen på dette skal findes i skelnen mellem stærke og svage bånd. De stærke bånd betyder en lavere handlefrihed samt homogenitet, hvilket betyder at man ikke får mulighed for at drage af nytte af ressourcer fra personer med forskellig baggrund 20. Brobyggende social kapital De horisontale netværk relaterer sig til den brobyggende sociale kapital. Inden for disse netværk handles der på lige vilkår. Det betyder at folk med forskellig social baggrund har mulighed for at drage nytte af hinandens ressourcer. 21 Følgende citat af Putnam anvendes til at belyse den brobyggende sociale kapital: Et samfund, der er bygget op omkring generaliseret reciprocitet, er mere effektivt end et samfund præget af mistillid af samme årsag som at penge er mere effektive end byttehandel. Tillid smører det sociale liv. 22 Han ligger således vægt på de positive samfundsmæssige effekter, der påstår som følge af de brobyggende netværk. De brobyggende netværk er typisk mere omfangsrige end de afgrænsende netværk, fordi de ikke har samme indelukkede karakter. 23 Disse netværk omtales som svage netværk, fordi relationerne er løsere end det er tilfældet for de afgrænsende. Putnam fremhæver at den potentielle værdi af netværket typisk er større end ved de afgrænsende netværk. Han referer til de afgrænsende netværk som getting by hvorimod de brobyggende benævnes getting ahead. 24 Det argumenteres i denne sammenhæng for at de brobyggende netværk er nyttige for arbejdssøgende, fordi man får gavn af dybden 18 ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s /59

12 og bredden som netværket omfatter. Eksempler på brobyggende netværk kan være løse venskaber eller kollegiale bekendtskaber. Den brobyggende social kapital, der opstår på baggrund af disse netværk, er en form for samfundsmæssigt smøremiddel, som er baseret på følgende nøglepunkter: 25 Åbne og udadvendte netværk På tværs af sociale skel Generaliseret tillid Putnams studier i forbindelse med effekten af de brobyggende og afgrænsende netværk baseres på hans undersøgelse af Syd- og Norditalien, hvor han illustrerer forskelligheden i de to regioner økonomisk set. Han når frem til at de forskellige typer netværk er afgørende for økonomisk formåen i et samfund. 26 Han mener, at netværk både kan være brobyggende og samtidig have en afgrænsende dimension, men at forholdet afhænger af forskellige karakteristika i gruppen. 27 Granovetter er mere skeptisk overfor dette, fordi han mener at stærke bånd aldrig kan fungere som en brobryggende 28. På baggrund af Putnam og Granovetter vurderes det at det især er de brobyggende netværk med de svage bånd, der er vigtigst for den sociale kapital. 5.2 Kritik af Putnam Flere forskere er skeptiske over for Putnams definition af social kapital. Kritikken består blandt andet i at definitionen er uklar, og at der kan opstå forvirring om hvad netværk, normer og sociale netværk indebærer. 29 For at fremhæve en definition, der afviger fra Putnams, er det valgt at inddrage Fransisco Herreros. Han er relevant, fordi hans definition tager udgangspunkt i en rational choice tankegang, i modsætning til Putnam. 30 Han mener således at store dele af værdien af social kapital kan opgøres som et regnestykke. 25 ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Hegedahl et al. (2007) s ) Granovetter (1973) 29 ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Herreros (2004) s /59

13 Figur 5.1 Francisco Herreros definition af social kapital. Kilde. Herreros (2004) s. 17 Ifølge Herreros består social kapital af to profitter, information og serviceydelser, der tilfalder ejeren af netværket. 31 Information har to dimensioner, nemlig dem om væsentlige emner og dem om deltagernes præferencer inden for netværket. 32 Information kommer fra de sociale netværk, mens serviceydelser stammer fra tillid. Ifølge denne definition påvirker tillid og sociale netværk de to profitter, men er ikke en del af selve definitionen som hos Putnam. 33 Bjørnskov mener desuden at det primært er den generelle tillid, som har betydning for samfundsøkonomisk vækst. 34 Studier viser at der ikke er en veldokumenteret sammenhæng mellem medlemskaber i formelle grupper og det at skabe gode samfundsøkonomiske resultater. 35 Foruden at Putnams definition er blevet kritiseret, er hans forskningsmetoder og resultater flittigt blevet diskuteret. Putnam har i overvejende grad fokus på de positive sider af en høj beholdning af social kapital. 36 Der har været rettet kritik mod Putmans brug af statisk materiale på, blandt andet i forbindelse med hans kausalsammenslutning om at færre medlemmer i traditionelle organisationer betyder lavere beholdning af social beholdning. Nogle forskere mener ikke nødvendigvis at man kan påvise denne sammenhæng, da der kan opstå social 31 ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Herreros (2004) s ) Herreros (2004) s ) Bjørnskov (2006) 35 ) Keefer og Knack (1997) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s /59

14 kapital i uformelle og midlertidig grupper, som ikke fandtes i samme omfang som førhen. Der er en række negative sider ved bl.a. de afgrænsende og brobyggende netværk, som Putnam bevidst eller ubevidst undlader at tage stilling til. Her kan blandt andet nævnes at de afgrænsende netværk kan medføre større kriminaliteten. Derudover er der kritik rettet mod den afgørende betydning, som Putnam tillægger social kapital for rige samfund. Social kapital bliver brugt som en universalforklaring, hvilket ikke giver plads til andre årsager, der kan have betydning for et lands velstand. 37 Der er altså skepsis over for Putnams teori og hans fremgangsmåde. For at skabe en mere nuanceret analyse, vil opgaven ikke kun inddrage Putnams teori, men inddrage teorier vedrørende kausalitetsretningen mellem velfærdsstat og social kapital. 5.3 Måling af social kapital Der er overordnet 3 metoder til at måle social kapital, enten med eksperimenter, spørgeskemaundersøgelser eller antropologiske/historiske observationer. 38 Et af de mest stillede spørgsmål i forbindelse med kvantitative undersøgelser er: In general, do you think most people can be trusted or can t you be too careful 39 Dette spørgsmål kan umiddelbart virke upræcist, og der kan være problemer med forståelsen af spørgsmålet. Her påpeger forskeren Peter Nannestad, at det er forskelligt hvilke befolkningsgrupper, som mennesker har tillid til i et givent land. Fx giver 83,1 % af respondenterne i en kontrolgruppe af danske respondenter udtryk for, at de generelt stoler på andre mennesker. Af dem, som generelt stoler på andre, er der dog 16,8 % som ikke stoler på indvandrere. 40 Derved er generel tillid ikke ens overfor alle befolkningsgrupper i et land, hvilket kan være med til at give en bias ved brug af spørgsmålet. Som flere forskere påpeger, så vil der altid være nogle bestemte mennesker eller grupper, som folk ikke stoler på ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Nannested (2008) s ) Nannested (2008) s ) Nannested (2008) s ) Uslaner (1999) s /59

15 Nannested påpeger derudover, at mennesker har et moralfællesskab, som varierer fra land til land. 42 Moralfællesskaber betyder kort fortalt en gruppe mennesker som har en fælles opfattelse af interesser og en fælles opfattelse af hvordan livet bør leves (heriblandt forståelse af hvorvidt man skal stole på folk, og hvem man skal stole på). Disse moralfællesskaber er naturligvis ikke ens i alle lande, og derfor kan spørgsmålet om generel tillid være misvisende. Endvidere er det nok ikke alle mennesker man kan stole på med hensyn til alt. 43 Her er det op til den enkelte respondent at fortolke spørgsmålet. Generelt er der nogle forskere, som mener at spørgsmålet er dårligt, mens andre mener at spørgsmålet er meget brugbart. 44 I undersøgelser vedrørende bias, viser det sig at spørgsmålet generelt stemmer godt overens med resultater fra andre forsøg, fx et eksperiment med at efterlade punge på offentlige steder. 45 Endvidere synes folk ikke at spørgsmålet er svært at forstå, og det er de seneste år blevet et typisk spørgsmål i mange internatonale undersøger vedrørende social kapital. 46 Generelt er det svært at måle social kapital med blot en variabel, og derfor bruges ofte mange variabler som tilsammen giver en indikation af social kapital i et land. Dette hænger godt sammen med de 3 komponenter som Putman mener at social kapital består af, fordi han også er af den overbevisning, at man skal se på flere indikatorer for at få belyst social kapital ordentligt. Nogle forskere bruger især historiske data som baggrund for udviklingen af social kapital. Putman er fx optaget af udviklingen i medlemmer i frivillige foreninger, sportsforeninger og politiske partier. I bowling alone vurderer han således beholdningen af social kapital i USA bl.a. på baggrund af disse faktorer. Putnam går altså ind og måler graden af menneskers deltagelse i et samfunds sociale, politiske og kulturelle aktiviteter, både på mikro og makroniveau. 47 Blandt danske forskere har bl.a. Svendsen og Svendsen brugt historisk materiale til at beskrive forskellen i beholdning af social kapital i Polen og Danmark. De laver 42 ) Nannested (2008) s ) Nannested (2008) s ) Uslaner (1999) s ) Bjørnskov og Begh (2009) s ) Nannested (2008)s ) Hegedahl et. Al. ( 2007) s /59

16 altså en komparativ analyse hvor de bruger historisk materiale til at belyse udviklingen. Der er altså blandt forskere forskellig tilgang til at undersøge social kapital. Social kapital har således ikke en firkantet og ensartet måde at blive målt på. 6. Social kapital i Danmark Formålet med dette afsnit er at give et overblik over niveauet af social kapital i Danmark. Det vil ikke blive diskuteret hvorledes social kapital er opstået, da senere afsnit vil fokusere på dette. 6.1 World Values Survey og Socap Den mest populære kvantitative undersøgelse er World Values Survey. Her bliver det vist hvor stor en procentdel af befolkningen som svarer ja til spørgsmålet vedrørende, om man kan stole på de fleste andre mennesker. Altså et mål for generel tillid. Der er lavet tre World Values undersøgelser fra start 1980 erne, tidlig 1990 erne og midt 1990 erne. Derudover er der udarbejdet det såkaldte Socap projekt, der måler den generelle og institutionelle tillid for 21 lande. Den generelle tillid er fundet ved samme spørgsmål som i World Values Survey, mens resultatet for institutioneltillid er fundet for de fire formelle institutionstyper, retsvæsen, politi, statslig administration og regering. Danmark er det eneste land, blandt de nordiske, som er inkluderet i denne her undersøgelse. Det er valgt kun at inddrage de øverste og de nederste placeringer. Tabel 6.1. World Values Survey. Måling af generel tillid. (%) 15/59

17 Kilde: Svendsen og Svendsen (2006). S I alle undersøgelserne har over 50 % af respondenterne svaret ja på spørgsmålet vedrørende generel tillid. Derimod finder man blandt de mindst tillidsfulde lande som Brasilien, Filippinerne og Costa Rica. I ingen af disse lande har over 10 % svaret ja til spørgsmålet. I en af undersøgelserne i Brasilien har kun 2,8 % svaret at de kan stole på fremmede mennesker. Tabel 6.2 World Values Survey. Måling af generel tillid og institutionel tillid.. (%) Kilde: Svendsen og Svendsen (2006). S /59

18 Danmark scorer endnu højere i SoCap undersøgelsen, end ved World Values Survey, nemlig 77,6 % på den generelle tillid. På det institutionelle mål scorer Danmark hele 84 %, hvilket er det højeste blandt de 21 lande. I undersøgelsen er der igen stor forskel på de nederste og øverste placerede. Således scorer den nederst placeret på generel tillid kun 5,8 %, mens Ecuador er det lavest placerede land ved institutioneltillid med 10, 3 %. Alt i alt må det konkluderes at Danmark ligger blandt de bedst placerede med hensyn til social kapital ifølge disse undersøgelser. 6.2 Civic cooperation Forskerne Knack and Keffer har lavet et mål ud fra World Values Survey, som de kalder civic cooparation. 48 Målet bliver lavet på baggrund af fem udsagn fra undersøgelserne, som vedrører om man synes det er acceptabelt at snyde dvs. free- riding. Respondenterne spørges derfor bl.a. om de synes det er i orden at snyde i skat eller at modtage offentlige ydelser, selvom man ikke er berettet til at modtage dem. 49 Respondenterne kan svare på en skala fra 1-10 på hvert spørgsmål. Oprindeligt betød 10 at handlingerne i udsagnene godt kunne blive retfærdighedgjort, men efterfølgende er skalaen blevet vendt om så 10 indikerer at der er bedst civic cooperation, altså at man synes det er helt uacceptabelt at snyde. Det totale maksimum af point er Man skulle formode at sammenhængen mellem generel tillid og civic cooperation er positivt korreleret, således at man ved høj generel tillid ikke synes det var i orden at man snyder samfundet. 51 Nedenstående figur viser sammenhængen mellem generel tillid og civic cooperation. 48 ) Målet er efterfølgende blevet brugt af andre forskere, bl.a. af Ann L. Owen, Julio Videras: Civic cooperation, pro- environment attitudes, and behavioral intentions. (2005) 49 ) Keefer og Knack(2005) s ) Phillip Keefer og Stephen Knack::Does social capital have a payoff? S. 1257( Artikel fra the quarterly journal of economics. (November 1997) 51 ) Phillip Keefer og Stephen Knack::Does social capital have a payoff? S. 1257( Artikel fra the quarterly journal of economics. (November 1997) 17/59

19 Figur 6.1. Civic Coorporation fordelt på lande niveau Kilde: Keefer og Knack (1997) I undersøgelsen fandt man et samlet gennemsnit på 39,2 for landende med en standard afvigelse på 2 for civic cooperation. Dvs. at der ikke er særlig stor variation mellem de forskellige lande, og der er slet ikke så stor spredning som ved spørgsmålet, om man stoler på fremmede mennesker. 52 De nordiske lande ligger med en Civic Cooperation på over 40 point, men lande som Indien og Tyrkiet scorer flest point. Italien har også et relativ højt niveau for civic cooperation, der ligger på niveau med Norge. Dette kan umiddelbart vække undren, da Italien, Indien og Tyrkiet ikke har en særlig høj scorer med hensyn til generel tillid. Derfor synes formodningen om, at en lav generel tillid også betyder en dårlig civic cooperation ikke altid at holde stik. Det kan nok skyldes at mange folk ikke vil indrømme, hvis de har snydt eller lavet free- riding, som Knack og Keefer også selv påpeger Glemte punge Der er også andre måder, hvorpå forskere har forsøgt at måle social kapital på. Fx har man prøvet at glemme punge i større byer, for at se hvor mange punge der 52 ) Phillip Keefer og Stephen Knack:: Does social capital have a payoff? S. 1257( Artikel fra the quarterly journal of economics 53 ) Phillip Keefer og Stephen Knack::Does social capital have a payoff? S. 1257( Artikel fra the quarterly journal of economics 18/59

20 vil blive liggende. 54 I pungene var der 50 dollars, adresse og telefonnummer, så det var muligt at kontakte den rette ejermand. Man afprøvede eksperimentet i 20 forskellige byer i 14 vesteuropæiske lande. Derudover efterlod man også punge i 12 amerikanske byer. I Europa glemte man i hver by 20 punge, mens man i USA glemte 10 punge i hver by. Af resultater kan nævnes at kun 30 % af pungene blev afleveret tilbage i Italien, % i USA, og i Danmark og Norge blev alle pungene afleveret tilbage. 55 Det er altså med til at bekræfte resultaterne fra World Values Survey og fra Socap projektet med at der er høj social kapital i Norden. 7. Hvordan er social kapital opstået? Der er overordnet tre mulige måder at fortolke kausaliteten på mellem velfærdssamfundet og social kapital Social kapital skaber velfærd. 2. Velfærd skaber social kapital. 3. Eller en kombination af de to overnævnte. I den videnskabelige litteratur findes der ikke noget entydigt svar på retningen, hvilket gør en endelig vurdering af kausaliteten svær. 57 Imidlertid kan retningen være af afgørende betydning for opbyggelse og vedligeholdelse af social kapital. Hvis retningen går fra social kapital til velfærdssamfund, så vil Danmark umiddelbart kunne beholde sin store beholdning af social kapital, selvom der sker ændringer i velfærden. Omvendt vil en antagelse af at det er velfærd, der skaber social kapital, gøre det vanskeligt at beholde den nuværende beholdning af social kapital ved offentlige besparelser. For opgavens problemstilling har kausalitetsretningen derfor stor betydning, idet opgaven ønsker at vurdere fremtidsudsigterne for beholdning af social kapital i Danmark. Som fortalere for at retningen går fra social kapital til velfærdssamfund, vil der blive taget 54 ) Keefer og Knack (2005) s ) Keefer og Knack (2005) s ) Bjørnskov og Bergh (2009) s ) Rothstein (2005) s /59

21 udgangspunkt i forskning af Bjørnskov og Bergh. Omvendt vil retningen fra velfærdssamfund til social kapital blive belyst med materiale fra Bo Rothstein. Det er valgt at inddrage disse forskere, fordi deres forskning især har fokus på de nordiske lande. Deres resultater er derfor relevante i forbindelse med analysen af Danmark. Afsnittet vil redegøre separat for de to kausalitetsretninger. Der er i overvejende grad lagt vægt på retningen fra velfærdssamfund til social kapital, fordi den senere analyse vil tage udgangspunkt i denne hypotese. 7.1 Fra social kapital til velfærdssamfund Der har været foreslået mange variabler til at belyse tilliden før velfærdsstaten blev indført, men kun få variabler viser sig at være robuste og stabile. 58 Bjørnskov og Bergh mener imidlertid at det er muligt at finde robuste variable for tillidsmål. De argumenterer for at tilliden er høj i velfærdsstater, ikke på grund af at en universalstat skaber tillid, men fordi en høj tillid blandt befolkningen er med til skabe og vedligeholde velfærdsstater. 59 På baggrund af historisk data for nordiske immigranter i USA, viser det sig at folk fra de nordiske lande havde op til 10 % højere tillid end en gennemsnitlig amerikansk borger. 60 Den tillid, som de nordiske immigranter kom med, stammer ifølge flere forskere og psykologer fra barndommen. Det tillidsniveau, som man har fra barnsben, forbliver på nogenlunde samme niveau gennem hele livet. 61 Forskeren Coleman taler i denne forbindelse om at forældre er normbærere, dvs. at de via deres nærvær til deres børn er med til at overføre human og kulturel kapital. 62 Derudover taler Bjørnskov om at ideologi hovedsagligt overføres fra forældre til børn, og at det samme gør sig gældende for samarbejdsnormer og tillid. 63 Studierne af de nordiske immigranter indikerer altså, at der var en høj grad af tillid til stede allerede før velfærdstaten blev udbygget. Bjørnskov og Bergh peger på en række forskellige ting i de nordiske samfund, som har medvirket til at skabe 58 ) Bjørnskov og Bergh (2009) s ) Bjørnskov og Bergh (2009) s Bjørnskov og Bergh (2009) s. 4 Se også Uslaner (2004) 61 ) Bjørnskov og Bergh (2009) s. 4 Se også Uslaner (2004) 62 ) Svendsen og Svendsen ( 2006) s ) Svendsen og Svendsen ( 2006) s /59

22 tillid. De nævner for eksempel at temperaturen i de nordiske lande er afgørende, fordi det kolde vejr øgede incitamentet til at arbejde sammen med andre mennesker. Det medførte at folk blev nødt til at stole på hinanden, simpelthen for deres fælles bedste og overlevelse. Svendsen og Svendsen har yderligere argumenteret for, hvordan der er blevet skabt tillid i de nordiske lande. Et af deres argumenter omhandler dannelsen af netværk. Fra starten af tallet blev det udbredt at danne andelsbevægelser i Danmark. Disse andelsbevægelser var med til at øge tilliden blandt de mennesker, som var en del af netværket Fra velfærdssamfund til social kapital Bo Rothstein har både argumenteret for at kausaliteten går fra social kapital til velfærdsstat og fra velfærdsstat til social kapital. Han konkluderer at kausaliteten kan gå begge veje og at det er en blanding, som har skabt det høje niveau af social kapital i Norden. 65 Dog peger andre forskere på, at Rothstein primært er fortaler for at kausalitetsretningen går fra velfærdsstat til social kapital. 66 Han sætter desuden spørgsmålstegn ved, om en højere grad af deltagelse i sociale netværk medfører en højere grad af tillid i et samfund. Rothstein nævner, at mange forskere har haft svært ved at bevise denne kausalitet. 67 Han argumenterer faktisk for at der kan være en omvendt kausalitet. Folk, der i forvejen har en høj grad af tillid, har større sandsynlighed for at deltage i sociale netværk, netop fordi de stoler på fremmede. Deltagelsen i disse netværk får dog ikke graden af tillid til at stige yderligere for dem, der allerede har en høj grad af tillid til fremmede. 68 Rothstein mener ligefrem at deltagelsen i netværk kan være med til at mindske graden af tillid i et samfund. Han mener, at mange organisationer kun har til formål at varetage organisations snævre interesser og i mange tilfælde har mistillid til folk, som ikke er medlem af organisationen. Af disse organisationer 64 ) Svendsen og Svendsen ( 2006) s ) Rothstein ( 2008) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Rothstein (2005) s ) Rothstein (2005) s /59

23 nævner han ikke kun ekstreme tilfælde som Hells Angels, men også almindelige religiøse og politiske organisationer. 69 Generelt har Rothstein i sin forskning fokus på hvorledes staten og politikerne påvirker tilliden i et samfund. Han mener, at institutionerne og de politiske beslutninger i et velfærdssamfund i høj grad påvirker niveauet af social kapital. Det sker fordi befolkningen i deres hverdag på en eller anden måde har kontakt med disse institutioner. Denne tilgang kaldes også institutions matter. Han argumenter således for, at den institutionelle kvalitet af velfærdsstaten er hovedårsag til niveauet af social kapital i et samfund. 70 Et begreb, som han og andre sociologer bruger i den sammenhæng, er procedural justice eller producural fairness. Det relaterer sig kort sagt til, om det endelige resultat fra en institution er fair og om det enkelte individ bliver mødt med respekt og værdighed. 71 Hvis folk har positive erfaringer med at institutionerne fungerer på en fair og retfærdig måde, vil det ifølge flere undersøgelse påvirke den generelle tillid til at blive højere. 72 Samtidig mener Rothstein at en stor grad af lighed 73 i de nordiske lande medfører social kapital. Stor ulighed i et land vil skabe en kløft mellem forskellige befolkningsgrupper, og de vil derfor ikke have noget med hinanden at gøre. Han nævner at rige og fattige i Brasilien ser hinanden som fjender og opbygger mistillid til hinanden hver dag. Det sker bl.a. fordi deres børn går i forskellige skoler og fordi de har forskellig adgang til sundhedsvæsenet. Mange af de fattige i Brasilien har ikke en gang råd til alle disse ydelser. 74 I Norden skaber velfærdsstaten en stor grad af lighed og relativt ens muligheder for alle, hvilket er med til at øge fællesskabet og tilliden på tværs af befolkningsgrupper. 75 Rothstein mener, at et for stort antal sociologer og politologer overser betydningen som omfordeling af goder har i forhold til at skabe social kapital ) Rothstein (2005) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s ) Rothstein (2005) s ) Rothstein (2005) s Bl.a. Økonomisk og social lighed 74 ) Rothstein (2008) s ) Rothstein (2008) s ) Rothstein (2008) s ) 22/59

24 Dermed understreger han at velfærdsstaten i høj grad er med til at genere social kapital. Der er altså uenighed om kausalitetsretningen. Det skyldes bl.a. at forskere ikke anvender de samme metoder til at måle social kapital på. Hver enkel forsker ligger vægt på forskellige variable, som de bruger i deres vurdering af social kapital. De fleste forskere er imidlertid enige om at en høj beholdning af social kapital kan have nogle positive effekter for det enkelte individ og for samfundet, hvilket næste afsnit vil behandle. 8. Social kapital i praksis I forbindelse med anvendeligheden af social kapital begrebet vil vi kigge på nogle af de praktiske områder hvor sociale kapital kan have en påvirkning. Som det blev vist i afsnittet vedrørende beholdning af social kapital, så har Danmark en af de højeste beholdninger i verdenen. Det ønskes derfor at analysere om social kapital betyder at et land som Danmark bliver rigere på grund af social kapital. Med rigdom lægges der vægt på immaterielle og materielle værdier. Ved de immaterielle værdier analyseres det om social kapital er med til at skabe lykke i Danmark. Omvendt dækker de materielle over økonomisk rigdom, dvs. om danskerne er økonomisk bedre stillet på grund af den sociale kapital. 8.1 Social kapital og lykke Danmark nævnes i flere medier som værende et af de lykkeligste lande i verden. Det kan komme som en overraskelse for nogle nationer at et af verdens lykkeligste lande har verdens højeste skattetryk. Ikke desto mindre er Danmark det mest fremtrædende land ved en kort søgning på google omkring lykke. 77 Det er interessant at se på om social kapital er en afgørende faktor for lykke. For at analysere dette, anvendes artiklen The happy few: cross country evidence on social capital and life satisfaction af Christian Bjørnskov. Artiklen nævner en 77 På baggrund af artiklen What does Happiness Studies Study af James Griffin(2006) beskrives lykke ikke yderligere. Han mener at lykke primært er en subjektiv størrelse, og det dermed er svært at opstille standarder for hvad præcis er for en størrelse. 23/59

25 række faktorer som er afgørende for tilfredshed med livssituationen. I første omgang behandles en række samfundsøkonomiske faktorer. Arbejdsløshed er en af de væsentligste. Det er især den negative påvirkning der er væsentlig i forbindelse med arbejdsløshed, idet tilfredsheden kun stiger marginalt hvis man er i beskæftigelse og fx får lønforhøjelse. Omvendt vil arbejdsløshed føre til høj utilfredshed. En anden faktor er inflation, hvor stigende priser giver økonomisk uklarhed hvilket bevirker at folk har en tendens til at blive usikre på deres fremtidige livssituation. Økonomisk ligestilling har også en betydning for tilfredsheden. Ved ligestilling er den økonomiske situation blandt befolkningen relativt ensartet. Det betyder at færre er økonomisk trængte, samtidig med at der er en lavere andel af personer der har det økonomisk bedre end en selv, i forhold til lande med stor ulighed. Dernæst har demokrati en positiv effekt, fordi folks tilfreds stiger som følge af politisk indflydelse. Frey og Stutzer 78 kommer desuden frem til at uddannelse påvirker lykke. Jo højere uddannelse, jo lykkeligere bliver man. Samtidig fastslår Coleman at social kapital er med til at øge niveauet for uddannelse, hvorfra man kan drage den konklusion af social kapital kan være med til at øge niveauet af lykke via øget uddannelse. Disse indikatorer peger på at social kapital har en afgørende betydning for niveauet af lykke i et land. Social kapital kan netop være med til at mindske arbejdsløsheden, som forklaret i afsnittet omhandlende brobyggende netværk. Velfærdssamfundet kan samtidig være med til at skabe mindre frygt for arbejdsløshed og mindske den økonomiske ulighed via beskatning og overførselsindkomster. Ud fra vores kausale betragtning hvor social kapital og velfærdssamfundet påvirker hinanden kan vi derfor konkludere social kapital har en afgørende betydning for lykke. Bjørnskov påpeger at der er delte meninger i forbindelse med materiel rigdom og lykke. Vi ønsker ikke at analysere dette forhold yderligere, men bemærker at rigdom ofte fører til mindsket arbejdsløshed samt flere midler til uddannelse, hvormed rigdom må have en indirekte effekt på lykke. I det kommende afsnit analyserer vi i stedet forholdet mellem social kapital og materiel rigdom, for at se på den samfundsøkonomiske betydning som 78 Bjørnskov (2003). 24/59

26 begrebet kan have. Hvis social kapital fører til rigdom vil det således også have en indirekte betydning på niveauet af lykke. 8.2 Social kapital og materiel rigdom Lande med høj social kapital, især de skandinaviske lande, er også nogle af verdens rigeste lande. Sammenhængen mellem social kapital og rigdom ønskes analyseret med henblik på at vise begrebets forklarings evne. En måde, hvorpå social kapital kan føre til rigdom, er ved at styrke evnen til at samarbejde via gruppedannelser. Det fastslås i definitionsafsnittet at social kapital blandt andet er baseret på tillid og normer. Tillid og normer kan medføre at transaktionsomkostninger bliver lavere, fordi risikoen for at blive snydt er lavere. Færre sikkerhedsforanstaltninger der skal bekæmpe snyd er nødvendige, fordi der netop eksisterer en norm der dikterer at man ikke skal snyde andre mennesker. 79 Modsat vil et lavt niveau af tillid betyde, at folk ikke tør stole på hinanden, hvilket betyder folk vil mindske deres transaktioner og aktiviteter med mennesker, som de ikke kender. Korruption er en måde hvorpå tilliden kan mindskes. Tilliden til politikere, bureaukrater og andre embedsmænd kan svækkes hvormed den overordnede tillid til institutionerne forværres. En svækket tillid vil desuden påvirke netværkene i samfundet. De afgrænsende og lukkede netværk kan medvirke til at de brobyggende netværk svækkes, som følge af en forværret evne til at samarbejde med fremmede. Der kan altså ske en polarisering og udbredt mistillid i samfundet. 80 En svækket tillid, dvs. en mindsket social kapital vil derfor påvirke samfundsøkonomien negativt. Omvendt er et højt tillidsniveau, som i de skandinaviske lande, både til gavn for det offentlige hvor flere vil betale skat og for private som undgår økonomisk tab. På makroøkonomisk niveau viser studier at 10 % øget tillid betyder en øget økonomisk vækst på 0,5 %. Omvendt vil et fald i tilliden resultere i et tilsvarende fald i den økonomiske vækst Hegedahl et al. (2007) s Hegedahl et al. (2007) s Svendsen og Svendsen (2006) 25/59

27 Udover at påvirke tillid, kan social kapital ifølge Coleman 82 have en betydning for uddannelsesniveauet og dermed materiel rigdom. 9. Delkonklusion på teoretisk afsnit Putnams definition af social kapital vælges til den senere analyse og diskussion i opgaven. Dette sker på baggrund af den makroøkonomiske forklarings evne, som hans definition indeholder. Social kapital er således omfattet af tre komponenter; tillid, normer og netværk. For at foretage en makroøkonomisk analyse kan de forskellige komponenter således inddrages og diskuteres, med henblik på en videre vurdering og helhedsbetragtning. Social kapital kan både være afgrænsende og brobyggende, hvor begge former kan have gevinst for samfundet og dets borgere. Den brobyggende er med til at skabe relationer mellem mennesker på tværs af fx etnisk oprindelse, arbejde og interesser. Den afgrænsende er med til at skabe tætte netværk, hvor der bl.a. kan opnås loyalitet og tillid, samt tilhørsforhold til fx en gruppe eller familie. Der findes forskellige måder at måle social kapital, blandt de mest anvendte metoder er den kvantitative World Values Survey. Nogle forskere mener at de anvendte metoder til at måle social kapital kan give upålidelige og unøjagtige resultater, altså resultater som har bias. Ser man mere konkret på niveauet af social kapital, har Danmark en af de højeste beholdninger af social kapital. Det ses bl.a. i World Values Surveys og eksperimentet med hensyn til at glemme punge på offentlige steder. Den sidste del af teoriafsnittet indeholdt en diskussion af, hvordan social kapital forholder sig til velfærdssamfundet, på baggrund af to hypoteser. Henholdsvis Bjørnskovs hypotese om at social kapital primært er fundamentet for at skabe en given velfærdsstat, eller Bo Rothsteins hypotese om at en velfærdsstat primært er med til at skabe social kapital. Efter en diskussion af kausalitetsretningen vælges der, at ligges vægt på Rothsteins hypotese om at velfærdssamfundet er med til at skabe social kapital. Dette valg sker, med henblik på at kunne vurdere de velfærdsmæssige udfordringers påvirkning på beholdningen af social kapital. 82 Bjørnskov: (2003) 26/59

28 I afsnittet om social kapital i praksis nævnes tillid, som positiv i forhold til at begrænse snyd af det offentlige og private. Derfor kan derop opnås højere indtægter, både for det offentlige såvel som private. Generelt spiller social kapital en vigtig rolle i forhold til samfundsøkonomien, hvor en vækst på 10 % i tilliden betyder en stigning i den økonomiske vækst på 0,5 %. Udover økonomiske fordele, bidrager social kapital også til øget lykke. Derfor kan social kapital være med til at forklare, hvorfor Danmark er blandt de lykkeligste lande i verden. 10. Velfærdssamfundets udfordringer Som det konkluderes i afsnittet omhandlende kausalitetsretning, kan velfærdssamfundet være med til at påvirke beholdningen af social kapital. Derfor er det interessant at se på, hvilken udvikling det danske velfærdssamfund er i gang med at gennemgå. Det sker med henblik på at vurdere udviklingen i social kapital i Danmark. De ændringer, som der primært vil blive lagt vægt på, er følgerne af finanskrisen for det offentlige og private, samt konsekvenserne af de demografiske udfordringer, som Danmark står over for. Finanskrisen har allerede ramt Danmark, og man kunne umiddelbart efter krisen mærke effekterne. Den demografiske udvikling er derimod et problem, der gradvist er voksende og som først vil kunne mærkes længere ude i fremtiden. Derfor kan man sige at finanskrisen skaber nogle mere kortsigtede problemer, hvorimod den demografiske udvikling vil skabe nogle problemer på mellemlangt eller lang sigt. Den første del af analysen vil fokusere på, hvordan finanskrisen har påvirket beholdningen af social kapital i Danmark, altså de mere kortsigtede udfordringer Danmark står over for. Derefter vil analysen koncentrere sig om de mere langsigtede problemer, som den demografiske udvikling medfører, hvilket vil munde ud i en vurdering udviklingen for social kapital i Danmark Finanskrisen og Danmark I det følgende afsnit vil den overordnede finansielle situation i Danmark efter finanskrisen kort blive analyseret. Det er primært de makroøkonomiske forhold 27/59

29 der vil blive analyseret, samt udviklingen i de offentlige finanser. Det sker med henblik på at redegøre for de finansieringsproblemer, som velfærdssamfundet står over for. Selve diskussionen af de økonomiske problemer hos det offentlige bliver imidlertid først diskuteret i forhold til social kapital under afsnittet om demografisk udvikling. Det sker på baggrund af en antagelse om, at den finansielle krise fremskynder de økonomiske problemer, som der allerede er ved at opstå som følge af den demografiske udvikling. Selve analysen af finanskrisens påvirkning på social kapital vil derfor i stedet forholde sig til, hvordan finanskrisen har påvirket tilliden til de offentlige og private institutioner. Som nævnt følger der indledningsvis en kort redegørelse for de økonomiske problemer, som velfærdssamfundet møder på grund af finanskrisen. Udviklingen i nettofordringserhvervelse kan her være med til at give et overblik over, hvordan finanskrisen har påvirket det offentliges økonomiske situation. Figur 10.1 Nettokassesaldo og statsgæld i mia., Kilde: Finansministeriets budgetoversigt 2010 s. 50. Den voksende statsgæld som illustreres i figur X.2 viser at staten allerede siden 2009 begynder at opbygge gæld, hvilket betyder, at der bliver færre penge til velfærd og offentlige overførsler. Den voksende gæld skyldes primært faldende indtægter, samt øgede udgifter. Ifølge finansministeriets budgetrapport fra slutningen af 2009, er det især udgifter til overførselsindkomster, som følge af flere ledige, samt efteruddannelse og renovation Finansministeriet (2009) s /59

30 Figur Sæsonkorrigeret fuldtidsledighed i personer. Jan til jan Kilde: Danmarks statistik. Arbejdsmarked, ledighed registret baseret 84. Ledigheden er stærkt voksende både inden for det det offentlige og det private. Inddrages mere konkrete tal for ledigheden inden for den private sektor er den på 5,7 % i januar 2010, mens den inden for den offentlige sektor er på kun 1,7 %. 85 Ifølge finansministeriet ventes den samlede ledighed at stige fra personer i 2009 til i Den drastiske stigning i ledigheden tilskrives især den mindskede aktivitet, som finanskrisen medførte De økonomiske problemer, som finanskrisen skaber, er med til at fremskynde de problemer velfærdssamfundet møder, som følge af den demografiske udvikling, der behandles senere i opgaven. Det forudses at det offentliges indtægtsgrundlag at være faldende frem imod 2040, især på grund af den nationaløkonomiske situation med flere ledige. Det forværrer situationen, hvor færre beskæftigede skal være med til at finansiere velfærden til en aldrende befolkning. Den umiddelbare løsning er selvfølgelig at ændre på udgiftssiden eller ved indtægtssiden. En diskussion af disse følger senere i afsnittet om demografisk udvikling. Analysen af finanskrisen vil derfor nu vende fokus mod påvirkningen på de offentlige og private institutioner HK (2010). 86 Finansministeriet (2010) s /59

31 Finanskrisen og virksomhederne Forskning foretaget af Tage Søndergård viser at social kapital, herunder retfærdighed og god, klar ledelse styrker bundlinen ved at sænke fraværet og øge produktiviteten. Ifølge ham producerer virksomheder med høj social kapital % mere end virksomheder, der har lav social kapital. 87 Derudover har virksomheder med høj social kapital høj trivsel blandt de ansatte og høj produktivitet og kvalitet. 88 Som nævnt har finanskrisen betydet at virksomhederne har afskediget medarbejdere. Hvis man inddrager den sociale kontrakt mellem fyrede og virksomhederne i denne forbindelse, så vil der sker et brud på den sociale kontrakt for de ansatte. I gennem deres tid på arbejdspladsen har de fået opbygget et gensidigt loyalitetsbånd, som pludselig forsvinder i forbindelse med fyringen. Med andre ord sker der et tillidsbrud for de ansatte og deres tillid bliver svækket med følge. I denne forbindelse kan man inddrage hvor vigtigt arbejde er for danskere. Arbejde er nemlig centralt i danskernes liv og en vigtig del af at være lykkelig. 89 Det er især mænd, der vægter arbejde i forhold til lykke. 90 Pengene har i denne henseende kun en lille betydning, og i stedet er det især de sociale relationer, som er vigtige i forbindelse med arbejde. Det er nemlig på arbejdspladsen at danskernes har deres sociale relationer uden for familien, bl.a. med kolleger og stamkunder. 91 De fyrede bliver pludseligt sat ud af diverse netværk i virksomhederne, både de faglige og de mere socialt relaterede netværk. Foruden at det kan påvirke det enkelte individs lykke, så kan det bl.a. gøre en forskel med hensyn til den brobyggende og den afgrænsende sociale kapital. Den brobyggende sociale kapital kan skabe netværk mellem de ansatte i en virksomhed på tværs af kultur, sprog og anden etnisk oprindelse. En fyring vil andet end lige påvirke den brobyggende sociale kapital, da de tidligere ansatte ikke har mulighed for at interagere med andre mennesker i samme omfang som tidligere. Den afgrænsende sociale kapital er mere baseret på de nære venskaber, som de ansatte bygger op med hinanden på arbejdspladsen. Når en medarbejder bliver fyret forsvinder hans venskaber med tidligere kolleger ikke nødvendigvis, 87 )Børsen (2008) ) Ledelsesinddrag.dk (2010). 89 ) Bjørnskov (2009) video 90 ) Bjørnskov (2009) video 91 ) Bjørnskov (2009) video. 30/59

32 men man har ikke længere arbejdspladsen som holdepunkt og mødested. Med udgangspunkt i overstående sker der altså en ændring af de komponenter, som indgår i Putnams definition af social kapital. Og alt andet end lige vil fyringer i erhvervslivet betyde mindsket social kapital for samfundet, netop fordi arbejdspladsen er centrum for at vedligeholde og opbygge sociale relationer for den enkelte dansker Sammenhæng mellem social kapital og det finansielle marked Som et led i vores undersøgelse af finanskrisens påvirkning på den sociale kapital vil vi i dette afsnit analysere, hvordan krisen har påvirket tilliden til aktiemarkedet. Eftersom der ikke findes eksisterende analyser foretaget udelukkende med fokus på Danmark, anvendes materiale der har et mere generelt og globalt fokus. Tillid til de private institutioner er relevant fordi flere undersøgelser viser at tillid har stor indflydelse på virksomheders økonomiske aktivitet. 92 Vigtigheden af tillid i forhold til det private marked kan blive beskrevet således: Without trust, cooperation breaks down, financing breaks down and investment stops. 93 Analysen tager udgangspunkt i tillid, fordi det antages at tillid er en af de mest centrale faktorer i forbindelse med social kapital. Finanskrisen påvirkede i høj grad kapitalmarkederne, hvilket gør det interessant at analysere hvordan den sociale kapital forholder sig til dette. Artiklen Trusting the Stock Market 94 belyser hvordan tillid til aktiemarkedet udvikler sig. Udgangspunktet for artiklen er ideen om at individer med lav tillid køber færre aktier end personer med en højere tillid. Beslutningen om hvorvidt der skal investeres i aktier eller ej er således ikke kun et spørgsmål om risiko, men også tilliden til kapitalmarkederne. 95 Tillid defineres i artiklen som; The subjective probability individuals attribute to the possibility of being cheated. This subjective probability is partly based on objective characteristics of the financial system (the quality of investor protection, its enforcement, etc.) that determine the likelihood of frauds such as Enron and Parmalat. Med andre ord, 92 ) Sapienza og Zingales (2009) s ) Sapienza og Zingalesl(2009) s ) Guiso, Sapienza og Luigi Zingales (2008) 95 ) Guiso, Sapienza og Luigi Zingales (2008) s /59

33 er tillid baseret på en subjektiv vurdering af risikoen for at blive snydt. Snyd er derfor den centrale parameter i forbindelse med tillid. Derudover er der nogle personlige faktorer der spiller ind, blandt andet uddannelse, erfaring og personlighed. 96 Viden spiller således en afgørende rolle i forbindelse med indflydelsen på tilliden, hvilket betyder at større viden i forbindelse med kapitalmarkedet mindsker indflydelse. 97 Man kan derfor sige at tillid til kapitalmarkedet især er afgørende for investeringsbeslutninger hos den private investor og ikke den professionelle investor. Vi antager derfor, at der hvor der er høj tillid til aktiemarkedet, vil der være en høj andel af private investorer. På baggrund af denne sammenhæng konkluderer vi at der i lande med høj social kapital, vil være en højere andel af privatpersoner, der ejer aktier, end i lande med en lavere social kapital. For at bekræfte denne konklusion ser vi på om der er en sammenhæng mellem antallet andelen af privat personer der ejer aktier og den sociale kapital. Figur 10.3: Tillid til aktiemarkedet og deltagelse i rige lande. Kilde: Luigi Guiso og Sapienza (2008) s Figuren illustrerer den klare sammenhæng mellem tillid og deltagelse på aktiemarkedet. Især de skandinaviske lande har en høj tillid til kapitalmarkedet, 96 ) Guiso, Sapienza og Luigi Zingales (2008) s ) Guiso, Sapienza og Luigi Zingales (2008) s /59

34 hvilket afspejler sig i markedsdeltagelsen. Inddrages samtidig resultaterne fra de øverste placerede fra World Values Survey kan sammenhængen uddybes. Tabel World Values Surveys. Måling af generel tillid. (%) Kilde: Svendsen og Svendsen (2006). S Målinger af social kapital bekræfter altså konklusionen om at lande med høj beholdning social kapital har tillid til kapitalmarkedet, hvormed det endeligt kan konkluderes at den sociale kapital påvirker private personers investeringsvillighed. Ifølge artiklen Trusting the Stock Market 98 betyder skandaler at tilliden til aktiemarkedet svækkes. Forfatterne omtaler blandt andet Enron skandalen som en episode, der påvirkede tilliden til aktiemarkedet. 99 Danmark ligger i top fire i forbindelse med deltagelse på aktiemarkedet, hvilket bekræfter mængden af social kapital i Danmark og betydningen for investeringsvillighed Finanskrisens betydning for social kapital Efter at have analyseret sammenhængen mellem social kapital og det finansielle marked ser vi nu på hvordan den sociale kapital er blevet påvirket igennem krisen. Der er få forskere, som har undersøgt denne sammenhæng. Noget af det mest interessante materiale, der kæder finanskrisen sammen med social kapital, er lavet af Sapienza og Zingales. De har lavet et indeks, som de kalder Financial Trust Index. Indekset bliver opdateret hvert kvartal, og viser bl.a. tilliden til banker og aktiemarkedet på baggrund af vurderinger fra den amerikanske befolkning. Indekset er baseret på spørgsmål, der relaterer sig til den enkelte respondent tillid til henholdsvis aktiemarkedet, aktieanalytikere, større virksomheder, regeringen, 98 ) T Guiso, Sapienza og Luigi Zingales (2008) s ) T Guiso, Sapienza og Luigi Zingales (2008). S. 1 33/59

35 banker, den nationale bank og andre mennesker. Det højeste en respondent kan svare er fem, hvilket betyder fuldkommen tillid til det givne spørgsmål. Omvendt vil en score på et betyde at der ikke er nogen tillid. Figur 10.4: Tillid til de forskellige private institutioner. Kilde: Tilliden til de private institutioner har udviklet positivt siden starten af finanskrisen nu hvor de finansielle markeder begynder at opleve en positiv udvikling. Tilliden til aktiemarkedet er mindst i december 2008, hvorimod tilliden til aktieanalytikere er mindst i marts Det er interessant at tilliden til andre mennesker er væsentlige højere end tilliden til de private institutioner. Det vidner om at der enten er mistillid til de private institutioner som helhed eller mistillid til de stereotyper af mennesker, som arbejder der. 100 Totalt set har der været et lille fald i tilliden fra december 2008 til marts 2009, hvilket nok skyldes at effekterne af krisen ikke var overstået på daværende tidspunkt. Der er desværre ikke lavet et indeks før krisen indtrådte, hvilket gør en vurdering af den direkte effekt på tilliden vanskelig. Dog forklarer Sapienza og Luigi at finanskrisen betød et klart fald i tilliden til de private institutioner. Udover effekterne som følge af selve krisen, forklarer de at regeringens interventioner i USA inden for det private har været med til at forstærke mistilliden ) Sapienza og Zingales.(2009). S ) Trang A trust crisis. Interview med Paula Sapienza.Kellog school of management. 27. januar /59

36 Sapienza og Zingales har undersøgt hvad amerikanere anser som værende hovedårsag til krisen. Ved at undersøge dette, kan der opnås bedre indblik i hvorfor tilliden til de private institutioner og virksomhederne er faldet. Figur Baggrund for finanskrise samt tillid til aktiemarkedet Kilde: Sapienza og Zingales (2009) S % af de adspurgte mener at hovedårsagen til krisen var grådighed blandt ledere og direktion, samt dårlig selskabsledelse. Når den amerikanske befolkning er af den overbevisning, at det primært var virksomhederne og de private institutioner der stod bag krisen, virker det logisk at tilliden også falder til dem. Uden at komme med en udførlig redegørelse af selve finanskrisens forløb, så har der fra flere mediers side været fokus på de områder, personer og banker, som var skyld i krisen. Blandt synderne omtales især sub- prime lånene 102, der senere hen har vist sig at være meget risikofyldte, samt bankernes ukritiske og uetiske handlinger. Finanskrisen har bragt flere sager frem i lyset, hvor personer har snydt, blandt andet Bernard L. Madoff, samt seneste beskyldninger mod Goldman Sachs 103. Alt det har kunnet påvirke den enkelte amerikaner og kan forklare, hvorfor mange amerikanere er af den overbevisning at det var dårlig ledelse og grådighed fra virksomhedernes side, der var skyld i krisen. 102 ) NPinvestor:(2007) 103 ) The New York Times (2009) 35/59

37 Den anvendte forskning lavet af Sapienza og Zingales belyser forholdene i USA og det er derfor svært direkte at overføre resultaterne til Danmark. Der eksisterer kun begrænsede tilsvarende videnskabelige analyser foretaget med Danmark i fokus. Professor Per H. Hansen, der er ekspert i den finansielle sektor, mener at finanskrisen har svækket den folkelige tillid til bankerne. Han mener at bankerne har været grådige og har handlet på kanten af det etisk forsvarlige. 104 Samtidig er der for meget frygt i markedet om hvilke banker som er sunde og hvilke som ikke er. Det har bl.a. fået flere danskere til at søge om hjælp vedrørende deres økonomi hos rådgivningsfirmaer, der oplever en stor stigning i antallet af kunder. 105 Der er også undersøgelser, som peger i den anden retning. I en måling lavet af Rambøll Management for Jyllands- Posten viser det sig at 90,5 % af danskerne stadig havde tillid til bankernes råd om investering og opsparing i slutningen af At danskerne ifølge denne undersøgelse har stor mistillid til deres bankrådgivere kan skyldes at der generelt er et højt niveau af social kapital i Danmark, og at der derfor skal en del til for at svække tilliden til virksomhederne og institutionerne. Det er dog vigtig at understrege at undersøgelsen er lavet i oktober 2008, og der kan være tale om en tidsmæssig forskydning af krisens effekter i forhold til i USA. I en undersøgelse fra 2009 viser det sig at tilliden til banksektoren er på et højere niveau end tilliden til fx politikere. Tabel 10.2 Tillid til institutioner i Danmark. Målt i 2000 og i Kilde: Mandag Morgen. Tilliden til over- Danmark smuldrer. (2009) 104 ) Ritzau/Kjær. Folkelig bank- tillid svinder. Tv2 Finans. 23. december. 105 ) Penge og privatøkonomi: Vi har mistet tillid til banken. 24. februar ) Line Flensborg: Tilliden til danske banker er intakt. Tv2 Finans. 14. oktober angiver højest tillid, 0 angiver ingen tillid 36/59

38 Bankerne har et relativt højt niveau i forhold til de andre institutioner i undersøgelsen. Derudover kan det nævnes at 73 % af de adspurgte i undersøgelsen mener at man i høj eller meget høj grad kan stole på at bankerne overholder deres aftaler. 108 Så ud fra tilliden til banksektoren, ser de private institutioner i Danmark ikke ud til at have klaret sig dårligt, og tilliden er ikke faldet i samme omfang som i USA. Professor i statskundskab på Århus Universitet, Jørgen Goul Andersen, mener at det er utroligt at tilliden til banksektoren stadig er så intakt, fordi bankerne primært er dem der har fået skylden for krisen af den danske befolkning, samt at der har været meget negativ omtale af dem i pressen. 109 Som undersøgelsen viser, har finanskrisen nok i højere grad påvirket tilliden til det offentlige. Andersen mener at faldet i tilliden til det offentlige skyldes at økonomiske nedture gør at tilliden til de folkevalgte falder. Omvendt vil tilliden stige igen når krisen er ovre. 110 Faldet i den offentlige tillid kan samtidig betyde at der sker et fald i tilliden til fremmede mennesker. Forskningsresultater viser nemlig at der kan være en sammenhæng mellem tillid samfundets institutioner og tilliden til fremmede mennesker. Det er dog kun tilfældet hvis tilliden til de offentlige institutioner er langvarig lav, fordi den økonomiske krise trækker i langdrag. På baggrund af afsnittet om beholdningen af social kapital i Danmark, er der ingen tegn på at den institutionelle tillid i Danmark har været langvarig lav. Samtidig har krisen ikke skabt en langvarig økonomisk afmatning, da den ind til videre har været kort varig. Det kan altså ikke konkluderes at finanskrisen har påvirket den generelle tillid på sigt. Selvom tilliden generelt ser ud til at være faldet på baggrund af finanskrisen, så skaber krisen ifølge flere forskere nogle fordele for det offentlige. Finanskrisen har nemlig skabt nogle muligheder for at ledelsen i offentlige institutioner kan lave omstruktureringer og effektivisere driften. 111 Derudover har krisen ramt den private sektor hårdest, hvilket kan gøre at den offentlige sektor bliver mere attraktiv for nye medarbejdere og den kan måske tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra den private 108 ) Mandag Morgen. Tilliden til over- Danmark smuldrer. 14. december ) Mandag Morgen. Tilliden til over- Danmark smuldrer. 14. december ) Mandag Morgen. Tilliden til over- Danmark smuldrer. 14. december )Debatoplæg af ugebrevet Mandag Morgen. finanskrisen- giver- ledelsen- flere- kort- pa- handen.html 37/59

39 sektor. Dette kan være med til at højne niveauet af social kapital inden for den offentlige sektor. 112 Desuden skaber krisen mulighed for efteruddannelse og videreuddannelse af nuværende medarbejdere, hvilket også kan være med til at øge kvaliteten på længere sigt. Hvis man skal følge den argumentation, så har finanskrisen ikke kun været negativ for den offentlige sektor med hensyn til social kapital Finanskrisen og dens påvirkning på social kapital i fremtiden. Ifølge makroøkonomisk teori er kriser midlertidige og økonomien vil på sigt stabilisere sig. Det er derfor interessant at se om finanskrisen har påvirket den sociale kapital varigt, eller om der blot er tale om en midlertidig nedgang i tilliden. En retvisende indikator for hvordan tilliden til de private institutioner og virksomhederne har udviklet sig efter krisen, er det finansielle tillidsindeks for alle de målte perioder. Figur 10.6: Tillid til finansielle institutioner i USA, december 2008 og Kilde: I alle områder ses der en stigning i tilliden, bortset fra tilliden til bankerne, der er faldet en smule. Sapienza begrunder bankernes udvikling med at de ikke er 112 ) Debatoplæg af ugebrevet Mandag Morgen. finanskrisen- giver- ledelsen- flere- kort- pa- handen.html 38/59

40 kommet sig over den dårlige presseomtale som de fik i begyndelse af Den voksende tillid til de forskellige indikatorer peger derfor i retning af at tilliden stabiliserer sig i takt med at den økonomiske situation forbedres og at der ikke længere kommer samme mængde negativ omtale. Hvis det samme gør sig gældende i Danmark, er det et positivt tegn for social kapital i Danmark, fordi den stigende tillid til de private institutioner er med til at genskabe den sociale kapital. Som det blev nævnt tidligere, mener Jørgen Goul Andersen, at tilliden til det offentlige falder i krise tider og stiger igen når økonomien er sund. Dette indikerer at tabet af social kapital er midlertidigt og at beholdningen af social kapital derfor kan tænkes at genskabes når krisen er ovre. Analysen af finanskrisen og den sociale kapital viste at social kapital blev forværret som følge af krisen. Tillid har vist sig at være en vigtig faktor i forbindelse med finanskrisen og derfor spiller social kapital en afgørende rolle for den økonomiske udvikling. Den mindskede tillid kan have betydet at den faldende sociale kapital har været med til at forværre krisen og den økonomiske nedtur. Efter at krisen har toppet er den økonomiske situation nu i bedring. De anvendte indikatorer peger mod i retningen af at tilliden til de finansielle institutioner er ved at blive genskabt og dermed genskabes den sociale kapital. Hvis finanskrisen bliver langvarig kan den dog have en effekt på beholdningen af social kapital i Danmark, fordi både tilliden til institutionerne og tilliden fremmede mennesker kan blive forværret. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke noget der peger i den retning. Samtidig har tilliden til bankerne i Danmark kun ændret sig i begrænset omfang. Det konkluderes derfor at den finansielle krise kun midlertidigt har påvirket den sociale kapital i Danmark og dermed ikke har skabt et varigt lavere niveau af social kapital. Konklusionen underbygges med Svendsen og Svendsens forskning på området, der peger mod at social kapital ændres langsomt og at kultur og historie spiller en afgørende rolle for mængden af social kapital. 113 ) Paula Sapienza. Artikel vedrørende sammenligningen af de forskellige perioder. 39/59

41 10.2 Demografiske udvikling og påvirkning på social kapital Efter analysen af de kortsigtede udfordringer for beholdningen af social kapital vendes fokus mod et lang sigt. Afsnittet indledes med en redegørelse for den demografiske udvikling i Danmark, samt hvilke velfærdsmæssige udfordringer den kan medføre. Efter redegørelsen følger nogle konkrete løsningsforslag til den demografiske udvikling. Disse forslag diskuteres dernæst, med henblik på at fastslå hvilken påvirkning de vil have på beholdningen af den sociale kapital Faldende arbejdsstyrke Fordi arbejdsstyrken er det finansielle grundlag for velfærdssamfundet, har den befolkningsmæssige sammensætning stor betydning for omfanget af velfærdsydelser. En af de mest udførlige analyser af velfærdssamfundets udfordringer, er velfærdskommissionens rapport fra Selvom rapporten er omkring to år gammel, er de demografiske problemer stadig aktuelle, hvilket betyder at den vil danne grundlaget for en stor del af redegørelsen. Rapporten tager imidlertid ikke hensyn til finanskrisen, hvilket betyder at tallene ikke stemmer helt overnes med den nuværende situation. Som benævnt skaber finanskrisen en række problemer, som følge af en mindsket økonomisk aktivitet og stigende arbejdsløshed. Det ændre dog ikke ved at Velfærdskommissionens rapport er brugbar i forhold til at belyse hvilke effekter den demografiske udvikling vil have på velfærdssamfundet. Den vigtigste gruppe, der indgår i analysen af den demografiske udvikling, er arbejdsstyrken. Personerne i denne gruppe er skatteydere og dermed dem der finansierer en stor del af velfærden. Følgende figur viser udviklingen i arbejdsstyrken fra /59

42 Figur 10.7 Procentmæssig andel af personer i alderen målt ud fra den samlede befolkning. Kilde: Eurostat Fra årene 1998 til 2009 er andelen af aldersgruppen år faldet fra ca. 36,7 % i 1998 til ca. 34 % i Dette fald i størrelsen på aldersgruppen har en direkte indflydelse på de offentlige indtægter, idet denne gruppe bidrager med en stor del af skatteindtægterne. Derfor bevidner grafen om at de demografiske problemer allerede nu er begyndt at påvirke arbejdsstyrken. Selvom der allerede nu kan ses en klar negativ tendens i udviklingen for arbejdsstyrken, er det de kommende 30 år at de største ændringer skal findes. 41/59

43 Figur 10.8 Antallet af personer i arbejdsstyrken Kilde: Velfærdskommissionen kap 3 s Fra 2003 og til 2040 falder arbejdsstyrken med omkring personer 114, som følge af den ændrede befolkningssammensætning. Dette betyder at det bliver vanskeligt at opretholde det nuværende velfærdsniveau og de udgifter, som optræder i forbindelse med velfærdsydelserne. Dette må unægtelig have en betydning for de offentlige udgifter i fremtiden, som det næste afsnit vil fokusere nærmere på Offentlige udgifter. Som følge af de demografiske ændringer i Danmark vil der ske stigninger i omkostningerne inden for de forskellige offentlige serviceområder. I vismandsrapporten fra 2008 er der foretaget beregninger for hvordan udgifterne inden for de offentlige serviceposter vil udvikle sig, målt i 2003 priser ) Velfærdskommissionen (2008) kap.3 s ) Velfærdskommissionen (2008) kap. 3 s /59

44 Tabel 10.3 Merudgifter og merindtægter i 2040 som følge af befolkningsændringer(sammenlignet med 2003) i mia kr.(2003- priser) Kilde: Velfærdskommissionen kap. 3 s. 117 Ifølge tabellen vil de offentlige udgifter stige med 87 mia. kr. fra 2003 til 2040, hvoraf størstedelen af de stigende udgifter går til ældrepleje og sundhed. Indtægtssiden følger ikke med stigningen i udgifterne og derfor vil der opstå et underskud på ca. 51 mia. på den offentlige budgetsaldo. Det konkluderes at det ikke er muligt at opretholde det nuværende velfærdsniveau på grund af faldende indtægter og voksende udgifter, uden at ændre ved disse. Indtægterne kan ændres ved at hæve skatter og afgifter. Omvendt vil en ændring i de offentlige udgifter påvirke velfærdsydelserne Offentlige besparelser Velfærdskommissionens rapport nævner en række forslag til hvordan der skal spares i velfærden for at imødekomme de voksende udgifter som den demografiske udvikling medfører. For finde ud af hvilke områder der skal behandles er der nogle vurderingskriterier, som skal opfyldes med henblik på faglig relevans. Som udgangspunkt er besparelserne relevante for social kapital på grund af Bo Rothsteins hypotese om kausalretning. Derfor baseres redegørelsen og senere diskussion på det grundlag, at velfærdssamfundet kan påvirke beholdningen af den sociale kapital. Vurderingskriterierne tager udgangspunkt i Putnams definition med tre elementer, der ligger til grund for social kapital. Det betyder at relevante besparelser skal påvirke enten tillid, normer eller netværk i samfundet. 43/59

45 Velfærdskommissionen opstiller følgende løsningsforslag 116 : Effektiviseringer inden for sundhedssektoren Brugerbetaling for anvendelse af offentlige service ydelser, som sundhed, medicin og ældrepleje Forøgelse af arbejdsudbuddet via forhøjelse af pensionsalderen, samt ændring af efterlønsordning Resultatkrav til ledere af offentlige institutioner Skattelettelser reformer af skattesystemet, samt øget incitament til at arbejde Effektiviseringer indenfor uddannelsessektoren Øget integration(som følge af afgrænsning er disse ikke relevante) Af hensyn til opgavens omfang vælges kun 2 af ovenstående punkter, da en diskussion af alle områder vil blive for overfladisk. Disse to punkter vælges på baggrund af følgende korte redegørelse: Effektiviseringer indenfor sundhedssektoren omfatter brugerbetaling, øget finansiering via private forsikringer, samt forbedring af udstyr. Disse ændringer peger mod et faldende offentligt velfærdsniveau hvilket kan påvirke den sociale kapital negativt. Et forbedret serviceniveau vil omvendt styrke tilliden til de offentlige institutioner og dermed have en positiv effekt. En forøgelse af arbejdsudbuddet, via hævning af pensionsalderen og ændring af efterlønsordningen vil umiddelbart påvirke netværkene i samfundet samt tilliden til politikere. Resultatkrav til de offentlige ledere af offentlige institutioner, ventes at kunne påvirke tilliden til de offentlige, fordi institutionerne vil levere en mere effektiv service. Effekten af forslaget virker imidlertid svært måleligt. På baggrund af opgavens teoretiske grundlag er en skattereforms påvirkning på den sociale kapital svær at fastslå. Effektivisering af uddannelsessektoren vil påvirke både tilliden til institutionerne og de sociale netværk. Øget integration vil påvirke netværk i samfundet, men på grund af afgrænsningen vil integration ikke være en del af den videre diskussion. På baggrund af denne korte redegørelse vælges pensions og efterlønsordninger, samt effektiviseringer indenfor uddannelses sektoren, som værende mest 116 ) Velfærdskommissionen (2008) kap.18 44/59

46 relevante opgavens formål. Disse to områder berører flere af social kapitals delkomponenter hvilket gør dem interessante for en ydereligere diskussion. Uddannelsessektoren dækker over et bredt område og derfor begrænset til en diskussionen af folkeskoleområdet. Besparelser i folkeskolen nævnes hyppigt i den offentlige debat og bevidner om emnets aktualitet. Før en diskussion kan indledes er det nødvendigt med en redegørelse af hvordan besparelserne kan implementeres Hævning af Pensionsalderen og udfasning af Efterlønnen Velfærdskommissionen peger på at levetiden i Danmark er fortsat stigende og at flere danskere er i god fysisk og mental form, når de fylder 65 år. Helt konkret foreslår kommissionen at folkepensionsalderen løftes med 1 måned om året, første gang 1. oktober Dertil indvender kommissionen, at udskydningen af folkepensionen løbende skal revurderes, fordi der er usikkerhed i forhold til levetidsudviklingen. Der forslås desuden en ændring af efterlønsordningen. Nogle danske politiske partier ønsker at gøre ordningen mere fleksibel, så man for eksempel fortsætter på arbejdsmarkedet, samtidig med at man modtager et mindre efterlønsbeløb. 118 Andre politiske partier ønsker helt at afskaffe efterlønnen eller at udskyde alderen for efterlønnen. 119 Velfærdskommissionen vurderer at 60 % af de år allerede har trukket sig delvist eller helt tilbage fra arbejdsmarkedet. De modtager alle en indkomsterstattende ydelse fra det offentlige. Mere end 2/3 af denne gruppe er efterlønsmodtagere. 120 Flere analyser indikerer, at hoveddelen af efterlønsmodtagerne stadig er ved godt helbred, når de forlader arbejdsmarkedet. 121 Velfærdskommissionen foreslår at efterlønsordningen udfases gennem en årrække. Den tidligste efterlønsalder 117 ) Velfærdskommissionen (2008) kap. 7 s ) Søvndahl vil pille ved efterlønnen. 30 marts ) V- borgmestre kræver opgør med efterlønnen. 30 marts ) Velfærdskommissionen fremtidens velfærd kap. 7 Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. (2008). S ) Velfærdskommissionen fremtidens velfærd kap. 7 Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. (2008). S /59

47 skulle være løftet med 4 måneder om året fra 2009, og tilgangen til ordningen stoppes i Effektivisering af Folkeskolen Effektiviseringer af folkeskolen redegøres i dette afsnit anekdotisk, da der udover konkrete eksempler på løsningsforslag, eksisterer udbredt uenighed i den politiske debat. Undervisningsminister Tina Nedergård mener der kan foretages besparelser i folkeskolen uden at det gå udover folkeskolens kvalitet. Hun nævner at det koster mellem og pr. elev i folkeskolen og at et højt udgiftsniveau ikke er synonymt med et højt serviceniveau. 123 Et andet argument, som Venstres finansordfører benytter sig af, er, at der kan spares på folkeskoleområdet fordi der ifølge prognoser vil komme færre børn i folkeskole de kommende 10 år. Det faldende børnetal vil mindske behøvet for lærere og især betyde besparelser indenfor lønomkostningerne. 124 Omvendt mener Socialdemokraternes finansordfører at det bestemt vil gå udover folkeskolens kvalitet, hvis der bliver foretaget besparelser. Han mener således ikke der skal ske besparelser på folkeskoleområdet. I stedet er oppositionen klar til at lade skatterne stige, for fortsat at kunne finansiere det nuværende omfang af velfærd. 125 Af mere konkrete forslag på besparelser, er der regeringens plan for at kommunerne skal spare fire milliarder kroner. 126 Kommunalforsker Roger Buch forudser at besparelserne forudser lukning af op imod 300 af landets 1500 folkeskoler, de kommende 10 år. 127 Ved at lukke små skoler og flytte eleverne til større skoler er der mulighed for at opnå stordriftsfordele og dermed 122 ) Velfærdskommissionen (2008) kap. 7. s ) Tina Nedergård: Elevtal i folkeskolen og budget hænger sammen. Indlæg i Herning folkeblad. 12. april ) Karen Nielsen Siger nej til besparelser på velfærd. Undersøgelse vedrørende danskernes holdning til besparelser på velfærd. Dr Politik. 27. april ) Karen Nielsen Siger nej til besparelser på velfærd. Undersøgelse vedrørende danskernes holdning til besparelser på velfærd. Dr Politik. 27. april ) Karen Nielsen Siger nej til besparelser på velfærd. Undersøgelse vedrørende danskernes holdning til besparelser på velfærd. Dr Politik. 27. april ) 46/59

48 effektivisering af folkeskolen. Ifølge en måling foretaget af DR, er kun 2,5 procent af danskerne klar til at spare penge på ældrepleje, børnepasning eller folkeskole. Berlingske Tidende forklarer at besparelser i de kommunale serviceområder påvirker tilliden til det offentlige 128. Et flertal af både de offentlig- og private ansatte mener ifølge målingen, at det er umuligt at opretholde det samme niveau i de kommunale serviceområder. Målingen viser desuden at der er utilfredshed med effektiviteten og organiseringen af den offentlige sektor Diskussion af fremtidens velfærd og social kapital Udskydning af pensionsalderen og en ændring af efterlønsordningen vil ud fra en samfundsøkonomisk betragtning have to positive konsekvenser for velfærdssamfundet. En højere pensionsalder vil betyde flere skatteydere, samtidig med at færre vil modtage offentlige ydelser. For virksomhederne kan en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet have fordele. De ældre har mange års erfaring og kan blandt andet viderebringe erfaringer og viden til yngre medarbejdere. Der er altså et element af beholdning af human kapital, som både kan være til fordel for virksomheden og samfundet som helhed. En hævning af pensionsalderen samt omlægning af efterlønsordningen vil sandsynligvis forårsage utilfredshed i dele af befolkningen fordi ændringerne kan bryde den sociale kontrakt mellem forskellige generationer og det offentlige. Unge og ældre trækker overordnet mere på samfundets velfærdsydelser end de erhvervsaktive. Til gengæld betaler de erhvervsaktive mere til velfærdssamfundet end de modtager. Derfor er der en forventning hos den erhvervsaktive, at man som pensionist kan få en modydelse for det man har bidraget med til samfundet. Derfor har de erhvervsaktive tillid til at politikere og at offentlige institutionerne ikke snyder dem. Ved en udskydning af pensionsalderen formodes det at beholdningen af social kapital vil falde hos dem, der føler sig snydt af samfundet, på grund af bruddet på den sociale kontrakt. Dette kontraktbrud kan i denne forbindelse sammenlignes med tillid, hvor det især er den institutionelle tillid som falder. Vælger politikere at undlade ændringer i efterlønsordningen og at hæve pensionsalderen, vil det have en anden effekt på den sociale kapital. I 128 ) Berlingske Tidende: tilliden til det offentlige er i bund 47/59

49 denne forbindelse er det nødvendigt med en helhedsbetragtning, for hvis pensionsalderen ikke bliver omlagt og efterlønnen udfases, vil det betyde besparelser på andre offentlige områder, som fx på skoler og i sundhedssystemet. Besparelser på disse områder vil alt andet end lige forringe kvaliteten af institutionerne. Ifølge Rothsteins kausalretning vil niveauet af social kapital falde, hvis der sker en forringelse af institutionernes kvalitet. Befolkningen bruger ofte disse institutioner og vil derfor mærke forringelsen af kvaliteten og dermed mindske tilliden til disse. Ud fra Rothsteins hypotese om at velfærdssamfundet primært skaber social kapital vil beholdningen af social kapital altså blive påvirket uanset om man laver en ændring af pensionsalderen eller ej. Hvis der i stedet Tages der i stedet udgangspunkt i hypotesen om at social kapital er grundlæggende for at skabe et velfærdssamfund, vil besparelserne ikke påvirke den sociale kapital. Bjørnskov argumenterer for at social kapital ikke er så sensitiv over for ændringer i institutionernes kvalitet. For at få et mere nuanceret billede er det derfor nødvendigt at inddrage Putnams øvrige elementer af social kapital. Hvis de ældre bliver længere tid på arbejdsmarkedet, vil de blive ved med at indgå i brobyggende sociale netværk, nærmere kollegiale netværk på arbejdspladsen. Som nævnt, har arbejde en stor betydning for danskere, fordi der især skabes sociale relationer på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i denne argumentation, kan en omlægning af pension og efterlønsordningen sandsynligvis bidrage med at bibeholde social kapital. Det samlede udfald afhænger således af hvilken kausalitetsretning der hældes til. Følger man Rothsteins hypotese vil faldet i social kapital som følge af mindsket tillid modarbejdes af en styrkelse af de brobyggende netværk. Derfor vil den sociale kapital forblive uændret. Følger man i stedet Bjørnskov mfl. Vil tilliden ikke føre til et fald i beholdningen af sociale kapital. Derfor vil beholdningen af social kapital samlet stige som følge af de brobyggende netværk. Anden del af diskussionen forholder sig til effektiviseringer indenfor folkeskolen. Der er delte meninger om forholdet mellem social kapital, uddannelse og skolegang. Bjørnskov argumenterer for at den sociale kapital bliver forøget via uddannelse, i kraft af øget tillid. Den øgede tillid opstår gennem repetition og 48/59

50 interaktion. 129 Det betyder at folkeskolen som institution kan være med til at skabe social kapital. I redegørelsen for effektivisering af folkeskolen forklares det at besparelser ved at flytte elever fra små skoler til større skoler i mere befolkede områder, samt ansætte færre lærere. Svendsen og Svendsen forklarer at stærk centralisering betyder mindre social kapital. 130 Det sker bl.a. fordi man ændrer den brobyggende og den afgrænsende social kapital blandt mennesker i lokalområdet. Først og fremmest er folkeskolen et sted, hvor der kan dannes netværk. Det gælder både for elever, undervisere og forældre. Disse netværk eksisterer blandt andet i lokalmiljøer i mindre byer, hvor skolen kan være et essentielt omdrejningspunkt for lokalmiljøet. Der dannes svage bånd via netværk, som opstår følge af interaktion mellem forskellige forældre, elever og undervisere. Især børn og forældre kommer fra forskellige sociale lag, og vil derfor indgå i brede netværk. Derfor har ændringerne især en betydning på den brobyggende sociale kapital. Samtidig kan der ske væsentlige ændringer af de afgrænsende netværk. Familier kan blive nødt til at flytte til større byer hvor der er bedre adgang til de offentlige institutioner. De nære relationer til lokalbefolkningen kan forsvinde i takt at folk flytter til de større byer. Svendsen og Svendsen understreger at især børnefamilier og par vil undgå at bosætte sig i udkantsområder hvor der ikke er en skole. Det civile engagement vil begynde at forsvinde som følge af at aktiviteten i lokale foreninger bliver mindsket. 131 Udover påvirkningen på de sociale netværk har nedlæggelser af folkeskoler en påvirkningen af tilliden. Tilliden mindskes fordi igen kan ske et brud på en social kontrakt. Der kan nemlig eksistere en social kontrakt, bestående af at folkeskolen er en fast del af et lokal samfund. Ved at flytte skoler sker der således et brud på denne kontrakt og dermed et fald i tilliden til de offentlige institutioner og politikerne. Ansættelse af færre lærere nævnes som en anden måde hvorpå besparelser kan foregå. Der skal i denne sammenhæng ses på hvilken påvirkning det vil have på kvaliteten af undervisningen. Færre lærere kan betyde flere elever 129 ) Bjørnskov (2007). 130 )Svendsen og Svendsen (2006) s ) Svendsen og Svendsen (2006) s /59

51 i klasserne, hvilket i værste tilfælde kan føre til dårligere undervisning. Da kvaliteten ifølge Rothstein er af betydning for den sociale kapital vil disse besparelser kunne mindske tilliden til folkeskolen. Andre effektiviseringer i forbindelse med undervisningen og organiseringen indenfor folkeskolen kan imidlertid imødekomme påvirkningen som det faldende antal lærere betyder. Det kan derfor ikke direkte antages at et lavere antal lærere vil mindske den sociale kapital. Effektiviseringer indenfor folkeskolen behøver således ikke udelukkende have en negativ påvirkning, hverken i forhold til netværk eller tillid. De positive effekter, som følge af den ændrede skolestruktur, skal igen findes i de svage bånd. Ved at lukke de mindre skoler og flytte eleverne til skoler i større byer, opstår muligheden for at indgå bredere netværk. Denne argumentation baseres på en antagelse om større mangfoldighed i større byer. Man kan dermed indgå i netværk der har større bredde. Det betyder at omfanget og værdien af de svage netværk vil vokse. Som nævnt bliver de afgrænsende netværk også påvirket. Folk bliver i mindre grad del af afgrænsende netværk og dermed mindskes de negative effekter, der nævnes i forbindelse med afgrænsende netværk. Som nævnt sker effektiviseringerne med henblik på at opnå de fordele som de større skoler tilbyder. De små skoler har et relativt lavt antal elever i forhold til de faste omkostninger, hvilket indikerer at de kan være mere ineffektive end de større skoler. Således kan kvaliteten af undervisningen stige som følge af stordriftsfordele. Dette vil isoleret set have en påvirkning, med udgangspunkt i at folkeskolen er med til at skabe social kapital som institution. Ifølge Rothstein vil en generel kvalitetsforbedring i de offentlige institutioner have en positiv påvirkning på social kapital, som følge af øget tillid, og derfor kan effektiviseringerne indenfor folkeskolen have en positiv effekt Vurdering Det interessante i forbindelse med diskussionen er, om der kan gives et entydigt svar på hvordan den sociale kapital vil udvikle sig i Danmark, som følge af de offentlige besvarelser. Der nævnes en række modstridende effekter som følge af de offentlige besparelser i diskussionen. Samtidig afhænger det overordnede billede af kausalitetsretningen. Rothsteins hypotese skaber grobund for en antagelse om mere udpræget påvirkning på den sociale kapital. 50/59

52 Påvirkningen afhænger både af hvordan kvaliteten i de offentlige institutioner vil udvikle sig og hvordan netværkene bliver påvirket. Kvalitetsmæssigt afhænger det i høj grad af hvordan skolerne formår at implementerer og håndtere de strukturelle ændringer. Hvis kvaliteten af undervisningen ikke falder vil tilliden sandsynligvis kun delvist falde. Derfor er det især selve udviklingen i lokalmiljøerne med faldende civilt engagement, samt ændring af de brobyggende og afgrænsende netværk, der har størst betydning for social kapital. Hvis de brobyggende netværks værdi vokser tilstrækkeligt vil det modvirke den negative effekt, men overvejene vurderes det at svækkelserne af lokalmiljøerne har en negativ påvirkning på beholdningen af social kapital i Danmark. I forbindelse med efterlønnen og pension er det nemmere at komme med en klar vurdering. Fjernes efterlønnen og forhøjes pensionsalderen, sker der et brud på den sociale kontrakt, som vil medføre faldende tillid. Effekten af den faldende tillid bliver delvist modarbejdet af øget human kapital der udnyttes i bredere brobyggende netværk. Samtidig vil ændringerne i pension og efterløn mindske behovet for ydereligere besparelser i velfærdsydelserne og derfor medvirke til at bibeholde den sociale kapital. Derfor vurderes den overordnede effekt af ændringer i pensionsalderen og efterlønnen, som værende relativt positiv, da alternativet kan medføre et større fald i beholdningen af social kapital. Afslutningsvis er det vigtigt at nævne at det overordnede billede afhænger af hvilken kausalitets- hypotese der følges. Hvis det er den sociale kapital der skaber velfærd vil ændringerne således være begrænsede og kun forholde sig til netværkene. 11. Konklusion Der findes en række forskellige definitioner af social kapital. Her i blandt Bourdieu, der har fokus på social kapital i et mikroøkonomisk perspektiv, hvor han benytter sig af kvalitativt materiale. Derimod beskæftiger Putnam sig med social kapital ud fra en makroøkonomisk tilgang og bygger sin forskning på kvantitativ statistik. Han opdeler social kapital i tre kategorier, tillid, 51/59

53 normer og sociale netværk. De tre komponenter udgør tilsammen beholdningen af social kapital i et land. Der er positive og negative effekter ved de afgrænsende og brobyggende netværk for det enkelte individ og for samfundet. De afgrænsende netværk er stærke bånd og vertikale, dvs. at medlemmerne i netværket ikke operer på samme niveau. Netværket inkluderer ofte tætte sociale relationer til familie og venner, hvilket kan skabe stærke bånd for medlemmerne og en loyalitetsfølelse. Positive effekter ved netværket er bl.a. at medlemmerne kan støtte og hjælpe hinanden mentalt. Imidlertid kan disse netværk skabe lukkethed og indadvendthed. De brobyggende netværk er horisontale, hvilket medfører at personer med forskellig baggrund kan drage nytte af hinandens netværk. Disse netværk kan betyde lavere transaktionsomkostninger i samfundet, fordi folk har tillid til hinanden. Der er rettet kritik mod Putnams teori, og bl.a. Herreros er skeptisk over for Putnams definition. Ifølge ham består social kapital kun af to profitter, information og serviceydelser. Disse to profitter bliver skabt ved medlemskab af netværk. Knack og Keefer finder desuden ikke beviser for at sociale netværk kan forklare økonomisk vækst. Der findes tre forskellige metoder til at måle social kapital på: kvantitative studier, eksperimenter og historiske/antropologiske studier. Den mest anvendte metode til at måle social kapital på er World Values Survey, der er en spørgeskemaundersøgelse. Et spørgsmål i undersøgelsen er, om man kan stole på de fleste fremmede mennesker. Spørgsmålets anvendelighed har været diskuteret. Dog viser flere undersøgelser at spørgsmålet ikke skaber misforståelser og er brugbart til at måle social kapital. Beholdningen af social kapital i Danmark er stor ifølge World Values Survey. Socap- undersøgelsen, og et eksperiment med at efterlade punge på offentlige steder, viser også at Danmark har en stor beholdning af social kapital. Inden for litteraturen er der uenighed om, hvorledes kausalitetsretningen er mellem social kapital og velfærd inden for litteraturen. Retningen kan være afgørende for, hvordan man skal opbygge og vedligeholde beholdningen af 52/59

54 social kapital. Bjørnskov og Berghs forskning peger på at kausaliteten hovedsagligt går fra social kapital til velfærdsstat. Den lave temperatur i de nordiske lande kan have haft en betydning for opbyggelsen af social kapital, idet at befolkningen blev nødt til at samarbejde og have tillid til hinanden. Derimod argumenterer Rothstein for, at kvaliteten af institutionerne i samfundet er essentielle for beholdningen af social kapital. Derudover peger han på at velfærdsstaten skaber en lige fordeling af goder i et samfund, hvilket er med til at skabe tillid i befolkningen. Social kapital kan bruges til at skabe rigdom, både for det enkelte individ og for et samfund. En høj beholdning af social kapital kan medføre positive immaterielle og materielle goder i et samfund, her i blandt lykke og højere samfundsøkonomisk vækst. Den finansielle krise har bl.a. skabt flere ledige i Danmark. Bjørnskov mener at danskere især opbygger deres sociale relationer på arbejdspladsen. Derfor kan et stigende antal af ledige betyde at netværk svækkes, hvilket vil medføre en lavere grad af social kapital jævnført Putnam. Det finansielle tillidsindeks er baseret på amerikanske respondenters tillid til private institutioner og virksomheder efter krisen. I USA har der været en stigende mistillid efter krisen. Derimod er tilliden til den private sektor tilsyneladende ikke faldet i samme omfang i Danmark. Ifølge en undersøgelse om danskernes tillid, har der været et relativt større fald i tilliden til det offentlige og politikkerne. Ifølge professor Jørgen Goul Andersen kan det skyldes at danskerne generelt er mere skeptiske over for politikkerne og de offentlige institutioner i krisetider. Det finansielle indeks viser at tilliden til den private sektor i USA er stigende igen. Det indikerer, at finanskrisen kun har en midlertidig effekt på tilliden til det offentlige og den private sektor, og dermed en midlertidig effekt på beholdningen af social kapital. Den demografiske udvikling vil betyde en stigende andel af ældre, samt en mindre arbejdsstyrke i fremtiden. Det skaber væsentlige udfordringer for velfærdsstaten, fordi det alt andet end lige vil medføre lavere indtægtsgrundlag og højere omkostninger. En måde at imødekomme disse udfordringer er ved offentlige besparelser, det kan bl.a. ske ved en ændring af 53/59

55 den nuværende efterløns og pensionsordning eller besparelser på landets folkeskoler. Besparelser på disse områder kan have en direkte effekt på den fremtidige beholdning af social kapital. Ved en udskydelse af pension og efterlønsalderen kan der opstå et brud på den sociale kontrakt, fordi en gruppe af danskere oplever at deres forventninger til det offentlige ikke bliver opfyldt. Hvis man sammenligner den social kontrakt med gensidig tillid, så vil et brud på den sociale kontrakt medføre et fald i social kapital. Hvis det antages at en udskydelse af efterløn og pensionsordningen opfattes som en kvalitets forringelse, så vil det ifølge Rothsteins betyde et fald i beholdningen af social kapital. Imidlertid kan en udskydelse også medføre positive effekter for samfundet og det enkelte individ. Det er på arbejdspladsen at mennesker har deres sociale relationer, og ved en udskydelse af efterløns og pensionsordningen forbliver disse mennesker på arbejdspladsen og i deres brobyggende netværk. Det vil ifølge Putnam medføre en højere grad social kapital. Der er altså en tvetydig effekt af en udskydelse af efterløns og pensionsordningen på beholdningen af social kapital. Folkeskoleområdet er en anden mulighed for besparelser. Der kan bl.a. ske besparelser ved at effektivisere, hvor folkeskoler bliver slået sammen. Ifølge Svendsen og Svendsen betyder en stærk grad af centralisering mindre social kapital. Det sker bl.a. fordi man ændrer de brobyggende og netværk i områder, hvor skoler bliver lukket. Folkeskolen er i disse områder omdrejningspunkt og der skabes tillid mellem forældre, børn og undervisere. Samtidig kan der ske en ændring af de afgrænsende netværk. De nære relationer til lokalsamfundet kan forsvinde, idet folk flytter til større byer. Derudover begynder det civile engagement i lokalmiljøet at begynde at falde, i takt med at der sker en affolkning. Besparelser på folkeskoleområdet har således i overvejende grad en negativ effekt på beholdningen af social kapital. 54/59

56 12. Litteraturliste Bøger Andersen, Torben M., Hans Linderoth, Valdemar Smith, Niels Westergård - Nielsen (2005) Beskrivende dansk økonomi, 2. udgave. Handelsvidenskab bogforlaget. Hegedahl, Paul og Sara Lea Rosenmeier(Red.) (2007) Social Kapital som teori og praksis, 1. udgave, Forlaget Samfundslitteratur. Herreros, Francisco (2004). The problem of forming social capital: Why trust?. Udgivet af Palgrave Macmillan. Keefer, Philip og Knack, Stephen(2005): Social capital, social norms and the new institutional economics. S Udgivet af Springer. Putnam, Robert D. Making a democracy work: Civic Traditions in Modern Italy. Svendsen, Gert Tingaard og Gunnar Lind Haase Svendsen (2006) Social Kapital en introduktion, 1.udgave, Hans Reitzels Forlag. Uslaner, Eric M. (1999.) Democracy and social capital. Kap. 5. Uddrag fra bogen Democracy and trust. Edited af Mark E. Warren. 1. Udgave. Udgivet af the university of cambridge. Videnskabelige artikler Bjørnskov, Christian (2006) Determinants of generalized trust: a cross country comparison, Public Choice, vol. 130, 1-21 Bjørnskov,Christian (2009) How does social trust affect economic growth? Aarhus Economics Working Paper No Bjørnskov, Christian og Bergh, Andreas(2010): Historical trust levels predict current welfare state design. American Public Choice Annual meeting. Bjørnskov, Christian og Niclas Berggren (2009) Does Religiosity Promote or Discourage Social Trust. Evidence from Cross- Country and Cross- State Comparisons. Ratio Working Papers with number /59

57 Bjørnskov, Christian(2007). Social trust and the growth of schooling. 16. September Economics of Education Review. Bjørnskov, Christian (2003): The happy few: cross country evidence on social capital and life satisfaction. Blackwell Publishing, vol. 56(1), pages 3-16, February. Bjørnskov, Christian(2006): Determinants of generalized trust: A cross- country comparison. Knack, Stephen og Philip Keefer (1997) Does social capital have an economic payoff - A crosscountry investigation, Quarterly Journal of Economics, vol. 112, nr. 4, Nannested, Peter (2008): What have we learned about generalized trust, if anything? Annual Review of political science, vol. 11, juni Knack, Stephen og Philip Keefer (1997)::Does social capital have a payoff? Artikel fra the quarterly journal of economics. vol. 112, nr. 4, Knack, Stephen og Philip Keefer: Social capital, social norms and the new institutional economics. S. 2 Nannested, Peter (2008): What have we learned about generalized trust, if anything? Annual Review of political science, vol. 11, juni Putman, Robert D Social Capital: Measurement and Consequences Rothstein, Bo og Stolle, Dietlind. Introduction: Social capital in Scandinavia. (2003). Political Studies. Volume 26. S Rothstein, Bo og Kumlin, Staffan (2005). Making and breaking social capital: The impact of welfare state institutions. Comparative political studies. Vol. 38, No. 4, S Rothstein, Bo (2008): Is the Universal Welfare State a Cause or an Effect of Social Capital. Sapienza, Paola og Zingales, Luigi(2009): A trust crisis. Sapienza, Paola og Zingales, Luigi(2008): Trusting the stock market. Journal of Finance, Volume 63, Issue 6. 56/59

58 Afhandlinger Bjørnskov, Christian. (2005) PhD Thesis: Investigations in the economics of social capital. Department of economics. Udgivet af Århus handelshøjskole. Rapporter Finansministeriets budgetoversigt (2010) Velfærdskommissionen: Vismandsrapporten.(2008) Artikler fra pressen Ritzau/Kjær. Folkelig bank- tillid svinder. Tv2 Finans. 23. december. Flensborg, Line: Tilliden til danske banker er intakt. Tv2 Finans. 14. oktober Lykke, Louise: Stress er arbejdslivet finanskrise. Børsen. 16. oktober HK Privat: HK- ledighed højeste i to år. Januar Børsen: Stress er arbejdslivet finanskrise Ledelsesinddrag: Sådan kan man øge virksomhedernes social kapital. nr. 1. Januar NPinvestor: Baggrund: Subprime- lån som ringe i vandet. 6. august The New York Times: Bernard L. Madoff. 3. november Penge og privatøkonomi: Vi har mistet tillid til banken. 24. februar Mandag Morgen. Tilliden til over- Danmark smuldrer. 14. december Dr: Søvndahl vil pille ved efterlønnen. 30 marts 2010 Dr: V- borgmestre kræver opgør med efterlønnen. 30 marts 2010 Tina Nedergård: Elevtal i folkeskolen og budget hænger sammen. Indlæg i Herning folkeblad. 12. april /59

59 Karen Nielsen Siger nej til besparelser på velfærd. Undersøgelse vedrørende danskernes holdning til besparelser på velfærd. Dr Politik. 27. april Berlingske Tidende: "TIlliden til det offentlige er i bund" 10. April 2010 Hjemmesider /BO3%20dec%2009/Budgetoversigt_3_dec_09_web.ashx _hoejeste_i_to_aar aspx finanskrisen- giver- ledelsen- flere- kort- pa- handen.html Videoptagelser: Christian Bjørnskov: Foredrag om lykke og psykisksyge. Videooptagelse fra psykiatritopmøde 2009 Christian Bjørnskov Hvad fører til lykke? Videooptagelse forskningensdøgn /59