Dansk Økonomi Efterår 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Efterår 2006"

Transkript

1 Dansk Økonomi Efterår 2006 Konjunkturvurdering Finanspolitisk holdbarhed Fattigdom i Danmark Livsindkomster Danish Economy Autumn 2006 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T

2 Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd er oprettet i 1962 og har til opgave Aat følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver og samspillet mellem økonomi og natur samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske Rådet ledes af et formandskab og består herudover af indtil 26 medlemmer. Det Økonomiske Råds Sekretariat bistår formandskabet med at udarbejde de halvårlige redegørelser. Loven om Det Økonomiske Råd er senest revideret i 1994, jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse nr. 480 af 3. juni Formandskabet Professor Peter Birch Sørensen (formand), Københavns Universitet, professor Michael Rosholm, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Rose Skaksen, Handelshøjskolen i København. Rådets øvrige medlemmer Økonomi- og Erhvervsministeriet: Departementschef Michael Dithmer, Finansministeriet: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Miljøministeriet: Departementschef Erik Jacobsen, Danmarks Nationalbank: Nationalbankdirektør Jens Thomsen, Dansk Arbejdsgiverforening: Formand, viceadministrerende koncerndirektør Jørgen Vorsholt og administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Landsorganisationen i Danmark: Landsorganisationsformand Hans Jensen, forbundsformand Thorkild E. Jensen, forbundsformand John Dahl og forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, Dansk Industri: Formand, administrerende direktør og koncernchef Henning Dyremose, Håndværksrådet: Formand Poul Ulsøe, Landbrugsraadet: Præsident Peter Gæmelke, Dansk Landbrug: Viceformand Ib W. Jensen, Danske Andelsselskaber: Formand, gårdejer Niels Dengsø Jensen, Erhvervsorganisationen HTSI: Formand Niels Nygaard, Dansk Handel & Service: Formand, administrerende direktør Poul Erik Pedersen, Forbrugerrådet: Direktør Rasmus Kjeldahl, Finansrådet: Formand, ordførende direktør Peter Straarup, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Formand Bente Sorgenfrey, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Formand, professor Per Kongshøj Madsen, Kommunale organisationer: Administrerende direktør Peter Gorm Hansen, Særlige sagkyndige: Professor Ellen Andersen, professor Finn Ragnar Førsund, professor Niels Thygesen og professor Hans E. Zeuthen. Sekretariatet Sekretariatschef Peder Andersen, kontorchef Jan V. Hansen, kontorchef John Smidt, chefkonsulent Niels Henning Bjørn, specialkonsulent Dorte Grinderslev, specialkonsulent Anne Kristine Høj, specialkonsulent Lena Larsen, specialkonsulent Jesper Linaa, fuldmægtig Lene Kjærsgaard, fuldmægtig Mette Skak-Nielsen, kontorfuldmægtig Henriette Damsø, kontorfuldmægtig Katja Jørgensen, kontorfuldmægtig Tina Pedersen, assistent Mona Sparrebro, studentermedhjælpere Peder Hansen, Trine Tornøe Platz og Jonas Sørensen.

3 Dansk Økonomi Efterår 2006 Konjunkturvurdering Finanspolitisk holdbarhed Fattigdom i Danmark Livsindkomster Danish Economy Autumn 2006 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T

4

5 Pris 140 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås i abonnement Det Økonomiske Råd Sekretariatet Amaliegade København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Oplag 1500 Tryk: Schultz Grafisk A/S Signaturforklaring: $ Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

6 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen Resume 1 Kapitel I Kapitel II Konjunkturvurdering Indledning 17 International baggrund 33 Indenlandsk efterspørgsel 48 Udenrigshandel og betalingsbalance 56 Beskæftigelse, løn og priser 67 De offentlige finanser 81 Effekter af finanspolitiske tiltag 97 Velfærdsforliget og de langsigtede udsigter for de offentlige finanser 112 Aktuel økonomisk politik 134 Litteratur 143 Bilagstabeller 145 Fattigdom i Danmark Indledning 155 Måling og fordeling af fattigdom 164 Tilgang, afgang og varighed af fattigdom 183 Tilknytning til arbejdsmarkedet for fattige 203 Indvandrere i fattigdom 216 Børns ulige chancer i livet 225 Indsats mod fattigdom 242 Livsindkomster og uddannelse 256 Sammenfatning og anbefalinger 270 Litteratur 279 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 289 English Summary 321

7

8 TIL REGERINGEN Dansk Økonomi efterår 2006 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde d. 5. december Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i to dele. Det første afsnit omhandler konjunkturvurderingen og den aktuelle økonomiske politik. Andet afsnit omhandler kapitlet om fattigdom i Danmark. Ud over bemærkningerne på mødet er der på side skriftlige indlæg fra en række rådsmedlemmer. Formandskabet indledte med kort at orientere om den forestående fusion mellem Det Økonomiske Råd og Institut for Miljøvurdering. Herefter gav formandskabet ordet til Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef, som orienterede om, at fusionen blev besluttet i forbindelse med finanslovsaftalen for Fusionen har efterfølgende været drøftet mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering og Det Økonomiske Råds formandskab. Lovforslaget om fusionen vil snart blive sendt i høring med henblik på, at det kan forelægges Folketinget i februar 2007 og vedtages i denne folketingssamling. Fusionen ventes gennemført pr. 1. juli I forbindelse med den nye lov er det helt centralt, at Det Økonomiske Råds uafhængighed bibeholdes. Der skal etableres et forum, hvor der kan diskuteres miljøøkonomiske problemstillinger. Selvom der ikke skal ændres grundlæggende i rådet, er det alligevel tænkeligt, at man vil gennemføre mindre justeringer, f.eks. i rådets sammensætning. Miljøministeriets departementschef supplerede med, at han finder, at den kommende fusion er fornuftig, og at den har potentiale til at blive en god sammensmeltning. Det er dog vigtigt, at der tages hensyn til medarbejderne fra Institut for Miljøvurdering. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef oplyste, at fusionen er omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse, dvs. de nuværende medarbejdere følger med over. V

9 Finansministeriets departementschef bemærkede, at når man alligevel skal til at overveje justeringer, vil det være hensigtsmæssigt også at overveje rådsmødernes afvikling, så de bliver mere tematiserede og dermed mere debatskabende. Præsidenten for Landbrugsraadet støttede, at møderne i rådet i højere grad giver plads til diskussioner, men understregede, at det kræver kortere indlæg fra rådsmedlemmerne. Formandskabet afsluttede punktet meddelelser med at orientere rådet om, at sekretariatschefen for Det Økonomiske Råds Sekretariat, Peder Andersen, tiltræder som institutleder på Københavns Universitets Økonomiske Institut pr. 1. februar Formandskabet takkede sekretariatschefen for hans store indsats gennem mange år. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening erklærede sig enig i, at mangel på arbejdskraft er den største hæmsko for væksten, og fandt det afgørende, at de danske lønstigninger er på niveau med de udenlandske. Han var enig med formandskabet i, at der er brug for tiltag for at øge arbejdsudbuddet, og nævnte i den forbindelse, at der mht. tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft er barrierer i den nye Green-Card-ordning. Formanden foreslog en kritisk gennemgang af dagpengesystemet og beklagede, at velfærdsreformen ikke øger arbejdsudbuddet her og nu. Repræsentanten for Landsorganisationen var ikke helt enig i formandskabets konjunkturvurdering. Hun fandt, at vurderingen er for pessimistisk, hvilket hun fandt bekræftet i de nyeste tal fra nationalregnskabet. Endvidere var hun uenig i, at arbejdsløsheden ikke kan komme længere ned. I midten af 1990 erne var holdningen gennemgående, at den faktiske ledighed var faldet så meget, at strukturledigheden var nået, men gentagne gange viste udviklingen, at økonomerne tog fejl. Og på det tidspunkt var ledigheden endda meget højere end i dag. LO mener, at den danske flexicurity-model er forklaringen på den lave ledighed og de lave lønstigninger og at denne model gør, at ledigheden kan komme endnu længere ned. VI

10 Finansministeriets departementschef så overordnet det samme konjunkturbillede som formandskabet og anerkendte risikoen ved at være tæt på kapacitetsgrænsen. Han afviste dog behovet for en finanspolitisk stramning, og i modsætning til formandskabet mente han, at finanspolitikken er neutral næste år. Han var ikke enig i formandskabets vurdering af, at velfærdsforliget kun løser halvdelen af holdbarhedsproblemet. Finansministeriet vurderer i det netop offentliggjorte konvergensprogram, at den nuværende finanspolitik er stort set holdbar. Han understregede, at den største udfordring formentligt vil være udviklingen i sundhedsudgifterne. Angående en ny mellemfristet plan fandt departementschefen, at det relevante sigtemål er det offentliges andel af økonomien. På trods af problemerne med at opgøre realvæksten i det offentlige forbrug bør målsætningen dog fortsat formuleres med udgangspunkt i denne opgørelse. I forhold til den mere kortsigtede styring af de offentlige udgifter er det klart, at der er behov for gode styringsredskaber ikke mindst i relation til den kommunale økonomi. Han var imidlertid skeptisk over for forslaget om omsættelige udgiftsrettigheder. Han fandt, at et sådan system vil sløre arbejdsdelingen med det kommunale udligningssystem. Formenligt er det grundlæggende problem i forhold til styring af de kommunale udgifter en mangelfuld forventningsafstemning. Formanden for Finansrådet var enig i såvel den danske som den internationale konjunkturvurdering. Med den betydelige risiko for overophedning i økonomien undrede han sig dog over, at formandskabet slet ikke belyser arbejdsmarkedstiltag, som på kort sigt kan afhjælpe manglen på arbejdskraft. Han var enig med formandskabet i, at en sænkning af marginalskatten er en god ide, men mente dog, at det bør gøres ud fra strukturelle hensyn og ikke pga. konjunkturen. Han fandt, at lavere skat bør finansieres ved lavere offentlige udgifter. Hvis en del af finansieringen skal komme via højere boligbeskatning, bør man i første omgang ophæve den særligt lave ejendomsværdibeskatning for personer, der har købt bolig før 1. juli Han fandt i øvrigt, at forslaget om omsættelige kommunale udgiftsrettigheder stadig er relevant og spændende. VII

11 Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd erklærede sig enig i, at det er vigtigt at være på vagt over for risikoen for overophedning. Hun var også enig i, at en finanspolitisk stramning bør ske i form af en skatteomlægning i stedet for en traditionel stramning. Hun fandt derimod ikke forslaget om omsættelige kommunale udgiftsrettigheder relevant og mente, at det er vigtigere at tage en politisk diskussion om det offentlige serviceniveau. Formanden for Dansk Industri var slet ikke enig i formandskabets vurdering af lønstigningstakten for 2007 og de følgende år. Hidtil har lønstigningstakten vist sig stabil, hvilket netop er den gode måde at sikre reallønsudviklingen på. Han erklærede sig enig i, at det er vigtigt at undgå overophedning, og mente, det er fornuftigt at sænke skatten på arbejde for at øge arbejdsudbuddet. Han mente ikke, at der er brug for at finansiere skattelempelsen ved at hæve ejendomsværdibeskatningen. Skattestoppet har en betydelig disciplinerende virkning, og skattestoppet bør derfor fastholdes. Han fandt i øvrigt, at forslaget om omsættelige kommunale udgiftsrettigheder er interessant og konstruktivt. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef var enig i konjunkturvurderingen og mente, at en blød landing er mest sandsynlig. Han noterede sig, at udviklingen på betalingsbalancen i denne prognose vurderes mere positivt end de pessimistiske udsigter præsenteret i foråret. Han var enig i, at der er behov for en forsigtig linje i finanspolitikken. Han var imidlertid ikke enig i, at finanspolitikken næste år bidrager positivt til væksten. Han fandt i øvrigt, at man helt uafhængigt af skattestoppet bør være forsigtig i relation til at øge boligbeskatningen, da en blød landing i økonomien som sådan vil kræve en blød landing på boligmarkedet. Departementschefen bemærkede, at formandskabet har en relativt optimistisk vurdering af de mulige effekter på arbejdsudbuddet af ufinansierede skattelettelser. Han fandt, at formandskabet er mere pessimistisk i vurderingen af holdbarheden af den nuværende finanspolitik end andre, hvilket bl.a. skyldes forskellige antagelser om, hvad der sker med sundhedstilstanden og dermed sundhedsudgifterne i takt med længere levetid. Angående den økonomiske betydning af søfart kvitterede departementschefen VIII

12 for, at formandskabet anerkender erhvervets store betydning for betalingsbalancen. Afslutningsvis nævnte han, at det kan diskuteres, om ansatte i de landbaserede aktiviteter kan få en tilsvarende aflønning i andre danske erhverv, hvis rederiernes hovedsæder flyttes til udlandet. Formanden for Dansk Handel & Service fremlagde sit indlæg koordineret med formanden for erhvervsorganisationen HTSI, da de to organisationer fusionerer d. 1. januar. Han var overordnet enig i konjunkturvurderingen, men fandt dog, at frygten for overophedning er overdrevet. Økonomien er klart blevet mere tilpasningsdygtig, end den var i 1980 erne. Da der er udsigt til en blød landing, kunne han ikke støtte formandskabet i, at der er behov for finanspolitiske stramninger. Hvis stramningerne alligevel skal indføres, skal det ske via udgiftssiden i de offentlige budgetter. Han støttede en skatteomlægning på længere sigt, men dette skal ikke begrundes i konjunkturudviklingen. Han var i øvrigt uenig i anbefalingen om at ophæve skattestoppet, da det har en disciplinerende effekt. Han var enig med formandskabet i behovet for nye langsigtede mål for udviklingen i de offentlige finanser og det offentlige forbrug. Der er behov for at ændre den nuværende model for samspil mellem kommunerne og regeringen, så kommunerne får større incitament til at øge effektiviseringen, samtidig med at regeringen får bedre muligheder for at sanktionere kommunerne. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var overordnet set enig i vurderingen af den økonomiske udvikling, men var dog uenig i, at arbejdsstyrkeudviklingen har været skuffende. Han var skeptisk over for formandskabets kursændring omkring overophedningsrisikoen og spørgsmålet om finanspolitiske stramninger. Han fandt ikke, at der er belæg for sådanne stramninger. Han var enig i, at skattestoppet må vige, men begrundelsen for skatteomlægningen bør ikke være konjunkturbetinget. Endvidere kunne han i relation til en ny mellemfristet plan tilslutte sig, at sigtemålet for offentligt forbrug bør måles i forhold til BNP, da det er bedre end den nuværende realvækstmålsætning. IX

13 Nationalbankdirektøren var enig i, at dansk økonomi befinder sig på kapacitetsgrænsen, og han kunne derfor tilslutte sig behovet for en stramning af den økonomiske politik. Selvom økonomien er blevet mere tilpasningsdygtig end i 1980 erne, er der betydelig risiko for overophedning. Han konstaterede, at en mulighed for at øge produktionskapaciteten er at øge arbejdsstyrken, men han fandt det usikkert, om dette er muligt. Præsidenten for Landbrugsraadet mente, at formandskabet fokuserer for meget på lønstigninger og de eventuelle negative følger heraf. Han satte spørgsmålstegn ved, om lønningerne vil stige så meget som forventet af formandskabet, og påpegede, at den moderate lønudvikling kan skyldes globaliseringen og anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. Han var uenig i at ændre ved skattestoppet, da skattestoppet bidrager til en stabil udvikling i den disponible indkomst. På længere sigt er der dog behov for en skatteomlægning, så skatten på arbejdskraft kan sænkes. Formanden for Håndværksrådet påpegede, at arbejdsmarkedet står over for store udfordringer. Der er mangel på ansatte og byggematerialer, men trods dette vokser produktionen i byggebranchen. Importen til branchen stiger dog ikke tilstrækkelig, da indviklede importregler umuliggør gennemsigtigheden på markedet. Han opfordrer derfor regeringen til at oprette en import-hotline. For at skaffe flere udenlandske arbejdere foreslog han, at Østarbejderaftalen afskaffes. Han delte formandskabets bekymring om, at den aktuelle finanspolitik bidrager til at øge væksten. Der bør imidlertid ikke skæres i de offentlige investeringer, da der er et betydeligt investeringsefterslæb. I stedet bør effektivisering af den offentlige sektor være vejen frem. Samtidig bør private virksomheder løse langt flere af de offentlige opgaver, end de gør i dag. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, konstaterede, at der tilsyneladende blandt mange af rådets medlemmer er konsensus om, at økonomien er selvregulerende. Dette stemmer imidlertid ikke overens med hendes erfaringer, og hun advarede mod at undervurdere tidsforsinkelsen i systemet. Hun var derfor enig med formandskabet om behovet X

14 for en finanspolitisk stramning. Hun kvitterede for beskrivelsen af søfartens betydning, men savnede en tilsvarende diskussion af energiens påvirkning af betalingsbalancen. Vedrørende udviklingen i det offentlige forbrug fandt hun det interessant, at produktivitetsvæksten i den offentlige sektor er næsten lige så stor som i den private sektor, hvorved problemet med Baumols syge mindskes. Den administrerende direktør for Kommunernes Landsforening kunne ikke tilslutte sig forslaget om omsættelige kommunale udgiftsrettigheder og mener, at det nuværende aftalesystem mellem regering og KL giver maksimal frihed for den enkelte kommune til at fastsætte forholdet mellem service og skat. Han mente, at forslaget giver en risiko for at udvide forskellen i serviceniveauet mellem de enkelte kommuner. Fastlæggelse af den initiale fordeling af udgiftsrettigheder er yderst vanskelig. Han fandt det ikke klart, om det foreslåede system vedrører budgetter eller regnskaber, og havde heller ikke fundet en beskrivelse af, om den nuværende mulighed for overførsel mellem årene for de enkelte institutioner kunne bibeholdes. En af de særlige sagkyndige, Hans E. Zeuthen, understregede vigtigheden af, at formandskabet skønner over forskellige størrelser som f.eks. lønudviklingen uden hensyntagen til, hvad der opfattes som politisk korrekt. Han støttede formandskabets anbefaling om en finanspolitisk stramning. Han konstaterede endvidere, at en stor del af de offentlige udgifter ligger ude i kommunerne, og fandt, at det grundlæggende er i orden, hvis borgerne i de enkelte kommuner ønsker at øge serviceniveauet, når bare de også accepterer at betale i form af højere skat. En af de særligt sagkyndige, Niels Thygesen, understregede, at trods dansk økonomis gode situation er risikoen for overophedning større og situationen på boligmarkedet mere bekymrende i Danmark end i de øvrige OECD-lande. Han mente, at det er alvorlige risici, økonomien står overfor, og støttede, at formandskabet giver en kritisk vurdering af situationen, selvom der forudses en blød landing i rapporten. Han nævnte, at han ikke anser økonomien for at være fuldt selvregulerende, blandt andet som følge af den mar- XI

15 kante subsidiering af ejerboliger, som yderligere forøges af skattestoppet. Han fandt desuden, at det er vigtigt, at formandskabet kommer med det bedste faglige bud på lønudviklingen. Formandskabet kvitterede for argumenterne fremført af de særligt sagkyndige, som havde kommenteret flere rådsmedlemmers reservationer med hensyn til vurderingen af lønudviklingen, risikoen for overophedning og behovet for en finanspolitisk stramning. Lønudviklingen har indtil nu været stabil til trods for det betydelige efterspørgselspres, men der kan være forsinkelser i lønreaktionen. Hvis den kraftige reaktion kommer, er skaden sket. Formandskabet pointerede, at lønstigningerne i konjunkturvurderingen er lavere, end hvad de makroøkonometriske modeller forudsiger. Behovet for en finanspolitisk stramning skal ses med udgangspunkt i, at finansloven for 2007 er mere ekspansiv end forventet, og formandskabet henviste i øvrigt til de hollandske erfaringer i slutningen af 1990 erne. Formandskabet understregede, at den foreslåede skatteomlægning både har et konjunkturelt og et strukturelt sigte. Med hensyn til velfærdsforliget anerkendte formandskabet, at dette er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der vil imidlertid opstå et betydeligt finansieringsbehov, hvis skattestoppets nominalprincip videreføres, eller hvis det offentlige forbrug øges ud over det, som demografien begrunder. Afslutningsvis understregede formandskabet, at forslaget om kommunale udgiftsrettigheder ikke skal ses som en ensidig kritik af kommunerne. Det er derimod begrundet i en vurdering af, at det nuværende system øjensynligt har nogle mangler i relation til behovet for overordnet styring af de offentlige udgifter og sikring af tilstrækkelig kommunal frihed. Afslutningsvis ønskede formanden for Dansk Industri at understrege, at formandskabet naturligvis skal komme med det bedste bud på lønstigningstakten, men han vurderede, at rapportens skøn er alt for højt ud fra rent faglige vurderinger. Skønnet kan via påvirkning af forventningsdannelsen besværliggøre de forestående overenskomstforhandlinger. Repræsentanten for Landsorganisationen supplerede med, at fagbevægelsens tilgang til overenskomstforhandlinger indeholder andre elementer end løn f.eks. pension, barsel XII

16 og efteruddannelse. Dette kan være en medvirkende forklaring på de moderate lønstigninger. Fattigdom i Danmark Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening var enig med formandskabet i, at det skal kunne betale sig at arbejde, og undrede sig på den baggrund over forslaget om at afskaffe introduktionsydelsen for flygtninge og erstatte denne med kontanthjælp. Uden nærmere analyser vurderer formandskabet, at flygtninge ikke kan påvirkes af økonomiske incitamenter til at tage et job. Det er problematisk automatisk at rubricere flygtninge som uarbejdsdygtige. Analyser fra DA viser, at nytilkomne flygtninge hurtigere får tilknytning til arbejdsmarkedet end for bare få år siden. Formanden var enig i, at de sociale kapitler i overenskomsterne åbner gode muligheder for integration af de svageste grupper i det danske samfund. Arbejdsmarkedets parter kan også blive bedre til at udnytte de muligheder, der er inden for overenskomsterne til at aflønne efter kvalifikationer og derigennem få flere i arbejde. Repræsentanten for Landsorganisationen var glad for, at formandskabet har taget fattigdom op til drøftelse, og fandt, at den stigende ulighed er en af de største udfordringer, som det danske samfund står overfor. Hun var enig i formandskabets forslag til initiativer til en tidlig indsats, der er nødvendig for at sikre alle unge en mulighed for at gennemføre en uddannelse. Hun var også enig i, at introduktionsydelsen bør afskaffes, fordi flygtninge har ringe sprogkundskaber og manglende kvalifikationer, og mente, at det samme gør sig gældende for indvandrere, og derfor bør starthjælpen også afskaffes. I øvrigt har nye analyser vist, at kontanthjælpsloftet ikke har givet anledning til en højere beskæftigelse for de berørte personer. Dette bør give anledning til en revurdering af loftet over kontanthjælp. Hun var derimod ikke enig i anbefalinger om tilskud til ansættelse efter de sociale kapitler. Der findes allerede en bred vifte af muligheder for tilskud til ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet i de sociale kapitler. Hun var heller ikke enig i rapportens anbefaling af en indslusningsløn i overenskomsterne, specielt med hensyn til integrationen af XIII

17 nyankomne indvandrere. Der er intet belæg for, at den virker. Hovedproblemet er ikke, at lønnen er for høj, men derimod at mange indvandrere slet ikke er i arbejdsstyrken. Finansministeriets departementschef fandt, at formandskabet analyser er interessante. De kvantitative mål skal imidlertid ses som såkaldte risk of poverty -indikatorer ud fra den præmis, at personer, der har relativt lave indkomster, ikke nødvendigvis er fattige i ordets gængse betydning. I rapporten betegnes dog ret konsekvent personer, der i et givet år har relativt lave indkomster, som fattige. Han fremhævede også, at han ikke deler vurderingen i rapporten af virkningen af introduktionsydelsen. Der er i rapporten forskellige afvejninger mellem økonomisk tilskyndelse til uddannelse og selvforsørgelse på den ene side og fordelingsaspektet af de laveste ydelsers niveau på den anden side. Formanden for Finansrådet delte formandskabets vurdering af, at økonomiske incitamenter ikke virker på alle. Eventuelle tiltag mod fattigdom må dog ikke modvirke incitamenter til at være i beskæftigelse. Det er derudover afgørende, at bekæmpelsen af de meget begrænsede fattigdomsproblemer ikke yderligere komplicerer det danske skattesystem. Særlige fradrag til bestemte befolkningsgrupper afhængig af ægteskabelig status er i den henseende ikke den rigtige vej at gå. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd var enig i, at fattigdomsbekæmpelsen kræver en langsigtet indsats og kunne derfor tilslutte sig, at det forebyggende arbejde i daginstitutioner og skoler styrkes. Der bør ikke kun iværksættes evaluering af indsatsen, men også egentlig forskning og udvikling på området. Det bør være naturligt, at de miljøer, der opstår omkring de nye professionshøjskoler, involveres i denne forskning. Der bør sikres en høj ensartet kvalitet i de danske grundskoler, da det bedre end isolerede særlige indsatser rettet mod svage grupper vil kunne sikre, at alle forlader skolen med de nødvendige kvalifikationer. Hun var enig i forslaget om at yde støtte til sport og andre fritidsaktiviteter til børn af mindrebemidlede og mente, at man kunne overveje også at yde støtte til fattige voksnes deltagelse i disse aktiviteter. XIV

18 Derimod mente hun, at beskæftigelsesfradrag målrettet til enlige forsørgere vil forvride skattesystemet og endog åbne for snyd. En særlig hjælp til enlige forsørgere bør gives via uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken samt sociale ordninger. Formanden for Dansk Industri kunne tilslutte sig, at den bedste beskyttelse mod fattigdom opnås ved at give børn og unge de bedst mulige sociale og faglige forudsætninger, og at det er vigtigt med en systematisk evaluering af de tilbud, der anvendes i dag. Han delte også formandskabets tanker om, at der skal være gode muligheder for, at personer med begrænsede kvalifikationer kan finde beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, da det giver et socialt løft. Beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked for disse grupper kan imidlertid opnås ved at udnytte de eksisterende rammer i overenskomsten. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef fandt, at formandskabets analyser af fattigdom er et godt bidrag til debatten om indkomstforhold i Danmark. Han påpegede, at kontanthjælpsloftet og introduktionsydelsen til flygtninge skal sikre, at der er en økonomisk gevinst ved at arbejde, men det kan være vanskeligt at måle effekterne af instrumenterne. Der er dog tegn på, at nyankomne flygtninge i dag opnår en højere beskæftigelse end for få år siden, og Beskæftigelsesministeriets kulegravning af kontanthjælpsområdet tyder på en vis positiv beskæftigelseseffekt af kontanthjælpsloftet. Instrumenterne bør derfor have mere tid til at virke, før der drages for håndfaste konklusioner. Formanden for Dansk Handel & Service var enig i, at øget brug af løntilskud, indslusningsløn mv. er en af de bedste veje til ansættelse af udsatte grupper med ringe kvalifikationer på det ordinære arbejdsmarked og dermed øget selvforsørgelse. At det kædes sammen med overenskomsterne på det private arbejdsmarkedet, her blot en måned før de nye forhandlinger sættes i gang, er imidlertid dårlig timing. Der findes allerede mulighed for at yde løntilskud; bl.a. giver den såkaldte trappemodel reelt kommunerne og virksomhederne de redskaber, der er nødvendige. Problemet er bare, at sagsbehandlerne i kommunerne er alt for tilbageholdende XV

19 med at anvende modellen. I øvrigt mente han, at bekæmpelsen af den sorte økonomi i sig selv vil reducere fattigdomsproblemet, idet indtægterne så vil komme frem i lyset. Formandskabet burde derfor have indikeret, at eksistensen af den sorte økonomi er en årsag til, at opgørelsen af den reelle fattigdom i Danmark er meget usikker. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt, at det er vigtigt at få belyst gruppen af fattige i Danmark, og bifaldt, at formandskabet har undersøgt denne gruppe nærmere. Han var enig i anbefalingerne om at iværksætte en offentlig indsats over for de personer, der hænger fast i fattigdom, men der mangler politikforslag fra formandskabet, der kan hjælpe de allersvageste fattige, f.eks. enlige unge mødre og hjemløse. Han mente, at de uheldigt sammensatte effektive marginalskatteeffekter ved målrettede tilskud og fradrag ville blive mindre, hvis de ikke modregnes i årets indkomster, men derimod modregnes ud fra en samlet vurdering af de seneste f.eks. fem års indkomst. Han mente også, at en tidlig indsats for at undgå fattigdom for udsatte grupper er vigtig, herunder indsatsen i daginstitutioner. Det er derfor vigtigt, at der tilføres flere midler til daginstitutioner med mange ressourcesvage børn. Formanden var også enig i, at introduktionsydelsen bør afskaffes, da den blot øger fattigdommen og ikke hjælper de berørte tættere på beskæftigelse. Ud fra samme argument bør starthjælpen og kontanthjælpsloftet også afskaffes. Nationalbankdirektøren noterede, at få er fattige uden offentlige ydelser, og at der stort set ikke er nogen fattige pensionister. Der er et særligt problem i forbindelse med selvstændige, hvor det ikke er muligt at give offentlige ydelser, uden at det forringer de økonomiske incitamenter. Generelt er der et dilemma mellem at sikre tilstrækkelige økonomiske incitamenter og at hæve ydelserne for at bekæmpe fattigdom. Derfor bør der være en vurdering af, om de økonomiske incitamenter virker, når niveauet for overførsler er fastlagt. Præsidenten for Landbrugsraadet noterede sig den begrænsede fattigdom i Danmark. Det er med til at fastholde sammenhængskraften i det danske samfund, og det er vigtigt at XVI

20 forebygge fattigdom gennem en tidlig indsats i grundskolen. Der er næsten ingen fattige blandt de fuldtidsbeskæftigede, og arbejdsmarkedet er derfor vejen frem for den del af befolkningen, der ikke er forhindret i at kunne arbejde. Landbrugsraadet støtter en forøgelse af beskæftigelsesfradraget for at øge de økonomiske incitamenter. Løntilskud til ansættelse af personer på kontanthjælp er også en bedre mulighed end fortsat kontanthjælp. Det er her vigtigt, at arbejdsmarkedet er rummeligt. Beskæftigelse kan give en løsning på både personlige og offentlige problemer. Formanden for Håndværksrådet var glad for, at fattigdommen er lav i Danmark. Analyserne viser, at der også er dårligt stillede blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Ca selvstændige uden ansatte har under i disponibel familieindkomst. En af årsagerne er, at nogle lønmodtagere med ringe beskæftigelsesmuligheder forsøger sig som selvstændige. De skal have rimelige vilkår, og det er et problem, at de ikke kan fradrage sygdoms- og arbejdsskadeforsikringer til dem selv. Håndværksrådet bakker op om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Her er den nye mesterlæreuddannelse et godt instrument, fordi der er både en praktisk og boglig indgang til erhvervsuddannelserne. Der skal satses mere på erhvervsuddannelser, da de kan bidrage til at løse de store udfordringer med mangel på arbejdskraft. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, henledte opmærksomheden på, at kvinders livsindkomster er lavere end mænds. Kvinder har dermed en lavere medianindkomst uanset uddannelse, men det fremgår ikke af opgørelsen af fattige. Rapporten indeholder ikke informationer om antallet af fattige kvinder og fattige mænd. Det ville også være godt med information om antallet af fattige selvstændige fordelt efter brancher. Den administrerende direktør for Kommunernes Landsforening fandt forslagene i diskussionsoplægget interessante. Forslaget om at afskaffe introduktionsydelsen er kontroversielt. Foreningen har tidligere forslået, at reglerne for starthjælpen lempes for personer, der varigt har mistet hele eller store dele af deres arbejdsevne. Tilsvarende kan man XVII

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006

TIL REGERINGEN. Dansk Økonomi efterår 2006 TIL REGERINGEN Dansk Økonomi efterår 2006 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde d. 5. december 2006. Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i to dele. Det første afsnit omhandler

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne

Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne DI Analysepapir, januar 2012 Nulvækst skal kompensere for merforbrug i nul erne Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Det offentlige forbrug udgør en i både historisk og international sammenhæng

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Dansk Økonomi efterår 2006

Dansk Økonomi efterår 2006 Dansk Økonomi efterår 2006 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer På de følgende sider er gengivet skriftlige indlæg fra medlemmer af Det Økonomiske Råd. Følgende medlemmer har ønsket at give

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

AE s kommentarer til vismandsrapport - oktober 2017

AE s kommentarer til vismandsrapport - oktober 2017 AE s kommentarer til vismandsrapport - oktober 2017 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s formandskabs) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 10. oktober 2017. Kontakt Professor og formand

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne

Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Vismændene og dansk økonomi i 00 erne Indlæg af professor Peter Birch Sørensen ved Det Økonomiske Råds 50 års jubilæumskonference den 7. december 2012 Vismændene og dansk økonomi i 00 erne: Et forsøg på

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000

Fra kapitlet Naturforvaltning og biologisk mangfoldighed, Dansk Økonomi, efterår 2000 272 Der er begrænsede midler til naturforvaltning, og derfor foretages der prioriteringer. Spørgsmålet er derfor ikke, om natur og biologisk mangfoldighed (biodiversitet) bør og kan prioriteres i forhold

Læs mere

Analyser og anbefalinger i

Analyser og anbefalinger i Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2010 Claus Thustrup Kreiner Nationaløkonomisk Forening Juni 2010 Disposition 1) Kort sigt: Konjunktursituationen og finanspolitikken 2) Mellemlangt sigt:

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Formandssekretariatet Molestien 7 2450 København SV Telefon 3363 2000 metal@danskmetal.dk danskmetal.dk 31. maj 2016 Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, forår 2016 Dansk økonomi er

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Prognoser for løn- og prisudviklingen

Prognoser for løn- og prisudviklingen 07-0347 - poul 06.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen (Poul) - poul@ftf.dk - Tlf: 3336 8848 Prognoser for løn- og prisudviklingen Finansministeriet har i Økonomisk Redegørelse skønnet over udviklingen i dansk

Læs mere

Analyse 12. april 2013

Analyse 12. april 2013 12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2007

Dansk Økonomi Forår 2007 Dansk Økonomi Forår 2007 Konjunkturvurdering Konjunkturer og finanspolitik Dansk arbejdsmarkedspolitik efter år 2000 Danish Economy Spring 2007 English Summary Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd er

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere