EVALUERING I JOB MED ADHD. Side 2

Transkript

1

2 Side 2

3 I JOB MED ADHD EVALUERINGSRAPPORT Side 3

4 Projektet er gennemført med støtte fra LBR (Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus og Samsø). Samarbejdspartnere har været Ungecentret, Jobcenter Aarhus Syd og Jobcenter Aarhus Centrum. Gennemgående projektledere på projektet har været Lisa Andersen og Jens Torup Hansen. Endvidere har psykiater Henning Laugesen, psykolog Lars Clausen, konsulent Erno Larsen, jobkonsulent Lene Rosborg og revalideringschef Lene Vendelbo været tilknyttet projektet. Arbejdsmarkedscenter Syd, januar 2012 Side 4

5 INDLEDNING... 6 Justeringer i projektet... 8 RESULTATER KONKLUSION ANBEFALINGER MÅLGRUPPEN AFPRØVNING AF ARBEJDSEVNEN PARALLELLE INDSATSER Screeningsværktøjet...23 Psykiatrisk udredning og medicinsk behandling...24 Socialtræning...27 Mentorordningen...34 Hjælpemidler: Kugledyner...36 METODEBESKRIVELSE Erfaringer med målgruppen...40 Det professionelle møde...42 Kommunikative redskaber...46 BILAG BILAG BILAG BILAG Side 5

6 INDLEDNING I maj 2010 blev projektet I job med ADHD igangsat på Arbejdsmarkedscenter Syd (herefter AMC Syd). Forløbet varede indtil december 2011 og indeholdt et arbejdsmarkedsrettet tilbud til unge med ADHD. ADHD viser sig bl.a. ved opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet eller passivitet, samt impulsivitet. Symptomerne medfører at unge der har ADHD ofte har vanskeligt ved at planlægge, overholde aftaler samt overskue konsekvenserne af deres handlinger. Dette medfører igen problemer socialt, uddannelsesmæssigt og i privatlivet. Det er betydelige problemer borgere med ADHD kan kæmpe med, og det understreges af undersøgelser, som har vist, at der findes overrepræsentation af personer med ADHD i forhold til: Ledighed Psykiske sygdomme Misbrug Fængsling Selvmord Fængselsuheld Mennesker, der har ADHD, er dermed i stor risiko for at være udenfor arbejdsmarkedet i hele eller store dele af deres liv, og i Jobcenter Aarhus anslog man i 2010, at borgere mellem 18 og 25 år havde ADHD i mere eller mindre invaliderende grad. Erfaringer fra arbejdet med enkelte unge med ADHD på AMC Syd har vist, at disse unge er svære at rumme og fastholde i de eksisterende tilbud, som ikke adresserer de udfordringer og behov, som netop denne målgruppe har. Der er en tendens til at de unge zapper imellem de beskæftigelsesrettede tilbud uden at kunne fastholdes og lykkes med uddannelse og/eller arbejde. Der er med andre ord tydeligt behov for tilbud, der kan rumme og imødekomme de unges behov, og samtidig give dem redskaber til at leve et liv, hvor de er mindre udsatte. Det såkaldte MTA-studie i , som undersøgte effekten af behandling af børn med ADHD, har påvist, at de bedste behandlingsresultater blev opnået via en kombination af medicinsk behandling og træning i sociale færdigheder. I følge undersøgelsen opnåede 68 % effekt via en kombination af social træning og medicin, 56 % opnåede bedring ved medicin alene og 34 % ved socialtræning alene. På den baggrund beskrev AMC Syd et projekt, som dels kunne rumme de unge og dels kunne tilbyde kombinationen af socialtræning og medicinsk behandling parallelt med en arbejdsmarkedsrettet indsats. Derudover var der gode erfaringer med brug af mentorer og hjælpemidler. Som noget specielt kunne AMC Syd stille både interne værkstedspladser og eksterne praktikpladser til rådighed, og på den måde kunne de unge side- 1 Multimodal treatment of attention deficit hyperactivity disorder MTA-study. Side 6

7 løbende med socialtræning og medicinering træne de redskaber, de fik, i en række forskellige arbejdssituationer. Da projektet blev beskrevet, var der 8 måneders ventetid på en tid hos psykiater, og efterfølgende typisk lang ventetid mellem konsultationerne i forbindelse med justering af medicin. Derfor har det været væsentligt for projektets gennemførelse at tilkøbe psykiatrisk afklaring, så de unge kunne få stillet diagnosen hurtigt, blive medicineret og umiddelbart herefter deltage i det arbejdsmarkedsrettede tilbud. Forudsætningen for at deltage i projektet var, at den unge havde diagnosen ADHD. Derfor blev der introduceret et screeningsværktøj i Ungecentret og senere i Jobcentret, for at identificere unge borgere, som tilhørte målgruppen for projektet. PROJEKTETS INDHOLD Projektets indhold blev beskrevet således: Implementering af effektiv screening på Ungecentret og Jobcentret, og derefter henvisning til projektet Psykiatrisk udredning/diagnosticering og medicinering og tæt opfølgning i forbindelse med justering af medicin Indskrivning på et ordinært afklaringsforløb på Arbejdsmarkedscenter Syd med både intern værkstedsafprøvning og virksomhedspraktik med jobkonsulenten som gennemgående kontaktperson Undervisning i socialtræning og psykoedukation Tilbud om mentorstøtte både arbejdsmæssigt og i form af personlige mentorer Muligheder for at afprøve diverse hjælpemidler Projektet var normeret til, at i alt 25 unge skulle gennemføre tilbuddet i projektperioden, og den forventede gennemsnitlige opholdstid var sat til 6 måneder. TIDSPLAN Maj - august 2010 udgjorde en forberedelsesperiode, hvor der bl.a. blev undervist i brugen af screeningsværktøjet på Ungecentret (jf. afsnittet screeningsværktøjet). Desuden blev de vejledere, mentorer og jobkonsulenter, som senere har arbejdet med de unge, undervist i målgruppens særlige behov og i det sociale træningsprogram Refleks XL. Fra august 2010 og et år frem var der åbnet for henvisninger til projektet. I september 2011 begyndte udfasningen af projektet samt forberedelser til evalueringen. Projektets skitserede tidsplan er overholdt. Side 7

8 JUSTERINGER I PROJEKTET På baggrund af de erfaringer, der blev opnået efterhånden, som projektet skred frem, er der blevet foretaget følgende justeringer i projektet. MÅLGRUPPEN Det var aftalt, at Aarhus Kommunes Ungecenter som den primære samarbejdspartner skulle levere unge til I job med ADHD. Ungecentret skulle screene potentielle unge og ved mistanke om ADHD henvise til projektet. I november 2010, altså ca. et halvt år inde i projektperioden, viste det sig, at mange af de henviste unge ikke var parate til at indgå i et arbejdsmarkedsrettet tilbud. Deres fremmøde var sporadisk, og på trods af tæt kontakt med projektmedarbejderne formåede de ikke at møde. Alle, på nær en enkelt, mødte hos psykiateren, men derefter mødte de ikke op på AMC Syd på trods af, at der blev gjort en stor indsats. Der blev ringet og sendt sms, de unge blev opsøgt på de opgivne adresser, hvor de dog sjældent opholdt sig. En del skiftede pludseligt telefonnumre uden at give besked. Problemstillingen blev drøftet med projektets følgegruppe og Ungecentret, og det blev besluttet at åbne nogle af de ledige pladser til unge fra Jobcentrene. Jobcentrets unge adskilte sig fra de unge fra ungecenteret, idet de var vurderet berettiget til revalidering og måtte formodes at være mere parate i forhold til deltagelse i en arbejdsmarkedsrettet indsats. Revalideringen var dog typisk bevilget, fordi den unge havde store psykiske og / eller sociale barrierer, og derfor også behov for særlig støtte for at komme i gang i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Deres hidtidige arbejdsliv var præget af mange jobskift og dårlige erfaringer i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Det blev ved samme lejlighed besluttet at åbne tilbuddet for unge, der allerede havde diagnosen, da det blev vurderet, at de var længere i en erkendelse af, hvilke begrænsninger diagnosen ADHD giver og blev derfor vurderet til at have erfaringer med at kompensere for ADHD-symptomerne. Derudover blev der beskrevet følgende kriterier til Ungecentrets og Jobcentrenes visiterede: De unge måtte ikke være boligløse De skulle ved misbrug være i misbrugsbehandling eller være motiverede herfor De skulle være motiverede for at indgå i medicinsk behandling De skulle være motiverede for at modtage mentorstøtte De skulle til en vis grad være i stand til at reflektere over egen situation Endelig skulle de være indstillede på at forandre deres liv Ændringerne medførte at de unge, som blev visiteret primo 2011, var mere parate til at indgå i projektet. I juni 2011 var der kontinuerlig kontakt til en gruppe på 25 unge, som det var muligt at arbejde sammenhængende og procesorienteret med. Side 8

9 At målgruppen mødte nogenlunde stabilt, garanterede ikke på nogen måde et vellykket forløb, men det lod sig i højere grad gøre at holde kontakten, og genoptage den, når den i perioder blev afbrudt. Det var ligeledes oplevelsen, at en større del af de unge faktisk havde et ønske om og en motivation for at få, et godt resultat ud af deres deltagelse i projektet, selvom deres problemstillinger ofte spændte ben for dem i processen. PSYKOEDUKATION Der var i projektbeskrivelsen afsat kr. til psykoedukation. Der blev i 2010 gennemført 2 undervisnings sessioner med psykoedukation efter to forskellige metoder. I den første model blev der undervist ud fra på forhånd fastsatte emner. Der blev undervist 2 timer pr. gang. I den anden model bragte unge emner på banen, som de selv oplevede relevante. Der blev her undervist i 45 minutter ad gangen, for at de unge bedre kunne fastholde koncentrationen. Erfaringen med begge modeller var, at det ikke lykkedes at opretholde hverken stabilitet eller engagementet på holdene. Derfor blev der i stedet inkluderet relevante elementer af psykoedukation ved de psykiatriske samtaler, i socialtræningsundervisningen samt i de individuelle samtaler. DIFFERENTIERET UNDERVISNING I SOCIALTRÆNING ADHD problematikken har meget forskellige udtryk; fra de meget udad-reagerende og over til de noget indelukkede og forsigtige (ADD ere). Det har været en udfordring at rumme hele spektret i undervisningen. De meget højlydte, og sommetider verbalt aggressive deltagere, har indimellem virket ekstremt intimiderende på de mere tilbageholdende, og det har typisk medført, at den indadvendte gruppe er druknet på et hold og ikke har fået optimalt udbytte af undervisningen. Derudover har de heller ikke i særlig stor omfang kunnet spejle sig i hinandens problemer, hvorfor undervisningen hurtigt er forekommet uvedkommende for flere på holdet, hvilket igen har givet nogle af deltagerne problemer med koncentration og motivation. Mange, der deltog i socialtræning, tilkendegav dog at undervisningen gav meget mening, og at de fik meget brugbare værktøjer, som de afprøvede umiddelbart efter undervisningen både privat og arbejdsmæssigt. Med et ønske om at imødekomme problematikken med de meget udadreagerende unge, blev der i den sidste del af projektforløbet afholdt et kursus i socialtræning for de indadvendte unge med ADD med stor succes. På dette hold efterspurgte de unge mere undervisning i psykoedukation, hvorfor der efterfølgende blev udbudt et tredje undervisningsforløb i psykoedukation og denne gang med stor succes. Side 9

10 HOLD KONTRA INDIVIDUELT OPTAG Der var oprindeligt planlagt holdoptag. 2 hold a ca. 10 personer, suppleret med løbende optag af enkelte unge, der kom til mellem de to hovedoptag. Årsagen var dels, at det blev forventet at der kunne opnås en holddynamik, dels at man kunne undervise og informere de fleste unge med de samme behov på samme tid. Det viste sig dog snart, at holdindtag ikke var brugbart. Det var umuligt at samle de unge i et hold. De mødte som vinden blæste, hvis de overhovedet mødte, og mange kunne ikke fastholde opmærksomheden på informationer, der ikke var 100 % relevante for dem selv. En anden udfordring var, at de unge generelt havde svært ved at modtage og huske flere informationer på en gang, hvorfor de ofte havde behov for flere gentagelser eller af- eller bekræftelser, på noget de allerede havde hørt tidligere, og det virkede forstyrrende for de øvrige deltagere. Derfor blev det besluttet at gå over til individuelt optag. Det medførte, at informationsopgaven blev betydeligt tungere, end oprindeligt antaget. Men det medførte også, at det blev muligt at arbejde med den enkelte, når han eller hun mødte og var parat til at modtage (se også metode beskrivelse). HJÆLPEMIDLER Der var i projektbeskrivelsen afsat kr. til tilkøb af hjælpemiddelkonsulent. Alle havde i forvejen en mobiltelefon, som viste sig at være langt det vigtigste hjælpemiddel for målgruppen. Til gengæld beskrev mange af de unge, at de havde voldsomme søvnproblemer, især i forbindelse med at falde i søvn om aftenen. Denne problemstilling kan erfaringsmæssigt afhjælpes ved hjælp af en såkaldt kugledyne (se afsnit under parallelle indsatser). Da det stod klart, at udgifterne til tilkøb af hjælpemiddelkonsulent ville blive minimale i forhold til det budgetterede, blev det i stedet besluttet at købe 2 kugledyner, som unge med søvnproblemer kunne låne med henblik på at afprøve, om kugledynen kunne hjælpe på indsovningen. Side 10

11 RESULTATER Det overordnede mål for projektet var at afprøve metoder og indsatser til at udvikle og understøtte arbejdsevnen for 25 unge med ADHD. 62 unge er blevet henvist og har været til visitationssamtale med projektets jobkonsulenter. Heraf blev 13 afvist eller ønskede efter samtalen ikke at deltage i projektet. 49 var til psykiatrisk udredning, hvoraf 9 ikke fik stillet diagnosen ADHD og var dermed ikke omfattet af projektets målgruppe. 40 unge har således været indskrevet i projektet. 26 har gennemført et arbejdsmarkedsrettet forløb som beskrevet i projektet. RESULTAT AF INDSATSEN SER SÅLEDES UD TABEL 1: RESULTATER OG INDSKRIVNINGSTID Kategori Antal unge Indskrivningstid i dage A 14 (35%) 160 B 12 (30%) 160 C 14 (35%) 41 Total 40 (100%) (gnms.) 120 KRITERIERNE FOR DE 3 KATEGORIER KATEGORI A: Unge der er afsluttet med en aktiv plan, dvs. i gang med uddannelse, løntilskudsjob, ordinært arbejde, virksomhedspraktik, fleksjob. KATEGORI B: Unge der er arbejdet målrettet med gennem en længere periode og som er kommet tættere på arbejdsmarkedet, men ved projektperiodens afslutning ikke er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Flere er ved projektperiodens afslutning fortsat i et forløb på centeret, da de blev indskrevet i slutningen af projektperioden, andre er udskrevet med anbefaling om behandling eller anden indsats. KATEGORI C: Unge som ikke var parat til at indgå i et arbejdsmarkedsrettet tilbud. De har været indskrevet mindre end 3 måneder. Flere har ikke kunnet forpligte sig, og det har ikke været muligt at etablere en fælles platform for et samarbejde. De er blevet udredt hos psykiateren, har haft flere samtaler 26 unge - kategori A og B - har været i gang med et arbejdsmarkesrettet forløb. Af disse 26 unge er 14, dvs. 54 %, i uddannelse, virksomhedspraktik eller job ved projektets slutning. med jobkonsulenterne, kun få har ønsket at afprøve medicinering og ingen har gennemført det sociale træningsprogram. Side 11

12 Den gennemsnitlige indskrivning i projektet for unge i gruppe A og B er ca. 160 dage, hvorimod de 14 unge der er registreret i kategori C har været indskrevet i projektet i gennemsnit 41 dage. Som det fremgår af ovenstående tabel, er 14 unge ud af de 40, der har været indskrevet i projektet, kommet i uddannelse eller beskæftigelse, svarende til 35 %. 26 unge - kategori A og B - har været i gang med et arbejdsmarkesrettet forløb. Af disse 26 unge er 14, dvs. 54 %, i uddannelse, virksomhedspraktik eller job ved projektets slutning. Et meget tilfredsstillende resultat for denne målgruppe. ARBEJDSMARKEDSRETTET INDSATS OG PARALLEL-INDSATSER TABEL 2: RESULTATET AF DEN MÅLRETTEDE ARBEJDSMARKEDSRETTET INDSATS KRYDSET MED PARALLEL- INDSATSERNE SOCIAL TRÆNING, MEDICINSK BEHANDLING OG MENTOR STØTTE Kategori Antal i social træning Antal i medicinsk behandling Antal med mentorstøtte Total 2 A 9 (47%) 8 (50%) 5 (36%) 14 (35%) B 10 (52%) 4 (25%) 6 (43%) 12 (30%) C 0 (0%) 4 (25%) 3 (21%) 14 (35%) Total 19 (100%) 16 (100%) 14 (100%) 40 (100%) Der ser ud til, at der er en sammenhæng mellem de valgte parallel indsatser specielt social træning og den medicinske behandling og resultatet af det arbejdsmarkedsrettede forløb. 8 (57 %) af de unge, der er kommet i arbejde/uddannelse, er i stabil medicinsk behandling, mens kun 4 (28 %) af de unge, der ikke kunne indgå i det arbejdsmarkedsrettede tilbud, er i stabil medicinsk behandling. Godt 70 % af de unge i kategori A og B har deltaget i social træning, hvorimod ingen i kategori C har gennemført det sociale træningsforløb. Mentor-ordningen kan for nogle unge være en forudsætning for fremmødet. 11 (42 %) i kategori A og B har haft tilknyttet en mentor, og ifølge evalueringen har det haft en positiv effekt i forhold til deltagelse i projektet. 2 Nogle unge har deltaget i flere indsatser. Side 12

13 RESULTAT OG HENVISENDE CENTER TABEL 3: RESULTATER KRYDSET MED HENVISNINGSCENTER Kategori Henvist fra Jobc. Syd og Midt Henvist fra Ungecentret Total A 6 (40%) 7 (36%) 13 (33%) B 6 (40%) 6 (43%) 12 (31%) C 3 (20%) 11 (21%) 14 (36%) Total 15 (100%) 24 (100%) 39 (100%) Tallene viser, at der var en større andel af de unge fra Ungecentret, som ikke har kunnet indgå i projektet. Det drejer sig om 11 unge ud af 24. En del af de 11 blev visiteret i starten af projektperioden og var anledningen til, at der blev justeret på visitationskriterierne ultimo ud af 13 fra Ungecentret, som har indgået i et forløb er blevet afsluttet med en aktiv plan. Det svarer stort set til den samme fordeling som deltagerne fra Jobcentrene, hvor 6 ud af 12 kom i job/uddannelse. Det ser således ud til, at hvis den unge matcher forløbet, er der lige stor chance for at afslutte med en aktiv plan, uanset om der er henvist fra Ungecentret eller Jobcentret. RESULTAT OG FORUDGÅENDE DIAGNOSE TABEL 4: DIAGNOSEN INDEN OPSTART I PROJEKTET KRYDSET MED RESULTATER Diagnose inden Kategori Ja Nej Total A 4 (25%) 10 (42%) 14 (35%) B 3 (19%) 9 (37%) 12 (30%) C 9 (56%) 5 (21%) 14 (35%) Total 16 (100%) 24 (100%) 40 (100%) Der blev primo 2011 åbnet for mulighed for, at unge, som havde fået diagnosen ADHD, kunne henvises til projektet. Forventelig ville de være længere i erkendelsesproces af egne ADHD symptomer og være mere parat og motiveret for aktivt at skabe forandringer i deres liv. Men jævnfør tabel 4, er der for unge i projektet ikke noget der tyder på, at diagnosticering inden opstart har haft en sammenhæng med resultatet, snarere tværtimod, idet 19 ud af de 24, dvs. 79 % af de unge som fik diagnosen i projektet, kom i kategori A eller B, mens det samme skete for 7 ud af de 16, dvs. 43 % af de unge som havde diagnosen i forvejen. Side 13

14 RESULTATER OG HASHFORBRUG TABEL 5: HASHFORBRUG/MISBRUG KRYDSET MED RESULTATER Misbrug 3 Kategori Hash Afholdende Total A 4 (29%) 10 (38%) 14 (35%) B 6 (43%) 6 (23%) 12 (30%) C 4 (29%) 10 (38%) 14 (35%) Total 14 (100%) 4 26 (100%) 5 40 (100%) Antallet af unge der rapporterer et misbrug afviger ikke væsentligt mellem kategorierne A og C. Det kan ikke konkluderes, om der er en sammenhæng mellem afholdenhed og en aktivplan. Der kan være tale om at de unge i kategori C har underrapporteret deres forbrug og at rapporteringen ikke er blevet korrigeret på grund af deres relativt korte indskrivningsperiode. Samtidig siger tallene ikke noget om misbrugets omfang/størrelse og det er vores hypotese, at misbrug er en af grundene til at 14 unge er endt i kategori C. RESULTATER OG KRIMINALITET TABEL 6: KRIMINALITET KRYDSET MED RESULTATER Tidligere kriminalitet Kategori Ren straffeattest Dømt Fængsel Uoplyst Total A 10 (50%) 3 (30%) 0 (0%) 1 (20%) 14 (35%) B 7 (35%) 3 (30%) 1 (20%) 1 (20%) 12 (30%) C 3 (15%) 4 (40%) 4 (80%) 3 (60%) 14 (35%) Total 20 (100%) 10 (100%) 5 (100%) 5 (100%) 40 (100%) Kriminalitet ser ud til at have en sammenhæng med mulighederne for komme i job eller uddannelse. 71 % af de unge som er afsluttet med en aktiv plan gruppe A har en ren straffeattest, hvorimod kun 21 % af de unge der ikke gennemførte projektet har en ren straffeattest. 5 unge har ikke oplyst om kriminalitet, hvoraf 3 er i kategori C. 3 Hash-forbrug er registreret ifm. den psykiatriske udredning. Det har ikke været muligt at erfare om de unge i gr. C har angivet de rigtige oplysninger, da de har været indskrevet i en meget kort periode. 4 Total er ikke 100% pga. afrunding. 5 Total er ikke 100% pga. afrunding. Side 14

15 KONKLUSION Projekt I job med ADHD har haft kontakt med 62 unge, som via opsporing har opnået adgang til hurtig psykiatrisk udredning samt efterfølgende behandlingsforløb. Derudover har projektet afprøvet en række metoder, herunder socialtræning, som har vist sig meget anvendelige for såvel de professionelle Det kan konkluderes, at der har været kontakt med en målgruppe, som har kunnet hjælpes videre i deres liv inden for projektets rammer som de unge. Det, der har været afgørende for, at en stor andel af målgruppen er kommet i uddannelse eller arbejde, er de parallelle indsatser kombineret med høj grad af fokus på individuel relationsopbygning og jobkonsulenternes koordinerende rolle. Det kan konkluderes, at der har været kontakt med en målgruppe, som har kunnet hjælpes videre i deres liv inden for projektets rammer, men det er samtidig vigtigt at konkludere, at de i høj grad fortsat har behov for støtte, der rækker udover projektets varighed. DE UNGE GØR DET SÅ GODT, DE KAN ADHD rammer ca. 5 % af befolkningen med forskellig styrke og udarter sig på vidt forskellige måder. I job med ADHD har henvendt sig til unge, der udover at være belastet af ADHD, også er socialt udsatte og psykisk sårbare. Fælles for de unge har været en motivation for at deltage i projektet og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover har det 26 ud af 40 indskrevne været vigtigt for de unge at opnå kontrol og unge har deltaget i et struktur i deres liv. 26 ud af 40 indskrevne unge har deltaget i et arbejdsmarkedsrettet for- forløb, og er kommet arbejdsmarkedsrettet tættere på arbejdsmarkedet løb, og er kommet tættere på arbejdsmarkedet. 14 af de 26 er ved projektets afslutning kommet i job, virksomhedspraktik eller startet i uddannelse. Det er lykkedes via individuel kontakt, medicinering, socialtræning og mentorstøtte tilpasset den enkeltes behov og problemstillinger. 14 af de indskrevne unge har ikke kunnet fastholdes i projektet. Disse unge har været hårdt ramte på deres kognitive problemstillinger og haft en højere frekvens af kriminalitet, misbrug og boligløshed. Det har ikke været muligt at bringe den arbejdsmarkedsrettede indsats på banen for denne gruppe. Side 15

16 HURTIG UDREDNING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE GIVER RESULTATER I projektet er ventetiden på psykiatrisk udredning reduceret fra 8 måneder til 14 dage. Det har derfor været muligt at fastholde den unges motivation for at blive udredt og indgå i både relevant medicinsk behandling, socialtræning, brug af mentor og arbejdsprøvning. Et tæt parløb mellem psykiater og jobkonsulent har betydet, at den enkelte unges situation hurtigt har kunnet afdækkes, og indsatsen er blevet tilrettelagt individuelt indenfor en tidshorisont, som har været overskuelig for de unge. Den gennemsnitlige indskrivningstid har været godt 5 mdr. RUMMELIGE VIRKSOMHEDER HAR OGSÅ BEHOV FOR VIDEN det er vigtigt, at jobkonsulenten kan give en præcis beskrivelse af den unges ressourcer og særlige behov En positiv og fast tilknytning til arbejdsmarkedet er det endelige mål for projektets unge. Der har været etableret 22 virksomhedspraktikker. Forudsætningen for en god virksomhedspraktik er, at branchen eller bestemte arbejdsopgaver giver særlig mening for den unge. Derudover kræver det, at virksomheden får viden om ADHD, og at jobkonsulenten kan give en præcis beskrivelse af den unges ressourcer og særlige behov, således at virksomheden kender opgaven og har forståelse herfor. En anden vigtig faktor er, at jobkonsulenten står til rådighed med kort varsel, og kan rykke ud i situationer, hvor der opstår vanskeligheder i virksomhedspraktikken. TILLID OG TYDELIGHED GØR EN FORSKEL Der er skabt en bæredygtig relation mellem den unge og jobkonsulenten. Jobkonsulentens viden om ADHD har gjort det muligt, at se bag om de unges reaktionsmønstre. De unge har derfor oplevet forståelse og anerkendelse, hvilket har bidraget til opbygning af tillid til jobkonsulenten. Det har været byggestenen i et bæredygtigt samarbejde,.har stillet høje krav til jobkonsulentens metodebevidsthed der er en forudsætning for, at kontakten opretholdes i situationer, der har været problemfyldte for den unge. De unges behov for tydelig struktur og rammesætning har i projektet vist sig betydelig større end først antaget. Det har stillet høje krav til jobkonsulentens metodebevidsthed. Side 16

17 ANBEFALINGER Der oprettes et arbejdsmarkedsrettet tilbud til psykisk og socialt sårbare unge med ADHD Den psykiatriske udredning, medicinske behandling, den sociale træning samt misbrugsbehandling bør forankres i tilbuddet og fysisk foregå på samme adresse Den unge tilknyttes en fast koordinator/jobkonsulent, som er gennemgående i hele forløbet fra psykiatrisk udredning til etablering af job eller start i uddannelse Jobkonsulenten skal have en særlig viden om ADHD og informere virksomhederne om de unges særlige udfordringer. Jobkonsulenten skal kunne stå til rådighed og fungere som udrykningstjeneste Støtten til at skabe struktur og overblik skal have en varighed, så de unge med ADHD kan fastholdes i uddannelse og arbejde De mennesker der arbejder med målgruppen skal have såvel faglig indsigt i, som personlig forståelse for ADHD Side 17

18 MÅLGRUPPEN ADHD kernesymptomerne er: opmærksomhedsforstyrrelse hyperaktivitet/ passivitet og impulsivitet eller kombineret opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet ADHD giver vanskeligheder med at: træffe valg og tage beslutninger overskue konsekvenser af egne handlinger planlægge og inddrage tidsperspektivet de kan ofte ikke overholde aftaler sætte realistiske mål for sig selv Der er en overrepræsentation af ADHD blandt borgere som står udenfor arbejdsmarkedet, er i fængsel, har psykiske sygdomme og er indblandet i færdselsulykker. Sammenlignet med unge uden ADHD har de 2,5 gange oftere ingen erhvervsuddannelse, 3,7 gange hyppigere et misbrug og 2,8 gange oftere dømt for kriminalitet. 6 PROJEKTETS UNGE 40 unge mellem med diagnosen ADHD har været indskrevet i projektet, heraf 25 mænd og 15 kvinder. Forsørgelsen har primært været kontanthjælp. De fleste unge i projektet har udover deres ADHD problematik også været belastet på det sociale område. Deres liv har arbejdsmæssigt været præget af mange jobskift, og privat af hyppige partnerskift. Symptomerne for den enkelte med ADHD har mange forskellige udtryk, men i det følgende beskrives nogle karakteristika, som har kendetegnet store dele af den gruppe unge, som har deltaget i projektet I job med ADHD. KOGNITIVE PROBLEMSTILLINGER Samtlige deltagere har i et eller andet omfang haft kognitive udfordringer, dvs. de har haft problemer med at huske, med at koncentrere sig og med at skabe overblik. De manglende kognitive evner har haft en betydelig indflydelse på de unges liv og besværliggjort dette på rigtig mange områder. Det har f.eks. været i forhold til at holde aftaler, at have overblik til at handle hensigtsmæssigt, at få betalt regninger: listen er lang, og mange af disse problemer er direkte invaliderende i forhold til at kunne leve et almindeligt liv. Hvor hårdt den enkelte er ramt er individuelt, men de unge, der ikke 6 Upubliceret data fra SFI (Socialstyrelsens hjemmeside). Side 18

19 har haft støtte på hjemmefronten, har haft massive problemer med at få privat- og arbejdsliv til at hænge sammen. Eksempelvis har en del af de unge manglet bolig, og det hænger sammen med, at det reelt ikke har været muligt for dem at opnå det overblik og den koncentration, der skal til, for at finde ledige værelser/lejligheder, ansøge, følge op på ansøgning m.v. Dertil kommer de forhold, der er relateret til økonomien, f.eks. overblik over hvor meget man kan betale i husleje, ansøgning om boligsikring (hvilket kræver kontakt med banken) osv. Det at skaffe en bolig er et stort og komplekst projekt, som kræver overblik og struktur, hvilket mange af de unge ikke har magtet uden massiv hjælp. VÆRDIER Det har vist sig at være en udfordring, at medarbejderne, som var tilknyttet projektet, og en del af de unge, ikke nødvendigvis deler værdier om, hvad der er et godt liv. Mange af de unge har primært været motiveret af udsigten til at komme til flere penge. En del af de unge har et liv, som de ikke for enhver pris ønsker at ændre. Selv om der kan være elementer af deres livsførelse, de er trætte af, oplever nogle samtidig, at de lever et spændende ungdomsliv, som de ikke nødvendigvis er motiverede for at skifte ud med et liv med uddannelse / job og hårdt arbejde. Konsekvenser heraf er, at de unge lever på en anden måde end den, der understøttes og bifaldes af systemet. Konsekvensen af dette valg (f.eks. ophør af kontanthjælp) virker ikke altid adfærdsregulerende, idet de unges tidshorisont er kort. De lever så at sige fra hånden til munden. De unge oplever i perioder at kunne charme sig igennem tilværelsen, og motivationen til at kæmpe for en anderledes tilværelse, vil i disse perioder, ofte være minimal. HASH OG ANDRE RUSMIDLER Der er en relativt stor del af de unge i projektet, cirka 30 %, som har et erkendt betydeligt hashforbrug. Mange ryger dagligt store mængder hash, og nogle tager derudover andre typer stoffer i weekenden. Mange unge opfatter det ikke som et misbrug eller et problem. Det har været fornemmelsen gennem projektet, at en del underrapporterer deres forbrug. Nogle er måske flove, men for andre handler det nærmere om, at de ikke kan se problemet. Hash virker som medicin, og giver de unge ADHD ere den ro, de ellers ikke kan finde. Projektmedarbejderne opfatter derimod hash-forbruget som et problem, da det udgør en barriere i forhold til at fastholde et arbejde på kortere og længere sigt. Mange unge har haft perioder, hvor de ikke er mødt, som direkte eller indirekte følge af et betydeligt hashforbrug, og arbejdsgivere oplever den unge som virkelighedsfjern eller ligeglad. Side 19

20 AFPRØVNING AF ARBEJDSEVNEN PÅ VÆRKSTEDET OG I VIRKSOMHEDER De unge har været indskrevet i et ordinært afprøvningsforløb på AMC Syd, hvor der arbejdes med udvikling af borgernes arbejdsevne med henblik på uddannelse eller arbejde. De fleste har som tidligere nævnt haft ingen eller kun sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, og for langt de fleste har en evt. tilknytning været præget af dårlige oplevelser. Et af formålene med projektet har været at (gen)introducere de unge til arbejdsmarkedet med de ressourcer, de havde for at indgå i det. Forhåbentlig denne gang med en mere positiv tilgang som følge af medicinering og socialtræning, men også som følge af et bedre kendskab til den unges problemstillinger fra arbejdsgivers side. Det har derudover været et mål via afprøvninger at: Træne hensigtsmæssig arbejdskultur: Dvs. stabilt fremmøde, ansvar for egne opgaver mv. Afklare mulige brancher, med henblik på ansættelse eller uddannelse Opnå faglig opkvalificering Beskrive de unges potentialer og barrierer med henblik på en sammenfattende vurdering af arbejdsevnen Der har været to forskellige muligheder for at blive afprøvet i projektet: På et af AMC Syds værksteder eller gennem en virksomhedspraktik på det ordinære arbejdsmarked. AFPRØVNING PÅ VÆRKSTEDER: AMC Syd har følgende værksteder: Kantine (produktion og salg af mad), IT-Værksted (der arbejdes primært med opgaver inden for PC kørekort), Metalværksted (ordreproducerende for større maskinfabrikker), Montage- og hjælpemiddelværksted (opgaver inden for pakke- og montagearbejde, kørsel, pedelfunktioner samt reparation og rengøring af hjælpemidler). Derudover er der et Kreativt værksted og drift af Kiosken på Skejby Sygehus. De unge har selv valgt hvilket værksted, de ville afprøves på. Det har været afgørende, at de unge inden praktikstart har oplevet at arbejdet virkede meningsfyldt for dem, og de har efterfølgende kunnet gøre sig deres egne erfaringer i praksis. Alle værksteder har været anvendt i afprøvning af målgruppen. Særligt IT- Værkstedet har for mange ikke været det rigtige valg, fordi arbejdet her er meget selvstændigt. Mange har haft problemer med at holde koncentrationen med ITopgaverne, og har i øvrigt ikke befundet sig godt med at sidde stille i længere tid ad gangen. I disse tilfælde er der hurtigt blevet skiftet til et værksted med afvekslende arbejdsopgaver og mere fysisk aktivitet. På værkstederne har de unge fået tilknyttet en vejleder som daglig kontaktperson. Vejlederens opgave har været at observere den unge samt at vejlede og undervise i for- Side 20

21 hold til arbejdsopgaverne. Derudover har vejlederen hjulpet med at sætte ord på problemstillinger, som den unge har haft behov for jobkonsulentens hjælp til at løse. Det har bl.a. drejet sig om ting, der skulle drøftes med jobcentersagsbehandler, psykologen, egen læge eller bostøtte. Ønsket om afprøvning på et værksted har ofte været begrundet i dårlige erfaringer fra det ordinære arbejdsmarked kombineret med et behov for mere rummelige og skånsomme rammer til en start. Mange har været meget uafklarede i forhold til branchevalg, og derudover har en del haft brug for at træne evnen til at møde op hver dag, og finde ud, af dels hvor mange timer pr. dag/uge de kunne magte, dels hvilke skånehensyn, de havde i et fremtidigt job. Det har været vigtigt for de unge at få opbygget en daglig rutine, som har kunnet understøtte et arbejdsliv. En fordel ved start på AMC Syds værksteder har været, at jobkonsulenterne har kunnet holde daglig kontakt til den enkelte unge. Dermed har jobkonsulenter og vejledere kunnet støtte den unge til at håndtere de udfordringer, der er opstået, både på værkstedet og i deres liv i øvrigt. Den daglige kontakt mellem jobkonsulenter og de unge har også været en fordel i forbindelse med påbegyndt medicinsk behandling, f.eks. i forhold til bevidsthed omkring virkning eller bivirkning. Kontakten er desuden blevet brugt til at opbygge et tillidsforhold, som har betydet, at den unge fortsat har opsøgt jobkonsulenten med sine problemer, også efter etablering af virksomhedspraktik på en rigtig arbejdsplads. VIRKSOMHEDSPRAKTIK Virksomhedspraktikkerne er blevet etableret i samarbejde mellem jobkonsulenten og den unge. Når det har været muligt, har den unges eget netværk været brugt til at finde praktikker. Det har været vigtigt at afstemme vilkårene for virksomhedspraktikken: Hvor mange timer den unge skal starte op med, skal det være en stor eller lille arbejdsplads, og hvordan skal opgaverne defineres? Er det f.eks. nok med en mundtlig instruktion eller skal der være en skriftlig arbejdsseddel? Det har også været vigtigt at aftale, om den unge har haft brug for en fast kontaktperson, eller om der f.eks. har skullet bevilges mentorstøtte på arbejdspladsen. Disse aftaler har haft betydning for de unge, der alle har været usikre på at begynde på en ny arbejdsplads, og det at skulle møde nye kollegaer. Mange fra målgruppen har haft dårlige erfaringer fra tidligere, og de har været bange for gentagelser. Det har som regel været jobkonsulenten, der har kontaktet en potentiel arbejdsgiver, men enkelte unge har selv formået at etablere kontakten. Første kontakt har været telefonisk, hvor den unge er blevet præsenteret, så præcist som muligt. Faglige, sociale og psykiske kompetencer er blevet beskrevet grundigt, og ligeledes de skånehensyn, der skulle tages højde for. På den måde har arbejdsgivere hurtigt kunnet sige til eller fra i forhold til, om de har haft tid og lyst til at indgå i et samarbejde. Den grundige præsentation har været med til at sikre så høj en grad af succes som muligt, og den har givet arbejdsgiver et tydeligt billede af egen rolle i samarbejdet. Når en arbejdsgiver har været interesseret i at samarbejde, er der aftalt et uforpligtende møde mellem den unge, arbejdsgiveren og jobkonsulenten. Efter mødet har begge parter kunnet melde til el- Side 21

22 ler fra i forhold til det videre samarbejde. Der har ikke været eksempler på, at nogen af parterne har ønsket at afbryde samarbejdet efter første møde. Der har typisk været opfølgningsmøde 2 4 uger efter praktikstart, men hvis en ung eller en arbejdsgiver har ønsket det, blev der aftalt hurtigere opfølgning. Allerede ved etableringen af praktikken, har der været aftaler om, at jobkonsulenten kunne kontaktes, hvis der var brug for det, og det har været muligt at rykke ud til møder med meget kort varsel. Den unge har altid kunnet kontakte jobkonsulenten og aftale et møde uden arbejdsgiver, når der har været behov for et møde, som ikke havde noget med virksomhedspraktikken at gøre, eller når den unge i første omgang ikke ønskede, at arbejdsgiveren skulle inddrages. SAMARBEJDET MED ARBEJDSGIVERNE Udover opfølgningsmøderne har der generelt været behov for tæt kontakt med arbejdsgiverne. Disse har haft brug for generel viden om ADHD, og forklaringer på den adfærd, ADHD afstedkommer. For at undgå, at den unge blev opfattet som umotiveret, dum, sjusket etc., har mange arbejdsgivere haft behov for at få synliggjort det usynlige handicap, som ADHD er. Det har været helt afgørende for nogle arbejdsgivere at forstå grunden til, at den unge har haft behov for særlige vilkår på arbejdspladsen. Dette samarbejde har for nogle arbejdsgivere afstedkommet en opmærksomhed på, at andre typer opgaver i virksomheden kunne være mere hensigtsmæssige end de oprindeligt aftalte. Nogle er blevet mere bevidste om betydningen af at tilrettelægge arbejdsopgaverne meget tydeligt og lave mere konkrete aftaler med den unge. Det har været en balancegang for arbejdsgiverne, og nogle gange har arbejdsgangene ikke kunnet fraviges, hvilket har medført, at praktikken har måttet slutte. ERFARINGER Der er i projektet etableret 22 virksomhedspraktikker for 15 unge. Praktikkerne har varet mellem 4 uger og 10 mdr. Mange arbejdsgivere har gerne villet samarbejde, og det har ikke været vanskeligt at finde praktiksteder. Der er etableret virksomhedspraktikker indenfor følgende brancher: Butiksområdet, lager, børnehave, plejearbejde inden for ældreområdet, ejendomsservice og særlige nicheområder som f.eks. tekstilbearbejdning og reparation af trommeskind. Derudover har der været et godt samarbejde med fagforeningen 3F, som har hjulpet med at finde praktikker i byggebranchen. Fællestrækket for de fleste af brancherne er, at arbejdsopgaverne har kunnet struktureres på forhånd, det har været synligt når opgaven er løst, og der har været en tydelig rollefordeling. I de brancher, som er præget af mindre tydelighed, har der været lavet særlige aftaler. F.eks. blev det i en børnehave, hvor opgaverne kan være mere styret af børnenes behov, defineret og afgrænset hvilke opgaver, den unge skulle varetage, og dette blev meldt ud til kollegaerne. Side 22

23 PARALLELLE INDSATSER PARALLELLE INDSATSER TIL DET ARBEJDSMARKEDSRETTEDE FORLØB Parallelt med arbejdsprøvningen er der afprøvet følgende indsatser målrettet unge med ADHD med henblik på at øge arbejdsevnen. FIGUR 1: FORLØBSBESKRIVELSE PARALLEL-INDSATSER SCREENINGSVÆRKTØJET BAGGRUND Det har været et mål i projektet at implementere et screeningsværktøj til identifikation af potentielle unge med ADHD, således at sagsbehandlerne på Ungecentret og senere Jobcentret har kunnet foretage en meget målrettet henvisning til tilbuddet. Adgangskravet til projektet har været en ADHD diagnose, og efter screening og visitationssamtale ved jobkonsulenterne, er de unge udredt endeligt hos en psykiater med henblik på diagnosticering og medicinering. BESKRIVELSE Sagsbehandlerne i Ungecentret og Jobcenter Syd og Midt er blevet undervist i screeningsværktøjerne Russel Barkley s hurtigtest for ADHD og ASRS v.1.1 (se bilag 4). Erfaringer fra et projekt for voksne med ADHD i Randers har vist, at træfsikkerheden med disse værktøjer er høj, og anvendelsen enkel og forholdsvis ukompliceret. AMC Syds psykolog har undervist sagsbehandlerne på Ungecentret og på Jobcentrene i brugen af de to screeningsredskaber. Efter 1 times undervisning og introduktion har sagsbehandlerne kunnet anvende værktøjerne. Side 23