KAPITEL 1: INDLEDNING

Transkript

1 KAPITEL 1: INDLEDNING Figur 1.1 Makroprognose for Skandinavien, udarbejdet af Danske Bank, februar Kilde: 1: INDLEDNING 1

2 KAPITEL 2: KONJUNKTURBESKRIVELSE Figur 2.1 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i USA 8,0 % 7,0 % 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % 1990 Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Figur 2.2 Offentlig saldo og betalingsbalance i USA i procent af BNP, 1990 til ,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % -6,0 % -7,0 % Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober : INDLEDNING

3 Figur 2.3 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Euroland 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation 0,0 % Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober 2007 Figur 2.4 Offentlig saldo og Betalingsbalance i Euroland 2,0 % 1,5 % 1,0 % 0,5 % 0,0 % -0,5 % -1,0 % Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP -1,5 % -2,0 % -2,5 % -3,0 % -3,5 % Kilde: IMF, Economic Outlook Database, oktober : INDLEDNING 3

4 Figur 2.5 Økonomisk vækst, inflation og ledighed i Danmark 14,0 % 12,0 % 10,0 % 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % 1990 Arbejdsløshed Økonomisk vækst Inflation Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 2.6 Offentlig saldo og betalingsbalance i Danmark 6,0 % 5,0 % 4,0 % 3,0 % 2,0 % 1,0 % 0,0 % -1,0 % -2,0 % -3,0 % -4,0 % -5,0 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Offentlig saldo i % af BNP Betalingsbalance i % af BNP 4 2: INDLEDNING

5 Figur 2.7 Konjunkturcyklen BNP Højkonjunktur Lavkonjunktur Tid Figur 2.8 Okuns lov på danske data fra 1967 til 2006 Ændring ledighedsprocent BNP-vækst Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Statistisk tiårsoversigt 2: INDLEDNING 5

6 Figur 2.9 Phillipskurven på danske data fra 1957 til 2007 Ændring i inflation 8,0 % 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % -4,0 % -6,0 % -8,0 % 0,0 % 2,0 % 4,0 % 6,0 % 8,0 % 10,0 % 12,0 % 14,0 % Ledighedsprocent Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt og Statistikbanken Figur 2.10 Sammensat konjunkturindikator for råstofudvinding og industri (tre måneder frem) Ikke sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret jan-98 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 jan-03 jan-04 dec-04 dec-05 dec-06 jan-08 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 6 2: INDLEDNING

7 Figur 2.11 Modellens opbygning Eksogene variable Modellen Endogene variable Figur 2.12 De centrale sammenhænge i SMEC Rente Skattesatser Skatter Investeringer Kontantpris Disponibel indkomst Indkomst Privat forbrug Offentlig forbrug IO-system Produktion Import Eksport Konkurrenceevne Udenlandsk vækst Udenlandske lønninger og priser Ønsket kapital Faktisk kapital Beskæftigelse Betalingsbalance Offentlig saldo TEP Ledighed Arbejdsstyrke Offentlige udgifter Løn Danske priser Kilde: Dorte Grinderslev og John Smidt, SMEC Modelbeskrivelse og modelegenskaber, 2006, Det Økonomiske Råd, : INDLEDNING 7

8 KAPITEL 3: NATIONALREGNSKABET Tabel 3.1 Beregning af samlet værditilvækst, kr. Produktionsværdi Råstoffer Værditilvækst Landmanden Mejeriet Grossisten Detailhandlen I alt Figur 3.1 Opgørelse af værditilvæksten Kr Produktionsværdi Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Produktionsværdi BVT = løn + overskud + afskrivninger Forbrug i produktionen BVT = løn + overskud + afskrivninger Forbrug i produktionen Forbrug i produktionen Landmand Mejeri Grossist Detailled 8 3: NATIONALREGNSKABET

9 Tabel 3.2 BNP, BVT og BFI, Mia. kr Bruttofaktornationalprodukt, BNP (markedspriser) 1.459, , ,2 Produktskatter, netto 212,9 236,6 251,9 Bruttoværditilvækst, BVT (basispriser) 1.246, , ,3 Andre produktionsskatter, netto 2,3-3,1-1,5 Bruttofaktorindkomst, BFI (faktorpriser) 1.244, , ,9 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.3 Værditilvæksten, BVT, i mia. kr. samt procentvis vækst Løbende priser (mia. kr.) Procentvis vækst 4,4 % 7,6 % 3,2 % 2,5 % 2,2 % 4,3 % 4,7 % 5,9 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.4 Værditilvæksten, BVT, i løbende priser og i faste priser i mia. kr Løbende priser (mia. kr.) priser (mia. kr.) BVT prisindeks (2000 = 100) 95,6 96,8 100,0 102,4 104,6 106,4 109,5 112,7 115,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 9

10 Figur 3.2 Et simpelt økonomisk kredsløb Faktor aflønning Privat forbrug af varer og tjenester (C) Investering (I) PI Opsparing (S) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 Figur 3.3 Det økonomiske kredsløb inklusiv offentlig sektor Faktor aflønning Privat forbrug af varer og tjenester (C) Investering (I) PI Offentlig forbrug og Inv. (G) OFF. Opsparing (S) Skat (T) Kilde: Sloman og Sutcliffe, : NATIONALREGNSKABET

11 Figur 3.4 Det økonomiske kredsløb inklusiv udland Faktoraflønning Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (C DK ) Investering (I) Eksport (X) Offentlig forbrug og Inv. (G) PI OFF. UDLAND Opsparing (S) Husholdningernes import (C U ) Kilde: Sloman og Sutcliffe, 2004 Tabel 3.5 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, mia. kr.) og stigningsprocenter Bruttonationalprodukt, BNP 1.294, , ,6 3,2 % 3,3 % + Import af varer og tjenester, Z 524,3 669,5 766,4 10,7 % 14,5 % Forsyning i alt 1.818, , ,1 5,5 % 6,9 % Eksport af varer og tjenester, X 602,4 705,6 776,7 7,5 % 10,1 % Indenlandsk endelig anvendelse 1.215, , ,4 4,5 % 5,3 % Privat forbrug, C 616,7 692,6 716,4 4,2 % 3,4 % Offentligt forbrug, G 325,1 352,4 358,1 1,1 % 1,6 % Faste bruttoinvesteringer, I 262,9 299,3 338,4 9,7 % 13,0 % Lagerændringer 11,2 6,6 9,5 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 11

12 Tabel 3.6 Forsyningsbalancen i faste priser (2000-priser, kædede værdier, mia. kr.) og stigningsprocenter Bruttonationalprodukt, BNP 1.294, , ,5 3,1 % 3,2 % + Import af varer og tjenester, Z 524,3 669,3 763,0 10,8 % 14,0 % Forsyning i alt 1.818, , ,9 5,3 % 6,5 % Eksport af varer og tjenester, X 602,4 703,1 770,7 7,3 % 9,6 % Indenlandsk endelig anvendelse 1.215, , ,7 4,3 % 4,9 % Privat forbrug, C 616,7 690,0 713,8 4,2 % 3,4 % Offentligt forbrug, G 325,1 350,6 354,9 1,1 % 1,2 % Faste bruttoinvesteringer, I 262,9 299,7 333,2 9,6 % 11,2 % Lagerændringer 11,2 4,4 11,1 Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk tiårsoversigt, 2007 Tabel 3.7 Opgørelse af den disponible bruttonationalindkomst, mia. kr Bruttonationalprodukt, BNP 1.642,2 + Aflønning af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto 22,7 Bruttonationalindkomst, BNI 1.664,9 + Løbende overførsler fra udlandet -31,7 Disponibel bruttonationalindkomst 1.633,2 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 12 3: NATIONALREGNSKABET

13 Tabel 3.8 Human Development-indeks, 2005, udvalgte lande Land HDI-indeks HDI-placering Levetid placering Uddannelses placering BNP Placering Island 0, Norge 0, Australien 0, Canada 0, Irland 0, Sverige 0, Schweiz 0, Japan 0, Holland 0, Frankrig 0, Finland 0, USA 0, Spanien 0, Danmark 0, Østrig 0, UK 0, Tyskland 0, Polen 0, Rusland 0, Kina 0, Indien 0, Sierra Leone (sidst) 0, Kilde: Human Development Report 2007/08, 3: NATIONALREGNSKABET 13

14 Tabel 3.9 Beskæftigelsen i 2006 fordelt på erhverv personer %-vis fordeling 2006 %-vis fordeling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 85,5 3,2 % 12,9 % 2 Industri 388,1 14,6 % 27,3 % 3 Energi- og vandforsyning 13,5 0,5 % 0,5 % 4 Bygge og anlæg 179,8 5,9 % 8,8 % 5 Handel, hotel og restauration 540,5 18,8 % 19,4 % 6 Transport, post og tele 180,0 6,6 % 6,7 % 7 Finansiering og forretningsservice 419,0 14,2 % 5,7 % 8 Offentlige og personlige tjenester 1.000,8 36,2 % 18,7 % I alt 2.807,4 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Figur 3.5 Udviklingen i beskæftigelsen fordelt på erhverv, % 90 % 80 % Offentlige og personlige tjenester 70 % 60 % 50 % Private tjenester 40 % 30 % 20 % Sekundære erhverv 10 % 0 % Primære erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 14 3: NATIONALREGNSKABET

15 Figur 3.6 Udviklingen i værditilvæksten fordelt på erhverv, % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % Offentlige og personlige tjenester Private tjenester 20 % Sekundære erhverv 10 % 0 % Primære erhverv Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 3.10 Værditilvæksten i 2006 fordelt på erhverv (2000-priser) Erhverv Mia. kr. %-vis fordeling 2006 %-vis fordeling Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 61,4 5,1 % 2,4 % 2 Industri 175,5 14,6 % 19,1 % 3 Energi- og vandforsyning 23,3 1,9 % 1,2 % 4 Bygge og anlæg 66,6 5,5 % 9,7 % 5 Handel, hotel og restauration 161,5 13,4 % 17,1 % 6 Transport, post og tele 112,6 9,4 % 7,2 % 7 Finansiering og forretningsservice 293,3 24,4 % 17,5 % 8 Offentlige og personlige tjeneste 309,5 25,7 % 25,7 % I alt 1.203,8 100 % 100 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 3: NATIONALREGNSKABET 15

16 KAPITEL 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN Figur 4.1 Betalingsbalancens løbende poster fra 1966 til 2006 i mia. kr. og i procent af BNP 80,0 60,0 40,0 20,0 Mia kr. Procent af BNP 6,0 % 4,0 % 2,0 % 0,0 0,0 % -20,0-2,0 % -40,0-60,0-4,0 % -80,0-6,0 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 16 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

17 Tabel 4.1 Danmarks betalingsbalance 2006 opdelt efter poster, mia. kr. INDTÆGTER UDGIFTER SALDO Eksport af varer (fob) 538,2 Import af varer (fob) 522,2 Handelsbalancen 16,1 Tjenester i alt 312,5 Tjenester i alt 273,3 Tjenestebalancen 39,3 Søtransport 158,0 Søtransport 112,5 Anden transport 39,4 Anden transport 29,6 Rejser 33,2 Rejser 44,2 Andre tjenester 81,9 Andre tjenester 87,0 Løn og formueindkomst 163,5 Løn og formueindkomst Aflønning af ansatte 5,9 Aflønning af ansatte 10,5 Formueindkomst 157,6 Formueindkomst 137,0 147,5 Løn og formueindkomst Løbende overførsler 20,5 Løbende overførsler 47,9 Løbende overførsler Løbende indtægter i alt 16,0-27, ,8 Løbende udgifter i alt 990,8 Løbende poster 44,0 Kapitaloverførsler mv. fra udlandet, netto 0,0 Fordringserhvervelse, netto 44,0 Finansielle transaktioner, netto fra udlandet -84,1 Forøgelse af Nationalbankens valutareserve -40,1 Note: Da 2006-tallene i en statistisk sammenhæng er nye tal, er fordelingen på kapitalposterne endnu behæftet med en vis usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik. Statistikbanken, Betalingsbalancestatistikken og Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank.dk 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN 17

18 Tabel 4.2 Danmarks kapitalbalance, ultimo 2005 og 2006, opdelt efter instrumenter, Bruttogæld ULTIMO 2005 ULTIMO 2006 Tilgodehavender Nettogæld Bruttogæld Tilgodehavender Nettogæld I alt Direkte investeringer Aktier Obligationer Andre investeringer Valutareserven Kilde: Danmarks Nationalbank, Nationalbankens Statistikbank Figur 4.2 Danmarks nettogæld fra 1960 til Procent af BNP 20,0 % 10,0 % 0,0 % -10,0 % -20,0 % -30,0 % -40,0 % -50,0 % Udlandsgæld Akkumuleret underskud på betalingsbalancens løbende poster Note: Tallene for Danmarks udlandsgæld for perioden 1976 til 1991 er baseret på beregninger foretaget af Christensen og Hald og præsenteret i Danmarks Udlandsgæld fra , Nationalbankens Kvartalsoversigt, 3. kvartal Kilde: Danmarks Nationalbank, Danmarks Statistik og Damgaard, : BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

19 Figur 4.3 Danmarks valutareserve ultimo året, 1991 til 2007, mia. kr Note: Opgørelsen for 2007 er ultimo september. Kilde: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank Figur 4.4 Investering og opsparing i en åben økonomi Disponibel BNI Privat forbrug af indenlandsk producerede varer og tjenester (C DK ) Investering (I) Eksport (X) plus andre løbende indtægter fra udland netto (LFO) Offentlig forbrug og Inv. (G) PI OFF. UDLAND Opsparing (S) Skat (T) Husholdningernes import (C U ) Kilde: Sloman og Sutcliffe, : BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN 19

20 Figur 4.5 Sammenhæng mellem betalingsbalance samt offentlig og privat opsparingsoverskud Offentlig sektor (T G) Privat sektor (S I) Udland (Betalingsbalancens løbende poster) BB 20 4: BETALINGSBALANCEN OG KAPITALBALANCEN

21 KAPITEL 5: VALUTA Tabel 5.1 Omsætningen i traditionelle valutainstrumenter fordelt på instrumenttype April 1992 April 1995 April 1998 April 2001 April 2004 April 2007 Mia. dollars per bankdag Spothandler 10,5 8,9 6,3 4,3 9,2 15,1 Terminshandler 2,0 1,5 1,1 0,7 2,1 10,0 FX swaps 14,4 20,1 19,9 18,3 29,6 61,0 Valuta i alt 26,9 30,5 27,3 23,3 40,9 86,1 Mia. dollars i april Valuta i alt Note: Spothandel er valuta, der sælges med valør (det vil sige afvikling) inden for to dage. Når man fx veksler til rejsebrug, er det en spothandel. En terminshandel er handel med valuta, der har en afvikling senere end to dage. En FX swap er en valutaswap, hvor man kan swappe (bytte) sin gæld fra én valuta til én anden valuta. Kilde: Danmarks Nationalbank, Finansiel Statistik, Særlig opgørelse. Undersøgelse af omsætningen på det danske valuta- og derivatmarked i april 2007, september 2007 Figur 5.1 Verdens eksport og import i forhold til BNP fra 1980 til ,0 % 30,0 % 25,0 % 20,0 % 15,0 % 10,0 % 5,0 % 0,0 % Kilde: IMF, World Economic Outlook Database, april 2007 Eksport/BNP Import/BNP 5: VALUTA 21

22 Figur 5.2 Valutakursdannelsen kroner/ dollar Udbud E 0 Efterspørgsel M 0 Antal dollar Tabel 5.2 Alternative valutakurssystemer VALUTAKURSSYSTEM ANTAL LANDE EKSEMPLER PÅ LANDE Frit flydende kurser 25 Australien, Brasilien, Canada, Chile, Island, Israel, Korea, Mexico, New Zealand, Norge, Polen, Sverige, Tyrkiet, UK, Japan, Schweiz og USA Delvis frit flydende kurser 51 Argentina, Uruguay, Tjekkiet, Kroatien og Rusland Fast valutakurs med interventionsgrænser 6 Danmark, Ungarn og Slovakiet Fast valutakurs mod én anden valuta eller kurv af valutaer 52 Kina og Ukraine Lande uden egen valuta 41 De 15 eurolande, Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal og Spanien, Slovenien (2007), Cypern (2008) og Malta (2008) Andre valutakurssystemer 12 Note: Slovenien blev optaget i euroen i 2007, og Cypern og Malta blev optaget per 1. januar Kilde: På basis af IMF, De Facto Exchange Rate Arrangements and Anchors of Monetary Policy as of July 31, : VALUTA

23 Figur 5.3 Udviklingen i eurokursen siden januar ,65 7,6 7,55 Kr. pr. euro 7,5 7,45 7,4 7,35 7,3 7,25 jan-99 jan-00 dec-00 dec-01 dec-02 dec-03 dec-04 dec-05 dec-08 dec-07 Kilde: Danmarks Nationalbank. nationalbanken.statistikbank.dk Figur 5.4 Forskellen på faste og flydende valutakurser Kroner/Euro e 1 B U e 0 A D E 1 Efter inspiration af Begg, Fischer og Dornbusch, 2003 E 2 E 0 Antal euro 5: VALUTA 23

24 Figur 5.5 Effekterne af spekulation Kroner/ Euro B U 1 U 0 U 2 Øvre interventionsgrænse A C Centralkurs E 0 Nedre interventionsgrænse E 1 Antal euro Figur 5.6 Udviklingen i dollar (USD) fra 1982 til Kr. pr. 100 dollar jan-80 jul-83 dec-86 jul-90 dec-93 jun-97 dec-00 jun-04 dec-07 Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk 24 5: VALUTA

25 Figur 5.7 Udviklingen i den nominelle valutakurs og den reale valutakurs på dollar fra 1977 til Valutakurs Real valutakurs Note: Den reale valutakurs er beregnet med indeks 1977 = 600. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor Figur 5.8 Nominel dollarkurs og dollarkursen i henhold til købekraftsteorien Nominel valutakurs Købekraftsvalutakurs Note: Købekraftsvalutakursen er konstrueret med udgangspunkt i en ligevægtskurs i 1994 og en forudsætning om, at ligevægtskursen svarer til den gennemsnitlige nominelle dollarkurs for perioden som helhed. Kilde: Danmarks Nationalbank, nationalbanken.statistikbank.dk, Danmarks Statistik, Statistikbanken IMF og Euroinvestor 5: VALUTA 25

26 Figur 5.9 Udviklingen i den nominelle og den reale effektive valutakurs fra 1987 til ,00 108,00 106,00 104,00 102,00 100,00 98,00 96,00 94,00 92,00 90,00 Nominal effektiv kronekurs Real effektiv kronekurs 88, Note: Den nominelle effektive kronekurs har indeks 1980 = 100. Den reale effektive kronekurs er endvidere baseret på forbrugerpriser, indeks 1980 = 100. Kilde: Danmarks Statistik Tabel 5.3 Beregning af valutaterminskursen I DAG RENTEN I 3 MÅNEDER OM 3 MÅNEDER KRONER ,35 DKK 1,1967 % ,60 SPOTKURS 10,6422 DKK/GBP 10,6069 DKK/GBP Terminskursen PUND ,55 GBP 1,5333 % GBP Ønskede beløb Note: DKK er danske kroner, og GBP er britiske pund. Felterne med blåt er de eksogene variable, altså de kendte størrelser. 26 5: VALUTA

27 KAPITEL 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE Figur 6.1 Beholdningen af indgående direkte investeringer på verdensplan, mia. dollar 14,000 12,000 10,000 Mia. dollar 8,000 6,000 4,000 2, Kilde: UNCTAD FDI-database Figur 6.2 Fald i omfanget af handelshindringer Procent Ikke-OECD lande (1) OECD lande (2) Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 27

28 Figur 6.3 Fald i de reale transportomkostninger = Søfragt (3) Passager-lufttransport (4) 100 Internationale opkald (5) Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, 2007 Figur 6.4 Fald i informations- og kommunikationsomkostninger 2005 US$ pr. million opkald (logaritmisk skala) Kilde: Making the most of Globalisation, Economic Outlook 81, OECD, Det vil sige transportomkostningerne i forhold til prisudviklingen. 28 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

29 Tabel 6.1 Indgående og udgående direkte investeringer i udvalgte lande, mia. dollars, årets priser Indgående Udgående Indgående Udgående Indgående Udgående USA 394,9 430, , , , ,0 EU 749,8 808, , , , ,7 Japan 9,9 201,4 50,3 278,4 107,6 449,6 Danmark 9,2 7,3 73,6 73,1 138,4 150,1 Brasilien 37,2 41,0 103,0 51,9 221,9 87,0 Rusland ,2 20,1 197,7 156,8 Indien 1,7 0,1 17,5 1,9 50,7 13,0 Kina 20,7 4,5 193,3 27,8 292,6 73,3 Kilde: UNCTAD, FDI-database 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 29

30 Tabel 6.2 Lønninger i udvalgte lande LAVINDKOMSTLANDE GENNEMSNIT- LIG TIMELØN Kroner per time KVINDELIG FABRIKS- ARBEJDER FAGLÆRT INDUSTRI- ARBEJDER Kroner per år INGENIØR I INDUSTRIEN MELLEM- LEDER Indien (Mumbai) Kina (Shanghai) Brasilien (Rio de Janeiro Polen (Warszawa) MELLEMINDKOMSTLANDE Hongkong Taiwan (Taipei) Sydkorea (Seoul) HØJINDKOMSTLANDE Japan (Tokyo) Tyskland (München) USA (New York) Danmark (København) Note: Tallene er indsamlet i 1. halvår Den gennemsnitlige timeløn er beregnet ud fra 14 stillingskategorier inden for industri og servicefag. Kilde: Union Bank of Switzerland, gengivet i Pedersen, E.H., : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

31 Tabel 6.3 Lønkonkurrenceevnen Stigning i timelønsomkostninger, indland 5,3 % 4,0 % 2,9 % 3,6 % 3,7 % 4,3 % 4,8 % Stigning i timelønsomkostninger, udland 3,0 % 3,0 % 2,0 % 2,5 % 2,4 % 2,4 % 2,9 % Ændring i relativ løn -2,3 % -1,0 % -0,9 % -1,1 % -1,3 % -1,8 % -2,0 % Ændring i effektiv valutakurs 1,2 % 4,7 % 1,4 % -0,4 % 0,1 % 1,8 % 0,9 % Ændring i lønkonkurrenceevne -3,5 % -5,7 % -2,3 % -0,8 % -1,4 % -3,7 % -2,9 % Note: Ændringen i relativ løn er lønstigningstakten i udlandet minus lønstigningstakten i indlandet. Et negativt tal indikerer således en forværring af konkurrenceevnen. Et positivt tal for ændringen af den effektive valutakurs indikerer en styrkelse af den danske krone og dermed en forværring af konkurrenceevnen. Ændringen i lønkonkurrenceevnen er beregnet som ændring i relativ løn minus ændring i den effektive valutakurs. Et negativt tal indikerer således en forværring af lønkonkurrenceevnen. Kilde: Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi Efterår 2007 Figur 6.5 Konkurrenceevnen Konkurrenceevne Priskonkurrenceevne Strukturel konkurrenceevne Produktivitetsudvikling Lønkonkurrenceevne Produktionsfaktorer Efterspørgselsforhold Konkurrenceforhold Erhvervsstrukturen Lønudvikling Valutakursudvikling Efter inspiration af Hansen, : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 31

32 Tabel 6.4 Den gennemsnitlige produktivitetsstigning fordelt på erhverv og tidsintervaller Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 7,6 % 7,5 % 7,7 % Industri 3,3 % 4,6 % 2,1 % Energi- og vandforsyning 3,7 % 4,9 % 2,6 % Bygge og anlæg 1,5 % 2,5 % 0,6 % Handel, hotel og restauration 1,9 % 2,9 % 1,0 % Transport, post og tele 3,4 % 2,1 % 4,7 % Finansiering og forretningsservice 0,8 % 1,4 % 0,3 % Offentlige og personlige tjenester 0,8 % 1,1 % 0,6 % I alt 2,4 % 3,1 % 1,7 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 32 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

33 Tabel 6.5 Bidrag til produktivitetsvækst i årene og Gennemsnitlig årlig vækst, pct. Danmark Tyskland Storbritannien Sverige USA Timeproduktivitet 3,52 2,39 2,90-1,54 Bidrag fra kapitalintensitet 1,51 1,34 1,33-0,69 Heraf it- og kommunikationsteknologi 1,03 0,33 0,56-0,47 Heraf øvrigt kapitaludstyr 0,48 1,01 0,77-0,22 Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft 0,29 0,10 0,30-0,23 TFP 1,55 0,94 1,46-0, Timeproduktivitet 1,39 1,64 2,51 3,05 3,00 Bidrag fra kapitalintensitet 1,18 1,16 1,32 1,16 1,11 Heraf it- og kommunikationsteknologi 0,97 0,53 0,91 0,66 0,73 Heraf øvrigt kapitaludstyr 0,20 0,63 0,42 0,50 0,38 Bidrag fra kvalitet af arbejdskraft 0,27 0,13 0,46 0,35 0,31 TFP -0,11 0,40 0,81 1,46 1,67 Kilde: Iversen og Riishøj, : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 33

34 Tabel 6.6 Produktivitetsudviklingen i udvalgte brancher opdelt på type og tid. Vækstrate per år Branche Produktivitetsmål Landbrug, gartneri og skovbrug Kemisk industri og plastindustri Jern- og metalindustri Bygge og anlæg Hoteller og restauranter Post og tele Finansiering og forsikring Forretningsservice Arbejdsproduktivitet 4,3 % 3,5 % It-kapitalintensitet 0,1 % 0,0 % Totalfaktorproduktivitet 3,0 % 2,2 % Arbejdsproduktivitet 1,4 % 2,1 % It-kapitalintensitet 0,4 % 0,4 % Totalfaktorproduktivitet -0,3 % 1,7 % Arbejdsproduktivitet 1,6 % 2,2 % It-kapitalintensitet 0,4 % 0,9 % Totalfaktorproduktivitet 0,6 % 0,6 % Arbejdsproduktivitet 0,8 % 0,7 % It-kapitalintensitet 0,1 % 0,1 % Totalfaktorproduktivitet 0,2 % 0,5 % Arbejdsproduktivitet 0,6 % -1,0 % It-kapitalintensitet 0,9 % -0,3 % Totalfaktorproduktivitet -1,1 % -0,6 % Arbejdsproduktivitet 4,0 % 3,7 % It-kapitalintensitet 0,3 % 1,1 % Totalfaktorproduktivitet 2,5 % 1,9 % Arbejdsproduktivitet 3,3 % 3,4 % It-kapitalintensitet 2,1 % 2,8 % Totalfaktorproduktivitet 0,5 % 0,8 % Arbejdsproduktivitet 2,9 % 0,5 % It-kapitalintensitet 1,6 % 1,0 % Totalfaktorproduktivitet 0,8 % -0,7 % Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 34 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

35 Figur 6.6 Porters diamant Tilfældigheder Teknologisk udvikling Krige Politiske beslutninger Konkurrenceforholdene Graden af indenlandsk konkurrence Ledelsesfilosofi og organisationsprincipper Ejerforhold Produktionsfaktorer Arbejdskraft Fysiske ressourcer Vidensressourcer Kapitalforhold Infrastruktur Efterspørgselsforhold Forbrugernes krav om kvalitet og fornyelse og signaler om fremtidens produkter Virksomhedernes krav om kvalitet og fornyelse hos underleverandørerne Erhvervsstrukturen Industriblok med netværk af beslægtede virksomheder og underleverandører Staten Love og regler Infrastruktur Forskning og uddannelse Kilde Porter, 1990 og Kureer og Lundgren, 2007 Tabel 6.6 Danmarks placering i Growth Competitiveness-indekset, 2007/08 UNDERINDEKS SØJLER DANMARKS PLACERING Basisforudsætninger Offentlige institutioner, infrastruktur, makroøkonomisk 1 (6,14) stabilitet samt sundhed og grundskoleniveau Effektivitetsfremmende forhold Innovation og erhvervsstruktur Videregående uddannelse, konkurrencen på varemarkedet, effektiviteten på arbejdsmarkedet og de finansielle markeder samt afsætningsmarkedets størrelse 4 (5,44) Den teknologiske udvikling og erhvervsstruktur 8 (5,36) Note: Tallene i parenteser angiver Danmarks score. Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/08 6: GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE 35

36 Tabel 6.7 The Global Competitiveness Index, 2007/08, udvalgte lande Land Score Placering Placering i 2006/07 USA 5, Schweiz 5, Danmark 5, Sverige 5, Tyskland 5, Finland 5, Japan 5, UK 5, Holland 5, Korea 5, Norge 5, Australien 5, Island 5, Kina 4, Italien 4, Indien 4, Rusland 4, Grækenland 4, Kilde: Economic World Forum, The Global Competitiveness report 2007/ : GLOBALISERING OG KONKURRENCEEVNE

37 KAPITEL 7: RENTEDANNELSEN Figur 7.1 Transaktionsefterspørgslen efter penge Transaktionsefterspørgsel Nationalindkomst i løbende priser Figur 7.2 Spekulationsefterspørgslen efter penge Spekulationsefterspørgsel Obligationsrente (i) 7: RENTEDANNELSEN 37

38 Figur 7.3 Den samlede efterspørgsel efter penge Obligationsrente (i) M E (Y 2 ) M E (Y 1 ) Pengeefterspørgsel Figur 7.4 Rentedannelsen Obligationsrente (i) M U M E Pengemængde (M) 38 7: RENTEDANNELSEN

39 Figur 7.5 Åben Markedsoperation Obligationsrente (i) M U 1 M U 2 i 1 Likviditetsfælden i 2 i 3 M E Pengemængde (M) Figur 7.6 Japan i likviditetsfælden 8,0 % 6,0 % Økonomisk vækst Inflation Arbejdsløshed Rente 4,0 % 2,0 % 0,0 % -2,0 % Note: Renten er seks måneders pengemarkedsrenten. Kilde: IMF, World Economic Outlook database, oktober : RENTEDANNELSEN 39

40 Tabel 7.1 Rente, inflation og realrente i Danmark År Rente Inflation Realrente før skat Realrente efter 33 % skat Realrente efter 59 % skat Realrente efter 73 % skat ,5 % 4,7 % 5,5 % 2,2 % -0,4 % -1,8 % ,5 % 2,1 % 6,2 % 3,5 % 1,3 % 0,2 % ,9 % 1,8 % 2,1 % 0,8 % -0,2 % -0,7 % Note: Renteniveauet er beregnet som obligationsrentegennemsnittet på realkreditobligationer ultimo året. Inflationen er beregnet ud fra forbrugerpriserne. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel 7.2 Nettostillingen over for Nationalbanken Mia. kr. Indestående på folio 8,8 + Beholdning af indskudsbeviser 163,2 Lån i Nationalbanken 153,7 = Nettostillingen over for Nationalbanken 18,2 Kilde: Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 4. kvartal 2007 Figur 7.7 Pengebase og pengemængde Nationalbanken Sedler og mønter SM SM VI Folioindskud R SM KI Anfordring D Udlandet Staten Kreditinstitutter Opsigelse D Tidsindskud D Korte obligationer D Husholdninger, virksomheder, kommuner = Valutaindlændinge Pengebasen B Pengemængden M Efter inspiration af Pedersen, Madsen og Nielsen, : RENTEDANNELSEN

41 Figur 7.9 Rentedannelsen Rente (i) M U i 0 M E Pengemængde (M) M 0 Figur 7.10 Udviklingen i pengemarkedsrenterne Foliorenten Udlånsrenten Tremåneders pengemarkedsrenten 12 pct april-1993 april-1994 Kilde: Nationalbanken.statistikbank.dk april-1995 april-1996 april-1997 april-1998 april-1999 april-2000 april-2001 april-2002 april-2003 april-2004 april-2005 april-2006 april : RENTEDANNELSEN 41

42 Figur 7.11 ECB s pengepolitiske instrumenter EUROSYSTEMET STÅENDE FACILITETER ÅBNE MARKEDSOPERATIONER RESERVEKRAVSSYSTEM Indlånsfacilitet Den marginale udlånsfacilitet Den generelle udlånsfacilitet Løbetid 1 uge Kreditinstitutterne deponerer et beløb i ECB Renten generelt lavere end markeds renten Renten generelt højere end markeds renten Den langsigtede udlånsfacilitet Løbetid 3 måneder Fine-tuning Strukturelle markedsoperationer Kilde: Den Europæiske Centralbank, 2006 Figur 7.12 De europæiske pengemarkedsrenter 6,00 5,00 4,00 pct. 3,00 2,00 1,00 0,00 jan uar 2003 juli 2003 jan uar 2004 juli 2004 jan uar 2005 juli 2005 jan uar 2006 juli 2006 jan uar 2007 juli 2007 januar 2008 Den marginale udlånsfacilitet EONIA Skæringsrenten Indlånsfaciliteten Note: EONIA er månedsgennemsnit. De øvrige renter er ultimo måneden. Kilde: Den Europæiske Centralbank, Månedlige rapporter samt hjemmeside, : RENTEDANNELSEN