Journalinstruks for patienter henvist med psykisk problemstilling

Transkript

1 Jurnalinstruks fr patienter henvist med psykisk prblemstilling Patienter henvist med psykscial prblematik mhandler et bredt spektrum af prblemstillinger, sm kan mfatte både arbejdsmæssige, private g persnlige faktrer. Jurnalptagelsen følger afdelingens almindelige jurnalinstruks - med fkus på følgende elementer: Dispsitiner spørg til psykiske sygdmme hs frældre, søskende, børn etc., evt. manglende kendskab til bilgiske frældre. Spørg gså m misbrug eller selvmrd i familien. Tidligere psykisk spørg m patienten har været indlagt, har mdtaget psykiatrisk eller psyklgisk behandling. Har patienten tidligere haft lignende symptmer g hvrdan frløb disse? Spørg gså m patienten har gået til sklepsyklg eller været anbragt uden fr hjemmet. Har pt. haft let ved at knytte g bevare relatiner, eller haft mange afbrudte relatiner g arbejdsfrhld? Hvrfr? Ved indtryk af ustabilitet: Misbrug? Kriminalitet? Erhvervsekspnering Tag udgangspunkt i henvisningen. Det drejer typisk m belastninger indenfr nedennævnte mråder. Spørg ind til den relevante prblematik g prøv at få en så knkret beskrivelse af hændelse(r) sm muligt, gerne med dkumentatin (fx indberetningsskemaer, referater). Vær pmærksm på, at du kun får patientens versin af histrien. Spørg evt. hvrdan pt. mener andre ville beskrive situatinen. Generelt Ved stre mfattende sager: prøv at få verblik ver hændelser g krnlgi, så du kan psummere belastningsperide/varighed, belastningstype. Frtab dig ikke i detaljer, men anfør gerne enkelte eksempler, sm kan beskrive belastningen. Spørg hvad g m - der er gjrt fr at afhjælpe. Hvad patienten har gjrt talt med leder/tr/fagfrening - fr at afhjælpe prblemet. Har det ført til nget? Er arbejdsmiljørganisatinen gået ind i sagen? Har andre ansatte har været udsat fr lignende? Er der flere sygemeldte fr lignende? Har andre ansatte sagt p? Har Arbejdstilsynet været invlveret? Tidligere arbejdsmiljørapprter? Er der et udækket behv fr frebyggelse/ indsats på arbejdspladsen? Har patienten vervejet at søge væk? Vld g trusler Har patienten været udsat fr vld/trusler? Hvrnår? Spørg ind til hændelsesfrløbet: hvr fregik det, var patienten alene etc. Alvrlighedsgrad: plevede patienten trusler md liv eller førlighed fr egen persn, pårørende, persner sm patienten havde ansvar fr, andre? Hvad skete bagefter? Hvrdan er hændelsen blevet håndteret af arbejdspladsen, lederen, kllegerne? Er patienten blevet tilbudt psyklghjælp, debreefing, ingenting? Er vld/trusler almindeligt frekmmende begivenheder (fx på visse scialpædaggiske bfællesskaber)? Har arbejdspladsen en nedskreven plitik i tilfælde af vld/trusler? Er der taget skridt til frebyggelse af gentagelser? Har patienten været vidne til/invlveret i vldsmme hændelser? Hvad er blevet gjrt? Af arbejdsgiver? Klleger? Behandling: Læge, Psyklg, andre - effekt? Sygemeldt i frbindelse med dette? Anmeldt? Andre lignede tilfælde på arbejdspladsen? Frebyggelse? Har patienten tidligere været udsat fr vld/trusler eller vldsmme hændelser, g hvrdan har patienten tidligere reageret? Haft behv fr hjælp - hvilken? Effekt? (symptmer frtsat/aftaget/phørt) Jurnalinstruks psykisk patient. Juni

2 Mbning/chikane/knflikter Hvri bestd mbningen/chikanen/knflikten? Hvem mbbede? Hvr længe? Vidner? Støttende persner? Hvad er blevet gjrt? Af arbejdsgiver? Klleger? Har arbejdspladsen en mbbeplitik? Psyklg/rådgiver på arbejdsplads/individuelt hvis ja, effekt? Sygemeldt i frbindelse med dette? Anmeldt? Andre lignende tilfælde på arbejdspladsen? Frebyggelse? Arbejdspres Har patienten haft et strt arbejdspres? Hvrdan, hvr længe. Arbejdet ver hvr fte, timer per uge? Weekender, aftner? Online i fritid g ferier? Er der krav herm fra arbejdspladsen? Har patienten haft arbejdspgaver med mange indlagte deadlines? Beskriv. Har der været mulighed fr hjælp til priritering af pgaverne? Manglende støtte fra leder? fra klleger? Har pt. frsøgt at bede m hjælp? Hvrfr (ikke)? Reaktin? Hvrdan er kulturen på arbejdet? Kan man bede m hjælp? Har patienten det gdt med sin leder? Kan man få støtte g hjælp fra kllegerne? Uklar ledelse Er der uklar ledelse/flere ledere/ufrenelige krav? Særlige psykiske belastninger i arbejdet? Fx arbejde med udadreagerende bebere, psykisk syge misbrugere, farlige indsatte i fængsler, hspitalsafdelinger fr uhelbredeligt syge. Særligt ansvarsfulde jb med krav til verblik i akutte-/katastrfesituatiner eller andre risici fr alvrlige knsekvenser ved mindre fejl. Andre belastninger i privatlivet? Husk at spørge m der har været andre belastninger i samme peride fx svære øknmiske prblemer, skilsmisse, msrgskrævende børn/frældre/ægtefælle etc., dødsfald, alvrlige knflikter med familie eller pårørende, naber etc. Sygehistrie Generelt : Få verblik ver sygehistrien - debut, symptmer, g frløbet til nu. Er der stillet en diagnse g af hvem? Hvad har der været af behandlingstiltag g har de haft effekt? Får patienten anti-depressiva? Hvem har iværksat behandlingen? Hvr længe? Effekt? Behandling hs Psyklg? Har patienten været hs egen læge g er der fretaget en smatisk udredning (bldtryk, bldprøver)? Spørg altid ind til Alkhlfrbrug. Mange bruger alkhl sm selvmedicinering. Spørg gså til øvrigt misbrug (medicin, hash, andre stffer). Beskriv status g funktinsevne: Hvrdan går det nu er symptmerne bedret/frværret/uændret fra debut? Hvrdan fungerer patienten på arbejde? Er patienten sygemeldt/deltidssygemeldt/psagt? Hvrdan fungerer patienten privat? Deltager i sciale aktiviteter? Overkmmes de huslige gøremål, kan patienten handle ind, tage telefnen, passe sprt g interesser, persnlig hygiejne? Har patienten ændret sig psykisk sig i frhld til tidligere? De psykiske tilstande g sygdmme, sm henvises til Arbejdsmedicinsk afdeling, mfatter almindeligvis belastningsreaktiner (F 43.1 Psttraumatisk belastningsreaktin g F43.9 Belastningsreaktin uspecifik), depressin (F32.9), angst (F41.9) g/eller Z-diagnser Jurnalinstruks psykisk patient. Juni

3 vedrørende dårligt psykisk arbejdsmiljø (Z56.3 stressende arbejde, Z56.4 disharmni med leder/klleger, Z56.6 anden mental belastning på arbejdet). Ved mistanke m PTSD* (F43.1) spørges m følgende symptmer: (*se særlig ARMONI-instruks) Har patienten tilbagevendende genplevelser af traumet, såkaldte Flashbacks, sm kan pstå både i vågen tilstand g i søvne sm mareridt. Oplevelse af stærkt ubehag ved udsættelse fr mstændigheder, der minder m traumet. Er der undvigeadfærd fx i frhld til at kmme i nærheden af stedet, eller i situatiner der minder m begivenheden? Har patienten amnesi fr traumet? Var plevelsen af traumet af katastrfeagtig karakter? Har patienten følgende psykiske symptmer: Søvnbesvær med påvirket indsvning eller natlig pvågen? Irritabilitet eller vredesudbrud? Kncentratinsbesvær? Tendens til sammenfaren g vagtsmhed (hypervigilitet) fx ved møde med persner, der ligner eller minder m hændelsen? Har patienten ændret sig i frhld til før hændelsen? Er patienten deprimeret? Ved mistanke m depressin (F32.) spørges m følgende symptmer: Symptmerne skal have været til stede gennem de sidste 2 uger: Kernesymptmer: Frsænket stemningsleje med nedtrykthed, nedsat lyst g interesse fr dagligdags ting, sm tidligere har plevedes værdifuldt, samt nedsat energi g øget trætbarhed. Ledsagesymptmer: Er selvtilliden påvirket negativt, føler patienten skyld? Er patienten plaget af selvbebrejdelser eller skyldfølelse? Tænker patienten på m livet er værd at leve, vervejer patienten at tage sit liv? Har patienten prblemer med at tænke eller kncentrere sig? Er søvnen påvirket (tidlig pvågning, Symptmer værst m mrgenen)? Er appetitten påvirket (vægttab/vægtøgning)? Nedsat seksuel lyst? Faresymptmerne er: Nedsat stemningsleje (gråd, frstemthed, ingen smil). Negativt påvirket selvværd med selvbebrejdelser. Nedsat energi. Påvirket søvn. Manglende lyst til at leve, selvmrdtanker. Udspørg direkte til selvmrd: Tænker du at livet ikke er værd at leve? Har du vervejet at gøre en ende på livet? Hvis ja, altid spørg ind til m patienten har vervejet g gjrt sig knkrete tanker m selvmrd. Tager patienten afstand fra at føre tanken til handling g hvad hindrer patienten i selvmrd? NB! Hvis patienten vurderes selvmrdtruet, skal patienten følges til psykiatrisk skadestue. Ved mistanke m belastningsreaktin* (F43.9) spørges m følgende symptmer: *arbejdsrelateret stress hører til denne kategri hvis symptmer sv.t. belastningsreaktin. Sm ved den psttraumatiske belastningsreaktin, kræver gså den uspecifikke belastningsreaktin sammenhæng med en eller flere, nødvendige g tilstrækkelige, belastende begivenhed(er) uden hvilke(n) tilstanden ikke ville være pstået. Individuel dispsitin g sårbarhed er almindeligvis medvirkende faktrer, men den traumatiske hændelse/den længerevarende belastning er den primære g dminerende årsagsfaktr fr at stille F43- diagnserne. Symptmer ved belastningsreaktin kan ligne symptmerne ved PTSD g depressin, sm bør medtænkes sm differentialdiagnser. Der kan se et brget symptmbillede, sm mfatter emtinelle symptmer (påvirket humør, nedtrykthed, grædeture, nedsat selvværd), angst, smatiske symptmer (hjertebanken, hvedpine, svimmelhed, mavegener, svedtendens). Kgnitive symptmer (prblemer med kncentratin, verblik, glemsmhed, indlæringsbesvær, desrientering fx ikke at kunne finde vej, samt rdmbiliseringsbesvær). Ofte er søvnen påvirket (fx indsvningsbesvær, natlig eller tidlig pvågen med tankemylder g Jurnalinstruks psykisk patient. Juni

4 vanskelighed ved at falde i søvn igen). Manglen på søvn påvirker igen energien, de emtinelle g kgnitive symptmer. Funktinsnedsættelse i frhld til deltagelse i scialt liv g aktiviteter (islatinstendens, vanskelighed ved fx at købe ind, stå i kø, tage telefnen). Mistet lyst til sex? Angst (F41.9): Angst sm primære g væsentligste symptm ses ved fx panikangst, generaliseret angst g egentlige fbier. Angst kan altså både være del af symptmbilledet sm i belastningstilstandene g depressin, men gså en selvstændig lidelse sm kan pstå spntant eller i tilknytning til særlige situatinen frekmme i anfald (panikangst) eller mere generaliseret g vedvarende. Angst er karakteriseret af anfaldvise symptmer med hjertebanken, trykken i brystet, kvælningsfrnemmelse, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, frygt fr at dø/blive sindssyg/miste kntrllen/falde m. Den kliniske vurdering - Objektivt psykisk: Er patienten vågen, klar, rienteret? Fremtræder patienten venlig/vredladen/fåmælt. Vurdér det psykmtriske temp er patienten træg/langsm/mimikfattig, kan du få øjenkntakt? Er patienten agiteret rastløs/argumenterende/vredladen. Nedtrykt, grædende? Hukmmelses-/kncentratinssvækket (hldes tråden, springende tankegang, frtabende sig til detaljer, asscierende)? Fremstår patienten nrmalt begavet? Reel? Ved grædende patient er gråden knstant/relateret til mtale af hændelse/situatin? Kan patienten bringes til at smile? Er patienten psyktisk (springende g uindfølelig tankegang, vrangfrestillinger)? Vurderes patienten selvmrdstruet (spørg ind)? Suppler evt. med et scringsskema fx Majr Depressin Spørgeskema (ICD-10) eller Hamiltn Depressinsskala brug ikke scringsredskaber til at stille diagnse, men fx til at følge et frløb. Resumé g knklusin Udfrmes efter den generelle jurnalinstruks. Tag stilling til følgende, hvr det er relevant: Er der behv fr yderligere udredning g behandling? Sm hvedregel lægges p til egen læge at vurdere vedr. medicinsk behandling. Hvis du mistænker at patienten har en depressin kan patienten pfrdres til at søge egen læge sm enten selv kan starte behandling eller henvise til psykiater (sm er gratis, men fte med lang ventetid), psyklg (visse tilstande kan medføre gratis behandlingstilbud. ellers er det dyrt). Mange arbejdspladser har abnnementer (fx Falck Health Care) med mulighed fr et antal gratis psyklgsamtaler. Spørg m patienten har en sundhedsfrsikring der indgår fte tilbud m gratis psyklghjælp. I særlige tilfælde, fx ved behv fr hurtigere vurdering af depressin eller uklar psykiatrisk diagnse, kan man - efter knference søge telefnisk råd eller henvise til Liaisnpsykiatrisk afdeling, BBH. (NB! Lilli vil kntakte psykiatrisk afd fr at høre nærmere vedr henvisningsprcedure). Ngle praktiserende læger har erfaring med samtaleterapi eller kan anbefale psyklger, men fte er patienterne henvist til et uverskueligt g dyrt behandlermarked. Hvis patienten ikke har mulighed fr psyklghenvisning (via arbejdsplads, fagfrening, helbredsfrsikring el.lign), er der mulighed fr Jurnalinstruks psykisk patient. Juni

5 egenfinansieret psyklgbehandling hjemmesiden sakt.dk/terapeuter har versigt ver kgnitivt-terapeutisk-uddannede psyklger. Der er mulighed fr gratis rådgivning g behandling ved nedenfr nævnte instanser (se Bilag A). Rådgivning vedr. symptmerne fr psykiske belastningstilstande, depressin, angst Frløbet af belastningsreaktin kan tage tid, men symptmerne er reversible, gså de kgnitive (patienten er ikke ved at blive dement). Udlevér pjecen m stress. Anmeldelse? infrmér m flg.: Arbejdsgiver bliver gjrt pmærksm på anmeldelsen (ekspneringsbeskrivelsen kan blive fremsendt) Hvis patienten ikke ønsker sagen behandlet i Arbejdsskadestyrelsen, skal patienten aktivt meddele ASK dette. Ellers er samtykke stiltiende til Arbejdstilsynet vedr. specifikke arbejdsmiljøfrhld AT har en psykisk task frce der typisk kan bidrage til at håndtere prblemstillinger udløst af rganisatriske frhld (fx arbejdets rganisering, fr meget arbejde) Rådgivning vedr. den fremtidige arbejdssituatin Frtsat sygemelding? Skal patienten søge andet jb? Skal patienten søge anden branche? Ved mere vidtgående rådgivning, anbefal da patienten at søge hjælp i fagfrening, A-kasse, eller jbcenter. Hvis patienten skal frtsætte i sædvanligt arbejde Kan vi anbefale ændringer g er de realistiske? Er der mulighed fr ændring af arbejdspgaver med udgangspunkt i jbbet fx phøre specialist-, ledelses- eller TR-funktin, reduktin/fritagelse fr belastninger. Er en kntakt fra s til arbejdspladsen relevant? Andre knkrete råd Reduktin g fritagelse fr belastninger i privatlivet. Livsstil: Har periden været præget af øget frbrug af alkhl, berligende medicin g lign., henvis da til videre rådgivning hs e.l. Vil patienten have glæde af anbefaling vedr. mtin? Ved faglige uverensstemmelser (fx trussel m fyring/brtvisning, manglende løn) Anbefal kntakt til fagfreningen Afslutning med venstående råd eller pfølgning her, i så fald plan fr dette. Jurnalinstruks psykisk patient. Juni