Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard"

Tilde Mogensen
7 år siden
Visninger:

1 Trafiksaneringer og cykelprojekter giver sundhedsbesparelser for en halv milliard Nationale Cykelkonference 2016 i Odense Ivan Christensen, tmfich@gladsaxe.dk, Gladsaxe Kommune

2 Investeringer kontra besparelser Vi blev spurgt om investeringer, der kunne give kommunale besparelser Og nævnte at trafiksaneringer og cykelfremme reducerede kommunens sundhedsudgifter Så skulle det bare lige dokumenteres!

Involverede parter Analysegruppe mellem Center for Økonomi og By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune Aalborg Universitet hjalp med mørketalsfaktorer for manglende

3 Involverede parter Analysegruppe mellem Center for Økonomi og By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune Aalborg Universitet hjalp med mørketalsfaktorer for manglende skadesregistrering og skadestuedata Via Trafik hjalp med uheldsudtræk og effektvurdering af cykelstier Cowi hjalp med oplysninger om udgifter personskadeuheld og sundhedsgevinster cykling

4 Trafiksanering forstås bredt i Gladsaxe Hastighedsdæmpning (skilte og bump) Ombygninger farlige steder Cykelstier og andre cykelprojekter Har været prioriteret systematisk af Gladsaxe i mere end 25 år gennem årlige rammebevillinger for at reducere trafikulykker og fremme grøn transport. Vi investerer ca. 5-6 mio. kr. om året og nogle år yngler de på grund af statslige og regionale puljer.

5 Effekter personskader registreret af politiet Fald fra et niveau omkring 120 personskader til et niveau omkring svarende til et fald på ca %. Sikke en effekt! Desværre nej hvor politiet i 1986 registrerede ca. 30 % af det samlede antal personskader samlet hos politi, skadestuer og hospital er registreringen nu nede på 8 %. Politiets registreringer skal derfor korrigeres for at kunne vurdere den reelle udvikling. Aalborg Universitet har hjulpet os med at beregne korrektionsfaktorerne.

6 Korrigeret antal personskader i Gladsaxe samlet hos politi, skadestue og hospital 55 % fald fra et niveau på 392 personskader til et niveau på 180 på 28 år

7 Korrigeret antal personskader samlet i KV Politikreds hos politi, skadestue og hospital 22 % fald fra et niveau på personskader til et niveau på personskader

8 Personskader kommuneveje hele landet

9 Gladsaxe borgeres personulykker

10 Personskader cyklister - borgere

11 Hvad skyldes det store fald i personskadeulykker i Gladsaxe Er det de omfattende 40 km/t trafiksaneringer, bump og trafiksikkerhedstiltag Er det de mange cykelstier der er anlagt siden 1990 (Via Trafiks undersøgelse maj 2016 viser en reduktion i cyklistuheld med personskade på 40 % på de anlagte cykelstistrækninger) Eller er det bedre bremser og sikkerhedsudstyr på biler, øget brug af cykelhjelme eller ændrede sociale normer for spirituskørsel Sikkert mange faktorer, men vores uheldsreduktioner er meget markante i mange sammenligninger

12 Offentlige sundhedsudgifter i forbindelse med personskader Udgangspunkt en gennemsnitlig personskade registreret på en skadestue (Aabenraa) Udgifter til overførselsindkomster, pleje og hospital Kommune kr. (2015 priser) Region kr. Stat kr. I alt offentlige sundhedsudgifter kr. Kilde: Gennemgang af forudsætninger for kommunale omkostninger ved personskadeuheld og sundhedsgevinster ved cykelkørsel. Cowi april 2016.

Kommunale besparelser på 455 mio. kr. på grund af færre personskadeuheld De direkte kommunale besparelser har siden 1986 udgjort i alt 455 mio. kr. i sundhedsudgifter på grund af uheldsreduktioner (nutidspriser) Fordelt over årene svarer det til sundhedsbesparelser på 16 mio.

13 Kommunale besparelser på 455 mio. kr. på grund af færre personskadeuheld De direkte kommunale besparelser har siden 1986 udgjort i alt 455 mio. kr. i sundhedsudgifter på grund af uheldsreduktioner (nutidspriser) Fordelt over årene svarer det til sundhedsbesparelser på 16 mio. kr. årligt. Den samlede offentlige besparelse for kommune, region og stat udgør 590 mio. kr. og den samlede samfundsmæssige besparelse er mange gange større. Men det vigtigste er, at vi har undgået personskader i trafikulykker

14 Udviklingen af cykeltrafikken i Gladsaxe Cykelandelen er fra år 2000 til nu steget fra ca. 19 % til ca. 22 %. Dette svarer til, at det årlige antal cykelkilometer er steget fra 39,8 mio. til 46,2 mio. cykelkilometer. Cykeltrafikken er således gennemsnitligt steget med ca cykelkilometer hvert år siden år 2000.

15 Sundhedsgevinster pr. kørt cykelkilometer Kommune 0,65 kr. pr. km 1) Stat 0,72 kr. pr. km Gevinster for personen 3,37 kr. pr. km Samlet samfundsmæssig gevinst 4,53 kr. pr. km. Kilde: Gennemgang af forudsætninger for kommunale omkostninger ved personskadeuheld og sundhedsgevinster ved cykelkørsel. Cowi april ) Eksklusiv uheldsomkostninger -0,21 kr. da disse er indeholdt i personulykkesberegningen for kommunen

besparelse på samlet ca. 35 mio. kr. fra år 2000.

16 Kommunal sundhedsgevinst for stigning i cykeltrafik Gladsaxe Kommune har haft en sundhedsgevinst og direkte besparelse på samlet ca. 35 mio. kr. fra år Den samfundsmæssige gevinst er 7 gange højere dvs. ca. 245 mio. kr.

17 Konklusion på bundlinjen Sparede kommunale sundhedsudgifter for samlet ca. 490 mio. kr. Der er brugt 60 mio. kr. til trafiksanering og 150 mio. til cykelstier. Staten og Regionen har givet tilskud på 30 mio. kr. dvs. den kommunale investering har været 180 mio. kr. Den kommunale nettogevinst er på 310 mio. kr., der er undgået personskader og cykeltrafikken er øget med cykelkilometer hvert år. Det kan betale sig systematisk at investere i trafiksanering og cykelfremme, også ud fra en ren kommunal økonomisk betragtning! Tak for jeres opmærksomhed! Find baggrundsrapporter og resultater på

Relaterede dokumenter

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Notat. Transportvaner for Odense 2018 Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes