Kort samlet oversigt over kommentarer fra høringssvar til Evaluering af ressourcetildelingsmodellen 2019

Transkript

1 Kort samlet oversigt over kommentarer fra høringssvar til Evaluering af ressourcetildelingsmodellen Vestervig skole Lokal-MED Udlægningsmodellen rammer skolerne skævt. Udgiften ønskes fordelt solidarisk på alle skoler. Der visiteres hverken flere eller færre om der er økonomiske incitamenter hertil. Fraværet af vikarpuljen bekymrer. Der er bekymring over mængden af samlæsning, idet det påvirker trivsel og faglig udvikling. Der anbefales at lave en minimumstildeling ligesom på Dagtilbud. 2. Hurup skole - Skolebestyrelse Skolen mister 1 mio. kr. på udlægningsmodellen, hvilket reducerer serviceniveauet og kvaliteten på almenundervisningen. Vi foreslår at udlægningsmodellen droppes. 3. Snedsted Skole Lokal-MED Snedsted Skole mister kr. på udlægningsmodellen, hvilket påvirker kvaliteten af almenundervisningen. Der er bekymring for, at udlægningsmodellen medfører flere visitationer. 4. Rolighedsskolen - Skolebestyrelse Evalueringen af ressourcetildelingsmodellen sker for tidligt. Bestyrelsen mener ikke modellen er en forenkling, som beskrevet i målsætningen. Der er bekymring for om økonomiske argumenter vejer tungere end pædagogiske i forhold til udlægningsmodellen. Der er tvivl om udlægningsmodellen virker. Udgift til tolke er lagt ud til skolerne. Det findes urimeligt, idet nogle skoler har brug for mere tolkebistand, og det bør derfor være en solidarisk pulje. 5. Hurup skole Lokal-MED Skolen mister 1 mio. kr. på udlægningsmodellen, hvilket svarer til 2 lærerstillinger, og giver en reduktion af serviceniveauet for almenundervisningen. Der udtrykkes dyb bekymring for udlægningsmodellen, og foreslår, at den droppes. Der mangler sammenhæng mellem antallet af børn og bygningstildeling. 6. Snedsted skole - Skolebestyrelse Snedsted Skole mister kr. på udlægningsmodellen, hvilket påvirker kvaliteten af almenundervisningen samt mulighederne for særlige indsatser for udfordrede elever. Der er bekymring for, at udlægningsmodellen medfører flere visitationer, og ønsker beslutningen om udlægningsmodellen genovervejet. 7. Rolighedsskolen Lokal-MED Med udvalget mener ikke at modellen er enkel som beskrevet i målsætningen. Udlægningsmodellen har ikke givet mindre segregering. Der udtrykkes bekymring for det personalemæssige aspekt. Tolke og pædagogstuderende bør være solidariske puljer. 8. Vestervig skole - Skolebestyrelse Udlægningsmodellen rammer skolerne skævt, og der ønskes en solidarisk løsning, der fordeler udgiften til udfordrede elever ligeligt mellem skolerne. Der visiteres hverken flere eller færre om der er økonomiske incitamenter. Vikarpuljen mangler. Der er bekymring over mængden af samlæsning, idet det påvirker trivsel og faglig udvikling.

2 Det anbefales at lave en minimumstildeling ligesom på Dagtilbud. Der kan ikke skabes en skole af god kvalitet, som det er nu. 9. Østre skole - Skolebestyrelse Der opfordres til, at der laves en værdistyret ressourcetildeling, der tager højde for socioøkonomi og lever op til den vedtagne politik om Børn og Familiers velfærd. Der anbefales en anden styringsmodel end udlægningsmodellen, idet gabet mellem tildeling og afregning vokser for specialundervisning og enkeltintegration. 10. Sjørring skole - Skolebestyrelse Der er tilfredshed med tildeling til skole, klasse og elev. Der anbefales en analyse af, om tildeling pr. skole og klasse sikrer ensartede vilkår. Modellen udgør ikke en forenkling for skolerne, at der tildeles pr. budgetår og giver større usikkerhed omkring budgetlægning. Vikarpuljen savnes. Der ønskes ikke udlægningsmodellen, idet der betales for elever der ikke er kendte af skolen. Der ses positivt på forvaltningskonti til IT, elevaktiviteter, udvikling og frikøb. Der forudses udfordringer i forhold til tilpasning af undervisningspersonalet. 11. Sjørring skole Lokal-MED Modellen opleves ikke som en forenkling og som overskuelig. Tildeling pr. kalenderår giver usikkerhed, især omkring personalemæssig tilpasning. Der ønskes mere opdeling mellem tildelinger, så det ikke er skolen selv, der skal prioritere der ønskes fastlagt mindsteniveauer på flere områder. Besparelser på el/varme bør kunne benyttes på tiltrængt optimering af lokaliteter. Udlægningsmodellen giver stor usikkerhed. Kun 17% af de elever, der betales for, er kendte på Sjørring skole. Der stilles spørgsmålstegn ved om ressourcetildelingens modeller forhindrer opnåelse af minimumskrav til undervisning. 12. Tilsted skole Lokal-MED Der ønskes en evaluering efter modellen har været fuldt implementeret i 2 år. Det udtrykkes at manglende vikarpulje på forvaltningen giver stor usikkerhed på skolen. Udlægning af midler til specialtilbud og enkeltintegration giver stor usikkerhed på skolen. Det stilles forslag om at midlerne til tolke fordeles efter andelen af tosprogede elever på skolen. (startende med et grundbeløb til modtageklasserne). 13. Østre skole Lokal-MED Modellen skaber større usikkerhed i budgettet omkring vikar/længerevarende sygdom, nød- /hjemmeundervisning, tolkebistand og barsel. Der ønskes en mere solidarisk fordeling af disse udgifter, hvilket vil sænke graden af uforudsigelighed i ressourceforbruget. Ressourcemodellen efterlader ikke mulighed for at imødekomme elever med særlige behov, og skabe inkluderende læringsmiljøer. Der tages ikke højde for socioøkonomi, og er dermed i strid med Thisted kommunes nyligt vedtagne politik for børn og familiers velfærd. 14. Hannæs-Østerild skole - Skolebestyrelse Modellen tager ikke højde for strukturelle og organisatoriske udfordringer samt hvor succesfuldt opgaverne løses. Udfordringen med 3 matrikler og dermed udgift til kørsel samt aktiviteter mellem afdelinger er ikke indregnet i modellen og går fra undervisningsmaterialer, vejledningstimer og varme hænder.

3 Udgangspunktet i elevtallet pr. 1. november giver ressourcemæssige udfordringer, idet elevfrafald kan ændre på grundlaget for klassetildeling. 15. Hannæs-Østerild skole Lokal-MED Der er taget en politisk beslutning om 3 matrikler i én skole, men ressourcer til transport og fælles aktiviteter medfølger ikke. Der ønskes justering af minimumselevtildelingen for at kunne opretholde kvalitet. 16. Nors skole - Skolebestyrelse Forenklingen er udeblevet, men har i stedet skabt skævvridning og gør skolerne mere sårbare. Vi foreslår: At klassetildelingen ændres til kr for derved at mindske den økonomiske skævvridning, det giver at have få men store klasser. Dette vil give væsentligt flere penge, som kan følge barnet i stedet for penge, der følger klassen. At tælledatoen flyttes til et senere tidspunkt samt at der sker efterregulering senest den 1. maj, ud fra det faktiske elevtal, som før 1. august At økonomien til vidtgående specialundervisning styres centralt. På denne måde sikres det, at pengene går derhen, hvor behovet er. At vikarpuljen styres centralt, således pengene følger behovet. At bygningsgrundtildelingen foregår flere nærmere angivne parametre. 17. Hanstholm skole Lokal-MED Der ses positivt på, at grundbeløb pr. skole, grundbeløb pr. klasse og grundbeløb pr. elev nu tildeles samt muligheden for forvaltning af egne ressourcer. De store udgifter til vidtgående specialundervisningstilbud er bekymrende, idet kommuneskolen også afholder udgiften for elever fra omkringliggende friskoler, hvoraf halvdelen aldrig har gået på kommuneskolen. Dette kan resultere i manglende mulighed for visitering til vidtgående specialundervisningstilbud med store personalemæssige konsekvenser til følge. 18. Hanstholm skole - Skolebestyrelse Der ses positivt på, at grundbeløb pr. skole, grundbeløb pr. klasse og grundbeløb pr. elev nu tildeles samt muligheden for forvaltning af egne ressourcer. De store udgifter til vidtgående specialundervisningstilbud er bekymrende, idet kommuneskolen også afholder udgiften for elever fra omkringliggende friskoler, hvoraf halvdelen aldrig har gået på kommuneskolen. Dette kan resultere i manglende mulighed for visitering til vidtgående specialundervisningstilbud med store personalemæssige konsekvenser til følge. Der er bekymring for de mange ubekendte faktorer i økonomistyringen. Vi forudser, at modellen giver et splittet skolevæsen, idet forældre vil søge til skoler med mere homogen elevgruppesammensætning. Derudover vil det resultere i rekrutterings- og fastholdelsesproblemer for de skoler med de største udfordringer. 19. Handicaprådet Handicaprådet vil interessere sig for kommende evalueringer, herunder segregeringsgradens udvikling, og om der er forskel fra skole til skole. 20. Område-MED Skoler Område-MED Skoler synes, det er tidligt at evaluere ressourcetildelingsmodellen. Område-MED Skoler opfordrer til en løbende evaluering. 21. Skolelederforeningen Skoleledelse nu med øget kompleksitet og tidspres

4 Når hele budgettet er lagt ud til skolerne prioriteres pengene til undervisning. Derfor gennemføres nedskæringer i sekretærtid, bibliotekartid m.v. Dette øger ledelsens belastningsgrad. Vanskelige skoleledelsesopgaver, som personaleledelse, lærerstillinger og kompetencer, vikarer mv. samt elevopgaver og introduktionsforløb, harmonisk skoleskift, tilflytning, fraflytning, skolenægtere og ekstra behov for forældresamarbejde, får en tydelig økonomisk bundklang Har vi råd til det? Skoleledelse nu med økonomi og pædagogik som modsætninger For små skoler eller/og særlige udsatte områder kan visitationerne vælte budgettet. Større skoler kan spekulere i at ansætte en deltidspædagog i stedet for at henvist til specialtilbud, på trods af at personalet i specialtilbud forudsættes at være mere kvalificeret. Politiske principbeslutninger uden ansvar Skoler på flere matrikler skal inden for den økonomisk ramme afsætte økonomi og tid til kørsel, hvilket er et politisk ønske, uden nogen form for ekstrabevilling. Der er en smertegrænse for hvor meget de mindre skoler kan samlæse, og samtidig overholde folkeskolens timetal. Dette bør imødekommes. Vi tror ikke på, at der findes en central model som passer alle, og vi efterlyser muligheder for decentrale tilpasningsmuligheder. Et stærkt skolevæsen en styrke for os alle Langtidssygemeldinger på den enkelte skole rammer uhensigtsmæssigt hårdt. Der efterspørges en fælles løsning for dette ud fra et solidarisk princip mellem skolerne. Læg specialundervisningspenge centralt Udlægningsmodellen. Der er stor forskel i forhold til tosprogede elever. Dette bør anerkendes og imødekommes med en solidarisk model. Usikkerheder hvad gælder modellens udformning Skæringsdato 1. november giver udfordringer. Man kan ikke på forhånd nøjagtigt vide hvor mange elever man har i kommende skoleår og ledere kan derfor ikke i god tid lave de fornødne justeringer i forhold til antallet af klasser og personale mv. Budgetår følger ikke skoleår, og giver kompleksitet i forhold til forflyttelser m.v. Vi er meget usikre på, hvad skole-, klasse- og elevtildelingen begrundes i. Foreligger der en analyse af hvad en justering af disse parametre kan betyde. Elevtildelingsmodel bør tage afsæt i minimums-elevtal og ledelsestid pr. matrikel. Ressourcemodellen imødekommer ikke opgaven at bryde de sociale arv, tosprogede og de socioøkonomiske udfordringer, der foreligger lokalt. Samtidig er det disse faktorer den enkelte skole bliver målt op imod, når der i nationale kortlægninger analyseres på, hvad den enkelte skole præsterer. 22. Koldby skole - Skolebestyrelse Modellen understøtter skoler med små klassekvotienter. Det er opfattelsen, at eleverne ikke er værre eller bedre stillet med udlægsmodellen end de var tidligere. 23. Tilsted skole - Skolebestyrelse Det er for tidligt at evaluere ressourcetildelingen, idet den først nu er fuldt implementeret, og effekten deraf endnu ikke fuldt fremgår. 24. Koldby skole Lokal-MED Der udtrykkes tilfredshed med en ressourcetildeling der tildeler et beløb pr. skole, klasse og elev. Intentionen med udlægsmodellen høster kritik, idet dette kan resultere i besparelser på almenområdet.

5 25. Nors skole Lokal-MED Der anbefales, såfremt man vælger at fastholde en ressourcetildeling pr. skole, pr. klasse og pr. elev, at beløbet pr. klasses nedsættes til kr og i stedet tillægges tildelingen pr. elev. Der påpeges det etiske dilemma i, at ressourcer til specialundervisning og enkeltintegration udlægges til skolerne dette kan resultere i, at skoler med trængt økonomi er tilbageholdende med en nødvendig visitation til specialtilbud af sårbare og udsatte børn. Vedr. bygningstildelingsmodellen advares der kraftigt imod den alt for forsimplede model. Det er ikke tilstrækkeligt, at gå ud fra en given rengøringsopmåling. Der er undren over, at et velfungerende vikarpulje-system ikke videreføres, idet den nye model medfører stor budgetmæssig usikkerhed.