Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne

Transkript

1 Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne På baggrund af erfaringerne med den nuværende ressourcefordelingsmodel til folkeskolerne er det forvaltningens vurdering, at der er behov for en revidering af modellen. Ressourcefordelingen skal understøtte målene for Furesø Kommunes skolevæsen herunder understøtte kommunens inklusionsstrategi som indebærer, at så mange elever som muligt skal tilbydes undervisning i almenområdet. Der er en lang række forudsætninger, som skal være til stede, for at målsætningen om øget inklusion lykkes, og økonomien er kun én af dem. Medarbejdernes kompetencer, skolernes organisation og visitationsprocessen er andre elementer, som det også er nødvendigt at inddrage. 14. juni 2012 Center for Dagtilbud og Skole Rådhustorvet Farum Tlf.: Fax: Sagsbehandler: Henrik Bech hebe@furesoe.dk Dir. tlf.: Dette oplæg drejer sig primært om økonomi, og i den forbindelse er det nødvendigt ligeledes at inddrage visitationsprocessen til specialtilbud. Inklusion Fra og med skoleåret 2011/12 har skolerne ud over deres almindelige tildeling fået en andel af inklusionspuljen. Inklusionspuljen har ikke nogen bestemt størrelse, men afsættes i forhold til hvor mange midler, det har været muligt at frigøre på baggrund af, at en række special-elever undervises lokalt frem for i andre kommuner, eller inkluderes i folkeskolerne frem for at blive undervist i et specialtilbud. Bevægelserne har primært gået fra eksterne specialtilbud til interne specialtilbud og fra mindre indgribende interne specialtilbud (f.eks. læseklasser og specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder) til almenområdet. Etableringen af lokale specialtilbud til erstatning for eksterne er det, der indtil videre har haft den største effekt. Oprettelsen af en tale/sprog-klasse på Hareskov Skole, autismetilbuddet i tilknytning til ADHD-centret og hold 96 på

2 Egeskolen (et tilbud til en bred gruppe af udskolingselever - typisk tidligere specialelever - som har brug for særlig opbakning og et tæt samarbejde med familien) har betydet, at antallet af nyvisiterede elever til eksterne tilbud er faldet fra ca. 25 i skolerådet 2011/12 til ca. 10 i skoleåret 2012/13. Bevægelsen fra specialtilbud til almenområdet har været mindre omfattende først og fremmest fordi udgifterne til de støtteforanstaltninger, der bliver etableret i alemområdet, typisk er højere end de udgifter, der er forbundet med at have eleven indskrevet i en specialklasse. Der er dog et antal gode eksempler, hvor der med midler fra inklusionspuljen er blevet etableret et inkluderende tilbud i form af en styrkelse af undervisningsmiljøet omkring klassen/eleven f.eks. i forhold til børn med et fysisk handicap. Nedenstående tabel angiver udviklingen inden for de enkelte typer af specialtilbud. På grund af forskellige registreringsmetoder og tidspunkter skal oversigten tages med et vist forbehold, men den er dog retningsgivende for tendensen: Specialtilbud 2009/10 til 2012/ / / / /13 Eksterne specialtilbud i andre kommuner Interne specialtilbud på folkeskolerne Furesøskolen (tidligere Solhøj/Linje 14) Hold 96, Egeskolen I alt Anvendelsen af eksterne specialtilbud er fra 2010/11 til 2012/13 faldet med 28, og det skyldes først og fremmest udbygningen af de lokale tilbud. At det samlede antal elever i specialtilbud i samme periode er reduceret med 18 (svarende til ca. 6 %) skyldes flere årsager dels øget inklusion og dels et faldende elevtal (ca. 3 % på planlægningstidspunktet). Inklusionspuljen for skoleåret 2012/13 er på 8 mio. kr. Oprindelig plan for en inklusionsfremmende styringsmodel Kommunerne er jf. økonomiaftalen mellem regeringen og KL fra 2012 forpligtet til at etablere inklusionsfremmende økonomistyringsmodeller, og denne aftale er i Furesø Kommune fulgt op af en beslutning om, at ressourcetildelingen til skolerne skal give incitament til inklusion. I december 2010 sendte forvaltningen en plan i høring, som udlagde stort set hele ansvaret for økonomi og visitation i forhold til vidtgående specialundervisning til skolerne. Side 2 af 9

3 Center for Dagtilbud og Skole har det sidste år arbejdet på at implementere denne plan, men som arbejdet er skredet frem, er vi stødt på en række udfordringer i forhold til den paktiske udmøntning af planen. Nogle af udfordringerne er følgende: - På grund af den store udnyttelse af frit skolevalg er det vanskeligt at definere skolernes ansvarsområde entydigt. Vi ved, hvor børnene bor, men vi har vanskeligt ved at regne ud, hvor de kommer til at gå i skole - Udgifterne til vidtgående specialundervisning svinger meget fra år til år i de enkelte distrikter, og en fuld udlægning af ressourcen vil derfor betyde, at der skal overføres meget store beløb (både mer- og mindreforbrug) mellem årene for at få økonomien til at hænge sammen - Af samme årsag vil det være vanskeligt for skolerne at disponere ressourcerne til inkluderende tiltag, da et enkelt barn i et specialtilbud kan betyde plus/minus en halv mio. kr. pr. år over de næste 8-10 år - En objektiv beregning af ressourcen til de enkelte skoler vanskeliggøres dels af det frie skolevalg og dels af de store udsving fra år til år - En lang indfasningsperiode betyder, at effekten af modellen kun langsomt viser sig. I forhold til de opstillede budgetmål for området er dette ikke hensigtsmæssigt - Der ligger en betydelig administration i at holde styr på hvilke elever, der skal finansieres af hvilke skoler, og der kan hele tiden opstå gråzoner, hvor finansieringen er uklar på baggrund af tilflyttere, frit skolevalg og årsagen til henvisningen (f.eks. håndtering af anbragte børn) På baggrund af ovenstående erfaringer foreslår forvaltningen en forenklet model, som formodes at give det samme incitament til inklusion samtidig med, at modellen er forholdsvis nem at overskue og administrere. Oplæg til ny økonomi-model i tilknytning til inklusionsarbejdet Det grundlæggende princip i forhold til inklusion er fortsat, at alle elever, der undervises i almenområdet, er almindelige elever. Som udgangspunkt har vi ikke enkeltintegrerede specialelever i Furesø Kommune, men vi har en differentieret ressourcetildeling til de enkelte klasser/hold på baggrund klassens/holdets elevsammensætning. På samme måde har vi en differentieret ressourcetildeling til den enkelte skole på baggrund af skolens elevsammensætning. Ressourcen differentieres dels på baggrund af objektive (socioøkonomiske) kriterier, dels på baggrund af subjektive kriterier ud fra en vurdering af de konkrete elever på den pågældende skole. Til arbejdet med inklusion foreslås følgende model anvendt: Side 3 af 9

4 Inklusionspulje Takst, hvis elev visiteres til specialtilbud Tidsbegrænsede indsatser Elever, der hjemtages fra et specialtilbud. Skolestartere Indstilling og visitationskompetence Der fordeles en pulje til inkluderende indsatser på baggrund af en vægtning af skolernes elevtal og andelen af elever, der opfylder 3 eller flere risikokriterier (jf. opgørelse af socioøkonomiske kriterier fra Danmarks Statistik). Hvis en elev, som er indskrevet i almenområdet på en skole, visiteres til et specialtilbud, betaler skolen en fast engangstakst på kr. uanset tilbud og uanset hvilket skoledistrikt eleven kommer fra. Efterfølgende betales tilbuddet centralt Der kan aftales særlige takster for tidsbegrænsede indsatser f.eks. i læsetilbuddene eller på Furesøskolen Hvis en elev, som er revisiteret til et specialtilbud, indskrives i almenområdet på en skole, modtager skolen et beløb til den nødvendige styrkelse af undervisningsmiljøet omkring den pågældende elev. Der sker en årlig revurdering af beløbets størrelse Elever, der skal starte i børnehaveklasse, og som har behov for en specialpædagogisk indsats, visiteres i god tid før skolestart. Den økonomiske ressource vurderes konkret i fht af barnets vanskeligheder. Ressourcen udmøntes som udgangspunkt i et inkluderende tilbud i almenområdet. Der foretages en årlig revurdering af størrelsen af det tilførte beløb. Alle visitationer og vurderinger af beløbsstørrelser sker i et centralt placeret udvalg (Inklusionsforum) med visitationskompetence. Det er skolelederen, der har kompetencen til at indstille en elev til et specialtilbud Det er ikke muligt at angive en konkret størrelse på inklusionspuljen, men vurderingen af ovenstående principper må ske på baggrund af en forudsætning om, at puljen har en størrelse, der gør arbejdet efter principperne muligt. Side 4 af 9

5 Undervisningsområdet Undervisningsområdet får via det kommunale budget tildelt en ramme. Fra og med budget 2012 er der indført en teknisk regulering af rammen således, at rammen justeres efter demografien dvs. i forhold til den vedtagne befolkningsprognose. Den nuværende ressourcefordelingsmodel til undervisningsområdet har med mindre justeringer fungeret siden skoleåret 2009/10. Der er tale om en ressourcefordelings-model og ikke en ressourcetildelingsmodel. Det betyder, at modellen fordeler det til enhver tid værende budget. Arbejdet med modellen har ikke afstedkommet de store problemer, men der er dog nogle forhold, som skal overvejes i forbindelse med en revidering af modellen: - Modellen baserer sig på et undervisningsbegreb, som ikke længere anvendes - Skoler med en høj tildeling på baggrund af socioøkonomiske kriterier og tosprogede elever har flere ressourcer pr. elev til andre opgaver (udvalg, tilsyn, kompetenceudvikling mv.) end skoler med en lav tildeling - Grundmodellen er udviklet i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007, og de mange knobskydninger siden har ikke gjort modellen mere overskuelig en forenkling kunne derfor være en målsætning Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel til undervisningsområdet På baggrund af ovenstående overvejelser foreslås følgende principper for ressourcetildeling til undervisningsområdet: Almenområdet Der udløses et antal undervisningstimer pr. elev. Antallet af timer afhænger af elevens årgang og er fastsat i forhold til ministeriets vejledende timetal. Tildelingen svarer til nuværende model. Specialområdet Der udløses et antal undervisningstimer pr. elev. Antallet af timer svarer til det antal timer, den pågældende elev ville udløse i almenområdet, ganget med en faktor. Faktoren fastsættes i forhold til, hvor indgribende specialtilbuddet er. I de mest indgribende tilbud (ADHD, autisme og ta- Side 5 af 9

6 le/sprog) tildeles samme timetal uanset alder (svarer til nuværende praksis). Pulje til dansk som andetsprog Pulje fordelt efter socioøkonomiske kriterier Særlige tildelinger Omregning til lærerstillinger Puljen fordeles efter antallet af tosprogede elever (svarer til nuværende model). Puljen fordeles efter antallet af elever, der opfylder 3 eller flere risikokriterier i forbindelse med den opgørelse af skolerne socioøkonomiske forhold, som Furesø Kommune får udarbejdet af Danmarks Statistik. Der tildeles særlige timer til basishold, jernalderhuset og Jonstrup-afdelingen af Lille Værløse Skole. Modellen er tilpasset det undervisningsbegreb, der anvendes i den arbejdstidsaftale, som anvendes i Furesø Kommune dvs. arbejdstidsaftale 08. Undervisning defineres her som undervisning i folkeskolens fag (inkl. specialundervisning) af klasser, hold og enkeltelever. Dette undervisningsbegreb kaldes det klassiske undervisningsbegreb. Den nuværende model anvender et udvidet undervisningsbegreb, hvor skolebiblioteker og afgangsprøver også tæller som undervisning. Ændringen fra udvidet til klassisk undervisningsbegreb betyder, at der i den nye model udløses en lærerstilling pr. 663 undervisningstimer (gennemsnit), hvor tallet tidligere var 695. Tildelingen pr. elev er justeret tilsvarende ned, så samlet udløses der et uændret stillingstal med den nye model. Differentieret undervisningstimetal I gennemsnit tildeles der en lærerstilling pr. 663 undervisningstimer. Tildelingen er differentieret således, at der til den elevtalsafhængige tildeling udløses en lærerstilling pr. 661 undervisningstimer, mens der til timer tildelt via puljer (socioøkonomisk og dansk som andetsprog) skal 695 Side 6 af 9

7 undervisningstimer til at udløse en lærerstilling. Differentieringen betyder, at skolerne i højere grad stilles lige i forhold til tid til andre opgaver. Der er tale om forholdsvis få ændringer i forhold til nuværende model, og for den skole, der oplever den største ændring, betyder det, at antallet af lærerstillinger ændres med ca. 0,6 stilling. Den ændrede tildeling til specialklasserne er primært begrundet i et ønske om en tættere sammenhæng mellem tildelt ressource og antallet af elever. I tilfælde af, at specialklasserne er så små, at der ikke er timer til at give klassen det vejledende timetal, tildeles et antal garantipladser, så det nødvendige timetal opnås. Tildeling af garantipladser betyder dermed, at klassen ikke har en bæredygtig størrelse, og det bør derfor tilstræbes, at klasserne har en størrelse, så garantipladser ikke er nødvendige. Ændringen af tildelingen på baggrund af socioøkonomiske kriterier baserer sig på, at behovet for socialpædagogiske tiltag udover et grundbehov ser ud til at være ligefrem proportionalt med antallet af familier, som er socialt udfordret. Tildeling til pædagoger i undervisningen samt til ledelse og administration er uændret i forhold til den nuværende model. I det vedlagte regneark er en ressource svarende til skoleåret 2012/13 fordelt efter den nye model. FFO Ressourcefordelingsmodellen fordeler også ressourcer til pædagogerne i FFO og til deres arbejde i undervisningen. Ressourcen til pædagoger i undervisningen tildeles ud fra antallet af elever i indskolingen (0. til 3. klasse), hvor eleverne i børnehaveklasserne vægter 10 gange så meget som de øvrige elever. 10 % af ressourcen tildeles i forhold til socioøkonomiske kriterier. Udover denne tildeling udløser hver elev en ressource på 2000 kr. (2011- niveau) til pædagoger i undervisningen. Denne ressource fordeles forholdsmæssigt mellem de kommunale og private fritidsordninger efter børnetal. Side 7 af 9

8 Til og med 2010 foregik tildelingen til pædagoger i FFO erne efter samme model, som anvendes på dagtilbudsområdet dvs. en tildeling pr. barn pr. måned til det konkrete antal børn. Fra 2011 er tildelingen sket én gang om året i forhold til antallet af børn indskrevet på skolen pr. 5. september året før. De enkelte årgange vægter forskelligt alt efter hvor stor en del af året, de er indmeldt i FFO f.eks. er der taget højde for, at 4. klasserne overgår til FFO2 / klub pr. 1. maj, og at forårsbørnene starter på et tidspunkt mellem 1. februar og 1. maj. Den nye model skulle sikre FFO erne kendte budgetter et år frem, hvor den gamle model i princippet justerede budgetterne en gang om måneden. Denne model har vist sig at have nogle problemer først og fremmest i forhold til forårsbørnene. Børnene udskrives af børnehaverne i et tempo, som er styret af presset på kapaciteten i børnehaverne, og det er ikke forudsigeligt, hvordan det sker. Dermed har vi været nødt til at fravige modellen for at få tingene til at hænge sammen, og det er ikke hensigtsmæssigt. Derudover er der udfordringer i forhold til ressourcetildelingen til FFO3, hvor der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af indskrevne børn/unge og ressourcetildelingen. Dette var helt bevidst, da modellen blev sat i gang, men udviklingen i antallet af børn/unge, der benytter tilbuddet, betyder, at modellen skal overvejes. Oplæg til ny ressourcefordelingsmodel for FFO 1-3 På baggrund af erfaringerne med den nuværende ressourcefordelingsmodel foreslås ressourcerne til FFO 1-3 fremover fordelt efter følgende principper: Tildeling pr. barn i FFO 1 og 2 Til hvert barn indskrevet i FFO 1 og 2 tildeles et beløb til løn og drift pr. barn pr. måned. Beløbet pr. barn i FFO 2 svarer ca. til 50 % af beløbet pr. barn i FFO1. Tildeling til FFO 3 Antallet af indskrevne børn opgøres konkret for hver måned. Der tildeles et grundbeløb og et beløb pr. ung. pr. måned. Der tildeles en særlig ressource til Regnbuen med henblik på at sikre et kommunalt FFO3-tilbud i Farum. Side 8 af 9

9 Pt. er der kommunale FFO3-tilbud i Hareskov, på Lille Værløse Skole og på Regnbuen (tilknyttet Lyngholmskolen). Pædagoger i undervisningen Specialelever Uændret i forhold til nu. Til elever i specialklasser, som er indskrevet i en kommunal FFO-ordning tildeles et ekstra beløb pr. elev. Beløbet fastsættes i forhold til elevernes vanskeligheder. Pt. er der to niveauer: - Elever indskrevet i Furesø ADHD- og autismecenter (ca kr. pr. elev) - Elever i øvrige specialklasser (ca kr. pr. elev) Ledelse og administration Der tildeles et grundbeløb og et beløb pr. indskrevet barn/ung. Ovenstående model svarer i store træk til tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet, og derfor er arbejdet med denne type model gennemprøvet. Side 9 af 9