Kvalitetsstandard. for. Horsens Kommunes tilbud om social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service

Transkript

1 VOKSEN OG SUNDHED Center for Socialt Udsatte Rådhustorvet Horsens Telefon: Telefax: voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.: P23 Sagsnr.: Initialer: SR/LKS/MHH Kvalitetsstandard for Horsens Kommunes tilbud om social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service Godkendt af Byrådet den 26. maj 2009

2 Formål med kvalitetsstandarden Kvalitetsstandarden skal gøre det nemmere for borgerne i Horsens Kommune, at danne sig et overblik over de muligheder der er, for at modtage social behandling for stofmisbrug efter Servicelovens 101. Kvalitetsstandarden skal derfor indeholde en samlet information til borgerne om de tilbud og ydelser, borgerne tilbydes i Horsens Kommune. Horsens Kommunes kvalitetsstandard skal gøres alment tilgængelig for borgerne, og skal desuden revideres mindst hvert andet år. Baggrund Da Horsens Kommune pr. 1. januar 2007 overtog den samlede misbrugsbehandlingen i Horsens Kommune fulgte forpligtelsen til at udarbejde kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service (Serviceloven). Servicelovens 139 giver ministeren adgang til at fastsætte regler om udarbejdelse af en kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter 101. De gældende regler på området følger det, at Kommunalbestyrelsen foruden den generelle kvalitetsstandard skal sørge for, at de døgnbehandlingstilbud kommunen anvender, informerer om kvaliteten af den kommunale service på baggrund af den kvalitetsstandard, som kommunen har vedtaget. Informationen skal være alment tilgængelig for borgeren og skal også revideres mindst hvert andet år. Kvalitetsstandarden blev vedtaget første gang den 1. juli 2007, efter en proces hvor brugere og pårørende havde været inddraget. Dette er den første reviderede udgave af kvalitetsstandarden udarbejdet i Proces I forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarden i 2009 er der afholdt møder i marts med henholdsvis pårørende, brugerne i TrinHorsens, som forestår dagbehandlingen og den ambulante behandling og brugere på Kråsiglund der er Horsens Kommunes døgnbehandlingssted. På disse møder redegjorde Horsens Kommune for hvordan forslaget til den reviderede kvalitetsstandard så ud, samt hvordan man siden 2007 har søgt at omsætte de konstruktive forslag, der kom frem i forbindelse med høringen af brugere og pårørende i 2007, til ændringer i eksisterende tilbud og i udvidelse af tilbudsviften. Samtidig havde brugere og pårørende mulighed for at komme med forslag til forbedringer af eksisterende tilbud og forslag til nye tilbud. Denne proces gav anledning til en del tilbagemeldinger, både kommentarer, spørgsmål og forslag til ændringer fra brugere og pårørende. De konkrete forslag til ændringer er blevet indarbejdet i kvalitetsstandarden som udviklingsforslag for På baggrund af denne proces og de input der kom fra brugere, pårørende og medarbejdere er der er nu udarbejdet en revideret kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug. Kvalitetsstandarden er udarbejdet af Plan og Udvikling i tæt samarbejde med Center for Socialt Udsatte CSU. Indhold i kvalitetsstandarden På baggrund af bekendtgørelsen om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug indeholder kvalitetsstandarden en beskrivelse af følgende punkter: 1. Opgaver, som udføres på stofmisbrugsbehandlingsområdet samt øvrige tilbud 2. Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling 3. Overordnede mål for indsatsen, herunder værdier og normer som indsatsen bygger på 4. Organisatorisk struktur for behandlingstilbuddene, herunder de konkrete typer af behandlingstilbud 5. Visitationsprocedure 6. Behandlingsgaranti 7. Muligheden for frit valg 8. Handleplaner - mål for udarbejdelse, koordinering og opfølgning 9. Brugerinddragelse 10. Regler for betaling for kost og logi mv. 11. Sagsbehandling og klageadgang 12. Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling 13. Monitorering af indsatsen 2

3 14. Sikring af opmærksomhed på forholdene for stofmisbrugernes evt. hjemmeboende børn under 18 år 15. Den fremtidige indsats på området 16. Kvalitetskrav mm. til de døgnbehandlingstilbud, som Horsens Kommune anvender til løsning af opgaver efter Godkendelseskriterier for private døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere i Horsens Kommune. Kvalitetsstandard på stofmisbrugsområdet efter 101 i Lov om Social Service 1. Opgaver, som udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet I Horsens Kommune varetages stofmisbrugsbehandlingen til voksne af Center for Socialt Udsatte. Ambulant rådgivning og behandling samt dagbehandling foregår i TrinHorsens og døgnbehandling finder sted på Horsens Kommunes døgninstitution for stofmisbrugere, Kråsiglund ved Åes. Forebyggelses- og konsulentvirksomhed: Forebyggelses- og oplysningsvirksomheden er målrettet risikogrupper og enkeltpersoner. Til brugere i ambulant behandling tilbydes: Rådgivning og vejledning om misbrug. Behandling såvel individuelt som i gruppe. Ungebehandling for unge med misbrugsproblemer. Substitutionsbehandling i form af Metadon og Suboxone. (jf. 142 i sundhedsloven). Til brugere i dagbehandling tilbydes: Samme forløb som ambulant behandling samt: Behandling såvel individuelt som i gruppe 3 hele dage hver uge. Til brugere i døgnbehandling tilbydes: Stoffri behandling eller stofmæssig stabilisering ved Horsens Kommunes døgninstitution, Kråsiglund. Personer med gennemført stoffri behandling har mulighed for udslusning i Half-way hus i Horsens. For yderligere information kan henvises til: Ekstern stoffri døgnbehandling. Center for Socialt Udsatte har følgende projekter: Værested med arbejdsmarkedsindsats. Målet er at motiverer og fastholde stofmisbrugere på langvarig metadonbehandling i meningsfulde aktiviteter og arbejdsmarkedsindsatser gennem arbejdsmarkedsrelaterede tilbud, misbrugsbehandling og øvrige sociale indsatser med afsæt i et værested Jobværket. Projektet løber frem til den 30. april Øvrige tilbud 2. Målgruppen for tilbuddene om stofmisbrugsbehandling Center for Socialt Udsatte driver som entreprenør for kriminalforsorgen tilbud om stofmisbrugsbehandling i Statsfængslet Midtjylland ved Nr. Snede (kontrakt med Kriminalforsorgen). Center for Socialt Udsatte driver i partnerskab med Odder Kommune tilbud om behandling for stof- og alkoholmisbrug i Odder Kommune. Målgruppen er alle borgere over 18 år med stofmisbrugsproblemer. Udredning af og indsatser til brugere tilrettelægges efter den enkelte brugers misbrugsrelaterede forhold i kategorierne: Lettere misbrugere; personer med lettere misbrug af stemningsændrende stoffer gennem kortere eller længere perioder. Middelsvære misbrugere; personer med længerevarende misbrug (ca. 1-5 år) af stemningsændrende stoffer, primært opiater. 3

4 Svære misbrugere; personer med længerevarende misbrugskarriere (mere end 5 år), primært kontinuerlig misbrug af opiater suppleret med misbrug af især benzodiazepiner og hash. Omsorgsgruppen; personer med længerevarende misbrugskarriere (mere end 10 år), primært kontinuerligt misbrug af opiater suppleret med misbrug af især benzodiazepiner, alkohol og hash. Til hver af de 4 målgrupper er der tilknyttet mål, indsatser, resultatkrav og målemetode. Specifikke tilbud til særlige målgrupper Unge under 25 år med misbrugsproblemer tilbydes rådgivning og behandling af ungebehandlere. For unge misbrugere af hash, amfetamin, ecstasy, kokain med mere kan der tilbydes gruppebehandling. Gravide misbrugere tilbydes tidlig rådgivning og støtte. Der er indgået samarbejdsaftale mellem kommune, fødeafdelingen på Horsens Sygehus, læger, Center for Socialt Udsatte om indsatsen over for gravide misbrugere i Horsens Kommune. Se afsnit 14 for en uddybning. Udover ovennævnte tilbud til voksne efter 101 har Center for Socialt Udsatte tilbud til følgende målgrupper: Unge under 18 år og deres forældre/pårørende tilbydes rådgivning og vejledning af forebyggelseskonsulent. Der kan være tale om enkelte anonyme samtaler eller samarbejde via Ungecenteret i Familieafdelingen, Horsens kommune. Den kommunale indsats til under 18-årige misbrugere varetages Familieafdelingen i Horsens Kommune, der også har ansvaret for al forebyggelse, rådgivning og behandling af unge under 18 år i Horsens Kommune. 3. Overordnede mål for indsatsen, herunder værdier og normer som indsatsen bygger på Byrådet i Horsens Kommune har vedtaget en Rusmiddelpolitik med følgende visioner og målsætninger: A. Vision En by uden misbrug Det overordnede mål for rusmiddelpolitikken er at minimere, og ideelt set at eliminere misbrug i Horsens Kommune. Et trygt og sundt liv Borgere i Horsens Kommune skal have mulighed for at leve et trygt og sundt liv med og uden rusmidler. Der skal udvises respekt for og anerkendelse af den enkeltes frie valg af livsstil samtidig med, at der tilbydes hjælp til problemer med rusmidler. Et let tilgængeligt og sammenhængende tilbud Borgere med behov for støtte skal efter behov tilbydes let tilgængelig, koordineret og professionel hjælp. Dette indebærer, at borgerne møder medarbejdere, der har viden og kompetence til at kunne tilbyde en individuel indsats. Enhver skal kunne henvende sig med ønske om hjælp. B. Fælles værdier, mål og aftaler for indsatsen Når borgerne henvender sig for at få hjælp, skal de modtage et sammenhængende tilbud, der afspejler Horsens Kommunes værdigrundlag om helhed, resultater, respekt og kvalitet i indsatsen. Helhed i Horsens Kommunes indsats igennem en sammenhængende og let tilgængelig løsning. 4

5 Resultater igennem systematisk arbejde med resultatmål for indsatsen, og anvendelse af de bedste tilgængelige evidensbaserede behandlingsformer. Resultaterne skal måles og de skal holdes op mod mål, visioner og resultater fra andre kommuner og udviklingen på landsplan. Respekt fordi indsatsen skal foregå på mindst indgribende niveau i forhold til den enkeltes behov, i tæt samarbejde med den enkelte, så tæt som muligt på den enkeltes eget nærmiljø og Kvalitet igennem etablering af stærke faglige miljøer, der kan tilbyde en bred vifte af specialiserede og sammenhængende tilbud, som tager afsæt i borgeres individuelle behov og situation. C. Hovedmål Horsens Kommunes tilbud om hjælp til borgere med rusmiddelproblemer har følgende tre hovedmål: Forebyggelse: Målet er, at forebygge misbrug opstår og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Forebyggelse sigter endvidere mod, at standse udvikling af problematisk brug af rusmidler og mistrivsel, før forbruget udvikler sig til et egentligt misbrug. Rådgivning og behandling: Rådgivning og behandling i forhold til misbrugsproblemer. Rådgivning og behandling sigter mod, at bringe misbrugsproblemer til ophør, således at et liv kan leves uden problemer med misbrug af rusmidler. Forbedret livskvalitet: Der tilbydes støtte, omsorg og hjælp til de personer, hvor det ikke umiddelbart er realistisk at bringe misbruget til ophør. Der sigtes mod at forbedre den enkeltes generelle livssituation og livskvalitet med henblik på, at reducere skader af misbrug. Dette kan også gælde for tidligere misbrugere. D. Principper for tilbud og indsatser Bred vifte af tilbud Et bærende princip på rusmiddelområdet er, at der tilbydes en bred vifte af behandlingsmuligheder, så det bliver muligt for den enkelte borger, at få det bedst mulige og mest relevante behandlingstilbud første gang. Brugerinddragelse Personer med længerevarende misbrugsproblemer har typisk ikke de samme forudsætninger og ressourcer som borgere på normalområdet til at gøre deres indflydelse gældende. Brugerinddragelse og særligt inddragelse af brugernes familie, netværk og lokalsamfundets ressourcer skal derfor sikre fokus på borgernes ressourcer, rettigheder og pligter. Faste samarbejdsformer Etablering af faste samarbejdsformer mellem alle på området skal sikre planlægning og koordinering af en sammenhængende forebyggende indsats, den tidlige intervention, behandling og efterbehandling. Forskningsbaseret viden og erfaringsopsamling Tilbud og indsatser skal generelt tage afsæt i evidensbaseret praksis og forskningsbaseret viden om virksomme tilbud og metoder på rusmiddelområdet. Ligeledes skal forskningsbaserede metoder anvendes til struktureret erfaringsopsamling. Dette sker i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet, og igennem systematisk indsamling af dokumentation og opfølgende justering af egne indsatser baseret på en vurdering af effekter. 5

6 Familie- og børneperspektiv Misbrug og den hertil knyttede mistrivsel er ikke udelukkende et individuelt problem. Børn samt familiens situation og vilkår skal integreres som en del af det forebyggende og behandlende tilbud på rusmiddelområdet. Resultatmål Indenfor misbrugstilbuddene til voksne skal der indføres resultatmål med henblik på systematisk erfaringsopsamling, forbedring af de eksisterende tilbud og faglig udvikling. Center for Socialt Udsatte omsætter disse målsætninger ved at Forebygge, at stofmisbrug opstår eller udvikler sig. Tilbyde behandling, som bringer misbrug til ophør. Skabe bedst mulige trivsels- og udviklingsmuligheder for den enkelte misbruger ud fra egne ressourcer og evner. Center for Socialt Udsattes målsætninger i forhold til den enkelte bruger og brugergruppe er At støtte brugeren i at tage ansvar for løsning af problemer ved hjælp af egne ressourcer og færdigheder. At hjælpe brugeren til at bringe sig selv i en rolle i samfundet, hvor vedkommende kan fungere tilfredsstillende ud fra egne evner og ressourcer. Center for Socialt Udsattes værdigrundlag Center for Socialt Udsatte er en værdistyret organisation med eget værdigrundlag. Den praktiske udførelse af Center for Socialt Udsattes opgaver hviler på centrets værdigrundlag. Center for Socialt Udsattes værdigrundlag er en praktisk fortolkning af Horsens Kommunes værdigrundlang: Helhed, Resultater, Respekt og Kvalitet indenfor behandlingen af stofmisbrug. Hovedtemaerne i værdigrundlaget er: Syn på menneske og samfund; det enkelte menneske har ret og pligt til at have indflydelse på og ansvar for sin egen livssituation, og for det samfund det er en del af. Syn på misbrug og afhængighed; misbrug ses som en sammensat lidelse, som kan rumme biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle årsager. Syn på behandling og indsats; omdrejningspunktet for den gode relation er at skabe motivation og grundlag for ændring gennem en ligeværdig alliance mellem borgeren og behandleren. Syn på ledelse og samarbejde; den enkelte medarbejder har maksimal indflydelse på egne arbejdsforhold og har et selvstændigt og personligt ansvar baseret på fælles værdier og udstrakt delegering. Muligheder for at ændre eget misbrugsmønster Den enkelte bruger har mulighed for at arbejde med ændring af eget misbrugsmønster blandt andet gennem nedenstående temaer: Brugerens selvindsigt, motivation og erkendelse af egen situation. Strategier til ændring af misbrugsmønstre og misbrugsliv. Personlig udvikling og redskaber til at mestre konkrete livssituationer. Udveksling af idéer, forslag og bearbejdning af tanker i samarbejde med andre brugere i behandling. Håndtering af personlige risikosituationer og tilbagefaldsprocesser. Derudover sker der en systematisk udredning af den enkeltes situation og planlægning af behandlingstiltag i samarbejde med brugeren ved udarbejdelse af brugerens handleplan - jf. Lov om Social Service 111. Brugeren underskriver egen handleplan. Inddragelse i planlægning og udformning af tilbuddet Inddragelsen af brugeren i planlægning og udformning af tilbuddet sker gennem 6

7 brugerens samarbejde med behandleren om udarbejdelse af og løbende opfølgning på brugerens handleplan. Brugere og pårørende inddrages ved information og dialog om tilbuddene. På Horsens Kommunes døgninstitution, Kråsiglund er der oprettet et brugerråd, som giver brugerne mulighed for løbende at tage relevante problemstillinger op med ledelsen på Kråsiglund. Som en del af foreningen Nøglehullet er der oprettet et råd for pårørende til nuværende og tidligere misbrugere. CSU afholder kvartalsmøder med denne gruppe, hvor CSU orientere om nye tiltag og får tilbagemeldinger fra gruppen af pårørende. 4. Organisatorisk struktur for behandlings-tilbuddene, herunder de konkrete typer af behandlingstilbud Hvad tilbyder Horsens Kommune? Center for Socialt Udsatte varetager alle typer opgaver omkring forebyggelse og behandling af misbrug af rusmidler på voksenområdet. Kommunens borgere kan henvende sig direkte til Center for Socialt Udsatte eller kontakten kan etableres gennem egen læge, kommunen, arbejdsgiveren, kriminalforsorgen eller anden offentlig eller privat organisation. Center for Socialt Udsattes opgaver på stofmisbrugsområdet varetages i en decentral struktur fordelt på: TrinHorsens: visitation, afklaring, udredning, ambulant behandling samt dagbehandling i Horsens midtby. Døgnbehandling af stofmisbrugere på Kråsiglund i Åes ved Horsens. Udslusningspladser for stofmisbrugere i form af en Half-way afdeling i Horsens. Ekstern døgnbehandling på godkendte behandlingssteder. Stofmisbrugere og personer på vej ud i et misbrug samt deres pårørende kan hente råd og vejledning i Horsens Kommunes narkorådgivning i TrinHorsens. Narkorådgivningen giver desuden ambulant behandling. Siden 1. januar 2008 har det desuden været muligt at modtage dagbehandling i TrinHorsens 1, hvor brugerne bor hjemme, men deltager i dagbehandlingen tre dage i løbet af ugen i TrinHorsens. Døgnbehandling finder sted på behandlingshjemmet Kråsiglund eller på et andet godkendt offentligt eller privat behandlingssted (Se liste med godkendte behandlingssteder under punkt 16). Kråsiglund bygger på de grundlæggende principper i Minnesota-modellen tilført en almen socialpædagogisk behandlingsform. Kommunen har et Half-way hus i Horsens, der fungerer som udslusningshus for stofmisbrugere, der har været i døgnbehandling. Pladser: Ambulante tilbud: 160 pladser. Døgntilbud: 13 pladser på Kråsiglund. Dagtilbud: 15 pladser. Half-way: 4 pladser. Eksterne pladser i private institutioner: ca. 3 pladser. Ambulant behandling Inden for rammerne af samarbejdsmodellen Behandlingsforløbet for en stofmisbruger 2 er der iværksat følgende ambulante behandlingstilbud A-H. A. Udredning Målsætningen med denne indsats er at udrede klientens misbrugsproblematik. Udredningen er rettet imod klarlægning af misbrugets art og omfang, af klientens sociale forhold, samt af de psykologiske problemstillinger, der er knyttet til klientens misbrugsproblematik. 1 Dagbehandlingen var i starten placeret på Kråsiglund, men blev efterfølgende flyttet til TrinHorsens. 2 Forløbet fastsætter på en tidslinie, hvem der gør hvad og hvornår, herunder myndigheder og samarbejdsparter. Der er til hvert tiltag beskrevet hovedmål og delmål samt opfølgning samt aftale om planer i forbindelse med evt. tilbagefald 7

8 B. Individuel ambulant behandling Ambulant behandling foregår som støttende samtaler, hvor formålet er at fastholde klienten i at gennemføre de fastlagte mål, som er beskrevet i klientens handleplan. Det forventes, at der foregår en fremadskridende udvikling i forhold til de mål, klienten har sat sig. Indsatsen indeholder typisk støtte til nedtrapning, undervisningsforløb med henblik på at reducere sidemisbrug, psykosociale skader eller ophør med/reduktion af stofindtagelse. Indsatsområderne vil være tilpasset den enkelte klients individuelle problemsammensætning. C. Afklaring/motivationsbehandling, individuelt forløb Sigtet med dette behandlingstilbud er at skabe afklaring for klienten med henblik på det videre forløb. Det er under det forudgående udredningsforløb klargjort, at klienten har et stofmisbrug, som har behandlingsmuligheder. Klienten er endnu ikke afklaret med, hvorvidt vedkommende ønsker eller er klar til at indgå i et behandlingsforløb, og kan muligvis også mangle afklaring med hensyn til valg af det rette behandlingstilbud. Fokus for motivationsbehandling bygger på kortlægning af motivationsfaktorer og mestring af vanskelige livssituationer. Der arbejdes med indsigt og erkendelse i misbrugsmønster. D. Afklaring/motivationsbehandling, gruppeforløb Indholdsmæssigt er den ambulante motivationsbehandling i gruppeforløb i store træk identisk med den individuelle motivationsbehandling. Der eksisterer imidlertid en række positive effekter ved at indgå i et gruppeforløb, for den del af målgruppen, der er egnet til dette. E. Omsorgsbehandling Den primære opgave i denne indsats er at skabe rammer og struktur for klienterne, samt yde omsorg og iværksætte aktiviteter, der har fokus på de iboende ressourcer og derved sigte mod en øget livskvalitet hos klienterne. Fokus er på netværksskabelse, sundhedsfremme, strategier til mestring af hverdagen, hjælp til for eksempel kommunale sager og brugerinddragelse i planlægning af aktiviteter. F. Ungebehandling Tilbuddet retter sig særligt mod unges misbrugssituation, livsførelse, netværk, problemstillinger og ressourcer. Uddannelse, beskæftigelse, familierelationer og socialt netværk har endvidere høj prioritet for målgruppen. Målet er stoffrihed. G. Stoffri ambulant behandling Deltagelse i stoffri ambulant behandling forudsætter stoffrihed hos klienten. Tilbuddet er målrettet fastholdelse af stoffrihed gennem en styrkelse af de nyvundne ressourcer hos klienten, samt en tilbagefaldsforebyggende indsats. Der arbejdes med de problematikker, der kan være svære, efter nyligt opnået stoffrihed for eksempel problemer med familie og venner. Essensen i tilbuddet er, at klienterne skal styrke og motivere hinanden. H. Børnefamilieindsats På ungeområdet er der indgået samarbejdsaftale mellem CSU og Familieafdelingen tilbud. Der er ikke formaliseret samarbejde vedrørende børn i familier med misbrug. Der samarbejdes i de enkelte sager. TrinHorsens, CSU afdækker børnenes situation i familier med misbrug og har et særligt fokus på dette. Derudover er der tilbud om etablering af børnegrupper. Dagbehandlingen Dagbehandlingen kan bestå af det samme behandlingstilbud som den ambulante behandling, hvilket vil sige den sammensætning af tilbuddene: A-H som er relevante for den enkelte stofmisbruger samt forløb I. I : Dagbehandling for stofmisbrugere : Dagbehandlingen er et intensivt behandlingsforløb til de borgere, der kan profiterer af et mindre indgribende tilbud end døgnbehandling. Behandlingsindholdet i dagbehandlingen har fokus på mestringstrategier i forbindelse med at leve stoffri. Behandlingen foregår overvejende i grupper 3 dage om ugen. Der skal foretages visi- 8

9 tation til dagbehandlingen. Formålet med indsatsen er stoffrihed. Døgnbehandling Der henvises til afsnit 16. Skadesreducerende tiltag Der kan i alle typer af tilbud indgå skadesreducerende tiltag som f.eks. minimering af sundhedsrisiko, kriminalitetsrisiko med videre. Hvis planlagt behandling afbrydes Behandlingsforløbet for en stofmisbruger sikrer, at de relevante eksterne parter orienteres på rette tidspunkt og de nødvendige aftaler indgås. Det undersøges altid, om der er alternative tilbud, der kan modsvare behandlingsbehovet. 5. Visitationsprocedure Borgere kan frit henvende sig med henblik på at få tilbudt rådgivning/vejledning eller behandling for stofmisbrug. Når en borger henvender sig for første gang, tilbydes en førstegangssamtale med en behandler senest 2 hverdage efter henvendelsen(servicemål). Sagen bringes typisk med på teammøde, hvor det besluttes, hvad der umiddelbart skal ske. Hvis der er behov ordination af Metadon, Subutex eller anden medicin, vil borgeren skulle mødes med og afklares af en lægekonsulent. Efter en borgers henvendelse om behandling, skal der fortages en afklaring af behandlingsindsatsen inden 14 dage, herunder udarbejdelse af en personlig handleplan(behandlingsgaranti). De 14 dage regnes fra første personlige henvendelse med ønske om behandling, og gælder kun for de tilbud, som Horsens Kommune stiller til rådighed. Det kan drejes sig om visitation til: Udredning. Individuel ambulant behandling. Afklarings/motivationsbehandling, individuel. Afklarings/motivationsbehandling, gruppe. Omsorgsbehandling. Ungebehandling. Stoffri, ambulant behandling. Ambulant behandling, Børnefamilieindsats. Dagbehandling Døgnbehandling på Kråsiglund. Døgnbehandling på ekstern institution. 6. Behandlingsgaranti Ifølge servicelovens 101 skal kommunen sørge for tilbud om behandling af stofmisbrugere. Tilbuddet skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen. Fristen kan dog fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, kommunen har visiteret til. Manglende iværksættelse af tilbud inden 14 dage kan der klages over til Det Sociale Nævn. Se evt. afsnit Muligheden for frit valg 8. Handleplaner - mål for udarbejdelse, koordinering og opfølgning En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til. Retten til at vælge kan dog begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. Kommune er behjælpelig med at søge relevant information i tilknytning til frit valg-muligheden. Lov om garanti for social behandling af stofmisbrug sikrer, at der inden for 14 dage fra første henvendelse skal foreligge et tilbud til brugeren. Udarbejdelsen af tilbuddet foregår i et tæt samarbejde mellem bruger og behandler om udarbejdelse af 9

10 brugerens personlige handleplan. Målet for udarbejdelse af handleplanen er, at brugeren opnår størst mulig motivation, egenindsigt og tager ansvar for efterlevelsen af indholdet i planen. Handleplanen koordineres i samarbejde med relevante samarbejdsparter i den konkrete sag for eksempel praktiserende læge og kommunale handleplaner. Behandlingsforløbet på stofmisbrugsområdet sætter - på en tidslinje - rammerne om samarbejdet mellem Center for Socialt Udsatte og de øvrige samarbejdspartnere. Her indgår: At første samtale som oftest har karakter af råd og vejledning - tilbydes senest 2 hverdage efter første henvendelse. At brugernes personlige handleplan skal være udarbejdet senest 14 dage efter brugerens ønske om et socialt behandlingstilbud, herunder at samarbejdsparter efter brugerens samtykke inddrages i udarbejdelse af planen. At målene i planen kan være stoffrihed, stabilisering eller forøgelse af livskvalitet. At tilbuddene i planen for eksempel kan være forbehandling, ungedagbehandling, omsorgsdagbehandling med videre. Koordinering af lægelige behandling, social misbrugsbehandling og kommunale tiltag. I brugerens handleplan indgår temaområderne: Vurdering af brugerens ressourcer med udgangspunkt i Center for Socialt Udsattes elektroniske klient- og journalsystem, EKJ. Opsamling af behandlingsbehovene og valg af metode (herunder også intensiteten ambulantbehandling, dagbehandling eller døgnbehandling). Tidsperspektiv i behandlingen. Ansvarsfordeling mellem de involverede parter. Godkendelse af handleplan ved brugeren. Handleplanen justeres og revideres i samarbejde med den enkelte bruger. 9. Brugerinddragelse 10. Regler for betaling for kost og logi mv. Brugere sikres systematisk inddragelse gennem mulighed for: Deltagelse i udarbejdelse og underskrift af brugerens personlige handleplan. At pårørende med brugere i behandling ved Kråsiglund kan deltage i weekendkurser. Pårørendegrupper inddrages i det løbende samarbejde om udførelse af tilbuddet. Afholdelse af kvartalsvise møder med brugere. Deltagelse i brugerråd ved døgninstitutionen for stofmisbrugere, Kråsiglund. Taksterne for brugerens egenbetaling til tilbud efter Servicelovens 101 som følger: Døgnophold på Kråsiglund: kr. om måneden for brugeren. Dette dækker over: Lommepenge; kr., kostpenge; kr. og husleje; kr. Dagbehandling på Kråsiglund; Ingen Prisen for ophold i Half-way hus: kr. om måneden for beboeren. Dette dækker over: Lommepenge; kr., kostpenge; 1835 kr., og husleje; kr. Taksterne afspejler omkostningerne og kan ændres, hvis disse ændres markant. Taksterne fastsættes i Rammeaftalen mellem kommunerne og regionen. 11. Sagsbehandling og klageadgang Generelt om klager: Center for Socialt Udsatte har pligt til at vejlede borgere, som ønsker at klage over behandlingen, serviceniveauet eller andre forhold som vedrører ydelser som Cen- 10

11 ter for Socialt Udsatte leverer. Center for Socialt Udsatte vil desuden hjælpe borgere med vejledning i forbindelse med klager, og sørge for at klager der afleveres til Center for Socialt Udsatte bliver videresendt til den rette klageinstans. Klager forstås her som skriftlige henvendelser til Horsens Kommune eller andre offentlige myndigheder vedrørende afgørelser der træffes eller ydelser der leveres af disse myndigheder. Almindelig mundtlig tilkendegivelse af utilfredshed betragtes ikke som en klage. Klager vedrørende: 1. Afgørelser, der er truffet efter den sociale lovgivning, kan påklages til Det Sociale Nævn. Herunder hører også klager over manglende iværksættelse af tilbud senest 14 dage efter henvendelse til kommunen. Center for Socialt Udsatte er behjælpelig med praktiske oplysninger i forbindelse med en klagesag. 2. Det generelle serviceniveau, for eksempel hvilke tilbud og pladser, der er til rådighed og taksterne for disse, kan påklages til Udvalget for Voksenservice i Horsens Kommune. 3. Den faktiske gennemførelse af kommunens opgaver efter den specielle lovgivning og de beslutninger, der træffes i forbindelse med denne, kan påklages til Center for Socialt Udsatte, som i givet fald vil videresende klagen til rette instans. 4. Personalets optræden kan påklages til Center for Socialt Udsatte, som i givet fald vil videresende klagen til rette instans. 5. Magtanvendelse. På dette område findes særlige klageregler. Typisk er det sådan, at klage over afgørelser truffet af kommunen kan indbringes for Det Sociale Nævn. 6. Klager vedrørende den del af behandlingen, der reguleres af Sundhedsloven kan afleveres til Center for Socialt Udsatte, der sørger for at sende klagen videre til den rette klageinstans. 12. Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling I Center for Socialt Udsatte er der ansat en bred vifte af faggrupper. Hovedparten består af socialfagligt personale overvejende socialrådgivere og pædagoger. Der er desuden ansat en sygeplejerske, en psykolog og en læge. Der samarbejdes på tværs af faggrupper afhængigt af den konkrete opgave. Center for Socialt Udsatte har udarbejdet Politik for kompetenceudvikling til sikring af den fortløbende faglige opkvalificering og kompetenceudvikling i hele organisationen. Politikken indeholder i stikord: Overordnede mål. Introduktion af ansatte i afdelingen. Center for Socialt Udsattes introkursus. Centerdage for alle ansatte i Center for Socialt Udsatte. Temadage og -kurser afholdt af Uddannelses- og udviklingsgruppen i Center for Socialt Udsatte. Fælles intern kompetenceudvikling i Center for Socialt Udsatte. Undervisnings- og træningsprogrammer. Supervision. Specialiseret efteruddannelse. 13. Monitorering af indsatsen Center for Socialt Udsatte indberetter klientoplysninger og oplysninger om behandling af klienter til 2 registre: 1) Det nationale register DanRis, som administreres af Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet 2) Sundhedsstyrelsen register for Stofmisbrugere i Behandling (SIB) Ad 1) DanRIS 11

12 Døgninstitutionen, Kråsiglund har siden 2001 samarbejdet med Center for Rusmiddelforskning om anvendelse af DanRIS - Dansk Registrerings- og Informations System. Ad 2) SIB Data indsamles for at overvåge udviklingen i gruppen af stofmisbrugere, der søger behandling, ændringer i misbrugsmønstret samt behandlingstiltag. Ud fra registret er det muligt at få oplysninger om antallet af stofmisbrugere i behandling, hvilke stoffer der bruges, hvordan de indtages, misbrugerens risikoadfærd og alder, geografisk herkomst samt deres socioøkonomiske karakteristika. 14. Sikring af opmærksomhed på forholdene for stofmisbrugernes evt. hjemmeboende børn under 18 år Samarbejdsaftaler om gravide stofmisbrugere Der er indgået en samarbejdsaftale med Børn og Unge om opsporing, støtte og rådgivning for gravide stofmisbrugere 3. Aftalen indeholder: Tidlig identificering af problemstillinger hos den gravide misbruger. Iværksættelse af tidlig indsats over for aktuelle problemstillinger. Etablering af tidligt samarbejde og samordning af den tværsektorielle indsats mellem relevante instanser og faggruppe. Vejledning af fagpersoner og den gravide. Behandlingsforløbet for en stofmisbruger Samarbejdsmodellen behandlingsforløbet for en stofmisbruger sikrer, at de nødvendige parter informeres og inddrages i en sag, hvor der evt. er hjemmeboende børn under 18 år. Børnefamilieindsats Børnefamilieindsatsen har til formål at støtte børnene gennem børnesamtaleforløb, jf. afsnit 4 for nærmere uddybning. 15. Den fremtidige indsats på området Udviklingsområder fra Rusmiddelpolitikken Byrådet i Horsens Kommune har i forbindelse med vedtagelsen af Rusmiddelpolitikken vedtaget en række udviklingsområder i forhold til indsatsen. Der er stort fokus på sammenhængen mellem indsatsen i forhold til børn og unge og indsatsen på voksenområdet. De udviklingsmål, der vedrører voksenområdet og behandling efter Servicelovens 101 er: 1. Udvikling af resultatmål, der understøtter den langsigtede effekt af indsatsen ved at: CSU måler på effekten af forskellige behandlingstyper og institutioner opdelt på målgrupper. Resultatmålene indarbejdes i de relevante lederkontrakter. 2. Kvalificering og udvikling af et sammenhængende tilbud i overgangen fra ung til voksen ved at: styrkelse af social støtte efter det 18 år efterværn det tværgående samarbejde styrkes og formaliseres igennem samarbejdsaftaler der etableres faste procedure i forbindelse med tidlig varsling af nye sager ved overgangen fra Børnefamiliecentret til CSU. 3. Udvikling og koordinering af tilbud til særlig udsatte misbrugere med langvarigt misbrug, ledighed, psykiatriske problemstillinger m.m. Samarbejde med Region Midt omkring borgere med dobbeltdiagnose(psykiatrisk lidelse og misbrug) revision af sammensætning af Rusmiddelrådet 3 Samarbejdsaftalen af fra det gamle Vejle Amt og har været præget af udskiftningen efter kommunalreformen. Samarbejdet genoptages i løbet af

13 Forslag fra høring af pårørende og brugere I forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsstandarden blev der i marts 2009 afholdt møder med pårørende-gruppen i Nøglehullet og der blev afholdt brugerhøring i TrinHorsens og på Kråsiglund. Forslagene vil indgå i den fremtidige vurdering omkring udviklingen af indsatsen. Nogle forslag var meget konkrete og der kom også kommentarer til konkrete sagsforløb. I det nedenstående er der opsummeret nogle temaer som brugere og pårørende var enige om at fremhæve. Øget fleksibilitet i tilbuddene Der var et generelt ønske om større fleksibilitet i forhold til tilgængeligheden af de tilbud som Horsens Kommune har på området og andre tilbud på området. Ønsket om større fleksibilitet var dels begrundet med, at flere stofmisbrugere end tidligere har fast arbejde, og at dette betyder, at mange tilbud eksempelvis den ambulante behandling ikke er tilgængelige for misbrugere med arbejde, fordi de forudsætter fremmøde indenfor den normale arbejdstid. Andre tilbud som Horsens Kommune ikke har ansvaret for var akut adgang til læge udenfor almindelig åbningstid. Pårørende De pårørende gav udtryk for et generelt ønske om mere støtte for familien til at klare den meget hårde psykiske belastning som det er, når et barn eller en ægtefælle har et stofmisbrug. De pårørende ønsker desuden flere tilbud som det Kråsiglund har, hvor pårørende på en temadag får en introduktion til institutionen Kråsiglund, og får en generel information om, hvad en stofmisbruger gennemgår i et behandlingsforløb. Styrkelse af familiebehandlingen Der blev udtryk et ønske om en mere helhedsorienteret indsats på tværs af CSU og Familieafdelingen. Generelt ønske om at Byrådet hæver serviceniveauet Der var desuden et ønske om, at Byrådet generelt hæver serviceniveauet, således at der kan tilbydes flere ene-samtaler med terapeuter eller psykologer. De pårørende ønskede også adgang til psykologbistand. 16. Kvalitetskrav til de døgnbehandlings-tilbud, som Horsens Kommune anvender til løsning af opgaver efter 101 Kvalitetskrav I behandlingskonceptet for Kråsiglund indgår der en klar beskrivelse af behandlingens struktur, indhold og procedurer. Behandlingskonceptet kan hentes på Kråsiglunds hjemmeside på forsiden. Vælg koncept. Der stilles tilsvarende krav til de eksterne private døgntilbud, om beskrivelse af tilbud, indhold og metode, som der stilles til Kråsiglund. TrinHorsens indstiller kun til visitation til et døgntilbud, som er godkendt. Herudover vurderes tilbuddet af CSU TrinHorsens. Opholdssteder, institutioner og tilbud, der samarbejdes med pr. 1. marts 2009: Behandlingscenter Monbjerg Monbjergvej 13-15, 8752 Østbirk. Tlf , Den Selvejende Institution Moesgård Krumsøvej 2A, 4894 Øster Ulslev, Tlf , Sct. Ols Randkløvevej 26, 3751 Østermarie, Tlf , Springbrættet og Vængegården Hallumvadvej 39, Kærup, 6851 Janderup, Tlf , 13

14 Hjulsøgård Døgnbehandlingsfond Hjulsagervej 20, 6854 Henne, Tlf , Behandlingscentret Midtgården Stenbrovej 2, Sejstrup, 6740 Bramming, Tlf , Behandlingscenter Nordgården Rønnovholmvej 12, 9800 Hjørring, Tlf , Behandlingscenter Majorgården Ndr. Strandvej 118, 3140 Ålsgårde, Tlf , Den Selvejende Institution Kongens Ø, herunder Arresøhøj Præstevejen 62, 3200 Helsinge, Tlf , Højløkke Behandlingscenter Højløkkevej 28, Linnet, 7100 Vejle, Tlf. Den selvejende institution Alfa Fredensborg Kongevejen 1, 3480 Fredensborg, Tlf , KRIS danmark Dortheavej nr , 2400 København NV., Tlf , Oplysninger om de anvendte botilbud findes på Tilbudsportalen administreres af Servicestyrelsen. Oplysninger om målgruppe, behandlingsindhold med videre for de ovenstående døgninstitutioner for behandling af stofmisbrug findes desuden på DanRIS administreres af Center For Rusmiddelforskning i Århus, Godkendelseskriterier for private døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere i Horsens Kommune Private opholdssteder og private botilbud skal ifølge Lov om Social Service, 142, stk. 5 og 144, stk. 1 og stk. 2, godkendes som generelt egnede af den stedlige kommunalbestyrelse. Kommunens godkendelse er efter lovbestemmelserne tæt forbundet af en pligt til at følge op på opholdstedets udvikling, ligesom opholdsstederne er omfattet af den generelle tilsynsforpligtelse, som kommunen har jf. Lov om Retssikkerhed 16 og 39. Horsens Kommunes byråd har den 23. januar 2007 godkendt de principper, der ligger til grund for både godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, som er beliggende i Horsens Kommune. De væsentligste elementer i vurderingen af om et opholdssted kan godkendes som egnet er; Om stedets pædagogiske rammer, metoder og målsætning for det pædagogiske arbejde er fagligt forsvarligt i forhold til målgruppen. Om de økonomiske og organisatoriske forhold ligger indenfor rimelige rammer. Om medarbejdersammensætningen og medarbejdernes faglige kvalifikationer er rimelige i forhold til den målgruppe, man ønsker at arbejde med. Om de fysiske rammer er tilfredsstillende. Godkendelsen og tilsynet med opholdsstedet skal Sikre en ydelse med et kvalitativt indhold til opholdsstedets brugere. Sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og i overensstemmelse med god- 14

15 kendelsens rammer. Sikre og støtte udviklingen af de private opholdssteder, så de fortsat kan indgå som en del af den samlede tilbudsvifte på området. Tilsynsforpligtelsen indebærer, at tilsynsmyndigheden har en forpligtelse til at have en løbende indsigt i stedets samlede drift Pædagogisk. Ledelses- og personalemæssigt. Organisatorisk. Økonomisk. for at sikre, at opholdsstedet fortsat lever op til de vilkår, godkendelsen er givet under. Tilsynet skal omfatte både kontrol-, kvalitetssikrings- og udviklingsaspektet, idet kontrolaspektet dog er det overordnede. Tilsynsmyndigheden har metodefrihed ved tilrettelæggelsen af det generelle tilsyn, dog skal tilsynet udføres med en formaliseret systematik, der sikrer en grundliggende grad af ensartet behandling af de forskellige tilbud. Hyppighed og indhold i tilsynet skal afpasses efter tilbuddets størrelse og funktion. Det anbefales, at der aflægges mindst 2 årlige tilsynsbesøg på stedet. Ved behov kan der anvendes skærpet tilsyn, hvilket indebærer, at tilsynsmyndigheden for en angiven periode foretager et særligt intensivt tilsyn i form af både anmeldte og uanmeldte besøg. Den godkendende myndighed skal godkende opholdsstedets budgetramme som helhed. Ved godkendelsen af budgetrammen skal det vurderes, om budgettet afspejler aktiviteterne på stedet og giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og den kreds af brugere, som stedet ønsker at modtage. Pladsprisen fastsættes af den godkendende myndighed i forbindelse med godkendelsen af budgettet. Tilsynet med opholdsstedets økonomiske forhold sker gennem tilsynsmyndighedens vurdering af årsregnskabet. Årsregnskabet skal være revideret af en revisor og udarbejdet i overensstemmelse med den gældende bekendtgørelse på området, der er fastsat af Velfærdsministeren. 15