Notat Tilskud på foreningsområdet, boldbaner og gebyrer OPDATERET diskussionsoplæg med konsekvensberegninger for ændringer i tilskudsregler

Transkript

1 Notat Tilskud på foreningsområdet, boldbaner og gebyrer OPDATERET diskussionsoplæg med konsekvensberegninger for ændringer i tilskudsregler 17, stk. 4 udvalget vedr. kommunens samarbejde med folkeoplysende foreninger og haller Sag: P By, Land og Kultur Indhold Indledning...1 Den økonomiske ramme for tilskud, gebyrer, mm...3 Lokaletilskud og 25 års regel...3 Alternative ændringer til udregning af lokaletilskud...4 Loftmodellen...5 Alternative løsninger til specifikke foreninger...5 Energi-og vedligeholdelsespuljen...6 Puljer og andre tilskud...6 Gebyr...6 Boldbaner...7 Lysanlæg...7 Boldbaner...8 Udendørs idræts- og fritidsanlæg ikke kommunale anlæg...8 Baggrund...8 Beregninger/justeringer i tilskud og gebyrer er baseret på følgende ønsker og drøftelser i udvalget9 Indledning Dette notat er udarbejdet og tilrettet på baggrund af kommentarer fra 17, stk. 4 udvalget. Det er særligt lokaletilskuddet, 25 års reglen og gebyrer, hvor der præsenteres forskellige forudsætninger og muligheder for ændringer. Materialet er et udtryk for udvalgets konkrete anbefalinger til tilskud og gebyrer på foreningesområdet med en stillingtagen til principper og løsninger med afsæt i de økonomiske konsekvenser af forskellige de principper/løsninger. Udvalget anbefaler ud fra de økonomiske forudsætninger for udvalgets arbejde at der tilføres 1 mio. kr. til foreningsområdets tilskud og gebyrer. 1

2 I sammensætningen af en tilskudsmodel til det folkeoplysende område, skal der tages højde for gennemsigtighed og administrativ enkelthed for at gøre det administrativt nemt for både foreninger og kommunen. Samtidig kan der være et særlige ønsker om at støtte bestemte områder, skabe udvikling i en bestemt retning, mm. Det kan fx være ved ekstra støtte til bestemte målgrupper eller bestemte foreninger. I forslagene er der lagt op til en balance mellem tilskudsmodeller og gebyr. Med fare for at nedenstående er kompliceret og muligvis kan fremstå indforstået, så skulle det gerne give et overblik over muligheder og begrænsninger ved forskellige ændringer af tilskud og gebyrer. Der er mange beregninger og tallene skal tages med et vis forbehold. Udvalget anbefaler følgende forslag med tilførsel af samlet 1 mio. kr. til foreningsområdet inden for den økonomiske ramme af kommissoriet: En forøgelse af tilskudsprocenten til lokaletilskud: kr. Gebyr på fodboldbaner fjernes: kr. Udvalget forslår ligeledes følgende som dog ligger uden for den økonomiske ramme, der er mulig i udvalgets kommissorium: 25 års reglen: - Udvalget anbefaler en hel fjernelse af 25 års reglen på lokaletilskuddet. - Udgiften er ca. 1.4 mio. kr. Fordelene uden en 25 år regel er afbureakratisering for både administration og foreninger, samt sundhedsmæssige fordele ved at foreninger får incitament til at lave flere tilbud for voksne o. 25 år. Udendørs idræts- og fritidsanlæg ikke kommunale og frivilligt drevne anlæg - Udvalget anbefaler at der afsættes midler til at kunne støtte vedligeholdelse af udendørs anlæg, der ikke ligger i den kommunale drift. - Udvalget anbefaler at der afsættes min kr. til en ny pulje. - Udvalget foreslår en pragmatisk model/pulje, som kan tilpasses efter behov og justeres efter udviklingen over de kommende år. Der skal arbejdes med en ramme og kriterier for hvilke anlæg der støttes og ikke støttes, samt til hvilke formål der kan støttes Drift af boldbaner/udendørs kommunale idrætsanlæg Udvalget anbefaler der afsættes flere driftsmidler til at styrke driften af udendørs bold- /idrætsanlæg 2

3 Den økonomiske ramme for tilskud, gebyrer, mm Den samlede økonomi på foreningsområdet og boldbanerne er på 7.17 mio. kr. og kan ses i nedenstående tabel. Basisbudgettet til lokaletilskuddet er i 2018 på kr. I 2018 er der dog et samlet budget på kr. pga. ekstra tilførte budgetmidler, overgangsordning og tilbageløbsmidler. Det ekstra budget har gjort at en del færre foreninger rammes af loftmodellen i Hvis loftmodellen fjernes, skal budgettet til lokaletilskud ligge på min. 2.6 mio. kr. dvs. en ekstra tilførsel på min kr. Budget Poster 2018 Fælles formål på folkeoplysningsområdet - i alt Udviklingspuljen Folkeoplysningsudvalget Fejring af foreninger, frivillige og idrætspræstationer Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde - i alt Medlemstilskud (medlemmer under 25 år) Uddannelsespuljen Lokaletilskud til foreningers egne/lejede lokaler (inkl. gebyrindtægt) Gebyrindtægter boldbaner og kommunale lokaler Energi- og vedligeholdelsespulje (egne/lejede lokaler) Lokaletilskud til foreninger i Gymnasiehaller og Gåsebjergsand Boldbaner og idrætsanlæg drift - i alt I alt foreninger og boldbaner Lokaletilskud og 25 års regel I dag ydes der støtte til lokaletilskud i egne og lejede lokaler med 65 % af driftsudgifterne med reduktion i tilskuddet for andel af medlemmer over 25 år (25 års reglen). Det vil koste ca. 1.4 mio. kr. at fjerne 25 års reglen helt (uden anvendelse af 26 i Folkeoplysningsloven). Ændringen kan dog blive dyrere, da erfaringer i Kolding viser, at der kom flere nye foreninger som ønskede at søge lokaletilskud. Det er den negetive økonomiske konsekvens, men omvendt fortæller flere af de kommuner, der har fjernet 25 års reglen, at der er kommet flere foreningsaktiviteter for voksne. Der er flere fordele ved at fjerne 25 års reglen, og her er et par eksempler fra de 8-10 kommuner, der har fjernet 25 års reglen. Både motions- og sundhedsmæssigt har det været en kæmpe fordel, at 25 års-reglen blev fjernet. Randers Kommune. fordi foreningerne nu kan bruge deres energi på aktiviteterne i stedet for at bruge krudt på, om det kan svare sig at sætte aktiviteter i gang for medlemmer over 25 år. Vejen Kommune Det er aktivitetsfremmende. Det letter administrationen både for foreninger og for kommunen. Aalborg Kommune 3

4 Hvis 25 års reglen fjernes, vil alle foreninger få samme vilkår i forhold til udbetaling dog vil loftmodellen stadig kunne gælde. Det kan i praksis have betydning for foreningernes incitament for at starte flere voksenhold. I tabel 1 er tallene for 2018 uden brug af loftmodel. Dvs. at hvis det reelle basisbudget på 2 mio. kr. anvendes som udgangspunkt og uden loftmodel vil det koste ca. 1.4 mio. kr. at fjerne 25 års reglen helt. Se økonomiske konsekvenser på foreningsniveau i vedlagte skema over konsekvensberegninger på foreningsniveau. Tabel 1 Med 25 års regel budget (2018) Uden 25 års regel - budget Det koster det at fjerne 25 års reglen. 65 % tilskud (UDEN loftmodel) kr. (2.003 mio. kr. er basisbudget) kr kr. (med udgangspunkt i basisbudgettet) 70 % tilskud kr kr kr. 75 % tilskud kr kr kr. Alternative ændringer til udregning af lokaletilskud Dette afsnit beskriver 3 forskellige muligheder/scenarier for at øge niveauet for lokaletilskud med en fastholdelse af 25 års reglen bl.a. med udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner. Vedlagte skema med konsekvensberegninger viser lokaletilskudsændringerne på foreningsniveau for de 3 forskellige scenarier, samt konsekvenserne ved en hel fjernelse af 25 års reglen. 1. Medlemmer over 60 år indgår på lige fod som medlemmer under 25 år i tilskudsberegningen. Dvs. at 25 års reglen fastholdes i aldersgruppen år. a. Modellen er en fordel for de foreninger, der har mange senioraktiviteter eller gerne vil lave aktiviteter for dem. b. Foreninger med mange eller udelukkende medlemmer over 60 år får op til 100 % mere i støtte. Alle børne- og ungdomsforeninger får ingen yderligere fordel af modellen. 2. Før beregningen af lokaletilskuddet fratrækkes der 30 % af medlemmerne over 25 år. a. Modellen tilgodeser de foreninger der har mange medlemmer over 25 år, og begrænser ulempen ved at lave flere aktiviteter for voksne. Mange foreninger får en lille fordel af denne model. 3. Der gives 70 % i tilskud, og 30 % af medlemmerne over 25 år fratrækkes (som i nr. 2). a. Det er måske den mest retfærdige model i forhold til den nuværende model, da alle foreninger får et højere tilskud med denne model. b. Alle foreninger får fra 7-24 % mere i tilskud. I tabel 2 er konsekvenserne af de 3 modeller beregnet numrene i tabellen henviser til numrene til ovenstående beskrivelser. Tallene er uden loftmodellen og det ekstra beløb skal ses i forhold til basisbudgettet på kr. Tabel 2 Type af ændring (65 % tilskud) Pris Ekstra beløb I dag 25 års regel og 65 % tilskud kr kr. (2018) 1 25 års regel gælder kun i aldersgruppen fra år kr kr års regel, men minus 30 % af medlemmerne over 25 år kr kr. 3 Kombination 1: 25 års regel, 70 % i tilskud, og minus 30 % af medlemmerne kr kr. 4

5 over 25 år. Se evt. undersøgelsen fra Fritids og Samfund vedr. 25 års reglen. Loftmodellen Loftmodellen anbefales præciseret ved at den blot fungerer som et redskab til at identificere foreninger der kan reduceres i lokaletilskud jf. FO-loven 26. Modellen rammer primært spejdergrupper og fodboldklubber pga. ofte store klubhuse og forholdsvis få medlemmer. For at finde bæredygtige løsninger for de spejderhytter og fodboldklubhuse, kan der f.eks. laves nogle mere faste lokaletilskud, der bunder i konkrete vurderinger af f.eks. antal støtteberettigede m2 i stil med den måde golfklubberne har fået reguleret deres lokaletilskud, og stadig med baggrund i driftsudgifterne som loven tilsiger. Alternative løsninger til specifikke foreninger Spejdernes egenart består bl.a. i at flytte sig rundt i landskabet og benytte andre lejrpladser og spejderhytter. Det koster en ekstra lejeudgift, som spejderne kan søge tilskud til, men det gør også at tilskuddet ofte varierer en del fra år til år (se tabel 3). De varierende ansøgninger kan skabe en usikkerhed i spejderforeningernes budgetlægning, fordi de ikke ved om de bliver reduceret i lokaltilskud jf. loftmodellen. Som det ses nedenfor i tabel 3, varierer de ansøgte beløb meget fra år til år. Tilskuddet til spejdernes leje af bål- og lejrpladser er, som de eneste udendørs arealer, lovbestemt. Vilkårerne for spejdernes leje af eksterne lejr- og hyttepladser skal undersøges nærmere herunder fortolkningen af loven og muligheden for at give tilskud til disse. Tabel 3 vedr. leje af eksterne hytter Lejebeløb 2015 Lejebeløb 2016 Lejebeløb 2017 Lejebeløb 2018 KFUM-Spejderne i Ringe Rethingh-Gruppen Spejdere Grøndalsgruppen Sund- og Alpegruppen Faaborg KFUM Brahetrolleborg FDF Svanninge-Faaborg KFUM Gislev KFUM-spejdere i Nr. Lyndelse FDF Kværndrup Rideklubberne kan få tildelt tilskud på baggrund af deres driftsudgifter eller aktivitetstimer. Rideklubbernes beregninger på aktivitetstimer (antal timer x KL-takst) overstiger dog deres faktiske udgifter, hvilket betyder de ikke får tilskud på baggrund af deres aktivitetstimer. Modellen blev egentlig lagt an på at rideklubberne skulle have tilskud efter timetallet, men i løbet af de seneste år er aktivitetstimerne vokset. Det vil være nødvendigt med øget tilsyn med timeforbrug og regnskaber, hvis aktivitetstimerne skal anvendes som baggrunden for lokaletilskud. Fitness foreningerne får i dag lokaletilskud beregnet på lige fod med alle andre foreninger. I nogle kommuner ydes der kun lokaletilskud til aktivitetstimer med hold på minimum 5-8 deltagere, hvor 5

6 der er tilknyttet en instruktør. En ulempe ved modellen er, at der bør føres et øget tilsyn med foreningerne om det indberettede er de faktiske aktivitetstimer inkl. minimum deltagerantal. Der er drøftet et forslag om at større klubhuse og hytter kan få tildelt et fast driftstilskud (dog med løbende opfølgning og justering efter regnskab) på baggrund af konkrete vurderinger af benyttelsen, udgiftsniveauet og foreningernes egenbetaling, samt evt. indtægter ved udlejning. En sådan driftsaftale eller løsning kunne muligvis give foreninger med store driftsudgifter til egne eller lejede lokaler større sikkerhed i tilskuddet. En sådan model kan dog ikke anbefales af udvalget. Energi-og vedligeholdelsespuljen Det ønskes at fastholde Energi- og vedligeholdelsespuljen i den nuværende form. Fordelen ved puljen er, at der er større fokus på om foreningerne overholder kriterierne, og at der er gennemsigtighed i ansøgningerne. Der har de seneste år været afvist og reguleret nogle af ansøgningerne. Puljen har dog haft betydning for antallet af ansøgninger og især de mindre ansøgninger. Det har været forslået at ansøgninger på under fx kr. i Energi og vedligeholdelsespuljen kan gøres simplere for foreningerne ved at ansøgningen udfyldes sammen med lokaletilskuddet. Det vil ca. koste kr. ekstra på budgettet til lokaletilskud evt vil endnu flere foreninger søge, som det blev set i Ulempen ved denne model kan være de foreninger, som ligger over loftet vil blive reduceret af loftet, hvis de søger tilskud til vedligeholdelse gennem lokaletilskuddet. Tabel (antal bevillinger) (2 runder) Ansøgninger under ,11 kr. (21) kr. (6) kr. (4) kr. (4) Ansøgninger fra ,17 kr. (5) kr. (4) kr. (7) kr. (3) Ansøgninger over ,31 kr. (9) kr. (8) kr. (5) kr. (4) Der er samlet bevilget kr kr kr kr. Puljer og andre tilskud Uddannelsespuljen: Umiddelbart ser det ud til at puljen dækker behovet (der har dog kun været en ansøgningsrunde i 2017). Uddannelse og kurser kan være et område man kan vælge at prioritere yderligere, da kvalificerede og engagerede frivillige er livsnerven i foreningslivet. Medlemstilskud: Prioriteringen af et forholdsvist højt medlemstilskud (ikke bundet på konkrete aktiviteter) kan give større velvillighed overfor gebyrer andre steder fx kommunale lokaler, boldbaner og haller. Udviklingspuljen: Beløbet vurderes at ligge på et rimeligt niveau. Der har faktisk været større søgning til puljen de sidste par nok dels fordi kommunen er blevet bedre til at fortælle om puljen, så flere har fået øjnene op for den. Alle 3 typer af tilskud er lovpligtige, men størrelsen af tilskuddene vælger kommunerne selv. Gebyr Fodboldbanegebyr anbefales nedsat til 0 kr. I dag koster en 11-mands fodboldbane kr. i gebyr til kommunen om året. Der er budgetteret med en gebyrindtægt på kr. Disse midler 6

7 går direkte ind i budgettet til lokaletilskuddet til foreninger med egne eller lejede lokaler. Hvis gebyret fjernes helt, som der er et ønske om, så reduceres budgettet til lokaletilskud tilsvarende. Gebyret på de kommunale lokaler og klubhuse ønskes fastholdt. I 2018 betales der 85,50 kr. pr. m2 årligt, samt yderligere kr. for et baderum. Hvis flere foreninger benytter et lokale, så reduceres gebyret jo flere foreninger der er dette anbefaler udvalget også gælder for baderum. Følgende reduktionsmodel ønskes brugt fremover: - 1 forening betaler 100 % af gebyret - 2 foreninger betaler 50 % af gebyret - 3 foreninger betaler 33 % af gebyret osv. Endelig er der gebyr på brug af skolernes gymnastiksale på 60 kr. pr. time, som ønskes fastholdt for at have en pris der svarer rimeligt til prisen i en hal. Som nævnt ovenfor, så går gebyrindtægterne direkte ind i budgettet til lokaletilskuddet til foreninger med egne eller lejede lokaler, og en fjernelse vil derfor påvirke budgettet til lokaletilskud negativt. Udvalget anbefaler at Folkeoplysningsudvalget revurdrer gebyrmodellen jf. ovenstående, samt rengøring. Boldbaner Lysanlæg Klubber betaler for forbrug af lys (harmonisering i 2013) anbefales fastholdt. Kommunen ejer i dag anlæggene på de kommunale græsbaner, og det var øget sikkerhed af lysanlæggene der lå bag beslutningen om at kommunen ejer og driver og klubberne betaler for forbruget. Lysanlæg på kunstgræsbaner ejes af boldklubberne selv, og på 3 af de 4 af kunstgræsbaner har kommunen ansvaret for drift og vedligehold af lysanlæggene. På Teknik og miljøudvalgsmødet den 12. dec 2012 vedtages det, at udgifter vedrørende eftersyn og vedligehold af lysanlæg i tilknytning til kunstgræsbaner afholdes af kommunen. Udvalget anbefaler et samlet kommunalt tilsyn og vedligeholdelse af alle lysanlæg inkl. kunstgræsbaner. Udvalget er klar over at Broby Fritidscenter selv har påtaget sig ansvaret for lysanlægget på kunstgræsbanen i Nr. Broby, men udvalget er utrygge ved denne løsning. I brugskontrakten for kunstgræsbanen i Nr. Broby er det dog lejer/broby Fritidscenter, der har ansvaret for drift og vedligehold af lysanlægget. Denne aftale blev indgået da kommunen egentlig havde nedlagt lysanlægget, og ikke ville tage ansvar for det. I Nr. Broby ønskede man at fortsætte med at bruge det gamle lysanlæg, og derfor accepterede de at påtage sig ansvaret i kontrakten. Der er udarbejdet et juridisk notat vedr. kommunens involvering i drift og vedligehold, der konkluderer at kommunen har hjemmel til at kunne påtage sig drift og vedligehold af lysanlæggende på kunstgræsbanerne. Brugsaftalerne for kunstsgræsbanerne gennemgås efterfølgende vedr. et evt. behov for harmonisering. 7

8 Boldbaner Besparelser på boldbaner/udendørs idrætsanlæg opfølgning: 2012: kr. rationale på udbud 2013: kr. lysanlæg, brugerbetaling på forbrug 2014: kr. reduktion af generel drift 2017: kr. nedlæggelse af baner = med samlet besparelse på kr. siden 2012 Det samlede driftsbudget i 2018 er 2.7 mio. kr. Her af er størstedelen dog dækket af en mere effektiv drift/udbud, brugerbetaling, samt færre baner/mindre drift. Dog er driften reelt blevet meget presset og indkøb/vedligeholdelse af fx mål, net, boldhegn, lysanlæg er presset og uforudsete ekstraudgifter er svære at håndtere. Det vurderes at kr. ekstra til driftsbudgettet vil gøre driften af boldbaner og idrætsanlæg noget mere fleksibel og give en hurtigere betjening af boldklubberne. Udendørs idræts- og fritidsanlæg ikke kommunale anlæg Udvalget anbefaler at der skal kunne støttes vedligeholdelse af udendørs idræts- fritidsanlæg, men at drift og vedligehold stadig primært ligger hos de frivillige. Dette er reelt et nyt forslag ud over kommissoriet som muligvis vil kræve ekstra midler. Udvalget foreslår at der laves en pragmatisk løsning/model/pulje, som kan tilpasses efter behov og udviklingen i de kommende år. Spørgsmålet er om der skal der laves en ny pulje eller om det evt kan være en udvidelse af folkeoplysningsudvalgets vedligeholdelsespulje? Der er vedlagt en liste over samtlige udendørs anlæg med et forsøg på et estimat på behovet for vedligehold, hvor det har været muligt. Baggrund Der ses ind i mellem en udfordring med driften af ikke-kommunale udendørs aktivitetsanlæg, hvor foreninger/frivillige aktører ejer, benytter eller drifter et anlæg. Det er altså ikke huse eller bygninger ej heller kommunalt drevne anlæg/legepladser på skoler, mm. Efterhånden som flere og flere frivillige grupper og foreninger anlægger (ofte med kommunal medfinansiering) eller benytter udendørs anlæg er det relevant at se på hvordan mulighederne for at drifte disse anlæg er særligt hvordan større vedligehold/renoveringsopgaver håndteres. Den daglige drift og vedligehold fungerer som regel fint og er varetaget af en forening, en gruppe frivillige eller en selvejende institution, men ofte er der reelt ikke opsparinger/hensættelser til større udskiftninger eller renoveringer og mulighederne for kommunal støtte til dette er begrænset, når det er et udendørs anlæg. Der kan derfor være en bekymring for bæredygtigheden af 100% frivilligt drevne udendørs anlæg. I hvert fald oplever kommunen af og til at frivillige står med en uoverskuelig opgave, som er steget dem over hovedet uden at der så er nogen støttemuligheder. I forhold til støttemuligheder er forholdene meget forskellige for forskellige typer af udendørs anlæg og foreninger. I forhold til folkeoplysningsloven er det kun spejdergruppernes lejr-/bålpladser, der er nævnt direkte i loven, som ikke-kommunalt ejede udendørs anlæg loven skal støtte. De kommunalt ejede udendørs anlæg skal kommunen stille vederlagsfrit til rådighed fx boldbaner, atletikanlæg, mm jf. loven (dog kan der opkræves gebyr). De folkeoplysende foreninger har mulighed for at søge tilskud til alm. vedligehold og renovering af indendørs anlæg og klubhuse, 8

9 men ellers ikke på udendørs anlæg altså bortset fra spejderne. Det giver et vakuum af støttemuligheder til fx tennisklubber og deres udendørs anlæg, multibaner, MTB spor, skydebaner og andre relevante udendørs idræts- og fritidsanlæg. Hvad kunne løsningen være? Det kan diskuteres om der er en skævvridning i støttemulighederne, og dermed mulighederne for at vedligeholde flere og nye typer af udendørs anlæg, der benyttes af både folkeoplysende foreninger og andre foreninger, og i nogle tilfælde alle borgere. Der er sandsynligvis ikke brug for mange midler til at støtte frivillige indsatser på området, men en årlig driftspulje vil kunne fastholde de frivilliges engagement og arbejdsindsats med støtte til nogle vedligeholdelsesopgaver (div. materialer). Udvalget har været drøftet om folkeoplysningsudvalgets pulje til vedligehold kunne udvides med et mindre beløb, så den også kan håndtere andre frivilligt drevne udendørs anlæg og anlæg der ikke kun benyttes af folkeoplysende foreninger. Udvalget mener dog at der bør laves en ny pulje til dette formål pga. de særlige tilskudsregler for de folkeoplysende foreningner. Beregninger/justeringer i tilskud og gebyrer er baseret på følgende ønsker og drøftelser i udvalget Tilskudsmodel for lokaleomkostninger har været kritiseret af særligt Rethinggruppen, så dette diskuteres bør spejderne høres i udvalget Gebyrpriser i klubhuse og omklædnings/badefaciliteter bør revideres og herunder priser, når flere bruger samme faciliteter. Afgift på brug af boldbaner bør overvejes, og lysanlæg bør harmoniseres helt 25 års reglen bør diskuteres måske afskaffes Det bør overvejes om almindeligt vedligehold under en vis beløbsgrænse igen bør indgå i lokaletilskudsmodellen. Forenkling: Alle modeller skal tilstræbes at være baseret på sikker datafangst og være så administrativt enkle som muligt både for foreninger og kommune Balance mellem Tilskudsordninger, Gebyrer, Frie midler Vi skal væk fra sidste pladsen på DIF undersøgelsen flere intelligente penge til foreningslivet Betragte foreningsområdet som en investering I borgernes frivillige fritidsliv Adfærdsregulering er vigtigt i tilskuddene hvordan vil vi gerne have aktørerne til at agere bla. Gennem belønning Basistilskuddet skal være I orden, men tilskud skal gerne inspirere til at fremme udvikling Rammerne skal have et minimum Bruge viden og nudging Retfærdighed gør nogle gange af modellen bliver for besværlig og bureaukratisk Andre klubber og aktiviteter end fodbold har specielle forhold og udfordringer 9