Dansk Økonomi Efterår 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Økonomi Efterår 2006"

Transkript

1 Dansk Økonomi Efterår 2006 Konjunkturvurdering Finanspolitisk holdbarhed Fattigdom i Danmark Livsindkomster Danish Economy Autumn 2006 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T

2 Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd er oprettet i 1962 og har til opgave Aat følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver og samspillet mellem økonomi og natur samt at bidrage til at samordne de forskellige økonomiske Rådet ledes af et formandskab og består herudover af indtil 26 medlemmer. Det Økonomiske Råds Sekretariat bistår formandskabet med at udarbejde de halvårlige redegørelser. Loven om Det Økonomiske Råd er senest revideret i 1994, jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse nr. 480 af 3. juni Formandskabet Professor Peter Birch Sørensen (formand), Københavns Universitet, professor Michael Rosholm, Handelshøjskolen i Århus og professor Jan Rose Skaksen, Handelshøjskolen i København. Rådets øvrige medlemmer Økonomi- og Erhvervsministeriet: Departementschef Michael Dithmer, Finansministeriet: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Miljøministeriet: Departementschef Erik Jacobsen, Danmarks Nationalbank: Nationalbankdirektør Jens Thomsen, Dansk Arbejdsgiverforening: Formand, viceadministrerende koncerndirektør Jørgen Vorsholt og administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Landsorganisationen i Danmark: Landsorganisationsformand Hans Jensen, forbundsformand Thorkild E. Jensen, forbundsformand John Dahl og forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, Dansk Industri: Formand, administrerende direktør og koncernchef Henning Dyremose, Håndværksrådet: Formand Poul Ulsøe, Landbrugsraadet: Præsident Peter Gæmelke, Dansk Landbrug: Viceformand Ib W. Jensen, Danske Andelsselskaber: Formand, gårdejer Niels Dengsø Jensen, Erhvervsorganisationen HTSI: Formand Niels Nygaard, Dansk Handel & Service: Formand, administrerende direktør Poul Erik Pedersen, Forbrugerrådet: Direktør Rasmus Kjeldahl, Finansrådet: Formand, ordførende direktør Peter Straarup, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: Formand Bente Sorgenfrey, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Formand, professor Per Kongshøj Madsen, Kommunale organisationer: Administrerende direktør Peter Gorm Hansen, Særlige sagkyndige: Professor Ellen Andersen, professor Finn Ragnar Førsund, professor Niels Thygesen og professor Hans E. Zeuthen. Sekretariatet Sekretariatschef Peder Andersen, kontorchef Jan V. Hansen, kontorchef John Smidt, chefkonsulent Niels Henning Bjørn, specialkonsulent Dorte Grinderslev, specialkonsulent Anne Kristine Høj, specialkonsulent Lena Larsen, specialkonsulent Jesper Linaa, fuldmægtig Lene Kjærsgaard, fuldmægtig Mette Skak-Nielsen, kontorfuldmægtig Henriette Damsø, kontorfuldmægtig Katja Jørgensen, kontorfuldmægtig Tina Pedersen, assistent Mona Sparrebro, studentermedhjælpere Peder Hansen, Trine Tornøe Platz og Jonas Sørensen.

3 Dansk Økonomi Efterår 2006 Konjunkturvurdering Finanspolitisk holdbarhed Fattigdom i Danmark Livsindkomster Danish Economy Autumn 2006 English Summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T

4

5 Pris 140 kr. inkl. moms ISBN ISSN Sælges hos boghandlere og i Sekretariatet, hvor den også fås i abonnement Det Økonomiske Råd Sekretariatet Amaliegade København K Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Oplag 1500 Tryk: Schultz Grafisk A/S Signaturforklaring: $ Oplysning kan ikke foreligge/foreligger ikke. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

6 INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen Resume 1 Kapitel I Kapitel II Konjunkturvurdering Indledning 17 International baggrund 33 Indenlandsk efterspørgsel 48 Udenrigshandel og betalingsbalance 56 Beskæftigelse, løn og priser 67 De offentlige finanser 81 Effekter af finanspolitiske tiltag 97 Velfærdsforliget og de langsigtede udsigter for de offentlige finanser 112 Aktuel økonomisk politik 134 Litteratur 143 Bilagstabeller 145 Fattigdom i Danmark Indledning 155 Måling og fordeling af fattigdom 164 Tilgang, afgang og varighed af fattigdom 183 Tilknytning til arbejdsmarkedet for fattige 203 Indvandrere i fattigdom 216 Børns ulige chancer i livet 225 Indsats mod fattigdom 242 Livsindkomster og uddannelse 256 Sammenfatning og anbefalinger 270 Litteratur 279 Skriftlige indlæg fra Det Økonomiske Råds medlemmer 289 English Summary 321

7

8 TIL REGERINGEN Dansk Økonomi efterår 2006 Diskussionsoplægget blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde d. 5. december Det følgende resume af drøftelserne er opdelt i to dele. Det første afsnit omhandler konjunkturvurderingen og den aktuelle økonomiske politik. Andet afsnit omhandler kapitlet om fattigdom i Danmark. Ud over bemærkningerne på mødet er der på side skriftlige indlæg fra en række rådsmedlemmer. Formandskabet indledte med kort at orientere om den forestående fusion mellem Det Økonomiske Råd og Institut for Miljøvurdering. Herefter gav formandskabet ordet til Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef, som orienterede om, at fusionen blev besluttet i forbindelse med finanslovsaftalen for Fusionen har efterfølgende været drøftet mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering og Det Økonomiske Råds formandskab. Lovforslaget om fusionen vil snart blive sendt i høring med henblik på, at det kan forelægges Folketinget i februar 2007 og vedtages i denne folketingssamling. Fusionen ventes gennemført pr. 1. juli I forbindelse med den nye lov er det helt centralt, at Det Økonomiske Råds uafhængighed bibeholdes. Der skal etableres et forum, hvor der kan diskuteres miljøøkonomiske problemstillinger. Selvom der ikke skal ændres grundlæggende i rådet, er det alligevel tænkeligt, at man vil gennemføre mindre justeringer, f.eks. i rådets sammensætning. Miljøministeriets departementschef supplerede med, at han finder, at den kommende fusion er fornuftig, og at den har potentiale til at blive en god sammensmeltning. Det er dog vigtigt, at der tages hensyn til medarbejderne fra Institut for Miljøvurdering. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef oplyste, at fusionen er omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse, dvs. de nuværende medarbejdere følger med over. V

9 Finansministeriets departementschef bemærkede, at når man alligevel skal til at overveje justeringer, vil det være hensigtsmæssigt også at overveje rådsmødernes afvikling, så de bliver mere tematiserede og dermed mere debatskabende. Præsidenten for Landbrugsraadet støttede, at møderne i rådet i højere grad giver plads til diskussioner, men understregede, at det kræver kortere indlæg fra rådsmedlemmerne. Formandskabet afsluttede punktet meddelelser med at orientere rådet om, at sekretariatschefen for Det Økonomiske Råds Sekretariat, Peder Andersen, tiltræder som institutleder på Københavns Universitets Økonomiske Institut pr. 1. februar Formandskabet takkede sekretariatschefen for hans store indsats gennem mange år. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening erklærede sig enig i, at mangel på arbejdskraft er den største hæmsko for væksten, og fandt det afgørende, at de danske lønstigninger er på niveau med de udenlandske. Han var enig med formandskabet i, at der er brug for tiltag for at øge arbejdsudbuddet, og nævnte i den forbindelse, at der mht. tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft er barrierer i den nye Green-Card-ordning. Formanden foreslog en kritisk gennemgang af dagpengesystemet og beklagede, at velfærdsreformen ikke øger arbejdsudbuddet her og nu. Repræsentanten for Landsorganisationen var ikke helt enig i formandskabets konjunkturvurdering. Hun fandt, at vurderingen er for pessimistisk, hvilket hun fandt bekræftet i de nyeste tal fra nationalregnskabet. Endvidere var hun uenig i, at arbejdsløsheden ikke kan komme længere ned. I midten af 1990 erne var holdningen gennemgående, at den faktiske ledighed var faldet så meget, at strukturledigheden var nået, men gentagne gange viste udviklingen, at økonomerne tog fejl. Og på det tidspunkt var ledigheden endda meget højere end i dag. LO mener, at den danske flexicurity-model er forklaringen på den lave ledighed og de lave lønstigninger og at denne model gør, at ledigheden kan komme endnu længere ned. VI

10 Finansministeriets departementschef så overordnet det samme konjunkturbillede som formandskabet og anerkendte risikoen ved at være tæt på kapacitetsgrænsen. Han afviste dog behovet for en finanspolitisk stramning, og i modsætning til formandskabet mente han, at finanspolitikken er neutral næste år. Han var ikke enig i formandskabets vurdering af, at velfærdsforliget kun løser halvdelen af holdbarhedsproblemet. Finansministeriet vurderer i det netop offentliggjorte konvergensprogram, at den nuværende finanspolitik er stort set holdbar. Han understregede, at den største udfordring formentligt vil være udviklingen i sundhedsudgifterne. Angående en ny mellemfristet plan fandt departementschefen, at det relevante sigtemål er det offentliges andel af økonomien. På trods af problemerne med at opgøre realvæksten i det offentlige forbrug bør målsætningen dog fortsat formuleres med udgangspunkt i denne opgørelse. I forhold til den mere kortsigtede styring af de offentlige udgifter er det klart, at der er behov for gode styringsredskaber ikke mindst i relation til den kommunale økonomi. Han var imidlertid skeptisk over for forslaget om omsættelige udgiftsrettigheder. Han fandt, at et sådan system vil sløre arbejdsdelingen med det kommunale udligningssystem. Formenligt er det grundlæggende problem i forhold til styring af de kommunale udgifter en mangelfuld forventningsafstemning. Formanden for Finansrådet var enig i såvel den danske som den internationale konjunkturvurdering. Med den betydelige risiko for overophedning i økonomien undrede han sig dog over, at formandskabet slet ikke belyser arbejdsmarkedstiltag, som på kort sigt kan afhjælpe manglen på arbejdskraft. Han var enig med formandskabet i, at en sænkning af marginalskatten er en god ide, men mente dog, at det bør gøres ud fra strukturelle hensyn og ikke pga. konjunkturen. Han fandt, at lavere skat bør finansieres ved lavere offentlige udgifter. Hvis en del af finansieringen skal komme via højere boligbeskatning, bør man i første omgang ophæve den særligt lave ejendomsværdibeskatning for personer, der har købt bolig før 1. juli Han fandt i øvrigt, at forslaget om omsættelige kommunale udgiftsrettigheder stadig er relevant og spændende. VII

11 Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd erklærede sig enig i, at det er vigtigt at være på vagt over for risikoen for overophedning. Hun var også enig i, at en finanspolitisk stramning bør ske i form af en skatteomlægning i stedet for en traditionel stramning. Hun fandt derimod ikke forslaget om omsættelige kommunale udgiftsrettigheder relevant og mente, at det er vigtigere at tage en politisk diskussion om det offentlige serviceniveau. Formanden for Dansk Industri var slet ikke enig i formandskabets vurdering af lønstigningstakten for 2007 og de følgende år. Hidtil har lønstigningstakten vist sig stabil, hvilket netop er den gode måde at sikre reallønsudviklingen på. Han erklærede sig enig i, at det er vigtigt at undgå overophedning, og mente, det er fornuftigt at sænke skatten på arbejde for at øge arbejdsudbuddet. Han mente ikke, at der er brug for at finansiere skattelempelsen ved at hæve ejendomsværdibeskatningen. Skattestoppet har en betydelig disciplinerende virkning, og skattestoppet bør derfor fastholdes. Han fandt i øvrigt, at forslaget om omsættelige kommunale udgiftsrettigheder er interessant og konstruktivt. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef var enig i konjunkturvurderingen og mente, at en blød landing er mest sandsynlig. Han noterede sig, at udviklingen på betalingsbalancen i denne prognose vurderes mere positivt end de pessimistiske udsigter præsenteret i foråret. Han var enig i, at der er behov for en forsigtig linje i finanspolitikken. Han var imidlertid ikke enig i, at finanspolitikken næste år bidrager positivt til væksten. Han fandt i øvrigt, at man helt uafhængigt af skattestoppet bør være forsigtig i relation til at øge boligbeskatningen, da en blød landing i økonomien som sådan vil kræve en blød landing på boligmarkedet. Departementschefen bemærkede, at formandskabet har en relativt optimistisk vurdering af de mulige effekter på arbejdsudbuddet af ufinansierede skattelettelser. Han fandt, at formandskabet er mere pessimistisk i vurderingen af holdbarheden af den nuværende finanspolitik end andre, hvilket bl.a. skyldes forskellige antagelser om, hvad der sker med sundhedstilstanden og dermed sundhedsudgifterne i takt med længere levetid. Angående den økonomiske betydning af søfart kvitterede departementschefen VIII

12 for, at formandskabet anerkender erhvervets store betydning for betalingsbalancen. Afslutningsvis nævnte han, at det kan diskuteres, om ansatte i de landbaserede aktiviteter kan få en tilsvarende aflønning i andre danske erhverv, hvis rederiernes hovedsæder flyttes til udlandet. Formanden for Dansk Handel & Service fremlagde sit indlæg koordineret med formanden for erhvervsorganisationen HTSI, da de to organisationer fusionerer d. 1. januar. Han var overordnet enig i konjunkturvurderingen, men fandt dog, at frygten for overophedning er overdrevet. Økonomien er klart blevet mere tilpasningsdygtig, end den var i 1980 erne. Da der er udsigt til en blød landing, kunne han ikke støtte formandskabet i, at der er behov for finanspolitiske stramninger. Hvis stramningerne alligevel skal indføres, skal det ske via udgiftssiden i de offentlige budgetter. Han støttede en skatteomlægning på længere sigt, men dette skal ikke begrundes i konjunkturudviklingen. Han var i øvrigt uenig i anbefalingen om at ophæve skattestoppet, da det har en disciplinerende effekt. Han var enig med formandskabet i behovet for nye langsigtede mål for udviklingen i de offentlige finanser og det offentlige forbrug. Der er behov for at ændre den nuværende model for samspil mellem kommunerne og regeringen, så kommunerne får større incitament til at øge effektiviseringen, samtidig med at regeringen får bedre muligheder for at sanktionere kommunerne. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd var overordnet set enig i vurderingen af den økonomiske udvikling, men var dog uenig i, at arbejdsstyrkeudviklingen har været skuffende. Han var skeptisk over for formandskabets kursændring omkring overophedningsrisikoen og spørgsmålet om finanspolitiske stramninger. Han fandt ikke, at der er belæg for sådanne stramninger. Han var enig i, at skattestoppet må vige, men begrundelsen for skatteomlægningen bør ikke være konjunkturbetinget. Endvidere kunne han i relation til en ny mellemfristet plan tilslutte sig, at sigtemålet for offentligt forbrug bør måles i forhold til BNP, da det er bedre end den nuværende realvækstmålsætning. IX

13 Nationalbankdirektøren var enig i, at dansk økonomi befinder sig på kapacitetsgrænsen, og han kunne derfor tilslutte sig behovet for en stramning af den økonomiske politik. Selvom økonomien er blevet mere tilpasningsdygtig end i 1980 erne, er der betydelig risiko for overophedning. Han konstaterede, at en mulighed for at øge produktionskapaciteten er at øge arbejdsstyrken, men han fandt det usikkert, om dette er muligt. Præsidenten for Landbrugsraadet mente, at formandskabet fokuserer for meget på lønstigninger og de eventuelle negative følger heraf. Han satte spørgsmålstegn ved, om lønningerne vil stige så meget som forventet af formandskabet, og påpegede, at den moderate lønudvikling kan skyldes globaliseringen og anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. Han var uenig i at ændre ved skattestoppet, da skattestoppet bidrager til en stabil udvikling i den disponible indkomst. På længere sigt er der dog behov for en skatteomlægning, så skatten på arbejdskraft kan sænkes. Formanden for Håndværksrådet påpegede, at arbejdsmarkedet står over for store udfordringer. Der er mangel på ansatte og byggematerialer, men trods dette vokser produktionen i byggebranchen. Importen til branchen stiger dog ikke tilstrækkelig, da indviklede importregler umuliggør gennemsigtigheden på markedet. Han opfordrer derfor regeringen til at oprette en import-hotline. For at skaffe flere udenlandske arbejdere foreslog han, at Østarbejderaftalen afskaffes. Han delte formandskabets bekymring om, at den aktuelle finanspolitik bidrager til at øge væksten. Der bør imidlertid ikke skæres i de offentlige investeringer, da der er et betydeligt investeringsefterslæb. I stedet bør effektivisering af den offentlige sektor være vejen frem. Samtidig bør private virksomheder løse langt flere af de offentlige opgaver, end de gør i dag. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, konstaterede, at der tilsyneladende blandt mange af rådets medlemmer er konsensus om, at økonomien er selvregulerende. Dette stemmer imidlertid ikke overens med hendes erfaringer, og hun advarede mod at undervurdere tidsforsinkelsen i systemet. Hun var derfor enig med formandskabet om behovet X

14 for en finanspolitisk stramning. Hun kvitterede for beskrivelsen af søfartens betydning, men savnede en tilsvarende diskussion af energiens påvirkning af betalingsbalancen. Vedrørende udviklingen i det offentlige forbrug fandt hun det interessant, at produktivitetsvæksten i den offentlige sektor er næsten lige så stor som i den private sektor, hvorved problemet med Baumols syge mindskes. Den administrerende direktør for Kommunernes Landsforening kunne ikke tilslutte sig forslaget om omsættelige kommunale udgiftsrettigheder og mener, at det nuværende aftalesystem mellem regering og KL giver maksimal frihed for den enkelte kommune til at fastsætte forholdet mellem service og skat. Han mente, at forslaget giver en risiko for at udvide forskellen i serviceniveauet mellem de enkelte kommuner. Fastlæggelse af den initiale fordeling af udgiftsrettigheder er yderst vanskelig. Han fandt det ikke klart, om det foreslåede system vedrører budgetter eller regnskaber, og havde heller ikke fundet en beskrivelse af, om den nuværende mulighed for overførsel mellem årene for de enkelte institutioner kunne bibeholdes. En af de særlige sagkyndige, Hans E. Zeuthen, understregede vigtigheden af, at formandskabet skønner over forskellige størrelser som f.eks. lønudviklingen uden hensyntagen til, hvad der opfattes som politisk korrekt. Han støttede formandskabets anbefaling om en finanspolitisk stramning. Han konstaterede endvidere, at en stor del af de offentlige udgifter ligger ude i kommunerne, og fandt, at det grundlæggende er i orden, hvis borgerne i de enkelte kommuner ønsker at øge serviceniveauet, når bare de også accepterer at betale i form af højere skat. En af de særligt sagkyndige, Niels Thygesen, understregede, at trods dansk økonomis gode situation er risikoen for overophedning større og situationen på boligmarkedet mere bekymrende i Danmark end i de øvrige OECD-lande. Han mente, at det er alvorlige risici, økonomien står overfor, og støttede, at formandskabet giver en kritisk vurdering af situationen, selvom der forudses en blød landing i rapporten. Han nævnte, at han ikke anser økonomien for at være fuldt selvregulerende, blandt andet som følge af den mar- XI

15 kante subsidiering af ejerboliger, som yderligere forøges af skattestoppet. Han fandt desuden, at det er vigtigt, at formandskabet kommer med det bedste faglige bud på lønudviklingen. Formandskabet kvitterede for argumenterne fremført af de særligt sagkyndige, som havde kommenteret flere rådsmedlemmers reservationer med hensyn til vurderingen af lønudviklingen, risikoen for overophedning og behovet for en finanspolitisk stramning. Lønudviklingen har indtil nu været stabil til trods for det betydelige efterspørgselspres, men der kan være forsinkelser i lønreaktionen. Hvis den kraftige reaktion kommer, er skaden sket. Formandskabet pointerede, at lønstigningerne i konjunkturvurderingen er lavere, end hvad de makroøkonometriske modeller forudsiger. Behovet for en finanspolitisk stramning skal ses med udgangspunkt i, at finansloven for 2007 er mere ekspansiv end forventet, og formandskabet henviste i øvrigt til de hollandske erfaringer i slutningen af 1990 erne. Formandskabet understregede, at den foreslåede skatteomlægning både har et konjunkturelt og et strukturelt sigte. Med hensyn til velfærdsforliget anerkendte formandskabet, at dette er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der vil imidlertid opstå et betydeligt finansieringsbehov, hvis skattestoppets nominalprincip videreføres, eller hvis det offentlige forbrug øges ud over det, som demografien begrunder. Afslutningsvis understregede formandskabet, at forslaget om kommunale udgiftsrettigheder ikke skal ses som en ensidig kritik af kommunerne. Det er derimod begrundet i en vurdering af, at det nuværende system øjensynligt har nogle mangler i relation til behovet for overordnet styring af de offentlige udgifter og sikring af tilstrækkelig kommunal frihed. Afslutningsvis ønskede formanden for Dansk Industri at understrege, at formandskabet naturligvis skal komme med det bedste bud på lønstigningstakten, men han vurderede, at rapportens skøn er alt for højt ud fra rent faglige vurderinger. Skønnet kan via påvirkning af forventningsdannelsen besværliggøre de forestående overenskomstforhandlinger. Repræsentanten for Landsorganisationen supplerede med, at fagbevægelsens tilgang til overenskomstforhandlinger indeholder andre elementer end løn f.eks. pension, barsel XII

16 og efteruddannelse. Dette kan være en medvirkende forklaring på de moderate lønstigninger. Fattigdom i Danmark Formanden for Dansk Arbejdsgiverforening var enig med formandskabet i, at det skal kunne betale sig at arbejde, og undrede sig på den baggrund over forslaget om at afskaffe introduktionsydelsen for flygtninge og erstatte denne med kontanthjælp. Uden nærmere analyser vurderer formandskabet, at flygtninge ikke kan påvirkes af økonomiske incitamenter til at tage et job. Det er problematisk automatisk at rubricere flygtninge som uarbejdsdygtige. Analyser fra DA viser, at nytilkomne flygtninge hurtigere får tilknytning til arbejdsmarkedet end for bare få år siden. Formanden var enig i, at de sociale kapitler i overenskomsterne åbner gode muligheder for integration af de svageste grupper i det danske samfund. Arbejdsmarkedets parter kan også blive bedre til at udnytte de muligheder, der er inden for overenskomsterne til at aflønne efter kvalifikationer og derigennem få flere i arbejde. Repræsentanten for Landsorganisationen var glad for, at formandskabet har taget fattigdom op til drøftelse, og fandt, at den stigende ulighed er en af de største udfordringer, som det danske samfund står overfor. Hun var enig i formandskabets forslag til initiativer til en tidlig indsats, der er nødvendig for at sikre alle unge en mulighed for at gennemføre en uddannelse. Hun var også enig i, at introduktionsydelsen bør afskaffes, fordi flygtninge har ringe sprogkundskaber og manglende kvalifikationer, og mente, at det samme gør sig gældende for indvandrere, og derfor bør starthjælpen også afskaffes. I øvrigt har nye analyser vist, at kontanthjælpsloftet ikke har givet anledning til en højere beskæftigelse for de berørte personer. Dette bør give anledning til en revurdering af loftet over kontanthjælp. Hun var derimod ikke enig i anbefalinger om tilskud til ansættelse efter de sociale kapitler. Der findes allerede en bred vifte af muligheder for tilskud til ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet i de sociale kapitler. Hun var heller ikke enig i rapportens anbefaling af en indslusningsløn i overenskomsterne, specielt med hensyn til integrationen af XIII

17 nyankomne indvandrere. Der er intet belæg for, at den virker. Hovedproblemet er ikke, at lønnen er for høj, men derimod at mange indvandrere slet ikke er i arbejdsstyrken. Finansministeriets departementschef fandt, at formandskabet analyser er interessante. De kvantitative mål skal imidlertid ses som såkaldte risk of poverty -indikatorer ud fra den præmis, at personer, der har relativt lave indkomster, ikke nødvendigvis er fattige i ordets gængse betydning. I rapporten betegnes dog ret konsekvent personer, der i et givet år har relativt lave indkomster, som fattige. Han fremhævede også, at han ikke deler vurderingen i rapporten af virkningen af introduktionsydelsen. Der er i rapporten forskellige afvejninger mellem økonomisk tilskyndelse til uddannelse og selvforsørgelse på den ene side og fordelingsaspektet af de laveste ydelsers niveau på den anden side. Formanden for Finansrådet delte formandskabets vurdering af, at økonomiske incitamenter ikke virker på alle. Eventuelle tiltag mod fattigdom må dog ikke modvirke incitamenter til at være i beskæftigelse. Det er derudover afgørende, at bekæmpelsen af de meget begrænsede fattigdomsproblemer ikke yderligere komplicerer det danske skattesystem. Særlige fradrag til bestemte befolkningsgrupper afhængig af ægteskabelig status er i den henseende ikke den rigtige vej at gå. Formanden for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd var enig i, at fattigdomsbekæmpelsen kræver en langsigtet indsats og kunne derfor tilslutte sig, at det forebyggende arbejde i daginstitutioner og skoler styrkes. Der bør ikke kun iværksættes evaluering af indsatsen, men også egentlig forskning og udvikling på området. Det bør være naturligt, at de miljøer, der opstår omkring de nye professionshøjskoler, involveres i denne forskning. Der bør sikres en høj ensartet kvalitet i de danske grundskoler, da det bedre end isolerede særlige indsatser rettet mod svage grupper vil kunne sikre, at alle forlader skolen med de nødvendige kvalifikationer. Hun var enig i forslaget om at yde støtte til sport og andre fritidsaktiviteter til børn af mindrebemidlede og mente, at man kunne overveje også at yde støtte til fattige voksnes deltagelse i disse aktiviteter. XIV

18 Derimod mente hun, at beskæftigelsesfradrag målrettet til enlige forsørgere vil forvride skattesystemet og endog åbne for snyd. En særlig hjælp til enlige forsørgere bør gives via uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken samt sociale ordninger. Formanden for Dansk Industri kunne tilslutte sig, at den bedste beskyttelse mod fattigdom opnås ved at give børn og unge de bedst mulige sociale og faglige forudsætninger, og at det er vigtigt med en systematisk evaluering af de tilbud, der anvendes i dag. Han delte også formandskabets tanker om, at der skal være gode muligheder for, at personer med begrænsede kvalifikationer kan finde beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, da det giver et socialt løft. Beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked for disse grupper kan imidlertid opnås ved at udnytte de eksisterende rammer i overenskomsten. Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef fandt, at formandskabets analyser af fattigdom er et godt bidrag til debatten om indkomstforhold i Danmark. Han påpegede, at kontanthjælpsloftet og introduktionsydelsen til flygtninge skal sikre, at der er en økonomisk gevinst ved at arbejde, men det kan være vanskeligt at måle effekterne af instrumenterne. Der er dog tegn på, at nyankomne flygtninge i dag opnår en højere beskæftigelse end for få år siden, og Beskæftigelsesministeriets kulegravning af kontanthjælpsområdet tyder på en vis positiv beskæftigelseseffekt af kontanthjælpsloftet. Instrumenterne bør derfor have mere tid til at virke, før der drages for håndfaste konklusioner. Formanden for Dansk Handel & Service var enig i, at øget brug af løntilskud, indslusningsløn mv. er en af de bedste veje til ansættelse af udsatte grupper med ringe kvalifikationer på det ordinære arbejdsmarked og dermed øget selvforsørgelse. At det kædes sammen med overenskomsterne på det private arbejdsmarkedet, her blot en måned før de nye forhandlinger sættes i gang, er imidlertid dårlig timing. Der findes allerede mulighed for at yde løntilskud; bl.a. giver den såkaldte trappemodel reelt kommunerne og virksomhederne de redskaber, der er nødvendige. Problemet er bare, at sagsbehandlerne i kommunerne er alt for tilbageholdende XV

19 med at anvende modellen. I øvrigt mente han, at bekæmpelsen af den sorte økonomi i sig selv vil reducere fattigdomsproblemet, idet indtægterne så vil komme frem i lyset. Formandskabet burde derfor have indikeret, at eksistensen af den sorte økonomi er en årsag til, at opgørelsen af den reelle fattigdom i Danmark er meget usikker. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt, at det er vigtigt at få belyst gruppen af fattige i Danmark, og bifaldt, at formandskabet har undersøgt denne gruppe nærmere. Han var enig i anbefalingerne om at iværksætte en offentlig indsats over for de personer, der hænger fast i fattigdom, men der mangler politikforslag fra formandskabet, der kan hjælpe de allersvageste fattige, f.eks. enlige unge mødre og hjemløse. Han mente, at de uheldigt sammensatte effektive marginalskatteeffekter ved målrettede tilskud og fradrag ville blive mindre, hvis de ikke modregnes i årets indkomster, men derimod modregnes ud fra en samlet vurdering af de seneste f.eks. fem års indkomst. Han mente også, at en tidlig indsats for at undgå fattigdom for udsatte grupper er vigtig, herunder indsatsen i daginstitutioner. Det er derfor vigtigt, at der tilføres flere midler til daginstitutioner med mange ressourcesvage børn. Formanden var også enig i, at introduktionsydelsen bør afskaffes, da den blot øger fattigdommen og ikke hjælper de berørte tættere på beskæftigelse. Ud fra samme argument bør starthjælpen og kontanthjælpsloftet også afskaffes. Nationalbankdirektøren noterede, at få er fattige uden offentlige ydelser, og at der stort set ikke er nogen fattige pensionister. Der er et særligt problem i forbindelse med selvstændige, hvor det ikke er muligt at give offentlige ydelser, uden at det forringer de økonomiske incitamenter. Generelt er der et dilemma mellem at sikre tilstrækkelige økonomiske incitamenter og at hæve ydelserne for at bekæmpe fattigdom. Derfor bør der være en vurdering af, om de økonomiske incitamenter virker, når niveauet for overførsler er fastlagt. Præsidenten for Landbrugsraadet noterede sig den begrænsede fattigdom i Danmark. Det er med til at fastholde sammenhængskraften i det danske samfund, og det er vigtigt at XVI

20 forebygge fattigdom gennem en tidlig indsats i grundskolen. Der er næsten ingen fattige blandt de fuldtidsbeskæftigede, og arbejdsmarkedet er derfor vejen frem for den del af befolkningen, der ikke er forhindret i at kunne arbejde. Landbrugsraadet støtter en forøgelse af beskæftigelsesfradraget for at øge de økonomiske incitamenter. Løntilskud til ansættelse af personer på kontanthjælp er også en bedre mulighed end fortsat kontanthjælp. Det er her vigtigt, at arbejdsmarkedet er rummeligt. Beskæftigelse kan give en løsning på både personlige og offentlige problemer. Formanden for Håndværksrådet var glad for, at fattigdommen er lav i Danmark. Analyserne viser, at der også er dårligt stillede blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Ca selvstændige uden ansatte har under i disponibel familieindkomst. En af årsagerne er, at nogle lønmodtagere med ringe beskæftigelsesmuligheder forsøger sig som selvstændige. De skal have rimelige vilkår, og det er et problem, at de ikke kan fradrage sygdoms- og arbejdsskadeforsikringer til dem selv. Håndværksrådet bakker op om, at 95 pct. af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Her er den nye mesterlæreuddannelse et godt instrument, fordi der er både en praktisk og boglig indgang til erhvervsuddannelserne. Der skal satses mere på erhvervsuddannelser, da de kan bidrage til at løse de store udfordringer med mangel på arbejdskraft. En af de særligt sagkyndige, Ellen Andersen, henledte opmærksomheden på, at kvinders livsindkomster er lavere end mænds. Kvinder har dermed en lavere medianindkomst uanset uddannelse, men det fremgår ikke af opgørelsen af fattige. Rapporten indeholder ikke informationer om antallet af fattige kvinder og fattige mænd. Det ville også være godt med information om antallet af fattige selvstændige fordelt efter brancher. Den administrerende direktør for Kommunernes Landsforening fandt forslagene i diskussionsoplægget interessante. Forslaget om at afskaffe introduktionsydelsen er kontroversielt. Foreningen har tidligere forslået, at reglerne for starthjælpen lempes for personer, der varigt har mistet hele eller store dele af deres arbejdsevne. Tilsvarende kan man XVII

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Dansk Økonomi Forår 2007

Dansk Økonomi Forår 2007 Dansk Økonomi Forår 2007 Konjunkturvurdering Konjunkturer og finanspolitik Dansk arbejdsmarkedspolitik efter år 2000 Danish Economy Spring 2007 English Summary Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd er

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk

Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Dansk Økonomi Efterår 2004

Dansk Økonomi Efterår 2004 Dansk Økonomi Efterår 2004 Konjunkturvurdering Udflytning af arbejdspladser Vand og natur Danish Economy Autumn 2004 English summary DET ØKONOMISKE RÅD F O R M A N D S K A B E T Pris 140 kr. inkl. moms

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

Dansk Økonomi efterår 1998

Dansk Økonomi efterår 1998 Dansk Økonomi efterår 1998 TIL REGERINGEN Nærværende diskussionsoplæg blev drøftet på Det Økonomiske Råds møde den 9. december 1998. Det følgende resume af drøftelserne er delt op i tre afsnit. Det første

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning

Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende

Læs mere

Det Økonomiske Råd Formandskabet Rådets øvrige medlemmer Sekretariatet

Det Økonomiske Råd Formandskabet Rådets øvrige medlemmer Sekretariatet Det Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd blev oprettet i 1962 og har til opgave at følge landets økonomiske udvikling og belyse de langsigtede udviklingsperspektiver samt at bidrage til at samordne de forskellige

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Dansk Økonomi $ Efterår 2007

Dansk Økonomi $ Efterår 2007 Dansk Økonomi $ Efterår 2007 Danish Economy $ Autumn 2007 $ English Summary Konjunkturvurdering Langfristet fremskrivning Vandringers betydning for arbejdsstyrken Integration i Danmark Det Økonomiske Råd

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere