Den halve sandhed er den bedste løgn

Transkript

1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen d.20/ Den halve sandhed er den bedste løgn Selv de onde har brug for at beskrive sig selv som gode. De lyver ikke kun, men pynter bare lidt på resultatet, lige som alle andre. Det viser helt nye undersøgelser, som kommer bag på den etablerede økonomiske videnskab, der ellers gik ud fra, at mennesket var et rationelt dyr, som på ingen måde bekymrede sig om sit omdømme, hvis bare der var penge i lortet 1! Angela Merkel og Mariano Rajoy Bukarest Den halve sandhed er den bedste løgn... 1 Sandheden om sandhedens markedsværdi... 2 Økonomernes... 2 Journalisternes... 2 Vores... 2 Det enestående og dusinet Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

2 Falske formålsmæssighed... 3 Troens genstand... 4 Markedet har ikke kun vindere eller tabere... 5 Fast arbejde... 5 Skyldnere og kreditorer... 6 Alvor og økonomi... 6 Den endelige skuffelse... 7 Sandheden om sandhedens markedsværdi Markedets krise, finanskrisen, den europæiske gældskrise og nu også sociale krise skyldes både det moderne samfunds kognitive forlegenhed i forhold til sig selv og det, at der alt for længe har knyttet sig alt for store forventningerne til markedsværdierne. I mangel på bedre løgne hersker de halve sandheder derfor som bedste løgn. Alle tror på markedsværdierne, hvor de kunne have holdt fast i den smule viden, der trods alt findes om værdi, værdighed, mennesker og samfund. Det europæiske fællesskab har derfor satset hele butikken for markedsværdierne. Der er for lidt salg i sandheden. Sandheden om markedsværdierne sælger heller ikke. Derfor udbydes de halve sandheder, der fortsat går som varmt brød. Økonomernes Men økonomerne bekymrer sig alligevel om, at de bliver anset for at være utroværdige. De husker dog at glemme, at de kunne fokusere på, at grunden til at de er så utroværdige, netop er, at de har forvekslet markedsværdierne med værdi. Journalisternes Journalisterne bekymrer sig også om deres markedsværdi, det at de anses for at være lige så utroværdige som ejendomsmæglere og spindoktorer. Hvis de bekymrede sig om, at de faktisk er dybt utroværdige, ville der være en sandsynlighed for, at de kunne blive troværdige 2. Vores Vi har alle mulighed for at blive troværdige. Det forudsætter bare, at vi bekymrer os om det, frem for at være så fokuseret på at fremstå troværdige. Og læg lige mærke til, at det er noget, der følger med logisk nødvendighed og hamrende udemokratisk, forpligtende for enhver der kan tænke selv Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

3 Det som både spindoktorer, økonomer og almindelige journalister risikerer at finde ud af, hvad vi andre for længst har skrevet og bevist både eksplicit med logisk forpligtende beskrivelser og ud fra intuitive indsigter, er, at forudsætningen, for at kunne lyve, ligger i at løgnen fremstilles som om den var noget andet! Sagt på en anden måde; hvis man som økonomer og journalister flest er forfalden til sin markedsværdi, den rene pålydende værdi, så savner man det minimum af insisteren på noget andet end det pålydende, som er selve forudsætningen for overhovedet at kunne gøre en forskel i relation til distinktionen mellem det sande og det falske. Hvis du nemlig ikke insisterer på at gøre en forskel i relation til distinktionen mellem det sande og det falske, så repræsenterer du ingen udsagnsværdi. Du er gået under for den alt for endimensionale dyrkelse af markedsværdien for markedsværdiens skyld. Du har mistet dit sidste aktiv, i forsøget på at blive et økonomisk aktiv, vinde din markedsværdi. Det er dybt irrationelt, dvs. uøkonomisk i en grad som overstiger de fleste økonomers kognitive rækkevidde. Det enestående og dusinet De kvalitative forskelle centrerer sig om erfaringen. Erfaringen falder på indersiden af hjerneskallen, ikke uden på. Erfaringen af at erfaringen falder på indersiden, og ikke på TV, i markedet, i de andres øjne, i spejlet om morgenen, afslører det private, det usammenlignelige, individets isolerede bevidsthed om at stå mutters. Sandheden er privat. På markedet er den noget andet. Falsk intimitet. Kvaliteten i erfaringen kan ikke entydigt henføres og reduceres til det målelige, det kvantitative, uanset hvor meget erfaringens kvaliteter kan forekomme betinget af kvantitative mængder af effekter 3, fx fysiske og kvantitativt målelige former for stimulans af de svage sanser. Falske formålsmæssighed Det er en del af forklaringen på, hvordan det sociale har haft held med at indføre kampen for at overleve som et objektivt mål for succes og indhold i tilværelsen, hvilket jo mildest talt er overflødigt i en situation, hvor det kun er et problem for menneskeheden at overleve, fordi man lever som om det var det 4. Hvis mennesket ikke havde fortrængt evnen til at leve med evnen til at gøre sig nyttig i økonomisk forstand, så ville det slet ikke have været noget problem for mennesket at overleve. Men det er det nu. Selvværdet markedsliggøres, f.eks. reflekterer individet sig i en sociale ramme, hvor kriterierne for succes udgør den referenceramme, som individet må benytte sig af i sin indskrivning i det sociale, som forudsætningen for at genkende sig i det sociale. Det sker i en situation, hvor det, der truer menneskeheden, er individernes akkumulerede bidrag til den økonomiske vækst, målet for succes, der ob- 3 Så meget har den ontologiske dualisme f.eks. også begreb om. Men da den som ontologi reserverer sandheden til det der er, og da de emergente, de flygtige egenskaber, de semantiske strukturer, betingelserne for kvaliteten, smerten selv, sensationen, affektionen, hele tiden er for så atter ikke at være, dvs. forandrer sig, ja så må det også benægtes, bortforklares, lige som den fremtid, de muligheder der ikke kan reduceres til fortiden, det liv der ikke allerede er dødt. 4 Menneskets succes som art er overvældende. 7 milliarder på den lille jord, hvoraf de ca. 14 % lægger beslag på 5/6 af jordens absolut begrænsede ressourcer, og som har held med at sælge budskabet om, at deres forbrug af de knappe ressourcer er forudsætningen for afhjælpningen af mangelen på selv samme! Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

4 jektivt set lige så godt kunne tages som udtryk for den hastighed, hvormed menneskeheden underminerer sine egne mulighedsbetingelser 5. Det sidste kan der føres videnskabeligt bevis for. Men det er så ikke noget, der fører til en form for social selvbeskrivelse, der kan sælges. Derfor hellere de halve sandheder, løgnen der sælger hysterisk godt. Troens genstand, markedet! Alle bekymrer sig meget om den økonomiske krise. Der er sådan ca. 45 % sandsynlighed for, at USA går i sort i begyndelsen af Og hvis Grækenland, Portugal, Spanien og Italien ryger ud af eurosamarbejdet, så mister verdensøkonomien, hvad der svarer til næsten 17 billioner Euro 7. Med andre ord, der fokuseres med angst og bæven på den økonomiske udvikling. Troens genstand tårner sig op for de troende, og man ryster i sin grundvold over de udsigter, der trækkes op i alle sociale medier, af journalister, økonomer og spindoktorer. Spaniens regeringsleder Mariano Rajoy 8 truer fortsat det europæiske fællesskab med ikke at søge om akut økonomisk hjælp til sit land fra den europæiske redningsfond. Selv om han tilhører landets højrefløj, der ikke er kendt for at bekymre sig mest om de arbejdsløses og de socialt lavere rangerende medlemmer af det spanske samfund, så er han klar over, at de sparekrav, som følger med som betingelse for at modtage hjælp fra det solidariske USE, vil afstedkomme sociale uroligheder og bidrage til risikoen for opsplittelsen af Spanien i flere nye nationer. Den franske præsident 9 ved, at Frankrig, på trods af sin endnu høje rangering i de internationale kreditvurderingsinstitutters vurderinger, er langt mere eksponeret for evt. sammenbrud i de sydeuropæiske landes økonomier, end fx Tyskland. Den socialistiske præsident insisterer i højere grad på at den bankunion, som der blev tegnet konturerne af juni 2012, bliver realiseret hurtigst muligt, fordi det igen er forudsætningen for at den europæiske centralbank kan begynde at spille en mere aktiv rolle i forsøget på at generere købekraft i de sydeuropæiske lande. De franske banker har mange penge til gode i Spanien fx, og fransk økonomi vil ikke kunne konkurrere med de sydeuropæiske lande, hvis de melder sig ud af USE, Euro, og begynder at konkurrere på baggrund af en mere realistisk vurderet national valutakurs. Tyskland står som den store vinder, som USE s kreditor. Hvis ECB oversvømmer markedet med penge i forsøget på at redde Sydeuropa, så vil det betyde, at en del af de aktiver, som Tysk kapital har oparbejdet, som tilgodehavender i Europa og i 5 Der kunne her remses op omkring global opvarmning, forsvindende biodiversitet, overbefolkning, mangel på rene omgivelser, livsrum osv druck.html Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

5 resten af verden i Euro, vil bliver undermineret hvad nominel værdi angår. Tyskland står godt, har meget lidt at vinde men dog også meget at tabe, hvis tabernationernes tabere nægter at bære tabene frem over, og bryder samfundsordenen ned eller forlader fællesskabet. Markedet, troens genstand, har ikke kun vindere eller tabere, sådan som man tror! Det europæiske topmøde tematiseres i alle sammenhænge, som om at man var optaget af at redde økonomien, som om at økonomien var udtryk for den store kollektive og relativt entydige fælles forudsætning. Hvad man omhyggeligt husker ikke at gøre opmærksom på i den mangfoldighed af budskaber, der sælges omkring fænomenet, markedet, økonomien, osv., er, at markedet ikke er en homogen størrelse, der kan ses som det identiske fra alle sider. Udviklingen er måske nok faretruende, set fra tysk side, men man har sejret, og man vinder stadigt større aktiver i kraft af det samme marked, der betyder afsavn, mangel og social forarmelse i store dele af det sydlige Europa. Den tyske mentalitet, den tyske kognitive performance, koncentrerer sig om en ganske bestemt form for snæver økonomisk nytteoptimerende adfærd. Hvad der er godt for tyskerne, det er ikke nødvendigvis godt for alle andre. Markedslogikkens påstand om, at den enes succes på markedets betingelser pr. definition er alle andres, den er som halv sandhed en ekstremt salgbar løgn i mangel af bedre hos de købedygtige. I Sydeuropa ved man af simpel nød bedre. Markedet er et helt andet, set her fra. Det samme er forskelligt. Her hjemme taler man om at udbuddet af arbejdskraft pr. definition skaber sin egen efterspørgsel. Det er en af de præmisser, som bliver lagt til grund for finansministeriets regnemodeller. Når man således afskaffer overførselsindkomsterne, så stiger udbuddet af arbejdskraft, arbejdsløse, som fører til større udbud af stillinger, dvs. arbejdsløshedens afskaffelse iflg. modellerne. Skabelse af arbejdsløshed fører til afskaffelse af arbejdsløshed, iflg. DREAM-modellerne. Modellerne adlyder sig selv. De kan dog ikke bruges som beskrivelse eller i beskrivelsen af andet end sig selv. Det kan man dog heller ikke huske at fortælle, når man bruger dem i ministerier og medier. Derfor er journalister og økonomers mangel på troværdighed så velbegrundet. Fast arbejde Thorning vil skabe rigtige arbejdspladser, men har forbudt sig selv at gå ind og skabe efterspørgsel i den danske økonomi i og med sin opbakning til finanspagten, der forbyder en aktiv national politik på det område. Man lyver også systematisk om muligheden for at sætte en vækstpakke i værk på USE-plan. Ikke bare på nationalt plan, men også på USE-plan er stimuleringen af økonomien udelukket som del af finanspolitikken. Det er således fast arbejde at skaffe fast arbejde frem over. Sikker beskæftigelse. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

6 Skyldnere og kreditorer Samtlige stater har gældsat sig og spændt sine sidste aktiver for i forsøget på at holde finansboblen oppe. Danmark nyder godt af at have sin egen mønt, men selv om udenlandsk kapital tilflyder landets finansielle sektor, så bliver pengene ikke genudlånt i realøkonomien, fordi banker og kreditforeninger er bange for at kapitalværdierne skal falde og dermed også sikkerheden for udlån. Pengene koster ingen ting i øjeblikket, tværtimod så får DK penge for at låne penge af udlandet. Og der er negativ rente for den danske finansielle sektor, når den låner penge til nationalbanken. Kapitalværdierne falder på trods af de lave priser på penge og aktiviteten i realøkonomien falder, fordi ingen tør bringe de mange billige penge i omløb i realøkonomien. Boblen er gigantisk. Alvor og økonomi Det er svært at tage de økonomiske problemer alvorligt i samme grad som økonomerne gør. Boblen virker som et autarkt fænomen. Pengeøkonomien er klart nok i problemer, markedsværdierne falder osv. Men realøkonomien, problemerne med at aktivere samfundets arbejdskraft og få menneskene til at virke i et gensidigt konstruktivt virke, hvor man benytter sig af pengene i de funktioner, som man i de oprindelige lærerbøger om økonomi betegner som pengenes funktion, forsvinder i fokuseringen på den globale økonomi. Realøkonomien skriger på menneskepenge, og bobleøkonomien er gigantiske. Skizofrenien hersker. Man har klart nok ofret realøkonomien for den virtuelle globale pengeøkonomi. For at få andel i den globale økonomi, den hårde internationale valuta, så har man opgivet de lokale valutaer, økonomier, hvor man var tvunget til at benytte sig af de muligheder, der nu var lokalt i de langt mere økonomiske og bæredygtige relationer. Arbejdsdelingen på globalt plan, det store arbejdsmarked har ført lavtlønsarbejdere til DK, hvor der officielt arbejder Østeuropæere i øjeblikket sammen med måske 3 til 4 gange så mange andre, for lønninger der ligger langt under den officielle mindsteløn, og hvor markedet i det hele taget er oversvømmet af varer og ydelser, som er skabt for lønninger, som vi ikke kunne leve for med det omkostningsniveau, som gælder i landet. Varerne bevæger sig halvanden gang omkring jorden, før de når frem til forbrugeren, hvor de konverteres til affald. Varerne er designet til ikke at holde. Det er godt for økonomien, der så til gengæld ikke er godt for noget som helst. Købekraften generes i hænderne på markedets vindere. Markedsværdien vidner ikke om nogen højere retfærdighed eller om en mekanisme, der kan garantere for udviklingen mod den bedste af alle verdener for alle eller flest muligt. Selv i tyskland, hvor købekraften koncentreres med større og større selvforstærkende kraft, der stiger antallet af fattigt arbejdende, således at fuldtidsbeskæftigelse på ingen måde er nogen garanti for selvforsørgelse længere. De sociale spændinger stiger også her. Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,

7 Den endelige skuffelse De systemisk vigtige banker modtager statsgarantier, således at ejerne, aktionærerne, bag bankerne er sikret deres arbejdsfrie aktieudbytte i USE, hvor lønningerne for de lavestlønnede hårdtarbejdende, som de folkevalgte officielt bekymrer sig så meget om, fortsat falder, samtidigt med at arbejdsløsheden er stigende, og befinder sig over 10 % i gennemsnit i USE. Det fri marked er sat ud af kraft med staternes for søg på at redde den finansielle del af det. Staten har nedlagt sig selv for at redde markedet. Markedet er ikke garantien for noget som helst hverken i sin ideelle position eller faktuelt. Men alle tror på markedet, og forveksler som følge af et stort massebedrag sig selv med sin markedsværdi. I mangel af bedre er de halve sandheder blevet den rene løgn. Men man kan ikke rigtigt tro, hvad man ved. Det er skuffende. En erfaring der falder på indersiden af hovedet, en kvalitet der ikke kan omsættes på markedet. Sandheden om markedet er ikke noget aktiv. Mvh. Steen Odense d.20/ Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen,