Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Status og udfordringer. resultater fra kvantitativ undersøgelse blandt kommunale it-chefer i Danmark

Transkript

1 Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Status og udfordringer resultater fra kvantitativ undersøgelse blandt kommunale it-chefer i Danmark

2 Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Status og udfordringer - resultater fra en kvantitativ undersøgelse blandt danske kommunale it-chefer Undersøgelsen er udarbejdet som en del af DISIMIT-forskningsprojektet ved Aalborg Universitet - Af Post.doc Jeppe Agger Nielsen, Center for IT-Ledelse, Aalborg Universitet Professor Pernille Kræmmergaard, Center for IT-Ledelse, Aalborg Universitet Professor Peter Axel Nielsen, Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Adjunkt Bente Bjørnholt, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 1

3 Forord Denne rapport tager temperaturen på kommunernes digitale modenhed anno Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt it-chefer i landets 98 kommuner foretaget i sommeren En stor tak skal lyde til alle, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Også tak til Foreningen af kommunale it-chefer (KIT@), som har været behjælpelige med at rundsende skemaet samt repræsentanter fra KMD A/S og Rambøll Management A/S, der har kommenteret udkast til spørgeskemaet og bidraget med konstruktive tilføjelser. Rapporten henvender sig primært til kommunale it-chefer samt politiske og administrative beslutningstagere i kommunerne. Den henvender sig også til interesseorganisationer som KL, KOMBIT, DANSK IT, KIT@ og aktører, der er involveret i arbejdet med fællesoffentlige itstrategier og initiativer. It-leverandører og konsulenthuse vil også have glæde af at læse rapporten. Undersøgelsen er udarbejdet som en del af DISIMIT-forskningsprojektet ved Aalborg Universitet. Projektets overordnede formål er at fremme kommunernes it-ledelsesmæssige kompetencer og ad den vej bringe danske kommuner på forkant med den digitale udvikling. DISIMIT er en forkortelse for Digital Service Integration through effective Management of IT in Danish Municipalities. Projektet gennemføres af Center for IT-Ledelse samt Institut for Datalogi begge Aalborg Universitet og involverer 12 kommuner og to konsulenthuse. DISIMIT er støttet af Det Strategiske Forskningsråd og har et samlet budget på DKK 16 mio. Projektet afsluttes i løbet af Gengivelse af undersøgelsen er tilladt ved kildeangivelse. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 2

4 Indholdsfortegnelse Resumé 4 1. Formål og perspektiv 6 2. Undersøgelsens tilrettelæggelse og datamateriale 8 3. Kommunal digitaliseringsstatus Digital modenhed Model for digital modenhed Digital modenhed i kommunerne Velhavende vs. mindre velhavende kommuner, store vs. små kommuner, politisk orientering mv Samspil i den kommunale organisation Model for samspil Strategier og planer for it Forståelse og interesse for it i den kommunale forvaltning Værdifastsættelse og måling af effekter It-færdigheder og digitale kompetencer Udfordringer for kommunal digitalisering ifølge it-cheferne Afrunding 26 Referencer 28 Bilag 30 Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 3

5 Resumé Denne rapport tegner et billede af det kommunale digitaliseringslandskab anno 2009 og redegør for de udfordringer, kommunerne står overfor i digitaliseringen af de kommunale forvaltninger og services. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse til it-cheferne i samtlige danske kommuner, og 82 pct. af it-cheferne har svaret. Rapporten peger på, at kommunerne på en række områder er nået langt mht. digital forvaltning. Alle kommuner har længe haft en hjemmeside, hvor borgere, virksomheder og andre samfundsaktører kan hente informationer, gøre brug af selvbetjeningsløsninger, downloade formularer mv. Langt hovedparten af kommunerne har en vedtaget it-strategi, og der er stor enighed om strategien blandt de centrale aktører i kommunen. Der er kommet fokus på strategisk brug af it i forbindelse med udvikling af den kommunale organisation, og den administrative topledelse er aktivt involveret i udarbejdelsen af kommunens it-strategi. Den Digitale Taskforce og KL er væsentlige inspirationskilder til kommunernes strategiske arbejde med it, hvor fokus i forbindelse med digitalisering navnlig er på effektiv opgavevaretagelse og forbedret service. Kommunale medarbejdere udviser ifølge it-cheferne ikke modstand mod anvendelsen af it. Udfordringer for kommunerne Der er imidlertid også en række udfordringer, udviklingspotentialer og områder, hvor kommunernes digitale modenhed er knap så udtalt. Undersøgelsen viser således også: 1 At kommunerne i beskedent omfang har reduceret traditionelle kanaler i kontakten med borgere, virksomheder mv. It ser ud til at fungere som supplement til, og ikke som erstatning for, eksisterende kanaler i kontakten med borgere, virksomheder mv. 2 At de borgerrettede it-systemer (selvbetjeningssystemer) og de interne it-systemer kun i nogen grad er integrerede, mens kommunernes it-systemer i mindre grad er integreret med andre offentlige myndigheders it-systemer. 3 At måling af effekter og dokumentation af nytteværdien af it er sparsom. Til gengæld er det ifølge undersøgelsen mere udtalt, at kommunerne er begyndt at anvende business cases forud for it-anskaffelser. 4 At der er begrænset interesse for it og digitaliseringstiltag i institutionerne, blandt forvaltningernes medarbejdere, og blandt kommunens politikere. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 4

6 Rapporten peger samtidig på, at en række kommunekarakteristika ikke har afgørende betydning for kommunernes digitale modenhedsniveau. Rapporten tyder ikke på, at de økonomisk mest velhavende kommuner er mere digitalt modne end de mindre velhavende kommuner. Det ser heller ikke ud til, at store kommuner er mere digitalt modne end små kommuner. Det ser ligeledes ikke ud til, at borgmesterens politiske orientering spiller en afgørende rolle for kommunernes digitale modenhedsniveau, ligesom der ikke kan måles nogen statistisk signifikant forskel mellem sammenlægnings- og ikke-sammenlægningskommuner, når det gælder digital modenhed. Undersøgelsen konkluderer også, at kommunerne har et virksomhedsorienteret syn på itanvendelse, hvor hensynet til at øge effektiviteten og forbedre servicen er i centrum. Til gengæld synes hensynet til at udvikle demokratiet og inddrage borgerne i politiske beslutninger via it ikke at være et centralt indsatsområde. I den forstand svarer kommunernes tilkendegivelser til udmeldingerne i de nationale, fællesoffentlige digitaliseringsstrategier, hvor navnlig effektivisering fremhæves som det ønskelige resultat af digitaliseringen af den offentlige sektor. Udfordringer ifølge it-cheferne I rapportens afsluttende del peger it-cheferne på en række udfordringer for den fremtidige itanvendelse i kommunerne. It-cheferne fremhæver først og fremmest (a) behovet for i højere grad at få borgerne til at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger og (b) behovet for at sikre en mere effektiv opgavevaretagelse. Hvis det skal kunne lade sig gøre, kræver det ikke alene, at it-systemer forbedres (f.eks. mere brugervenlige selvbetjeningssystemer og forbedret digital signatur) men også, at den enkelte kommune bliver endnu bedre til at skabe sammenhæng i kommunens it, og få digitalisering sat yderligere på dagsordenen hos den administrative topledelse og på det politiske niveau. Dermed muliggøres en øget strategisk brug af it. Konklusion Rapporten konkluderer således at kommunerne, i forbindelse med ønsket om en øget grad af digitalisering, ikke mindst står over for udfordringer ift. (a) stærkere fokus på den interne organisering, (b) ændring af arbejdsgange og (c) tværorganisatorisk samarbejde såvel internt i den kommunale forvaltning som mellem offentlige organisationer. Kommunerne er allerede i gang med disse forandringsprocesser, som kan forventes at blive fremtidens indsatsområder for de danske kommuner i forbindelse med at sikre en øget digitalisering og en generel modernisering af den kommunale forvaltning. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 5

7 1. Formål og perspektiv Målt med en international målestok rangerer Danmark blandt de absolut førende lande, når det gælder spørgsmålet om digitalisering af den offentlige forvaltning (se f.eks. FN 2006, 2008). De senere år har budt på omfattende forandringer af it-infrastrukturen og en vækst i de offentlige investeringer i it (Andersen 2004) samtidig med, at der er blevet sat en mere håndfast landspolitisk dagsorden for digital forvaltning, hvor der navnlig fokuseres på at få udnyttet effektiviseringspotentialerne i anvendelsen af it i staten, regionerne og kommunerne (Ejersbo & Greve 2008). I den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for (Regeringen et al 2007) nævnes tre strategiske indsatsområder: Bedre digital service én indgang til det offentlige Digitalisering skal muliggøre effektivitet Stærkere samarbejde skal skabe bedre digital sammenhæng Det høje ambitionsniveau er imidlertid ikke uproblematisk for de offentlige aktører, der står over for at skulle realisere de potentielle gevinster. Det er det heller ikke i kommunerne, som står for størstedelen af den offentlige servicelevering og disponerer over hovedparten af de samlede offentlige udgifter (Bogason 2008), og derfor spiller en helt afgørende rolle, når det gælder forbedret service til borgere mv. og øget effektivisering gennem digitalisering. Men hvor digitalt modne er kommunerne anno 2009? Er der særlige kommunekarakteristika, som er afgørende for den digitale modenhed? Er kommunernes prioriteringer i overensstemmelse med de nationale strategier og udmeldinger? Og hvilke udfordringer tegner der sig for kommunal digitalisering? Disse spørgsmål adresseres i denne rapport. Perspektiv og undersøgelsesdimensioner I denne undersøgelse benyttes flere sæt briller for at sætte fokus på digitaliseringen af den kommunale forvaltning og få identificeret at bredt spektrum af mulige it-relaterede udfordringer. Nogle er hentet fra den såkaldte modenhedslitteratur (Layne & Lee 2001, Siau & Long 2005), hvor der argumenteres for, at der findes forskellige stadier af digitaliseringsmodenhed. Andre henter inspiration fra alignment- eller samspilslitteraturen, hvor der sættes fokus på, hvorvidt der er Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 6

8 overensstemmelse mellem det forretningen (her kommunen) ønsker og har behov for, og det itfunktionen leverer af strategier, services og systemer (Chan & Reich 2007, Luftman 2000). Endelig er der sekundært hentet inspiration fra organisationsteorien og fokuseringen på samspillet mellem organisationerne og deres omverden (f.eks. Meyer & Rowan 1977). Undersøgelsen tager afsæt i en bred forståelse af digital forvaltning, som både rummer den eksternt rettede information og kommunikation med virksomheder, borgere og andre samfundsaktører og den interne administrative sagsbehandling i forvaltningen (Siau and Long, 2005) samt de strategiske og ledelsesmæssige overvejelser angående it. Rapporten af opbygget på følgende vis. I afsnit 2 redegøres for undersøgelsens tilrettelæggelse og datagrundlag. Dernæst følger rapportens hovedafsnit (3), hvor der tegnes et billede af kommunernes digitale modenhed på en række udvalgte parametre. I afsnit (4) præsenteres og diskuteres en række centrale udfordringer for kommunal digitalisering, og i rapportens sidste afsnit (5) samles op på rapportens hovedkonklusioner. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 7

9 2. Undersøgelsens tilrettelæggelse og datamateriale 1 Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse til it-cheferne i landets 98 kommuner gennemført i sommeren Tabel 1: E-survey til it-chefer Antal (N) Pct. Rundsendte skemaer 98 Ønsker ikke at deltage 8 8 Har ikke besvaret skemaet Gennemførte Som det fremgår af tabel 1, har 80 ud af 98 it-chefer besvaret skemaet, hvilket giver en svarprocent på 82. Svarprocenten må siges at være meget tilfredsstilende, og højere end hvad der typisk ses i denne type undersøgelser. Blandt de kommuner som ikke har svaret, er der en overrepræsentation af Københavner-forstadskommuner. Datamaterialet er også en påmindelse om, at majoriteten af de it-ansvarlige er mænd. Af de 80 respondenter, som har svaret på skemaet, er knap 90 pct. mænd. Gennemsnitsalderen er knap 50 år varierende fra 33 til 62 år. Ser man nærmere på uddannelse, har it-cheferne ganske forskellige baggrunde, og det er et mindretal (ca. 20 pct.), som angiver, at de har en it-teknisk uddannelsesbaggrund (datalog, datamatiker, ingeniør, mv.). 1 For yderligere information om metode henvises til bilag 1. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 8

10 3. Kommunal digitaliseringsstatus 2009 I dette afsnit tegnes et billede af det kommunale digitaliseringslandskab anno Afsnittet falder i to overordnede dele, der tilsammen sigter på at kortlægge kommunernes digitale modenhed. I første del (3.1) bedømmes kommunernes digitale modenhed ud fra Siau & Longs (2005) modenhedsmodel. Anden del (3.2) baseres på samspilslitteraturen (Luftman 2000), dvs. at det er graden af samspil mellem forretningen (her kommunen) og it, der er centralt. 3.1 Digital modenhed Model for digital modenhed Indenfor modenhedslitteraturen (se f.eks. Layne & Lee 2001, Siau & Long 2005) argumenteres der for, at der findes forskellige niveauer af digitaliseringsmodenhed. E-demokrati Politisk kvantespring Transformation Transformation af offentlige services Udbytte/Omkostninger Kulturelt kvantespring Transaktion Teknologisk spring Interaktion Webtilstedeværelse Teknologisk spring Automatisering af eksisterende processer Tid/Kompleksitet/Integration Figur 1. Model for digital modenhed (Siau & Long 2005). Siau & Long (2005) sondrer mellem fem niveauer for digital modenhed: web-tilstedeværelse, digital interaktion, digital transaktion og transformation (vertikal og horisontalt) og e-demokrati (se figur 1). Niveau 1 henviser til, at en organisation er synlig på internettet, f.eks. via en hjemmeside. Niveau 2 henviser til, at borgere og virksomheder har mulighed for digital interaktion med den offentlige organisation, f.eks. via og download af formularer. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 9

11 På transaktionsniveauet (niveau 3) er det muligt for både borgere og virksomheder at gennemføre online transaktioner fuldt ud. På niveau 4, transformationsniveauet, handler det ikke længere så meget om at automatisere eksisterede processer men mere om, at ændre måden hvorpå der leveres offentlig service. Transformationen involverer både en vertikal dimension (mellem forskellige niveauer i den offentlige sektor) og en horisontal dimension (mellem afdelinger). Det sidste niveau (niveau 5) kalder Siau & Long for e-demokrati, hvor der er fokus på øget politisk deltagelse, øget borgerinvolvering og øget gennemsigtighed i politiske processer. Siau & Long (2005) argumenterer for, at der er et stort spring mellem de tre første niveauer og de to sidste niveauer. De første tre har til hovedformål at automatisere og digitalisere eksisterende processer, mens de to sidste sigter mod at transformere offentlig services, reorganisere de interne arbejdsprocesser og skabe nye måder, hvorpå borgere kan deltage i den politiske beslutningsproces. Det indgår i dette perspektiv, at nytten af it vokser i takt med at et nyt niveau nås, og at det ikke umiddelbart er muligt at springe lavere niveauer over og gå direkte til de mest modne niveauer. Med afsæt i Siau & Longs modenhedsmodel vil det følgende afsnit sætte fokus på a) de digitale services kommunerne udbyder og b) integrationen af it-systemer, dels internt i den kommunale organisation, dels eksternt i forhold til andre offentlige aktører Digital modenhed i kommunerne Kommunerne har gennem en årrække haft tradition for at benytte informations- og kommunikationsteknologi. Allerede i 1980 erne blev der på softwaresiden eksperimenteret med elektroniske dokumentstyringsredskaber og andre it-værktøjer i udførelsen af traditionelle administrative opgaver (Henriksen et al 2007). I dag er kommunernes udbud af it-services sammensat af en bred vifte af operationer, både i de interne arbejdsgange, i relationen med øvrige offentlige myndigheder og i forhold til eksterne brugere (borgere og virksomheder). Som kommunikationsredskab er udbredt i alle disse sammenhænge, og med indførelsen af den digitale signatur er det i princippet muligt at afgive sin personlige underskrift online. Der er blevet indført krav om e-fakturering, som indebærer, at alle offentlige myndigheder skal kunne modtage og sende regninger elektronisk og at alle virksomheder, der sælger til det offentlige, skal sende regninger i elektronisk format. Alle kommuner er synlige på internettet og har i dag en hjemmeside, der tegner kommunens digitale ansigt udadtil. Den første kommune etablerede en hjemmeside i 1994 og den sidste kommune kom med i 2001 (Torpe & Nielsen 2002). Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 10

12 Der er løbende sket en professionalisering af hjemmesiderne, og mere information og flere applikationer er kommet til f.eks. intelligente selvbetjeningsservices og elektroniske chat- og debatmoduler ( Når det gælder den interne administration og kommunikation har kommunerne gennem en årrække benyttet redskaber som elektroniske løn- og økonomistyringssystemer, ligesom elektroniske journaliseringssystemer, avancerede sags- og dokumenthåndteringssystemer og intranetløsninger i forskellige former har vundet frem (Henriksen et al 2007). Men hvor digitalt modne er kommunerne anno 2009? For at indkredse kommunernes digitale modenhed har vi bedt it-cheferne vurdere, hvor langt deres kommune er nået i forhold til syv parametre (se tabel 2), der knytter sig til kommunernes digitale modenhedsniveau (Siau & Long, 2005), dels i interne anliggender, dels i den eksterne kontakt med borgere, virksomheder mv. Tabel 2. It-chefens vurdering af kommunens it-modenhed (pct.). Rangordnet I hvilken grad vurderer du at: I høj I nogen I ringe Slet grad grad grad ikke N Borgere kan få informationer på hjemmeside Borgere kan downloade formularer på hjemmeside IT er integreret horisontalt mellem afdelinger Borgere kan udføre transaktioner via hjemmeside IT er Integreret med andre offentlige systemer Borgerrettede IT-systemer er integreret med interne Traditionelle kanaler er lukket/reduceret SPM 15: I hvilken grad vurderer du at: Informationer og transaktioner på web It-chefernes vurdering af kommunernes digitale modenhedsniveau understreger, at kommunernes hjemmeside fungerer som informationskanal til borgere mv. Alle chefer svarer således, at borgerne i høj eller nogen grad kan hente informationer på hjemmesiden. Stort set alle chefer peger også på, at borgerne kan downloade formulerer/blanketter på hjemmesiden. Kun en enkelt af respondenterne har dristet sig til at sige, at det i ringe grad er tilfældet. Til gengæld vurderer cheferne, at det i mindre grad er muligt for borgerne at udføre transaktioner via hjemmesiden. 14 pct. angiver, at det i høj grad er muligt, 61 pct. svarer i nogen grad, og 25 pct. svarer, at det i ringe grad er tilfældet (tabel 2). Det indikerer, at borgerne i mange tilfælde kan downloade formularer/blanketter, men at det er mindre udbredt, at de kan færdiggøre opgaven online. I stedet må de printe blanketten ud og efterfølgende sende den med almindelig post til kommunen. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 11

13 Intern og integreret it-anvendelse Når det gælder den interne anvendelse af it i kommunerne, mener et mindretal (22 pct.), at it i høj grad er integreret horisontalt mellem forvaltningerne/afdelingerne. Godt en fjerdedel (26 pct.) svarer, at det i ringe grad er tilfældet. Det er også få (4 pct.), som peger på, at de borgerrettede itsystemer i høj grad er integreret med de interne it-systemer i forvaltningerne. Flertallet (68 pct.) svarer dog, at det i nogen grad er tilfældet, mens 28 pct. svarer, at det i ringe grad er tilfældet. Et område, hvor man endnu ikke er kommet så langt, er i integrationen af kommunale it-systemer med andre offentlige it-systemer i regionerne og staten. Et mindretal på 8 pct. svarer, at man i høj grad har integreret it med andre offentlige systemer. 51 pct. svarer, at det i ringe grad er tilfældet, og 6 pct. svarer, at det slet ikke er tilfældet. Reduktion af kanaler Chefernes vurderinger indikerer også, at it til stadighed fungerer som supplement til traditionelle (analoge) kanaler i kontakten med borgere, virksomheder mv. Det er få it-chefer (10 pct.), som peger på, at deres kommune i høj eller nogen grad har lukket/reduceret traditionelle kanaler. 54 pct. svarer, at det slet ikke er tilfældet (tabel 2). Det er bemærkelsesværdigt, at kommunerne i så beskedent omfang har reduceret traditionelle kanaler i kontakten med borgere, virksomheder mv., når ønsket om effektivisering har præget den nationale digitaliseringsdagsorden de senere år (Regeringen et al 2004, 2007). Delkonklusion Ud fra it-chefernes vurdering kan de fleste kommuners digitale modenhed indplaceres mellem niveau 2 og 3 i Siau & Longs (2005) model for digital modenhed (jf. figur 1). Kommunerne har ganske veludbyggede hjemmesider, hvor borgere mv. kan hente information (niveau 1), og der er mulighed for digital interaktion med kommunerne (niveau 2), herunder f.eks. mulighed for at downloade formularer/blanketter. Når det gælder borgernes mulighed for at udføre transaktioner via hjemmesiden, er kommunerne nået knapt så langt, selvom mange (61 pct.) svarer, at det i nogen grad er muligt. Ser man på integrationen af it-systemer, dels internt i den kommunale organisation, dels eksternt i forhold til andre offentlige aktører, tyder it-chefernes udmeldinger på, at stort set alle kommuner har udfordringer foran sig på dette punkt. Digitaliseringsprocessen i kommunerne har indtil nu hovedsageligt drejet sig om at automatisere eksisterende processer via it, og en egentlig transformering af forretningsgange og af de services, der leveres, kan man vanskeligt tale om på ret Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 12

14 mange områder. Det illustreres af, at it hovedsageligt fungerer som supplement til, og ikke som erstatning for, de traditionelle kanaler i kontakten med borgere. Skal man følge modenhedsmodellen fra Siau & Long, står kommunerne nu overfor en stor udfordring og et kulturelt spring (engl. cultural leap), hvis de i fremtiden ønsker at bevæge sig mod øget digital modenhed og drage mere nytte af it. Det vil kræve øget fokus på den interne organisering, ændring af arbejdsgange og i det hele taget fokus på behovet for en begyndende transformation. Områder der må forventes at blive fremtidens indsatsområder for de danske kommuner i forbindelse med at sikre en øget digitalisering Velhavende vs. mindre velhavende kommuner, store vs. små kommuner, politisk orientering mv. Ovenstående tegner et generelt billede af kommunernes digitale modenhed. Det dækker imidlertid over, at nogle kommuner er mere digitalt modne end andre. Kan der identificeres bestemte mønstre i besvarelserne, og har bestemte kommunekarakteristika betydning for den digitale modenhed? Er det eksempelvis de økonomisk mest velhavende kommuner, som er de mest digitalt modne? Eller er det snarere borgmesterens politiske orientering, som har afgørende betydning for kommunernes digitale modenhedsniveau. Undersøgelsen inddrager fire faktorer 2 : Kommunestørrelse målt som indbyggertal. Erfaringer fra undersøgelser i amerikanske kommuner (Moon & Norris 2005) peger på, at større kommuner generelt er mere tilbøjelige til at adoptere it end mindre kommuner. Kommunerne inddeles i tre kategorier: mindre kommuner (under indbyggere), mellemstore kommuner ( indbyggere) og større kommuner (over indbyggere). Kommunernes økonomiske kapacitet målt som beskatningsgrundlag pr. indbygger. Erfaringer fra undersøgelser i amerikanske kommuner (Moon & Norris 2005) peger på, at kommuner med stor økonomisk kapacitet generelt er mere tilbøjelige til at adoptere it end kommuner med mindre økonomisk kapacitet. Kommunerne inddeles i tre kategorier: lavt beskatningsgrundlag (under kr ), mellemstort beskatningsgrundlag (kr ) og højt beskatningsgrundlag (over kr ). 2 Andre og/eller flere parametre kunne have været inkluderet i undersøgelsen, f.eks. it-budgettets størrelse, kommunens innovationsorientering mv. Formålet her har imidlertid alene været at undersøge, hvorvidt generelle kommunekarakteristika har indflydelse på kommunernes digitale modenhedsniveau. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 13

15 Sammenlægningskommune vs. ikke-sammenlægningskommune. Her er en antagelse, at de kommuner (66 stk.), som blev slået sammen i forbindelse med kommunalreformen i 2007, på nuværende tidspunkt ikke er nået helt så langt pga. ekstra opgaver med at konvergere systemer, integrere kulturer mv. Sammenlægningskommunerne har primært været nødsaget til at fokusere på at sikre den daglige drift af it og i mindre grad på udvikling. Borgmesterens politiske orientering. Her er det umiddelbart et åbent spørgsmål, om politisk orientering har betydning for kommunernes digitale modenhed. Kommunerne inddeles i to kategorier a) borgerligt styrede kommuner (VK), b) Socialdemokratiske, SF og Radikalt styrede kommuner. Den overordnede konklusion er, at de undersøgte kommunekarakteristika ikke synes at have afgørende betydning for digital modenhed. På de parametre, som er undersøgt i dette afsnit (jf. tabel 2), er der ikke en systematisk sammenhæng mellem digital modenhed og kommunekarakteristika (de fire faktorer). Det illustreres og uddybes i det følgende afsnit. Kommunens velstand Undersøgelsen tyder ikke på, at kommunens velstand (målt som beskatningsgrundlag pr. indbygger) har afgørende betydning for den digitale modenhed. Økonomisk velhavende kommuner er således generelt ikke mere digitalt modne end mindre velhavende kommuner (se bilag for en oversigt over de statistiske tests). Sammenlægningskommune vs. ikke-sammenlægningskommune Der kan heller ikke måles nogen statistisk signifikant forskel mellem sammenlægnings- og ikkesammenlægningskommuner. På de syv parametre (jf. tabel 2) er der ikke noget som tyder på, at sammenlægningskommunerne skulle være mindre (eller mere) digitalt modne end ikkesammenlægningskommuner (se bilag 2 for statistiske tests). Små og store kommuner Undersøgelsen tyder heller ikke på, at store kommuner generelt er mere digitalt modne end mindre kommuner. På én af de undersøgte modenhedsvariable (i hvilken grad it er integreret horisontalt mellem afdelinger/forvaltninger) ser det ligefrem ud til, at de små kommuner er længere fremme. I hvert fald hører det med, at 39 pct. af de mindre kommuner (under indbyggere) angiver, at de i høj grad har integreret it horisontalt mellem kommunens forskellige forvaltninger/afdelinger, Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 14

16 mens det kun er 12 pct. af de øvrige kommuner (over indbyggere), som i høj grad mener, at det er tilfældet (se bilag 2 for statistiske tests). Det kan være en indikation på, at det er nemmere at integrere it på tværs af forvaltninger i mindre kommuner end i store og mere komplekse organisationer. Politisk orientering Når det gælder borgmesterens politiske orientering, kan der på ét modenhedsparameter (i hvilken grad it er integreret med andre offentlige systemer) måles en statistisk signifikant sammenhæng med politisk orientering. De borgerligt styrede kommuner ser ud til i højere grad at have integreret it med andre offentlige systemer. Mens 88 pct. af de borgerligt styrede kommuner (VK) angiver, at de i høj eller nogen grad har integreret it med andre offentlige systemer, er det kun tilfældet for 58 pct. af de SR-styrede kommuner (se bilag 2 for statistiske test). Det synes umiddelbart vanskeligt at finde en forklaring på dette fund. Delkonklusion Selvom det er lykkedes at finde enkelte statistiske signifikante sammenhænge, er det generelle billede, at de undersøgte kommunekarakteristika ikke har betydning for kommunernes digitale modenhed. I hvert fald er der ikke systematiske sammenhænge. Samlet set tyder undersøgelsen ikke på, at de økonomisk mest velhavende kommuner er mere digitalt modne end mindre velhavende kommuner. Det tyder heller ikke på, at store kommuner generelt er mere digitalt modne end små kommuner. Det ser heller ikke ud til, at borgmesterens politiske orientering spiller en afgørende rolle, ligesom der ikke kan måles nogen statistisk signifikant forskel mellem sammenlægnings- og ikke-sammenlægningskommuner. Studier af de amerikanske kommuner (Moon & Norris 2005) har indikeret, at den administrative topledelses orientering mod innovation kan medvirke til at forklare, hvorfor nogle kommuner er længere fremme end andre, når det gælder digitalisering. Hvorvidt det er tilfældet i de danske kommuner, giver denne undersøgelse ikke svar på. Men den peger på et behov for uddybende undersøgelser, hvor andre og flere forklaringsvariable bringes i spil. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 15

17 3.2 Samspil i den kommunale organisation Model for samspil Digital modenhed kan imidlertid også måles på andre parametre end de, der fremgår af Siau & Longs model for digital modenhed. Luftmans (2000) model for samspil (engl. alignment) er grundlaget for den følgende analyse, hvor det er forholdet og samarbejdet mellem forretningen (her kommunen) og it, der er centralt. Modellen siger, at jo bedre samspil jo større udbytte får organisationen af sine investeringer i it. Kommunerne står som før nævnt overfor udfordringer i forhold til at håndtere et kulturelt spring, hvorfor ikke mindst de interne organisatoriske aspekter er interessante at undersøge nærmere. Luftmans (2000) samspilsmodel opererer med fem forskellige niveauer af modenhed for samspillet mellem forretningen og it. Det mindst modne niveau er kendetegnet ved et minimum af samarbejde, og de øverste modenhedsniveauer er præget af et fuldstændig integreret samarbejde mellem forretningen og it. Luftmans (2000) samspilsmodel sætter navnligt de interne organisatoriske aspekter i centrum og foreskriver seks områder, hvorpå samspillet mellem forretningen og it kan vurderes jf. figur 2. Styring (Governance) Kommunikation (communication) Partnerskab (partnership) Samspil mellem IT og forretningen (kommunen) Kompetence- og værdimåling (Competence/val ue managment Færdigheder (skills) IT arkitektur (scope and architecture) Figur 2: Baseret på Luftmann (2000) Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 16

18 Modellen er udformet til kommercielle virksomheder, og er her overført til en offentlig kontekst. Det er alene dele af modellen, der inkluderes i denne undersøgelse, hvor vi bl.a. har undersøgt samspillet ud fra fem områder; styring, kommunikation, partnerskaber, kompetence og værdimåling samt medarbejdernes færdigheder. Styringsområdet indfanges ved en analyse af kommunernes strategier og planer for it. Kommunikations- og partnerskabsområdet indfanges her ved en analyse af interessen for og forståelsen af it blandt centrale aktører i den kommunale organisation. Spørgsmålet om kompetence- og værdimåling belyses ved kommunernes brug af business cases og måling af effekter af it-anvendelse. Færdighedsområdet sætter fokus på medarbejdernes digitale kompetencer. Området it-arkitektur belyses ikke i denne rapport. De følgende afsnit er struktureret således: i afsnit sættes fokus på kommunernes strategier og planer for it. Dernæst (afsnit 3.2.3) er omdrejningspunktet forståelse og interesse for it i den kommunale organisation. I afsnit handler det om værdifastsættelse og måling af effekter, mens medarbejdernes digitale kompetencer belyses i afsnit Strategier og planer for it I det følgende afsnit undersøges kommunernes strategier og planer for it, herunder hvorvidt kommunen har en nedskrevet strategi for it, og hvorfra kommunen har hentet inspiration til udarbejdelse af digitaliseringsstrategien. Derudover undersøges, hvem der har været involveret i udformningen af it-strategien, og om aktørerne har været uenige eller enige i den sammenhæng. Tabel 3: Strategi for it i kommunerne (pct.) Nedskrevet og vedtaget strategi Vedtaget men ikke nedskrevet strategi Nedskrevet men ikke vedtaget strategi Ingen overor dnet strategi Total Mindre kommuner (under indbyg.) Mellemstore kommuner ( indbyg.) Større kommuner (over indbyg.) Alle kommuner SPM 1: Har kommunen en strategi for it? It-strategi Som det fremgår af tabel 3, har flertallet af kommunerne en it- eller digitaliseringsstrategi. 69 pct. angiver, at de har en nedskrevet og vedtaget it-strategi. 14 pct. af it-cheferne svarer imidlertid også, at de ikke har nogen overordnet it-strategi, hvilket navnlig er tilfældet for nogle af de mindre N Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 17

19 kommuner (se tabel 3). Der kan også måles en mindre effekt på kommunernes økonomiske kapacitet, således at de økonomisk mest velhavende kommuner, i højere grad end de mindre velhavende kommuner, har en it-strategi (se bilag 2 for statistisk test). Sammenhængen er imidlertid mindre udtalt en det er tilfældet for kommunestørrelse. Undersøgelsen viser til gengæld ingen statistisk sammenhæng mellem udformningen af en it-strategi og henholdsvis politisk orientering (VK vs. SR politisk styrede kommuner) og sammenlægningskommuner vs. ikkesammenlægningskommuner (se bilag 2 for statistiske test). It-cheferne har haft mulighed for at skrive kommentarer til spørgsmålet. Flere it-chefer har benyttet sig af muligheden og kommenteret og problematiseret spørgsmålet om it-strategier og planer. En it-chef i en af de kommuner, som ingen overordnet strategi har, skriver følgende: Der er løbende lavet små-strategier, som er vedtaget særskilt efter behov, men ikke samlet i en egentlig, overordnet strategi. Arbejdet med den overordnede strategi er dog under opsejling. Og måske betyder udformningen af en formel strategi mindre, for en anden it-chef skriver: Vi har et papir, der står it-strategi på. Det er imidlertid så overordnet og generelt, at det ikke har nogen praktisk betydning, og derfor heller aldrig reelt har virket som en strategi. It-strategiens ophavsmænd I de kommuner som har en it-strategi, har vi spurgt ind til, hvem der har været aktivt involveret i udformningen af strategien, og hvorfra kommunen har hentet inspiration. Tabel 4: Deltagelse i udvikling af it-strategier (Rangordnet) (pct.) I høj I nogen I ringe Slet grad grad grad ikke N* Kommunens it-afdeling og leder(e) Forvaltningschefer Kommunaldirektøren Private konsulenter Kommunens politikere Andre kommuner SPM 4: I hvilken grad deltager følgende aktører aktivt i udviklingen af kommunens strategi/planer *Kommuner som angiver, at de har en it-strategi Ikke overraskende spiller kommunens it-afdeling og it-chef en afgørende rolle i udviklingen af itstrategien. 91 pct. af respondenterne vurderer, at kommunens it-afdeling/ it-chef i høj grad har deltaget aktivt i udviklingen af strategien (tabel 4). Selvom der skal tages forbehold for, at cheferne selv har svaret på skemaet og derfor kan have tendens til at overdrive deres indflydelse -, synes Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 18

20 resultaterne at pege på it-chefen/afdelingen som drivkraft bag udvikling af kommunens it-strategi. Undersøgelsen viser også, at forvaltningscheferne og kommunaldirektøren i de fleste kommuner er aktivt involveret i udviklingen af it-strategien, mens det forholder sig anderledes for politikerne. 71 pct. af it-cheferne vurderer, at kommunens politikere i ringe grad eller slet ikke har deltaget i udviklingen af kommunens strategi og planer for it. Det betyder, at strategier og planer for kommunal digitalisering i overvejende grad er et anliggende for it-afdelingen og den administrative topledelse, men ikke for det politiske niveau. Tabel 5: Inspirationskilder til kommunernes it-strategi. (Rangordnet) (pct.) I høj I nogen I ringe Slet grad grad grad ikke N* Den Digitale Taskforce KL Finansministeriet Andre kommuner Private konsulenter Videnskabsministeriet KMD SPM: 2 Har der været særlige inspirationskilder til kommunens strategi/planer for it? *Kommuner som angiver, at de har en it-strategi It-strategiens inspirationskilder Der har været en række inspirationskilder i forbindelse med tilblivelsen af kommunernes itstrategier. Som det fremgår af tabel 5, topper Den Digitale Taskforce (som er forankret i Finansministeriet) listen. 77 pct. af it-cheferne angiver, at Taskforcen i høj eller nogen grad har fungeret som inspirationskilde. KL angives også af mange som en væsentlig inspirationskilde. 71 pct. svarer således, at KL i høj eller nogen grad har fungeret som inspirationskilde. I It i praksis 2008 (Ramböll Management 2008) blev det ellers påpeget, at KL ikke havde en så stærk rolle i forhold til at sætte dagsordenen for digitalisering, som i høj grad blev sat af Finansministeriet. Som inspirationskilde til udvikling af kommunernes it-strategier spiller KL imidlertid en central rolle. Generelt peger undersøgelsen på, at kommunerne navnligt henter inspiration fra de nationale aktører, som har været med til at udvikle nationale, fællesoffentlige digitaliseringsstrategier (Den Digitale Taskforce, Finansministeriet, KL mv.). Men det er også værd at hæfte sig ved, at 55 pct. Svarer, at de i høj eller nogen grad henter inspiration fra andre kommuner. Til gengæld synes private konsulenter og KMD ikke at spille en så afgørende rolle som inspirationskilde (tabel 5). Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 19

21 Tabel 6. Enighed omkring udformning af it-strategi Meget stor Ret stor Ret stor Meget stor Ved enighed enighed uenighed uenighed ikke Total N* Alle kommuner SPM 5: Er der generelt enighed/uenighed om udformningen af kommunens strategi for it *Kommuner som angiver, at de har en nedskrevet og vedtaget it-strategi Det ser ud til, at der i de enkelte kommuner har været enighed om udformningen af it-strategien. Kun 6 pct. af it-cheferne anfører, at der har været ret stor eller meget stor uenighed (tabel 6). På det overordnede strategiske niveau er der i langt de fleste kommuner konsensus om, hvilken vej kommunen skal gå med digitalisering Forståelse og interesse for it i den kommunale forvaltning Det næste tema, som belyses, er forståelsen af og interessen for it i den kommunale organisation. Vi har bedt it-cheferne om at vurdere, i hvilken grad nøgleaktører i den kommunale organisation interesser sig for kommunens digitalisering, hvordan de vil karakterisere den administrative ledelses syn på it, og hvilke hensyn der ligger til grund for kommunens brug af it. Interesse for digitalisering Først belyses det, hvordan it-cheferne oplever interessen for digitalisering blandt en række centrale aktører i den kommunale organisation. Tabel 7: It-chefernes oplevelse af interesse for digitalisering i den kommunale organisation (pct.). Rangordnet. I høj I nogen I ringe Slet Ved grad grad grad ikke ikke N Kommunaldirektøren Den kommunale topledelse Medarbejdere i forvaltningen Kommunens politikere Kommunale institutionsledere Medarbejdere i kommunens institutioner SPM 3: I hvilken grad oplever du, at følgende personer interesserer sig for kommunens digitalisering? Af de aktører vi har spurgt til, er det kommunaldirektøren og den kommunale topledelse generelt der, ifølge it-chefen, har den største interesse i kommunens digitalisering. 90 pct. af it-cheferne angiver, at kommunaldirektøren i høj eller nogen grad interesserer sig for kommunens digitalisering. Anderledes forholder det sig med kommunens politikere. Et flertal af it-chefer (55 pct.) svarer, at politikerne i ringe grad eller slet ikke har interesse for digitaliseringsspørgsmål, mens Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 20

22 kun 4 pct. svarer, at det i høj grad er tilfældet. Når det gælder aktører længere nede i den kommunale administrative organisation, synes interessen også at være begrænset. I hvert fald svarer 50 pct. af it-cheferne, at de kommunale institutionsledere i ringe grad eller slet ikke interesserer sig for kommunens digitalisering, og 75 pct. af cheferne svarer, at medarbejderne i kommunens institutioner i ringe grad eller slet ikke interesserer sig for digitalisering (se tabel 7). Modstand mod it-anvendelse Ét er imidlertid spørgsmålet om interesse, noget andet er, om der opleves modstand mod itanvendelse. Vi har derfor spurgt cheferne, om de oplever modstand mod anvendelse af it blandt en række nøgleaktører i den kommunale organisation. Tabel 8: It-chefernes oplevelse af modstand mod anvendelse af it i den kommunale organisation (pct.) I høj I nogen I ringe Slet Ved grad grad grad ikke ikke N Kommunens politikere Medarbejdere i kommunens institutioner Medarbejdere i forvaltningen Den administrative topledelse Forvaltningschefer Kommunaldirektøren SPM 20: I hvilken grad oplever du modstand fra følgende personer ifht. kommunens it-anvendelse? Et markant flertal af it-cheferne svarer, at der i ringe grad eller slet ingen modstand er mod itanvendelse blandt centrale aktører i den kommunale organisation. Mindst modstand er der ifølge itcheferne hos kommunaldirektøren, mens godt 20 pct. Mener, at politikerne i høj eller nogen grad har modstand med it-anvendelse (tabel 8). It som støttefunktion Når man spørger it-cheferne mere indgående om deres oplevelse af den administrative topledelses syn på it, fremgår det, at it hovedsageligt bliver betragtet som en støttefunktion og i mindre grad som en udgift eller som et bidrag til strategisk udvikling af kommunen (tabel 9). Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 21

23 Tabel 9: Topledelsens syn på it, ifølge it-cheferne (pct.) I høj grad I nogen I ringe Slet grad grad ikke N It betragtes som en udgift It betragtes som en støttefunktion It betragtes som et bidrag til kommunens strategiske udvikling SPM 6: Hvordan vil du karakterisere den administrative topledelses syn på IT? Som det fremgår af tabel 9, mener 59 pct. af it-cheferne, at it i høj grad betragtes som en støttefunktion. Betydeligt færre (20 pct.) mener, at it i høj grad betragtes som en udgift, mens 35 pct. peger på, at digitalisering i høj grad betragtes som en strategisk investering. Formål med it-anvendelse Tabel 10: It-chefernes vurdering af formål med kommunens it-anvendelse (pct.). Rangordnet I høj I nogen I ringe Slet grad grad grad ikke N Øget effektivitet Bedre kommunal service Være en moderne organisation Forbedre udveksling af information Bedre horisontal koordinering Borgere skal kun henvende sig ét sted Forbedre samspil med eksterne samarbejdspartnere Inddrage kommunens borgere/brugere i beslutninger SPM 7: It kan have forskellige formål. I hvilken grad spiller følgende hensyn en rolle for kommunens brug af it. Når det gælder formålet med kommunernes it-anvendelse, synes hensynet til at øge effektiviteten i den kommunale opgavevaretagelse at spille en særlig vigtig rolle. 88 pct. af it-cheferne anfører, at øget effektivitet i høj grad spiller en rolle for kommunens brug af it. I den forstand er chefernes tilkendegivelser i overensstemmelse med de senere års nationale strategier for it, hvor effektivitetsdagsorden har stået centralt (Regeringen et al 2004, 2007). Bedre kommunale services scorer næsthøjest, men det er også værd at bemærke, at hensynet til at være en mere moderne organisation er blandt de centrale formål med at anvende it. 55 pct. angiver, at det i høj grad spiller en rolle for kommunens it-anvendelse. Det viser at kommunerne, ud over at sætte fokus på effektivitet og bedre service, også anser digitaliseringen som et vigtigt parameter i deres egen selvforståelse og i relation til omverdenen som et led i at være en moderne, kommunal organisation (jf. Meyer & Rowan 1977). Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 22

24 Inddragelse af kommunens borgere/brugere i beslutninger via it-anvendelse spiller ikke en afgørende rolle på samme måde, som de øvrige forhold vi har spurgt til. Til sammenligning peger kun 15 pct. af it-cheferne på, at det i høj grad spiller en rolle for kommunens it-anvendelse. 44 pct. svarer, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet (tabel 10). Det indikerer, at kommunerne er et godt stykke væk fra e-demokrati-niveauet i Siau og Longs modenhedsmodel (henvisning). Delkonklusion Samlet set understøtter it-chefernes vurderinger et virksomhedsorienteret syn på it-anvendelse, hvor navnlig hensynet til at øge effektiviteten og forbedre servicen er i centrum (se også Nielsen 2008). Til gengæld synes hensynet til at udvikle demokratiet og inddrage borgerne i politiske beslutninger via it ikke at være blandt de centrale indsatsområder Værdifastsættelse og måling af effekter De senere års nationale it-udmeldinger (Regeringen et al 2004, 2007) har navnlig rettet sigtekornet mod at få udnyttet effektiviseringspotentialerne i anvendelsen af it i den offentlige sektor. Ét af midlerne hertil er ifølge de nationale strategier et øget fokus på anvendelse af business cases og måling af effekterne af it. Spørgsmålet er, hvor langt kommunerne er nået på dette område? Tabel 11: Værdi og måling af effekt (pct.) I høj I nogen I ringe Slet grad grad grad ikke N Opstilles business case forud for it-anskaffelser? Måles effekterne af it-anvendelsen? SPM 16.: Opstiller I mål/business case forud for it-anskaffelser? SPM 17: Måler I effekterne af kommunens it-anvendelse? Af tabel 11 ses det, at 74 pct. af kommunerne angiver, at de i høj eller nogen grad opstiller business cases forud for it-anskaffelser. Blot 4 pct. svarer, at det slet ikke er tilfældet. Til gengæld er det, ifølge cheferne, ikke så udbredt at måle effekterne af kommunernes it-anvendelse. 34 pct. angiver, at det i høj eller nogen grad er tilfældet, mens 66 pct. Angiver, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. It-chefernes kommentarer i spørgeskemaet understøtter dette, og der peges på nogle af vanskelighederne og udfordringerne ved at gennemføre effektmålinger. En it-chef skriver det er et meget nyt tiltag og anden det er en stor omkostning at gennemføre før og efter målinger, og vi har ikke metodeapparat til det. En tredje kommenterer i samme retning Vi opfatter det som rigtig svært, men vi forsøger da allerede ved business casen at opstille effektiviseringsmål. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 23

25 På spørgsmålet om business case er der ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem i hvilken grad, der opstilles business cases og de undersøgte kommunekarakteristika (størrelse, økonomisk kapacitet mv.) (se bilag 2 for statistiske test). Til gengæld ser det ud til, at kommunens politiske orientering spiller en rolle, når det gælder måling af effekterne af it-anvendelse. 54 pct. af de borgerlige kommuner angiver, at de i høj eller nogen grad måler på effekterne af it, mens andelen er væsentlig mindre hos de SR styrede kommuner. Her angiver 15 pct. af it-cheferne, at de i høj eller nogen grad måler på effekterne af it (se bilag 2 for statistiske test) It-færdigheder og digitale kompetencer Det sidste kriterium, som undersøges, omhandler forvaltningsmedarbejdernes digitale kompetencer. Mulighederne for at optimere fordelene ved ny it vil givetvis afhænge af, hvorvidt medarbejderne har de nødvendige digitale kompetencer til at opfylde kommunens it-målsætninger. Tabel 12: It-chefernes vurdering af medarbejdere (pct.) I høj I nogen I ringe Slet Ved grad grad grad ikke ikke N Har de nødvendige it-kompetencer Ser positivt på mulighederne for at anvende it Integrer it i deres arbejde Modarbejder de muligheder it skaber for at samarbejde på tværs af forvaltningsområder Modarbejder de muligheder it skaber for at standardisere data på tværs i kommunen Har vanskeligheder ved at tilpasse sig nye itskabte arbejdsgange SPM 21: I hvilken grad mener du, at medarbejdere i forvaltningen: Hvad angår digitale kompetencer, vurderer de fleste af it-cheferne (72 pct.), at medarbejderne i nogen grad har de nødvendige it-kompetencer. Svarene dækker formentlig over, at nogle medarbejdergrupper fuldt ud har de nødvendige kompetencer, mens andre medarbejdergrupper ikke har. Det er dog også bemærkelsesværdigt, at mere end halvdelen af it-cheferne (65 pct.) mener, at medarbejderne i høj eller nogen grad har vanskeligheder ved at tilpasse sig nye it-skabte arbejdsgange (tabel 12). Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 24

26 4. Udfordringer for kommunal digitalisering ifølge it-cheferne Selvom kommunerne på en række områder er nået langt mht. digital forvaltning, tegner der sig også en række udfordringer, hvis forventningerne til digitalisering skal indfries (jf. tabel 10). Vi har spurgt it-cheferne, hvordan de vurderer ni fremtidige udfordringer for kommunernes it-anvendelse. Tabel 13: Fremtidige udfordringer for kommunernes it-anvendelse. (pct.) I høj I nogen I ringe Slet grad grad grad ikke N Øge borgernes brug af digitale løsninger It bidrager til effektiv opgavevaretagelse It bidrager til bedre kommunal service Skabe sammenhæng i kommunens it At medarbejdere integrerer it i deres arbejde At topledelsen interesserer sig for it Forvaltningsområders samarbejde om it It bidrager til bedre samspil med eksterne parter Eksisterende lovgivning SPM 18: Hvilke forhold ser du som fremtidige udfordringer for kommunens it-anvendelse? I følge it-cheferne er der ganske mange udfordringer at tage fat på, når det gælder kommunal digitalisering. Af de udfordringer vi har spurgt til, fremhæver it-cheferne ikke mindst behovet for i højere grad at få borgerne til at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger - 76 pct. mener, at det i høj grad er en udfordring og behovet for at sikre en mere effektiv opgavevaretagelse (61 pct.). Der ligger imidlertid også helt centrale udfordringer i at få it til at bidrage til en bedre kommunal service (59 pct.) og skabe sammenhæng i kommunens it (56 pct.). Udfordringer for kommunal digitalisering kan ses i sammenhæng med i hvert fald to nyere undersøgelser. Innovationsrådet (2009) har peget på, at lovgivningen spænder ben for sammenhængende digitalisering, at koordineringen på tværs af de offentlige myndigheder ikke er god nok, og at politikere og topledelse ikke har tilstrækkeligt fokus på, at it skal implementeres fuldt ud. Ramböll Management (2009) peger på, at det navnlig er i forhold til de borgervendte kerneopgaver (daginstitutioner, skoler, ældrepleje), at digitaliseringen i de kommende år bør accelereres. Det kommunale digitaliseringslandskab 2009 Side 25