With support from the European Union. Håndtering af grænsegængere - 883/04

Transkript

1 With support from the European Union Håndtering af grænsegængere - 883/04

2 Indhold 1 Forord 1 Forord 3 2 Grænsegængere 4 21 Generelt om EF-forordning 883/ Er ansøger omfattet af danske regler om social sikring? 4 3 Folkeregistrering og sundhedsrettigheder 7 30 En grænsegængers rettigheder 7 31 Handlekommune 8 32 Krav til grænsegængeren 8 33 Udbetaling af ydelserne 9 34 Afslutning af sag 9 4 Børne- og ungeydelse / Børnetilskud En grænsegængers rettigheder Handlekommune Krav til grænsegængeren SED er Udbetaling Refusion Tilbagebetaling af for meget udbetalt familieydelse Afslutning af sag 16 5 Sygedagpenge En grænsegængers rettigheder Handlekommune Krav til grænsegængeren Udbetaling Afslutning af sag Krav om tilbagebetaling 19 6 Barselsdagpenge En grænsegængers rettigheder Handlekommune Krav til grænsegængeren Udbetaling Afslutning af sag Krav om tilbagebetaling 22 Den 1 maj 2010 trådte EF-forordning 883/04 om social sikring og gennemførselsforordning 987/09 i kraft i EU Den nye forordning har lovgivnings - og sagsbehandlingsmæssige konsekvenser i forhold til personer der bor i et land, men arbejder i et andet, pensionisters ret til sygesikring mm Forordning 883/04 er med andre ord grundlaget for grænsegængeres sociale rettigheder Af samme årsag har den stor betydning for sagsbehandlere i kommuner og andre relevante myndigheder Denne pjece er en delvis opdatering af KLs pjece: Håndtering af grænsegængere En håndbog på baggrund af erfaringer fra kommunerne Den blev produceret af KL i samarbejde med en række kommunale aktører og Arbejdsmarkedsstyrelsen og har vist sig at have stor værdi for sagsbehandlerne Imidlertid var den baseret på EF-forordning 1408/71, som altså nu er erstattet af EF-forordning 883/04 Målet med denne pjece er derfor at give sagsbehandlerne i kommunerne en oversigt over de sagsbehandlingsmæssige konsekvenser af 883/04 Ligesom det var tilfældet med KLs tidligere pjece, er det vigtigt at pointere, at håndbogen ikke fungerer som en udtømmende beskrivelse af sagsgangen på områderne, og derfor ikke kan betragtes som en arbejdsgangsbeskrivelse Pjecen er del af en informationskampagne om EF-forordning 883/04, som Øresunddirekt og Nordisk Ministerråd står bag - med støtte fra EU Kommissionen Kommissionen bærer dog intet ansvar for indholdet i pjecen Opdateringen er sket i samarbejde med Pensionsstyrelsen, Københavns Kommune, Patientombuddet - International Sygesikring, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Udbetaling Danmark Spørgsmål til pjecen kan rettes til Thomas Steffensen, Øresunddirekt, tcs@oresunddirektcom 2 3

3 2 Grænsegængere I denne pjece betyder udtrykket grænsegænger en person, der bor i et andet EU-land, men arbejder i Danmark og eventuelt også i andre lande Bemærk, at udtrykket grænsegænger i andre sammenhænge, fx skatteretligt, kan have en anden betydning 20 Generelt om EF-forordning 883/2004 Pr trådte EF-forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger i kraft I gennemførelsesforordning EF-forordning 987/09 er fastsat de nærmere regler til gennemførelse af denne forordning Reglerne gælder indtil videre ikke i forhold til Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz og i forhold til statsborgere fra disse lande For disse lande vil de hidtidige koordineringsregler om social sikring i EF-forordning 1408/71 og gennemførselsforordning 574/72 fortsat gælde Det skyldes, at disse lande, som ikke er medlemmer af EU, ikke har tilsluttet sig forordningen endnu Danmark anvender ikke reglerne i forordning 883/04 i forhold til tredjelandes-statsborgere på grund af det danske forbehold i punkt 19 i Europaparlamentet og Rådets forordning nr 1231/2010 om udvidelse af anvendelsesområdet for forordning 883/2004 For tredjelands-statsborgere, der er bosat i Norden, skal man dog være opmærksom på reglerne i Nordisk Konvention af , der gør reglerne i EF-forordning 1408/71 anvendelige, bortset fra reglerne om familieydelser og med særlige regler for grundpension 21 Er ansøger omfattet af danske regler om social sikring? En person, som fysisk faktisk udelukkende udfører sit arbejde i Danmark, er som udgangspunkt omfattet af danske regler om social sikring i henhold til hovedreglen i art 11, stk 3, a), i forordningen Det gælder, uanset om personen bor i en anden EU-medlemsstat; om arbejdsgiveren har hjemsted i en anden EU-medlemsstat eller hvor der betales skat At være omfattet af danske regler om social sikring betyder, at personens ret til sociale sikringsydelser skal bedømmes efter danske regler Danske sociale sikringsydelser er bla sygesikring, familieydelser, syge- og barseldagpenge, pension, arbejdsløshedsdagpenge, atp og arbejdsskadesikring Det er de danske myndigheder, som i øvrigt træffer afgørelser om ret til de sociale sikringsydelser, der har kompetencen til at afgøre, om en person er omfattet af danske regler om social sikring i henhold til hovedreglen i art 11, stk 3, a) Myndigheden skal altid sikre sig, at en ansøger er omfattet af danske regler om social sikring, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt der er ret til en social sikringsydelse efter danske regler Mange andre er imidlertid omfattet af danske regler om social sikring i kraft af arbejde i henhold til reglerne i afsnit II i EF-forordning 883/2004 De vil ligeledes have ret til danske sociale sikringsydelser Hovedregler I forordningens artikel 11, stk 1 4, 1 punktum, er der fastsat hovedregler for i hvilket land en person er socialt sikret På samme måde som for art 11, stk 3, a) har den myndighed, der udbetaler de sociale sikringsydelser, i disse tilfælde selv kompetencen til at vurdere, om en person er omfattet af danske regler om social sikring eller ikke Det gælder feks: Personer, der modtager dansk arbejdsløshedsunderstøttelse, syge- og barseldagpenge eller efterløn, jf art 11, stk 2 Personer, der modtager en kontantydelse i kraft af eller som følge af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, er stillet som om de arbejder i Danmark Tjenestemænd og dermed ligestillede, jf art 11, stk 3, b) Tjenestemænd og dermed ligestillede er omfattet af reglerne om social sikring i det medlemsland, i hvis forvaltning de er ansat Personer, der arbejder for offentlig(e) dansk(e) arbejdsgiver(e), er omfattet af danske regler om social sikring Det gælder også, selv om arbejdet udføres i andet land end Danmark og uanset varigheden Det er en forudsætning, at den pågældende udelukkende arbejder for offentlig(e) dansk(e) arbejdsgiver(e) Arbejde på et skib, jf art 11, stk 4, 1 pkt) En person, der arbejder om bord på et skib, er omfattet af reglerne om social sikring i skibets flagland Undtagelser fra hovedreglerne I artiklerne 12 til 16 i forordningen er der fastsat undtagelser til hovedreglerne i artikel 11 I disse tilfælde er det nødvendigt, at der foreligger en afgørelse fra Pensionsstyrelsen, om at personen er omfattet af danske regler om social sikring, inden danske myndigheder kan bevilge en social sikringsydelse Det gælder feks når en person midlertidigt er udsendt til arbejde i et andet medlemsland, jf artikel 12 eller 16, eller hvis en person normalt arbejder i flere medlemslande, jf art 13 Personer, der normalt arbejder i flere lande, skal altid starte med at rette henvendelse til myndighederne i bopælslandet for at få en afgørelse Du kan finde yderligere information om lovvalgs-reglerne i EF-forordning 883/2004 i vejledningen: Del II vejledning om lovvalg den lovgivning, der skal anvendes EF-forordning om koordinering af sociale sikringsordninger nr 883/2004, som du finder på Pensionsstyrelsens hjemmeside under Internationalt 4 5

4 3 Folkeregistrering og sundhedsrettigheder Folkeregistrering I forhold til folkeregistrering i CPR er begrebet grænsegænger ikke relevant En person, der opholder sig i Danmark i mere end tre måneder og kan dokumentere at have lovligt ophold, samt herudover har en bolig eller et fast opholdssted, har efter folkeregistreringsreglerne ret til at blive folkeregistreret i Danmark (CPR-loven) EU/EØS- statsborgere eller statsborgere i Schweiz har imidlertid ret til at opholde sig her i landet i op til 6 måneder uden at skulle folkeregistreres Det samme gælder personer, der indrejser fra et andet nordisk land Ved ophold på over 6 måneder skal der ske registrering af indrejse i CPR Det skal tilføjes, at hvis en person efter EU-opholdsbekendtgørelsen ikke er forpligtet til at få udstedt et registreringsbevis, kan vedkommende ikke pålægges at ansøge herom til brug for registrering af bopæl i CPR Sundhedsrettigheder Grænsegængere kan godt opfylde folkeregisterreglerne og dermed have bopæl i Danmark efter dansk lovgivning, samtidig med at de anses for at have bopæl i et andet EU/EØS-land efter EU-reglerne Sundhedsrettighederne er reguleret af EU-reglerne (EF- forordning nr 883/2004) og sundhedsloven, jf lovbekendtgørelse nr 913 af 13 juli 2010 For tredjelande-statsborgere, der er bosat i Norden, anvendes reglerne i EF-forordning 1408/71, jf Nordisk Konvention af En grænsegængers rettigheder En person, der arbejder og er socialt sikret i Danmark, uden at bo her, har ret til et særligt sundhedskort Det særlige sundhedskort viser, at personen har ret til sygebehandling i Danmark på samme vilkår, som hvis man har bopæl i landet Kortet giver dermed adgang til offentlige sundhedsydelser, bla sygehusbehandling, lægehjælp, tilskud til medicin, tandlæge, begravelseshjælp, fysioterapi mv Familiens rettigheder Grænsegængerens familiemedlemmer er dækket af den danske sygesikring i deres bopælsland, hvis de ikke er erhvervsaktive eller pensionister Det er bopælslandets lovgivning, der afgør, om de kan anerkendes som familiemedlemmer Hvis de er dækket af Danmark, har de ret til sundhedsydelser på samme vilkår som offentligt / lovpligtigt forsikrede i bopælslandet, men udgiften i bopælslandet betales af Danmark (jf EU-reglerne) (der betales dog ikke mellem nordiske lande på grund af en gensidig aftale om at undlade betaling) Der gælder særlige regler for grænsegængerens familiemedlemmers rettigheder, hvis grænsegængeren opfylder definitionen på en grænsearbejder efter reglerne i EU-forordning 883/2004, dvs hvis han arbejder i en medlemsstat og bor i en anden medlemsstat, og vender tilbage til sit bopælsland hver dag eller mindst en gang om ugen I så fald har familiemedlemmerne ret til behovs- 6 7

5 bestemt sygehjælp i Danmark på grundlag af et EU-sygesikringskort, der udstedes af grænsearbejderens handlekommune efter ansøgning De har IKKE ret til et særligt sundhedskort Hvis personen ikke er grænsearbejder efter EU-reglerne, fordi han ikke vender til bage mindst en gang om ugen, har hans ikkeerhvervsaktive familiemedlemmer ret til al offentlig sygehjælp i Danmark, dvs de har også ret til et særligt sundhedskort efter ansøgning Der kan være en vis usikkerhed om, hvorvidt de udenlandske myndigheder påfører korrekte oplysninger mht familiemedlemmer, samt om kommunen får besked om ændringer omkring beskæftigelsesforhold mv for ægtefællen i hjemlandet En løsning kan være, at S1/E106 og det særlige sundhedskort udstedes for en tidsbegrænset periode svarende til den forventede ansættelsesperiode i Danmark, fx for 1 år Grænsegængeren må derefter henvende sig til kommunen igen for at få dokumentation til brug for registrering i sit bopælsland S1 / E106 bruges ikke inden for Norden Dog er det væsentligt at bemærke, at det ikke er sikkert, at sygekassen i hjemlandet er opdateret på familiemedlemmernes beskæftigelse, men anden form for kontrol er ikke mulig 31 Handlekommune 1 Den danske udrejsekommune har ansvaret for at forny det særlige sundhedskort, så længe den sikrede/familiemedlemmerne ved fornyelsen opfylder betingelserne for at få et særligt sundhedskort 2 En person, der første gang bliver dansk sikret som grænsegænger på grund af beskæftigelse i en dansk virksomhed, skal henvende sig til den kommune, hvor arbejdsgiver har sit hjemsted 3 Hvis en grænsegænger ophører hos en arbejdsplads i X-kommune og fortsætter uden brud i ansættelsesperioden til Y- kommune, så er det fortsat X-kommune, der skal udstede særligt sundhedskort Eksempel til punkt 3: Hvis en grænsegænger arbejder hos en virksomhed i Århus Kommune og herefter uden afbrydelse får arbejde i Odense Kommune, er det forsat Århus Kommune, der skal udstede særligt sundhedskort og E106/ S1 4 Hvis en grænsegænger ophører hos en arbejdsplads i X-kommune, hvorefter der går 2 måneder inden en ny ansættelsesperiode starter i Y-kommune, så er det Y-kommune, der skal udstede særligt sundhedskort 32 Krav til grænsegængeren Grænsegængere skal komme med dokumentation for ansættelse i en dansk virksomhed for at få et særligt sundhedskort Dokumentationen er typisk en ansættelseskontrakt/ lønseddel Derudover er der følgende krav Personen arbejder minimum 9 timer pr uge, 18 timer pr 14 dage eller 39 timer ommåneden, jf ATP loven Personen indbetaler til ATP Personen arbejder ikke i bopælslandet Hvis personen er selvstændig, er kravet at personen har ret til sygedagpenge fra Danmark I henhold til vejledning om udstedelse af særligt sundhedskort, kan det særlige sundhedskort maksimalt udstedes med 2 års gyldighed Fornyelse kan kun ske mod kontrol af, at borgeren fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et særligt sundhedskort (jf vejledning nr 20 af 06/04/2010 ) Kortet kan kun udstedes til en ikke- EU-/EØSborger, hvis han bor i et andet nordisk land, jf Nordisk Konvention Dette kan kontrolleres ved at sende brev/ mail/sms til grænsegænger/sygekasse/virksomhed Det nye landsdækkende system kan sættes op til at udsende standard brev/mail/sms en gang årligt Til brug for opfølgning af, om forespørgslen returneres fra udenlandsk sygekasse, anvendes advisliste i CSC Notus CSC Notus er tidligere kendt som det kommunale sygesikringssystem CSC Notus systemet er det grundlæggende sygesikringssystem Et system, hvor man bla opretter og genbestiller det særlige sundhedskort til grænsegængere Systemet er landsdækkende, hvilket bevirker, at man under ingen omstændigheder kan bestille mere end et særligt sundhedskort ad gangen Som en ny funktion i CSC Notus, er det nu muligt at bestille EU sygesikringskort til grænsegængere og deres pårørende 33 Udbetaling af ydelserne Der sker ingen udbetaling af ydelser, men kun rettigheder jf punkt Afslutning af sag Afslutning af en sag sker, når grænsegænger/ arbejdsgiver meddeler, at grænsegængeren er ophørt med at arbejde i virksomheden, eller når den udenlandske sygeforsikring meddeler, at personen ikke mere skal være socialt sikret i Danmark Der sendes E108 til den udenlandske sygekasse, og det særlige sundhedskort stoppes i CSC Notus systemet Krav til dokumentation Der kan i nødvendigt omfang indhentes bekræftelse af ophørsdato fra arbejdsgiver Erfaringen viser, at det ikke er altid, at grænsegænger/virksomhed/udenlandske sygeforsikring får givet besked om arbejdsophør, og derfor kan grænsegængeren uberettiget fortsat benytte det danske sundhedssystem og han og hans familiemedlemmer kan få sygehjælp i bopælslandet til udgift for Danmark Løsningen kan være at have en tæt kontakt til arbejdsgivere og der igennem at oparbejde en procedure, hvor arbejdsgiveren løbende holder os orienteret om ændringer i arbejdsforholdet 8 9

6 4 Børne- og ungeydelse / Børnetilskud Området er reguleret af: Lov om en børneog ungeydelse og Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Børnetilskudsloven) Det følgende skal ikke betragtes som en arbejdsgangsbeskrivelse Her vises kun de forhold, der giver anledning til opmærksomhed ved ydelsen til en grænsegænger 40 En grænsegængers rettigheder Retten til familieydelser efter EF-forordning 883/2004 kan baseres på tre forskellige forhold Prioriteringsregler: arbejde, pension og bopæl Kommunerne skal sikre, at en grænsegænger, der er dansk socialt sikret, ikke stilles ringere end en borger, der bor og arbejder i Danmark Hvis der samtidig foreligger ret til familieydelser fra 2 lande, skal ydelserne koordineres, se nærmere under afsnit om prioriteringsregler Der kan ikke udbetales fuld ydelse fra to lande Børne- og ungeydelse Grænsegængeren kan søge om børne- og ungeydelse for hvert barn under 18 år For børn fra 0 14 år udbetales ydelsen som hidtil kvartalsvis, mens ydelsen til de årige udbetales månedsvis med 1/12 af beløbet pr gang Der lægges et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kan modtage Loftet udgør kr Børne- og ungeydelse udbetales til grænsegængeren Hvis begge forældre arbejder og er socialt sikret i Danmark, sker udbetalingen til moderen Pr 1/ Indsættes i Lov om børne- og ungeydelser i 2 som nr 7, krav om, at mindst en af de personer, der har forældremyndighed over barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år i Danmark inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører Hvis ovenstående krav ikke er opfyldt, udbetales følgende forholdsmæssige andel af ydelsen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt: 1) Efter 6 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 25 pct af ydelsen 2) Efter 12 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 50 pct af ydelsen 3) Efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse i Danmark inden for de seneste 10 år udbetales 75 pct af ydelsen Ordinært børnetilskud udbetales for hvert barn Børnetilskud Hvis grænsegængeren er reelt enlig forsørger, kan der søges om ordinært og ekstra børnetilskud Den formelle tilmelding til folkeregistret er ikke afgørende for, om man betragtes som reelt enlig Der er ikke ret til ydelsen, hvis der er indgået ægteskab, selv om ægtefællerne ikke er samlevende 10 11

7 Ekstra børnetilskud udbetales, hvis indehaveren af forældremyndigheden har barnet/børnene boende hos sig Der udbetales kun ét ekstra børnetilskud uanset antallet af børn Desuden kan der ydes forskellige former for børnetilskud, feks til samtidigt fødte børn (tvillinger, trillinger etc), børn af pensionister og efterladte børn (en eller begge forældre er døde) Vær opmærksom på, at bidragsforskud ikke er omfattet af EF-forordning 883/ Handlekommune Grænsegængere, der er omfattet af dansk lovgivning, eller en anden berettiget person skal indgive ansøgning om udbetaling af børne- og ungeydelse samt børnetilskud til seneste danske bopælskommune, hvis de tidligere har boet i Danmark Hvis der er tale om en grænsegænger, der ikke tidligere har haft bopæl i Danmark, skal ansøgningen indgives til den kommune, hvor arbejdsgiveren har hjemsted Hvis arbejdsgiveren ikke har hjemsted i Danmark, indgives ansøgningen til den kommune, hvor beskæftigelsen udøves Ansøgning kan indgives via kompetent institution i bopælslandet/andet land Ny procedure i 2012 Både børne-og ungeydelsen samt børnetilskud overgår til Udbetaling Danmark fra og med oktober 2012 Al henvendelse fra den typiske grænsegænger skal herefter ske til Udbetaling Danmark, ligesom al sagsbehandling foretages herfra Dog skal kommunerne fortsat varetage borgere med særligt behov - både for så vidt angår helhedsorienteret vejledning, ydelsesvejledning, sagsspecifik rådgivning og borgerens medvirken, herunder hjælp til udfyldelse af ansøgninger 42 Krav til grænsegængeren Der er krav om at: Grænsegængeren skal være omfattet af danske regler om social sikring iht lovvalgsreglerne i EF-forordning 883/04 Grænsegængeren skal efter praksis udføre arbejde 9 timer om ugen/18 timer pr 14 dage eller 39 timer om måneden som lønmodtager eller Grænsegængeren skal efter praksis udføre arbejde 18½ time pr uge som selvstændig erhvervsdrivende SU sidestilles ikke med et arbejde og giver derfor ikke i sig selv ret til børneydelser fra Danmark Grænsegængeren skal have del i forældremyndigheden Grænsegængeren skal søge om børneydelsen og give oplysning om familieforhold på supplerende spørgeskema, hvis oplysningerne ikke allerede foreligger på SED eller E-blanket Hvis man er berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud, skal der også søges om dette Hvad skal dokumenteres? Følgende oplysninger skal dokumenteres: Beskæftigelsen i Danmark ved kopi af ansættelseskontrakt samt 1 lønseddel Oplysning om familiemedlemmer der bor i et andet EU land - både børn, civilstand og eventuelt arbejde på SED eller blanket E 401/E411 Hvilke ydelser tildeles fra bopælslandet (på SED eller E-blanketter) Forældremyndigheden ved SED eller blanket E 401 Kommunen indhenter SED blanketter hos de respektive myndigheder i bopælslandet Blanketterne indhentes, når der er modtaget en ansøgning om børneydelse Ved opstart af en ansøgning kontrolleres indkomst i E-Indkomst I E-Indkomst kan man også på den enkelte lønseddel se, om der betales ATP samt timeantal Har man kontakt med en arbejdsgiver, kan man evt få et samarbejde om hurtig besked ved ophør For at være sikker på, at grænsegængeren er i arbejde i Danmark, kan man trække E-Indkomsten (arbejdskravet skal være opfyldt hver måned) Oplysning om slægtskabsforhold og forældremyndighed indhentes ved dokumentation fra bopælslandets myndighed Civilstanden, som er forudsætning for betingelsen til ordinært og ekstra børnetilskud, kan være svær at kontrollere i bopælslandet I flere lande er det muligt at have mere end én bopæl (feks Tyskland) Eneste løsning er, at der udsendes en lovpligtig tro og love erklæring, om at personen fortsat er reelt enlig (Lov om børnetilskud og underholdsbidrag 22a) Denne erklæring skal fornys hvert år 43 SED er Efter grundforordningen og gennemførelsesforordningen skal dataudveksling mellem de berørte institutioner ske elektronisk Dette forventes at blive en realitet fra maj 2012 Dataudvekslingen sker i systemet EESSI, som både omfatter kataloger, dvs lister over institutioner i medlemslandene og SED er (Strukturerede Elektroniske Dokumenter), som skal bruges til udveksling af oplysninger mellem institutioner, beskrivelse af hvordan SED er udveksles, valideres og lagres mm Alle SED er sendes og modtages elektronisk via nationale kontaktpunkter, som sender dem videre til den relevante institution Afgørelse af kompetence SED F001 Sagsgangen starter med, at en institution får en ansøgning om familieydelser eller ønsker at få afklaret situationen i en allerede løbende sag om familieydelser SED F002 Den institution, der modtager F001, svarer ved F002 SED F003 F003 er den endelige afgørelse om prioriteringen af ydelser Den kan samtidig anvendes til at bede om refusion, hvis der er udbetalt familieydelser for en periode, hvori det andet land (måske) burde have udbetalt Procedure ved uenighed SED F004 SED F004 anvendes, hvis der er tvivl/uenighed om den afgørelse om kompetence, der er truffet ved SED F003 SED F005 F005 bruges til svar på F004 SED F006 F006 bruges til at give meddelelse om foreløbig afgørelse om familieydelser SED F007 Hvis den institution, der modtager F006, er uenig i den foreløbige afgørelse, skal den meddele dette på F007 indenfor 2 måneder F007 anvendes kun som svar på F006, hvis man er uenig Hvis man accepterer anvendes F009 SED F008 Hvis der er gjort indsigelse mod en foreløbig afgørelse på F007, kan F008 anvendes af den institution, der har modtaget indsigelsen, til at meddele om man er enig i indsigelsen eller ikke SED F009 En foreløbig afgørelse kan afvises eller accepteres på F009 Refusion SED F012 Anvendes til at anmode om refusion Der kan være tale om refusion enten, fordi ydelser er udbetalt for en periode, hvor et andet land har været (primært) kompetent, eller refusion i de særlige situationer, hvor et andet land skal refundere halvdelen af udgiften (Artikel 58 i forordning 987/2009) SED F013 Besvarelsen af anmodningen om refusion 12 13

8 Årlig kontrol SED F014 Anmodning om/bekræftelse af oplysninger til brug for den årlige kontrol Her kan man bede om at få bekræftet forholdene eller oplysninger om ændrede forhold for ansøger, ægtefælle/samlever eller anden berettiget person og for børnene SED F015 Svar på årlig kontrol Udbetaling til anden person Som hidtil er det muligt at udbetale ydelser til andre end den berettigede, hvis ydelserne ikke bruges til forsørgelse af barnet Anmodningen og selve udbetalingen sker gennem institutionen i barnets bopælsland Til dette formål anvendes SED F016 F017 SED F016 Anmodning om at ydelser udbetales til anden person end den umiddelbart berettigede Her fremgår grunden til anmodningen, og til hvem ydelser skal udbetales SED F017 Svar på anmodningen Her oplyses, om anmodningen følges, og i givet fald fra hvilket tidspunkt, udbetaling til anden person finder sted Særlige ydelser til efterladte børn Særlige ydelser til efterladte børn (særligt børnetilskud) tildeles i visse situationer efter særlige regler Det er tilfældet når, det kompetente land ikke har sådanne ydelser I disse tilfælde skal der søges om særligt børnetilskud i det land/de lande, hvis lovgivning afdøde var omfattet af (længst), og som har sådanne ydelser SED F018 F 21 anvendes i disse situationer SED F018 Denne SED bruges til at indhente oplysninger om længden af tilbagelagte perioder for ret til særligt børnetilskud til efterladte børn Den er kun nødvendig, hvis den institution, der er kompetent med hensyn til udbetaling af familieydelser, ikke har sådanne særlige børnetilskud, og den afdøde har været omfattet af lovgivningen i mere end ét land, der har sådanne ydelser SED F019 Svar på anmodning om perioder for ret til særligt børnetilskud SED F020 På grundlag af oplysninger om tilbagelagte perioder fastsættes prioriteringen for udbetaling af særligt børnetilskud til efterladte børn SED F021 Denne SED bruges til at søge om særligt børnetilskud til efterladte børn og tilsvarende ydelser, evt efter at prioriteringen er afklaret ved SED F , hvis der er flere lande med særlige ydelser involveret Yderligere oplysninger SED F026 og F027 anvendes til udveksling af en hvilken som helst information, som er nødvendig for afgørelse af en familieydelsessag, og som ikke fremgår af andre SED er modtaget SED F026 Anmodning om yderligere oplysninger Denne SED kan fx anvendes til at få oplyst, om hvem der har forældremyndigheden, om barnet er forsørget af offentlige midler eller har indgået ægteskab SED F027 Svar på anmodning om yderligere oplysninger Indtil 1 maj 2012 kan E-blanketter stadig anvendes ved informationsudveksling, forudsat at det tydeligt markeres på blanketten, at den vedrører EF-forordning 883/04 Yderligere vejledning om anvendelse af SED er kan findes på Pensionsstyrelsens hjemmeside wwwpenstdk under internationalt familieydelse på tværs af grænser fra 1 maj Udbetaling Før udbetaling af familieydelser indhentes de nødvendige SED eller blanket E401/ E411 Prioriteringsregler Grundforordningen Artikel 68 Prioriteringsregler i tilfælde af samtidig ret 1 Hvis der inden for samme periode og for de samme familiemedlemmer skal udbetales ydelser i henhold til mere end én medlemsstats lovgivning, gælder følgende prioriteringsregler: Retten til familieydelser efter grundforordningen kan baseres på tre forskellige forhold: arbejde, pension og bopæl Ret i kraft af arbejde betyder, ret til familieydelser fra et medlemsland, fordi den pågældende er omfattet af dette lands l ovgivning på grund af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed Retten til familieydelser fra et medlemsland på grund af pension betyder ret til familieydelser fra et medlemsland, fordi den pågældende modtager pension fra dette medlemsland Ret til familieydelser fra et medlemsland på grund af bopæl betyder ret til familieydelser fra et medlemsland, fordi den pågældende har bopæl i dette land og national lovgivning giver ret til familieydelser udelukkende på grund af bopæl Såfremt mere end én medlemsstat skal udbetale familieydelser på forskelligt grundlag, gælder følgende prioritetsorden: Først ret til ydelser i kraft af lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed, derefter ret til ydelser i kraft af modtagelse af en pension eller en rente og endelig ret til ydelser i kraft af bopælen Beregning af supplerende børneydelser Når retten til ydelser fra to medlemslande er baseret på arbejde (lønnet beskæftigelse eller selvstændig virksomhed) i begge medlemslande, har ydelser fra børnenes bopælsland forrang Denne prioritering forudsætter, at der er ret til ydelser fra bopælslandet i kraft af arbejde Supplerende familieydelser kan kun udbetales i det omfang de danske ydelser overstiger bopælslandets Hvis der ikke er ret til ydelser fra bopælslandet, kan danske ydelser ydes med fuldt beløb Supplerende familieydelser udbetales bagud og sker en gang årligt Børnetilskud og børne- og ungeydelsen, sammenlægges for hvert barn for sig, forinden man modregner den udenlandske ydelse til det pågældende barn Ydelser, der skal kompensere for indkomsttab, holdes udenfor beregningen Udbetalingsperioden skal beregnes efter den officielle kurs som offentliggøres af Den Europæiske Centralbank og som fastlægges af Den Administrative Kommission, jf EF forordning 987/2009 art 90 Ifølge punkt 1 og 2 i afgørelse H3 af fra Den Administrative Kommission anvender man ved beregningen af differencebeløb den omregningskurs, der offentliggøres af Den Europæiske Centralbank den dag, hvor transaktionen udføres Udbetalingsform Der udbetales til NemKonto Da grænsegængeren arbejder i Danmark, har han/hun som udgangspunkt en NemKonto i Danmark Såfremt han/hun ikke har en dansk konto, kan der oprettes en NemKonto i udlandet Skal der udbetales til andre end grænsegængeren, kan der anvendes en såkaldt kontantudbetaling og modtageren skal oprette en konto, hvortil ydelsen kan sendes 45 Refusion Når grænsegængeren søger om familieydelser i den danske kommune, vil kommunen 14 15

9 kontakte myndighederne i bopælslandet for at få bekræftet oplysninger om grænsegængerens familie og eventuelle familieydelser fra bopælslandet Bopælslandet kan i den forbindelse eventuelt fremsætte krav på refusion af for meget udbetalte familieydelser I andre tilfælde starter bopælslandets myndighed sagen ved at henvende sig til den danske kommune, fordi man opdager, at grænsegængeren ikke har søgt om ydelser i Danmark I begge situationer kan krav om refusion af bopælslandets ydelser imødekommes ved modregning i tilgodehavende ydelser i Danmark Grænsegængeren får så kun udbetalt det overskydende beløb har ret til børne- og ungeydelser/børnetilskud herfra Ophør af arbejde i Danmark kan eventuelt ses på e-indkomst Bopælslandet skal have besked om ophør af beskæftigelsen og udbetaling af ydelser Man kan samtidig fremsætte krav om refusion, hvis man har udbetalt ydelser for en for lang periode 46 Tilbagebetaling af for meget udbetalt familieydelse Hvis kommunen har udbetalt for meget familieydelse til en grænsegænger og beløbet ikke kan godtgøres ved refusion fra bopælslandet, må kommunen undersøge om betingelserne i dansk lovgivning for at rejse et egentligt tilbagebetalingskrav er opfyldt Hvis grænsegængeren ikke frivilligt betaler det skyldige beløb, kan kommunen anmode bopælslandets myndigheder om hjælp til at gennemføre kravet Hvis kravet kan modregnes efter danske regler, skal bopælslandet først og fremmest søge tilbagebetalingskravet gennemført ved modregning Bopælslandet kan dog kun gennemføre et modregningskrav, hvis lov - giv ningen i bopælslandet gør det muligt Sidste mulighed er at overgive kravet til videre tvangsinddrivelse 47 Afslutning af sag Sagen afsluttes, når arbejdsforholdet slutter i Danmark Grænsegængeren har pligt til at oplyse, når han ikke længere er omfattet af den sociale sikring i Danmark, og dermed ikke 16 17

10 5 Sygedagpenge Reglerne, der gælder på området, er Lov om sygedagpenge 3 stk3, EU-forordning 883/2004, Retssikkerhedslovens 9, med tilhørende bek 1635 af Det følgende skal ikke betragtes som en arbejdsgangsbeskrivelse Her vises kun de forhold, der giver anledning til opmærksomhed ved ydelsen til en grænsegænger 50 En grænsegængers rettigheder Som grænsegænger med arbejde i Danmark har man ret til sygedagpenge på samme vilkår, som folk med bopæl i Danmark Det betyder også, at man ikke har ret til sygedagpenge fra bopælslandet 51 Handlekommune Har grænsegængeren ved fraværsperiodens start opholdt sig i Danmark og inden fraværsperiodens ophør taget ophold i et andet medlemsland, behandles sygedagpengesagen under ophold i udlandet af den seneste opholdskommune i Danmark, jf 17, stk 1, i bekendtgørelse om sygedagpenge Har grænsegængeren ikke tidligere haft ophold i Danmark, er handlekommune den kommune, hvor arbejdsgiveren er placeret jf 17, stk 2, i bekendtgørelse om sygedagpenge 52 Krav til grænsegængeren Almindelige sygedagpengeregler gælder En grænsegænger har ret til sygedagpenge i de første 21 kalenderdage i sygefraværet (fra 2 januar 2012 de første 30 kalenderdage) fra arbejdsgiveren i Danmark, hvis græn- segængeren har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer, jf sygedagpengelovens 30 En grænsegænger har herefter ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis grænsegængeren har haft en uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 13 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer - heri medregnes også beskæftigelse i oprindelseslandet (Fra 2 juli 2012 ændres dette til de seneste 26 uger før fraværet og beskæftigelse i mindst 240 timer) Tilsvarende er en grænsegænger, der hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, berettiget til sygedagpenge, jf sygedagpengelovens 32 Krav til dokumentation Der er følgende krav til dokumentation i forbindelse med ansøgning: Korrekt udfyldt anmeldelsesskema fra arbejdsgiver Opfylder grænsegængeren ikke beskæftigelseskrav indhentes kopi af lønsedler eller dokumentation på berettigelse til arbejdsløshedsdagpenge En udfordring er, at kontrol i eindkomst (indkomstregisteret) ikke er mulig såfremt der er usikkerhed om hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt Eneste løsning er derfor, at grænsegængeren kontaktes skriftligt eller telefonisk med henblik på dokumentation for lønindkomst Ligeledes kan det være en udfordring hvis ansættelsen er ophørt på første sygedag En løsning er, at undersøge sygemeldingstidspunktet Er sygdommen indtrådt før kl 24 på sidste ansættelsesdag er personen tilknyttet dansk lovgivning Dette kan undersøges via lægeerklæring, skadestuerapport og lignende 53 Udbetaling Tildeling af ydelserne forudsætter korrekt anmeldelse/skema enten via papir eller elektronisk Udbetaling sker som arbejdsgiverrefusion eller udbetaling til grænsegængeren Der udbetales som udgangspunkt til Nem-Konto Da grænsegængeren arbejder i Danmark, har han som udgangspunkt en nemkonto i Danmark Såfremt grænsegængeren ikke har en dansk konto, kan der oprettes en nemkonto i udlandet En udfordring er, at kontrol i indkomstregistret ikke er muligt, såfremt der er usikkerhed om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt En løsning er derfor, at grænsegængeren kontaktes skriftligt eller telefonisk med henblik på dokumentation for lønindkomst Udfordringerne er bla gennemførelsen af den danske kommunes sygedagpengeopfølgning, herunder opfølgningssamtalen Kommunen kan vælge at varetage opfølgningen eller efter reglerne i gennemførelsesforordning 987/2009 bla artikel 27 anmode bopælslandet om at foretage opfølgning efter lovgivningen i bopæls- eller opholdsstedets institution Efter sygedagpengelovens 18, stk 2, kan kommunen efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde den sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet Kommunen kan efter 51 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats give sygedagpengemodtagere med bopæl i udlandet tilbud om virksomhedspraktik i bopælslandet som led i indsatsen for arbejdsfastholdelse og afklaring af arbejdsevnen Det er altid en forudsætning, at kommunen tager det nødvendige hensyn til sygmeldtes helbredsstilstand 54 Afslutning af sag Afslutning af sagen sker ved raskmelding fra personen og ophøret af sygedagpenge sker, når personen er fuldt arbejdsdygtig igen eller ved manglende medvirken til af klaring for tilbagevenden til arbejdsmarkedet Derudover gælder den generelle varighedsbegrænsning og overgang til fleksjob og pension Krav til dokumentation Der er følgende krav til dokumentation i forbindelse med ansøgning: Arbejdet er genoptaget Lægelig dokumentation Personligt fremmøde opfølgningssamtaler 55 Krav om tilbagebetaling Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt sygedagpenge/refusion kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, dvs ved tilbageholdelse i løn Krav til dokumentation Krav om tilbagebetaling kræver, at ydelsen skal være modtaget i ond tro Arbejdsdirektoratets vejledning 9300 af 25 juni 2008 punkt

11 6 Barseldagpenge til grænsegængere og deres pårørende Området er reguleret af Barselloven 3, barselbekendtgørelsens 9 og 10 og kapitel 9, EU-forordning 883/04 Det følgende skal ikke betragtes som en arbejdsgangsbeskrivelse Her vises kun de forhold, der giver anledning til opmærksomhed ved ydelsen til grænsegænger 60 En grænsegængers rettigheder En grænsegænger, der er dansk socialt sikret, har ret til barselsorlov på samme vilkår som folk med bopæl i Danmark Det betyder også, at personen ikke har ret til barseldagpenge fra oprindelseslandet samtidig Sverige har længere barselsorlov og grænsegængeren kan derfor fortsætte sin orlov i Sverige, når den danske barselsorlov udløber Arbejder den ene af forældrene i eksempelvis Sverige, følger vedkommende de svenske regler Den forælder, der arbejder i Danmark, har ret til dansk barselsorlov efter danske regler Når kun den ene af forældrene er omfattet af dansk lovgivning, har denne forælder ret til dagpenge i 16 uger af de 32 ugers forældreorlov, som forældrene efter dansk lovgivning kan dele Der er en forudsætning, at orlovsperioden tilbringes sammen med barnet (Barselbekendtgørelsens 9, stk 2, og 10, stk 1) Den forælder, der er omfattet af dansk lovgivning vil dog have ret til 32 ugers forældreorlov med dagpenge, såfremt denne forælder alene har barnet hos sig (Barselbekendtgørelsens 9, stk 1), eller det kan dokumenteres, at den anden forælder ikke modtager barselydelser fra et andet land i samme periode (Barselbekendtgørelsens 10, stk 2) Hvis begge forældre arbejder i Danmark, har de begge ret til barselsorlov efter de danske regler, jf Barselloven 3, EU-forordning 883/04 punkt Handlekommune Har personen i starten af barselsorloven beskæftigelse og bopæl i Danmark, er det bopælskommunen der fortsætter udbetalingen orloven ud, hvis personen flytter til Sverige Hvis personen ved starten af barselorloven er beskæftiget i Danmark, men bosat i Sverige, er det arbejdskommunen der skal behandle sagen Ny procedure i 2012 Barseldagpenge overgår til Udbetaling Danmark fra og med december 2012 Al henvendelse fra grænsegængere skal herefter ske til Udbetaling Danmark, ligesom al sagsbehandling foretages herfra Dog skal kommunerne fortsat varetage borgere med særligt behov - både for så vidt angår helhedsorienteret vejledning, ydelsesvejledning, sags specifik rådgivning og borgerens medvirken, herunder hjælp til udfyldelse af ansøgninger 62 Krav til grænsegængeren De almindelige barseldagpengeregler gælder En grænsegænger har ret til barseldagpenge i Danmark, hvis grænsegængeren: Har været i uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i 13 uger 20 21

12 Og i perioden har været beskæftiget i mindst 120 timer - heri medregnes også beskæftigelse i oprindelseslandet (jf Barselloven 27) Tilsvarende er en ledig grænsegænger med ret til arbejdsløshedsunderstøttelse fra Danmark berettiget til barseldagpenge fra Danmark (jf Barselloven - 27) Der er ingen yderligere regler for identifikation Krav til dokumentation Der er følgende krav til dokumentation i forbindelse med ansøgning: Korrekt udfyldt anmeldelsesskema fra arbejdsgiver, elektronisk Opfylder grænsegængeren ikke beskæftigelseskrav indhentes kopi af lønsedler eller dokumentation på berettigelse til arbejdsløshedsdagpenge Dokumentation for forventet fødsel En udfordring er, at kontrol i E-indkomst ikke er mulig, såfremt der er usikkerhed om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt En løsning er derfor, at grænsegængeren kontaktes skriftligt eller telefonisk med henblik på dokumentation for lønindkomst Udfordringerne i forhold til den forventede fødselsdato er manglende vandrejournal eller tilsvarende fra grænsegængeren som dokumentation Ligeledes er det en udfordring at få dokumentation for, hvornår fødslen har fundet sted, da denne ikke anmeldes elektronisk Eneste løsning er, at grænsegængeren kontaktes skriftligt eller telefonisk vedr både den forventede og den faktiske fødselsdato Fra januar 2010 vil det ikke længere være lønmodtageren, som via en blanket oplyser kommunen om det forventede fødselstidspunkt I stedet vil det være arbejdsgiveren, som indberetter datoen Det vil få den betydning, at lønmodtageren ikke skal indsende vandrejournal For grænsegængere kan det dog være relevant at indhente vandrejournal ellign, idet kommunerne ikke automatisk adviseres om barnets fødsel, hvis barnet fødes og har bopæl i udlandet Sagsbehandler skal indhente kopi af fødselsattest 63 Udbetaling Udbetaling sker til grænsegængeren eller til arbejdsgiveren som refusion Der udbetales som udgangspunkt til NemKonto Da grænsegængeren arbejder i Danmark, har han som udgangspunkt en NemKonto i Danmark Såfremt grænsegængeren ikke har en dansk konto, kan der oprettes en NemKonto i udlandet 64 Afslutning af sag Når barselsperioden er opbrugt afsluttes sagen Krav til dokumentation Dagpengesystemet sætter selv slutdato, når barnets fødselsdato indtastes Grænsegængeren kan genoptage arbejdet inden periodens udløb og giver kommunen skriftlig eller telefonisk meddelelse 65 Krav om tilbagebetaling Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt sygedagpenge/refusion kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter, dvs ved tilbageholdelse i løn jf Barselloven 49 Ydelsen skal tilbagebetales, uanset om personen har været i god eller ond tro 22 23

13 With support from the European Union