10. Forenkling på skoleområdet
|
|
- Hanne Andresen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De fleste skoler har administrativt personale ansat. Skolerne er derfor generelt godt rustet til at håndtere de decentrale administrative opgaver. På skoleområdet er der tradition for en høj grad af dokumentation i forhold til andre velfærdsområder. Der er såvel behov for at forenkle den statslige regulering som at kommunerne selv identificerer områder, som kan forenkles. Kapitlet peger på en række muligheder for forenkling på skoleområdet særligt i fht. arbejdet med kvalitetsrapporter og elevplaner. 135
2 Forenkling også et kommunalt ansvar I sammenligning med de fleste andre velfærdsområder, er skoleområdet forholdsvis veldokumenteret. Staten fylder meget på indholdssiden, hvilket er kommet til udtryk ved en række konkrete initiativer i de seneste år: Den skriftlige elevplan blev indført i folkeskoleloven med virkning fra den 1. august 2006, og alle kommuner har siden skoleåret 2006/2007 skullet udarbejde en kvalitetsrapport vedrørende skolevæsenets kvalitet. Skolerne har stort set alle administrativt personale til rådighed, hvilket gør dem kompetente til at løfte en lang række administrative opgaver. Der er dog forskelle fra kommune til kommune og mellem de enkelte skoler. Nogle af de store skoler har ansat højt kvalificeret administrativt personale til at løse opgaver vedr. løn/personale og økonomi. Administrativt personale frigør ledelsesmæssige ressourcer, som kan bruges på ikke administrative ledelsesmæssige opgaver. Men omfanget er samtidig en økonomisk prioritering. De forskellige nye tiltag på skoleområdet har konsekvenser for styringen og administrationen af området, fordi det kræver mere tid og opmærksomhed at efterleve de nationale krav. På nationalt niveau er der fokus på forenkling på folkeskoleområdet. Dels afgav det såkaldte monsterudvalg i juni 2008 en rapport om forenkling. Herudover bliver der i foråret 2009 gennemført en scanning, hvor kommunale ledere og medarbejdere er med til at identificere konkrete forenklingsforslag. I foråret 2009 gennemføres der også en kortlægning og måling af ledernes og medarbejdernes tidsforbrug på administrative opgaver i folkeskolen. Samtidigt er det vigtigt, at hver enkelt kommune og skole realiserer de forenklingspotentialer, som kommunerne selv kan gøre noget ved. Forenklingspotentialer opstår ikke kun inden for den enkelte kommune, men kan også identificeres i samarbejde mellem kommuner. I Partnerskab om folkeskolen samarbejder 34 kommuner om at øge elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen. Projektet er treårigt, og i perioden vil kommunerne løbende inspirere hinanden til at gøre den danske folkeskole endnu bedre. Grundideen i partnerskabet er, at der er forskellige veje til at nå fælles mål. Partnerne udnytter hinandens forskellighed og skaber synergi og innovation gennem et forpligtende samarbejde. Partnerskabet har bl.a. drøftet mulige forbedringer af arbejdet med de årlige kvalitetsrapporter. Mange kommuner er i fuld gang med at tilpasse kvalitetsrapporten til egne behov. 136
3 Forenkling på skoleområdet: Forenkling af kvalitetsrapporter Brug kvalitetsrapportens informationer konstruktivt i fht. politikere og institutioner Undgå dobbeltarbejde Tilpas kvalitetsrapportens indhold til lokale behov Gør tilvejebringelsen af kvalitetsrapportens obligatoriske oplysninger så simpel som muligt Bring kvalitetsrapportens aktører sammen og skab fælles ejerskab Forenkling af elevplaner Forenkling af arbejdsgange Undlad at overimplementere kravene til elevplanernes indhold Inddrag skoleledelser og lærere aktivt i udvikling og valg af konkret model for elevplanen Skab sammenhæng mellem kommunens forskellige dokumentationsdokumenter Elektronisk dialog med forældre Fleksibel anvendelse af SFO-personale i undervisningen Forenkling af arbejdet med kvalitetsrapporter Kommunerne har skullet lave årlige kvalitetsrapporter siden skoleåret 2006/2007. Fra kommunal side har der været rejst kritik af, at bekendtgørelsen stiller for mange detailkrav til kvalitetsrapporternes indhold. Samtidig har kommunerne måttet afsætte betragtelige personaleressourcer til udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne. Der pågår på nuværende tidspunkt en dialog mellem KL og staten om en eventuel forenkling af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter, så kommunerne får øgede frihedsgrader i arbejdet med rapporterne. Ikke desto mindre er mange kommuner tilfredse med kvalitetsrapporterne som et nyt styringsinstrument. Kommunerne kan også selv bidrage til, at arbejdet med kvalitetsrapporterne forenkles og gøres mere meningsfyldt. 137
4 Forenkling også et kommunalt ansvar Brug kvalitetsrapportens informationer konstruktivt i fht. politikere og institutioner Byrådet og forvaltningen kan bruge kvalitetsrapportens informationer aktivt og fremadrettet. Det kan eksempelvis være ved udformningen af de årlige handlingsplaner, som kommunerne er forpligtede til at lave som led i arbejdet med kvalitetsrapporten. Samtidig skal der følges op på kvalitetsrapporterne. Her kan en model være, at skolernes kvalitetsrapporter danner grundlag for en dialog mellem skolechef og skole. Rapporterne sikrer en årlig systematisk evaluering af skoleområdet. Kvalitetsrapporterne kan hjælpe til at få politikerne på banen i en kvalitetsdiskussion og give dem indsigt i forhold, som de kan bede forvaltningen rette særskilt opmærksomhed på. Det kan eksempelvis dreje sig om, at udviklingen i fraværet på kommunens skoler er steget drastisk, og det derfor fra politisk hold besluttes at udpege nedbringelse af fraværet som indsatsområde. Undgå dobbeltarbejde i forhold til kvalitetsrapporter Forvaltningen og skolerne kan tænke kvalitetsrapporten sammen med kommunens øvrige informationsbehov, så man undgår at lave identiske indberetninger flere forskellige steder. Samtidig kan arbejdet med kvalitetsrapporten tjene som anledning til at sanere og gentænke den måde, som man indberetter og opgør informationer på i kommunen. Tilpas kvalitetsrapportens indhold til lokale behov Kvalitetsrapporternes indhold kan med fordel tilpasses til lokale behov. Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter stiller krav om en række obligatoriske informationer på kvalitetsrapporternes fire temaområder. De mange obligatoriske informationer (fx antal af spor pr. klassetrin, elevfravær og karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver) er centralt fastsat, og kan ikke ændres eller fortolkes. 138
5 Til gengæld åbner bekendtgørelsen op for, at øvrige informationer kan udvikles, så de bedst modsvarer kommunens styringsbehov og giver et dækkende billede af skolevæsenets performance på de fire temaområder. Eksempelvis skal kvalitetsrapporten indeholde en særskilt vurdering af kommunens specialpædagogiske bistand. Her er det oplagt at lave beskrivelser, som er i tråd med kommunens overordnede politik for specialpædagogisk bistand. På de af kvalitetsrapportens områder, som er åbne over for kommunal fortolkning, bør informationerne udvikles så enkelt som muligt. Samtidig bør de flugte med kommunens kvalitetsarbejde. I Silkeborg Kommune er kommunens skolepolitik omdrejningspunktet for kvalitetsrapportens indhold. Politikken indeholder ti politisk fastlagte fokusområder, som kommunalbestyrelsen har udpeget som retningsgivende for arbejdet med folkeskolen. For hvert af de ti områder laver den enkelte skole en selvevaluering. Det kan være for skole-hjem-samarbejdet, hvor skolen skal tage stilling til en række udsagn, eksempelvis: Skolen har principper for skolehjem-samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd. Skolen skal på en skala fra 0 til 4 tage stilling til, hvor vigtigt det er for skolen, og i hvilken udstrækning skolen gør det. Resultaterne i skolernes besvarelser samles i kvalitetsrapporten i ti spindelvæv (se nedenfor). Spindelvævene giver et billede af, hvor skolerne står i forhold til de ti fokusområder. Spindelvævene er et præsentationsteknisk virkemiddel, som på en enkel måde besvarer de fleste spørgsmål, som kvalitetsrapporten skal svare på. Ved at lade skolepolitikkens ti fokusområder være omdrejningspunktet i kvalitetsrapporten sikres det, at rapporten er tilpasset lokale behov, ligesom udarbejdelsen af rapporten samtidig sikrer den nødvendige kommunale opfølgning på skolepolitikkens fokusområder. 139
6 Forenkling også et kommunalt ansvar Skole-hjem samarbejde, Silkeborg Kommune Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler 3,83 4,00 Forventnings-/rolleafklaring 2,84 3,49 Elevsamtaler 2,78 3,33 Elevplaner 3,52 3,72 Kommunikation/IT 2,64 3,41 140
7 Gør tilvejebringelsen af kvalitetsrapportens obligatoriske oplysninger så enkel som muligt Forvaltningen i den enkelte kommune kan bestræbe sig på at udfylde så mange oplysninger i kvalitetsrapporterne som muligt inden de sendes ud til skolerne. Udvikling af IT-understøttelse kan lette arbejdsgangene til tilvejebringelse af kvalitetsrapporternes obligatoriske oplysninger. På nuværende tidspunkt samarbejder en lang række kommuner med KL om udviklingen af et fælleskommunalt ledelsesinformationssystem (FLIS), som forventes klar i version 1 ultimo På sigt vil kommunernes arbejde med kvalitetsrapporterne kunne lettes vha. FLIS, som kommer til at indeholde en række af de obligatoriske nøgletal, som skal indberettes til kvalitetsrapporterne. Bring kvalitetsrapportens aktører sammen og skab fælles ejerskab En generel udfordring er at skabe tid og rum for skolelederne til at arbejde med kvalitetsrapporten, da det i hverdagen kan være svært at afsætte samlet tid for hele ledelsesteamet. En kommune har valgt at lave et skolelederseminar med deltagelse af kommunens skoleledergrupper og skoleforvaltningen (skolechefen, pædagogiske konsulenter og udviklingskonsulenter), som bringes sammen og i fællesskab arbejder med kvalitetsrapporten. Der kan høstes en række fordele ved at bringe skoleledelserne og forvaltningen sammen. Skoleledergrupperne får ro til at skrive og arbejde med kvalitetsrapporten og de skolepolitiske mål. Samtidig opstår et fokuseret samspil i de enkelte skoleledergrupper, på tværs af skoleledergrupperne og i den direkte kontakt til forvaltningen, hvor man kan drøfte gode ideer, målsætninger mv. Endelig kan skoleledelserne få afklaret deres spørgsmål hos forvaltningen, så snart de opstår. Herved forenkles arbejdsgangene ved arbejdet med den årlige kvalitetsrapport, og de relevante aktører kan lære af og inspirere hinanden. 141
8 Forenkling også et kommunalt ansvar Forenkling af elevplaner Elevplanerne blev indført med virkning fra 1. januar Der er stor forskel på, hvordan kommunerne har implementeret elevplanerne. Mange kommuner udtrykker, at elevplanerne er et godt redskab, som ændrer lærernes fokus i arbejdet med eleverne. Hovedkonklusionen er den samme i EVA s rapport Arbejdet med elevplaner fra Rapporten viser, at der er solid opbakning til elevplanerne blandt elever, forældre og lærere. Eleverne sætter pris på at have individuelle mål, mens forældre og lærere føler sig bedre klædt på til skole-hjem-samtalen. EVA s rapport Arbejdet med elevplaner findes her: Forenkling af arbejdsgange Skolerne kan overveje, om der er mulighed for at omorganisere udarbejdelsen af elevplanerne. Alle lærere omkring eleven skal i stort omfang inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af elevplanen. Det kan modarbejde helhedseffekten af elevplanen. Det kan overvejes at forankre udarbejdelsen af elevplanerne hos klasselæreren som hovedansvarlig. Resten af lærerteamet kan inddrages i udarbejdelsen af elevplanerne på et efterfølgende møde, så deres kommentarer og vurderinger inddrages i elevplanerne. Med denne organiseringsform bevæger man sig væk fra at inddrage alle ligeligt arbejdet med elevplanerne prioriteres og uddelegeres. Uddelegering af arbejdet sikrer en arbejdsdeling, som mindsker lærernes arbejdspres. Der kan dog være overordnede pædagogiske og ledelsesmæssige overvejelser, som ligger til grund for, at man vælger at inddrage alle lærere i udarbejdelsen af elevplanen. 142
9 Undlad at overimplementere kravene til elevplanernes indhold Når skolerne arbejder med elevplaner, er det vigtigt at fokusere på, hvor stor en belastning lærerne pålægges. Der er grænser for, hvad den enkelte lærer kan rumme i en travl hverdag, og derfor bør antallet af spørgsmål begrænses. Hvis kravene til elevplanernes indhold bliver for omfattende, kan resultatet blive, at lærerne automatudfylder de enkelte spørgsmål ud fra en generel vurdering af barnet. Herved forsvinder det evaluerende element, og man risikerer, at elevplanernes oplysninger ikke er brugbare. Inddrag skoleledelser og lærere aktivt i udvikling og valg af konkret model for elevplanen Erfaringer fra flere kommuner tyder på, at ved implementering af elevplaner, er det en god idé at involvere skolernes ledelser og lærere aktivt i udvikling og valg af konkret model for selve elevplanen og samarbejdet omkring den. Elevplanarbejdet går meget tæt på lærernes undervisningspraksis og har dybest set til hensigt at udvikle kvaliteten af netop undervisningen. Dette forudsætter imidlertid lærernes positive medvirken, som igen forudsætter, at arbejdet med elevplaner giver mening for lærerne. Mening og medejerskab kan bl.a. opstå gennem aktiv involvering i udvikling af opgaven fra lærer- og lederside. I balancegangen mellem central styring og lokalt råderum er det vigtigt at gøre sig klart, hvor store forskelle der er plads til i elevplanarbejdet mellem skolerne i kommunen. Flere kommuner har valgt at acceptere meget store forskelle fra skole til skole i implementeringsfasen, bl.a. som konsekvens af, at skolerne havde vidt forskellige udgangspunkter for arbejdet med elevplaner. 143
10 Forenkling også et kommunalt ansvar Øvrige forenklingsforslag på skoleområdet Skab sammenhæng mellem kommunens forskellige dokumentationsdokumenter Arbejdet med dokumentation kan forenkles ved at sammentænke forskellige nationale og lokale dokumentations- og evalueringskrav til et dokument fx kan kvalitetsrapport, handlingsplaner og statusanalyser fra Partnerskab om folkeskolen samles i et dokument. Herved skabes sammenhæng mellem evaluering, dokumentation og de skolepolitiske målsætninger. Endvidere får politikere, forvaltning og de enkelte skoleledelser bedre overblik over kommunens evaluerings- og dokumentationsarbejde på folkeskoleområdet. Elektronisk dialog med forældre Mange skoler oplever, at der er et kæmpe forventningspres fra forældrene i forhold til skolernes IT-udstyr, lærernes IT-kundskaber og lærernes tilgængelighed på . kontakt med forældrene kan hurtigt udvikle sig til en tidsrøver, fordi det er en uformel kontaktform, som forældrene nemt og hurtigt kan bruge til at sende beskeder, forespørgsler mv. til lærerne. Tidligere ringede forældrene til læreren, hvis der var emner, som krævede at blive vendt. Alternativt kunne emnet tages op på skole-hjem-samtalerne. Det er et gode, at forældrene nu kan henvende sig elektronisk til lærerne, fordi det kan styrke dialogen mellem skole og hjem. Men der kan være behov for at lave en forventningsafstemning mellem forældre og lærere. Her kan ledelsen overveje at træde ind og regelmæssigt pointere, at lærernes primære opgave er undervisning, og at forældrene ikke kan forvente at få besvaret deres henvendelser på alle tidspunkter af døgnet. 144
11 Fleksibel anvendelse af SFO-personale i undervisningen Mange SFO-medarbejdere tager imod børnene om morgenen mellem kl. 7 og 8. Efter kl. 8 er børnene i skole, hvorefter der kun kan laves administrative og praktiske opgaver mv. indtil børnene er tilbage i SFO kl. 13. En række skoler lader SFO-personalet deltage i undervisningen i skolens mindste klasser, og i samarbejde med læreren løse pædagogiske opgaver i tilknytning til undervisningen. På den måde kan arbejdskraften udnyttes bedre. På nogle skoler møder SFO-personalet først ind op ad formiddagen, mens børnehaveklassens personale sørger for at åbne SFO en om morgenen. 145
- Hyppig overvågning og konsekvent opfølgning af elevfremskridt - Positive tilbagemeldinger (feedback) til eleverne. Den 14.
KOMMUNERNES IMPLEMENTERING AF ELEVPLANER Indledning KL bakker op om formålet med elevplaner og vil gerne understøtte kommunernes arbejde med at implementere opgaven. En del forvaltninger efterlyser viden
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereGrundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport. - i Mariagerfjord kommune
Grundlag for udarbejdelse af kvalitetsrapport - i Mariagerfjord kommune Organisation vedr. udarbejdelse af kvalitetsrapporten kommunalbestyrelsen Skolechef og skole-fagenheden kvalitetsgruppen Organisationen
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereAns Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalforvaltninger 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks
Læs mereKoncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet
Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud
Læs mereKvalitetsrapporten 2012
Kvalitetsrapporten 2012 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres Pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2007/08
Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs merePartnerskab om folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereFårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Dette er Fårvang Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder, der beskriver
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereKvalitetsudvikling på skoleområdet
Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFælles Skoleudvikling
Fælles Skoleudvikling 2007 2 Fælles Skoleudvikling Aalborg Kommunale Skolevæsen 2007 Illustrationer: Henning Aardestrup Layout: Lise Særker Tryk: Prinfo, Aalborg Trykt på svanemærket papir Redaktion: Funktions-
Læs mereKvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere
Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereIndstilling. Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 2. november 2008 Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume
Læs mereSkole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter
Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,
Læs mereVestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007
Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune
Brugertilfredshedsundersøgelse på skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Viden & Strategi i samarbejde med Dagtilbud og Undervisning 1. Indledning Børne- og familieudvalget har netop udarbejdet en Børne-
Læs mereSejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret
Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med
Læs mereHANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER
HANDLINGSORIENTERET VIDEN I ALLE TYPER TRIVSELSUNDERSØGELSER Mere end 700 skoler i Danmark bruger allerede Klassetrivsel.dk i deres daglige arbejde med trivsel, og flere og flere kommuner anvender Klassetrivsel.dk
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereKjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Kvalitetsrapport for Kjellerup Skole, skoleåret 0/ Kjellerup Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereVoel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport for Voel Skole, skoleåret 9/ Voel Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Voel Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør
Læs mereFrisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad
Læs mereZ Kommunalbestyrelse. 23. september 2008 STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN AALBORG JOURNAL NR.
Z Kommunalbestyrelse Ved brev af 3. juli 2008 har Skolestyrelsen rettet henvendelse til Statsforvaltningen Nordjylland angående Z Kommunes udarbejdelse af kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007. 23.
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereKIS Kvalitet I Skolerne
KIS Kvalitet I Skolerne Formålet med arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er at medvirke til at sikre børn og unge i Odense Kommune gode opvækstvilkår, herunder sikre at børn og unge udvikler erkendelse,
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole
Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole Forslag Indhold 1. Aftaleparter...3 2. Aftalegrundlag...3 3. Lovgrundlag...3 4. Driftssted...3 5. Bestyrelse...4 6. Vision...4 7. Mål...4
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.
Punkt 9. Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen. 2014-12345. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget, orientering om de centrale udviklingspuljer Fælles Skoleudvikling
Læs mereVestervangsskolen Aftalemål 2017
Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereHarmoniseret ramme for. elevplaner. ved Sønderborg Kommunes. folkeskoler
Harmoniseret ramme for elevplaner ved Sønderborg Kommunes folkeskoler Børn & Uddannelse Uddannelse Maj 2009 Sag 09/21538 /FB Indstillet af Børn & Uddannelsesudvalget 1. september 2009 Indholdsfortegnelse
Læs mereRefleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer
Refleksioner over dagens indlæg og debat med fokus på kommunernes fremtidige udfordringer Ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen på konferencen om Uddannelse
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs merePartnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereKvalitetsrapporten 2010
Kvalitetsrapporten 2010 - pixirapport - Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen 1 Baggrund Hermed præsenteres pixi-rapporten, som er en light-udgave af kvalitetsrapporten jf. beslutning i udvalget for børn og
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEjnar Mikkelsenila Aluarpia. fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse.
Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn fax: 99 11 32 Telefon: 36 78 60 pemo@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Postboks 504 Atuarfiup/skolens postadresse
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs merePædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan
Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5
Læs mereVelfærdsministeriet Holmens Kanal København K. 1. april Århus Kommune. Ansøgning om dispensation fra statslige regler
Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. april 2009 Ansøgning om dispensation fra statslige regler Med henvisning til velfærdsministerens brev af 10. december 2008 til kommuner og regioner
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereKvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune
Kvalitetsaftaler For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune Formål med kvalitetsaftaler Mål- og resultatstyring af dagtilbud og skoler Kvalitetsaftaler på to niveauer Med kvalitetsaftalerne sætter Børne-
Læs mereInterviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mere