KAPITEL 1: INDLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1: INDLEDNING"

Transkript

1 KAPITEL 1: INDLEDNING Figur 1.1 Makroprognose for Skandinavien, udarbejdet af Danske Bank, februar Kilde: 1: INDLEDNING 1

2 KAPITEL 2: KONJUNKTURBESKRIVELSE Figur 2.1 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i USA 8,0 % 7,0 % 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % 1990 Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Figur 2.2 Offentlig saldo og betalingsbalance i USA i procent af BNP, 1990 til ,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % -6,0 % -7,0 % Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober : INDLEDNING

3 Figur 2.3 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Euroland 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation 0,0 % Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Figur 2.4 Offentlig saldo og Betalingsbalance i Euroland 2,0 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % 0,0 % -0,5 % -1,0 % Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP -1,5 % -2,0 % -2,5 % -3,0 % -3,5 % Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober : INDLEDNING 3

4 Figur 2.5 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Danmark 14,0 % 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % 1990 Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.6 Offentlig saldo og betalingsbalance i Danmark 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP 4 2: INDLEDNING

5 Figur 2.7 Konjunkturcyklen BNP Højkonjunktur Lavkonjunktur Tid Figur 2.8 Okuns lov på danske data fra 1967 til 2006 Ændring ledighedsprocent BNP-vækst Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistisk tiårsoversigt 2: INDLEDNING 5

6 Figur 2.9 Phillipskurven på danske data fra 1957 til 2007 Ændring i inflation 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % -4,0 % -6,0 % -8,0 % 0,0 % 2,0 % 4,0 % 6,0 % 8,0 % 10,0 % 12,0 % 14,0 % Ledighedsprocent Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og Statistikbanken Figur 2.10 Sammensat konjunkturindikator for råstofudvinding og industri (tre måneder frem) Ikke sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret jan-98 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 jan-03 jan-04 dec-04 dec-05 dec-06 jan-08 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 6 2: INDLEDNING

7 Figur 2.11 Modellens opbygning Eksogene variable Modellen Endogene variable Figur 2.12 De centrale sammenhænge i SMEC Rente Skattesatser Skatter Investeringer Kontantpris Disponibel indkomst Indkomst Privat forbrug Offentlig forbrug IO-system Produktion Import Eksport Konkurrenceevne Udenlandsk vækst Udenlandske lønninger og priser Ønsket kapital Faktisk kapital Beskæftigelse Betalingsbalance Offentlig saldo TEP Ledighed Arbejdsstyrke Offentlige udgifter Løn Danske priser Kilde: Dorte Grinderslev og John Smidt, SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 2006, Det Økonomiske Råd, : INDLEDNING 7

8 KAPITEL 3: NATIONALREGNSKABET Tabel 3.1 Beregning af samlet værditilvækst, kr. Produktionsværdi Råstoffer Værditilvækst Landmanden Mejeriet Grossisten Detailhandlen I alt Figur 3.1 Opgørelse af værditilvæksten Kr Produktionsværdi Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Forbrug i produktionen BVT = løn + overskud + afskrivninger Forbrug i produktionen Forbrug i produktionen Landmand Mejeri Grossist Detailled 8 3: NATIONALREGNSKABET

9 Tabel 3.2 BNP, BVT og BFI, Mia. kr Bruttofaktornationalprodukt, BNP (markedspriser) 1.459, , ,2 Produktskatter, netto 212,9 236,6 251,9 Bruttoværditilvækst, BVT (basispriser) 1.246, , ,3 Andre produktionsskatter, netto 2,3-3,1-1,5 Bruttofaktorindkomst, BFI (faktorpriser) 1.244, , ,9 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.3 Værditilvæksten, BVT, i mia. kr. samt procentvis vækst Løbende priser (mia. kr.) Procentvis vækst 4,4 % 7,6 % 3,2 % 2,5 % 2,2 % 4,3 % 4,7 % 5,9 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.4 Værditilvæksten, BVT, i løbende priser og i faste priser i mia. kr Løbende priser (mia. kr.) priser (mia. kr.) BVT prisindeks (2000 = 100) 95,6 96,8 100,0 102,4 104,6 106,4 109,5 112,7 115,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 9

10 Figur 3.2 Et simpelt økonomisk kredsløb Faktor aflønning Privat forbrug af varer og tjenester (C) Investering (I) PI Opsparing (S) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 Figur 3.3 Det økonomiske kredsløb inklusiv offentlig sektor Faktor aflønning Privat forbrug af varer og tjenester (C) Investering (I) PI Offentlig forbrug og Inv. (G) OFF. Opsparing (S) Skat (T) Kilde: Sloman og Sutcliffe, : NATIONALREGNSKABET

11 Figur 3.4 Det økonomiske kredsløb inklusiv udland Faktoraflønning Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (C DK ) Investering (I) Eksport (X) Offentlig forbrug og Inv. (G) PI OFF. UDLAND Opsparing (S) Husholdningernes import (C U ) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 Tabel 3.5 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, mia. kr.) og stigningsprocenter Bruttonationalprodukt, BNP 1.294, , ,6 3,2 % 3,3 % + Import af varer og tjenester, Z 524,3 669,5 766,4 10,7 % 14,5 % Forsyning i alt 1.818, , ,1 5,5 % 6,9 % Eksport af varer og tjenester, X 602,4 705,6 776,7 7,5 % 10,1 % Indenlandsk endelig anvendelse 1.215, , ,4 4,5 % 5,3 % Privat forbrug, C 616,7 692,6 716,4 4,2 % 3,4 % Offentligt forbrug, G 325,1 352,4 358,1 1,1 % 1,6 % Faste bruttoinvesteringer, I 262,9 299,3 338,4 9,7 % 13,0 % Lagerændringer 11,2 6,6 9,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 11

12 Tabel 3.6 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, kædede værdier, mia. kr.) og stigningsprocenter Bruttonationalprodukt, BNP 1.294, , ,5 3,1 % 3,2 % + Import af varer og tjenester, Z 524,3 669,3 763,0 10,8 % 14,0 % Forsyning i alt 1.818, , ,9 5,3 % 6,5 % Eksport af varer og tjenester, X 602,4 703,1 770,7 7,3 % 9,6 % Indenlandsk endelig anvendelse 1.215, , ,7 4,3 % 4,9 % Privat forbrug, C 616,7 690,0 713,8 4,2 % 3,4 % Offentligt forbrug, G 325,1 350,6 354,9 1,1 % 1,2 % Faste bruttoinvesteringer, I 262,9 299,7 333,2 9,6 % 11,2 % Lagerændringer 11,2 4,4 11,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt, 2007 Tabel 3.7 Opgørelse af den disponible bruttonationalindkomst, mia. kr Bruttonationalprodukt, BNP 1.642,2 + Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto 22,7 Bruttonationalindkomst, BNI 1.664,9 + Løbende overførsler fra udlandet -31,7 Disponibel bruttonationalindkomst 1.633,2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 12 3: NATIONALREGNSKABET

13 Tabel 3.8 Human Development-indeks, 2005, udvalgte lande Land HDI-indeks HDI-placering Levetid placering Uddannelses placering BNP Placering Island 0, Norge 0, Australien 0, Canada 0, Irland 0, Sverige 0, Schweiz 0, Japan 0, Holland 0, Frankrig 0, Finland 0, USA 0, Spanien 0, Danmark 0, Østrig 0, UK 0, Tyskland 0, Polen 0, Rusland 0, Kina 0, Indien 0, Sierra Leone (sidst) 0, Kilde: Human Development Report 2007/08, 3: NATIONALREGNSKABET 13

14 Tabel 3.9 Beskæftigelsen i 2006 fordelt på erhverv personer %-vis fordeling 2006 %-vis fordeling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 85,5 3,2 % 12,9 % 2 Industri 388,1 14,6 % 27,3 % 3 Energi- og vandforsyning 13,5 0,5 % 0,5 % 4 Bygge og anlæg 179,8 5,9 % 8,8 % 5 Handel, hotel og restauration 540,5 18,8 % 19,4 % 6 Transport, post og tele 180,0 6,6 % 6,7 % 7 Finansiering og forretningsservice 419,0 14,2 % 5,7 % 8 Offentlige og personlige tjenester 1.000,8 36,2 % 18,7 % I alt 2.807,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.5 Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på erhverv, % 90 % 80 % Offentlige og personlige tjenester 70 % 60 % 50 % Private tjenester 40 % 30 % 20 % Sekundære erhverv 10 % 0 % Primære erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 14 3: NATIONALREGNSKABET

15 Figur 3.6 Udviklingen i værditilvæksten fordelt på erhverv, % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % Offentlige og personlige tjenester Private tjenester 20 % Sekundære erhverv 10 % 0 % Primære erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.10 Værditilvæksten i 2006 fordelt på erhverv (2000-priser) Erhverv Mia. kr. %-vis fordeling 2006 %-vis fordeling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 61,4 5,1 % 2,4 % 2 Industri 175,5 14,6 % 19,1 % 3 Energi- og vandforsyning 23,3 1,9 % 1,2 % 4 Bygge og anlæg 66,6 5,5 % 9,7 % 5 Handel, hotel og restauration 161,5 13,4 % 17,1 % 6 Transport, post og tele 112,6 9,4 % 7,2 % 7 Finansiering og forretningsservice 293,3 24,4 % 17,5 % 8 Offentlige og personlige tjeneste 309,5 25,7 % 25,7 % I alt 1.203,8 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 15

16 KAPITEL 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN Figur 4.1 Betalingsbalancens løbende poster fra 1966 til 2006 i mia. kr. og i procent af BNP 80,0 60,0 40,0 20,0 Mia kr. Procent af BNP 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 0,0 % -20,0-2,0 % -40,0-60,0-4,0 % -80,0-6,0 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 16 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

17 Tabel 4.1 Danmarks betalingsbalance 2006 opdelt efter poster, mia. kr. INDTÆGTER UDGIFTER SALDO Eksport af varer (fob) 538,2 Import af varer (fob) 522,2 Handelsbalancen 16,1 Tjenester i alt 312,5 Tjenester i alt 273,3 Tjenestebalancen 39,3 Søtransport 158,0 Søtransport 112,5 Anden transport 39,4 Anden transport 29,6 Rejser 33,2 Rejser 44,2 Andre tjenester 81,9 Andre tjenester 87,0 Løn og formueindkomst 163,5 Løn og formueindkomst Aflønning af ansatte 5,9 Aflønning af ansatte 10,5 Formueindkomst 157,6 Formueindkomst 137,0 147,5 Løn og formueindkomst Løbende overførsler 20,5 Løbende overførsler 47,9 Løbende overførsler Løbende indtægter i alt 16,0-27, ,8 Løbende udgifter i alt 990,8 Løbende poster 44,0 Kapitaloverførsler mv. fra udlandet, netto 0,0 Fordringserhvervelse, netto 44,0 Finansielle transaktioner, netto fra udlandet -84,1 Forøgelse af Nationalbankens valutareserve -40,1 Note: Da 2006-tallene i en statistisk sammenhæng er nye tal, er fordelingen på kapitalposterne endnu behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken, Betalingsbalancestatistikken og Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank.dk 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN 17

18 Tabel 4.2 Danmarks kapitalbalance, ultimo 2005 og 2006, opdelt efter instrumenter, Bruttogæld ULTIMO 2005 ULTIMO 2006 Tilgodehavender Nettogæld Bruttogæld Tilgodehavender Nettogæld I alt Direkte investeringer Aktier Obligationer Andre investeringer Valutareserven Kilde: Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank Figur 4.2 Danmarks nettogæld fra 1960 til Procent af BNP 20,0 % 10,0 % 0,0 % -10,0 % -20,0 % -30,0 % -40,0 % -50,0 % Udlandsgæld Akkumuleret underskud på betalingsbalancens løbende poster Note: Tallene for Danmarks udlandsgæld for perioden 1976 til 1991 er baseret på beregninger foretaget af Christensen og Hald og præsenteret i Danmarks Udlandsgæld fra , Nationalbankens Kvartalsoversigt, 3. kvartal Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og Damgaard, : BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

19 Figur 4.3 Danmarks valutareserve ultimo året, 1991 til 2007, mia. kr Note: Opgørelsen for 2007 er ultimo september. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank Figur 4.4 Investering og opsparing i en åben økonomi Disponibel BNI Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (C DK ) Investering (I) Eksport (X) plus andre løbende indtægter fra udland netto (LFO) Offentlig forbrug og Inv. (G) PI OFF. UDLAND Opsparing (S) Skat (T) Husholdningernes import (C U ) Kilde: Sloman og Sutcliffe, : BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN 19

20 Figur 4.5 Sammenhæng mellem betalingsbalance samt offentlig og privat opsparingsoverskud Offentlig sektor (T G) Privat sektor (S I) Udland (Betalingsbalancens løbende poster) BB 20 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

21 KAPITEL 5: VALUTA Tabel 5.1 Omsætningen i traditionelle valutainstrumenter fordelt på instrumenttype April 1992 April 1995 April 1998 April 2001 April 2004 April 2007 Mia. dollars per bankdag Spothandler 10,5 8,9 6,3 4,3 9,2 15,1 Terminshandler 2,0 1,5 1,1 0,7 2,1 10,0 FX swaps 14,4 20,1 19,9 18,3 29,6 61,0 Valuta i alt 26,9 30,5 27,3 23,3 40,9 86,1 Mia. dollars i april Valuta i alt Note: Spothandel er valuta, der sælges med valør (det vil sige afvikling) inden for to dage. Når man fx veksler til rejsebrug, er det en spothandel. En terminshandel er handel med valuta, der har en afvikling senere end to dage. En FX swap er en valutaswap, hvor man kan swappe (bytte) sin gæld fra én valuta til én anden valuta. Kilde: Danmarks Nationalbank, Finansiel Statistik, Særlig opgørelse. Undersøgelse af omsætningen på det danske valuta- og derivatmarked i april 2007, september 2007 Figur 5.1 Verdens eksport og import i forhold til BNP fra 1980 til ,0 % 30,0 % 25,0 % 20,0 % 15,0 % 10,0 % 5,0 % 0,0 % Kilde: IMF, World Economic Outlook Database, april 2007 Eksport/BNP Import/BNP 5: VALUTA 21

22 Figur 5.2 Valutakursdannelsen kroner/ dollar Udbud E 0 Efterspørgsel M 0 Antal dollar Tabel 5.2 Alternative valutakurssystemer VALUTAKURSSYSTEM ANTAL LANDE EKSEMPLER PÅ LANDE Frit flydende kurser 25 Australien, Brasilien, Canada, Chile, Island, Israel, Korea, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Sverige, Tyrkiet, UK, Japan, Schweiz og USA Delvis frit flydende kurser 51 Argentina, Uruguay, Tjekkiet, Kroatien og Rusland Fast valutakurs med interventionsgrænser 6 Danmark, Ungarn og Slovakiet Fast valutakurs mod én anden valuta eller kurv af valutaer 52 Kina og Ukraine Lande uden egen valuta 41 De 15 eurolande, Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal og Spanien, Slovenien (2007), Cypern (2008) og Malta (2008) Andre valutakurssystemer 12 Note: Slovenien blev optaget i euroen i 2007, og Cypern og Malta blev optaget per 1. januar Kilde: På basis af IMF, De Facto Exchange Rate Arrangements and Anchors of Monetary Policy as of July 31, : VALUTA

23 Figur 5.3 Udviklingen i eurokursen siden januar ,65 7,6 7,55 Kr. pr. euro 7,5 7,45 7,4 7,35 7,3 7,25 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 dec-02 dec-03 dec-04 dec-05 dec-08 dec-07 Kilde: Danmarks Nationalbank. nationalbanken.statistikbank.dk Figur 5.4 Forskellen på faste og flydende valutakurser Kroner/Euro e 1 B U e 0 A D E 1 Efter inspiration af Begg, Fischer og Dornbusch, 2003 E 2 E 0 Antal euro 5: VALUTA 23

24 Figur 5.5 Effekterne af spekulation Kroner/ Euro B U 1 U 0 U 2 Øvre interventionsgrænse A C Centralkurs E 0 Nedre interventionsgrænse E 1 Antal euro Figur 5.6 Udviklingen i dollar (USD) fra 1982 til Kr. pr. 100 dollar jan-80 jul-83 dec-86 jul-90 dec-93 jun-97 dec-00 jun-04 dec-07 Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk 24 5: VALUTA

25 Figur 5.7 Udviklingen i den nominelle valutakurs og den reale valutakurs på dollar fra 1977 til Valutakurs Real valutakurs Note: Den reale valutakurs er beregnet med indeks 1977 = 600. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor Figur 5.8 Nominel dollarkurs og dollarkursen i henhold til købekraftsteorien Nominel valutakurs Købekraftsvalutakurs Note: Købekraftsvalutakursen er konstrueret med udgangspunkt i en ligevægtskurs i 1994 og en forudsætning om, at ligevægtskursen svarer til den gennemsnitlige nominelle dollarkurs for perioden som helhed. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor 5: VALUTA 25

26 Figur 5.9 Udviklingen i den nominelle og den reale effektive valutakurs fra 1987 til ,00 108,00 106,00 104,00 102,00 100,00 98,00 96,00 94,00 92,00 90,00 Nominal effektiv kronekurs Real effektiv kronekurs 88, Note: Den nominelle effektive kronekurs har indeks 1980 = 100. Den reale effektive kronekurs er endvidere baseret på forbrugerpriser, indeks 1980 = 100. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 5.3 Beregning af valutaterminskursen I DAG RENTEN I 3 MÅNEDER OM 3 MÅNEDER KRONER ,35 DKK 1,1967 % ,60 SPOTKURS 10,6422 DKK/GBP 10,6069 DKK/GBP Terminskursen PUND ,55 GBP 1,5333 % GBP Ønskede beløb Note: DKK er danske kroner, og GBP er britiske pund. Felterne med blåt er de eksogene variable, altså de kendte størrelser. 26 5: VALUTA

27 KAPITEL 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE Figur 6.1 Beholdningen af indgående direkte investeringer på verdensplan, mia. dollar 14,000 12,000 10,000 Mia. dollar 8,000 6,000 4,000 2, Kilde: UNCTAD FDI-database Figur 6.2 Fald i omfanget af handelshindringer Procent Ikke-OECD lande (1) OECD lande (2) Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 27

28 Figur 6.3 Fald i de reale transportomkostninger = Søfragt (3) Passager-lufttransport (4) 100 Internationale opkald (5) Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, 2007 Figur 6.4 Fald i informations- og kommunikationsomkostninger 2005 US$ pr. million opkald (logaritmisk skala) Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, Det vil sige transportomkostningerne i forhold til prisudviklingen. 28 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

29 Tabel 6.1 Indgående og udgående direkte investeringer i udvalgte lande, mia. dollars, årets priser Indgående Udgående Indgående Udgående Indgående Udgående USA 394,9 430, , , , ,0 EU 749,8 808, , , , ,7 Japan 9,9 201,4 50,3 278,4 107,6 449,6 Danmark 9,2 7,3 73,6 73,1 138,4 150,1 Brasilien 37,2 41,0 103,0 51,9 221,9 87,0 Rusland ,2 20,1 197,7 156,8 Indien 1,7 0,1 17,5 1,9 50,7 13,0 Kina 20,7 4,5 193,3 27,8 292,6 73,3 Kilde: UNCTAD, FDI-database 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 29

30 Tabel 6.2 Lønninger i udvalgte lande LAVINDKOMSTLANDE GENNEMSNIT- LIG TIMELØN Kroner per time KVINDELIG FABRIKS- ARBEJDER FAGLÆRT INDUSTRI- ARBEJDER Kroner per år INGENIØR I INDUSTRIEN MELLEM- LEDER Indien (Mumbai) Kina (Shanghai) Brasilien (Rio de Janeiro Polen (Warszawa) MELLEMINDKOMSTLANDE Hongkong Taiwan (Taipei) Sydkorea (Seoul) HØJINDKOMSTLANDE Japan (Tokyo) Tyskland (München) USA (New York) Danmark (København) Note: Tallene er indsamlet i 1. halvår Den gennemsnitlige timeløn er beregnet ud fra 14 stillingskategorier inden for industri og servicefag. Kilde: Union Bank of Switzerland, gengivet i Pedersen, E.H., : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

31 Tabel 6.3 Lønkonkurrenceevnen Stigning i timelønsomkostninger, indland 5,3 % 4,0 % 2,9 % 3,6 % 3,7 % 4,3 % 4,8 % Stigning i timelønsomkostninger, udland 3,0 % 3,0 % 2,0 % 2,5 % 2,4 % 2,4 % 2,9 % Ændring i relativ løn -2,3 % -1,0 % -0,9 % -1,1 % -1,3 % -1,8 % -2,0 % Ændring i effektiv valutakurs 1,2 % 4,7 % 1,4 % -0,4 % 0,1 % 1,8 % 0,9 % Ændring i lønkonkurrenceevne -3,5 % -5,7 % -2,3 % -0,8 % -1,4 % -3,7 % -2,9 % Note: Ændringen i relativ løn er lønstigningstakten i udlandet minus lønstigningstakten i indlandet. Et negativt tal indikerer således en forværring af konkurrenceevnen. Et positivt tal for ændringen af den effektive valutakurs indikerer en styrkelse af den danske krone og dermed en forværring af konkurrenceevnen. Ændringen i lønkonkurrenceevnen er beregnet som ændring i relativ løn minus ændring i den effektive valutakurs. Et negativt tal indikerer således en forværring af lønkonkurrenceevnen. Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi Efterår 2007 Figur 6.5 Konkurrenceevnen Konkurrenceevne Priskonkurrenceevne Strukturel konkurrenceevne Produktivitetsudvikling Lønkonkurrenceevne Produktionsfaktorer Efterspørgselsforhold Konkurrenceforhold Erhvervsstrukturen Lønudvikling Valutakursudvikling Efter inspiration af Hansen, : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 31

32 Tabel 6.4 Den gennemsnitlige produktivitetsstigning fordelt på erhverv og tidsintervaller Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 7,6 % 7,5 % 7,7 % Industri 3,3 % 4,6 % 2,1 % Energi- og vandforsyning 3,7 % 4,9 % 2,6 % Bygge og anlæg 1,5 % 2,5 % 0,6 % Handel, hotel og restauration 1,9 % 2,9 % 1,0 % Transport, post og tele 3,4 % 2,1 % 4,7 % Finansiering og forretningsservice 0,8 % 1,4 % 0,3 % Offentlige og personlige tjenester 0,8 % 1,1 % 0,6 % I alt 2,4 % 3,1 % 1,7 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 32 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

33 Tabel 6.5 Bidrag til produktivitetsvækst i årene og Gennemsnitlig årlig vækst, pct. Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Timeproduktivitet 3,52 2,39 2,90-1,54 Bidrag fra kapitalintensitet 1,51 1,34 1,33-0,69 Heraf it- og kommunikationsteknologi 1,03 0,33 0,56-0,47 Heraf øvrigt kapitaludstyr 0,48 1,01 0,77-0,22 Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft 0,29 0,10 0,30-0,23 TFP 1,55 0,94 1,46-0, Timeproduktivitet 1,39 1,64 2,51 3,05 3,00 Bidrag fra kapitalintensitet 1,18 1,16 1,32 1,16 1,11 Heraf it- og kommunikationsteknologi 0,97 0,53 0,91 0,66 0,73 Heraf øvrigt kapitaludstyr 0,20 0,63 0,42 0,50 0,38 Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft 0,27 0,13 0,46 0,35 0,31 TFP -0,11 0,40 0,81 1,46 1,67 Kilde: Iversen og Riishøj, : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 33

34 Tabel 6.6 Produktivitetsudviklingen i udvalgte brancher opdelt på type og tid. Vækstrate per år Branche Produktivitetsmål Landbrug, gartneri og skovbrug Kemisk industri og plastindustri Jern- og metalindustri Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Post og tele Finansiering og forsikring Forretningsservice Arbejdsproduktivitet 4,3 % 3,5 % It-kapitalintensitet 0,1 % 0,0 % Totalfaktorproduktivitet 3,0 % 2,2 % Arbejdsproduktivitet 1,4 % 2,1 % It-kapitalintensitet 0,4 % 0,4 % Totalfaktorproduktivitet -0,3 % 1,7 % Arbejdsproduktivitet 1,6 % 2,2 % It-kapitalintensitet 0,4 % 0,9 % Totalfaktorproduktivitet 0,6 % 0,6 % Arbejdsproduktivitet 0,8 % 0,7 % It-kapitalintensitet 0,1 % 0,1 % Totalfaktorproduktivitet 0,2 % 0,5 % Arbejdsproduktivitet 0,6 % -1,0 % It-kapitalintensitet 0,9 % -0,3 % Totalfaktorproduktivitet -1,1 % -0,6 % Arbejdsproduktivitet 4,0 % 3,7 % It-kapitalintensitet 0,3 % 1,1 % Totalfaktorproduktivitet 2,5 % 1,9 % Arbejdsproduktivitet 3,3 % 3,4 % It-kapitalintensitet 2,1 % 2,8 % Totalfaktorproduktivitet 0,5 % 0,8 % Arbejdsproduktivitet 2,9 % 0,5 % It-kapitalintensitet 1,6 % 1,0 % Totalfaktorproduktivitet 0,8 % -0,7 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 34 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

35 Figur 6.6 Porters diamant Tilfældigheder Teknologisk udvikling Krige Politiske beslutninger Konkurrenceforholdene Graden af indenlandsk konkurrence Ledelsesfilosofi og organisationsprincipper Ejerforhold Produktionsfaktorer Arbejdskraft Fysiske ressourcer Vidensressourcer Kapitalforhold Infrastruktur Efterspørgselsforhold Forbrugernes krav om kvalitet og fornyelse og signaler om fremtidens produkter Virksomhedernes krav om kvalitet og fornyelse hos underleverandørerne Erhvervsstrukturen Industriblok med netværk af beslægtede virksomheder og underleverandører Staten Love og regler Infrastruktur Forskning og uddannelse Kilde Porter, 1990 og Kureer og Lundgren, 2007 Tabel 6.6 Danmarks placering i Growth Competitiveness-indekset, 2007/08 UNDERINDEKS SØJLER DANMARKS PLACERING Basisforudsætninger Offentlige institutioner, infrastruktur, makroøkonomisk 1 (6,14) stabilitet samt sundhed og grundskoleniveau Effektivitetsfremmende forhold Innovation og erhvervsstruktur Videregående uddannelse, konkurrencen på varemarkedet, effektiviteten på arbejdsmarkedet og de finansielle markeder samt afsætningsmarkedets størrelse 4 (5,44) Den teknologiske udvikling og erhvervsstruktur 8 (5,36) Note: Tallene i parenteser angiver Danmarks score. Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/08 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 35

36 Tabel 6.7 The Global Competitiveness Index, 2007/08, udvalgte lande Land Score Placering Placering i 2006/07 USA 5, Schweiz 5, Danmark 5, Sverige 5, Tyskland 5, Finland 5, Japan 5, UK 5, Holland 5, Korea 5, Norge 5, Australien 5, Island 5, Kina 4, Italien 4, Indien 4, Rusland 4, Grækenland 4, Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/ : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

37 KAPITEL 7: RENTEDANNELSEN Figur 7.1 Transaktionsefterspørgslen efter penge Transaktionsefterspørgsel Nationalindkomst i løbende priser Figur 7.2 Spekulationsefterspørgslen efter penge Spekulationsefterspørgsel Obligationsrente (i) 7: RENTEDANNELSEN 37

38 Figur 7.3 Den samlede efterspørgsel efter penge Obligationsrente (i) M E (Y 2 ) M E (Y 1 ) Pengeefterspørgsel Figur 7.4 Rentedannelsen Obligationsrente (i) M U M E Pengemængde (M) 38 7: RENTEDANNELSEN

39 Figur 7.5 Åben Markedsoperation Obligationsrente (i) M U 1 M U 2 i 1 Likviditetsfælden i 2 i 3 M E Pengemængde (M) Figur 7.6 Japan i likviditetsfælden 8,0 % 6,0 % Økonomisk vækst Inflation Arbejdsløshed Rente 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % Note: Renten er seks måneders pengemarkedsrenten. Kilde: IMF, World Economic Outlook database, oktober : RENTEDANNELSEN 39

40 Tabel 7.1 Rente, inflation og realrente i Danmark År Rente Inflation Realrente før skat Realrente efter 33 % skat Realrente efter 59 % skat Realrente efter 73 % skat ,5 % 4,7 % 5,5 % 2,2 % -0,4 % -1,8 % ,5 % 2,1 % 6,2 % 3,5 % 1,3 % 0,2 % ,9 % 1,8 % 2,1 % 0,8 % -0,2 % -0,7 % Note: Renteniveauet er beregnet som obligationsrentegennemsnittet på realkreditobligationer ultimo året. Inflationen er beregnet ud fra forbrugerpriserne. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 7.2 Nettostillingen over for Nationalbanken Mia. kr. Indestående på folio 8,8 + Beholdning af indskudsbeviser 163,2 Lån i Nationalbanken 153,7 = Nettostillingen over for Nationalbanken 18,2 Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 4. kvartal 2007 Figur 7.7 Pengebase og pengemængde Nationalbanken Sedler og mønter SM SM VI Folioindskud R SM KI Anfordring D Udlandet Staten Kreditinstitutter Opsigelse D Tidsindskud D Korte obligationer D Husholdninger, virksomheder, kommuner = Valutaindlændinge Pengebasen B Pengemængden M Efter inspiration af Pedersen, Madsen og Nielsen, : RENTEDANNELSEN

41 Figur 7.9 Rentedannelsen Rente (i) M U i 0 M E Pengemængde (M) M 0 Figur 7.10 Udviklingen i pengemarkedsrenterne Foliorenten Udlånsrenten Tremåneders pengemarkedsrenten 12 pct april-1993 april-1994 Kilde: Nationalbanken.statistikbank.dk april-1995 april-1996 april-1997 april-1998 april-1999 april-2000 april-2001 april-2002 april-2003 april-2004 april-2005 april-2006 april : RENTEDANNELSEN 41

42 Figur 7.11 ECB s pengepolitiske instrumenter EUROSYSTEMET STÅENDE FACILITETER ÅBNE MARKEDSOPERATIONER RESERVEKRAVSSYSTEM Indlånsfacilitet Den marginale udlånsfacilitet Den generelle udlånsfacilitet Løbetid 1 uge Kreditinstitutterne deponerer et beløb i ECB Renten generelt lavere end markeds renten Renten generelt højere end markeds renten Den langsigtede udlånsfacilitet Løbetid 3 måneder Fine-tuning Strukturelle markedsoperationer Kilde: Den Europæiske Centralbank, 2006 Figur 7.12 De europæiske pengemarkedsrenter 6,00 5,00 4,00 pct. 3,00 2,00 1,00 0,00 jan uar 2003 juli 2003 jan uar 2004 juli 2004 jan uar 2005 juli 2005 jan uar 2006 juli 2006 jan uar 2007 juli 2007 januar 2008 Den marginale udlånsfacilitet EONIA Skæringsrenten Indlånsfaciliteten Note: EONIA er månedsgennemsnit. De øvrige renter er ultimo måneden. Kilde: Den Europæiske Centralbank, Månedlige rapporter samt hjemmeside, 42 7: RENTEDANNELSEN

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen

Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Rettevejledning til HJEMMEOPGAVE 2 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen Spørgsmål 1 : Ligning (1) er ligevægtsbetingelsen for varemarkedet i en åben økonomi. Det private forbrug afhænger

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Stigning i bruttoledigheden på. Ugens analyse Positiv beskæftigelseseffekt af Energiaftalen Ugens tendens Nationalbanken opjusterer vækstskønnet for

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 2. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 6 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e06/makro LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015

DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 10. Pensum: Mankiw kapitel 12. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 10 Pensum: Mankiw kapitel 12 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm IS-LM MODELLEN FOR ÅBEN ØKONOMI: MUNDELL-FLEMMING MODELLEN BAGGRUND: 1. Langt sigt: Klassisk

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Resumé af Økonomisk Redegørelse

Resumé af Økonomisk Redegørelse Resumé af Økonomisk Redegørelse 8. december 2008 Prognosen Navnlig som resultat af den finansielle krise, svag vækst i udlandet og vigende byggeaktivitet skønnes et lille realt fald i BNP på ¼ pct. i 2009

Læs mere

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark

Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 260 Offentligt Europa-Økonomianalyse: Økonomien i EU og Danmark 1 4. H A L V Å R S R A P P O R T F E B R U A R 2 0 1 1 Det Internationale Sekretariat Den økonomiske

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve

MAKRO 1 DEN ÅBNE ØKONOMI. LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer og tjenesteydelser. 1. årsprøve DEN ÅBNE ØKONOMI MAKRO 1 1. årsprøve Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen www.econ.ku.dk/okojacob/makroøkof05/makro.htm LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming

Mundell-Fleming Henrik Johansen, april 2010. Mundell-Fleming Mundell-Fleming Denne note vil gennem effekterne af først en stigning i prisniveauet og efterfølgende en stigning i det internationale renteniveau for hhv. flydende og faste kurser for følgende Mundell-Fleming

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Handelsskolen Minerva, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013 Institution Handelsgymnasiet Tradium, Rådmands Boulevard Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX

Læs mere

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks

Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks 143 Ny beregning af Nationalbankens effektive kronekursindeks Erik Haller Pedersen og Mikkel Plagborg-Møller, Økonomisk Afdeling Indledning Nationalbanken offentliggør løbende et indeks over udviklingen

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010

Kvartalsoversigt - 1. kvartal 2010 Tabelafsnit Renter og aktiekursindeks... 1 Udvalgte poster fra Nationalbankens balance... 2 Forskellige faktorers påvirkning af penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken...

Læs mere

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E

Finansministeriet Christiansborg Slotsplads København K T E Prognosen Den meget kraftige opgang i den internationale økonomi i de senere år er nu afløst af vigende vækst, navnlig i USA. Den internationale udvikling, der er præget af den finansielle uro, stigende

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 9

KonjunkturNYT - uge 9 KonjunkturNYT - uge 9. februar 7. februar Danmark Fortsat fremgang i BNP i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i december Betydelig stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007

AKTUEL STATISTIK. Nr. 03/07 Den 16. marts 2007 AKTUEL STATISTIK Nr. 3/7 Den 16. marts 7 Hidtil højeste antal beskæftigede Beskæftigelsesindikatoren opgjort på grundlag af ATP-indbetalingerne for lønmodtagerne viste i. kvartal 6 en kraftigt stigende

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 31

KonjunkturNYT - uge 31 KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt

Læs mere

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15

Økonomiske principper B. Hjemmeopgave #2. Foråret 2010. Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 Økonomiske principper B Hjemmeopgave #2 Foråret 2010 Af Kirstine Vester, hold 3 Afleveres uge 15 OPGAVE 1 1.1 Nominel rente og realrente. Den rente banker udbetaler kaldes den nominelle rente og real renten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Nationalregnskab og betalingsbalance 1. Dansk økonomi 1990 til 2002 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 1 Årlig realvækst i BNP 1990-2002 6 5 4 3 2 1 Procent Magre og fede år Dansk økonomi har siden

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 (skoleåret 2014-15) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7

Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Besvarelse af opgaver - Øvelse 7 Tobias Markeprand 20. oktober 2008 IS-LM Opgave 5.7 Politik-blanding. Foreslå en politik-blanding til at opnå hvert af disse målsætninger: Svar: En stigning i Y med en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 (skoleåret 2012-13) Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX International

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere