Læsefærdigheder og ordblindhed blandt AMUkursister

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsefærdigheder og ordblindhed blandt AMUkursister"

Transkript

1 Læsefærdigheder og ordblindhed blandt AMUkursister vurderet med bl.a. Den Tværgående Ordblindetest og Vejledende Læsetest for Voksne Hanne T. Daugaard, Carsten Elbro, Katrine Lyskov Jensen og Helene Lykke Møller Center for Læseforskning Københavns Universitet

2 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Om ordblindhed og ordblindetest... 5 Formål... 6 Metode... 7 Deltagere... 7 Materialer... 8 Spørgeskema... 8 Den Tværgående Ordblindetest... 8 Test af tekstforståelse... 9 Fremgangsmåde... 9 Resultater Baggrundsoplysninger Læseprofil Ordblinde kursister ifølge Den Tværgående Ordblindetest Ordblinde AMU-deltagere ifølge Visitationstesten Sammenligning med andre indikationer på ordblindhed Sammenligning med oplevede læse-stavevanskeligheder Kursister med læsevanskeligheder, som ikke er ordblindhed Sammenligning med oplevede læsevanskeligheder Betydningen af et begrænset ordforråd Ønsker om læse-skrivekurser De ordblinde Andre kendetegn ved kursister med ønsker om læse-skrivekurser Sammenfatning og konklusion Referencer Bilag

3 Forord Undersøgelsen, som præsenteres i denne rapport, drejer sig om læsefærdigheder og læsevanskeligheder blandt deltagere på AMU-kurser. Rapporten tegner en læseprofil af AMU-deltagerne og svarer herunder på spørgsmålet om, hvor mange af deltagerne der viser tegn på ordblindhed ifølge Den Tværgående Ordblindetest. Undersøgelsen blev iværksat på initiativ af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (tidl. Undervisningsministeriet). Initiativet kom fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af et ønske om at anvende Ordblindetesten til AMU kursister i forbindelse med ansøgning om specialpædagogisk støtte (SPS). Mange har bidraget til undersøgelsen undervejs. Det drejer sig blandt andre om webbureauet tekstur.dk, som gjorde det teknisk muligt at afvikle både det udvidede spørgeskema, Den Tværgående Ordblindetest og første del af Vejledende Læsetest for Voksne fra det samme netsted og opsamle resultater fra begge prøver, selv om de teknisk set er meget forskellige. Det drejer sig også om en række meget dygtige studentermedhjælpere, som med stor omhu og opmærksomhed var testledere ude på de forskellige undervisningssteder: Anna Frida Djernæs Olsen, Julie Olsen, Mille Hvergel Petersen og Pernille Ottow Olsen. De medvirkende undervisningssteder, underviserne og især deltagerne fortjener en stor ros og tak for deres imødekommenhed og hjælp: Center for Efteruddannelse, Odense CPH WEST, Høje Taastrup Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød EUC-Nordvestsjælland, Holbæk Niels Brock, København Selandia, Ringsted Selandia, Slagelse SOSU-C, Herlev 3

4 Indledning Forbindelsen mellem uddannelseslængde og læsefærdigheder er særdeles veldokumenteret blandt unge og voksne (Elbro m.fl., 1991; Rosdahl m.fl., 2013; Rosdahl, 2014). Og der er markant flere voksne med læsevanskeligheder blandt kortuddannede end i den voksne befolkning som helhed. Samtidig er kravene til kortuddannedes kvalifikationer og dermed læsefærdigheder øget betydeligt med internationaliseringen. En lang række initiativer fra fx 3F vidner om opmærksomhed på problemerne. AMU er korterevarende uddannelser til faglærte og ufaglærte, som har til formål at dække behovet for erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet både i den private og offentlige sektor. Ifølge bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser skal alle, der deltager i AMU, have mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt for at få vejledning i tilknytning hertil, f.eks. tilbud efter anden lovgivning som ordblindeundervisning (OBU) eller forberedende voksenundervisning (FVU). For personer med svage læsefærdigheder og ringe dansk ordforråd er der ligeledes i AMU særlige tilbud til tosprogede og kurser i faglig læsning og faglig skrivning. Vurderingen og vejledningen skal sikre at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med vurderingen af den enkelte kursist med henblik på at forbedre deltagerens mulighed for at gennemføre AMU kurset og få øget udbytte af undervisningen. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet administrerer den specialpædagogiske støtteordning (SPS) til AMU-kursister. SPS-ordningen på AMU er en forsøgsordning. Siden 2003 har forsøgsordningen været hjemlet på finansloven ved tekstanmærkning 20 nr. 159: Ministeren for børn, undervisning og ligestilling bemyndiges til at yde tilskud til specialpædagogisk støtte til deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser (FL 2016). SPS ordningen er en individuel støtteform, som skal sikre, at personer med behov for specialpædagogisk støtte kan deltage i uddannelse på lige fod. Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er en hovedvej i kortuddannedes kvalifikationsudvikling. Derfor er det oplagt at forvente, at mange AMU-deltagere har læsevanskeligheder, som kan begrænse deres kursusudbytte. Med den nye Tværgående Ordblindetest (DTO) er der skabt en mulighed for en standardiseret vurdering af ordblindhed på tværs af klassetrin og uddannelser. En undersøgelse af forekomsten af ordblindhed blandt AMU-kursister kan således være et første trin i en vurdering af problemets omfang og en forudsætning for planlægning af evt. særlige indsatser på området. En undersøgelse af AMU-kursisters resultater med Den Tværgående Ordblindetest kan desuden bidrage med oplysninger om, hvor mange af kursisterne som kan være berettigede til ordblindeundervisning. Sådanne oplysninger forudsætter dog, at der kan bygges bro mellem Den Tværgående Ordblindetest og den nuværende visita- 4

5 tionstest ( O-testen ), som er obligatorisk inden evt. visitation til ordblindeundervisning. En bredere undersøgelse af læsevanskeligheder og af oplevede læsevanskeligheder med teksterne på AMU-kurser og med dagligdags læsning og skrivning, vil give mulighed for en ekstern validering af givne grænseværdier for ordblindhed og for at tegne en profil af ordblinde AMU-kursister. Om ordblindhed og ordblindetest Ordblindhed er markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive ord. Vanskelighederne skyldes problemer med at forbinde bogstaverne med deres lyde, dvs. med at udnytte skriftens fundamentale alfabetiske princip (Lyon m.fl., 2003). Den Tværgående Ordblindetest (og Visitationstesten) giver netop mål for udnyttelse af skriftens alfabetiske princip i både læsning og stavning. Men det er med ordblindetest ligesom med termometre: de angiver en temperatur. Det vil sige, at de hverken vurderer, om temperaturen er generende høj eller lav, eller hvad der måtte være årsag til den. Ordblindetestene giver i sig selv blot en læsescore, men fortæller ikke dermed, om denne læsescore giver anledning til vanskeligheder eller ej. Ordblindetestene fortæller heller ikke, hvad der ligger bag en høj eller lav score. Sammenligningen mellem ordblindetesten og et termometer gælder også grænsesætningen. De allerfleste kan være enige om, at der er koldt i stuen, hvis der kun er 12 grader. Tilsvarende er det i de allerfleste tilfælde forbundet med alvorlige vanskeligheder i praksis at klare sig under et vist niveau på ordblindetesten. Med stigende temperatur bliver der stadig mindre enighed om, hvorvidt der er for koldt i stuen eller ej. Og tilsvarende med en score på ordblidetesten: jo højere score, desto sjældnere vil læseren opleve at have vanskeligheder. Det er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (Undervisningsministeriet), som har fastsat grænserne for, hvornår en læsescore på ordblindetestene kan give anledning til at tale om ordblindhed. Grænserne er sat på baggrund af et omfattende datamateriale. Mulige grænseværdier er primært blevet sammenlignet med, hvornår børn, unge og voksne i undervisningspraksis før ordblindetestens indførelse fik et særligt tilbud om undervisning eller særlige hjælpemidler (Møller m.fl., 2014). Men der er i denne undersøgelse ikke garanti for, at det er rimeligt at tale om ordblindhed i hvert eneste tilfælde, hvor scoren på ordblindetesten er lav. For det første kan der være tale om mange andre vanskeligheder, som giver anledning til en lav læsescore, fx syns- eller hørevanskeligheder, stærkt mangelfuld undervisning (fx blandt flygtninge og indvandrere), psykologiske vanskeligheder osv. For det andet hænger en score i ordblindeområdet ikke altid sammen med gener i dagligdagen ligesom en kold stue kan være acceptabel, mens man sover i den om natten. Et lavt funktionsniveau i ordlæsning er ikke altid ensbetydende med dårlig 5

6 tekstforståelse (fx Arnbak & Elbro, 1999). Mange unge og voksne er dygtige til at kompensere for vanskeligheder med ordlæsning. De kan fx have en omfattende forhåndsviden, som de bruger effektivt til at finde de relevante oplysninger i teksten og til at danne sig en sammenhængende forestilling om tekstens indhold. Det er sandelig heller ikke alle, som har de samme krav og forventninger til deres læseudbytte. Det resulterende læsehandicap er således ikke blot bestemt af funktionsniveauet i læsning, men også i høj grad af de individuelle krav til læsefærdigheder. Ordblindetestene er kun i meget begrænset omfang indrettet til at tage højde for forskelle i kravene til læsefærdigheder. Og testene tager slet ikke hensyn til de forskellige mulige årsager til læsevanskeligheder. Det betyder, at der skal en faglig vurdering til i udredningen af eventuelle læsevanskeligheder. Ordblindebetegnelsen i denne rapport bygger ikke på en faglig vurdering, men primært på scorerne på ordblindetestene. Det betyder, at når nogen i denne rapport omtales som ordblinde, og når omfanget af ordblindhed blandt AMU-kursister angives, så er det strengt taget bare en hurtig måde at karakterisere læsescoren på: det betyder, at den falder i et område under den grænseværdi, der er sat af Undervisningsministeriet. I de fleste, men ikke i alle tilfælde vil det svare til resultatet af en fagkyndig undersøgelse af ordblindhed. Formål Formålet med det aktuelle projekt var at finde udbredelsen af ordblindhed blandt AMU-kursister vurderet med den nye Tværgående Ordblindetest. Under forudsætning af en brobygning mellem Den Tværgående Ordblindetest og den nuværende Visitationstest ( O-testen i en separat undersøgelse, se Elbro m.fl., 2016), var det også et formål med undersøgelsen at afdække, hvor mange AMU-kursister der ville være berettigede til ordblindeundervisning, hvis de søgte under den nuværende ordning. Desuden var det opgaven at gennemføre en bredere undersøgelse af læsevanskeligheder og oplevede læsevanskeligheder med teksterne på AMU-kurser og med dagligdags læsning og skrivning. Denne del af undersøgelsen skulle for det første give mulighed for, at faktiske ordblindevanskeligheder kan sammenholdes med AMUkursisternes oplevede læsevanskeligheder, og for det andet skulle den kunne bidrage til at tydeliggøre kendetegnene ved ordblinde AMU-kursister. 6

7 Metode AMU-kursisters læsefærdigheder og eventuelle vanskeligheder blev afdækket med to test én af mulig ordblindhed og én af tekstforståelse. Desuden blev der indhentet oplysninger om læsebaggrund og oplevede læsevanskeligheder med tekster på AMUkurset og i dagligdagen. Deltagere I alt 241 deltagere blev rekrutteret ved henvendelse til nøglepersoner på institutioner som afholder AMU-kurser. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling pegede på centrale kontaktpersoner, hvorefter den videre kontakt blev skabt direkte fra Center for Læseforskning. Al deltagelse var frivillig både på institutionsniveau og individniveau. Sammensætningen af deltagere blev ikke planlagt med henblik på fuld repræsentativitet for hele AMU-gruppen. Deltagerne blev rekrutteret fra AMU-kurser, hvori der faktisk indgår tekster, og hvor deltagernes læsefærdigheder dermed kommer i spil. Kursernes varighed blev også taget i betragtning i udvælgelsen. Nogle AMU-kurser varer kun en enkelt eller to dage, og på så korte kurser er det ikke forsvarligt at bruge en del af undervisningstiden på testning, der ikke er direkte relevant for kurset. Efter aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet blev det tilstræbt, at der var en nogenlunde ligelig fordeling mellem deltagere fra kurser, som typisk tiltrækker forholdsvis mange deltagere med læsevanskeligheder, og kursister fra kurser, som ikke er kendt for at tiltrække mange deltagere med læsevanskeligheder. På den måde blev det tilstræbt at få et vist indblik i spredningen i læsefærdigheder blandt AMUkursister. Det var planen, at rekrutteringen til de to grupper af kursister skulle foregå ud fra kontaktpersonernes vurdering af læseniveauet på de forskellige kurser. Men denne fremgangsmåde viste sig dog at indebære nogle vanskeligheder. Det var for det første nødvendigt at tage hensyn til, hvilke faktiske hold det var muligt at teste i den periode, der var til rådighed for dataindsamlingen. For det andet havde kontaktpersonerne ikke samme vurdering af læseniveauet på de forskellige slags kurser. Det skyldtes formentlig, at de forskellige udbydere af AMU-kurser ikke udbyder de samme kurser, og at kontaktpersonernes sammenligningsgrundlag derfor ikke er det samme. Nogle kursusudbydere tilbyder fx primært kurser inden for transport; mens andre fokuserer på regnskab eller handel. I stedet for at have to grupper af AMU-deltagere fra starten gennemførtes undersøgelsen med deltagere fra et relativt bredt udsnit af fag. De mange fag kunne groft opdeles i de følgende fem områder: - Transport (N = 75): truck, gaffeltruck, lastbilmonteret krav, tårn- og svingkran, godstransport med lastbil m.v. - Grundlæggende IT (N = 34): grundlæggende IT 7

8 - Reception og regnskab (N = 56): reception, regnskab - SOSU (N = 48): medicin, konflikthåndtering, anerkendende kommunikation - Industriteknik (N = 28): hydraulik og diagramlæsning, fejlfinding, åbent værksted. Andre opdelinger var naturligvis mulige. Men de fem fagområder forekom nogenlunde sammenhængende hver især, og der var et deltagerantal på hvert område, som kunne give rimeligt pålidelige resultater. Materialer Spørgeskema Formålet med spørgeskemaet var dels at indhente baggrundsoplysninger om deltagerne (fx uddannelsesniveau, sprog og køn), dels at supplere testresultaterne med oplysninger om deltagernes oplevede læsevanskeligheder. Spørgeskemaet blev sammensat sådan, at det blev muligt at sammenligne AMU-kursisternes besvarelser med besvarelser fra andre deltagergrupper i andre undersøgelser af ordblindhed og læsefærdigheder blandt voksne (Elbro, Haven & Jandorf, 2006; Gellert & Elbro, 2008; Elbro m.fl., 2016). Spørgeskemaet fra undersøgelsen findes i bilaget. Den Tværgående Ordblindetest Den Tværgående Ordblindetest er udviklet for Undervisningsministeriet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet, IUP ved Aarhus Universitet. Testen, som er netbaseret, omfatter en staveopgave ( Find stavemåden ), en læseopgave ( Find det, der lyder som et ord ), en enkel ordforrådsopgave og et kort spørgeskema (bilag) (Møller m.fl., 2014). Både stave- og læseopgaven giver et mål på deltagerens færdigheder i at udnytte skriftens fundamentale alfabetiske princip (lydprincip). Ordblindhed består netop i langvarige vanskeligheder med at lære sig at udnytte skriftens grundlæggende alfabetiske princip (Lyon m.fl. 2003). Find stavemåden er en stavetest, som består af 40 opgaver, hvor deltageren hører et nonord (fx olt ) afspillet over hovedtelefoner og skal vælge den rigtige stavemåde ud af fem valgmuligheder (otl, olp, ølt, olt og oft). Scoren er antal rigtige pr. minut, hvor antallet af rigtige er justeret for gæt (se Møller m.fl., 2014, s. 15 f). Hastigheden er opgjort som medianen af den enkelte deltagers svartider for at undgå, at enkelte, ekstremt lange svartider får stor indflydelse. Find det, der lyder som et ord består af 44 opgaver, hvor deltageren ser fem nonord (fx bænne, jalle, håkke, dimme, fykte). Deltageren skal vælge det ord, der lyder som et rigtigt ord, når man læser det (håkke kan lyde som ordet hugge, når man læser det). Ligesom i stavetesten er scoren her i læsetesten antal rigtige pr. minut, hvor antallet af rigtige er justeret for gæt, og hvor hastigheden er opgjort som medianen af den enkelte deltagers svartider. 8

9 Basal ordforrådsprøve består af 15 opgaver, hvor deltageren hører et ord (fx avis ) og skal vælge det billede, som forestiller ordet ud af fire valgmuligheder. Formålet med den basale ordforrådsprøve er at tjekke, om deltageren har et tilstrækkeligt ordforråd på dansk til at løse opgaverne i Find det der lyder som et ord. Den samlede score på Den Tværgående Ordblindetest beregnes som gennemsnittet af de standardiserede scorer på læse- og stavetesten. Den samlede score blev standardiseret på basis af resultaterne i 9. kl., sådan at en score på 100 er middel, og én standardafvigelse svarer til 15. Efter afprøvning af testen på 10 forskellige uddannelsestrin (Møller m.fl., 2014) fastsatte Undervisningsministeriet grænsen for ordblindhed i 9. kl. og på efterfølgende uddannelsestrin til 8-percentilen i 9. kl. (en score på 80,62). For studerende i lange videregående uddannelser kan man dog anvende en højere grænse svarende til 20-percentilen i 9. klasse (en score på 88,38) (Ordblindetestkonsortiet, 2014). Test af tekstforståelse Deltagernes tekstforståelse blev undersøgt med den elektroniske version af deltest 1 i Vejledende Læsetest for Voksne (VLV): "Hvilket ord passer bedst". Testen består af 10 tekster med i alt 41 opgaver. Udvalgte ord i teksterne er slettet og erstattet med fire valgmuligheder. Deltageren skal i hver opgave vælge det ord, der passer bedst i sammenhængen. Løsning af opgaverne kræver etablering af korrekte tekstbånd (typisk et manglende pronomen eller en manglende konjunktion); dvs. at løsning af opgaverne i de fleste tilfælde forudsætter forståelse og overblik over mere end blot enkelte sætninger. Deltageren har 10 minutter til at løse så mange opgaver som muligt. VLV er udviklet for Undervisningsministeriet ved Center for Læseforskning (Gellert & Elbro, 2008). På FVU anvendes VLV til den obligatoriske testning, som uddannelsesinstitutionen skal gennemføre i forbindelse med optagelse af deltagere til FVUlæsning. På AMU kan VLV anvendes til vurdering af deltagerens basale læse- og sprogfærdigheder og til vejledning i tilknytning hertil. Ifølge vejledningen til Vejledende Læsetest for voksne (Undervisningsministeriet, 2007) kan en voksen med et resultat mellem 0 og 30 på denne deltest vejledes til at deltage i et undervisningstilbud på niveau med FVU-læsning, hvis ellers ikke andre deltest tyder på, at der kan være tale om ordblindevanskeligheder eller et begrænset dansk ordforråd. I så fald vil det være mere hensigtsmæssigt at henvise til henholdsvis ordblindeundervisning eller et sprogundervisningstilbud. Fremgangsmåde Al testning foregik på uddannelsesstederne og blev varetaget af trænede studentermedarbejdere fra Center for Læseforskning. Testlederen var til stede under hele test- 9

10 ningen, som tog i alt ca. 45 minutter med ca. 8 minutter til spørgeskema, ca. 25 minutter til Den Tværgående Ordblindetest og ca. 12 minutter til testen af tekstforståelse. Institutionernes computere blev brugt til testningen. Testafviklingen foregik via en midlertidig hjemmeside på IT-leverandørens servere. Hjemmesiden var helt enkel og indeholdt to links, som hver førte til en af de to læsetest, som deltagerne skulle gennemføre. Det første link førte videre til spørgeskemaet og Den Tværgående Ordblindetest. Det andet link første videre til testen af tekstforståelse. Inden testningen blev deltagerne orienteret om formålet med testningen og instrueret i forløbet. Hvert spørgsmål i spørgeskemaet og alle svarmuligheder blev læst højt for deltagerne. Først når alle deltagere havde besvaret alle spørgsmål i spørgeskemaet, blev de bedt om at gå i gang med testene. Når deltagerne var færdige med spørgeskemaet og ordblindetesten, gik de videre med testen af tekstforståelse. Deltagerne gennemførte testene i deres eget tempo og blev bedt om at vente i lokalet, når de var færdige, for ikke at forstyrre andre deltagere, som stadig var i gang med testen. 10

11 Resultater Baggrundsoplysninger Der blev indsamlet resultater på Den Tværgående Ordblindetest fra 241 kursister. For 194 af disse kursister blev der desuden indsamlet resultater fra testen af tekstforståelse. Tabel 1 viser baggrundsoplysningerne fra kursister i hver af de fem faggrupper og for den samlede deltagergruppe. Tabel 1. Baggrundsoplysninger for kursister i hver af de fem faggrupper samt for alle faggrupper samlet. Transport Grundlæggende IT Regnskab og Reception SOSU Industriteknik Antal Køn (M/K) Bedste sprog Alle 95/5 % 29/71 % 16/84 % 19/81 % 100/0 % 53/47 % Folkeskole 29 % 41 % 11 % 8 % 11 % 20 % Højeste fuldførte uddannelse Erhvervsudd. 49 % 27 % 45 % 29 % 79 % 44 % Gymnasial 7 % 9 % 4 % 4 % 4 % 5 % Kort videregående 7 % 18 % 25 % 42 % 0 % 19 % Mellemlang 4 % 6 % 13 % 15 % 7 % 9 % Lang 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % < 1 % Ingen 3 % 0 % 4 % 0 % 2 % 2 % Dansk 84 % 79 % 71 % 73 % 89 % 79 % Andet sprog 9 % 0 % 7 % 7 % 4 % 6 % Dansk og andet s. 7 % 21 % 21 % 21 % 7 % 15 % I job Ja 72 % 6 % 9 % 58 % 71 % 45 % Af tabel 1 fremgår det, at der var en meget forskellig kønsfordeling i de fem faggrupper. I grupperne Transport og Industriteknik var der næsten udelukkende mænd. I faggrupperne Grundlæggende IT, Regnskab og Reception samt SOSU var der derimod en tydelig overvægt af kvinder. En erhvervsuddannelse var samlet set den hyppigste uddannelsesbaggrund; mens få deltagere havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Deltagerne havde overvejende dansk som modersmål: 79% svarede, at dansk var det sprog, som de talte bedst, og hhv. 6 % og 15% svarede, at de talte et andet sprog bedre end dansk, eller at de talte dansk og et andet sprog lige godt. For- 11

12 delingen af kursister der var i job eller var ledige, varierede også meget mellem de fem faggrupper. Læseprofil Tabel 2 og 3 viser, at den gennemsnitlige score på Den Tværgående Ordblindetest i alle faggrupper på AMU er noget lavere end gennemsnittet for elever i 9. kl. Blandt de forskellige uddannelsesgrupper, der blev testet i forbindelse med normering af Den Tværgående Ordblindetest (Møller m.fl., 2014), er erhvervsuddannelserne (EUD) den gruppe, der matcher AMU-kursisterne bedst (tabel 3). Deltagere i Almen Voksen- Uddannelse (AVU) klarer ordblindetesten en smule under AMU-kursisternes niveau. Tabel 2. Gennemsnitlige resultater og standardafvigelser i parentes for kursister i de fem faggrupper samt for faggrupperne samlet. Den Tværgående Ordblindetest 84,6 (17,0) Tekstforståelse 23,9 (8,8) N = 46 Transport Grundlæggende IT 89,6 (15,2) 28,6 (5,9) N = 22 Regnskab og Reception 92,3 (15,8) 25,3 (8,6) N = 53 SOSU 90,3 (14,2) 25,7 (7,4) N = 47 Industriteknik 84,4 (14,7) 24,7 (7,3) N = 26 Alle 88,2 (15,9) N = ,3 (8,0) N = 194 Tabel 3. Til sammenligning ses resultater for elever i 9. klasse og EUD-studerende (data fra Møller m.fl., 2014), AVU-deltagere (fra Elbro m.fl. 2016) og FVU- og AMU-kursister (data fra Gellert & Elbro, 2008). Den Tværgående Ordblindetest 9. kl. EUD AVU FVU dansk 100 (15) N = (15) N = (14) N = 66 Tekstforståelse 18,1 (8,7) N = 38 FVU andet spr. 8,9 (6,2) N = 56 AMU (a) 24,5 (7,6) N = 58 Note. (a) Upublicerede data fra papirudgaven af Vejledende Læsetest for Voksne. FVU-data er fra IT-udgaven. 12

13 Hvad angår tekstforståelse, fremgår det af tabel 2 og 3, at AMU-kursisternes gennemsnitlige tekstforståelse generelt var markant bedre, end hvad der tidligere er fundet blandt kursister på Forberedende Voksenuddannelse (FVU). Desuden svarede de aktuelle resultater nøje til resultaterne i en anden, mindre AMU-gruppe fra udviklingen af Vejledende Læsetest for Voksne. Analyser af scorer på den separate test af basalt ordforråd, der tages i tillæg til Den Tværgående Ordblindetest, viste, at der ikke var vanskeligheder med basalt ordforråd blandt deltagere med dansk modersmål. Den maksimalt opnåelige score på ordforrådstesten er 15. Middelværdien for kursister med dansk som modersmål var ganske tæt på den maksimale score (14,8) og spredningen begrænset (standardafvigelse = 0,9). AMU-kursisternes forholdsvis lave scorer på Den Tværgående Ordblindetest kunne således ikke forklares af ordforrådsbegrænsninger. For deltagere, der ikke havde dansk som modersmål, var middelværdien noget lavere (13,1), og standardafvigelsen (2,1) vidnede om en større spredning end blandt deltagere med dansk som modersmål. Ved udviklingen af Den Tværgående Ordblindetest blev det dokumenteret, at der med sikkerhed ikke var nogen negative effekter af ordforråd ned til og med en ordforrådsscore på 10 (af 15 mulige) (Møller m.fl., 2014). I den nærværende undersøgelse var eventuelle begrænsninger i ordforrådet således næppe afgørende for resultatet på Den Tværgående Ordblindetest, idet kun 4 ud af 51 kursister med et andet modersmål end dansk scorede under 10 på testen. Det svarer til 8%. De pågældende kursister scorede hhv. 8 og 9 på testen. Blandt de 190 kursister med dansk som modersmål var der 2 (1%), der scorede under 10 på ordforrådstesten. Ordforrådsscorernes mulige rolle for læsevanskeligheder, der ikke er ordblindhed, behandles senere i et separat afsnit. En envejs-variansanalyse viste, at der overordnet set var forskel på faggruppernes gennemsnitlige scorer på Den Tværgående Ordblindetest (F(4,236) = 2,6, p < 0,05). Opfølgende post hoc-test (Tukey) viste, at kun grupperne Transport og Regnskab og Reception adskilte sig signifikant fra hinanden. Forskellen på disse to grupper blev udgangspunkt for en opdeling af faggrupperne i en AMU-høj- og en AMU-lav-gruppe. Faggrupperne Transport og Industriteknik udgjorde dermed gruppen AMU-lav, og Regnskab og Reception, Grundlæggende IT og SOSU udgjorde gruppen AMU-høj. Tabel 4 viser gennemsnitlige læseresultater opgjort for AMU-høj og AMU-lav samt opgørelser af kursisternes svar på spørgsmål om ordblindhed og læse-/stavevanskeligheder i uddannelse og hverdag. 13

14 Tabel 4. Testresultater og svar om ordblindhed og læsefærdigheder på AMU og til sammenligning på teknisk skole (N = 40) og FVU (N = 50). Test/spørgsmål AMU-høj AMU-lav Teknisk skole* FVU* Ordblindetest 90,9 (15,0) 84,6 (16,3) Tekstforståelse 26,0 (7,8) 24,3 (8,3) 1. Har fået at vide, at han/hun er ordblind 12% 31% 14% (a) 35% (a) 2. Har modtaget specialundervisning i 23% 42% 34% 30% folkeskolen eller senere pga. læse- eller stavevanskeligheder 3. Har gået eller går til ordblindeundervisning 6% 8% 6% 31% for voksne 4. Har besvær med læsning eller stavning 29% 37% 19% (b) 43% (b) i sin uddannelse (ja/måske) 5. Har besvær med læsning eller stavning 20% 21% i sit job 6. Synes det kan være vanskeligt at læse 15% 15% 24% 38% ord uden hjælpemidler 7. Synes det kan være svært at stave ord 36% 41% 47% 60% uden hjælpemidler 8. Synes det kan være vanskeligt at læse 12% 16% 30% (c) 69% (c) dagligdags tekster uden hjælpemidler 9. Synes det kan være vanskeligt at læse 33% 26% formelle tekster uden hjælpemidler 10. Synes det kan være vanskeligt at 9% 10% 10% 43% læse undertekster på tv 11. Synes det kan være vanskeligt at 25% 31% 16% 46% skrive s uden hjælpemidler 12. Synes det kan være vanskeligt at 16% 14% læse teksterne på sit AMU-kursus 13. Synes skriveopgaverne på AMUkurset 21% 49% kan være vanskelige 14. Kunne tænke sig at deltage Ja 24% 14% i et gratis læse- eller skrivekursus for voksne i sin fritid Ved ikke 23% 17% * Upublicerede data fra afprøvningen af O-testen (Dansk Videnscenter for Ordblindhed, 2006) og Vejledende Læsetest for Voksne (Gellert & Elbro, 2008). For spørgsmål 1-3 og 14 afspejler de angivne procenter andelen af kursister, der har svaret ja. For spørgsmål 4-13 afspejler de angivne procenter andelen af kursister der har svaret ja eller måske. (a) Oplever at være ordblind. (b) Læse- og stavevanskeligheder har haft betydning for uddannelse. (c) Synes det kan være vanskeligt at forstå tekster. 14

15 Tabel 4 viser, at der særligt var forskel på AMU-høj og AMU-lav, hvad angår kendt ordblindhed og specialundervisning på grund af læse- eller stavevanskeligheder. En større del af kursisterne i AMU-lav havde fået at vide, at de var ordblinde, og/eller de havde gået til specialundervisning på grund af læse- eller stavevanskeligheder. Forekomsten af kendt ordblindhed på AMU-lav matchede bedst sammenligningsgruppen fra FVU; hvorimod forekomsten på AMU-høj bedst svarede til sammenligningsgruppen fra Teknisk skole. For AMU-høj var der en lavere forekomst af kursister, der havde gået til specialundervisning end i hver af de to sammenligningsgrupper. Derimod var forekomsten i AMU-lav højere end på erhvervsuddannelser og FVU. Hvad angik læsning eller stavning på uddannelsen, oplevede lidt flere i AMU-lav end AMU-høj besvær. Der var dog ikke samme tendens til forskel, når det gjaldt besvær med læsning eller stavning i job. Tendensen var heller ikke generelt markant på spørgsmål til læsning og skrivning af specifikke tekster i uddannelse og dagligdag. Dog sås der en markant forskel på de to gruppers oplevelse af, hvor vanskelige skriveopgaverne på AMU-kurset kunne være: 21 % af kursisterne på AMU-høj syntes, at skriveopgaverne kunne være vanskelige. Derimod syntes hele 49 % af kursisterne i AMU-lav, at skriveopgaverne kunne være vanskelige. Det skal nævnes, at 10 % af kursisterne i AMU-høj og 14 % af kursisterne i AMU-lav svarede, at der slet ikke skulle skrives noget på deres kursus. Desuden svarede 1 % af kursisterne i AMU-høj, at der ikke var tekster at læse på deres kursus. Ordblinde kursister ifølge Den Tværgående Ordblindetest Tabel 5 viser andelen af ordblinde på AMU-kurserne under den grænse (81), som UVM har fastsat for elever i 9. klasse og på senere uddannelsestrin (Møller m.fl., 2014; Ordblindetestkonsortiet, 2014). Tabel 5. AMU-kursister med scorer under ordblindegrænsen på Den Tværgående Ordblindetest. Ordblind 29,0% N = 40/138 AMU-høj AMU-lav AMU i alt 46,6% N = 48/103 36,5 % N = 88/241 Tabel 5 viser, at 29 % af kursisterne i AMU-høj og 47 % af kursisterne i AMU-lav scorede under grænseværdien for ordblindhed, der anvendes fra 9. klasse og på senere uddannelsestrin. Andelen af samtlige AMU-kursister var 36,5 %. Ved kendskab til antallet af deltagere på AMU-kurser på de fem fagområder på landsplan vil man kunne estimere andelen af AMU-kursister på landsplan under ordblindegrænsen. Det er oplagt, at disse høje tal skal ses i lyset af allerede kendt ordblindhed blandt kursisterne (henholdsvis 12 % og 31 %, i hele gruppen var det 20 %). De høje andele 15

16 ordblinde skal også sammenholdes med, at mange kursister har fået eller får specialundervisning på grund af læse-stavevanskeligheder (henholdsvis 23 % og 42 %). Og andelen af ordblinde ifølge ordblindetesten svarer ret nøje til andelen af AMUdeltagere, som enten har fået betegnelsen ordblind tidligere, eller som har modtaget eller modtager specialundervisning for læse-stavevanskeligheder (henholdsvis 26,8 %, 48,5 %, samlet 36,1 %). Resultaterne af Den Tværgående Ordblindetest er således i god overensstemmelse med andre oplysninger om AMU-deltagerne. Ordblinde AMU-deltagere ifølge Visitationstesten Det er netop fundet, at Den Tværgående Ordblindetest og Visitationstesten stemmer overordentlig godt overens (Elbro m.fl., 2016). Det er endda sådan, at de to test i praksis finder det samme antal ordblinde i grupper af kortuddannede voksne. Der er derfor god grund til at antage, at en undersøgelse med Visitationstesten ville nå til nogenlunde samme resultat som dem, der er fremlagt ovenfor blandt AMU-deltagere med Den Tværgående Ordblindetest. Der kan dog være en lille forskel på de to ordblindetest blandt AMU-deltagere. Forskellen kommer af de to tests forskellige hensyn til deltagere med store læsekrav. Vurderingen med Den Tværgående Ordblindetest tager særlige hensyn til studerende i lange videregående uddannelser, af hvilke der er yderst få blandt AMU-deltagere. Derimod tager Visitationstesten særlige hensyn til deltagere med et stort ordforråd, af hvilke der selvfølgelig er nogen blandt AMU-deltagerne. Man kan få en fornemmelse af, hvor mange det drejer sig om ved at sammenligne med resultaterne af en sammenligning mellem de to ordblindetest i grupper af kortuddannede (Elbro m.fl., 2016). Af deltagerne i ordblindeundervisning for voksne var det ca. 11 % (9 af 82), som havde et relativt stort ordforråd, og en relativt høj ordblindescore (mellem 24 og 28). Det er således ikke urealistisk, at der vil være en gruppe på omkring 10 % af de ordblinde AMU-kursister med Visitationstesten, som ikke vil kunne visiteres til ordblindeundervisning efter Den Tværgående Ordblindetest. Så alt i alt vil der formentlig være op til 10 % færre ordblinde med Den Tværgående Ordblindetest, end der vil være med den nuværende visitationstest. På den anden side vil der med tiden blive langt flere, som har taget Den Tværgående Ordblindetest på et tidspunkt i skoletiden eller i en ungdomsuddannelse. Det kan skabe en større opmærksomhed på ordblindhed, som kan føre til en større søgning til ordblindeundervisning for voksne. Sammenligning med andre indikationer på ordblindhed De følgende afsnit ser nærmere på sammenhængene mellem kursisternes resultater med ordblindetesten og deres oplevede læse-stavevanskeligheder. Sådanne sammenhænge kan belyse ordblindetestens gyldighed i AMU-gruppen. 16

17 Figur 1 viser scorefordelinger på Den Tværgående Ordblindetest for kursister, der tidligere havde fået at vide, at de var ordblinde, sammenlignet med kursister der ikke havde fået denne besked. Figur 1. Scorefordelinger på den Tværgående ordblindetest for AMU-kursister, der tidligere har fået at vide/ ikke har fået at vide, at de var ordblinde. Bunden af boksene viser 25-percentilen, stregen i boksen er 50-percentilen (medianen), og toppen af boksen er 75-percentilen. Af figur 1 fremgår det, at der var en stærk sammenhæng mellem kendt ordblindhed og scorer på Den Tværgående Ordblindetest. Blandt 49 kursister, der tidligere havde fået at vide, at de er ordblinde, scorede 67 % under ordblindegrænsen. Blandt de resterende 192 kursister scorede kun 29 % under ordblindegrænsen. En tilsvarende sammenligning af resultaterne på Den Tværgående Ordblindetest med tidligere specialundervisning i læsning og/eller stavning viste stort set samme resultat. Blandt de 75 AMU-kursister, der havde gået til specialundervisning for læse-stavevanskeligheder, scorede de 60 % under ordblindegrænsen, mens det 17

18 kun var 26 % af de øvrige 166 kursister. Sammenhængen underbygger ordblindetestens gyldighed i AMU-gruppen. Sammenligning med oplevede læse-stavevanskeligheder Figur 2 viser scorefordelinger for kursister, der svarede henholdsvis ja, måske og nej på spørgsmålet om, hvorvidt de oplevede at have besvær med læsning og stavning i forbindelse med deres uddannelse. Figur 2. Scorefordelinger på Den Tværgående Ordblindetest for kursister, der oplevede besvær med læsning og/eller stavning i deres uddannelse, og kursister der ikke oplevede dette. Af figur 2 fremgår det, at der var en klar sammenhæng mellem scorer på ordblindetesten og oplevede vanskeligheder med læsning og stavning i forbindelse med uddannelsen. Blandt 32 kursister, der svarede ja til at opleve besvær med læsning og stavning i uddannelsen, scorede 81 % under ordblindegrænsen. Blandt 46 kursister, der svarede måske, scorede 61 % under ordblindegrænsen. Derimod var det kun 21 % af de øvrige 163 kursister, som scorede under ordblindegrænsen. Der var en 18

19 tilsvarende nær sammenhæng mellem oplevede vanskeligheder med læsning og med skrivning af tekster på AMU og scorerne på ordblindetesten. Kursister med oplevede vanskeligheder scorede overvejende under ordblindegrænsen; hvorimod kun en mindre andel af de kursister, der ikke oplevede vanskeligheder, scorede under ordblindegrænsen. Figur 3 viser sammenhængen mellem oplevede vanskeligheder med læsning af dagligdags tekster og scoren på ordblindetesten. Figur 3. Scorefordelinger på ordblindetesten blandt AMU-deltagere, der finder dagligdags tekster henholdsvis vanskelige eller ikke vanskelige. Ved spørgsmålet om, om det kan være vanskeligt at læse dagligdags tekster, klarede kursister, der svarede ja eller måske, sig på samme niveau på ordblindetesten, og grupperne blev derfor slået sammen i figur 3. Figuren viser, at majoriteten (75 %) af de 32 kursister, der oplevede vanskeligheder, scorede under ordblindegrænsen. Derimod var det kun 31 % af de 209 kursister, der svarede nej, som scorede under ord- 19

20 blindegrænsen. Det samme mønster gik igen ved sammenligning af ordblindetestscorer med oplevede læse- og skrivevanskeligheder i dagligdagen med læsning af formelle tekster og skrivning af s. Kursister med læsevanskeligheder, som ikke er ordblindhed Der var 153 kursister, som scorede over ordblindegrænsen på ordblindetesten. At de scorede over ordblindegrænsen, betyder dog ikke, at de alle var gode læsere. Nogle kunne stadig have læsevanskeligheder af andre grunde end ordblindhed. Det er emnet her. Af de 153 kursister over ordblindegrænsen gennemførte de 132 også testen af tekstforståelse (fra Vejledende Læsetest for Voksne). Den gennemsnitlige score blandt de 132 kursister var 28,5 (SD = 6,1); mens scoren var 18,6 blandt de ordblinde. Dette resultat vidner om, at scorerne for over halvdelen (ca. 54 %) af de ikkeordblinde kursister faldt i det område (under 30 rigtige), hvor voksne kan vejledes til at deltage i et undervisningstilbud på niveau med FVU-læsning (Undervisningsministeriet, 2008). Sammenligning med oplevede læsevanskeligheder Figur 4 viser graden af overensstemmelse mellem scorer på tekstforståelsestesten (fra Vejledende Læsetest for Voksne) og kursisters oplevede vanskeligheder med at læse tekster på deres kurser. 20

21 Figur 4. Scorefordelinger på test af tekstforståelse for kursister, der oplever at teksterne på deres AMU-kursus kan være vanskelige, og kursister der ikke oplever dette. Af figur 4 fremgår det, at kursister, der svarede ja eller måske til, om det kunne være vanskeligt at læse teksterne til deres AMU-kursus, scorede noget lavere på testen af tekstforståelse end de kursister, der ikke havde besvær med deres AMU-tekster. Imidlertid scorede majoriteten i begge grupper i området mellem 0 og 30, hvor der kan vejledes til at deltage i undervisning svarende til FVU-læsning. Det samme mønster sås, hvis man sammenlignede scorer på testen af tekstforståelse med kursisternes oplevelse af, om dagligdags tekster og formelle tekster kunne være vanskelige at læse. Betydningen af et begrænset ordforråd Der kan være flere forskellige årsager til dårlig tekstforståelse, heriblandt svage afkodningsfærdigheder, begrænset læseerfaring og begrænset ordforråd. Et begrænset dansk ordforråd ses langt oftere blandt voksne med dansk som andetsprog end blandt voksne med dansk som modersmål (Gellert & Elbro, 2008). Hvis det skønnes, 21

22 at en voksen med en tekstforståelsesscore under 30 har et relativt begrænset dansk ordforråd, kan der ifølge vejledningen til Vejledende Læsetest for Voksne vejledes til deltagelse i et sprogundervisningstilbud snarere end et læseundervisningstilbud som FVU-læsning (Undervisningsministeriet, 2008). For at undersøge sammenhængen mellem scorer på testen af tekstforståelse og ordforråd blev der for de 20 kursister, der ikke havde dansk som modersmål, gennemført en korrelationsanalyse med testen af tekstforståelse og den basale ordforrådsprøve, der tages som en del af Den Tværgående Ordblindetest. Da der som tidligere beskrevet var loftseffekt på ordforrådstesten for kursister med dansk som modersmål, var det ikke hensigtsmæssigt at lave samme analyse for denne gruppe. Korrelationen mellem tekstforståelse og ordforråd var stærk (Spearman s Rho = 0,64, p < 0,01) i gruppen af voksne, der ikke havde dansk som modersmål. Resultatet indikerer, at lave scorer på testen af tekstforståelse for nogle kursister kan være forbundet med et meget begrænset ordforråd og muligvis også med mere generelt begrænsede sproglige færdigheder på dansk. Ønsker om læse-skrivekurser De ordblinde En forholdsvis stor del af AMU-kursisterne kunne godt tænke sig at deltage i et gratis læse- eller skrivekursus for voksne (tabel 4). Det var ca. 16 % af samtlige deltagere i undersøgelsen (38/241). Af de interesserede kursister scorede 71 % under ordblindegrænsen. Det vil sige, at der var i alt 11 % (27/241), som både var interesserede i læse-skrivekurser, og som samtidig klarede sig under ordblindegrænsen. Desuden var der en gruppe på 20 % af AMU-kursisterne, som svarede ved ikke på spørgsmålet om læse-skrivekurser. Af disse kursister scorede de 52 % under ordblindegrænsen. Der var således yderligere ca. 10 % (25/241) af AMU-kursisterne, som kunne overveje at deltage i et læse-skrivekursus, og som ville være berettigede til ordblindeundervisning med de aktuelle kriterier. Samlet set var der således interesse og mulig ordblindhed blandt et sted mellem 11 og 21 % af samtlige AMU-kursister. Men der er selvfølgelig betydelig forskel på at udtrykke en uforpligtende interesse og så at møde op til et kursus i noget, man har svært ved. Andre kendetegn ved kursister med ønsker om læse-skrivekurser Det var især de ordblinde, som ønskede læse-skrivekurser. Henholdsvis 31 % og 28 % af de ordblinde svarede ja eller ved ikke til spørgsmålet om, hvorvidt de kunne tænke sig at deltage i læse-skrivekurser. I gruppen af ikke-ordblinde AMUkursister var de tilsvarende tal blot 7 % og 15 %. 22

23 Hvis man ser nærmere på de ordblinde, så var det især dem, som oplevede læsestavevanskeligheder på AMU-kurserne, i uddannelse, på job eller med dagligdags tekster, som var interesserede i læse-skrivekurser. Med forbehold for et spinkelt datagrundlag var det her over 60 %, som svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt de kunne tænke sig at deltage i læse-skrivekurser. Yderligere % svarede ved ikke til spørgsmålet. Det vil sige, at eventuelle kursusønsker blandt de ordblinde så ud til at komme af ganske forståelige grunde. Blandt de ikke-ordblinde var der kun svage sammenhænge mellem kursusønsker og oplevede vanskeligheder eller med begrænset tekstforståelse målt med VLV. Det vil sige, at der i denne gruppe ikke tegnede sig noget klart billede af, hvem som kunne ønske sig læse-skrivekurser. 23

24 Sammenfatning og konklusion Hvor almindelige er læsevanskeligheder blandt AMU-kursister? I lighed med tidligere undersøgelser af kortuddannedes læsefærdigheder fandt denne undersøgelse generelt ordlæsefærdigheder under niveauet for 9. klasse med Den Tværgående Ordblindetest. I alt ca. 37 % af AMU-deltagerne klarede sig under den grænse, som Undervisningsministeriet har sat som ordblindegrænsen (ved 8-percentilen) i 9. klasse og senere i uddannelsessystemet. Dette høje antal svarede meget nøje til antallet af AMU-deltagere, som enten havde fået at vide, at de var ordblinde, eller som gik eller havde gået til specialundervisning for læse-stavevanskeligheder. Der var også en meget stor andel af AMU-deltagerne, som klarede en tekstforståelsesprøve (VLV) på et niveau, hvor de kunne henvises til FVU-undervisning. I runde tal er det ca. 15 % af AMU-kursisterne, som oplever, at det kan være vanskeligt at læse teksterne på deres kursus; mens det er mindst dobbelt så mange, som oplever vanskeligheder med at skriveopgaverne i forbindelse med deres kursus. Tallene svarer godt til deltagernes vurdering af læse- og stavekravene i deres uddannelse og job. Cirka hver femte oplever således læse- eller stavevanskeligheder i forbindelse med sit job. Resultaterne skal imidlertid tages med et forbehold for udvalget af AMU-deltagere. Der er ikke sikkerhed for, at de udvalgte 241 deltagere er repræsentative for AMU-kursister generelt. Der var tydelige forskelle på læseniveauet inden for de forskellige fagområder fra 29 % til 47 % under ordblindegrænsen inden for de henholdsvis højt scorende og de lavt scorende fagområder. Det vil i princippet være muligt at estimere andelen af AMU-deltagere i ordblindeområdet, hvis der er sammenlignelige tal for, hvor mange deltagere der er på landsplan inden for de forskellige fagområder. Er der flere eller færre ordblinde med Den Tværgående Ordblindetest end med Visitationstesten? I udgangspunktet er der hverken flere eller færre, fordi de to test er nært forbundne, og fordi de endda afgrænser lige store grupper under ordblindegrænsen blandt kortuddannede voksne (se Elbro m.fl., 2016). Imidlertid betyder forskelle i hensynet til læsekravene til den enkelte, at der formentlig vil være op til ca. 10 % færre AMU-deltagere i ordblindegruppen med Den Tværgående Ordblindetest end med den nuværende visitationstest. Det skyldes, at der vil være ganske få i en lang videregående uddannelse (DTO), men nok omkring 10 % i gruppen med et relativt højt ordforråd (Visitationstesten). På den anden side vil der med tiden blive langt flere, som har taget Den Tværgående Ordblindetest på et tidspunkt i skoletiden eller i en ungdomsuddannelse. Og effekten af en sådan øget individuel opmærksomhed på ordblindhed kan blive ganske 24

25 stor. Det ligger dog uden for rammerne af denne undersøgelse at give et bud på effektens størrelse. Det væsentlige er under alle omstændigheder at holde fast i, at den konkrete ordblindetest næppe er særlig afgørende for antallet af voksne i ordblindeundervisning. Det er søgningen til ordblindeundervisning, der er afgørende, fordi andelen af voksne, som kan visiteres til ordblindeundervisning uanset ordblindetesten, er langt større end den del af voksengruppen, der faktisk søger ordblindeundervisning. Hvor mange kunne tænke sig et kursus i læsning og skrivning? Cirka 11 % af alle AMU-kursisterne i ordblindegruppen (ifølge ordblindetesten) kunne tænke sig et gratis læse-skrivekursus i fritiden. Desuden kunne yderligere ca. 10 % i ordblindegruppen måske tænke sig et sådant kursus. De interesserede AMU-deltagere var velmotiverede, idet de fleste samtidig oplevede læse-stavevanskeligheder i praksis på AMU-kurserne, i uddannelse, på job eller med dagligdags tekster. Det er selvfølgelig vanskeligt at vurdere, hvor mange af de interesserede som i praksis ville sætte tid og ressourcer af til at gennemføre et kursus i færdigheder, som de har vanskeligheder med. 25

26 Referencer Arnbak, E., & Elbro, C. (1999). Læsning, læsekurser og uddannelse. Om unge og voksnes funktionelle læsefærdighed i uddannelse og på læsekurser vurderet med et nyt materiale. København: Undervisningsministeriet og Center for Læseforskning, Københavns Universitet. Elbro, C., Jandorf, B. D., & Haven, D. (2006). Rapport om afprøvning af visitationstest til brug i ordblindeundervisning for voksne. København: Dansk Videnscenter for Ordblindhed og undervisningsministeriet. Elbro, C., Daugaard, H. T., Jensen, K. L., og Møller, H. L. (2016). En undersøgelse af forbindelsen mellem den Tværgående Ordblindetest og O-testen ( Visitationstesten ). København: Center for Læseforskning, Københavns Universitet. Elbro, C., Møller, S., & Nielsen, E. M. (1991). Danskernes læsefærdigheder. En undersøgelse af åriges læsning af dagligdags tekster. Projekt Læsning og Undervisningsministeriet. Gellert, A. S., & Elbro, C. (2008). Rapport om udvikling og afprøvning af Vejledende Læsetest for Voksne i papirversion og it-version. København: Center for Læseforskning, Københavns Universitet. Lyon, G. R., Shaywitz, S. E., & Shaywitz, B. A. (2003). A definition of dyslexia. Annals of Dyslexia, 53, Møller, H. L., Arnbak, E., Petersen, D. K., Juul, H. & Elbro, C. (2014). Teknisk Rapport om Ordblindetesten. Center for Læseforskning, Københavns Universitet og Undervisningsministeriet. Ordblindetestkonsortiet (2014). Vejledning til Ordblindetesten. Center for Læseforskning, Københavns Universitet, og Undervisningsministeriet. Rosdahl, A. (2014). Fra 15 til 27 år. PISA 2000-eleverne i 2011/12. København: SFI. Rosdahl, A., Fridberg, T., Jakobsen, V., & Jørgensen, M. (2013). Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med it i Danmark. København: SFI. Undervisningsministeriet (2008). Vejledning om brug af Vejledende Læsetest for Voksne til anvendelse i FVU og AMU. København: Undervisningsministeriet. 26

27 Bilag Spørgeskema 1. Hvilken undervisning tager du denne test i forbindelse med? a. Ordblindeundervisning for voksne b. Forberedende voksenundervisning (FVU) c. Almen voksenuddannelse (AVU) d. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 2. Er du a. Kvinde b. Mand 3. Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskolen b. Erhvervsuddannelse c. Gymnasial uddannelse d. Kort videregående uddannelse e. Mellemlang videregående uddannelse f. Lang videregående uddannelse g. Ingen (ikke fuldført folkeskolen) 4. Hvilket sprog taler du bedst? a. Dansk b. Et andet sprog end dansk c. Jeg taler dansk og et andet sprog lige godt 5. Har du modtaget specialundervisning i folkeskolen eller senere på grund af læse- eller stavevanskeligheder? 6. Har du gået, eller går du, til ordblindeundervisning for voksne? 7. Har du besvær med læsning eller stavning i din uddannelse? 27

28 c. Måske 8. Er du i job? 9. Har du besvær med læsning eller stavning i dit job? c. Måske d. Ikke i job 10. Synes du, at det kan være vanskeligt at læse ord uden hjælpemidler? c. Måske 11. Synes du, at det kan være vanskeligt at stave ord uden hjælpemidler? c. Måske 12. Synes du, at det kan være vanskeligt at læse dagligdags tekster (fx internetartikler og s) uden hjælpemidler? c. Måske 13. Synes du, at det kan være vanskeligt at læse formelle tekster (fx beskeder fra det offentlige eller forsikringspolicer) uden hjælpemidler? c. Måske 14. Synes du, at det kan være vanskeligt at læse undertekster på tv? c. Måske 28

29 15. Synes du, at det kan være vanskeligt at skrive s uden hjælpemidler? c. Måske 16. Synes du, at det kan være vanskeligt at læse teksterne på dit AMU-kursus? c. Måske d. Der er ikke tekster på mit AMU-kursus 17. Synes du, at skriveopgaverne på dit AMU-kursus kan være vanskelige? c. Måske d. Jeg skal ikke skrive noget på mit AMU-kursus 18. Har du nogensinde fået at vide, at du er ordblind? 19. Kunne du tænke dig at deltage i et gratis læse- eller skrivekursus for voksne i din fritid, hvis du fik tilbuddet (ca. 3 timer om ugen)? c. Ved ikke 29

En undersøgelse af forbindelsen mellem den Tværga ende Ordblindetest og O-testen ( Visitationstesten )

En undersøgelse af forbindelsen mellem den Tværga ende Ordblindetest og O-testen ( Visitationstesten ) En undersøgelse af forbindelsen mellem den Tværga ende Ordblindetest og O-testen ( Visitationstesten ) med særligt henblik på, ved hvilke scorer på den Tværgående Ordblindetest man med god sikkerhed kan

Læs mere

Ordblindetest- og vejledning

Ordblindetest- og vejledning Ordblindetest- og vejledning Birgit Dilling Jandorf, birgit@husetjandorf.dk Konferencen Undervisning og Ordblindhed, 25. september 2015, UC - Sjælland Skoleforskningsprogrammet ved AU Formål med ordblindetesten

Læs mere

1. Formål med udvikling af ordblindetesten

1. Formål med udvikling af ordblindetesten Notat Emne Til Kopi til Ny national ordblindetest PPR og Specialpædagogik Skoleledere Den 10. juni 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Formål med udvikling af ordblindetesten Formålet med Undervisningsministeriets

Læs mere

Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten

Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten Hvad du særligt skal være opmærksom på som testvejleder, inden du går i gang med at teste med Ordblindetesten Læs hele testvejledningen før du går i gang med at teste. Husk at få underskrevet en bemyndigelseserklæring

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Almen voksenuddannelse (avu)

Almen voksenuddannelse (avu) 1 Almen voksenuddannelse (avu) Almen voksenuddannelse er et tilbud til voksne, som ønsker at forbedre deres almene kundskaber. Undervisningen i avu tilrettelægges som enkeltfagsundervisning, og det er

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

N O T A T. Vejledning til Læse-, skrive- og regnetest og undervisning

N O T A T. Vejledning til Læse-, skrive- og regnetest og undervisning N O T A T 13. februar, 2014 Vejledning til Læse-, skrive- og regnetest og undervisning AFA / ABH /TBI / JBT Baggrund Formålet med kontanthjælpsreformen er, at unge uden en uddannelse skal påbegynde og

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet

Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro. Københavns Universitet Udviklingen og afprøvningen af Vejledende Læsetest for Voksne Udarbejdet af Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro Center for Læseforskning Københavns Universitet Oplægsholder: Mette Nørgaard Sørensen

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser

HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU. TBF = tre bogstavs forkortelser HCT EUC AMU FKB IKV GVU EUD VEU TBF = tre bogstavs forkortelser EUC Erhvervs Uddannelses Center Syd Sønderborg - Tønder Haderslev Aabenraa 450 engagerede medarbejdere 75 lange og korte erhvervsuddannelser

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

AVU FVU OBU. Almen voksenuddannelse. voksenundervisning

AVU FVU OBU. Almen voksenuddannelse. voksenundervisning AVU FVU OBU Almen voksenuddannelse Forberedende Ordblindeundervisning voksenundervisning 2016-2017 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2016-2017 I dette program

Læs mere

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM

Informationsmøder om Ordblindetesten. Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Informationsmøder om Ordblindetesten Trine Nobelius & Stina Kjær Madsen, UVM Program for informationsmødet Baggrund for og intentioner med Ordblindetesten Trine Nobelius, Center for Udvikling af Folkeskolen,

Læs mere

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012

2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012 12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Et godt tilbud til sektorens medlemmer

Et godt tilbud til sektorens medlemmer Kost- og Servicesektoren marts 2012 F O A F A G O G A R B E J D E Uddannelsespjece Et godt tilbud til sektorens medlemmer muligheder for grund- og efteruddannelse Indhold Forord 3 Erhvervsuddannelsen som

Læs mere

Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne

Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne Interviewguide til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2006 2 Interviewguide til ordblindeundervisning Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov Interviewguiden

Læs mere

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015

Evaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Hvad sker der (egentlig)

Hvad sker der (egentlig) Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) 1 EVA UNDERSØGER LÆSE-, REGNE- OG IT-TILBUD TIL VOKSNE FVU og de svage

Læs mere

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning

Projektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen

Læs mere

Vejledning om visitation til ordblindeundervisning for voksne. Indledende samtale, obligatorisk test og visitation

Vejledning om visitation til ordblindeundervisning for voksne. Indledende samtale, obligatorisk test og visitation Vejledning om visitation til ordblindeundervisning for voksne Indledende samtale, obligatorisk test og visitation Undervisningsministeriet November 2006 Forord Siden 1983 har voksne ordblinde kunnet tilbydes

Læs mere

Vejledning til trinplacering (2. udgave)

Vejledning til trinplacering (2. udgave) Vejledning til trinplacering (2. udgave) Afdækning af FVU-deltageres erfaringer, færdigheder og strategier i læsning, stavning og skriftlig fremstilling Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen juni

Læs mere

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst!

Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! Hver femte dansker har svært ved at læse denne tekst! OECD Hjælp dine medarbejdere og kolleger til at læse bedre Hver femte dansker har svært ved at læse. Det kan I som HR-ansvarlige og tillidsrepræsentanter

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Indvandreres færdigheder og brug af voksenuddannelse

Indvandreres færdigheder og brug af voksenuddannelse Indvandreres færdigheder og brug af voksenuddannelse PIAAC-undersøgelsen viser et lavt færdighedsniveau for voksne indvandrere. I denne artikel beskriver vi udvalgte resultater fra PIAAC-undersøgelsen,

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Dine efteruddannelsesmuligheder

Dine efteruddannelsesmuligheder Ansatte i regionerne Dine efteruddannelsesmuligheder Forord 3F vil med denne pjece sætte fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling for ansatte i Regionerne. En af grundene er bl.a. den teknologiske

Læs mere

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse

VEU Center Fyn. Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Din guide til voksen- og efteruddannelse VEU Center Fyn Har til formål at vejlede og rådgive personer og virksomheder i forbindelse med voksen- og efteruddannelse Dækker følgende kommuner:

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Gymnasie screening LINU dansk

Gymnasie screening LINU dansk Gymnasie screening LINU dansk LINU Gymnasiescreening identificerer elever, hvis funktionelle skriftsproglige færdigheder er utilstrækkelige, og identificerer om der i givet fald er tale om basale eller

Læs mere

Efteruddannelse og kompetenceudvikling

Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Mette Marcussen - SUS Lersø Parkallé 21 2100 København Ø Tlf. 32 54 50 55 Mail. mm@sus-udd.dk www.susudd.dk AMU Arbejdsmarkedsuddannelser AMU er korterevarende uddannelser

Læs mere

RAPPORT OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER HOS VOKSNE MED HØRETAB

RAPPORT OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER HOS VOKSNE MED HØRETAB RAPPORT OM LÆSE- OG SKRIVEFÆRDIGHEDER HOS VOKSNE MED HØRETAB RESULTATER FRA PROJEKT LÆSE- OG SKRIVETEST FOR PERSONER MED HØRETAB HOLGER JUUL LEKTOR VED CENTER FOR LÆSEFORSKNING OG UDDANNELSEN I AUDIOLOGOPÆDI,

Læs mere

Forberedende voksenundervisning. Tag springet!

Forberedende voksenundervisning. Tag springet! Forberedende voksenundervisning Tag springet! 1 Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre vedvarende udvikling

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

BIT-evaluering efteråret 2013

BIT-evaluering efteråret 2013 BIT-evaluering efteråret 13 Spørgeskemaundersøgelsen Som en del af BIT-projektet på Randers HF & VUC har vi bedt de deltagende kursister om at besvare et spørgeskema, der blandt andet afdækker kursisternes:

Læs mere

Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen. Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU

Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen. Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU Jessica Carter Kjeld Kjertmann Lars Klewe Inge B. Larsen Forberedende voksenundervisning (FVU) - en undersøgelse af erfaringerne med FVU Danmarks Pædagogiske Universitet, okt. 2004 Forberedende voksenundervisning

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar Vejledning til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning

Undervisningsministeriet Februar Vejledning til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning Undervisningsministeriet Februar 2011 Vejledning til visitation af voksne med dansk som andetsprog til ordblindeundervisning Indhold Forord 3 1. Oversigt over foreslået procedure 5 2. Testlederens kvalifikationer

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Læse- og skrivesvages deltagelse i voksen- og efteruddannelse

Læse- og skrivesvages deltagelse i voksen- og efteruddannelse 2. maj 2005 J.nr. 2722 tpj/jp 33145949 70 e-mail tpj@akf.dk Notat Læse- og skrivesvages deltagelse i voksen- og efteruddannelse Udarbejdet til Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse

Læs mere

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund.

Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. R a pport Kompetencer i jobcentrene 1. Indledning Jobcentrene løfter en vigtig opgave på det danske arbejdsmarked. Derfor er der god grund til at sætte fokus på de ansattes kompetencer og baggrund. Hvilken

Læs mere

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk

Læs mere

RENGØRING OG UDDANNELSE. Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond

RENGØRING OG UDDANNELSE. Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond RENGØRING OG UDDANNELSE Sådan søger I Servicebranchens Udviklingsfond n S E R V I C E B R A N C H E N S U D V I K L I N G S F O N D Fondens formål er at fremme uddannelse og uddannelsesniveauet i servicebranchen

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene

Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Udbydere af erhvervsuddannelser Praktikcentre Kopi: Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Kopi: De faglige udvalg Kopi: Regionsrådene Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK

Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK Myndighedskrav til opgørelse og indberetning af aktivitet på HFE, AVU, FVU, OBU og GSK Dato 04-04-2014 Version Status 1.0 Gældende Ansvarlig Lars Andersen Side 2 af 24 Ændringshistorik Version Kapitel/afsnit

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala

Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik

Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

Så kører Netværkslokomotivet

Så kører Netværkslokomotivet Så kører Netværkslokomotivet Skal du med? VEJLE 2013 Nye muligheder i hverdagen Kurser og efteruddannelse er vejen frem, når virksomhederne vil holde på arbejdskraften og når medarbejderne vil blive på

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008

Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Evalueringsrapport klasselæseprøver 8. klasse november 2008 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Idrætsvej 1 6580 Vamdrup v. læsekonsulenterne Lotte Koefoed Jensen og Majbrit Jensen 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014

Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Analyse af adgangskrav til de gymnasiale uddannelser April 2014 Det fremgår af Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Konservative

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Kolding HF & VUC. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) Kolding HF & VUC. vedrørende. ordblindeundervisning Driftsoverenskomst mellem XX (driftsoverenskomstpart) og Kolding HF & VUC vedrørende ordblindeundervisning Kolding HF & VUC Juni 2012 Side 1 Nærværende overenskomsten danner rammen om parternes rettigheder

Læs mere

IT og Ordblindhed, projektets formål

IT og Ordblindhed, projektets formål Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen

Læs mere