KAPITEL 1: INDLEDNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAPITEL 1: INDLEDNING"

Transkript

1 KAPITEL 1: INDLEDNING Figur 1.1 Makroprognose for Skandinavien, udarbejdet af Danske Bank, februar Kilde: 1: INDLEDNING 1

2 KAPITEL 2: KONJUNKTURBESKRIVELSE Figur 2.1 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i USA 8,0 % 7,0 % 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % 1990 Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Figur 2.2 Offentlig saldo og betalingsbalance i USA i procent af BNP, 1990 til ,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % -6,0 % -7,0 % Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober : INDLEDNING

3 Figur 2.3 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Euroland 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation 0,0 % Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Figur 2.4 Offentlig saldo og Betalingsbalance i Euroland 2,0 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % 0,0 % -0,5 % -1,0 % Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP -1,5 % -2,0 % -2,5 % -3,0 % -3,5 % Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober : INDLEDNING 3

4 Figur 2.5 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Danmark 14,0 % 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % 1990 Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.6 Offentlig saldo og betalingsbalance i Danmark 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP 4 2: INDLEDNING

5 Figur 2.7 Konjunkturcyklen BNP Højkonjunktur Lavkonjunktur Tid Figur 2.8 Okuns lov på danske data fra 1967 til 2006 Ændring ledighedsprocent BNP-vækst Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistisk tiårsoversigt 2: INDLEDNING 5

6 Figur 2.9 Phillipskurven på danske data fra 1957 til 2007 Ændring i inflation 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % -4,0 % -6,0 % -8,0 % 0,0 % 2,0 % 4,0 % 6,0 % 8,0 % 10,0 % 12,0 % 14,0 % Ledighedsprocent Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og Statistikbanken Figur 2.10 Sammensat konjunkturindikator for råstofudvinding og industri (tre måneder frem) Ikke sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret jan-98 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 jan-03 jan-04 dec-04 dec-05 dec-06 jan-08 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 6 2: INDLEDNING

7 Figur 2.11 Modellens opbygning Eksogene variable Modellen Endogene variable Figur 2.12 De centrale sammenhænge i SMEC Rente Skattesatser Skatter Investeringer Kontantpris Disponibel indkomst Indkomst Privat forbrug Offentlig forbrug IO-system Produktion Import Eksport Konkurrenceevne Udenlandsk vækst Udenlandske lønninger og priser Ønsket kapital Faktisk kapital Beskæftigelse Betalingsbalance Offentlig saldo TEP Ledighed Arbejdsstyrke Offentlige udgifter Løn Danske priser Kilde: Dorte Grinderslev og John Smidt, SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 2006, Det Økonomiske Råd, : INDLEDNING 7

8 KAPITEL 3: NATIONALREGNSKABET Tabel 3.1 Beregning af samlet værditilvækst, kr. Produktionsværdi Råstoffer Værditilvækst Landmanden Mejeriet Grossisten Detailhandlen I alt Figur 3.1 Opgørelse af værditilvæksten Kr Produktionsværdi Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Forbrug i produktionen BVT = løn + overskud + afskrivninger Forbrug i produktionen Forbrug i produktionen Landmand Mejeri Grossist Detailled 8 3: NATIONALREGNSKABET

9 Tabel 3.2 BNP, BVT og BFI, Mia. kr Bruttofaktornationalprodukt, BNP (markedspriser) 1.459, , ,2 Produktskatter, netto 212,9 236,6 251,9 Bruttoværditilvækst, BVT (basispriser) 1.246, , ,3 Andre produktionsskatter, netto 2,3-3,1-1,5 Bruttofaktorindkomst, BFI (faktorpriser) 1.244, , ,9 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.3 Værditilvæksten, BVT, i mia. kr. samt procentvis vækst Løbende priser (mia. kr.) Procentvis vækst 4,4 % 7,6 % 3,2 % 2,5 % 2,2 % 4,3 % 4,7 % 5,9 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.4 Værditilvæksten, BVT, i løbende priser og i faste priser i mia. kr Løbende priser (mia. kr.) priser (mia. kr.) BVT prisindeks (2000 = 100) 95,6 96,8 100,0 102,4 104,6 106,4 109,5 112,7 115,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 9

10 Figur 3.2 Et simpelt økonomisk kredsløb Faktor aflønning Privat forbrug af varer og tjenester (C) Investering (I) PI Opsparing (S) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 Figur 3.3 Det økonomiske kredsløb inklusiv offentlig sektor Faktor aflønning Privat forbrug af varer og tjenester (C) Investering (I) PI Offentlig forbrug og Inv. (G) OFF. Opsparing (S) Skat (T) Kilde: Sloman og Sutcliffe, : NATIONALREGNSKABET

11 Figur 3.4 Det økonomiske kredsløb inklusiv udland Faktoraflønning Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (C DK ) Investering (I) Eksport (X) Offentlig forbrug og Inv. (G) PI OFF. UDLAND Opsparing (S) Husholdningernes import (C U ) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 Tabel 3.5 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, mia. kr.) og stigningsprocenter Bruttonationalprodukt, BNP 1.294, , ,6 3,2 % 3,3 % + Import af varer og tjenester, Z 524,3 669,5 766,4 10,7 % 14,5 % Forsyning i alt 1.818, , ,1 5,5 % 6,9 % Eksport af varer og tjenester, X 602,4 705,6 776,7 7,5 % 10,1 % Indenlandsk endelig anvendelse 1.215, , ,4 4,5 % 5,3 % Privat forbrug, C 616,7 692,6 716,4 4,2 % 3,4 % Offentligt forbrug, G 325,1 352,4 358,1 1,1 % 1,6 % Faste bruttoinvesteringer, I 262,9 299,3 338,4 9,7 % 13,0 % Lagerændringer 11,2 6,6 9,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 11

12 Tabel 3.6 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, kædede værdier, mia. kr.) og stigningsprocenter Bruttonationalprodukt, BNP 1.294, , ,5 3,1 % 3,2 % + Import af varer og tjenester, Z 524,3 669,3 763,0 10,8 % 14,0 % Forsyning i alt 1.818, , ,9 5,3 % 6,5 % Eksport af varer og tjenester, X 602,4 703,1 770,7 7,3 % 9,6 % Indenlandsk endelig anvendelse 1.215, , ,7 4,3 % 4,9 % Privat forbrug, C 616,7 690,0 713,8 4,2 % 3,4 % Offentligt forbrug, G 325,1 350,6 354,9 1,1 % 1,2 % Faste bruttoinvesteringer, I 262,9 299,7 333,2 9,6 % 11,2 % Lagerændringer 11,2 4,4 11,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt, 2007 Tabel 3.7 Opgørelse af den disponible bruttonationalindkomst, mia. kr Bruttonationalprodukt, BNP 1.642,2 + Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto 22,7 Bruttonationalindkomst, BNI 1.664,9 + Løbende overførsler fra udlandet -31,7 Disponibel bruttonationalindkomst 1.633,2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 12 3: NATIONALREGNSKABET

13 Tabel 3.8 Human Development-indeks, 2005, udvalgte lande Land HDI-indeks HDI-placering Levetid placering Uddannelses placering BNP Placering Island 0, Norge 0, Australien 0, Canada 0, Irland 0, Sverige 0, Schweiz 0, Japan 0, Holland 0, Frankrig 0, Finland 0, USA 0, Spanien 0, Danmark 0, Østrig 0, UK 0, Tyskland 0, Polen 0, Rusland 0, Kina 0, Indien 0, Sierra Leone (sidst) 0, Kilde: Human Development Report 2007/08, 3: NATIONALREGNSKABET 13

14 Tabel 3.9 Beskæftigelsen i 2006 fordelt på erhverv personer %-vis fordeling 2006 %-vis fordeling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 85,5 3,2 % 12,9 % 2 Industri 388,1 14,6 % 27,3 % 3 Energi- og vandforsyning 13,5 0,5 % 0,5 % 4 Bygge og anlæg 179,8 5,9 % 8,8 % 5 Handel, hotel og restauration 540,5 18,8 % 19,4 % 6 Transport, post og tele 180,0 6,6 % 6,7 % 7 Finansiering og forretningsservice 419,0 14,2 % 5,7 % 8 Offentlige og personlige tjenester 1.000,8 36,2 % 18,7 % I alt 2.807,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.5 Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på erhverv, % 90 % 80 % Offentlige og personlige tjenester 70 % 60 % 50 % Private tjenester 40 % 30 % 20 % Sekundære erhverv 10 % 0 % Primære erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 14 3: NATIONALREGNSKABET

15 Figur 3.6 Udviklingen i værditilvæksten fordelt på erhverv, % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % Offentlige og personlige tjenester Private tjenester 20 % Sekundære erhverv 10 % 0 % Primære erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.10 Værditilvæksten i 2006 fordelt på erhverv (2000-priser) Erhverv Mia. kr. %-vis fordeling 2006 %-vis fordeling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 61,4 5,1 % 2,4 % 2 Industri 175,5 14,6 % 19,1 % 3 Energi- og vandforsyning 23,3 1,9 % 1,2 % 4 Bygge og anlæg 66,6 5,5 % 9,7 % 5 Handel, hotel og restauration 161,5 13,4 % 17,1 % 6 Transport, post og tele 112,6 9,4 % 7,2 % 7 Finansiering og forretningsservice 293,3 24,4 % 17,5 % 8 Offentlige og personlige tjeneste 309,5 25,7 % 25,7 % I alt 1.203,8 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 15

16 KAPITEL 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN Figur 4.1 Betalingsbalancens løbende poster fra 1966 til 2006 i mia. kr. og i procent af BNP 80,0 60,0 40,0 20,0 Mia kr. Procent af BNP 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 0,0 % -20,0-2,0 % -40,0-60,0-4,0 % -80,0-6,0 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 16 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

17 Tabel 4.1 Danmarks betalingsbalance 2006 opdelt efter poster, mia. kr. INDTÆGTER UDGIFTER SALDO Eksport af varer (fob) 538,2 Import af varer (fob) 522,2 Handelsbalancen 16,1 Tjenester i alt 312,5 Tjenester i alt 273,3 Tjenestebalancen 39,3 Søtransport 158,0 Søtransport 112,5 Anden transport 39,4 Anden transport 29,6 Rejser 33,2 Rejser 44,2 Andre tjenester 81,9 Andre tjenester 87,0 Løn og formueindkomst 163,5 Løn og formueindkomst Aflønning af ansatte 5,9 Aflønning af ansatte 10,5 Formueindkomst 157,6 Formueindkomst 137,0 147,5 Løn og formueindkomst Løbende overførsler 20,5 Løbende overførsler 47,9 Løbende overførsler Løbende indtægter i alt 16,0-27, ,8 Løbende udgifter i alt 990,8 Løbende poster 44,0 Kapitaloverførsler mv. fra udlandet, netto 0,0 Fordringserhvervelse, netto 44,0 Finansielle transaktioner, netto fra udlandet -84,1 Forøgelse af Nationalbankens valutareserve -40,1 Note: Da 2006-tallene i en statistisk sammenhæng er nye tal, er fordelingen på kapitalposterne endnu behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken, Betalingsbalancestatistikken og Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank.dk 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN 17

18 Tabel 4.2 Danmarks kapitalbalance, ultimo 2005 og 2006, opdelt efter instrumenter, Bruttogæld ULTIMO 2005 ULTIMO 2006 Tilgodehavender Nettogæld Bruttogæld Tilgodehavender Nettogæld I alt Direkte investeringer Aktier Obligationer Andre investeringer Valutareserven Kilde: Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank Figur 4.2 Danmarks nettogæld fra 1960 til Procent af BNP 20,0 % 10,0 % 0,0 % -10,0 % -20,0 % -30,0 % -40,0 % -50,0 % Udlandsgæld Akkumuleret underskud på betalingsbalancens løbende poster Note: Tallene for Danmarks udlandsgæld for perioden 1976 til 1991 er baseret på beregninger foretaget af Christensen og Hald og præsenteret i Danmarks Udlandsgæld fra , Nationalbankens Kvartalsoversigt, 3. kvartal Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og Damgaard, : BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

19 Figur 4.3 Danmarks valutareserve ultimo året, 1991 til 2007, mia. kr Note: Opgørelsen for 2007 er ultimo september. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank Figur 4.4 Investering og opsparing i en åben økonomi Disponibel BNI Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (C DK ) Investering (I) Eksport (X) plus andre løbende indtægter fra udland netto (LFO) Offentlig forbrug og Inv. (G) PI OFF. UDLAND Opsparing (S) Skat (T) Husholdningernes import (C U ) Kilde: Sloman og Sutcliffe, : BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN 19

20 Figur 4.5 Sammenhæng mellem betalingsbalance samt offentlig og privat opsparingsoverskud Offentlig sektor (T G) Privat sektor (S I) Udland (Betalingsbalancens løbende poster) BB 20 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

21 KAPITEL 5: VALUTA Tabel 5.1 Omsætningen i traditionelle valutainstrumenter fordelt på instrumenttype April 1992 April 1995 April 1998 April 2001 April 2004 April 2007 Mia. dollars per bankdag Spothandler 10,5 8,9 6,3 4,3 9,2 15,1 Terminshandler 2,0 1,5 1,1 0,7 2,1 10,0 FX swaps 14,4 20,1 19,9 18,3 29,6 61,0 Valuta i alt 26,9 30,5 27,3 23,3 40,9 86,1 Mia. dollars i april Valuta i alt Note: Spothandel er valuta, der sælges med valør (det vil sige afvikling) inden for to dage. Når man fx veksler til rejsebrug, er det en spothandel. En terminshandel er handel med valuta, der har en afvikling senere end to dage. En FX swap er en valutaswap, hvor man kan swappe (bytte) sin gæld fra én valuta til én anden valuta. Kilde: Danmarks Nationalbank, Finansiel Statistik, Særlig opgørelse. Undersøgelse af omsætningen på det danske valuta- og derivatmarked i april 2007, september 2007 Figur 5.1 Verdens eksport og import i forhold til BNP fra 1980 til ,0 % 30,0 % 25,0 % 20,0 % 15,0 % 10,0 % 5,0 % 0,0 % Kilde: IMF, World Economic Outlook Database, april 2007 Eksport/BNP Import/BNP 5: VALUTA 21

22 Figur 5.2 Valutakursdannelsen kroner/ dollar Udbud E 0 Efterspørgsel M 0 Antal dollar Tabel 5.2 Alternative valutakurssystemer VALUTAKURSSYSTEM ANTAL LANDE EKSEMPLER PÅ LANDE Frit flydende kurser 25 Australien, Brasilien, Canada, Chile, Island, Israel, Korea, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Sverige, Tyrkiet, UK, Japan, Schweiz og USA Delvis frit flydende kurser 51 Argentina, Uruguay, Tjekkiet, Kroatien og Rusland Fast valutakurs med interventionsgrænser 6 Danmark, Ungarn og Slovakiet Fast valutakurs mod én anden valuta eller kurv af valutaer 52 Kina og Ukraine Lande uden egen valuta 41 De 15 eurolande, Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal og Spanien, Slovenien (2007), Cypern (2008) og Malta (2008) Andre valutakurssystemer 12 Note: Slovenien blev optaget i euroen i 2007, og Cypern og Malta blev optaget per 1. januar Kilde: På basis af IMF, De Facto Exchange Rate Arrangements and Anchors of Monetary Policy as of July 31, : VALUTA

23 Figur 5.3 Udviklingen i eurokursen siden januar ,65 7,6 7,55 Kr. pr. euro 7,5 7,45 7,4 7,35 7,3 7,25 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 dec-02 dec-03 dec-04 dec-05 dec-08 dec-07 Kilde: Danmarks Nationalbank. nationalbanken.statistikbank.dk Figur 5.4 Forskellen på faste og flydende valutakurser Kroner/Euro e 1 B U e 0 A D E 1 Efter inspiration af Begg, Fischer og Dornbusch, 2003 E 2 E 0 Antal euro 5: VALUTA 23

24 Figur 5.5 Effekterne af spekulation Kroner/ Euro B U 1 U 0 U 2 Øvre interventionsgrænse A C Centralkurs E 0 Nedre interventionsgrænse E 1 Antal euro Figur 5.6 Udviklingen i dollar (USD) fra 1982 til Kr. pr. 100 dollar jan-80 jul-83 dec-86 jul-90 dec-93 jun-97 dec-00 jun-04 dec-07 Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk 24 5: VALUTA

25 Figur 5.7 Udviklingen i den nominelle valutakurs og den reale valutakurs på dollar fra 1977 til Valutakurs Real valutakurs Note: Den reale valutakurs er beregnet med indeks 1977 = 600. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor Figur 5.8 Nominel dollarkurs og dollarkursen i henhold til købekraftsteorien Nominel valutakurs Købekraftsvalutakurs Note: Købekraftsvalutakursen er konstrueret med udgangspunkt i en ligevægtskurs i 1994 og en forudsætning om, at ligevægtskursen svarer til den gennemsnitlige nominelle dollarkurs for perioden som helhed. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor 5: VALUTA 25

26 Figur 5.9 Udviklingen i den nominelle og den reale effektive valutakurs fra 1987 til ,00 108,00 106,00 104,00 102,00 100,00 98,00 96,00 94,00 92,00 90,00 Nominal effektiv kronekurs Real effektiv kronekurs 88, Note: Den nominelle effektive kronekurs har indeks 1980 = 100. Den reale effektive kronekurs er endvidere baseret på forbrugerpriser, indeks 1980 = 100. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 5.3 Beregning af valutaterminskursen I DAG RENTEN I 3 MÅNEDER OM 3 MÅNEDER KRONER ,35 DKK 1,1967 % ,60 SPOTKURS 10,6422 DKK/GBP 10,6069 DKK/GBP Terminskursen PUND ,55 GBP 1,5333 % GBP Ønskede beløb Note: DKK er danske kroner, og GBP er britiske pund. Felterne med blåt er de eksogene variable, altså de kendte størrelser. 26 5: VALUTA

27 KAPITEL 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE Figur 6.1 Beholdningen af indgående direkte investeringer på verdensplan, mia. dollar 14,000 12,000 10,000 Mia. dollar 8,000 6,000 4,000 2, Kilde: UNCTAD FDI-database Figur 6.2 Fald i omfanget af handelshindringer Procent Ikke-OECD lande (1) OECD lande (2) Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 27

28 Figur 6.3 Fald i de reale transportomkostninger = Søfragt (3) Passager-lufttransport (4) 100 Internationale opkald (5) Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, 2007 Figur 6.4 Fald i informations- og kommunikationsomkostninger 2005 US$ pr. million opkald (logaritmisk skala) Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, Det vil sige transportomkostningerne i forhold til prisudviklingen. 28 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

29 Tabel 6.1 Indgående og udgående direkte investeringer i udvalgte lande, mia. dollars, årets priser Indgående Udgående Indgående Udgående Indgående Udgående USA 394,9 430, , , , ,0 EU 749,8 808, , , , ,7 Japan 9,9 201,4 50,3 278,4 107,6 449,6 Danmark 9,2 7,3 73,6 73,1 138,4 150,1 Brasilien 37,2 41,0 103,0 51,9 221,9 87,0 Rusland ,2 20,1 197,7 156,8 Indien 1,7 0,1 17,5 1,9 50,7 13,0 Kina 20,7 4,5 193,3 27,8 292,6 73,3 Kilde: UNCTAD, FDI-database 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 29

30 Tabel 6.2 Lønninger i udvalgte lande LAVINDKOMSTLANDE GENNEMSNIT- LIG TIMELØN Kroner per time KVINDELIG FABRIKS- ARBEJDER FAGLÆRT INDUSTRI- ARBEJDER Kroner per år INGENIØR I INDUSTRIEN MELLEM- LEDER Indien (Mumbai) Kina (Shanghai) Brasilien (Rio de Janeiro Polen (Warszawa) MELLEMINDKOMSTLANDE Hongkong Taiwan (Taipei) Sydkorea (Seoul) HØJINDKOMSTLANDE Japan (Tokyo) Tyskland (München) USA (New York) Danmark (København) Note: Tallene er indsamlet i 1. halvår Den gennemsnitlige timeløn er beregnet ud fra 14 stillingskategorier inden for industri og servicefag. Kilde: Union Bank of Switzerland, gengivet i Pedersen, E.H., : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

31 Tabel 6.3 Lønkonkurrenceevnen Stigning i timelønsomkostninger, indland 5,3 % 4,0 % 2,9 % 3,6 % 3,7 % 4,3 % 4,8 % Stigning i timelønsomkostninger, udland 3,0 % 3,0 % 2,0 % 2,5 % 2,4 % 2,4 % 2,9 % Ændring i relativ løn -2,3 % -1,0 % -0,9 % -1,1 % -1,3 % -1,8 % -2,0 % Ændring i effektiv valutakurs 1,2 % 4,7 % 1,4 % -0,4 % 0,1 % 1,8 % 0,9 % Ændring i lønkonkurrenceevne -3,5 % -5,7 % -2,3 % -0,8 % -1,4 % -3,7 % -2,9 % Note: Ændringen i relativ løn er lønstigningstakten i udlandet minus lønstigningstakten i indlandet. Et negativt tal indikerer således en forværring af konkurrenceevnen. Et positivt tal for ændringen af den effektive valutakurs indikerer en styrkelse af den danske krone og dermed en forværring af konkurrenceevnen. Ændringen i lønkonkurrenceevnen er beregnet som ændring i relativ løn minus ændring i den effektive valutakurs. Et negativt tal indikerer således en forværring af lønkonkurrenceevnen. Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi Efterår 2007 Figur 6.5 Konkurrenceevnen Konkurrenceevne Priskonkurrenceevne Strukturel konkurrenceevne Produktivitetsudvikling Lønkonkurrenceevne Produktionsfaktorer Efterspørgselsforhold Konkurrenceforhold Erhvervsstrukturen Lønudvikling Valutakursudvikling Efter inspiration af Hansen, : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 31

32 Tabel 6.4 Den gennemsnitlige produktivitetsstigning fordelt på erhverv og tidsintervaller Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 7,6 % 7,5 % 7,7 % Industri 3,3 % 4,6 % 2,1 % Energi- og vandforsyning 3,7 % 4,9 % 2,6 % Bygge og anlæg 1,5 % 2,5 % 0,6 % Handel, hotel og restauration 1,9 % 2,9 % 1,0 % Transport, post og tele 3,4 % 2,1 % 4,7 % Finansiering og forretningsservice 0,8 % 1,4 % 0,3 % Offentlige og personlige tjenester 0,8 % 1,1 % 0,6 % I alt 2,4 % 3,1 % 1,7 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 32 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

33 Tabel 6.5 Bidrag til produktivitetsvækst i årene og Gennemsnitlig årlig vækst, pct. Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Timeproduktivitet 3,52 2,39 2,90-1,54 Bidrag fra kapitalintensitet 1,51 1,34 1,33-0,69 Heraf it- og kommunikationsteknologi 1,03 0,33 0,56-0,47 Heraf øvrigt kapitaludstyr 0,48 1,01 0,77-0,22 Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft 0,29 0,10 0,30-0,23 TFP 1,55 0,94 1,46-0, Timeproduktivitet 1,39 1,64 2,51 3,05 3,00 Bidrag fra kapitalintensitet 1,18 1,16 1,32 1,16 1,11 Heraf it- og kommunikationsteknologi 0,97 0,53 0,91 0,66 0,73 Heraf øvrigt kapitaludstyr 0,20 0,63 0,42 0,50 0,38 Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft 0,27 0,13 0,46 0,35 0,31 TFP -0,11 0,40 0,81 1,46 1,67 Kilde: Iversen og Riishøj, : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 33

34 Tabel 6.6 Produktivitetsudviklingen i udvalgte brancher opdelt på type og tid. Vækstrate per år Branche Produktivitetsmål Landbrug, gartneri og skovbrug Kemisk industri og plastindustri Jern- og metalindustri Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Post og tele Finansiering og forsikring Forretningsservice Arbejdsproduktivitet 4,3 % 3,5 % It-kapitalintensitet 0,1 % 0,0 % Totalfaktorproduktivitet 3,0 % 2,2 % Arbejdsproduktivitet 1,4 % 2,1 % It-kapitalintensitet 0,4 % 0,4 % Totalfaktorproduktivitet -0,3 % 1,7 % Arbejdsproduktivitet 1,6 % 2,2 % It-kapitalintensitet 0,4 % 0,9 % Totalfaktorproduktivitet 0,6 % 0,6 % Arbejdsproduktivitet 0,8 % 0,7 % It-kapitalintensitet 0,1 % 0,1 % Totalfaktorproduktivitet 0,2 % 0,5 % Arbejdsproduktivitet 0,6 % -1,0 % It-kapitalintensitet 0,9 % -0,3 % Totalfaktorproduktivitet -1,1 % -0,6 % Arbejdsproduktivitet 4,0 % 3,7 % It-kapitalintensitet 0,3 % 1,1 % Totalfaktorproduktivitet 2,5 % 1,9 % Arbejdsproduktivitet 3,3 % 3,4 % It-kapitalintensitet 2,1 % 2,8 % Totalfaktorproduktivitet 0,5 % 0,8 % Arbejdsproduktivitet 2,9 % 0,5 % It-kapitalintensitet 1,6 % 1,0 % Totalfaktorproduktivitet 0,8 % -0,7 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 34 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

35 Figur 6.6 Porters diamant Tilfældigheder Teknologisk udvikling Krige Politiske beslutninger Konkurrenceforholdene Graden af indenlandsk konkurrence Ledelsesfilosofi og organisationsprincipper Ejerforhold Produktionsfaktorer Arbejdskraft Fysiske ressourcer Vidensressourcer Kapitalforhold Infrastruktur Efterspørgselsforhold Forbrugernes krav om kvalitet og fornyelse og signaler om fremtidens produkter Virksomhedernes krav om kvalitet og fornyelse hos underleverandørerne Erhvervsstrukturen Industriblok med netværk af beslægtede virksomheder og underleverandører Staten Love og regler Infrastruktur Forskning og uddannelse Kilde Porter, 1990 og Kureer og Lundgren, 2007 Tabel 6.6 Danmarks placering i Growth Competitiveness-indekset, 2007/08 UNDERINDEKS SØJLER DANMARKS PLACERING Basisforudsætninger Offentlige institutioner, infrastruktur, makroøkonomisk 1 (6,14) stabilitet samt sundhed og grundskoleniveau Effektivitetsfremmende forhold Innovation og erhvervsstruktur Videregående uddannelse, konkurrencen på varemarkedet, effektiviteten på arbejdsmarkedet og de finansielle markeder samt afsætningsmarkedets størrelse 4 (5,44) Den teknologiske udvikling og erhvervsstruktur 8 (5,36) Note: Tallene i parenteser angiver Danmarks score. Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/08 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 35

36 Tabel 6.7 The Global Competitiveness Index, 2007/08, udvalgte lande Land Score Placering Placering i 2006/07 USA 5, Schweiz 5, Danmark 5, Sverige 5, Tyskland 5, Finland 5, Japan 5, UK 5, Holland 5, Korea 5, Norge 5, Australien 5, Island 5, Kina 4, Italien 4, Indien 4, Rusland 4, Grækenland 4, Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/ : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

37 KAPITEL 7: RENTEDANNELSEN Figur 7.1 Transaktionsefterspørgslen efter penge Transaktionsefterspørgsel Nationalindkomst i løbende priser Figur 7.2 Spekulationsefterspørgslen efter penge Spekulationsefterspørgsel Obligationsrente (i) 7: RENTEDANNELSEN 37

38 Figur 7.3 Den samlede efterspørgsel efter penge Obligationsrente (i) M E (Y 2 ) M E (Y 1 ) Pengeefterspørgsel Figur 7.4 Rentedannelsen Obligationsrente (i) M U M E Pengemængde (M) 38 7: RENTEDANNELSEN

39 Figur 7.5 Åben Markedsoperation Obligationsrente (i) M U 1 M U 2 i 1 Likviditetsfælden i 2 i 3 M E Pengemængde (M) Figur 7.6 Japan i likviditetsfælden 8,0 % 6,0 % Økonomisk vækst Inflation Arbejdsløshed Rente 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % Note: Renten er seks måneders pengemarkedsrenten. Kilde: IMF, World Economic Outlook database, oktober : RENTEDANNELSEN 39

40 Tabel 7.1 Rente, inflation og realrente i Danmark År Rente Inflation Realrente før skat Realrente efter 33 % skat Realrente efter 59 % skat Realrente efter 73 % skat ,5 % 4,7 % 5,5 % 2,2 % -0,4 % -1,8 % ,5 % 2,1 % 6,2 % 3,5 % 1,3 % 0,2 % ,9 % 1,8 % 2,1 % 0,8 % -0,2 % -0,7 % Note: Renteniveauet er beregnet som obligationsrentegennemsnittet på realkreditobligationer ultimo året. Inflationen er beregnet ud fra forbrugerpriserne. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 7.2 Nettostillingen over for Nationalbanken Mia. kr. Indestående på folio 8,8 + Beholdning af indskudsbeviser 163,2 Lån i Nationalbanken 153,7 = Nettostillingen over for Nationalbanken 18,2 Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 4. kvartal 2007 Figur 7.7 Pengebase og pengemængde Nationalbanken Sedler og mønter SM SM VI Folioindskud R SM KI Anfordring D Udlandet Staten Kreditinstitutter Opsigelse D Tidsindskud D Korte obligationer D Husholdninger, virksomheder, kommuner = Valutaindlændinge Pengebasen B Pengemængden M Efter inspiration af Pedersen, Madsen og Nielsen, : RENTEDANNELSEN

41 Figur 7.9 Rentedannelsen Rente (i) M U i 0 M E Pengemængde (M) M 0 Figur 7.10 Udviklingen i pengemarkedsrenterne Foliorenten Udlånsrenten Tremåneders pengemarkedsrenten 12 pct april-1993 april-1994 Kilde: Nationalbanken.statistikbank.dk april-1995 april-1996 april-1997 april-1998 april-1999 april-2000 april-2001 april-2002 april-2003 april-2004 april-2005 april-2006 april : RENTEDANNELSEN 41

42 Figur 7.11 ECB s pengepolitiske instrumenter EUROSYSTEMET STÅENDE FACILITETER ÅBNE MARKEDSOPERATIONER RESERVEKRAVSSYSTEM Indlånsfacilitet Den marginale udlånsfacilitet Den generelle udlånsfacilitet Løbetid 1 uge Kreditinstitutterne deponerer et beløb i ECB Renten generelt lavere end markeds renten Renten generelt højere end markeds renten Den langsigtede udlånsfacilitet Løbetid 3 måneder Fine-tuning Strukturelle markedsoperationer Kilde: Den Europæiske Centralbank, 2006 Figur 7.12 De europæiske pengemarkedsrenter 6,00 5,00 4,00 pct. 3,00 2,00 1,00 0,00 jan uar 2003 juli 2003 jan uar 2004 juli 2004 jan uar 2005 juli 2005 jan uar 2006 juli 2006 jan uar 2007 juli 2007 januar 2008 Den marginale udlånsfacilitet EONIA Skæringsrenten Indlånsfaciliteten Note: EONIA er månedsgennemsnit. De øvrige renter er ultimo måneden. Kilde: Den Europæiske Centralbank, Månedlige rapporter samt hjemmeside, 42 7: RENTEDANNELSEN

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5

VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI. 1. kursusgang. Lektion 1 til 5 VELKOMMEN TIL VIRKSOMHEDSØKONOMI 1. kursusgang B5 - CSTBI2 CSTBL2 2 ECTS SE-KURSUS WILLY OLSEN Institut for Mekanik og Produktion 1 Lektion 1 til 5 1. Den nationale økonomi. Byggesektorens andel heri.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse

International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse International økonomi HH3C Torben Jensen Undervisningsbeskrivelse Termin 09/12 Institution ZBC-Vordingborg Uddannelse HHX Fag og niveau International økonomi, A Lærere Torben Jensen Hold International

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Udvikling i og afkast af

Udvikling i og afkast af Udvikling i og afkast af udlandsformuer Paul Lassenius Kramp og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling, og Lasse Nørgård Vogelius, Statistisk Afdeling Indledning og sammenfatning Danskerne er i løbet

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Penge og Kapitalmarkedet

Penge og Kapitalmarkedet Penge og Kapitalmarkedet Kapitel 6 Konsekvenser af liberalisering af kapitalmarkederne Liberalisering af kapitalbevægelser lovreguleringer transaktionsomkostninger Renteudvikling tilnærmet Meget store

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere