Psykologhjælp betaler sig for den enkelte og for samfundet

Transkript

1 Psyklghjælp betaler sig fr den enkelte g fr samfundet Af Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner Alle kan i dag få gratis hjælp til fysiske sygdmme sm en brækket arm g galdesten. Men ikke til psykiske helbredsprblemer. Der er brug fr en udvidet g frebyggende psyklgrdning, hvr lægen kan visitere alle, der har brug fr det, til psyklgbehandling med ffentligt tilskud. Til gavn fr den enkeltes psykiske g fysiske sundhed, tilknytning til arbejdsmarkedet g fr samfundsøknmien. Undersøgelser peger på, at en udvidelse af den nuværende psyklgrdning vil give en besparelse på 3-5 gange så meget, sm udvidelsen vil kste. Psyklghjælp til alle, der har brug fr det Den nuværende psyklgrdning udelukker mange patienter, sm kunne have gavn af psyklghjælp. Til skade fr den enkelte g fr samfundsøknmien. Sundhedsstyrelsen er netp nu ved at evaluere den nuværende psyklgrdning g stiller spørgsmålet: Har vi den psyklgrdning, sm vi bør have ud fra et ressurcemæssigt g fagligt synspunkt? Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner svarer nej - vi har ikke den psyklgrdning, sm vi bør have - hverken ud fra et ressurcemæssigt, fagligt eller menneskeligt synspunkt. Med inspiratin fra Mderniseringsudvalgets rapprt fra 2013 i g Danske Patienters indspil fra 2010 ii freslås følgende mdel fr den ffentlige psyklgrdning: Følgende kriterier skal give adgang til psyklghjælp: Pårørende til eller persn med henhldsvis psykisk eller smatisk sygdm g/eller funktinsnedsættelse En/flere alvrligt belastende livsbegivenhed(er) Symptmer sm indikerer en relevant diagnse fx angst g depressin Psykiske prblemer, sm persnen ikke selv kan mestre eller bearbejde i sit netværk 1

2 Andre risikfaktrer Mennesker med krnisk eller alvrlig sygdm g/eller funktinsnedsættelse eller deres pårørende har betydelig øget risik fr psykiske helbredsprblemer sm stress, angst, depressin mm. iii Omvendt går de psykiske prblemer ud ver evnen til at tage vare på den fysiske sygdm med øget risik fr følgesygdmme. Endvidere skal den praktiserende læge visitere ud fra en helhedsvurdering af, m der er tale m en psykisk sårbar persn med et psyklgisk behandlingsbehv, sm går ud ver, hvad der kan behandles i almen praksis eller kmmunen. Behvet vurderes ud fra lægens kendskab til persnen g dennes ressurcer, persnlighedsmæssige vanskeligheder samt symptmers sværhedsgrad g kntekst, sm ses i relatin til hinanden. Det skal således ikke være en frudsætning fr psyklghjælp, at man har en egentlig diagnse eller har været udsat fr specifikke hændelser, sm i nuværende rdning. Ordningen skal være frebyggende, g de nuværende aldersbegrænsninger skal fjernes. Patienter sm ikke selv kan finansiere egenandelen af psyklgbehandlingen skal have bedre muligheder fr at få dækket egenandelen. Dette med henblik på at sikre lighed i sundhed, g at der ikke sker en skævvridning af, hvilke brgere der reelt har adgang til tilbuddet. Samlet set mener Danske Patienter g Danske Handicaprganisatiner, at rdningen skal være tilgængelig fr de brgere, sm har behv fr psyklghjælp uafhængigt af hvilken ydre hændelse, diagnse eller andet, der skaber behvet g uafhængigt af m de selv har råd til at betale. Ordningen er i dag baseret på elleve visitatinskriterier, der skal være pfyldt fr, at man kan blive henvist til psyklg. Det er kriterier, der tager udgangspunkt i hændelser sm røveri, vldtægt, trafikulykker, selvmrdsfrsøg, incest/seksuelle vergreb, alvrlig invaliderende sygdm eller diagnser sm let til mderat depressin, angst g OCD. Ngle kriterier indehlder aldersbegrænsninger, g langt fra alle relevante klientgrupper er mfattet af rdningen. I Sundhedsstyrelsens evaluering af psyklgrdningen er der i midtvejsrapprten interviewet fem patienter, sm har været henvist til psyklghjælp. Alle fem infrmanter anbefaler behandling hs psyklg til andre g ville selv psøge den igen. Fr fire af infrmanterne havde det øknmiske tilskud fra det ffentlige str betydning fr, at de var kmmet i gang med behandlingen, g at de havde frtsat den. Alle fem mente, at tilbuddet i den nuværende frm er fr restriktivt. De mente, at 2

3 der ikke skulle være begrænsning i henvisningsårsagerne. Flere plevede gså, at de med frdel kunne være blevet henvist til psyklg nget tidligere, g at man derved kunne spare mange penge. Psyklghjælp betaler sig Psykiske prblemer er årsag til 50 % af alle langtidssygemeldinger g 48 % af alle førtidspensiner. Psykiske prblemer udgør den største sygdmsbyrde i samfundet med 25 % i frhld til det samlede sygdmsbillede, mens kræft står fr 17 % g kredsløbssygdmme står fr 15,2 % iv. Beregninger fra Danske Reginer viser, at ffentlig støtte til psyklghjælp betaler sig. I 2010 km man frem til, at hvis alle med lettere depressin fik adgang til psyklghjælp med tilskud, ville samfundet få en gevinst på mindst 700 milliner kr. m året v. I beløbet er mdregnet de ekstra mkstninger, en udvidelse af tilskudsrdningen vil kste. Frmand fr Danske Reginers Scial- g Psykiatriudvalg udtalte, at fr hver gang, vi investerer en krne i psyklgbehandling fr depressin, får samfundet næsten fem igen. Ligeledes viser beregninger fra Lndn Schl f Ecnmics and Plitical Science, at en øget adgang til psyklgisk behandling af angst g depressin vil tjene sig selv ind ver tid ved at flytte patienter fra sygdm g arbejdsløshed til selvfrsørgelse. Inden fr de første t år efter endt psyklgbehandling vil der i frm af øgede skatteindtægter, reducerede sygedagpenge g reducerede øvrige sundhedsmkstninger være en besparelse på tre gange så meget sm udgifterne til behandlingen vi. Endvidere fastslår Sundhedsstyrelsens Frebyggelsespakke i 2012, at fremme af mental sundhed er mkstningseffektivt både på krtere g længere sigt, hvis parametre sm uddannelse g beskæftigelse tages med i beregningen vii. En udvidelse af psyklgrdningen vil således betyde, at flere mennesker får hjælp i tide med øget livskvalitet til følge, g at flere kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet, så udgifter til sygedagpenge, fleksjbs, førtidspensiner mm. minimeres. Psyklghjælp virker Der er i dag frskningsmæssig enighed m, at psyklghjælp g terapi har gd effekt fr de fleste. Allerede i 1980 viste en metaundersøgelse af 475 psykterapistudier, at gennemsnitspatienten i psykterapi klarer sig bedre end 80 % af de patienter, sm ikke mdtager behandling viii. 3

4 Ligeledes viser Evaluering af rdning med psyklgbehandling af persner med let til mderat depressin fra 2011 ix : At 87 % af patienterne med depressin efter behandling er symptmfrie At patienternes egen plevelse af effekt er 95 % At der er en patienttilfredshed på 94 % At psyklgbehandling giver en klart nedadgående tendens i samlede sundhedsudgifter At psyklgbehandling øger andelen af persner i arbejde, selvfrsørgelse eller på SU At psyklgbehandling giver højere arbejdsfasthldelse (frskellen er især tydelig i frhld til testgruppen, sm får medicinbehandling) At vergangen til kmmunale ydelser g førtidspensin er 1½-2½ gange så høj i testgruppen end hs de psyklgbehandlede. Ud fra et ressurcemæssigt, fagligt samt menneskeligt synspunkt peger undersøgelser således på, at psyklghjælp til alle, der har brug fr det, virker g har en psitiv samfundsøknmisk effekt. Skribent: Diabetesfreningen, Tina Linaa 4

5 i Danske Reginers Rapprt fra mderniseringsudvalget: Visiner fr udvikling af den ffentlige psyklgrdning, 2013 ii Danske Patienter: Psykiske prblemer verses september 2010 iii Danske Patienter: Psykiske prblemer verses september 2010, Psykiatrifnden: Psykisk sundhed i Danmark 2014, Sundhedsstyrelsen: Frebyggelsespakke mental sundhed iv Psykiatrifnden: Psykisk sundhed i Danmark 2014, Sundhedsstyrelsen: Frebyggelsespakke mental sundhed v vi Dansk Psyklgfrening: Ntat vedr. det engelske IAPT-prjekt ifm. POK-evalueringen, august 2014 vii Sundhedsstyrelsen: Frebyggelsespakke mental sundhed viii Dansk Psyklgfrening: Ntat vedr. evidens af psykterapi ifm. POK-evaluering, august ix Frskningsenheden fr Almen Praksis: Evaluering af rdning med psyklgbehandling af persner med let til mderat depressin,