Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Transkript

1 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 1 Sociale forhold Formålet med det sociale sikringssystem Det sociale sikringssystem i Danmark har flere formål: 1. At sikre befolkningen økonomisk ved fx sygdom, ledighed og alderdom i form af indkomsterstattende ydelser. 2. At yde støtte til nedbringelse af udgifter til fx bolig og børnepasning i form af supplerende tilskudsordninger. 3. At sørge for passende tilbud som fx børnepasning, ældreomsorg, omsorg for handicappede, sundhedspleje og hjemmehjælp i form af institutioner og serviceydelser. Sociale udgifter på 539 milliarder kr. i 2009 De samlede udgifter til sociale ydelser var 539 mia. kr. i 2009, hvilket svarer til kr. pr. indbygger. Målt i forhold til bruttonationalproduktet udgjorde udgifterne til sociale ydelser 33 pct. i Den største sociale post er udgifter til alderdom og omfatter bl.a. pensioner, plejehjem og hjemmehjælp til ældre. Udgifter til arbejdsløshed og beskæftigelse er steget betydeligt fra 2008 til Udgifterne til alle øvrige formål er også steget, men ikke i samme omfang. De sociale udgifter er bredt defineret og inkluderer også udgifter til sundhedsvæsenet og arbejdsmarkedsordninger. Figur 1 Udgifter til sociale ydelser fordelt efter formål Alderdom, 200 mia. kr. Sygdom og sundhed, 125 mia. kr. Familier, 70 mia. kr. Arbejdsløshed og beskæftigelse, 36 mia. kr. Invaliditet og revalidering, 81 mia. kr. Kontanthjælp og andre sociale ydelser, 15 mia. kr. Boligstøtte, 12 mia. kr. Finansiering af de sociale udgifter Det offentliges andel af de samlede tilskud og bidrag til sociale ydelser udgjorde 67 pct. i 2009, heraf 22 pct. for staten og 45 pct. for kommuner og regioner. Arbejdsgiverne bidrog med 12 pct., mens de sikrede betalte 21 pct. Statens andel har i flere år været stærkt faldende, men er steget fra 2008 til Andelene for kommuner og regioner samt for arbejdsgivere og sikrede har været stigende i de senere år, men fra 2008 til 2009 er såvel arbejdsgivernes som de sikredes andel faldet. Statistisk Årbog

2 Danmark i toppen i international sammenligning Med en andel på 30 pct. i 2008 har Eurostat placeret Danmark på en andenplads blandt de 27 EU-lande, hvad angår de sociale udgifters andel af BNP. Frankrig og Sverige er nr. 1 og 3. Nederlandene og Belgien er nr. 4 og 5. Ligesom tidligere ligger Estland, Rumænien og Letland i bunden af skalaen med andele på hhv. 15, 14 og 13 pct., men i disse lande er der en betydelig stigning i de sociale udgifter. Opgørelsen tager ikke højde for forskelle i indkomstbeskatning af de sociale ydelser og i modtagernes betaling af moms og indirekte afgifter mv. i de enkelte lande. Fx er en række sociale ydelser indkomstskattepligtige i Danmark. Internationale sammenligninger er altid vanskelige. Det gælder også ved sammenligning af de sociale udgifter. Figur 2 Sociale udgifter som andel af BNP i EU Pct. Frankrig Danmark Sverige Nederlandene Belgien Østrig Italien Tyskland Finland Grækenland Portugal Storbritannien Anm.: Opgørelsen er baseret på Eurostats fælles klassificeri ng (ESSPROS), og i denne er udgifterne opgjort brutto. Kilde: Eurostat/ESSPROS Spanien Mere børnepasning Stadig flere børn bliver passet ude. I alt passes børn ude, heraf i skolefritidsordninger og i fritidshjem. I 1985 blev børn passet ude. Dengang fandtes ikke nogen skolefritidsordninger, idet de først kom i 1987, mens børn var indskrevet i fritidshjem. For børn i skolealderen er antallet af passede børn således steget fra til og for børn under skolealderen fra fra i 1985 til i Andelen af børn, der passes ude i alderen fra 0 til 13 år, er steget fra 29,7 pct. i 1985 til 62,1 pct. i 2010, dvs forholdsvist mere end fordoblet. Størst dækningsgrad er der i dag for børn i den såkaldte børnehavealder, 3-5 år, hvor 97,4 pct. passes ude. Blandt de 0-2 årige er andelen 66,6 pct, idet kun omkring 15 pct af de 0-årige passes ude. Forklaringen er, at forældrene selv passer barnet under barselsorloven. For de aldersklasser, som især passes i skolefritidsordninger, er dækningsgraden 83,6 pct. Sammenlignet med 1985 er der sket en stor vækst i udbredelsen af skolefritidsordninger. For de yngre børn har de aldersintegrerede institutioner med i alt børn vundet frem på bekostning af vuggestuer med børn og børnehaver med børn. Antallet af børn, der er i dagpleje, er Ungarn Irland Slovenien Luxembourg Malta Tjekkiet Polen Cypern Litauen Slovakiet Bulgarien Estland Rumænien Letland 136 Statistisk Årbog 2011

3 Figur 3 Børnepasning 100 Pct år 3-5 år 6-9 år år Personaleforbruget til pasning af børn og unge var årsværk i I 1985 udgjorde det årsværk, og der er dermed på lidt over 20 år sket en stigning på 73 pct. Figur Tusinde årsværk Ansatte i den sociale sektor Ældreomsorg mv (1) Skolefritidsordninger, fritidshjem og klubber Tusinde årsværk Daginstitutioner og dagpleje Der er databrud i tallene mellem 2005 og res2, res2n, res10 og res10x Personalet i skolefritidsordninger mv. er steget med næsten 150 pct., mens der er 60 pct. mere personale i daginstitutioner og dagpleje. Mere hjemmehjælp Ud af i alt ca personer på 80 år og derover i 2009 modtog varig hjemmehjælp, enten i eget hjem, herunder ældreboliger eller i plejebolig/plejehjemsbolig. Af de var mænd og kvinder. Andelen, der får varig hjælp, er stærkt stigende med alderen, nemlig 38 pct. blandt de årige, 63 pct. blandt de årige og 94 pct. af alle i alderen 90 år og derover. Andelen af befolkningen, der bor i plejebolig/plejehjemsbolig, er også stærkt stigende med alderen. Inden for ældreomsorg mv. hænger det stigende personaleforbrug i høj grad sammen med befolkningsudviklingen. Derudover er kommu- Statistisk Årbog

4 nernes personaleforbrug steget, fordi bl.a. genoptræning og omsorg for handicappede er overgået til kommunerne i forbindelse med kommunalreformen. I nyere tid er der også oprettet nye sociale og sundhedsmæssige ordninger såsom forebyggende hjemmebesøg, bofællesskaber for voksne handicappede samt kontaktperson- og ledsageordninger mv. Flere pleje- og ældreboliger Fra midten af 1980'erne er ældreområdet blevet omstruktureret betydeligt med en satsning på ældre i eget hjem og en udbygning af ældreboligmassen som erstatning for nedlæggelse af plejehjemspladser. Der findes i dag plejeboliger, plejehjemsboliger og beskyttede boliger samt almene ældreboliger. I alt er der pleje- og ældreboliger. Derimod var der i 1987 (hvor ældreboliger blev indført i lovgivningen) plejehjemsboliger, beskyttede boliger og ældreboliger, dvs, i alt pleje- og ældreboliger. I plejeboliger og plejehjemsboliger er der døgnvagt, servicearealer og linnedservice mv. og dette skønnes også at være tilfældet for to ud af tre beskyttede boliger. Almene ældreboliger regnes som eget hjem, og beboerne får hjemmehjælp mv. i samme omfang som beboere i lejligheder, parcelhuse og rækkehuse. De er omfattet af fritvalgsordningen, der blev etableret i En kvart million førtidspensionister Blandt de indkomsterstattende ydelser, som den sociale lovgivning åbner mulighed for, er førtidspension. Der er i førtidspensionister. Heraf er mellem 40 og 49 år, mellem 50 og 59 år og mellem 60 og 64 år var kvinder og mænd. Figur 5 Førtidspensionister Antal Kvinder Mænd og pen11 Af folkepensionister var kvinder og mænd. Efterløn, flexjob og andre indkomsterstattende ydelser er omtalt i tekstafsnittet om arbejdsmarked og løn. 138 Statistisk Årbog 2011

5 Supplerende tilskudsordninger Blandt de supplerende tilskudsordninger kan nævnes, at husstande i alt modtog 239 millioner kr. i boligsikring i december 2010, mens pensionisthusstande i alt modtog 749 millioner kr. i boligydelse familier fik børnefamilieydelse (børnecheck), og heraf fik familier, hvor der er en enlig forsørger, yderligere udbetalt ordinært børnetilskud i 4. kvartal Forældre holder barselsorlov i 303 dage Børn, der blev født i 2009, kunne glæde sig over, at deres forældre holdt orlov i 303 dage efter fødslen. Mødrene holdt størstedelen af orloven, 277 dage, mens fædrene holdt 26 dage. Det er kun erhvervsaktive, som kan holde barselsorlov med dagpenge. Blandt de øvrige finder man uddannelsessøgende, kontanthjælpsmodtagere mv. Når børn oplevede, at det kun var moderen, der holdt orlov, betyder det langt fra altid, at faderen ikke har været hjemme. Faderen var måske ikke erhvervsaktiv, eller han kan fx have brugt sine feriedage til at være hjemme hos barnet. Figur 6 Barselsorlov efter fødslen Dage Mors orlov Fars orlov Kun far har orlov: børn Kun mor har orlov: børn Begge har orlov: børn Alle: børn Tabel 146 Bistand til børn og unge Ved udgangen af 2008 fik børn og unge støtte. Støtten omfatter anbringelser uden for hjemmet og forskellige former for forebyggende foranstaltninger børn og unge fik mindst én form for forebyggende foranstaltning, mens antallet af anbragte uden for hjemmet udgjorde Mere end 60 pct. af de forebyggende foranstaltninger består i aflastningsophold for børn og unge, der bor hjemme. Andelen, der har fast kontaktperson, er 30 pct. Statistisk Årbog

6 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten af 1990 erne har den igen vist en positiv udvikling. Siden er middellevetiden steget med 2,6 år for mænd og 2,1 år for kvinder. Danmark er dog fortsat blandt de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. I var den 77,1 år for mænd og 81,2 år for kvinder. Der findes ingen enkel forklaring på danskernes relativt lavere levetid. Forskere peger på, at årsagerne sandsynligvis skal findes både i danskernes livsstil med hensyn til rygning, alkoholforbrug, kost- og motionsvaner samt i levevilkår som fx omfanget af arbejdsløshed og i sundhedsvæsenets indsats. Danskernes livsstil Andelen af befolkningen, der er rygere, er faldet fra at udgøre halvdelen i 1980 til at udgøre godt en femtedel i Der har i hele perioden været en større del af mændene end kvinderne, der har været rygere, men de sidste ti år er forskellen indsnævret væsentligt. I 2010 var andelen af daglige rygere for mænd og kvinder hhv. 22 og 21. Figur 7 Danskernes livsstil Pct. Rygning Pct. Alkohol Mænd Kvinder Pct. Ingen motion 50 Pct. Fedtindtag Anm.: Alkohol viser den procentdel af befolkningen, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisiko anbefalinger (21 genstande for mænd og 14 for kvinder). Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Danmarks Fødevareforskning og (Alkohol og Ingen motion) 140 Statistisk Årbog 2011

7 Sundhedsstyrelsen udmeldte i august 2010 nye anbefalinger for indtag af alkohol på højst 14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder (lavrisiko). Den hidtidige grænse, som anbefaler, at mænd højst drikker 21 genstande alkohol om ugen og kvinder højst 14 benævnes nu højrisikogrænsen. I det følgende bruges højrisikogrænsen. I 2010 var der 13,5 pct. af mændene og 8 pct. af kvinderne, der angav at have overskredet denne grænse. I 1987 var ca. en femtedel af befolkningen ikke fysisk aktive i deres fritid. I 2005 var denne andel faldet til 13 pct., mens den i 2010 ligger på 16 pct. Eksperter anbefaler, at højst 30 pct. af det samlede energiindtag stammer fra fedt. I 1985 udgjorde fedt 45 pct. af mændenes og 43 pct. af kvindernes energiindtag. I var disse andele reduceret til 36 og 34 pct. I Sundhedsprofil 2010 angives andelen af mænd hhv. kvinder med usundt kostmønster som 18,0 hhv. 8,7 pct. Forbruget af sundhedsydelser belyser befolkningens sundhed Ud over middellevetiden bliver forbruget af sundhedsydelser ofte brugt som et indirekte mål for befolkningens sundhed. Oplysninger om befolkningens sygehusbenyttelse og brug af lægehjælp (sygesikring) findes i administrative registre, hvilket giver gode muligheder for statistiske opgørelser. Fald i antallet af sygehuse I 2006 var der 48 almindelige og ti psykiatriske sygehuse i Danmark. Det er et fald på hhv. 34 og to sygehuse på ti år. En del af faldet skyldes sammenlægninger af sygehuse. I alt var der i sengepladser på sygehusene, heraf ca på de psykiatriske og ca på de almindelige sygehuse. Sammenlagt var patienterne på almindelige sygehuse indlagt i 5,7 mio. dage i 2006, hvilket svarer til en belægningsprocent på 89 pct. På de psykiatriske sygehuse var belægningsprocenten 93. Der sker ca. 1,2 mio. indlæggelser på offentlige somatiske sygehusene om året. I 2006 var antallet af ambulante besøg (inkl. uafsluttede forløb) 6,6 mio. På skadestuerne er der ca. 1 mio. besøg om året. Hver niende indlægges mindst en gang om året Ca personer eller 11,1 pct. af befolkningen er årligt indlagt én eller flere gange på et sygehus. Andelen, der har været indlagt, er lavest blandt de 5-14-årige under 5 pct. og stiger herefter med alderen, så ca. en tredjedel af befolkningen på 85 år og derover er indlagt mindst én gang i løbet af et år. Også det gennemsnitlige antal sengedage stiger med alderen. De 5-14-årige er i gennemsnit indlagt cirka tre dage og personer fra 65 år og derover er indlagt mere end ti dage. Små drenge oftere på hospitalet end piger Drenge under ti år kommer oftere på hospitalet end piger i samme alder. Drengene bliver især oftere ramt af bronkitis, astma og lungebetændelse end pigerne. Forskellen udligner sig i teenagealderen. De hyppigste indlæggelsesårsager Den hyppigste årsag til hospitalsindlæggelse for kvinder er fødsler og fødselsrelaterede indlæggelser. Herefter er de to hyppigste årsager til sygehusindlæggelser for både mænd og kvinder sygdomme i kredsløbsorganer og legemsbeskadigelse og forgiftninger. Statistisk Årbog

8 Årligt indlægges over som følge af sygdomme i kredsløbsorganer. Et tilsvarende antal indlægges som følge af legemsbeskadigelse. For hver af grupperne svarer det til ca. 12 pct. af de indlagte. Der er dog store aldersforskelle i diagnosemønstret. Fx er 36 pct. af de indlagte 1-4-årige drenge og 31 pct. af de 1-4-årige piger indlagt pga. sygdomme i åndedrætsorganer, og ca. 16 pct. af de årige indlagt pga. svulster. Sociale forskelle betinger sygehusforbruget Det har vist sig, at sygehusforbruget afhænger af de sociale forhold. Fx har voksne personer med en lang videregående uddannelse et sygehusforbrug, der ligger ca. 35 pct. under gennemsnittet for alle, mens personer uden erhvervsuddannelse har et forbrug, der ligger næsten 30 pct. over gennemsnittet. Også for børnene har de sociale forhold betydning for sygehusforbruget. Fx har drenge og piger, der bor i familier, som har modtaget kontanthjælp i mindst seks måneder, et sygehusforbrug, der ligger 29 pct. over gennemsnittet for alle børn. Børn, der bor i familier, som ikke har modtaget nogen form for sociale ydelser, har omvendt et forbrug på 14 pct. under gennemsnittet. Figur 8 Indlæggelseshyppigheder efter familiens dominerende sociale ydelse Indeks, alle = 100 Drenge Piger Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Ingen ydelser Anm.: Børn fra 0-17 år pct. benyttede offentlig lægehjælp i 2009 Alle personer med bopæl i Danmark er omfattet af offentlig lægehjælp (kendt som offentlig sygesikring indtil 2007) og kan dermed få udgifterne forbundet med besøg hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor, fodterapeut, fysioterapeut mv. dækket helt eller delvist. Det benyttede 5,2 mio. personer eller ca. 94 pct. af befolkningen sig af i 2009, og hver indbygger havde i gennemsnit kontakt til læge, speciallæge, tandlæge eller anden læge 11 gange. 142 Statistisk Årbog 2011

9 Lidt flere kvinder end mænd modtog lægehjælp. Ca. 4,8 mio. havde kontakt med en praktiserende læge. Ca. 2,5 mio. personer over 17 år besøgte en tandlæge en eller flere gange. Både øjenlæger og ørelæger blev hver kontaktet af ca. 0,5 mio. personer og kiropraktorerne af lidt mere end 0,3 mio. personer. Figur 9 Medicinudgifter Mia. kr Tabel 176 Kilde: Lægemiddelstyrelsen Udgifter til medicin stiger støt Ca. 40 pct. af den voksne befolkning bruger regelmæssigt medicin, og ca. 60 pct. har anvendt medicin inden for en 14-dages periode. Der er flere blandt kvinderne end blandt mændene, der bruger medicin, og medicinforbruget stiger med alderen. De hyppigst anvendte former for medicin er smertestillende medicin, blodtrykssænkende medicin og hjertemedicin. Omsætningen af medicin er steget jævnt igennem de sidste ti år. I 2000 blev der omsat for 9,4 mia. kr. og i 2010 for 13,6 mia. kr. Det svarer til en stigning på 45 pct. I 2010 udgjorde omsætningen af nervemedicin 4,2 mia. og af åndedrætsmedicin og hjerte- og kredsløbsmedicin hhv. 1,9 og 1,7 mia. Antallet af kræftramte er steget betydeligt siden 1980 erne I 2009 blev der registreret ca nye tilfælde, og ved udgangen af 2009 var der ca , der levede med en kræftsygdom. Blandt de nyregistrerede tilfælde var brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinderne og kræft i blærehalskirtel (prostata) den hyppigste blandt mændene. Figur 10 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt mænd Pr indbyggere Lungekræft Urinveje Prostatakræft Tyktarms- og endetarmskræft Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Sundhedsstyrelsen I løbet af de sidste 25 år er det årlige antal nye kræfttilfælde, målt i forhold til befolkningens størrelse og alderssammensætning, steget med 23 pct. for kvindernes og med 20 pct. for mændenes vedkommende. Også for 25 år siden var brystkræft den hyppigste form blandt nye kræfttilfælde for kvindernes vedkommende. For mændene var det derimod lungekræft. Statistisk Årbog

10 Figur 11 Udvalgte kræftformer, antal nye årlige tilfælde blandt kvinder Pr indbyggere Brystkræft Kræft i livmoder og æggestok Lungekræft Livmoderhalskræft Anm.: Tallene er beregnet over en femårig periode og standardiseret til den danske befolkningssammensætning i Kilde: Sundhedsstyrelsen Antallet af AIDS-patienter ligger på et meget lavt niveua I perioden blev der i alt diagnosticeret personer med aids. Af disse var døde pr. 31. december Antallet af diagnosticerede toppede i 1993 med 239 og har herefter været konstant faldende, bortset fra en mindre stigning i 2001, 2004 og I 2010 blev der diagnosticeret 44 personer. Registreringen af hiv-positive personer begyndte først i august Frem til udgangen af 2010 blev der i alt anmeldt hiv-positive personer. Udviklingen i det årlige antal hiv-smittede har været en smule svingende i perioden Fald i forekomsten af gonoré- og klamydia-tilfælde Forekomsten af gonoré er i tilfælde, som er et fald på 17 pct. (76 tilfælde) i forhold til året før. Mændene tegner sig for langt hovedparten af tilfældene, og i 2010 udgjorde mænd 74 pct. For klamydia er det omvendt, idet 63 pct. af tilfældene forekommer blandt kvinder. Antallet af personer med klamydia er næsten i 2010, der er tale om et fald på 7 pct. i forhold til året før. Figur 12 Udviklingen i antal tilfælde af gonoré og aids/hiv (antal tilfælde) Laboratoriepåvist gonoré Aids-patienter Hiv-positive Mænd Mænd 200 Mænd Kvinder Tabel Kilde: Statens Serum Institut 10 0 Kvinder Kvinder Statistisk Årbog 2011

11 Figur 13 Straffelovsanmeldelser Tusinde Figur 14 Straffelovsanmeldelser fordelt efter kategori Retsvæsen Kriminalitet og retspleje Statistikområdet retsvæsen omfatter statistik om retspleje og kriminalitet i Danmark. Opgørelserne om retsplejen viser domstolenes afgørelser af strafferetlige og civilretlige sager. Kriminaliteten opgøres som både anmeldelser og strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven eller særlovene, samt ofre for visse straffelovsovertrædelser. Kriminalstatistikken omfatter kun den anmeldte kriminalitet, dvs. alene de lovovertrædelser, der er anmeldt til politiet, mens omfanget af den skjulte kriminalitet (mørketallet) ikke er belyst. Antallet af anmeldelser faldet lidt Fra 1950 og frem til 1994 steg antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser fra ca til knapt Siden faldt anmeldelsestallet frem til 2006, hvor der blev anmeldt overtrædelser af straffeloven. I årene herefter steg antallet af anmeldelser igen og i 2009 modtog politiet næsten 0,5 mio. anmeldelser. I 2010 er der sket et lille fald til ca anmeldelser. I 1950 svarede anmeldelsestallet til anmeldelser pr indbyggere (over 15 år) mod i 1994 og senest i Den store stigning i anmeldelsestallet skyldes hovedsageligt en stigning inden for ejendoms- og berigelsesforbrydelser. Her er der fx tale om indbrud i forretninger og boliger samt tyveri af biler og cykler, som typisk vil være omfattet af forsikringsordninger, hvor erstatningsudbetaling forudsætter en anmeldelse til politiet. De mange indbrud og tyverier skal også ses i relation til den stigende velstand i samfundet. Besiddelsen af værdifulde brugsgenstande er steget stærkt, ligesom mange boliger i dag står tomme i dagtimerne. Nedgangen siden 1994 foregår primært inden for anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser, hvor det specielt er tyveri og indbrud, der viser en nedgang. Og her tilskrives fx faldet i antallet af stjålne biler en bedre tyverisikring af de moderne biler. Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre straffelovsforbr. Figur 15 Anmeldte ejendomsforbrydelser Tusinde Stigningen siden 2006 vedrører især flere indbrud, både i banker, forretninger, private hjem og fritidshuse. Men også taske- og lommetyverier og tyverier af nummerplader og af cykler er steget de sidste par år. Faldet fra 2009 til 2010 dækker især over færre indbrud, færre cykeltyverier og færre tilfælde af hærværk. Ejendoms- og berigelsesforbrydelser Anmeldte ejendoms- og berigelsesforbrydelser udgør pct. af det årlige anmeldelsestal. I 2010 blev der anmeldt ejendomsforbrydelser, hvilket er lavere i forhold til første halvdel af 1990 erne, hvor der årligt blev anmeldt over ejendomsforbrydelser. I 2010 var der indbrud og tyverier herunder indbrud i villaer og lejligheder. Endvidere blev der anmeldt tyverier af biler og tyverier af cykler. Voldsforbrydelser Anmeldelsestallet for vold (fx drab, vold mod privatperson eller mod offentlig myndighed) er steget betydeligt i perioden efter 2. verdenskrig. Fra anmeldelser i 1950 til i I årene herefter faldt antallet af voldsanmeldelser, men der skete igen en lille stigning fra 2009 til 2010, hvor anmeldelsestallet lå på Omkring 60 pct. af de anmeldte voldstilfælde drejer sig om vold mod privatperson, mens resten hovedsagelig fordeler sig mellem vold o. lign. mod offentlig myndighed (16 pct.) og trusler (20 pct.). Statistisk Årbog

12 Microsoft Word 06 Sociale forhold, sundhed og retsvæsen.doc (X:100.0%, Y:100.0%) Created by Grafikhuset Publi PDF. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen Figur 16 Anmeldte volds- og sædelighedsforbrydelser Tusinde Voldsforbrydelser Sædelighedsforbrydelser Vold mod privatperson inddeles efter voldens karakter og alvorlighed i simpel vold, alvorligere vold og særlig alvorlig vold og omfattede i alt anmeldelser i Simpel vold er mest udbredt (84 pct.) og er steget 32 pct. siden 1990, men har været faldende de sidste par år. Drab eller forsøg på drab lå i 2010 på 201 anmeldelser og i 1990 på 234. I 2010 var der i alt 49 fuldbyrdede drab. Siden 1990 har antallet af drab eller forsøg på drab stort set ligget mellem Sædelighedsforbrydelser Sædelighedsforbrydelserne (fx voldtægt eller blufærdighedskrænkelse) faldt i sidste halvdel af 1960'erne, sammenfaldende med ophævelsen af pornografiloven, og har siden ligget fast på anmeldelser årligt med en svagt stigende tendens. Antallet toppede i 2004 og faldt frem til Fra 2009 til 2010 var der en kraftig stigning på 18 pct., hovedsagelig som følge af flere blufærdighedskrænkelser. I 2010 blev der anmeldt sædelighedsforbrydelser. Over halvdelen af anmeldelserne drejer sig i dag om blufærdighedskrænkelser (55 pct.), mens voldtægt udgør 16 pct.). Regionale forskelle i anmeldelsestallet flest i byer og byområder De anmeldte straffelovsovertrædelser fordeler sig ikke jævnt over landet. Anmeldelserne er koncentreret omkring de store og større byer og byområder, mens landkommunerne ligger lavt eksklusive enkelte kommuner med store sommerhusområder. Byer og byområder har både mange ejendoms- og voldsforbrydelser, mens sommerhusområderne mest tegner sig for indbrud og tyverier. Figur 17 Anmeldte straffelovsovertrædelser pr indbyggere Kort & Matrikelstyrelsen bef607 og folk1 146 Statistisk Årbog 2011

13 Mindre end hver femte anmeldelse resulterer i en sigtelse I under en femtedel af de årlige anmeldelser rejses der sigtelse mod en eller flere personer i 2010 gjaldt det for 17 pct. af anmeldelserne. Men sigtelsesprocenten varierer efter forbrydelsens alvorlighed eller art. Således rejses der gennemsnitligt sigtelser for ca. tre ud af fire af voldsforbrydelserne og af sædelighedsforbrydelserne, men kun over for 13 pct. af ejendomsforbrydelserne. Strafferetlige afgørelser På baggrund af de anmeldelser, hvor politiet har rejst sigtelser, og efterforskningen er afsluttet, samt overtrædelser af færdselsloven, blev der i 2009 truffet strafferetlige afgørelser, hvor den sigtede kan idømmes enten bøde eller frihedsstraf, men også tiltale undladt eller frifindelse. Udsving i det årlige antal af strafferetlige afgørelser skyldes primært varierende antal registrerede overtrædelser af færdselsloven (specielt hastighedsovertrædelser), mens fx straffelovsovertrædelser ligger mere konstant afgørelser angik i 2009 straffeloven, færdselsloven og særlove (fx lov om euforiserende stoffer, politivedtægten, miljøloven, våbenloven eller dyreværnsloven). De i alt afgørelser i 2009 omfattede kriminelle forhold eller sigtelser, der var begået af omtrent forskellige personer. Dvs. flere personer har modtaget mere end én afgørelse i løbet af året, ligesom nogle afgørelser omfatter mere end ét forhold. Hovedparten af afgørelserne ender i bøder Af de afgørelser i 2009 var langt de fleste (ca ) bødeafgørelser, hvoraf tre fjerdedele hidrørte fra færdselslovsovertrædelser afgørelser var frihedsstraffe (fængsel), og de resterende afgørelser omfatter tiltale undladt, tiltalefrafald eller frifindelse. Ca. halvdelen (10.600) af frihedsstraffene var i 2009 ubetingede frihedsstraffe. Figur 18 Strafferetlige afgørelser i alt samt afgørelser med bøde og frihedsstraf 225 Tusinde Frihedsstraf Bødestraf Afgørelser i alt og straf44 Flest mandlige lovovertrædere Næsten 80 pct. af de strafferetlige afgørelser i 2009 angik mænd. Men kvindernes andel er stigende. I 2009 angik 19 pct. af de strafferetlige afgørelser kvinderne mod 9 pct. i Kvindernes andel af afgørelserne inden for straffeloven er i Statistisk Årbog

14 samme periode steget fra 15 til 19 pct. og fra 6 til 21 pct. inden for færdselsloven. En mindre del af afgørelserne (under 2 pct.) er rettet mod virksomheder (fx overtrædelser af færdselsloven eller miljølove). Et stigende antal kvinder dømmes for vold Antallet af kvinder med voldsdomme er næsten firedoblet siden 1990 fra 329 til i Stigningen er størst for kvinder i aldersgruppen år, hvor antallet siden 1990 er mere end ottedoblet. Specielt er det overtrædelser som simpel og alvorlig vold, der er steget, men også vold mod offentlig myndighed og trusler er steget. De årige udgjorde 37 pct. af afgørelserne i 2009, og mere end 50 pct. af afgørelserne vedrørte kvinder under 25 år. I forhold til tallet i 1990 bliver næsten seks gange så mange kvinder idømt frihedsstraffe for vold i alt 611 i 2009, hvoraf over en fjerdedel (28 pct.) blev idømt ubetinget frihedsstraf. Men de fleste voldsforbrydelser begås af yngre mænd Gennemsnitalderen for lovovertrædere var i 2009 lidt under 35 år for mænd 35 år og kvinder 38 år men varierer noget for de forskellige overtrædelser. Lavest ligger gennemsnitsalderen for voldsforbrydere med 29,5 år. Omkring en femtedel af volden begås af unge mænd under 20 år i alt begås lidt under 90 pct. af volden af mænd. Gennemsnitsalderen for sædelighedsforbrydere er noget højere og var i 2009 på 36,5 år. Tilsvarende var gennemsnitsalderen højere for gerningsmænd inden for økonomisk kriminalitet. Gerningsmænd, der havde begået skyldnersvig, grov skattesvig mv. eller overtrådt skatte- og afgiftslove, var i gennemsnit år i Ofre for straffelovsforbrydelser 90 pct. af ofrene for sædelighedsforbrydelserne i 2009 var kvinder, mens stort set alle overgrebene blev begået af mænd. Derimod var en tredjedel af voldsofrene kvinder, men også her blev langt hovedparten af forbrydelserne begået af mænd. Gennemsnitsalderen for de kvindelige ofre for sædelighedsforbrydelser lå på 19 år, og 12 pct. var under ti år. Ofrene for vold var gennemsnitligt noget ældre. Både de mandlige og de kvindelige voldsofre var i gennemsnit 31 år i pct. af voldsofrene var under ti år, ligesom under 1 pct. var over 70 år. Figur 19 Ofre for straffelovsforbrydelser Tusinde Mænd Kvinder Sædelighedsforbrydelser Voldsforbrydelser Ejendomsforbrydelser Andre forbrydelser Statistisk Årbog 2011

15 Tabel 137 Sociale institutioner for børn og unge oktober Antal institutioner Indskrevne Personale Børnepasning mv Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Aldersintegrerede institutioner SFO Fritidshjem Heldagsskole Fritids- og ungdomsklub, soc.pæd. fritidsordning Legestuer Privat etableret børnehave Privat etableret legestue Tilskud til privat børnepasning Tilskud til pasning af egne børn Legestuer 1 19 Ekskl. dagpleje samt tilskud til privat børnepasning og pasning af egne børn. 2 Da det samme barn Nye 301 tal forventes offentliggjort januar kan modtage flere former for pasning, vil den anførte sum af indskrevne være lidt overvurderet. 3 Personale vedr Ekskl. personale i heldagsskoler mv. 4 Antal forældre, der modtager tilskud. Tabel 138 Sociale institutioner for ældre Indskrevne I alt Plejehjem Beskyttede boliger Plejeboliger fortrinsvis til ældre Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede Friplejeboliger 503 Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre Almene ældreboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede 653 Nye tal forventes offentliggjort februar Tabel 139 Sociale institutioner og serviceydelser for voksne Antal institutioner Indskrevne Brugere Beboere I alt Botilbud med længerevarende ophold Botilbud med midlertidigt ophold Beskyttet beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud efter 103 og Krisecentre Støtte- og kontaktpersonordning for sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse Kontaktpersonordning for døvblinde Ledsagerordninger efter 45 og Socialpædagogisk bistand og behandlingsmæssige tilbud efter 85 og botilbud har både 107 og Der mangler tal for enkelte kommuner. Nye tal forventes offentliggjort april og resv05 Statistisk Årbog

16 Tabel 140 Sociale udgifter Kontante ydelser Naturalydelser 1 I alt Sociale udgifter i alt Administration Sygdom Dagpenge udbetalt af arbejdsgivere Dagpenge udbetalt af kommunerne Lægebesøg mv Hospitals- og sundhedsvæsen Medicin Andet Invaliditet og revalidering Førtidspension Andet Alderdom Folke-, alm. førtids- og delpension Efterløn m.m ATP og SP Tjenestemandspensioner Arbejdsmarkedspensioner Institutioner, hjemmehjælp mv Efterlevende Familier og børn Dagpenge, graviditet og fødsel Orlov til børnepasning Børnetilskud og børnefamilieydelse Forskud på børnebidrag Daginstitutioner, dagpleje Døgninstitutioner o.l Andet Arbejdsløshed Arbejdsløshedsdagpenge Aktivering Boliger Boligsikring Boligydelse Andre sociale ydelser Bistandshjælp Lønmodtagernes Garantifond Andet Sociale ydelser i alt mio.kr. Anm.: De sociale udgifter er opgjort efter et system for sammenlignende sociale udgifter for EUlandene. 1 Ifølge Eurostats definition er en naturalydelse en socialsikringsydelse, der ydes i form af goder eller tjenester naturalydelsen kan tildeles direkte eller ved kontant udbetaling mod dokumentation af de faktiske udgifter. 2 Udgifter til administration er så vidt muligt udskilt fra driftsudgifter til ydelser og samlet i én post. 3 Omfatter statslige og kommunale tjenestemandspensioner og statens supplementydelse til afgåede funktionærer. 4 Dvs. pensionskasser og livsforsikringsselskaber under Finanstilsynet. 5 Inklusive omsorgsarbejde og hjemmehjælp for pensionister. Nye tal forventes offentliggjort november 2011 www statistikbanken.dk/udg1 150 Statistisk Årbog 2011

17 Tabel 141 Satser for kontante, sociale ydelser Børnetilskud 1, , kr./kvartal Ordinært pr. barn Særligt, forældreløse børn Særligt, børn af enker og enkemænd med flere Ekstra, pr. familie, maksimum Flerbørnstilskud Børnefamilieydelse, pr. barn 0-2 år Børnefamilieydelse, pr. barn 3-6 år Børnefamilieydelse, pr. barn 7-17 år Normalbidrag Faders-/moders bidrag Dagpenge 1 kr./år kr./uge (7 dage) Ved sygdom, fødsel og adoption, maks kr./uge (5 dage) Ved arbejdsløshed, maksimum: Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede Nyuddannede, heltidsforsikrede Den ny efterløn (for personer født efter 1,7,1939) Start ved 60 år = 91 pct. af dagpengenes højeste beløb Start ved 62 år = højeste dagpengebeløb Sociale pensioner kr./år kr./md. Ægtepar, begge pension, til hver ægtefælle: Grundbeløb, maksimum Pensionstillæg, maksimum Invaliditetsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløb, når begge er berettigede Enlige og gifte, når kun den ene ægtefælle er pensionist: Grundbeløb, maksimum Pensionstillæg, maksimum Pensionstillæg, reelt enlige Invaliditetsbeløb Erhvervsudygtighedsbeløb Delpension, maksimum 30 timer/uge Samlet pension, højeste beløb Højeste førtidspension: Ægtepar, begge berettigede, til hver Andre Ny førtidspension (fra 1,1,2003): Ægtepar Andre Folkepension: Ægtepar, begge berettigede, til hver Andre Begravelseshjælp Begravelseshjælp 16 (maksimum) Personer under 18 år (maksimum) Dagpenge udgør 90 pct. af hidtidig løn eller indkomst, men maksimalt de anførte beløb. Kilde: Velfærdsministeriet kr. Nye tal forventes offentliggjort januar Statistisk Årbog

18 Tabel 142 Overførselsindkomster fordelt efter ydelsesart år år år år år 65 år + I alt antal fuldtidsdeltagere I alt Registrerede ledige i alt Ledige dagpengemodtagere Ledige Kontanthjælpsmodtagere Vejledning og opkvalificering Støttet beskæftigelse i alt Fleksjob Ledighedsydelse Kontanthjælp og revalidering Sygedagpenge Barselsdagpenge Førtidspension Efterløn Folkepension Øvrige ydelser Pct. af befolkningen i aldersgruppen 8,3 22,4 20,8 26,3 58,9 100,4 39,9 1 Antallet af folkepensionister er beregnet som et gennemsnit for året. Inkl. personer bosat i udlandet. Nye tal forventes offentliggjort april 2012 pct. Tabel 143 Børnefamilieydelser og børnetilskud Antal familier Antal børn Udbetalte beløb tusinde kr. Udbetalt beløb pr. familie i gnsn. kr. Børneydelser i alt Børnefamilieydelse Ordinært børnetilskud Ekstra børnetilskud Særligt børnetilskud Flerbørnstilskud Antal familier og børn i alt er pr. 4. kvt. opgjort netto, dvs. som det antal, der modtog en eller flere former for tilskud. 2 At færre familier modtager børnefamilieydelse end børneydelser i alt skyldes, at man kun kan modtage børnefamilieydelse, hvis tilskudsmodtageren er skattepligtig og bor i Danmark. Hvis tilskudsmodtageren er faderen, skal der ansøges. Nye tal forventes offentliggjort maj bts55 og bts Statistisk Årbog 2011

19 Tabel 144 Støtte til børn december 0-6 år 7-14 år år Fordelt efter alder Drenge Piger I alt Med støtte i alt Anbringelser uden for hjemmet Anbringelsessted: Netværksplejefamilie Slægtsanbringelse Familiepleje i øvrigt Døgninstitution, sikret afdeling Døgninstitution, anden afdeling Akutinstitution Socialpædagogisk opholdssted, værkstedseller produktionsskole, mini-institution Kost-, ungdoms-, efterskole e.l Eget værelse eller lignende Skibsprojekt Kommunalt døgntilbud Uoplyst Forebyggende foranstaltninger (netto) Personlig rådgiver Fast kontaktperson Aflastningsophold Praktikophold Udslusningsordning Nye tal forventes offentliggjort maj og bis44 Statistisk Årbog

20 Tabel 145 Børnebidrag Børn i alt 1 Bidragsberettigede forsørgere Udbetalt af kommunerne Indbetalt af bidragspligtige Kommunale tilgodehavender ultimo året 2 antal mio. kr. Hele landet , , ,9 Region Hovedstaden ,1 359, ,3 Region Sjælland ,8 254,8 756,6 Region Syddanmark ,5 314, ,5 Region Midtjylland ,8 291, ,6 Region Nordjylland ,2 153,3 463,9 Landsdel København by ,5 154,1 819,6 Landsdel Københavns omegn ,7 112,7 451,6 Landsdel Nordsjælland ,0 80,6 295,9 Landsdel Bornholm ,0 12,0 37,2 Landsdel Østsjælland ,0 52,6 160,0 Landsdel Vest- og Sydsjælland ,7 202,2 596,6 Landsdel Fyn ,3 128,3 483,9 Landsdel Sydjylland ,2 186,0 628,7 Landsdel Østjylland ,3 188,5 771,9 Landsdel Vestjylland ,5 102,7 301,7 Landsdel Nordjylland ,2 153,3 463,9 1 Alder ved årets udgang. 2 Kommunernes tilgodehavender indeholder ud over forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag til børn også andre typer af bidrag (fx ægtefællebidrag og uddannelsesbidrag), da disse beløb rent administrativt ikke kan udskilles. Nye tal forventes offentliggjort maj og bidrag22 Tabel 146 Barselsorlov fordelt mellem mor og far børn født i 2009 Antal børn i alt Gennemsnitligt antal dage pr. barn Fars orlov Mors orlov Orlov i alt Alle uger pr. barn uger pr. barn uger pr. barn uger pr. barn uger pr. barn uger pr. barn uger pr. barn uger pr. barn Nye tal forventes offentliggjort maj Statistisk Årbog 2011

21 Tabel 147 Børnepasning Indskrevne Indskrevne pr. 100 i pågældende alder oktober 0-2 år 3-5 år 6-9 år år 14 år + I alt 0-2 år 3-5 år 6-9 år år I alt 0-13 år I alt ,5 97,4 86,1 33,2 69,0 Dagpleje ,7 0, ,5 Vuggestuer ,0 0, ,3 Børnehaver ,1 39,0 0,4.. 8,9 Aldersintegrerede institutioner ,6 51,4 4,1 0,7 18,3 Skolefritidsordninger ,0 73,0 10,7 25,1 Fritidshjem ,4 5,8 0,4 1,8 Heldagsskole ,6 0,5 0,3 Fritids- og ungdomsklub ,1 20,9 6,7 Legestuer , Nye tal forventes offentliggjort marts og folk1 Tabel 148 Takster for børnepasning kr. pr. år Kommunal dagpleje (0-2 år) Kommunal dagpleje (3-5 år) Vuggestuer Børnehave (3-5 år) Aldersint. institutioner (0-2 år) Aldersint. institutioner (3-5 år) Aldersint. institutioner (6-9 år) Skolefritidsordning (6-9 år) Skolefritidsordning (10-13 år) Fritidshjem (6-9 år) Fritidsklub (10-13 år) Ungdomsklub (14-18 år) Nye tal forventes offentliggjort marts Statistisk Årbog

22 Tabel 149 Ældreomsorg Indskrevne Indskrevne pr. 100 i pågældende alder Under år + I alt Under år + I alt 67 år år år 67 år 1 år år I alt ,8 3,7 17,0 41,7 3,4 Plejehjem ,3 1,9 6,5 0,3 Beskyttede boliger ,1 0,3 1,1 0,1 Plejeboliger fortrinsvis til ældre ,2 1,4 8,2 23,0 1,4 Plejeboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede , ,1 Almene ældreboliger fortrinsvis til ældre ,4 1,9 6,5 10,8 1,4 Almene ældreboliger fortrinsvis til fysisk/psykisk handicappede Friplejeboliger ,1 0,3.. 1 Beregnet for aldersklassen år. Nye tal forventes offentliggjort november og folk1 Tabel 150 Modtagere af varig hjemmehjælp Modtagere Modtagere pr. 100 i pågældende alder Under år + I alt Under år + I alt 67 år år år 67 år 1 år år I alt ,3 11,5 47,7 93,1 9,4 Under 2 timer ,4 6,8 25,0 29,0 4,9 2-3,9 timer ,2 1,2 4,8 9,6 1,0 4-7,9 timer ,2 1,1 5,2 12,0 1,0 8-11,9 timer ,1 0,6 2,8 8,1 0, ,9 timer ,1 1,1 6,1 23,7 1,2 20 timer ,2 0,8 3,7 10,8 0,7 1 Beregnet for aldersklassen år. Nye tal forventes offentliggjort maj aed06 og folk1 156 Statistisk Årbog 2011

23 Tabel 151 Kontanthjælp Under 18 år Modtagerens alder Familietype Personer i alt år år 68 år + Ægtepar Øvrige inklusive uoplyste år Heraf enlige kvinder med børn antal personer Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt Kontanthjælp mv. i alt Kontanthjælp forsørgere og starthjælp til gifte og samlevende fyldt 25 år Kontanthjælp ikke-forsørgere og starthjælp til gifte og samlevende fyldt 25 år Kontanthjælp og starthjælp til unge Kontanthjælp til personer uden ret til social pension Særlig støtte til kontant- og starthjælpsmodtagere Revalidering mv. i alt Revalideringsydelse Revalideringsydelse ved virksomhedspraktik Tillægsydelse under revalidering Løntilskud ved revalidenders ansættelse med løntilskud Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt Forsørgelse under vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik Særlig støtte til aktiverede kontant- og starthjælpsmodtagere Aktiveringsgodtgørelse Løntilskud til personer i tilskud efter kap Kontanthjælp og starthjælp under forrevalidering Introduktionsydelse i alt Introduktionsydelse Hjælp i særlige tilfælde for udlændinge Ledighedsydelse i alt Ledighedsydelse mellem flexjob Ledighedsydelse i visitationsperioden Ledighedsydelse under ferie Ledighedsydelse under sygdom og barsel Særlig ydelse til personer uden ret til ledighedsydelse Hjælp i særlige tilfælde i alt Hjælp vedr. samværsret mv. med børn Hjælp til sygebehandling mv Hjælp enkeltudgifter og flytning Merudgiftsydelser ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Merudgiftsydelser ved forsørgelse af voksne med nedsat funktionsevne Tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Efterlevelseshjælp Løbende hjælp til visse persongrupper ( 29 i lov om aktiv socialpolitik) Hjælp til hjælpemidler mv. til aktiverede Anm.: Typer af hjælp, der kun modtages af meget få, er ikke vist, men indgår i totalerne. 1 Ekskl. hjælp i særlige tilfælde. Nye tal forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog