REFERAT. Kvalitets- og Udviklingsafdelingen

Transkript

1 Kvalitets- og Udviklingsafdelingen REFERAT Møde i: Forum for Patientbehandling Dato: 11. juni 2019 Kl.: Sted: Kristineberg 3, mødelokale 0.09 Deltagere: Ida Hageman (formand) Centerchef Per Sørensen (næstformand) Klinikchef Jeanett Østerby Bauer Udviklingschef Niels Aagaard Nielsen Overlæge Peter Winning Jepsen Psykolog Stine Bjerrum Møller Brugerrepræsentant Yael Schade Brugerrepræsentant Hanne Nielsen Kvalitets-og udviklingschef Mette Bertelsen Fredsgaard Forskningskonsulent Anna Zachariassen Kristineberg København Ø. Telefon Direkte Fax Mail psykiatri@regionh.dk Web Ref.: AZ Dato: Juni 2019 Afbud: Overlæge Birgitte Borgbjerg Moltke, overlæge Helga Kristensen Ingstrup, professor Anne Amalie Thorup, professor Poul Videbech, klinikchef Jonas Astrup og klinikchef Nina Staal Gæster: ledelseskonsulent Louise Holm og afdelingssygeplejerske Kamma Rubin, Økonomi- og planlægningschef Sven Knudsen og specialkonsulenter Jørgen Overgaard og Mads Zahle Østergaard også fra økonomi- og planlægningsafdelingen. 1. Patienthistorie ved Yael Schade kl Behandlingseffekt: Alternative skemaer til afløsning IIP (Inventory of Interpersonal Problems) ved psykolog Stine Bjerrum Møller kl Ny vejledning om epikriser og markering af opfølgningsbehov kl ved Ida Hageman 4. Ambulante akutteam fælles drøftelse kl ved Ida Hageman 5. Fordeling af budgetmidler til styrkelse af botilbudsbetjening samt proces mod modeller for botilbudsbetjening oplæg ved centerleder René Priess kl Punkt 1. Patienthistorie ved brugerrepræsentant Yael Schade I forbindelse med en akut indlæggelse beskrives en problematisk holdning fra en medarbejders side og en skiftende udmeldinger i forhold til fortsat indlæggelse fra personalegruppen, som bidrog til et mindre hensigtsmæssigt indlæggelsesforløb. Punkt 2. Behandlingseffekt: Udskiftning af IIP (Inventory of Interpersonal Problems) grundet licensproblemer ved psykolog Stine Bjerrum Møller

2 Form Oplæg, drøftelse og beslutning Indstilling Det indstilles, at forum beslutter: At LPFS samt PID-5-BF+ erstatter IIP til Personlighedsforstyrrelses-pakken i BE, i alt 46 items At LPFS indgår til alle patienter (12 ekstra spørgsmål i den generisk pakke, som alle patienter besvarer) At såfremt PID-5-BF+ ikke kan anvendes gratis, udskifte IIP med DERS At der udbydes klinisk træning i anvendelsen af LPFS (inkl. anvendelse af vejledning til klinikere) som en del af Modul 2 i den kliniske undervisning i BEs undervisningsprogram. Sagsresumé I Behandlingseffekt besvares skalaen IIP-64 af patienter henvist til pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser. Imidlertid er der licens på dette skema, og hospitalet betaler i øjeblikket pr. anvendt skema. Ved påbegyndelsen af arbejdet med Be-handlingseffekt, var ønsket, at man kun skulle inkludere skalaer uden licens. Klinisk er der behov for en skala til at måle de interpersonelle problemstillinger, og mange klinikere har ønsket, at dette ikke kun måles for patienter der er henvist til pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser. Forum for patientbehandling besluttede på møde d.2/ at der skulle igangsættes en proces med at afklare alternative skemaer, som kan anvendes i stedet for IIP. Alternativerne præsenteres nu i forum. Psykolog Stine Bjerrum Møller præsenterede de alternative skemaer og herefter drøftede forum ovenstående indstillinger. Forum imødekom indstillingerne om at: LPFS samt PID-5-BF+ erstatter IIP til Personlighedsforstyrrelses-pakken i BE, i alt 46 items Såfremt PID-5-BF+ ikke kan anvendes gratis, udskiftes IIP med DERS. Der udbydes klinisk træning i anvendelsen af LPFS (inkl. anvendelse af vejledning til klinikere) som en del af Modul 2 i den kliniske undervisning i BEs undervisningsprogram. I forhold til indstillingen om at LPFS indgår til alle patienter (12 ekstra spørgsmål i den generisk pakke, som alle patienter besvarer), havde forum en længere drøftelse med følgende hovedpointer: PRO konceptet vedrører at anvende patientens oplevelse af værdi og benytte patientens egen stemme som outcome for behandlingsindsatsen. Anvendelsen af en længere række standardiserede spørgeskemaer er ikke nødvendigvis den måde at sikre patientens stemme som opleves meningsfuldt fra patientperspektivet. Det kan af patienten opleves, som at skulle afgive en masse data uden det er helt klart hvordan det anvendes i behandlingsforløbet. Det er en balancegang mellem hvad klinikere oplever som meningsfuldt i forhold til at give den bedste behandling og hvad patienterne oplever. Der skal overvejes nøje hvorvidt Level of Personality Functioning Scale (LPFS), som indebærer 12 ekstra spørgsmål i den generisk pakke, skal indgå til alle patienter, eller om denne skal bruges udelukkende separat (som personlighedsforstyrrelsestest). Hvis LPFS skal indgå i den generiske pakke, bliver det således i alt 42 spørgsmål patienten skal besvare. Rent fagligt vurderes at det er bedst at inkludere LPFS i den generiske pakke, men giver dette en bedre behandling og oplevelse for patienten? Side 2

3 Næste skridt: Forum besluttede at punktet drøftes igen til møde i forum i september, da man har brug for at få afklaret, om LPFS har sensitivitet ift. at kunne anvendes som et klinisk relevant outcomemål. Bilag 1: Oversigt udskiftning af IIP Bilag 2: LPFS-BF 2.0 DANSK Bilag 3: LPFS DANSK Vejledende klinisk beskrivelse Bilag 4: PID5 DANSK med PID5 BF + markering Bilag 5: PID5 BF + EN Bilag 6: DERS To artikler (til orientering): Bilag 7: Bach et al. (2018): Level of Personality Functioning Scale Brief Form 2.0: Utility in Capturing Personality Problems in Psychiatric Outpatients and Incarcerated Addicts. Bilag 8: Bach et al. (2018): Vi har brug for ICD-11 klassifikation af sværhedsgrad ved personlighedsforstyrrelse. Punkt 3 Ny vejledning om epikriser og markering af opfølgningsbehov Form Orientering om vejledningen og drøftelse af patienter inden for de forskellige opfølgningsbehov Indstilling Det indstilles, at Forum for Patientbehandling tager orienteringen til efterretning Det indstilles, at Forum for Patientbehandling drøfter hvilke grupper af patienter, der har behov for opfølgning i almen praksis inden for de 4 typer af markering i epikrisen. Sagsresumé Sundhedsstyrelsens reviderede vejledning om epikriser træder i kraft den 1. juli Vejledning kan findes på retsinformation: Styrelsens reviderede vejledning har følgende nye krav Opfølgningsbehov hos praktiserende læge skal stå forrest i epikrisen - dette er ikke ny praksis i Region Hovedstaden. Dog viser audit af epikriser, at der er et udviklingsbehov. Epikriser må ikke indeholde fagspecifikke forkortelser, som modtageren ikke med rimelighed kan forventes at have kendskab til Autogeneret tekst eller kopieret tekst må kun indsættes, hvis det er relevant for egen læge Hvilke epikriser er omfattet Efter afsluttet indlæggelsesforløb Efter afsluttet ambulant forløb Efter afsluttet forløb i akutmodtagelse Overenskomsten for almen praksis I overenskomsten for almen praksis for er det mellem parterne aftalt at forbedre epikriser, således at opfølgningsbehov bliver tydeligere for almen praksis. Det skal ske ved, at epikrisen i forbindelse med afslutning af patientforløb, markeres med en farve i forhold til patientens opfølgningsbehov. Hermed kan den praktiserende læge umiddelbart ved modtagelse af epikrisen se, om der er behov for opfølgning nu og her eller senere. Side 3

4 Nationalt er der med PLO aftalt følgende fire opfølgningskategorier Rød epikrise: Hospitalslægen vurderer, at patienten har behov for opfølgning i almen praksis inden for 1-2 hverdage efter afslutning af patientforløbet. Denne skal følges op af telefonisk kontakt fra hospitalet til almen praksis. Gul epikrise: Hospitalslægen vurderer, at patienten er særligt sårbar og ikke selv (eller via netværk/hjemmepleje) forventes at henvende sig til almen praksis og har et særligt behov for aktiv opfølgning i almen praksis inden for 14 hverdage. Grøn epikrise: Øvrige epikriser, som indeholder anbefalinger om opfølgning i almen praksis. Hvid epikrise: Epikriser uden anbefaling til egen læge om opfølgning. Farvemarkering er bygget i Sundhedsplatformen og epikrisen kan ikke afsendes uden, at der er taget stilling til patientens opfølgning hos praktiserende læge. I den tværregionale vejledning om lægelig vurdering og journalføring er kategoriseringen/markeringen af opfølgningsbehov også anført, Lægelig vurdering og journalføring. Informationsmateriale Center for Sundhed har udarbejdet information og materiale til brug for implementering af vejledningen, som kan findes på denne side på intranettet: Den nye epikrise kan afprøves i træningsmiljøet (MST), hvor den enkelte kliniker kan se opbygningen i SP samt afprøve denne før endelig ikrafttræden den 1. juli. De praktiserende læger er via PraksisNyt informeret om implementeringen. Information og materiale er sendt til centrene den 5. juni Ida Hageman orienterede om de nye krav omkring farvemarkering og krav til forkortelser. Da orienteringen er en hastesag, kommer det på Forum for patientbehandling i stedet for i vores Sundhedsfaglig Råd, som først har møde senere på året. Ida orienterede ligeledes om at Sundhedsplatformen (SP) er klar til opdateringen, men at den endnu ikke er lavet. Til gengæld har klinikere mulighed for at bruge træningsmiljøet i SP. Forum for patientbehandling drøftede hvilke patientgrupper, med behov for opfølgning i almen praksis, skulle have en rød eller gul markering, og var enige om følgende: Rød: Patienter med somatiske problemstillinger eller borgere som ikke ønsker behandling i psykiatrien, hvor ansvaret overgives til den praktiserende læge. Gul (og i nogle tilfælde grøn): Patienter der ikke ønsker kontakt til psykiatrien, men får behandling med flere psykofarmaka. Det kan også være en patientgruppe, hvis læge skal være opmærksom på hvilke pakkeforløb patienten skal henvises til. Det anbefales at hospitalerne selv laver henvisningen og at de praktiserede læger gøres opmærksomme på de psykiatriske patienter, da de kan være særligt sårbare. Bilag Side 4

5 Bilag 9: One pager om den nye vejledning og markering af opfølgningsbehov Punkt 4. Ambulante akutteam - punktet indledes at en repræsentant fra økonomi- og planlægningsafdelingen Form Drøftelse i plenum Indstilling Det indstilles, at Forum for Patientbehandling drøfter, hvordan de ambulante akutteam i RHP kan gøres mere ensartede fremover, herunder bidrager med konkrete overvejelser/input i forhold til fremtidig: Målgruppe Henvisningskriterier til det ambulante akutteam Indhold i behandlingsforløbet Åbningstid i det ambulante akutteam Sagsresumé Region Hovedstadens Psykiatri har igennem de senere år haft fokus såvel på udviklingen af det ambulante område som på udvikling af behandlingen under indlæggelse. Overgangen mellem sengepsykiatrien og den ambulante psykiatri foregår oftest gennem en eller anden form for akut/subakut indsats, men der har ikke været set på akutområdet gennem en årrække. Derfor er der foretaget en nærmere kortlægning af forskelle og ligheder mellem de ambulante akutteams. Kortlægningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne findes beskrevet i vedlagte Notat. De ambulante akutteam på centrene har i dag en række fællestræk, men der er også en lang række større eller mindre forskelle centrene i mellem i forhold til målgruppe, opgaver, åbningstid og bemanding mv. Længden af behandlingsforløbene kan variere. På PC Amager og PC Nordsjælland er akutteamene åbne i weekenderne og om aftenen, mens der kun er åbent i akutteamene om dagen på øvrige centre. Endelig kan det nævnes, at der er betydelige forskelle i bemandingen mellem de respektive ambulante akutteam. Der er tale om så store forskelle, at de ikke alene kan tilskrives forskelle i befolkningsunderlaget mest markant er tilstedeværelsen af Akut Psykiatrisk Hjælp (APH) på PC Amager og delvist på PC København men ikke på de øvrige centre. Region Hovedstadens Psykiatri er ét hospital, som bør tilbyde alle borgere i regionen, ensartede tilbud, uanset om bopælen er i Helsingør eller i Brøndby. Dette ser tilsyneladende ikke ud til helt at være tilfældet, når vi ser på, hvad der tilbydes inden for den ambulante akutbetjening i de respektive centres Optageområder. Det videre planlægningsarbejde skal omfatte stillingtagen til, hvordan de ambulante akutteam kan gøres mere ensartede når det drejer sig om: Målgruppe Henvisningskriterier til det ambulante akutteam Indhold i behandlingsforløbet Åbningstid i det ambulante akutteam Side 5

6 Administrationen vil derfor for gerne have, at Forum for Patientbehandling drøfter disse spørgsmål og kommer med deres faglige indspark til brug for det videre planlægningsarbejde. Sven Knudsen holdt indledende oplæg omkring akutområdet (Se powerpoint præsentation) og herefter kom forum med følgende faglige input til det videre planlægningsarbejde: Der er behov for gentænkning af hele området og derfor er det rigtigt godt at arbejdet er igangsat i RHP. Sundhedsstyrelsen er i gang med at kigge nærmere på hele akutområdet, og der kommer forventeligt med en rapport i slutningen af I RHP er der mange akutte elementer og der mangler en sammenhæng mellem dem. De ambulante akutteam er meget uensartede. Struktur og organisering er vigtige at indtænke, så man ved hvor akutteamene hører til. Fra et visitationssynspunkt (Center for Visitation og Diagnostik) er det ikke helt tydeligt, hvad formålet med akutteamet er. Skal teamet behandle patienter eller henvise dem videre? Hvilket behov skal dækkes? Der bør undersøges hvilke ambulante selvmordforebyggende tilbud eksisterer i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse Det er væsentligt at prioritere hvilke målgrupper akutteamene behandler: o Er der tale om patienter som har et forløb i forvejen, eller ikke er der kun tale om nye patienter? Er der tale om patienter, der er i en overgangsfase med behov for hjælp til at komme til det rette tilbud fx tilbydes et pakkeforløb? Skal de ambulante akutteam kun omfatte de ikke-psykotiske patienter? Hvad er opgaven for de ambulante akutteam, fx: o Udslusning o Add on (til andre ambulante tilbud) i en periode o Udredning Sammenfattende blev sagt, at det var svært at komme med konkrete bud på målgruppe, henvisningskriterier, åbningstider mv., men at forums input forhåbentligt kunne bruges som opmærksomhedspunkter i det videre planlægningsarbejde. Næste skridt: Sagen vil sammen med input fra Forum for Patientbehandling blive forelagt for Hospitalsledelsen til videre drøftelse. Bilag 10: Ambulante akutteam - spørgeskemaundersøgelsen - forskelle og ligheder_ Punkt 5. Fordeling af budgetmidler til styrkelse af botilbudsbetjening samt proces mod modeller for botilbudsbetjening Form Oplæg, drøftelse og beslutning Indstilling Det indstilles, at forum for patientbehandling drøfter sagsudkastet inden sagen kommer på direktionsmøde og HLmøde mhp. godkendelse af oplæg og fordeling af budgetmidler Sagsresumé Ifm. budget 2019 fik Region Hovedstadens Psykiatri bevilliget 4 mio. kr. i 2019 og 8 mio. kr. om året fra 2020 til at tilbyde patienter på botilbud en styrket målrettet og forebyggende indsats mhp. at forebygge sygdomsforværringer, der kan udløse indlæggelser og tvangsindlæggelser. I regionens budgetaftale 2019 lægges der op til, at dette skal ske ved Side 6

7 at udvide eksisterende F-ACT- teams, hvilket afspejler sig i RHPs årsaftale for Årsaftalen lægger endvidere op til, at der skal etableres en ensartet organisering af botilbudsbetjeningen i RHP. Kortlægning af botilbudsbetjening og forslag til fordeling af budgetmidler ØPA har kortlagt de psykiatriske centres eksisterende betjening af botilbud vha. udsendt spørgeskema, hvor centrene ligeledes skulle melde tilbage ift. ønsker/forslag til evt. udvidelser af betjeningen. Resultatet af kortlægningen fremgår af bilag 2. På baggrund af kortlægning og ønsker/forslag foreslås følgende fordeling af den varige helårsbevilling på 8 mio. kr.: Center Forslået udmøntning (mio. kr.) PC Ballerup 2,6 PC Glostrup 1 PC København 1,8 PC Nordsjælland 2,6 I alt 8,0 Bemærkninger ift. den foreslåede udmøntning af lønkroner: På PC Amager og PC Glostrup afprøves allerede modeller for betjening af botilbud finansieret af SATS-puljemidler (og delvis egenfinansiering). SATS-puljebevillingerne afsluttes med udgangen af I den forbindelse er forventningen, at der ansøges om midler til en form for videreførelse, der kommer til at bygge på de indhøstede erfaringer. PC Glostrup foreslår dog i kortlægningen af botilbudsbetjening midler til én sygeplejerske ekstra til betjening af botilbuddet Lunden jf. den foreslåede udmøntning. I den forslåede udmøntning bevilliges 1 mio. kr. i alt således, at centeret bedre kan dække andre botilbud. Den foreslåede udmøntning til PC Ballerup er baseret på budget fra ansøgning om satspuljemidler til betjening af Granvej og Skovvænget med udgangspunkt i eksisterende F-ACT-team. Projektet blev ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen, da projektet skulle indeholde samarbejde med botilbud i mindst to kommuner. Det var ikke muligt at finde kommune/botilbud nummer to, hvorfor Skovvænget blev inddraget. Skovvænget hører under Den Sociale Virksomhed, hvorfor ansøgningen ikke teknisk opfyldte kriterierne og blev afvist. Ift. projektbudgettet er der tilføjet 0,6 mio. kr., så PC Ballerup også har mulighed for at etablere særlig betjening af et tredje botilbud eksempelvis Slotsvænget. PC København betjener allerede botilbud i Nord og Nordvest med særligt team. På baggrund af bl.a. Københavns Kommunes planer om udvidelse af botilbud på Borgervænget med sårbar gruppe foreslås udvidelse af det eksisterende team, så botilbud på Østerbro og Frederiksberg også kan betjenes af det dedikerede team. Den foreslåede udmøntning er baseret på RHP aktivitetsdata for beboere med adresse på botilbud i hhv. området Nord og Nordvest og området Østerbro og Frederiksberg samt eksisterende ressourcer brugt til betjening af botilbud i Nord og Nordvest oplyst af PC København. PC Nordsjælland foreslår etablering af tilbud til fire konkrete botilbud. I udgangspunktet foreslår ØPA 2,6 mio. kr. udmøntet til dette. Den styrkede betjening af botilbud skal enten ske i regi af F-ACT-teams eller allerede eksisterende botilbudsteams. Det anbefales desuden, at der bygges videre på erfaringer fra den eksisterende botilbudsbetjening på fx PC Amager, når centrene skal udarbejde samarbejdsaftalerne med botilbuddene. Side 7

8 Centrene vil blive anmodet om at udarbejde status for implementeringen af den styrkede botilbudsbetjening og indsende den til ØPA inden 30. august Herudover foreslås det, at centerledelserne på PC Ballerup og PC Nordsjælland i fællesskab beskriver en model for, hvordan botilbudsbetjeningen kan organiseres, så den bliver integreret i de eksisterende F-ACT-teams og opererer efter F-ACT-metoder i tæt samarbejde med botilbuddene. PC Amagers organisering, samarbejdsmodel og erfaringer fra botilbudsteam finansieret af satspuljemidler blev præsenteret for forum for patientbehandling d. 7. maj Centerleder på PC Ballerup René Priess er inviteret til på mødet i forum for patientbehandling den 11. juni, hvor han beskriver en model for, hvordan botilbudsbetjeningen kan organiseres. Herefter skal forummet drøfte mulige samarbejdsmodeller og organisatoriske forankringer af botilbudsbetjening. René Priess beskrev en model for, hvordan botilbudsbetjeningen kan organiseres på PC Ballerup. Se også powerpointpræsentation sendt ud sammen med referatet Efter René Priess oplæg kom forum for patientbehandling med følgende faglige input: Forum var enig om at det var vigtigt at styrke tilbuddene til botilbudspatienter, og at målet om ensartede tilbud på tværs i RHP var afgørende. Forum kunne godt se nogle muligheder i integration i F-ACT, og understregede samtidig vigtigheden af ikke at tabe den specialerede viden om borgeren og dermed vigtigheden af tætte relationer mellem klinikere og patienter/borgere En ny botilbudsbetjeningsmodel med udgangspunkt i F-ACT teams bør også trække på eksisterende erfaringer fra botilbudsbetjening i RHP bl.a. erfaringer fra PC Amagers tilbudsteam, der i virkeligheden arbejder meget F-ACT lignende. I forhold til økonomien, blev pointeret at det var vigtigt at være opmærksom på at midlerne til videreførelse af tilbuddet, skal findes et andet sted, når satspuljemidlerne udløber. Finansielle forhold må drøftes, når satspuljemidlerne er ved at løbe ud. Ofte har man fået penge fra regionspolitikerne til at forsætte projektet, men hvis dette ikke er tilfældet, skal det internt i organisationen afgøres, hvorvidt der findes midler til tilbuddet og i så fald, hvem holder udgiften. Forum efterlyste mere systematisk i vidensopsamlingen, og indhentning af flere erfaringer, som kan bruges som beslutningsgrundlag. Næste skridt: Økonomi- og planlægningsafdelingen tager ovenstående faglige input med videre i en indstilling til direktionen og Hospitalsledelsen. Bilag 11: Kortlægning af botilbudsbetjening_ Bilag 12: Ansøgning til Sundhedsstyrelsen: Fælles F-ACT Team Side 8