Arbejdsgivere vil beholde udenlandske medarbejdere

Transkript

1 Analysebrev nr. 8/2007 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer Arbejdsgivere vil beholde udenlandske medarbejdere Akut mangel på arbejdskraft er hovedårsagen til, at danske bygge- og anlægsvirksomheder vælger at ansætte udenlandske medarbejdere. Men mange arbejdsgivere vil gerne beholde de tyske, polske og baltiske medarbejdere også hvis konjunkturerne vender, og de må afskedige ansatte. Udfordringen er derfor at fastholde de udenlandske medarbejdere Omkring østeuropæiske medarbejdere arbejder netop nu på de danske byggepladser enten som ansatte i danske virksomheder, som vikarer, som udstationerede medarbejdere fra østeuropæiske virksomheder eller som selvstændige erhvervsdrivende. Det skønner Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet, FAOS, i forskningsnotatet Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen. Hertil kommer et større antal medarbejdere fra de oprindelige EU-lande, ikke mindst Tyskland. Udlændinge i byggeriet er altså blevet et almindeligt fænomen og knap halvdelen, ca. 47 %, af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, har haft udenlandsk rekrutteret arbejdskraft i Det er en lille stigning i forhold til 2006, hvor 36 % af virksomhederne havde udenlandske medarbejdere. Det viser en undersøgelse, som Dansk Byggeri har gennemført for Barometer. 2 Fortsætter side 2 e-indkomst Den 1. januar 2008 skal dansk erhvervsliv virkeliggøre et nyt offentligt elektronisk initiativ. eindkomst er det nye indberetningsflagskib, som bliver pligtigt for alle, men også nyt for de fleste virksomheder. I første omgang vil det føre til øgede administrative byrder, men Skatteministeriet lover, at øgede administrative byrder på sigt vil blive neutraliseret. Med eindkomst forsvinder arbejdsgivernes pligt til lønindeholdelse ved offentlig gæld. 2 Læs mere side 5 Gulpladebiler Arbejdsgiverne river sig i håret over de komplicerede regler for gulpladebiler. SKAT har udsendt informationsmateriale, men det indeholder ifølge eksperter tvivlsomme regelfortolkninger. Skatteministeren erkender, at der er problemer og har nedsat et internt embedsmandsudvalg, som skal vurdere, om der er behov for ændringer. Imens spildes der dyrebare arbejdstimer på gader og veje i bestræbelserne på at overholde reglerne. 2 Læs mere side 10

2 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri udenlandske medarbejdere ANDEL AF VIRKSOMHEDER, SOM BENYTTER UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT % Udl. arbejdskraft ansat i 2006 Kilde: Dansk Byggeri Udl. arbejdskraft ansat i 2007 Udl. arbejdskraft ansat i 2008 Op mod halvdelen af de danske bygge- og anlægsvirksomheder har taget den udenlandske arbejdskraft til sig, og der er udsigt til at indtaget af arbejdskraft fra udlandet vil fortsætte i de kommende år arbejdstid og faggrænser er nogle af de fordele, som bliver fremhævet i FAOS undersøgelse. - I første omgang har det alene været et spørgsmål om at skaffe kvalificeret og ledig arbejdskraft. Men mange arbejdsgivere har efterfølgende fundet ud af, at de østeuropæiske medarbejdere er dygtige og arbejdsomme. De arbejder som regel gerne mange timer og er mere autoritetstro og motiverede, fordi de er interesserede i at få mest muligt ud af deres ophold, forklarer Jens Arnholtz Hansen, der er forskningsassistent ved FAOS. MOTIVATION FOR AT BENYTTE ØSTEUROPÆISK ARBEJDSKRAFT? % Arbejdskraften er tilgængelig 42 Villige til at tage opgaverne (f.eks. deleopgaver eller det grove arbejde) Større fleksibilitet med hensyn til arbejdstid 33 Større fleksibilitet med hensyn til faggrænser 28 Billigere/omkostningsbegrænsninger 17 Højere kvalitet i arbejdet/mere grundige 16 Specialister inden for området 3 Ingen fordele 16 Kilde: FAOS Forskningsnotat Det er først og fremmest den akutte mangel på arbejdskraft, som er årsagen til, at de danske arbejdsgivere vælger at hyre udenlandsk arbejdskraft. FAOS undersøgelse viser, at det er de færreste arbejdsgivere, som ansætter østeuropæiske medarbejdere, fordi de er utilfredse med den danske arbejdskraft, eller fordi østeuropæisk arbejdskraft antages at være billigere. Det er helt overvejende den akutte mangel på ledige hænder, der får arbejdsgiverne til at rekruttere medarbejdere syd og øst for landets grænser. MOTIVATION FOR AT BENYTTE ØSTEUROPÆISK ARBEJDSKRAFT? % Akut mangel på arbejdskraft 81 Utilfredshed med den danske arbejdskraft 11 Østeuropæisk arbejdskraft er billigere 10 Ønske om at opbygge erfaringer med østeuropæisk arbejdskraft Kilde: FAOS Forskningsnotat 083 Fordele og ulemper De østeuropæiske medarbejdere har imidlertid åbnet øjnene hos mange arbejdsgivere for andre kvaliteter ved den udenlandske arbejdskraft end blot deres ledige hænder. Loyalitet, arbejdsmoral og fleksibilitet med hensyn til 6 Den altovervejende ulempe ved at bruge udenlandske medarbejdere er de sproglige barrierer. Gennemgående 84 % af respondenterne i FAOS undersøgelse mener virksomhederne, at der er problemer med at kommunikere. En undersøgelse i Barometer 6/2007 bekræfter denne konklusion og viser samtidig, at papirarbejdet ved ansættelsen er en anden af de helt store udfordringer ved at benytte udenlandsk arbejdskraft. Noget tyder dog på, at fordelene på sigt opvejer ulemperne ved at have udenlandske ansatte. I al fald har 62 % af de virksomheder, der har eller har haft udenlandske ansatte i 2007, også benyttet udenlandsk arbejdskraft i 2006, viser Barometers egen undersøgelse. Beholder de dygtigste Der har været en tæt sammenhæng mellem antallet af udenlandske medarbejdere og udviklingen i byggekonjunkturerne. Det vil sige, at antallet af udlændinge er steget i takt med den voksende mangel på arbejdskraft. Men både Barometers og FAOS undersøgelser tyder på, at udsving i konjunkturerne bliver mindre afgørende for antallet af udenlandske medarbejdere i de danske bygge- og anlægsvirksomheder fremover. For virksomhederne spiller medarbejdernes nationalitet en mindre udslagsgivende rolle, og de udenlandske ansatte kan meget vel have en fremtid i virksomheden, hvis/når deres arbejdsgiver bliver nødsaget til at afskedige medar-

3 Dansk byggeri Analysebrev nr I det tilfælde, at din virksomhed i fremtiden bliver tvunget til at skære i antallet af medarbejdere, hvilken arbejdskraft forventer du da at afskedige? Blandt den ufaglærte arbejdskraft Blandt den faglærte arbejdskraft Blandt ansatte med videregående uddannelser Den danske arbejdskraft 2% 3% - Den dyreste 6% 3% 2,5% Den mindst kvalificerede 83% 78% 95% Den udenlandske arbejdskraft 9% 16% 2,5% Anm.: Besvarelserne omfatter kun virksomheder, som har haft den respektive type arbejdskraft ansat. Kilde: Dansk Byggeri bejdere. I stedet er det stort set alene medarbejdernes kvalifikationer, der er afgørende for den fortsatte beskæftigelse i en dansk virksomhed. 83 % af de virksomheder, der har ufaglærte medarbejdere ansat, vil således afskedige den mindst kvalificerede, mens 78 % af virksomhederne med faglærte medarbejdere og 95 % af virksomhederne med højtuddannet arbejdskraft ville fravælge den mindst kvalificerede medarbejder. Pointen er, at det ikke nødvendigvis er de udenlandske medarbejdere, der vil blive afskediget. - Udtalelserne fra arbejdsgiverne i vores undersøgelse maner det rygte i jorden, at østeuropæerne er dårligere til arbejdet. De er måske oven i købet ofte mere påpasselige med materialerne, fordi materialer er relativt dyrere i Østeuropa, forklarer Jens Arnholtz Hansen. En langsigtet investering Undersøgelsen fra FAOS bekræfter, at mange virksomheder også fremover vil benytte udenlandske medarbejdere. Hver anden virksomhed tilkendegiver, at de fremover vil benytte østeuropæisk arbejdskraft som en fast bestanddel, mens hver tredje virksomhed vil ty til østeuropæiske medarbejdere, når der er meget at lave. - Det er en langsigtet investering, når arbejdsgiverne har brugt ressourcer på at sætte sig ind i reglerne, ordne papirarbejdet og oplære dem til arbejdet. Derfor har de selvsagt en del investeret i at beholde de udenlandske medarbejdere. Samtidig kan de fleste godt se i krystalkuglen, at de gode konjunkturer og manglen på arbejdskraft vil vare ved en del år endnu, vurderer Jens Arnholtz Hansen. Ikke kommet for at blive Mens arbejdsgiverne gerne vil beholde de udenlandske medarbejdere, er det mere tvivlsomt, om medarbejderne selv er kommet for at blive. Ifølge forskningsnotatet Østaftalen individuelle østarbejdere. 1. delrapport fra FAOS lader det ikke til at være tilfældet. Heri kan man læse følgende: Der er ikke tegn på, at østarbejdere i 2007 har væsentligt længere ophold i Danmark end i Der er heller ikke noget, der tyder på, at flere østarbejdere bliver i mere end 12 måneder eller i højere grad tager familien med til Danmark. For de virksomheder, der har set rekrutteringen af udenlandske medarbejdere som en investering, vil det umiddelbart synes at være skønne spildte kræfter. Jens Arnholtz Hansen påpeger dog, at de udenlandske medarbejdere ikke nødvendigvis forlader det danske arbejdsmarked, blot fordi de ikke bosætter sig fast i landet. Mange vender således tilbage efter en periode i hjemlandet. Ikke kun arbejdsgiverne har noget at tabe, hvis den vandrende arbejdskraft ikke søger fast arbejde og ophold i Danmark. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AErådet, har den udenlandske arbejdskraft fra de nye EUlande således bidraget med en vækst på 0,2 procentpoint svarende til 3,4 mia. kr. til den danske økonomi i 2006 (beregninger i rapporten Økonomiske Tendenser 2007 ). Regeringens udspil Der er derfor gode grunde til at ofre den udenlandske arbejdskraft mere opmærksomhed end den, som alene handler om at udfylde et akut behov for mere arbejdskraft. Det gik også op for regeringen, som med handlingsplanen Danmark et godt sted at arbejde, der blev lanceret kort før valget, præsenterede en række initiativer, der skal fastholde og integrere udenlandske arbejdstagere og deres familier i landet. Såkaldte Work-in-Denmark Centre på de danske ambassader skal fremover lette kontakten mellem udenlandske arbejdstagere og danske virksomheder. Enklere regler for udstedelse af skattekort, kortere sagsbehandlingstid hos Udlændingeservice og oversættelse af blanketter til de relevante sprog skal forenkle administration og papirarbejde ved ansættelse af udenlandske medarbejdere. Endelig skal styrket danskundervisning og familiepakker bidrage til at integrere og fastholde de udenlandske arbejdere og deres familier i Danmark. Kampen om arbejdskraften Der er heri en erkendelse af, at den historisk lave ledighed og en svindende arbejdsstyrke også fremover vil skabe 3

4 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri udenlandske medarbejdere efterspørgslen efter udenlandsk arbejdskraft. Men samtidig med, at det danske arbejdsmarked forsøger at udfylde hullet i arbejdsstyrken med udenlandske medarbejdere, vokser behovet for ledige hænder også i nabolandene. Det har regeringsoplægget taget højde for og konstaterer i sin plan for international rekruttering: De baltiske lande melder om arbejdskraftmangel i flere brancher. Samtidig betyder væksten i Polen, Tyskland og Sverige, at vi i fremtiden skal konkurrere med disse lande om den samme arbejdskraft. Det rejser derfor spørgsmålet, om det danske arbejdsmarked kan konkurrere med de øvrige lande om den vandrende arbejdskraft. Ifølge Jens Arnholtz Hansen kan lempelsen af Østaftalen have været startskuddet til en proces, der på sigt gør det mere attraktivt for østarbejderne at søge fast arbejde og ophold i Danmark. Tegn på opbrud - Men det er en proces, der tager tid. Immigrationsmønstrene viser, at der som regel går flere år, før man er parat til at slå sig ned i et nyt land. Vi kan dog også se tegn på opbrud, idet nogle østarbejdere fra bl.a. Norge og Irland er begyndt at søge mod Danmark. Tidligere er Danmark måske blevet opfattet som indvandrerfjendsk. Men det er begyndt at rygtes blandt polakkerne, at Danmark har et godt arbejdsmarked, en god løn og en afslappet facon, slutter Arnholtz Hansen. Fakta om undersøgelserne: n Forskningsnotaterne 083 Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen og 086 Østaftalen individuelle østarbejdere kan findes på n AE-rådets rapport Økonomiske tendenser 2007 kan findes på n Dansk Byggeris undersøgelse Entreprenørernes brug af udenlandsk rekrutteret arbejdskraft bygger på svar fra 140 virksomheder, der tilsammen repræsenterer 13% af den samlede lønsum blandt entreprenørvirksomheder med mere end 5 ansatte, som er medlem hos Dansk Byggeri. Undersøgelsen kan findes på DANSK BYGGERI MENER Svingdør Kommentar af adm. direktør Jens Klarskov, Dansk Byggeri Det er en realitet, at befolkningsudviklingen i mange år fremover vil fastholde presset på det danske arbejdsmarked. Vi bliver færre danskere i den arbejdsdygtige alder, og derfor har vi brug for flere hænder, hvis vi skal fastholde et rigt og vækstdrevet samfund. Den udfordring kan til en vis grad løses ved at finde arbejdskraften indenlandsk og her er der fortsat potentiale i ledige. Vi kan også bede de, som er i arbejde, om at arbejde flere timer, og også denne vej er farbar især hvis skatten på arbejdskraft sænkes. Endelig kan vi, som vi er i fuld gang med, fortsætte med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra vores nabolande. I Dansk Byggeri har vi modarbejdet de barrierer, som blandt andet via Østaftalen har hindret en fri bevægelig arbejdskraft. Bygge- og anlægsvirksomheder har i høj grad været med til at vise vej og skabe forståelse for, at når byggeaktiviteten er høj, er det afgørende for en sund og balanceret udvikling, at virksomhederne kan klare den stigende efterspørgsel. Det er sket gennem tilkomst af tysk, polsk og baltisk arbejdskraft. Dannelse af det indre marked for arbejdskraft har vist sig at være den rigtige medicin. Som det fremgår af Barometers analyse er import af udenlandsk arbejdskraft hverdag for næsten hver anden bygge- og anlægsvirksomhed. Og den udenlandske arbejdskraft er blevet så populær, at det ikke nødvendigvis er den udenlandske arbejdskraft, som virksomhederne ønsker at slippe først, hvis konjunkturerne på et tidspunkt kræver reduktion af arbejdsstyrken. Problemet er bare, at som følge af fortsatte overgangsbestemmelser i forbindelse med Østaftalen er det meget vanskeligt at lokke dygtige udenlandske bygningsarbejdere herop med familie for at bosætte sig her. Det er sket med flere tyske medarbejdere, men ikke med polakker eller baltere. Det skyldes skattebegunstigelse ved midlertidigt arbejdsophold her i landet, og det kommer vi ikke ud over, før det i 2009 afløses af et integreret indre marked for arbejdskraft ved udfasningen af Østaftalen. De korte ophold i Danmark er problematiske for virksomhederne, da det primært er administrativt bøvl i forbindelse med ansættelse og sprogproblemer, der gør det dyrt og vanskeligt at rekruttere ny udenlandsk arbejdskraft. Dansk snæversyn i forbindelse med indgåelse af Østaftalen har således medført, at de lande der ikke som Danmark er omfattet af overgangsbestemmelser, har fået et stort forspring, som vi bør arbejde for at udligne til gavn for vækst og velfærd. 4

5 Dansk byggeri Analysebrev nr e Indkomst letter kun offentlig administration Den 1. januar 2008 skal dansk erhvervsliv virkeliggøre et nyt offentligt elektronisk initiativ. eindkomst er det nye indberetningsflagskib, som bliver pligtigt for alle, men også nyt for de fleste virksomheder. Øgede administrative byrder vil på sigt blive neutraliseret, lover skatteministeren og SKAT Det har ganske vist været muligt at indberette til eindkomst i en rum tid, men systemet har ikke ligefrem virket som en magnet på virksomhederne. Virkeligheden er derfor, at under virksomheder i dag gør brug af muligheden for elektronisk indberetning af indkomstforhold for de ansatte. Det bliver derfor en brat opvågnen for mange virksomheder den 1. januar, hvor det bliver pligtigt for alle virksomheder at benytte eindkomst. Sporene skræmmer I erhvervslivets organisationer er man godt klar over, at erhvervslivet er særdeles tøvende over for systemet. Hos Dansk Arbejdsgiverforening frygter man ligefrem en gentagelse af den kaotiske situation fra implementeringen af offentlig e- fakturering og anbefaler derfor at udskyde deadline for indberetningspligten til eindkomst med et år. - Sporene skræmmer. Det afgørende er jo, at vi kan se, at den manglende tilslutning af virksomheder skyldes manglende udvikling og test af systemer. Hvis man presser på for at få indberetninger allerede fra 1. januar 2008, kan det påføre både virksomhederne og SKAT store administrative problemer. Ikke mindst hvis virksomhederne bliver nødt til at trække oplysningerne ud og indberette det særskilt til eindkomst, siger Fini Beilin, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, DA. Målet er forenkling Ifølge skatteministeren og SKAT er guleroden for virksomhederne, at eindkomst vil reducere virksomhedernes indberetning af lønmodtageroplysninger, som A-skat, personnumre osv. til ét system mod tidligere flere forskellige systemer. Hertil kommer, at arbejdet i forbindelse med lønindeholdelse i realiteten vil forsvinde, såfremt virksomhederne vælger at abonnere på elektroniske skattekort et eskattekort - hos myndighederne. Hos skattemyndighederne har man regnet på de administrative konsekvenser. Resultatet vil være, at selvom indberetningspligten til eindkomst betyder, at virksomhederne hver måned nu skal til at indberette tolv oplysninger for hver ansat, er effekten målt på administrative byrder neutral. Slut med lønindeholdelse SKAT fremhæver især lettelserne i forbindelse med lønindeholdelse for det offentlige, hvor der kontinuerligt gennem Pjece fra SKAT indvarsler overgang til eindkomst året er en gruppe på ca virksomheder, der løbende pålægges at gøre lønindeholdelse over for deres ansatte. De kradser årligt ca. 50 millioner kroner ind blandt de ansatte med restancer til offentlige kasser. Det berører mange flere virksomheder end de , da den omfatter varierende virksomheder gennem året - alt efter hvilke skiftende lønmodtagere, der kommer i restance eller skifter job. Det er altså ikke de samme virksomheder, der hænger på byrden, men en større og skiftende gruppe af virksomheder, der bliver berørt. Myndighedernes formodninger understøttes af Barometers undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer om blandt 5

6 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri Besparelse og effektivisering Richard Hanlov gør samtidig opmærksom på det store besparelsespotentiale, som han i første omgang vurderer til 230 mio. kr. årligt, hvoraf de 50 mio. kr. udgør effektiviseringer i den kommunale administration. De sidste 180 mio. kr. forventes sparet ved at opnå mere korrekte udbeeindkomst andet omfanget af lønindeholdelse fra oktober (Se artiklen side 8). Her melder ca. 80 % af virksomhederne, at de i løbet af de seneste år er blevet mødt af kravet om at gøre lønindeholdelse for det offentlige. Først yde siden nyde Erhvervslivet må dog i første omgang væbne sig med forventningens glæde. For selvom alle virksomheder bliver gjort indberetningspligtige og pålægges de administrative forpligtigelser fra denne dato, forventer SKAT først at kunne levere lettelserne omkring lønindeholdelse ved udgangen af altså muligvis med et helt års forsinkelse. Der skal således ydes en ekstra administrativ indsats i virksomhederne med at løbe det nye system i gang, inden gevinsten kan indkasseres. Og det bliver administrative byrder af samme omfang som i dag. Hvad betyder e Indkomst? Fra den 1. januar 2008 skal arbejdsgivere løbende og mindst en gang om måneden indberette lønrelaterede oplysninger til et nyt register eindkomst. Formålet med registeret er: n at opnå bedre kontrol med udbetaling af offentlige ydelser n at kunne genanvende oplysninger n at SKAT løbende har adgang til helt aktuelle oplysninger n at der opnås en mere effektiv administration (i første omgang hos de offentlige myndigheder) n at skabe et reelt grundlag for regelforenklinger især på Beskæftigelsesministeriets område Som arbejdsgiver opnås her og nu følgende fordele: n indberetninger skal kun foretages ét sted n antallet af henvendelse fra offentlige myndigheder f.eks. om tidligere medarbejderes indkomstforhold - reduceres til et minimum n løbende ændringer af skattekort hos lønmodtageren sker elektronisk, idet der indføres et obligatorisk e Skattekort n forpligtelsen til at foretage lønindeholdelse bortfalder løbende og senest med udgangen af 2008, idet lønindeholdelse indarbejdes i medarbejderens almindelige trækprocent via det nye e Skattekort eskattekort Adspurgt om det rimelige i at pålægge yderligere byrder, før virksomhederne på sigt opnår en administrativ status quo, siger fagchef i SKAT, Richard Hanlov, som er ansvarlig for implementeringen af eindkomst hos SKAT: - Den nødvendige udskydelse af lønindeholdelsesproceduren til tidligst 1. april 2008 er begrundet i en forsinket udvikling af netop denne funktionalitet. Der skal udvikles en række ændringer i eskattekortet, som tager højde for de nye rutiner, hvor A-skat og indeholdelsesprocent skal splittes op. Yderligere bør det her nævnes, at SKAT først overgår til de nye automatiserede processer, når eindkomstregistret har den fornødne volumen og kvalitet, så staten ikke får et unødigt provenutab. Der er således al mulig grund til, at virksomhederne skynder sig at komme på systemet, så lettelserne kan implementeres. Administrative konsekvenser eindkomst betyder, at eksisterede løbende indberetninger bliver overflødige. I stedet skal der indberettes oplysninger, der ikke tidligere er indberettet. Følgende løbende indberetninger bortfalder: n den årlige løn- og skatteoplysning (årsoplysningssedlen) n den månedlige indberetning af cpr-numre for ansatte n den månedlige angivelse af skat I forbindelse med indførelsen af eindkomst skal følgende nye datoer indberettes: n tiltrædelse/fratrædelse n lønperiodens start/slut n skatteperiode Der skal endvidere indberettes følgende lønrelaterede oplysninger: n løntimer n bruttoløn n SH- og feriefridagsopsparing n P-nummer n Virksomhedens tilhørsforhold til en barselsudligningsordning Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver allerede nu sikrer sig, at ens administrative lønsystem vil kunne foretage den elektroniske indberetning og håndtere de nye eskattekort med virkning fra den 1. januar Større lønsystemer som Lønservice fra Bygteq IT og DataLøn fra MultiLøn vil kunne håndtere eindkomst og eskattekort fra denne dato. Der vil blive etableret en manuel løsning, for de virksomheder der ikke kan foretage elektronisk indberetning og anvende de nye eskattekort. 6

7 Dansk byggeri Analysebrev nr Ja, sporene skræmmer. Det afgørende er jo, at vi kan se, at den manglende tilslutning af virksomheder skyldes manglende udvikling og test af systemer. Vicedirektør Fini Beilin, DA talinger fra det offentlige, herunder at begrænse mulighederne for svindel væsentligt. - Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe under Finansministeriet, som skal perspektivere over yderligere muligheder med eindkomstregistret. Det er indiskutabelt, at dette vil medføre yderligere besparelser i de kommende år. Forespurgt om eindkomst også vil medføre yderligere lettelser af de administrative byrder for erhvervslivet, er Richard Hanlov mere tøvende: - Med hensyn til yderligere lettelser for erhvervslivet må det bero på førnævnte arbejdsgruppes kreativitet. Personligt ser jeg en række muligheder i fremtiden i forhold til, at data kan anvendes i digitale selvbetjeningsløsninger på tværs af den offentlige sektor og med private aktører som samarbejdspartnere og interessenter. Simpel implementering I SKAT deler man ikke erhvervslivets bekymring over en gentagelse af de problemer, som opstod i forbindelse med indførelse af e-fakturering. Richard Hanlov ser eindkomst som en meget mere simpel implementering. - Det er rigtigt, at der var indkøringsvanskeligheder med e-fakturering, men der var også tale om andre mere komplekse problemstillinger. Indberetningen til eindkomst er forholdsvis enkel og i øvrigt kendt stof for virksomhederne. Det nye er blot, at det nu skal ske på månedsbasis, samt at der er behov for indberetning af enkelte nye oplysninger. Den store indsats, som ydes netop nu hos de store lønbureauer, gør, at vi nok skal komme nogenlunde fra start ved fælles hjælp. Vi vil i SKAT gøre alt, hvad der er muligt for at have et professionelt beredskab, der kan bistå virksomhederne med tilkoblingen. Kan styre begejstring Som den noget magre frivillige tilslutning til eindkomst fra erhvervslivet antyder, så ligger begejstringen især hos regeringen og det offentlige, som med eindkomst angiveligt har udsigt til besparelser på op til 230 millioner kroner årligt og en bedre styring af udbetalingen af de sociale ydelser, når det nye system er fuldt implementeret. Hos erhvervslivet er stemningen mere behersket. DA har forhandlet og drøftet regeringens og myndighedernes ønske om at implementere eindkomst. - I DA er vi positive over for alle tiltag, der kan være med til at effektivisere den offentlige sektor og skærpe kontrollen med overførselsindkomster. Men det havde da været bedre, hvis eindkomst samtidig havde gjort det nemmere at drive forretning i Danmark. Det bliver der nok næppe tale om. Byrdevurderingen er nærmest neutral, vurderer vicedirektør Fini Beilin, DA. Sporene skræmmer Han understreger, at alle virksomheder får en opgave med at omstille systemer og arbejdsgange på helt kort sigt - og lønbureauerne har naturligvis haft rigtig travlt med at ændre deres systemer. Når det er på plads, er det især virksomheder med manuel lønbehandling, som vil have problemer, da de skal indberette en række oplysninger for hver enkelt medarbejder hver måned. Da e-fakturering skulle implementeres, opstod der problemer, fordi systemet og brugerne ikke var klar fra dag ét. Det har påvirket DAs anbefalinger. - Ja, sporene skræmmer. Det afgørende er jo, at vi kan se, at den manglende tilslutning af virksomheder skyldes manglende udvikling og test af systemer. Hvis man presser på for at få indberetninger allerede fra 1. januar 2008, kan det påføre både virksomhederne og SKAT store administrative problemer. Ikke mindst hvis virksomhederne bliver nødt til at trække oplysningerne ud og indberette det særskilt til eindkomst. Fini Beilin foretrækker derfor at gøre eindkomst indberetningspligtig, samtidig med at der gennemføres lettelser omkring lønindeholdelse - For ellers vil byrderegnskabet jo slet ikke gå op. Ønsker udsættelse For virksomhederne nærmer deadline sig med hastige skridt, og udfordringen omkring eindkomst kommer nærmere. Det gælder ikke mindst de mere end virksomheder, der i øjeblikket indberetter deres lønmodtageroplysninger til myndighederne manuelt. For dem bliver eindkomst en udfordring af de store. Man skal dog ifølge Fini Beilin, huske på, at det også gælder SKAT, hvis de hver måned skal modtage manuelle indberetninger fra virksomheder med deres ansattes lønoplysninger. - Derfor vil en udsættelse med et år være en klog beslutning, slutter Fini Beilin. 7

8 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri lønindholdelse SIDSTE NYT Ingen udskydelse af e Indkomst En kommende ny skatteminister har selvfølgelig mulighed for at udskyde eindkomst. Men foreløbigt arbejder ministeriet fast besluttet frem mod at igangsætte eindkomst fra den 1. januar I et svar til DA skriver Skatteministeriets departementschef Peter Loft på vegne af skatteminister Kristian Jensen (V), der blev afskåret fra selv at svare på grund af udskrivelse af folketingsvalg, at Skatteministeriet ufortrødent fortsætter med den planlagte implementering af eindkomst i overensstemmelse med den vedtagne lovgivning. Dog med den tilføjelse, at køreplanen kan blive ændret, såfremt en ny regering måtte træffe en anden beslutning. Det vil dog ifølge departementschef Peter Loft være en rigtig dårlig ide, og han begrunder ministeriets indstilling til en kommende skatteminister med, at der for det første har været tilrettelagt en proces, som har givet alle endog meget god tid. For det andet mener han ikke, at en udsættelse vil ændre ved det faktum, at det første år efter idriftstagelse af et nyt it-system uvilkårligt vil indebære fokus på og test af teknik og datakvalitet. Endelig fastholder Skatteministeriet ikrafttrædelsesdatoen den 1. januar med begrundelse i et betydeligt effektiviseringspotentiale for det offentlige og som samtidig er til gavn for virksomheder og borgere. I Skatteministeriet er man fuldt ud klar over, at der kan opstå problemer i forbindelse med implementeringen. Peter Loft oplyser derfor om, SKAT har etableret alternative planer, der kan imødegå eventuelle problemer med fuld implementering af eindkomst fra starten af Arbejdsgivere indkræver i stort omfang de ansattes offentlige gæld Det er blevet almindeligt, at arbejdsgiverne pålægges og også påtager sig rollen som inddriver af de ansattes offentlige gæld. Fire ud af fem virksomheder gør det, og de ansatte accepterer det Når den ansatte ikke har betalt sin biblioteksbøde, kan biblioteket få pengene via arbejdsgiverne. I al fald hvis gælden er stor nok. I dag er det nemlig sådan, at gæld på mere end tusind kroner kan opkræves via arbejdsgiverne. Barometer har undersøgt omfanget og holdningen til denne trafik ved at spørge en række byggevirksomheder om deres erfaringer med det offentliges gældsinddrivelse. Resultatet af undersøgelsen viser, at næsten 80 % af de adspurgte virksomheder er blevet bedt om at gøre lønindeholdelse hos deres ansatte for en offentlig kreditor. Utilfredshed med ordningen Undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen af virksomhederne ikke finder det rimeligt, at de skal involveres i opkrævning af gæld til det offentlige blandt deres ansatte. Således får lønindeholdelse blandt andre følgende kommentarer med på vejen i undersøgelsen: Vi synes ikke, det vedkommer os som arbejdsgiver, hvilken gæld vores ansatte har - hverken til det offentlige eller det private ER DIN VIRKSOMHED BLEVET BEDT OM AT INDDRIVE GÆLD, SOM JERES ANSATTE HAR TIL OFFENTLIGE MYNDIGHEDER (GØRE LØNINDEHOLDELSE)? % Ja Kilde: Dansk Byggeri Nej Det er ikke firmaets pligt at inddrive gæld, som ens ansatte har fået på anden vis, og det er heller ikke rimeligt, at firmaet skal være indblandet i den ansattes forhold til det offentlige 8

9 Dansk byggeri Analysebrev nr Bagatelgrænse Hertil kommer, en del har erfaringer med, at bagatelgrænsen på tusind kroner ikke altid respekteres. Langt de fleste virksomheder, som er blevet bedt om at gøre lønindeholdelse, har aldrig oplevet at skulle tilbageholde løn til betaling af en gæld, som samlet beløb sig til under kr. Det angiver 87 %, mens 13 % angiver at have prøvet det. Blandt de virksomheder, som har måtte tilbageholde løn, hvor den samlede gæld var mindre end kr., angiver 9 ud af 10, at det kun er sket én gang. En enkelt virksomhed har oplevet det 2-5 gange. % HVAD ER VIRKSOMHEDENS HOLDNING TIL, AT VIRKSOMHEDERNE BLIVER INDRAGET I DE OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS INDDRIV- ELSE AF GÆLD, SOM DE ANSATTE HAR TIL DET OFFENTLIGE, GENNEM LØNINDEHOLDELSE? Kilde: Dansk Byggeri Ansatte accepterer Mere end halvdelen af de virksomheder, som har prøvet at gøre lønindeholdelse, oplever, at de berørte ansatte accepterer, at virksomhederne blander sig i deres gældsforhold til det offentlige. Dog har 12 % ikke forståelse herfor, og de har ifølge arbejdsgiverne reageret negativt, da de er blevet bekendt med, at den virksomhed, som de er ansat i, accepterede rollen som inddriver af gæld for det offentlige. Måske også privat gæld Hvorvidt ordningen med inddrivelse af offentlig gæld skal udvides til også at omfatte incasso for private virksomheder kan meget vel blive virkelighed. Efter flere års pres fra incassobranchen har justitsministeren sat Retsplejerådet til at vurdere, om private virksomheder skal have lov til at snuppe en del af de dårlige betaleres løn til afvikling af privat gæld Det er helt ok Det er acceptabelt Neutral. Det er ikke anderledes end at opkræve a-skat Vi mener ikke, at de ansattes privat skabte gæld til det offentlige vedrører os Det er helt umuligt HVORDAN REAGEREDE DIN(E) ANSATTE, DA DE BLEV OPMÆRKSOMME PÅ, AT I TILBAGEHOLDTE EN DEL AF DERES LØN FOR AT INDDRIVE GÆLD TIL DET OFFENTLIGE? 1 - Meget forstående Kilde: Dansk Byggeri 2 - Forstående 3 - Neutral 4 - Negativt 5 - Meget negativt % n Undersøgelsen er gennemført blandt medlemmer af Dansk Byggeri med mere end 4 ansatte. Resultaterne bygger på svar fra 100 virksomheder. n Undersøgelsen er gennemført elektronisk i perioden oktober

10 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri gulpladeregler Gulpladeregler koster 10 mio. arbejdstimer Ingen kan reelt finde ud af at tolke reglerne for gulpladebiler heller ikke SKAT. Erhvervslivet peger på, at regelsættet er usmidigt og ude af trit med virksomhedernes dagligdag. En opgørelse for byggeriet viser, at det koster over ti mio. spildte arbejdstimer årligt at efterleve reglerne til punkt og prikke. Det er tre gange så mange timer, som bygge- og anlægsvirksomheder skal bruge pr. år til at opføre den faste forbindelse over Femern Bælt Rundt på de danske veje kører der ca varebiler på gule plader. De fleste af bilerne kører lovligt. Men der foregår også ulovlig kørsel i gulpladebilerne. Ofte er ejerne ikke klar over, at de kører ulovligt. Reglerne for moms og beskatning af varebiler på gule plader er angiveligt så komplicerede, at en almindelig erhvervsdrivende kan have svært ved at tolke dem. Forældede regler Det mener blandt andet revisor Jørgen Frausing, der er leder af Skatteafdelingen i INFO-REVISION. Han har dagligt kontakt med både ansatte og virksomhedsejere, der beretter om store problemer med at tolke reglerne på området for gulpladebiler. Jørgen Frausing forstår virksomhedernes frustration, da reglerne efter hans bedste vurdering er både forældede og uigennemskuelige: - Problemet med reglerne er, at de tilsyneladende er opfundet bag et skrivebord og slet ikke kan matche den virkelighed, virksomhederne skal agere i. De er simpelthen for komplicerede at administrere i praksis. Kompleksiteten bliver ikke bedre af, at gulpladebilerne er reguleret af både moms- og skattelovgivningen og at de to regelsæt nærmest modsiger hinanden. - Momsmæssigt må man ikke køre så meget som én centimeter privat. Men i forhold til skattereglerne må man eksempelvis køre km privatkørsel i en specialindrettet værkstedsvogn uden at blive beskattet. Det gør det svært for virksomhederne at gennemskue, hvad de rent faktisk må i den konkrete situation, fortæller Jørgen Frausing. Fyldt med fejl Ved årsskiftet 2006 undersøgte SKAT erhvervslivets brug af biler på gule plader og virksomhedernes indsigt i reglerne. Undersøgelsen viste, at mange virksomheder ikke havde forstået regelsættet og i princippet rutinemæssigt brød reglerne på området. Det fik forståeligt nok SKAT til at varsle en informationskampagne, som så i dette efterår er blevet fulgt op af en landsdækkende kontrolaktion. Informationskampagnen i sig selv gav anledning til røre, da flere skatterevisorer gjorde styrelsen opmærksom på, at GULPLADEBILER I DANMARK OG I BYGGERIET Bestand af varebiler i Danmark Heraf ejet af byggefirmaer Heraf leaset af byggefirmaer Heraf anden ejer, men bruger i byggefirmaer Heraf totalt varebiler benyttet i byggefirmaer Kilde: Danmarks Statistik informationsmaterialet var behæftet med fejl. På initiativ af Dansk Byggeri valgte en række erhvervsorganisationer at reagere forud for kontrolaktionerne. I løbet af ganske få uger rejste der sig en gulpladesag, som nu har fået styrelsen og den ansvarlige minister til at se på regelsættet foreløbigt i et internt bemandet udvalg. Efterhånden er der i erhvervslivet opstået en forventning, som ikke kun har fokus på, at virksomhederne har problemer med at tolke og dermed overholde de komplicerede regler. Ambitionerne er blevet større, og det lyder nu samstemmende, at reglerne er skruet sammen på en måde, som gør dem uforenelige med den daglige brug af varebilerne ikke mindst for medarbejderne i byggebranchen. Unødig ekstrakørsel De eksisterende skatteregler forhindrer medarbejderne i at tage varebilen med hjem fra sidste kunde om eftermiddagen, så de kan køre ud til første kunde næste morgen. Selvom det er i virksomhedens tjeneste, opfattes det efter skattereglerne som privat kørsel. Det betyder, at medarbejderne først skal transportere sig hen til deres arbejdsgiver, før de begiver sig ud til byggepladsen. En byggeplads, der meget vel kan ligge tættere på medarbejderens bopæl end på virksomhedens domicil. Alt i alt giver det en masse unødvendig ekstrakørsel. Det er derfor dyrt at efterleve de nuværende regler. En tredjedel af varebilerne på gule plader er registreret med brugere i bygge og anlæg - omkring varebiler. De mange varebiler i byggeriet skyldes blandt andet, at virksomhederne typisk udfører deres arbejde på skiftende arbejdspladser, hvilket giver behov for at transportere mandskab, materialer og værktøj. 10 mio. arbejdstimer Myndighederne kan ikke give et klart svar på antallet af de forskellige typer af gulpladeregistreringer. (Se Intet overblik over gulpladebilerne). Hvis det derfor anslås, at knap 50 % af varebilerne er indrettet som værkstedsvogne eller der er 10

11 Dansk byggeri Analysebrev nr betalt moms på dem, og reglerne for privat kørsel derfor er mere lempelig, står man tilbage med lidt mere end 50 % - i alt ca varevogne som udelukkende benyttes til erhvervsmæssig kørsel. I hver af disse varebiler sidder der minimum en person, som i kraft af de omdiskuterede skatteregler kommer til at tilbringe anslået en time ekstra i bilen hver af årets 223 arbejdsdage. Et sådant regnestykke betyder, at gulpladereglerne kan komme til at koste byggeriet over ti mio. timer i ekstra transporttid. Tid der kunne have været brugt på byggepladsen. Ti mio. arbejdstimer svarer til fuldtidsansatte medarbejdere. På årsbasis er det hele tre gange så mange mandeår, som bygge- og anlægsvirksomhederne skal bruge til at opføre den faste forbindelse over Femern Bælt. Øget forurening Gjort op i timeløn koster tidsspildet byggevirksomhederne 3,6 mia. kr. årligt. Udover virksomhedernes pengepung må også miljøet bøde. Når varebiler hver dag kører en ekstra time på gader og veje, betyder det, at medarbejderne er med til at øge trængslen og forureningen. Ifølge Barometers beregninger vil den ekstra transport fra hjemmet og til arbejdspladsen betyde et øget udslip på ton CO2, hvilket svarer til det årlige CO2-forbrug hos ca danskere (se tabel på bagsiden). Den massive kritik fra erhvervsorganisationerne har da også givet genklang hos politikerne, og efter både pres fra erhvervslivet og politiske partier valgte skatteministeren i oktober forud for valget at nedsætte en intern arbejdsgruppe, som skal se nærmere på problemet og undersøge, om der er mulighed for at forenkle reglerne. I erhvervsorganisationerne havde der været en forventning om at komme med i arbejdet. Det blev alligevel modtaget med tilfredshed, at styrelsen og ministeren trods alt lod sig rokke til at revurdere regelsættet. Men for at sikre, at den interne arbejdsgruppe i ministeriet ikke overser vigtige elementer, er Dansk Erhverv, HTS, Tekniq, Dansk Smedemesterforening og Dansk Byggeri gået sammen om at lave et analysearbejde, som skal munde ud i en anbefaling til arbejdsgruppen. Organisationerne vil stille forslag om et regelsæt, som er langt mere enkelt og foreneligt med erhvervslivets hverdag. Grænser for forenkling Fagchef John Fuhrmann fra Skatteministeriet er ansvarlig for arbejdsgruppen, der består af embedsmænd fra ministeriet. Han erkender, at det kan være svært for virksomhederne at finde rundt i reglerne for gulpladebiler, og har inviteret erhvervsorganisationerne til at komme med deres input til gruppens arbejde. - Det første, vi skal lave, er målrettet informationsmateriale. Vi vil samle den information, der er i dag og gøre det nemmere for brugerne at orientere sig i reglerne. Dernæst Intet overblik over gulpladebilerne Danmarks Statistik eller andre myndigheder har ingen opgørelse over, hvor mange varebiler der enten momseller skattemæssigt er godkendt eller benyttes som specialindrettede køretøjer eller såkaldte værkstedsvogne. Eller hvor mange af varebilerne i bygge- og anlægssektoren, der er løftet moms af, og således udelukkende benyttes til erhvervsmæssig kørsel. Der foreligger ingen formel rutinemæssig procedure hos det Centrale Motorkøretøjs Register eller hos de relevante skattemyndigheder for en sådan godkendelse. Ønsker virksomheden en vished for, at køretøjet kan anvende som sådan, skal virksomheden søge om såkaldt bindende forhåndstilsagn hos SKAT. Det har således ikke hos SKAT eller det Centrale Motorkøretøjs Register været muligt for Barometer at få oplyst antallet af varebiler på gule plader, der kører som specialbiler eller værkstedvogne i bygge og anlægssektoren ej heller, hvor mange varevogne, der er betalt moms af. For såvel værkstedsvogne som varebiler på gule plader, der er betalt moms af, er reglerne for privat brug lempeligere. Barometer har skønnet, at knap 50 % af varebilerne er indregistreret til blandet brug eller kører lovligt inden for rammerne af de skatte- og momsmæssige undtagelser i lovgivningen. Således er beregningsgrundlaget, at der i byggeriet er ca varevogne til udelukkende erhvervsmæssig kørsel. mindre mobilitet En bygningsarbejder, der bor i Ballerup og arbejder på et projekt i indre København, men er ansat i en virksomhed med domicil i Greve, skal først tage sin private bil eller offentlige transportmidler til domicilet og hente varebilen ved arbejdstids begyndelse. Ved arbejdstids ophør skal han tage varebilen tilbage og stille den ved domicilet og derefter tage sin private bil eller offentlige transportmidler tilbage til sin bopæl. Det er med andre ord besværligt for en virksomhed uden for hovedstadsområdet at påtage sig projekter i København, medmindre virksomhedens ansatte bor geografisk tæt på virksomhedens domicil. Og det kan blive svært for virksomheden at tiltrække medarbejdere med bopæl i geografisk afstand fra domicilet, hvilket ellers er udbredt i byggesektoren. I en tid med mangel på arbejdskraft i byggeriet kan det være fatalt for mange virksomheder, hvis medarbejdernes mobilitet forringes. 11

12 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri gulpladeregler vil vi gå ind i reglerne og se på, om der kan være tvivl om tolkningen. Hvis der er tvivl, vil udvalget lave anbefalinger for mere klare tolkninger, forklarer John Fuhrmann og lukker desuden også op for muligheden for lovinitiativer: - Hvis det viser sig, at der er behov for en større fleksibilitet, vil vi til slut lave anbefalinger om at ændre lovgivningen. I erhvervsorganisationerne har fokus i hele processen dog primært været rettet mod forenkling af det eksisterende regelsæt, så det kan forstås og administreres. John Fuhrmann udtrykker ikke den store optimisme på dette område: - Der er grænser for, hvor meget vi kan forenkle men vi gør det, vi kan. omkostninger for byggeriet ved nuværende lovgivning for gulpladebiler Beregningsgrundlag Antal varebiler berørt af reglerne Antal personer pr. bil 1 Arbejdsdage pr. år 223 Ekstra transporttimer pr. dag 1 Ekstra km. pr. dag 10 CO2-udledning i gram pr. km. 175 Skønnede årlige omkostninger Antal tabte arbejdstimer Antal tabte mandeår Udgifter i kr. til ekstra transporttid Øget CO2 udslip pr. år i ton Dansk Byggeri har på baggrund af Danmarks Statistiks tal over gulpladebiler i bygge- og anlægssektoren regnet på konsekvensen af, at mange medarbejdere i sektorens varebiler både ved arbejdstids start og slut skal transportere sig til deres virksomheder. Beregninger vedrørende CO2-udledning bygger på Miljøstyrelsens gennemsnitstal for en personbil, der kører på benzin. Behov for kraftige forenklinger Samtidig med, at SKAT har erkendt behovet for et eftersyn, har styrelsen næsten simultant og til erhvervslivets store overraskelse - valgt at skyde en omfattende kontrolaktion i gang. Det vil sige, at SKAT er i gang med at kontrollere, om virksomhederne overtræder det regelsæt, som SKAT selv erkender, der er behov for at få gransket. Direktør Keld Jensen i Icopal Entreprise a/s har selv en større bilpark på gule plader. Han ærgrer sig over at SKAT ikke venter til de har få styr på deres regelsæt, men er i øvrigt ikke i tvivl om, hvor SKAT burde bruge kræfterne: - Det er selvfølgelig ikke i orden, at folk tager virksomhedens gulpladebil over i golfklubben om søndagen. Her må SKAT gerne lægge vejen forbi og kontrollere. Men det er ikke i orden, at myndighederne driver klapjagt på virksomheder, som forsøger at følge loven, men har svært ved at gennemskue de kringlede regler. Virksomhederne skal ikke straffes for, at myndighederne har skabt nogle regler, SKAT tilsyneladende selv har svært ved at forklare, bemærker Keld Jensen. Brug for kulegravning Han henviser her til det informationsmateriale, som SKAT tidligere udsendte, og som havde til formål at sikre, at virksomhederne kendte og var i stand til at følge reglerne, når SKAT startede kontrolaktionen. Men folderen viste sig at være fyldt med fejl og gjorde dermed blot virksomhederne endnu mere usikre på reglerne. - Vi ved alle, hvor mange kvaler, reglerne for gulpladebiler giver hver dag for de mennesker, der skal leve med dem i praksis. Derfor har vi brug for, at de bliver kulegravet og frem for alt kraftigt forenklet, så de også er til at forklare og forstå selv blandt SKATs egne folk, fastslår Keld Jensen. Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometer Her findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser. Barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Henrik Stig Sørensen, Louise Pihl og Lene Jægerlund Analyser i dette nummer: Maria Hyldahl, Henrik Stig Sørensen, Thomas Gyldal Petersen og Kasper Hyllested Redaktionelle medarbejdere: Mette Schmidt og Anja Binderup Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf info@danskbyggeri.dk Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS - KRO Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: ISSN ISSN (online)