Den Demografiske Situation i Den Europæiske Union

Transkript

1 Den Demgrafiske Situatin i Den Eurpæiske Unin EUROPA KOMMISSIONEN

2

3 Den Demgrafiske Situatin i Den Eurpæiske Unin 1995 ' Ζ) CL O σι Meddelelse til læserne: α Samtlige statistikker i denne rapprt er leveret af Eurpa Kmmissinens Statistiske Kntr. Rapprtens frfattere takker deres klleger i Eurstat fr gdt samarbejde.

4 f«α ai Q På Internet fås en mængde andre plysninger m EU via Eurpa serveren ( Bibligrafiske data findes bagest i denne publikatin. Luxemburg: Kntret fr De Eurpæiske Fællesskabers Offiielle Publikatiner, 1996 ISBN EKSF EF EAEF, Bruxelles Luxemburg, 1996 Eftertryk tilladt med kildeangivelse, dg ikke til kmmerielle frmål. Printed in Germany

5 Indhldsfrtegnelse Indledning 5 1. Uninens beflkning: status g fremtidsudsigter 7 2. Den demgrafiske fremtid Fremtiden set fra et demgrafisk g beskæftigelsesmæssigt synspunkt Fremtiden set fra et demgrafisk g sialbeskyttelsessynspunkt 31 Knklusin 47 Bilag 48

6 Indledning 1. Uninens beflkning: status g fremtidsudsigter

7 Indledning 1994-rapprten m den demgrafiske situatin indehldt en grundig redegørelse fr den demgrafiske situatin i Uninen g dens baggrund. Kmmissinen ønskede på denne måde at give et samlet verblik ver hvedspørgsmålene i frbindelse med den eurpæiske beflkningsudvikling. Denne rapprt nr. 2 følger p på den første redegørelse, men skuer gså fremad. Den er mere selektiv end den første, idet man har tilstræbt at anskue aldringspressens mfang g aeleratin, sm er afgørende fr vr demgrafiske fremtid, ud fra et fællesskabssynspunkt. Beflkningens aldring er i virkeligheden et gammelt fænmen, sm i dag påvirkes kraftigt af efterkrigstidens baby-bm g den efterfølgende baby-bust. I de kmmende årtier vil Eurpa i stadig højere grad mærke følgerne af disse vldsmme demgrafiske udsving. Medlemsstaterne vil blive berørt i varierende grad afhængig af den seneste beflkningsudvikling i de enkelte lande. Men fænmenet vil veralt få mange følger fr f.eks. øknmien i bred frstand, den siale beskyttelse, generatinernes indbyrdes slidaritet eller frhldet mellem arbejdsmarkedets parter. På grund af den indbyrdes afhængighed af g ligevægten mellem de frskellige faktrer g navnlig på grund af de natinale frskelle kan spørgsmålet m, hvrledes man skal tilpasse systemerne til den frudseelige beflkningsudvikling, ikke besvares entydigt. Derimd kan det være hensigtsmæssigt at måle aldringens virkninger på uninsplan ved hjælp af identiske målemetder g sammenlignelige statistikker. Sådanne målinger kan danne baggrund fr Kmmissinens videre vervejelser g undersøgelser vedrørende den øknmiske g siale udvikling. I den frbindelse har rapprten til frmål at bibringe den debat, der er laneret af Kmmissinen mkring fremtiden fr sial beskyttelse (Fremtiden fr sial beskyttelse: rammer fr en eurpæisk debat KOM(95) 466 endelig udg.), visse elementer til vervejelse, gså ver hvilken eurpæisk beskæftigelsesstrategi der skal udvikles (Den eurpæiske beskæftigelsesstrategi: seneste fremskridt g perspektiver KOM(95) 465 endelig udg.). Det er denne hldning, der præger følgende redegørelse, hvr man søger at sætte tal på beflkningsudviklingens betydning fr de frskellige aspekter af Uninens øknmiske g siale liv. Der er ikke tale m en øknmisk prgnse, langt fra. Der er simpelt hen tale m et frsøg på at beskrive de bindinger, sm den fremtidige beflkningsudvikling i sig selv skaber på de tilgrænsende mråder.

8 Figur 1 Uninens mderate vækst g følgerne af rækken af udvidelser Højt 'g σι ' ω Beflkning i I I I I I I I I I I ι I ι I I I I II I I I I II I IO O LO CO r r CD CD 03 CD 00 CD O O LO a CT) CD 7) CD CD (M Middel I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I m LO LD C\J C\J C\J \j \j O CM 400 EUR 15 D. O EUR 12 EUR 12+ 0) Q 250. EUR 9 σι E Ol EUR

9 1. Uninens beflkning: status g fremtidsudsigter A lle Uninens medlemsstater bekymrer sig i dag m øknmi, beskæftigelse g sial beskyttelse. Dette har på fællesskabsplan ført til mfattende vervejelser g krdinering g endg - på beskæftigelsesmrådet - frmulering af knkrete mål (f.eks. på tpmøderne i Essen g Cannes). Den Eurpæiske Unin står i dag i en særlig beflkningsmæssig situatin på grund af de tidligere frskydninger i alderspyramiden. Udviklingen stiller nye krav til løsningen af beskæftigelses- g sialbeskyttelsesprblemerne g bør tages i betragtning, ikke mindst frdi den kan danne grundlag fr en langsigtet fremskrivning, sm bl.a. gør det muligt at måle de frventede virkninger af beflkningsudviklingen i Uninen på disse t mråder. Vi bør derfr i første mgang pstille parametrene fr denne demgrafiske fremtid. På vej imd et faldende beflkningstal? Uanset hvilket senari Eurstat lægger til grund skulle beflkningstilvæksten i fremtiden ikke blive mere udtalt end tidligere. Kaster man et hurtigt blik på udviklingen siden 1960, vil man i øvrigt pdage, at Uninens beflkning vkser langsmt, når man ser brt fra de pludselige stigninger sm følge af de frskellige fæl lesskabsud videiser. Fremtiden vil frmentlig ikke bringe nye verraskelser. Der kan endg blive tale m et fald i den samlede beflkning, såfremt nettindvandringen bliver mderat, g de seneste fertilitetstendenser bekræftes.

10 Figur 2 Uninens andel af verdensbeflkningen er faldende Andre Middelhavslande 2,6% ANSEA 7,4% Resten af verden 30,6% Indien 16,3% Maghreb 1,2% ALENA 6,8 % Mersur 3,6 % Resten af verden 36,8% Andre Middelhavslande 2,8% ANSEA Kina 18,4% ALENA 6,1 % κ α ο ψγ Mersur 3,5% Magreb 1,4% PECO 0,8% Indien 16,8% Dl O E OJ Q v a

11 Den langsmme vækst, der præger Uninen, er ikke et universalt fænmen. Ganske vist falder dødeligheden g fertiliteten i hele verden, endg hurtigere, end FN's statistiske kntr prindelig frudså (FN's fremskrivninger bliver nu revideret). Men disse fald medfører langt fra ngen beflkningsnedgang. Fertiliteten er nemlig endnu høj i udviklingslandene, hvr den kmbineres med en meget ung beflkningsstruktur (mange kvinder i den fødedygtige alder). Heraf følger, at Uninen i løbet af det næste århundrede vil tegne sig fr en faldende andel af den samlede verdensbeflkning. HVORLEDES SKAL DISSE FREMSKRIVNINGER FORTOLKES? Fr at lave et skøn ver en beflknings fremtidige udvikling må man se på tre faktrer: fødselstal, dødelighed g migratiner. Disse faktrer skal derefter kmbineres med aldersprfiler (fertilitet) samt alders- g kønsprfiler (dødelighed g migratiner). Der er en slid, mend nget diffus, frbindelse mellem beflkningsudvikling g siøknmisk klima (arbejdsvilkår, sial status, levestandard, uddannelse g sundhedstilstand) - alle disse faktrer kan påvirke fertiliteten, dødeligheden g migratinerne. Der er således en frbindelse mellem den øknmiske plitik, navnlig beskæftigelsesplitikken, g sialplitikken på den ene side g den demgrafiske udvikling ifølge Eurstats tre senarier. I disse senarier kan man skematisk fremstille frbindelserne mellem demgrafiske pstulater g siøknmisk sammenhæng på følgende måde: HØJ: Høj fertilitet (md 2 børn pr. kvinde i 2025), lav dødelighed (hurtigt stigende frventet levetid: år i 2025 fr kvinder/79-82 år fr mænd), str nettindvandring ( persner/år). Dette frudsætter f.eks.: øget støtte til kvinder g familier, aftagende fattigdm g udstødelse, frbedring af sundheden, åbning fr indvandring g gde beskæftigelsesvilkår. LAV: Lav fertilitet (stagnatin eller frtsat fald), str dødelighed (svagt stigende frventet levetid: fr kvinder/74-76 fr mænd), lav nettindvandring ( persner/år). Dette frudsætter f.eks.: ringere sial beskyttelse, langsmmere fremgang i levestandard g sundhedstilstand, lukning fr indvandring eller svagere øknmiske initamenter. MIDDEL: Gennemsnittet af de t første senarier. Disse fremskrivninger har den frdel, at de gør det muligt at sammenligne alle medlemsstaterne. Eurstat er ved at udarbejde mere sfistikerede senarier, sm viser frem til år 2050, hvilket er nødvendigt fr at vurdere visse demgrafiske presser. Det skal dg understreges, at der er en vis grad af usikkerhed frbundet med resultaterne af fremskrivningerne, især med hensyn til aldersfrdelingen. Dette aspekt er i øvrigt blevet behandlet indgående i rapprten m den demgrafiske situatin fra 1994 (jf. kapitel 1.6).

12 BEFOLKNINGENS ALDRING MÅ IKKE FORVEKSLES MED SAMFUNDETS ENDELIGT Begrebet demgrafisk aldring må ikke frlede én til at tænke på en svækkelse sm den, man undertiden frbinder med den bilgiske aldring. Pressen er nemlig knsekvensen af t hvedtendenser i det mderne samfund: Par har mulighed fr frit g ansvarligt at bestemme, hvr mange børn de vil have g med hvilke intervaller, hvilket har ført til et fald i fertiliteten. De siale g mediinske fremskridt har gjrt det muligt at leve længere g sundere, hvilket har medført et frtsat fald i dødeligheden. Disse gunstige resultater er dg skrøbelige g må mhyggeligt plejes g vedligehldes. Flere grundlæggende spørgsmål rejser sig: Har parrene virkelig de børn, de ønsker? Mange eurpæiske undersøgelser m dette emne' viser f.eks., at eurpæere ønsker flere børn, end de har i virkeligheden. Hvr standser de sundhedsmæssige fremskridt? Sejren ver infektinssygdmmene g frbedringen af levevilkårene har været afgørende fr den frlængede levetid. Men på grund af udviklingen i visse sygdmsfremkaldende stffer hersker der ngen usikkerhed med hensyn til, m den gunstige udvikling vil frtsætte. Hvilken skæbne har vrt samfund tiltænkt de stadig flere meget gamle persner? EN NY KATEGORI OPSTAR: DEN FJERDE ALDER Selv m frlængelsen af den frventede levetid i begyndelsen skyldtes nedgangen i børnedødeligheden, er den i dag navnlig resultatet af en mindre dødelighed blandt de ældre. Døden indtræder senere g senere. Således er der ikke str fare fr, at børn, der i dag er fyldt ét år, dør, inden de fylder g ' Ζ) φ Q Heraf følger, at det man tidligere kaldte»den tredje alder«, g sm mfattede alle, der var gået på alderspensin, i virkeligheden mfatter t kategrier, der er meget frskellige på det siale g øknmiske plan: Klarhjernede pensinister, der er ved deres sansers g frnufts fulde brug, g sm deltager aktivt i det øknmiske liv sm frbrugere eller i kraft af deres rlle i den uffiielle øknmi (udveksling af varer g tjenesteydelser). Persner, der virkelig er svækket på det bilgiske plan, sm ikke er i besiddelse af deres fulde funktinelle uafhængighed, g sm må støtte sig til eksterne ressurer fr at kunne leve videre under gde frhld. Der er egentlig ikke ngen bestemt aldersgrænse mellem disse t grupper. Grænsen er i virkeligheden bevægelig g kan eventuelt defineres sm den alder, hvr der i gennemsnit kun er få leveår tilbage. Denne kategri mfatter i al fald et flertal af de ver 80 årige, g særlig de ver 90 årige. Om 30 år vil antallet af persner i denne ålderskategri være t tre gange større end i dag. Dette vil medføre tilsvarende stigninger i behvet fr særlige infrastrukturer, der er tilpasset de meget gamles speifikke frnødenheder. σι E tu Q Q 'Se bl.a.»la famille et le désir d'enfant«, furarmefer undersøgelse nr. 32, august 1990.

13 Figur 3 Unge g ældre: frhldet mellem dem er vendt m Stigning i beflkningstallet mellem 1995 g % 29% 27% 25% 23% \ ^ 60 år + / \ ^ ^ ^ / ^ % 19% 17% """ 15% " " ' <20år I I I I i! 1 M I! I I i t ι ι ι I I T ^ r ^ O COtOOCNJLOCO'' ^!^ OCO ÇOOO) C T i C T ï C n O O X ^. CvJ CM en en σ> CD n n τ ^ ι ι τ τ r C\iC\]C\ C\J\J C\J C\J CM (-6,4%) 0 19 år år 60ar + NB: Baseret på middelsenariet. Flere ældre g færre unge: aldringspressen Det mest markante aspekt af beflkningssituatinen i Fællesskabet er aldringens årsager, nemlig den aelererende frøgelse af afstanden mellem antallet af ældre g unge, sm giver sig udslag på mange måder. Medianalderen, dvs. den alder, der deler beflkningen i t lige stre grupper, er kun steget med fire år mellem 1960 g 1995, nemlig fra 32 til 36 år. Men inden fr en krtere årrække, nemlig fra i dag til år 2025, vil den stige mere end dbbelt så meget, nemlig til 45 år. Andelen af persner under 20 år er nu større end andelen af persner ver 60. Dette vil der blive vendt p g ned på inden år De t grupper vil være lige stre mkring år 2005, hvrefter andelen af ældre vil vkse knstant. I de kmmende 30 år vil de tre grupper, sm i stre træk følger samfundets pdeling i øknmisk afhængige persner (børn g studerende), erhvervsaktive g pensinister, pleve stre udsving i størrelserne. Mellem i dag g år 2025: Vil antallet af unge under 20 år gå tilbage med 9,5 milliner, dvs. 11% i frhld til det nuværende antal. Dette får direkte indflydelse på tilrettelæggelsen af de tjenesteydelser, der særlig retter sig md unge (f.eks. uddannelsesinfrastrukturer). Det bør sikres, at den livskvalitet g mulighed fr at realisere sig selv, de har i dag, bevares trds deres faldende andel af beflkningen. Vil gruppen af vksne i den arbejdsdygtige alder gså blive mindre, men faldet bliver ikke så strt (6,4%). Denne beflkningsgruppe vil dg alligevel falde med ver 13 milliner persner, hvilket vil ændre markedet fr menneskelige ressurer i betydelig grad. Antallet af pensinerede vksne vil stige med ver 37 milliner, dvs. næsten 50%. Denne bemærkelsesværdige stigning skyldes, at de persner, der blev født under baby bmet, efterhånden er ved at nå pensinsalderen. Hvrledes kan man på denne baggrund sikre finansieringen af pensinerne g sundhedsydelserne?

14

15 Reginale frskelle med vidtrækkende knsekvenser Reginale frskelle kan give anledning til betænkeligheder. En meget skæv frdeling af aldringen vil kunne bringe beskæftigelsesudviklingsptentialet i reginerne i uligevægt g medføre en større knentratin af efterspørgslen efter særlige servieinfrastrukturer med heraf følgende knentratin af ressurerne. Dette kan føre til stre frskelle i reginernes øknmiske g demgrafiske ptentiale. Derfr kræver plysningerne på krt 1 (NUTS3-niveau) en særlig bemærkning. Md en gegrafisk dualisering g megaplisering I flere medlemsstater er der kmpakte g udstrakte mråder, der afflkes, g andre mindre mråder med beflkningsvækst. Områderne med faldende beflkningstal er kendetegnet ved flere knstanter: de sydeurpæiske kystmråders tiltrækningskraft, sm er knyttet til det gde klima g den industri, der tiltrækkes heraf den større beflkningstæthed i de stre byer, sm ledsages af en afflkning af bykernerne. Et gdt eksempel er Paris-mrådet beflkningens knentratin i de krridrer, der mere eller mindre frbinder de stre byer. Afflkningen, en kilde til uligevægt fr den reginale beflkningsstruktur Faldet i beflkningstallet i visse reginer sm f.eks. det tidligere Østeurpa kan være en følge af udvandring g nedgang i den naturlige vækst. Det resulterer fte i en str uligevægt i beflkningsstrukturen. Disse t faktrer, hvraf den første især påvirker den vksne beflkning, g den anden - ifølge sin natur - den yngre beflkning, fremmer i høj grad beflkningernes aldring med alle de følger, dette fænmen kan have fr udviklingen i de pågældende reginer. FØLGER AF DE REGIONALE FORSKELLE FOR DEN SAMLEDE POLITIK I spørgsmål m f.eks. beskæftigelse g sial beskyttelse sker vervejelserne fte på glbalt plan. Dette gælder gså de demgrafiske aspekter. Dg er det ikke umuligt, at en frøgelse af de reginale frskelle er ansvarlig fr de tendenser, der kan iagttages på natinalt plan. Frvaltningen af ressurerne med hensyn til sundhed, uddannelse, blig g transprtinfrastruktur g af arbejdsmarkedet afhænger meget af den lkale beflknings aldersstruktur. I øvrigt er den reginale uligevægt i beflkningsudviklingen endnu en ptentiel kilde til særlige siale prblemer, der er vanskeligere at løse. Visse sidemgrafiske situatiner kan stavnsbinde beflkningerne g således frhindre en udjævning af den reginale uligevægt gennem den gegrafiske mbilitet. Sm eksempler kan nævnes høj alder, sm fysisk begrænser mbiliteten, manglen på persnlige ressurer, bligmkstningerne sv. Det vil være nyttigt at analysere tendensen i de reginale beflkningsmæssige bevægelser g undersøge, hvrledes de hænger sammen med udviklingen i reginerne, navnlig den beskæftigelsesmæssige udvikling.

16 Figur 4 Udviklingen i den knjunkturbestemte fertilitetsindikatr i de seneste 40 år I disse figurer er der medtaget plysninger m Shweiz g Nrge fr at illustrere den gegrafiske dimensin i en hmgen demgrafisk adfærd. οι Ό "> -^ Q. ι- Ο -Q ~rä + > ra + 1 σι 3,5 2,5 Østrig Shweiz Tyskland Luxemburg u -O C > Q. C ι Ο Q "rä +- C r + CD IO O) C C ω 1.5 C LO E <L> ω 13 ΙΓ O tn CD CO CD t^ r» CO Observatinsår Observatinsår 14 Ri OJ Q en O E OJ Q Ol σ "> Q. C IM Q -Q 15 +j r + > σι ΙΛ E ω <υ U3 v TD C > Q. C i_ O Q "r + 1 C r +-> σι 1/1 E u ω 13 Observatinsår Observatinsår

17 Aldringens årsager 1. Fald i fertiliteten Det fald i fertiliteten, der begyndte mkring 1965, fører år efter år til et faldende antal nyfødte. Resultatet er i dag en alderspyramide, der bliver stadig smallere frneden. En undersøgelse af den tidligere fertilitet ver en lang peride taler ganske vist fr, at der indføres en mdel, sm får udviklingen i uninslandene til at knvergere på niveauer, der er meget mindre spredte end fr 40 år siden. Men nedgangens ulige frdeling g frskellene i udgangspunkterne (se figur 5) har bevirket, at aldringspressen fregår vidt frskelligt i de frskellige medlemsstater. Der er fire typiske fertilitetsmønstre: De nrdiske lande (Sverige, Finland g Danmark), der siden udgangen af 1980'erne har været kendetegnet ved stigende fertilitet, g sm i dag har det højeste fertilitetsniveau i Uninen (mellem 1,7 g 2,1) trds en nedadgående tendens i den seneste tid. Landene i midten (Det Frenede Kngerige, Nederlandene, Belgien, Frankrig g Luxemburg), hvr fertiliteten siden mkring 1975 har svinget, men hele tiden under reprduktinsniveauet på 2,1 (1,5-1,8). Tyskland g Østrig, hvis beflkningsudvikling er frløbet ngenlunde ens, hvr»baby-bmet«indtrådte tidligere, g sm i knap 20 år har haft meget lave fertilitetsniveauer (1,4-1,6). De sydeurpæiske lande g Irland, hvr faldet i fertiliteten har fundet sted senere, men meget pludseligt, g hvr niveauet endnu ikke er stabiliseret (1,1-1,4). Derfr frventes det, at der i disse lande mkring år 2025 vil være et strt misfrhld mellem gruppen af persner under 45 år g gruppen ver 45 år.

18 Figur 5 Frlængelse af levetiden: fremskridt g knvergens i Uninen Î 85 _ 80 EU,1993 EU,1960 Α Β DK D EL E F FIN IRL I L NL Ρ S UK Frventet levetid i 1993 Frventet levetid i f ÍK CL O EU, 1993 EU, 1960 n O E Α Β DK D EL E F FIN IRL I L NL Ρ S UK

19 2. Fald i dødeligheden Den længere frventede levetid, der er pnået siden 1960, er et generelt fænmen. Men det er interessant at knstatere, at de største fremskridt er sket i de lande, hvr den frventede levetid i begyndelsen var krtest. Denne hurtige stigning skyldtes tidligere faldet i børnedødeligheden. I dag er det især dødeligheden blandt de ver 60-årige, der falder på grund af fremskridtene inden fr frebyggelse g behandling af hjertekarsygdmme g kræft. På dette mråde har udviklingen i retning af sundere vaner- sundere spisevaner, tbaksafvænning, sprtsudøvelse, knstant lægeligt tilsyn - ligeledes spillet en vigtig rlle. Mænd g kvinder er stadig ikke lige fr døden. Kvinder lever endnu i gennemsnit seks år længere end mænd g er derfr stærkest repræsenteret i ældregruppen. Frlængelsen af den frventede levetid frløber dg parallelt fr de t køn.

20 DEN FORVENTEDE LEVETID HAR EN STOR SOCIAL OG REGIONAL SPREDNING Frlængelsen af levetiden er ikke et resultat, der giver sig selv. Frlængelsen skyldes en kmbinatin af adfærdsfaktrer (ernæring, tbak, sprt, lægeknsultatin), sm igen hænger nøje sammen med den siale g øknmiske status (uddannelse, arbejdstype, indkmst, arbejdsløshed), tekniske fremskridt g udviklingen af lægevidenskaben, miljøkvalitet (udsættelse fr giftige stffer) g siale fremskridt (adgang til egnet behandling, frebyggelse af sygdm g ulykker, infrmatin). Disse parametre er præget af stre reginale g siale frskydninger, hvilket skaber stre kløfter på sundhedsmrådet. Man bør derfr gå i dybden med disse spørgsmål på reginalt plan. KAN MAN UDLIGNE ALDRINGENS VIRKNINGER GENNEM INDVANDRING? Dette spørgsmål dukker fte p, g det er derfr på sin plads at besvare det g underbygge svaret med ngle tal. Aldringen skyldes sm nævnt en frøgelse af andelen af ældre i frhld til unge. Nedenstående figur viser t kurver: nederst nettindvandringen (indvandrere minus udvandrere) efter»middel«senariet, dvs nettindvandrere m året. Den øverste kurve viser det antal nettindvandrere, der skal rejse ind i Uninen fr at hlde frhldet 60+/20 59 år knstant på 1995 niveauet. I frhld til det nuværende mfang skal nettindvandringen i Uninen stige fra 0,5 milliner til 5 7 milliner blt fr at fjerne»baby bm«virkningen helt. Og det selv m den anvendte beregningsmåde ikke er helt realistisk, idet den frudsætter, at indvandrerne ikke bliver ældre, g at de alle er i den arbejdsdygtige alder. Resultaterne af denne simulering viser, at man intet kan gøre fr at frhindre aldringen. Flgur6 Det bliver nødvendigt med 8-14 gange så mange indvandrere sm i dag fr at mdvirke baby-bmets følger CL O 01 a Cl E οι Det niveau, der kræves fr at udligne aldringen Skønnet antal indvandrere efter middelsenariet CD r-- en τ- CD n en en en en en CD CD T T t τ C\J CM CM 1^ CD OO CO O ι Ο O ι τ C? CD CD C M C M C M C M C M C M C M C M C M C M C M C M C M C M C V J n O i- CM CO Tj- CM CM CM CM CM CM CM CM CM CM

21 Indvandringer: en væsentlig vækstfaktr, sm dg ikke kan bruges til at afbøde aldringens virkninger Desværre findes der kun ufuldstændige g fte usammenlignelige statistikker ver migratinsstrømmene. F.eks. definerer visse lande asylsøgere sm indvandrere, mens andre ikke gør det. Ved at iagttage strømmene til Den Eurpæiske Unin kan man imidlertid finde frem til flere grundlæggende tendenser. Migratinsstrømmene til Uninen har, navnlig i de senere år, været nøje frbundet med knjunkturelle begivenheder (Tysklands genfrening, pbruddet i den kmmunistiske verden, knflikten i Jugslavien). Der er kun ringe sandsynlighed fr, at den nettindvandring, der har fundet sted fra 1990 til 1994, g sm verstiger én millin m året, vil frtsætte på samme niveau. Det skal erindres, at tallet i 1970'erne lå på a i årsgennemsnit, mens det i begyndelsen af 1980'erne var blevet negativt. Mens ind- g udvandringen mellem Uninen g tredjelande er abslut knjunkturbestemt, er der mellem medlemsstaterne en grundlæggende tendens til faldende migratinsstrømme eller i hvert fald stabilisering på ret lave niveauer. På dette mråde er plysningerne desværre fragmentariske g af varierende kvalitet. Det ville være nyttigt med grundigere undersøgelser fr bedre at frstå migratinsbevægelserne på de frskellige gegrafiske niveauer g baggrunden fr dem. På grund af den faldende fertilitet g aldringen vil nettindvandringen tegne sig fr en stadig større andel af beflkningstilvæksten i Uninen. I de seneste årtier er den kntrllerede indvandring af arbejdstagere efterhånden blevet afløst af familiesammenføringer g indvandring af asylsøgere. Sm bevis kan nævnes, at udlændingenes andel af den samlede arbejdsstyrke er helt stabil.

22 2. Den demgrafiske fremtid

23 2. Den demgrafiske fremtid U ninens demgrafiske fremtid er således præget af fire hvedstrømninger: det generelle fald i beflkningstallet på mere eller mindre krt sigt, faldet i antallet af børn g unge, den stre nedgang i antallet af persner i den arbejdsdygtige alder g endelig den eksplsive vækst i antallet af persner, der efterhånden når pensinsalderen g alderdmmen. Disse faktrer er, sm nævnt, strukturbetingede g kan ikke udjævnes af migratinsstrømmen på grund af dennes sammensætning g ændringernes mfang. Derfr må det nøje vervejes, hvad knsekvenserne er fr beskæftigelsen, uddannelsen g det siale liv i sin helhed. Den beflkningsudvikling, der er beskrevet venfr, har»frsinkede virkninger«, der vil skabe situatiner, sm er frskellige fra medlemsstat til medlemsstat, men sm alle har str gennemslagskraft. Og udviklingen vil præge mange mråder: 1. Øknmien i bred frstand Arbejdsmarkedet, der hidtil har været rienteret md en vis type varer g tjenesteydelser, vil skulle tilpasse sig en anden type efterspørgsel, navnlig inden fr uddannelse, blig, sundhed, transprt g fritid. Denne tilpasning skal finde sted på et tidspunkt, hvr de, der netp prduerer de ressurer, øknmien har behv fr, bliver færre g færre, g de fremtidige generatiner, sm af hensyn til den øknmiske vækst skal være højt uddannede, ligeledes vil blive stadig mindre. 2. Den siale beskyttelse g slidariteten mellem generatinerne Baby-bmet vil fra århundredskiftet efterhånden påvirke pensinistgruppen. Dette vil give nye prblemer med hensyn til finansieringen g tilrettelæggelsen af den siale beskyttelse. Pensinssystemerne vil blive berørt, men gså beskæftigelsen, idet der f.eks. skal skabes nye arbejdspladser i serviesektren sm følge af stigningen i antallet af meget gamle persner. Alle aspekter af det siale liv g familielivet vil således blive dmineret af de ældres behv. Hvilke indrømmelser vil ældre give de unge generatiner, g vil sidstnævnte påtage sig finansieringen af pensinerne? Der er ingen tvivl m, at prinippet m slidaritet mellem generatinerne er nøglen til de tilpasninger, der vil skulle finde sted. 3. Vilkårene fr dialgen mellem arbejdsmarkedets parter Med aldringen er der, såfremt den øknmiske vækst hlder sig på det nuværende niveau, fare fr, at brgernes gennemsnitsindkmster påvirkes. I de kllektive verenskmster vil der skulle tages hensyn til de nye mfrdelingsmdeller, g det kan blive nødvendigt med en strukturel g en tidsmæssig mrganisering af arbejdet. Hvrledes skal vi få tilpasset vre systemer til disse demgrafiske frandringer? Dette er et fundamentalt spørgsmål, sm der ikke findes nget isleret svar på. De berørte fænmener er indbyrdes frbundet, g udviklingens siale dimensin skal indgå i ethvert løsningsfrsøg på lige fd med de øknmiske hensyn. Det er bl.a. ved at respektere g udnytte de menneskelige ressurer, at det vil lykkes fr Uninen at vende det, der i dag kan betragtes sm et prblem, til sin frdel. Fr at fremme vervejelserne vil t aspekter af den fremtidige beflkningsudviklings rlle blive behandlet her, nemlig beskæftigelsesaspektet g sialbeskyttelsesaspektet. Der gives ngle freløbige tal vedrørende disse t mråder, der skal gøre det lettere at vurdere ændringernes indvirkning på beflkningsstrukturen på mellemlangt g langt sigt.

24

25 2.1. Fremtiden set fra et demgrafisk g beskæftigelsesmæssigt synspunkt Beskæftigelse: plads til vækst I første række blandt de løsninger, der kan vervejes fr igen at skabe en dynamisk øknmi, finder vi en generel frhøjelse af beskæftigelsesniveauet. I terien eksisterer betingelserne fr denne frhøjelse, ikke mindst hvis man tager antallet af persner i den arbejdsdygtige alder i betragtning. Fr kvinder ver 15 år er andelen af erhvervsaktive klart mindre end fr mænd, navnlig fr så vidt angår de ældste af dem. Fr begge grupper gælder det, at der stadig er rigelig plads til en frhøjelse af erhvervsfrekvens g beskæftigelsesgrad. Unge er særlig hårdt ramt af arbejdsløsheden, navnlig hvis man ser på, hvr str en del af gruppen af unge erhvervsaktive der udgøres af unge arbejdsløse. Et af de højst pririterede mål er den erhvervsmæssige integrering af unge. På grund af førtidspensinering er der halvt så mange arbejdstagere på år sm på år, selv m frskellene mellem disse t aldersgrupper ellers ikke er så stre. Førtidspensineringen har bidraget til det faldende antal persner i arbejde. Således giver den nuværende beflkningssituatin et ikke ubetydeligt spillerum fr en frhøjelse af beskæftigelsesniveauet. Det er så et spørgsmål, hvrledes beflkningsudviklingen på mellemlangt sigt eventuelt kan ændre på det. Figur 7 Den nuværende beflkningsg arbejdsstyrkestruktur en ' OJ O ω T3 E m C ω XJ 4 ff SE f 4,5 3 1,5 0 Ikke-erhvervsaktive Arbejdsløse I arbejde 1.5 4,5

26 Figur 8 Aldringen i gruppen af persner i den arbejdsdygtige alder Vækst Abslut udsving Relativt udsving r^ år år år år år 0,15 0,1 0,05 0-0,05-0,1-0,15-0,2-5,1% -16,6% I. I + 7,0% +12,8% +4,8% år år år år år BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS FØLGER FOR BESKÆFTIGELSEN OG DEN SOCIALE BESKYTTELSE HVORLEDES DEFINERES ALDERSGRUPPERNE Der er traditin fr at betragte persner mellem 15 g 64 år sm værende i den arbejdsdygtige alder. En sådan klassifiering er naturligvis ikke helt nøjagtig. Dels tager den ikke hensyn til alle erhvervsaktive, da visse persner ver 65 år endnu arbejder, dels medtager den en persnkategri (unge på 15 år), sm i visse medlemsstater er udelukket fra arbejdsmarkedet ved lv. Den traditinelle klassifiering har den frdel, at den tillader sammenligninger.. CTI E GJ Q Med hensyn til erhvervsfrekvens ligger de t ydergrupper (de årige g de årige) langt lavere end de årige, g navnlig er frekvensen meget mindre stabil der er en skæv frdeling g tidsmæssige frskydninger (studiefrlængelser hs de unge, førtidspensinering hs de ældre). Endvidere nødvendiggør den mdel, der er anvendt i denne rapprt til måling af aldringens indvirkning på den siale beskyttelse (se indrammet afsnit længere fremme), at man vælger en mere stabil gruppe. Hele gruppens relative udvikling skal nemlig ses i sammenhæng med udviklingen i dens erhvervsaktive del. Derfr har man i denne rapprt udskilt de årige sm en isleret del af gruppen af persner i den arbejdsdygtige alder. Således er det strengt taget ikke de persner, der er i den arbejdsdygtige alder, der analyseres, men alene den del af dem, der bedst kan anvendes til måling af aldringens indvirkning. Det skal ligeledes bemærkes, at nedenstående vurderinger kun udgør den indledende fase i analysen g frudsætter en knstant erhvervsfrekvens i fremtiden. I øvrigt analyseres udviklingen i erhvervsfrekvens g beskæftigelsesgrad g deres øknmiske g siale følger hvert år i Kmmissinens rapprt»beskæftigelsen i Eurpa«.

27 Om ti år vil der være sket stre ændringer i gruppen af persner i den arbejdsdygtige alder Gruppen af persner i den arbejdsdygtige alder består i dag af 249,1 milliner persner, hvraf 210,4 milliner er mellem 20 g 59 år. I de kmmende ti år vil gruppen frmentlig vkse med mellem 1,5 g 5,5 milliner, afhængigt af m man ser på Eurstats»lave«eller»høje«senari. Dette vil eventuelt fremme beskæftigelsen. Men i begge tilfælde vil gruppens interne struktur undergå stre frandringer: Gruppen af unge mellem 15 g 19 år vil blive redueret med gdt én millin persner (-5%). Antallet af persner mellem 20 g 29 år, vil falde med gennemsnitlig 9 milliner (-17%). Det er netp denne gruppe, der i dag berøres mest af arbejdsløsheden. Det er et spørgsmål, m beflkningsudviklingen i sig selv vil kunne absrbere en del af arbejdsløsheden i denne kategri. Hs de årige vil antallet stige med 7,5 milliner (+7%). Det er denne gruppe, der i abslutte tal vil få mest ud af stigningen i erhvervsfrekvensen. Antallet af persner mellem 50 g 59 år vil stige med 5,5 milliner (+12%). Det er vigtigt, at disse persner frbliver beskæftiget, hvis målet, en høj beskæftigelsesgrad, skal nås. Gruppen af årige, sm frlader kategrien af persner i den arbejdsdygtige alder, vkser med a. én millin persner g udligner herved faldet i antallet af årige, sm er ved at nå den arbejdsdygtige alder.

28 i De årige Figur 9 Beflkningsudviklingen vil ikke i sig selv kunne løse arbejdsløshedsprblemerne i løbet af ti år ^_ ^-^^ > ß^ De årige Arbejdsløshed^-^ I 1! CL O TO SPØRGSMÅL I FORBINDELSE MED ALDRINGEN AF DEN DEL AF BEFOLKNINGEN, DER ER I DEN ARBEJDSDYGTIGE ALDER I lighed med den samlede beflkning ældes gså den del af beflkningen, der er i den arbejdsdygtige alder. Dette betyder, at i gruppen af erhvervsaktive stiger antallet af ældre arbejdstagere i frhld til yngre arbejdstagere. Endvidere vil den glbale situatin måske bevirke, at det i fremtiden bliver nødvendigt med flere ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet fr at klare prduktinsbehvene. Selv m disse spørgsmål går ud ver rammerne af denne rapprt, er der tre af dem, der bør nævnes, g sm må gennemanalyseres i fremtiden: en O Hvilken frbindelse er der mellem arbejdstagernes gennemsnitsalder g prduktiviteten? Hvrledes vil aldringen af den beflkningsgruppe, der er i den arbejdsdygtige alder, påvirke virksmhedernes regnskaber, når man ved, at højere alder sm regel betyder højere løn? Eftersm unge arbejdstagere, der er uddannet efter den nyeste udvikling inden fr deres mråde, bidrager til en frbedring af arbejdskraftens gennemsnitlige kvalifikatin, hvrdan vil man så i fremtiden kunne prethlde eller endg øge arbejdstagernes gennemsnitlige kvalifikatin med en mindre tilgang af unge?

29 τ De årige Færre persner i den arbejdsdygtige alder = færre arbejdsløse? Denne ligning hlder ikke stik Fr at vurdere, m interne demgrafiske ændringer på arbejdsmarkedet i sig selv kan nedbringe arbejdsløsheden, har vi ved simulering fretaget ngle grve beregninger fr hver af de tre aldersgrupper. Analysen skal særlig give en idé m arbejdsløshedens følsmhed ver fr beflkningsudviklingen g eventuelt udviklingen i beskæftigelsesgraden. Hvis man øger erhvervsfrekvensen med 0,5% m året fra 1995, varierer faldet i arbejdsløsheden fra 6,1% til 7,8% fr disse elleve år. Men på grund af frskellige udgangspunkter vil der stadig være næsten 9,9% arbejdsløse blandt de yngste (16,6% sm udgangspunkt), mens arbejdsløsheden fr de årige vil være bragt ned på et meget lavere niveau (2,33%). Fr persner, der står fr at frlade arbejdsmarkedet, vil den demgrafiske udvikling direkte udrydde arbejdsløsheden. I figurerne angiver: den knstante linje (3) antallet af beskæftigede i 1995 den øverste kurve (1) udviklingen i antallet af erhvervsaktive, hvis denne gruppes erhvervsfrekvens var frblevet på 1995 niveau den midterste kurve (2) udviklingen i antallet af beskæftigede, såfremt der siden 1995 var sket en årlig stigning i erhvervsfrekvensen på 0,5%.

30 Figur 10 Natinale frskelle i beflkningsudviklingens indflydelse på beskæftigelsen mellem 1995 g / -20% Den t af beflkningen, der kan ptages i arbejdsstyrken, vil blive mindre veralt, undtagen i Irland g Finland SØGELYSET RETTES MOD DEN REGIONALE DIMENSION Det eurpæiske landskab fremstår i dag sm en msaik af relativt velstående reginer g reginer ramt af nedgang. Dette skyldes, at udbuds- g efterspørgselsmekanismen på reginalt plan, sm tidligere medførte en kraftig intern mbilitet, er slået fra: arbejdsstyrken er stadig mindre mbil. De reginale frskelle mellem beflkningsmbiliteten g den gegrafiske frdeling af arbejdspladserne kan medføre frstyrrelser, der frstærkes af frskelle i beflkningsstrukturen. Men hvis det svage udviklingsniveau i lighed med, hvad der tidligere er sket i visse mråder i Eurpa, alligevel tilskynder ptentielle arbejdstagere til at udvandre, vil dette uvægerligt bevirke en større beflkningsmæssig uligevægt mellem reginerne. De attraktive reginer vil få en yngre beflkni ng, g de frladte reginer vil pleve en endnu hurtigere aldringspres.

31 Natinale frskelle i udsvingene i den beflkningsgruppe, der er i den arbejdsdygtige alder Sammenligningen mellem arbejdsmarkedets udvikling i de kmmende ti år i de frskellige medlemsstater påvirkes direkte af, at medlemsstaterne har frskellige beflkningsstrukturer på grund af frskelle i deres»timing«eller i de demgrafiske udsving. Eurstats»lave«senari viser følgende udvikling: enkelte sektrer. Der er ved at blive udarbejdet en mngrafi m virkningerne af beflkningens aldring i Uninen. Den udkmmer m få måneder g vil indehlde yderligere analyser, der vil kunne give svar på ngle af disse spørgsmål. I alle de medlemsstater, hvr faldet i fertiliteten er indtrådt senest (Irland, Sydeurpa), brtset fra Italien, vil virkningen af uligevægten mellem unge g ældre først gøre sig gældende senere. I disse lande vil gruppen af årige kun falde lidt på krt g mellemlangt sigt. Men i de fleste af medlemsstaterne vil antallet af persner, der kan ptages i arbejdsstyrken, falde kraftigt, med 10% g undertiden næsten 30%. Blandt de ældste persner er tendensen den mdsatte: I medlemsstater med den ældste aldersstruktur vil antallet vkse med 10%-40%, alt efter hvilke lande der er tale m. Disse stre ændringer vil, selv m de finder sted ver en så krt peride, i Italien g navnlig i Tyskland medføre et fald i det samlede antal årige. Disse mskiftelser vil kræve hurtige tilpasninger af arbejdsmarkedet. Dette var en meget summarisk redegørelse fr beskæftigelsesudviklingens demgrafiske dimensin. Spørgsmålet vil blive analyseret yderligere, fr der er endnu mange uafklarede demgrafiske prblemer, sm f.eks. arbejdsløshedens betydning fr afhængighedsfrhldene, de demgrafiske frskydningers følger fr arbejdsstyrkens frnyelse, den øknmiske betydning af det stigende antal enlige, sm skyldes frskellene i dødeligheden, eller af frbindelsen mellem arbejdsstyrkens fleksibilitet g alder i de

32

33 2.2 Fremtiden set fra et demgrafisk g sialbeskyttelsessynspunkt S ial beskyttelse defineres i almindelighed sm samtlige de verførselsmekanismer, der skal beskytte brgerne md siale risii sm sygdm, barsel, uarbejdsdygtighed, arbejdsløshed, alderdm, samlevers dødsfald, afhængighed g familiefrpligtelser. Inden fr disse sektrer bør frskellige aspekter af beflkningsudviklingen behandles, idet: beflkningsudviklingen siden indførelsen af sialbeskyttelsessystemerne har medført grundlæggende frandringer i disse siale risiis art g dermed ændret verførselsmekanismernes funktinsmåde beflkningsudviklingen har indflydelse på den øknmiske ligevægt, det det ikke alene er systemernes ligevægt, men gså indirekte den øknmiske vækst, der påvirkes gennem en regulering af indkmsterne g adfærdsmønstrene hs de frskellige grupper af brgere (frbrug, psparing) beflkningsudviklingen påvirker visse samfundsmæssige aspekter, sm er udløbere af de t vennævnte aspekter (slidaritet mellem generatinerne, sial samhørighed). er ingen tvivl m, at finansieringsbehvet vil vkse kraftigt i disse t stre sialbeskyttelsesmråder. Men inden man giver sig i kast med en vurdering af dette behv, bør man erindre, at der er sket visse grundlæggende demgrafiske frandringer, sm ændrer grundlaget fr den siale beskyttelse. Det ændrede grundlag Siden indførelsen af de fleste sialbeskyttelsessystemer er der sket visse radikale g varige ændringer af demgrafisk, øknmisk g sial art, sm ændrer sialbeskyttelsens rammer. Bl.a. kan nævnes: ændring af vilkårene fr de frskellige generatiner familiemæssige ændringer ændringer i beskæftigelsessituatinen udviklingen i frhldet mellem familie- g arbejdsliv. Den fremtidige aldring vil yderligere kunne frstærke disse øknmiske g siale ændringer. I det næste kvarte århundrede vil aldringspressen, der vil blive styrket, efterhånden sm»baby-bmerne«når pensinsalderen, især medføre et finansieringsprblem. Prblemet vil i øvrigt blive frstærket af, at den del af beflkningen, der er i den arbejdsdygtige alder, vil blive mindre i frhld til den stadig større pensinistgruppe (et fald på 13 milliner blandt de årige). I selve ældregruppen vil beflkningsudviklingen medføre en væsentlig frøgelse af antallet af meget gamle persner 2, hvis frbrug af sundhedsydelser er langt større end gennemsnittet. Dette kan alt andet lige give en frøgelse af sundhedsudgifterne. Der Se figur 18 nedenfr. En række af generatiner med frskellige prfiler De væsentligste ændringer er de kvantitative, men gså de siale g øknmiske kendetegn ved de frskellige generatiner har ændret sig. Nutidens pensinister har en indkmst g levestandard, der i høj grad bygger på beskæftigelsesg sialsikringsmdeller, der ikke vil gælde fuldt ud fr de kmmende pensinistgeneratiner. Slidariteten mellem generatinerne vil sansynligvis blive berørt af denne kendsgerning, når ansvaret fr pensinister g ældre persner i almindelighed vergår til de følgende generatiner.

34 Figur 11 Familier af i går g i dag Familier med en enlig fader eller mder (%) Antal børn pr. kvinde Skilsmisser (bruttprmille) L Ρ Børn født uden fr ægteskab (%) Husstande bestående af én persn (%) Figur 12 Ændringer på arbejdsmarkedet Arbejdsløshedsprent (mænd) 1991 Arbejdsløshedsprent (kvinder) Midlertidigt arbejde (mænd %) en O E Midlertidigt arbejde (kvinder %) Deltidsarbejde (mænd %) Deltidsarbejde (kvinder %)

35 De familiemæssige ændringer Samtidig med at kvindens siale status har ændret sig, er familiemdellen blevet slået i stykker. I dag består familier af enkeltpersner med egne mål g midler, hvis indbyrdes relatiner er meget kmplekse. Ikke alene hviler visse sialbeskyttelsessystemer på en traditinel familiepfattelse (familier, der især frsørges af manden, ægteskaber, der kun afbrydes ved en ægtefælles død), men ngle af dem frudsætter endg, at de gamle kan få støtte hs familien. På dette grundlag kan man vurdere Uninens frdel ved at øge beskæftigelsen. Hvis man f.eks. i alle medlemsstater kunne pnå en beskæftigelsesgrad på 70% (niveauet i medlemsstaterne med den højeste beskæftigelsesgrad g i USA), ville der blive skabt 30 milliner nye arbejdspladser. Dette ville ændre grundsenarierne fr finansiering af visse sialbeskyttelsespster i gunstig retning. I betragtning af de familiemæssige ændringer kan familiernes mulighed fr at påtage sig en sådan støtte kræve visse tilpasninger af arbejdsmarkedet g de siale beskyttelsessystemer. På dette mråde vil det være interessant at følge de nye muligheder, der følger af udviklingen g udbredelsen af infrmatinsteknlgierne. Ændringer i beskæftigelsessituatinen Beskæftigelsessituatinen har fundamentalt ændret karakter, fr så vidt angår tre væsentlige aspekter, hvilket har medført ændringer i sialbeskyttelsen: Gruppen af persner i den arbejdsdygtige alder er mere udsat fr arbejdsløshed, hvilket på sialbeskyttelsesmrådet har ført til en stigning i udgifterne til arbejdsløse g et fald i bidragene fra arbejdstagerne. Under påvirkning af den længere sklegang, sm udskyder vergangen til arbejdslivet, kmbineret med førtidspensineringen, er der med tiden sket et fald i det antal år, i hvilket lønmdtageren betaler bidrag til sialbeskyttelsen. Lønmdtagernes situatin er blevet mere usikker på grund af det midlertidige arbejdes g deltidsarbejdets stigende mfang, sm ændrer pensinsfrsikringsvilkårene g øger faren fr udstødelse.

36 Figur 13 Der er ikke ngen entydig sammenhæng mellem kvinders erhvervsfrekvens g fertiliteten i Uninen 60% 55% DK # FIN S 50% 45% D A ρ NL F UK 40% 35% l E EL Β W L IRL 30% 1,1 1,2 1,4 Gennemsnitligt antal brn pr. kvinde 1,6 1,8 '. MEDFØRER DEN FALDENDE FERTILITET BESPARELSER PA BØRNE /BARSELSBUDGETTET? Det er nærliggende at mene, at det fald i fertiliteten, der ligger til grund fr aldringen, på længere sigt vil nedbringe sialbeskyttelsesudgifteme (børnepenge/barselsdagpenge). Flere faktrer mdvirker imidlertid denne udligningsmulighed: Børnepenge g barselsdagpenge tegner sig kun fr en ringe del af sialbeskyttelsesudgifteme: under 8% md 45% fr alders g efterladtepensiner g 34% fr sundhedsudgifterne. σι E OJ Ω Ændringerne i de måder, man lever på (brudte g genprettede parfrhld, familier), kan føre til nye udgifter. Udskydelsen af fødetidspunktet (mødrene bliver stadig ældre) medfører højere barselsudgifter, frdi j ældre kvinderne er, j større er risiken, g j mere skal de vervåges før fødslen. Det faldende børnetal er tidligere ikke autmatisk blevet ledsaget af et tilsvarende fald i udgifterne pr. barn til børnepasning g uddannelse.

37 Større erhvervsfrekvens blandt kvinder En af de mest markante ændringer, der er sket i dette århundrede, har været den kraftige stigning i kvindernes erhvervsfrekvens. Men denne udvikling vlder endnu prblemer af frskellig art, idet: tilrettelæggelsen af arbejdet g servieydelserne i almindelighed (børnehaver, åbningstider sv.) endnu er ufleksibel g ikke tager tilstrækkelig hensyn til det stigende behv fr at frene arbejde g privatliv det i parfrhld stadig fr det meste er kvinden, der har ansvaret fr»familien«(hushldning, børnepdragelse), hvilket giver de fleste af de udearbejdende kvinder dbbeltarbejde kvinderne stadig ikke har adgang til arbejdsmarkedet på lige fd med mændene. Der er stadig generelle prblemer, sm er ensbetydende med frskelsbehandling freningen af familie- g arbejdsliv rejser mere generelt spørgsmålet m udviklingen i mænds g kvinders respektive rller. I denne frbindelse må det fremhæves, at de eurpæiske arbejdsgiver- g arbejdstagerrganisatiner (UNICE, CEEP g EFS) er blevet enige m frældrerlven, sm er et væsentligt led i indsatsen fr at fremme lige muligheder g frene familie- g arbejdsliv.

38 Figur 14 Eksplsinen i antallet af 60-årige i LO h σ> i i r CT> «LO r^ x> τ LO r^ CT> T C O L O CO CO CO CO CO CTÍ σ > σ > σ > σ> < ι τ τ \j C\JC\I CJ>CJ>CJ)CJ3CJ>CJ5CJ)Cn>CJ> CT> O O O O O O O O O C D O O O τ τ τ τ τ τ τ τ τ T CM CM CM C\J C\J OJ C\J C\J C\JC\JC\J W (M ELEMENTÆR MODEL TIL VURDERING AF ALDRINGENS KONSEKVENSER Nedenstående mdel er et nyttigt udgangspunkt fr måling af, hvr meget aldringen fra et strengt demgrafisk synspunkt påvirker alderspensinsudgifterne. På grundlag af en første vurdering af de uundgåelige mkstninger (fase 1), vil der blive fretaget frskellige parametriske simulatiner fr at måle virkningen af hver variatin g vurdere, hvr grænserne går. Derefter vil denne første mdel blive pudset af fr at tage hensyn til yderligere aspekter, sm findes i virkeligheden, g give et mere nuaneret billede af spørgsmålet. Q. O C 01 Frtiden giver mdellen kun et ufuldstændigt billede af virkeligheden. Men den er alligevel meget nyttig, idet den ikke blt sætter tal på aldringens uundgåelige påvirkning af væksten. Den gør det gså muligt gennem de resultater, den har givet fr de enkelte medlemsstater (se bilaget) at måle, hvr meget den demgrafiske frskel betyder fr, hvrledes, hvr meget g hvrnår aldringens følger gør sig gældende. Mdellen bygger på et frdelingsskema, hvr man vil finde følgende parametre g frudsætninger: Ol E 01 α Antal erhvervsaktive Antal pensinister PARAMETRE Gennemsnitsløn Gennemsnitlig prduktin pr. persn Gennemsnitligt pensinsbidrag Frhld mellem gennemsnitspensin g gennemsnitsløn FORUDSÆTNINGER De årige udvikler sig sm de erhvervsaktive De 60 årige udvikler sig sm pensinisterne (pensinsalder 60 år fr alle) Alle erhvervsaktive er lønmdtagere Hele prduktinen går til betaling af løn g pensin Variabel afhængig af løn g prduktin Sat til 0,75 (det frudsættes, at gennemsnitspensinen er knstant g svarer til 3/4 af gennemsnitslønnen)

39 Intet»generatinsskifte«i arbejdsstyrken τ m Ν σι r Lr ~ COCOCOCOCOCDCOCOCO CO CO O) d) CD CO CO CO CO r LOh r OLr i COLO O) O O O O O τ τ i i CM W CM COO O O O O O O C D C D C D O <=> O CM C M C M C M C M C M C M C M CMCMCM CM CM Frskydningerne i gruppen af persner i den arbejdsdygtige alder Dette står i kntrast til den fremtidige udvikling i antallet af persner, der hvert år bliver 20 år. Antallet af unge, der fylder 20 år, var på 5,1 milliner i 1995 g vil falde til 4,2 milliner i Figur 3 gav et fingerpeg m nettændringerne i de frskellige aldersgrupper frem til år Det er interessant at se, stadig på grundlag af de frskellige senarier, hvrledes gruppen af persner i den arbejdsdygtige alder år efter år bliver udskiftet. Dette gør det muligt at vurdere mfanget af g sætte dater på tilgangen g afgangen i denne kategri g således vurdere aldringens betydning fr pensinerne. I Den Eurpæiske Unin medfører aldringen en betydelig stigning i antallet af ældre. Denne stigning vil især blive markant lige efter århundredskiftet. Dette vil hvert år medføre en frøgelse af antallet af persner, der når 60 årsalderen, nemlig fra 4 milliner i 1995 til 5,9 milliner i Denne stigning vil sær finde sted efter år 2006 g resultere i et aldrig tidligere vergået antal nye pensinister hvert år. Det første søgelys må rettes md den analyse, der skal fretages Fr at vurdere, hvr meget beflkningens aldring vil påvirke prduktinen pr. persn, er der udarbejdet en freløbig mdel, sm vil danne grundlag fr frskellige beregninger med indsættelse af frskellige parametre. Naturligvis er der ikke her tale m en mdel, sm inddrager samtlige øknmiske interaktiner. Mdellen er meget frenklet g har derved den frdel, at den islerer den rent demgrafiske knsekvens af aldringen, idet den måler virkningen af variatinerne i tilgang g afgang i de givne alderskategrier. De første resultater pnået på grundlag af denne mdel fremgår af nedenstående figur. Det angives, hvilken andel af den årlige prduktivitetsstigning pr. persn der vil blive pslugt af pensinerne alene sm følge af beflkningsudviklingen. I løbet af de næste ti år vil denne andel hlde sig på tidligere tiders niveau: mellem 0,1% g 0,3%. Men efter år 2005

40 Figur 15 Nødvendig prduktivitetsstigning fr at pfylde de behv, der pstår sm følge af aldringen 0,9 % QJ Q. O. σι σι +j ΙΛ + " Φ + > > 4 C ,8 % 0,7 % 0,6 % 0,b % 0,4 % 0,3 % 0? % 0,1 % 0,0 % Il Μ Μ I M ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι ι in 1^ CO un CO > i CO in CO CO CO CO r ~ CO 00 CO CO CO CO CO O) Ol CO CO τ CJ <r> CM CO O O CM CM CM CM T τ CM τ CM m τ CD CM r^ τ CM CO τ CM τ CM CD CM CO CM CD CM in CM π CVI 38 Q. O CU Q σι O E u Q CU Q

41 vil den demgrafiske effekt blive mere udtalt, således at niveauet sandsynligvis vil kmme p ver 0,5% m året. Fr bedre at frstå dette kan man pstille tre knkrete eksempler med tre frskellige stigningstakter fr BNP. Lad s f.eks. frestille s en knstant årlig stigning på 1%, 2% g 3% frem til år Ifølge de resultater, der pnås på grundlag af mdellen, vil den reelle stigning efter fradrag af den del, der»spises p«af den demgrafiske effekt, være henhldsvis 0,5%, 1,5% g 2,5%, dvs. en ikke ubetydelig nedgang. Det er klart, at disse første resultater afhænger af, hvilke frudsætninger der lægges til grund. Da frudsætningerne her er meget frsigtige, illustrerer resultaterne tydeligt prblemets mfang. Når arbejdet med mngrafien m aldringens virkninger er færdigt, vil man kunne kntrllere, hvr meget det endelige resultat påvirkes af de frskellige parametre. Det er tydeligt, at det bliver stadig vigtigere med øknmiske g siale tilpasninger til disse nye situatiner. Det vil være nødvendigt med egnede data med henblik på at fretage de kvantitative analyser g udvikle de mdeller, på grundlag af hvilke de frskellige variablers påvirkning af de frskellige systemer kan måles. Disse data vil gøre det muligt at vurdere de frskellige ptiner g frstå, i hvr høj grad medlemsstaternes situatin afhænger af deres demgrafiske baggrund, særlig på sialbeskyttelsesmrådet. demgrafisk senari g på grundlag af en sammenligning kan afprøve, hvr meget prduktiviteten skal vkse fr at tage hensyn til beflkningsudviklingen. Ved den her anvendte mdel er det muligt at ændre de fire uafhængige parametre, der er tale m. Af klarheds hensyn skal det anføres, hvrledes disse frskellige parametre kan anvendes fr at vurdere, hvrledes aldringens uundgåelige virkninger, sm allerede er målt g frklaret, kan begrænses. Ændring af erhvervsfrekvensen Sm første hyptese arbejder mdellen med, at beflkningsudviklingen er den samme sm udviklingen i arbejdsstyrken. Ved at ændre parameteren fr arbejdsstyrken, kan man måle, hvr meget en frøgelse af erhvervsfrekvensen vil betyde. Mdellen skal siden udbygges, fr at man kan sndre mellem den del af arbejdsstyrken, der er arbejdsløs, g den del, der er beskæftiget. Fr tiden er der stre frskelle mellem erhvervsfrekvensen i de frskellige medlemsstater. I ngle af dem er tallet næsten 70%, i andre når det knap p på 58%. Frskellen i udgangspunktet betyder, at der ikke er lige strt spillerum i de frskellige stater. Derfr skal den løsning, der går ud på at øge erhvervsfrekvensen, søges på natinalt plan. Dette vil øge dens gennemslagskraft. Endvidere gør de stre beskæftigelsesmæssige frskelle mellem mænd g kvinder det nødvendigt med en justering af mdellen, således at den tager højde fr denne dimensin. Parametrisk analyse på grundlag af mdellen Når der indsættes frskellige variabler i den pågældende mdel, pstår der valgmuligheder, sm ikke er uden frbindelse med virkeligheden. Det er klart, at hvis gennemsnitsprduktinen pr. persn ligger fast, vil mdellen måle prduktiviteten på grundlag af beskæftigelsestallet. Det er netp ved derefter at ændre denne parameter, at man ud fra et givet