KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN"

Transkript

1 KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Teknisk rapport

2

3 Indholdsfortegnelse Del 1: Generelle notater 1. Indledning Analyse af hovedformål og systemkrav Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner Mulige tekniske løsninger Et opholdsafgiftssystem som erstatning for det nuværende parkeringsafgiftssystem Organisering af kørselsafgiftssystemer Anvendelse af provenuet i udenlandske kørselsafgiftssystemer Vurdering af effekter på transporterhvervet Påvirkning af erhvervslivet og samfund Langsigtede lokaliseringseffekter Fordelingsmæssige effekter Del 2: Belysning af de 12 modeller 12. Trafikberegninger af de 12 modeller Del 3: Belysning af de 3 modeller 13. Trafikberegninger af de 3 modeller Estimering af omkostninger ved etablering af kørselsafgiftssystemer Støj og luftforurening Mulige anvendelser af provenuet fra et kørselsafgiftssystem i Hovedstadsområdet Kørselsafgifter i København - teknisk rapport Københavns Kommune, September 2005

4

5 1. Indledning 1 BAGGRUND ARBEJDETS ORGANISERING PROCESSEN OPSTILLING AF 12 MULIGE MODELLER UDVÆLGELSE AF MODELLER DE TRE MODELLER TIL VIDERE UNDERSØGELSE AFRUNDING...11 Hovedforfatter: Jens Peder Kristensen KeyResearch

6 1. INDLEDNING 1. BAGGRUND Denne rapport præsenterer de tekniske notater, der har dannet grundlag for udarbejdelsen af resumérapporten: Kørselsafgifter i København. Resumérapporten blev færdig den 13. september 2005, og fungerer som en læsevenlig indgang til de mange komplekse problemstillinger, der skal belyses, når vi skal vide noget mere om konsekvenser af og muligheder med kørselsafgifter i København. Resumérapporten er skrevet og udformet, så den kan læses af en bredere kreds, end tilfældet er med de tekniske notater, som foreligger her i en samlet rapport. Baggrunden for udarbejdelsen af resumérapporten og de tekniske notater er en beslutning i Københavns Borgerrepræsentation, der den 12. maj 2005 behandlede et medlemsforslag om undersøgelse af mulighederne for at indføre roadpricing/bompenge i Københavns Kommune. I selve forslaget nævnes en række emner som ønskes undersøgt. Alle disse emner er belyst i resumérapporten, men for de læsere, der ønsker en dybere indsigt i baggrunden for resuméet, henvises der nedenfor til de notater, som giver yderligere baggrundsinformation om et konkret emne: Emne der ønskes belyst af BR Konsekvenser for forskellige grupper, der berøres af ordningen: beboerne (københavnere), erhvervslivet (forsyning af butikker og forhold til kunderne, håndværkere, affaldshåndtering mv.) Samt konsekvenser for andre trafikanter, herunder den kollektive trafik De miljømæssige og sundhedsmæssige forbedringer af ordningen, fx mindre støj og luftforurening De økonomiske forhold i ordningen Den tekniske løsning, herunder den geografiske afgrænsning i København Erfaringer fra byer, der allerede har indført lignende ordninger, herunder ændring af butiksstruktur og lokalisering af arbejdspladser Fordele og ulemper ved enten at gennemføre ordningen alene i København eller ved at gå sammen med Frederiksberg og omegnskommunerne Endelig skal der gives et konkret bud på, hvordan ordningen kan indføres, og et bud på tidshorisonten i forhold til en godkendelse i Folketinget Notat 11. Fordelingsmæssige effekter 9. Påvirkning af erhvervslivet og samfund 8. Vurdering af effekter på transporterhvervet 12. Trafikberegninger af de 12 modeller 13. Trafikberegninger af de 3 modeller 15. Støj og luftforurening 14. Estimering af omkostninger ved etablering af kørselsafgifter 16. Anvendelse af provenuet Provenuberegninger findes i: 12. Trafikberegninger af de 12 modeller 13. Trafikberegninger af de 3 modeller 2. Analyse af hovedformål og systemkrav 4. Mulige tekniske løsninger 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner 5. Et opholdsafgiftssystem som afløsning for det nuværende parkeringsafgiftssystem 7. Anvendelse af provenuanvendelse i udenlandske kørselsafgiftssystemer I praktisk talt alle notater henvises til erfaringer fra andre byer. Det betyder, at ønsker man at læse om udenlandske erfaringer vedrørende et bestemt emne, vil disse kunne findes i notatet om dette emne. 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner 6. Organiseringen af kørselsafgifter Tabel 1. Borgerrepræsentationens ønsker og henvisning til relevante notater. Side 1

7 1. INDLEDNING 2. ARBEJDETS ORGANISERING Med baggrund i Borgerrepræsentationens endelige beslutning af 15. juni 2005 iværksatte Københavns Kommune en hurtigt-arbejdende projektorganisation ledet af en styregruppe med repræsentanter fra direktionen i Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Til gennemførelse af de tekniske undersøgelser etableredes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de tre forvaltninger, forskningsinstitutioner samt rådgivende ingeniører og planlæggere. Styregruppen har bestået af: Direktør Paul Sax Møller, Økonomiforvaltningen, formand for gruppen Direktør Ole Bach, Bygge- og Teknikforvaltningen Direktør Peter Elsmann, Miljø- og Forsyningsforvaltningen Arbejdsgruppen har bestået af: Henrik Sylvan, Økonomiforvaltningen, formand for gruppen Søren Elle, Økonomiforaltningen Øystein Leonardsen, Økonomiforvaltningen Poul Sulkjær, Bygge- og Teknikforvaltningen Brian Hansen, Bygge- og Teknikforvaltningen Jens Balslev, Miljø- og Forsyningsforvaltningen Susanne Krawack, Tetraplan A/S Peter Bjørn Andersen, Tetraplan A/S Jens Peder Kristensen, KeyResearch Ole Kveiborg, Danmarks TransportForksning Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport, DTU Jeppe Rich, Center for Trafik og Transport, DTU Efter behov har der desuden været afholdt møder særskilt i en model/koordinationsgruppe, ligesom andre rådgivere og eksperter ud over de ovennævnte har givet bidrag til udarbejdelsen af det tekniske materiale i den foreliggende rapport. 3. PROCESSEN Opgaven har været at komme med forslag til en kørselsafgiftsordning, der kan opfylde følgende tre formål: begrænse miljøbelastningen, begrænse trængslen, sikre et provenu til fremtidens trafikinvesteringer. Analysen vurderer systemkrav samt konsekvenser for borgere og erhverv, ser på økonomi og organisering, teknologi og miljø osv. Undersøgelsesarbejdet er gennemført over sommeren 2005, og bygger på den ene side på tidligere arbejder som f.eks. AKTA 1 - projektet, hvor 500 københavnere deltog i et konkret forsøg med kørselsafgifter, og på den 1 AKTA projektet forløb fra 2000 til 2005, hvor 500 forsøgsdeltagere deltog i et road pricing forsøg med rigtige penge. AKTA var en del af EU-projektet PROGRESS. Yderligere information om AKTA kan findes på hjemmesiden Side 2

8 1. INDLEDNING anden side på internationale erfaringer fra byer med kørselsafgifter. De forskellige systemer for kørselsafgifter er vurderet på OTM-modellen, der, ud fra viden om trafikanters adfærd, kan beregne de trafikale effekter. Processen planlagdes således, at der først skulle udvælges et større antal grundmodeller, hvorefter de trafikale konsekvenser af disse modeller blev analyseret. Baseret herpå udpegedes i alt 3 modeller, som opfyldte de tre hovedformål nævnt ovenfor. For at kunne udvælge grundmodellerne udarbejdedes der først nogle baggrundsnotater om teknik, geografi og systemkrav. Disse notater gav så arbejdsgruppen mulighed for at designe i alt 12 modeller. De væsentlige parametre ved opstilling af de 12 modeller kan findes i notatet 2. Analyse af hovedformål og systemkrav. 4. OPSTILLING AF 12 MULIGE MODELLER I forbindelse med gruppens arbejde blev der gennem en kreativ proces designet et stort antal mulige modeller for kørselsafgifter i København. Modellerne blev beskrevet på 9 parametre, som var: 1. Vision/logik 2. System (ringe, områder, km-takst) 3. Opkrævningsteknik 4. Geografi 5. Tidsrum 6. Prisniveau 7. Køretøjsdifferentiering 8. Vejtyper 9. Provenuanvendelser Ud over de 9 parametre viste diskussionen, at mulighederne for at integrere parkeringsordningen i et kørselsafgiftsystem er af betydelig interesse, hvor denne integration reelt blev én 10. parameter. Ud fra det store antal visionære modeller fra arbejdsgruppemødet gik en lille gruppe videre med at præcisere de modeller, der skulle anvendes i den videre analyse. Kriterierne for denne videre selektering var følgende: At få præsenteret så mange forskellige interesser og visioner indenfor de rammer som et begrænset antal modeller giver mulighed for. At sikre at de enkelte modeller teknisk og praktisk er så realistiske som muligt. At undlade modelvariationer, som alligevel ikke inden for opgavens budget og tidsramme er muligt at gennemføre modelberegninger på. Her tænkes på beboerrabat og integration med parkeringsordninger, som vil kræve uddybende undersøgelser. Hvis visionerne ligner AKTA s udgangspunkt, er det valgt at basere disse helt på AKTA for at få god synergi med dette projekt. Side 3

9 1. INDLEDNING For at gøre resultaterne mest sammenlignelige er det valgt at tage udgangspunkt i én referencemodel, hvorfra så varieres enten på takststrukturen eller på geografien. Herved opnås en bedre forståelse af effekterne af de ændrede parametre. Det vurderes, at denne systematik har kunnet sikre, at ingen væsentlige modeller har måttet fravælges. Referencemodellen er valgt, så den kan fungere som den første i en migrationsstrategi. Der vurderes altså en første byggesten, som derefter kan udvides både i geografi og med mere avancerede systemer og teknologiske løsninger. I køretøjsdifferentieringen er valgt at sætte grænsen ved kg svarende til, at personbiler og varebiler har samme takst. Alle beregninger foretages med udgangspunkt i en forventet situation i 2015 og der gennemføres en beregning af et basisscenarium i dette år. Referencemodellen En ring baseret på brobizz-teknologien (DSRC teknologi) Den lille ring (den lille IMV-ring 2 ) Samme takst hele døgnet begge veje på 20 kr for alle Alle køretøjer betaler det samme Alle vejtyper behandles ens Referencemodellen varieres så primært på én parameter, men i nogle enkelte tilfælde på flere. Referencemodellen med variationer Følgende variationer analyseres: Model 1. Referencemodellen uændret Model 2. Referencemodel, men kun med morgenmyldretidsafgift ind mod byen Model 3. Referencemodel og køretøjsdifferentiering Model 4. Referencemodellen, med høj myldretidstakst (25 kr.) og lav takst resten af døgnet (10 kr.) Model 5. Referencemodellen, men lav takst hele dagen Model 6. Referencemodellen, men med områdetakst (alle skal købe dagslicens for at køre i området) samt køretøjsdifferentiering. Model 7. Referencemodellen, men med kilometertakst (km-takst på 2 kr. per km i myldretiderne og 1 kr./km resten af døgnet) 2 Institut for MiljøVurdering arbejder for nærværende med en analyse af de drifts- og samfundsøkonomiske konsekvenser af indførelse af kørselsafgifter. Dette arbejde har modelmæssigt benyttet sig af en fastlæggelse af den Lille Ring svarende til IMV-projektet Side 4

10 1. INDLEDNING I nedenstående tabel sammenlignes de 7 modeller: R=Referencemodel M=morgenmyldretidsafgift K=køretøjsdifferentiering Biltype Personbil Personbil Personbil Personbil Personbil Personbil Lastbiler Retning Mod centrum Fra centrum Mod centrum Fra centrum Mod centrum Fra centrum Tidsrum Resten af døgnet Faktor 1. R R+M R + K R+ høj R+lav Område Km-takst 1kr/km udenfor myldretid, 2kr/km i myldretid 1 Tabel 2. De første syv modeller er variationer af den Lille Ring. Geografiske variationer af referencemodellen Her er alle parametre beskrevet i referencemodellen uændret bortset fra de nedenfor nævnte: Model 8. Stor ring (her anvendes den store IMV ring (i princippet afgrænset af Ringbanens tracé og kommunegrænsen på Amager). Takster 20 kr hele dagen begge veje Model 9. 2 ringe (her anvendes begge ringe som beskrevet ovenfor). Takster 10 kr hele dagen begge veje Model ringe (ud over de 2 ringe lægges en ny ring langs Motorring 3). Takster 10 kr for inderste ring og 5 kr for de yderste ringe begge veje. Krydsning af Lille Ring Krydsning af Store Ring Krydsning af M3 ringen 8. Store ring ringe ringe Tabel 3. Taksterne for de forskellige geografiske variationer Takstniveauerne er fastsat efter at en tur skal koste det samme hele vejen ind til centrum, uanset om der arbejdes med 1, 2 eller 3 ringe. Derved bliver beregningerne mere sammenlignelige. De to AKTA-modeller Her anvendes AKTA-modellerne uændret med de parametre, der blev sat i forsøget: Model zoner med stigende km-afgift mod centrum Model zoner med stigende afgift for at passere zoner mod centrum Der vil ikke blive gennemført nye beregninger af disse modeller, da de allerede er beregnet i forbindelse med IMV-projektet. Side 5

11 1. INDLEDNING Sammenstilling af de 12 modeller Ringe Taksering Betalings Teknologi Myldretidsafgift Køretøjsdifferentiering 1. R Lille Bomring BIZZ 3 Nej Nej 2. R+M Lille Bomring BIZZ Ja, morgen Nej 3. R + K Lille Bomring BIZZ Nej Ja 4. R+ høj Lille Bomring BIZZ Ja Nej 5. R+lav Lille Bomring BIZZ Nej Nej 6. Område Lille Område Selvrapportering Nej Ja 7. Km-takst Lille Km-takst Speedometer/ Ja Nej GSM 8. Stor ring Stor Bomring BIZZ Nej Nej 9. 2 ringe Lille + Bomringe BIZZ Nej Nej stor ringe Lille + Bomringe BIZZ Nej Nej stor + M3 11. AKTA høj 11 zoner Km-takst GPS/GSM Ja Ja km-afgift 12. AKTA zoneafgift 11 zoner Bomringe GPS/GSM Ja Ja Tabel 4. Sammenligning af designet for de valgte 12 modeller UDVÆLGELSE AF MODELLER Efter fastlæggelse af de 12 modeller, gennemførtes en række vurderinger af disse, hvor den mest omfattende vurdering bestod i at foretage beregninger i OTM-trafikmodellen. Disse modelberegninger opsummeres kort her, men de mere detaljerede resultater kan læses i notatet 12. Trafikberegninger af de 12 modeller. Yderligere oplysninger om den trafikale analyse samt de tekniske vurderinger, der ligger bag ovenstående betragtninger, kan findes i notaterne 4. Mulige tekniske løsninger og 12. Trafikberegninger af de 12 modeller. Trafikanalyser I trafikanalyserne er gennemført sammenligninger af en basissituation og 12 modeller med kørselsafgifter i Der er defineret en referencemodel med en lille betalingsring. Ydermere er vurderet en række takstalternativer til denne model. Der er også vurderet en områdeafgift og en km-afgift indenfor den lille ring. Desuden er vurderet en stor ring i kommunegrænsen, de to ringe samlet, og endelig et system med tre ringe, hvor den tredje ligger umiddelbart inden for M3. Herudover er de to modeller fra AKTA-projektet inddraget i vurderingerne. 3 BIZZ henviser her til brobizz en, som er den transponder der kan anvendes til automatisk betaling på Storebælt og Øresundsbroerne. En bomring vil blive baseret på samme teknologi og derfor genanvendes udtrykket BIZZ. Man skal dog være opmærksom på, at ordet bom kan være misvisende i sammenhæng med de tænkte systemer i København, idet nærværende undersøgelse tager udgangspunkt i, at der slet ikke er behov for en bom, der lukker op og ned ligesom i betalingsanlæggene på Broerne. I København ville et sådan anlæg heller ikke være praktisk hensigtsmæssigt. 4 Senere i processen blev der tilføjet en variation af model 8, myldretidsafgifter. Den har fået betegnelsen model 13. Side 6

12 1. INDLEDNING De fleste modeller med den lille betalingsring viser et fald på 30-45% i trafikarbejdet indenfor ringen. Der er samlet set ikke et fald i trafikken i den øvrige del af kommunen, idet trafikken på de interne ringveje stiger og modsvarer en reduktion af trafikken på indfaldsvejene. Modellen med højere takst i myldretiden og lavere takst udenfor myldretiden giver en lavere reduktion i trafikarbejdet end en fast takst over døgnet. Det skyldes dels, at trafikmodellen ikke kan flytte ture i tid, dels at potentialet for at ændre rute og transportmiddel i høj grad ligger udenfor myldretiden blandt ture med andre formål end pendling. Modellen med lav takst viser, at effekten på trafikken af den halve takst er ca. 2/3 af effekten af den høje takst. Der er altså ikke proportionalitet, hvilket er i overensstemmelse med AKTA-projektets resultater. Modellen med en betalingsring i kommunegrænsen viser en væsentlig lavere reduktion af trafikken i området indenfor den lille ring (13%), men til gengæld en reduktion af trafikarbejdet i området mellem de to ringe på 20%. I denne model ser man ikke en stigning i trafikken på de interne ringveje, men en merbelastning af M3. Modellerne med flere ringe viser omvejskørsel langs ringen ved M3 og ved den lille ring. Overflytning mellem transportmidlerne viser sig at være begrænset. Af de ture, der skal til, fra eller internt i den lille ring vil under 5% overflyttes til kollektiv trafik. Den største reduktion i trafikken sker ved at ture ændrer destination, falder væk eller overflyttes til cykel og gang. Provenuet af ordningerne bliver størst (ca. 2,5 mia. kr. per år i bruttoindtægt) for de modeller, der dækker hele kommunen. Modellerne med den lille ring vil få et bruttoprovenu i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. per år. Provenuopgørelsen forudsætter, at der ikke gives rabat til lokale beboere. AKTA km-afgift giver et provenu på godt 4 mia. kr. bl.a. fordi denne model dækker området helt ud til Ring 4. Effekter for Københavnerne Københavnerne foretager langt flere ture internt i kommunen end bilister, der kommer udefra. Ligeledes gennemføres langt de fleste ture over den lille ring af Københavnere. Beboere udenfor Københavns kommune gennemfører langt størstedelen af de ture, der krydser både den indre og den ydre ring. Af de ture, der krydser kommunegrænsen, vil ca. halvdelen gennemføres af beboere i København. Alle Figur 1. De tre ringe. Lille ring (rød), Store ring (grøn) og M3 (gul) Side 7

13 1. INDLEDNING kørselsafgiftssystemer vil derfor påvirke beboernes transport, men indføres betydelige beboerrabatter, vil effekten blive væsentligt mindre m.h.t. reduktion i biltrafikken. Effekten for erhvervslivet Erfaringer fra de lande, der har indført kørselsafgifter, viser, at der er en meget begrænset effekt på erhvervslivet, når man måler på antal ansatte og virksomheder. En meget svag forskydning mellem forskellige brancher kan muligvis observeres, men alle effekter vil ligge på kanten af, hvad der kan adskilles fra den generelle udvikling. Mindre trængsel, der er en effekt af kørselsafgifterne, vil have en positiv effekt på erhvervslivets transporter. En væsentlig reduktion i rejsetiden vurderes at kunne føre til besparelser for erhvervslivet. I følgende tabel sammenlignes de 12 modeller på en række parametre vedrørende deres trafikale effekter, indtjening, og teknologiens modenhed. For de enkelte parametre er der angivet på en skala fra A-F, om de opfylder kravet. Lidt forenklet kan det siges, at jo flere A og B jo bedre. De 12 modeller 1. Den lille ring med døgnafgift (referencemodel) 2. Den lille ring kun med afgift I morgenmyldretiden 3. Den lille ring med høj lastbilafgift 4. Den lille ring med højere myldretidsafgift Trafikreduktion i city Trafikreduktion i Kbhs. Kommmune Trafikreduktion i hovedstadsområdet Omvejskørsel Mulighed for at håndhæve ordningen Teknisk modenhed Indtægter i forhold til investeringer Fordele og ulemper A D E B A A B Et ønske om at reducere myldretidstrafikken kræver en relativ høj myldretidsafgift D E E B A A E Vil have en relativ lille effekt set over hele døgnet, og indtægterne vil ikke stå mål med omkostningerne ved at etablere systemet. A C F B A A B En ekstra høj lastbilafgift vil være en ekstra belastning for transporterhvervet. Det er dog mere en politisk end en modelmæssig beslutning om der skal være en særlig høj lastbilafgift. B D E B A A B Denne model vil reducere trafikken i city betydeligt i myldretiden, men lidt mindre over resten af døgnet. 5. Den lille ring med lav takst B D E B A A D Provenuet vil være relativt lille i forhold til omkostningerne ved at etablere systemet. 6. Den lille ring med områdeafgift A D E B D A C Områdeafgift er vanskeligt at håndhæve, tillader ikke fleksibel trafikplanlægning og giver heller ikke mulighed for at lave et klippekort system. 7. Den lille ring med km afgift D F F B A D F Prisen for at etablere en lille ring med km-afgift står ikke mål med effekten. Her vil en lille bomring være meget billigere og næsten ligeså effektiv. 8. Den store ring D A C B A A A Ringen vil være let at etablere, og den giver en god trafikdæmpning i centralkommunerne 9. Begge ringe B B C B A A B Der forekommer omvejskørsel omkring den lille ring ringe (med ekstra ring ved M3) B B C C A A B Der forekommer omvejskørsel omkring både lille ring og på M3 11. AKTA med høj km-afgift 12. AKTA med zone-afgift Tabel 5. Sammenligning af effekter for de 12 modeller C A A A B D D Giver en jævn dæmpning af trafikken i hele hovedstadsområdet. C B C B B D E På grund af de mange zoner vil systemet være meget kostbart at etablere, men stadig give mere omvejskørsel end km-afgiften Side 8

14 1. INDLEDNING Følgende modeller blev fravalgt fordi: Model 1: For ringe reduktion af myldretidstrafikken Model 2: Meget lille samlet effekt Model 3. Der kan ikke regnes præcist på lastbilafgift, Model 5. Den lave takst genererer en meget lille indtægt i forhold til investeringen Model 6. Områdeafgiften er svær at håndhæve og er ufleksibel Model 7. Selv hvis det km-baserede afgiftssystem kan etableres teknisk, bliver det uforholdsmæssigt dyrt Model 9. Der vil være meget omvejskørsel og ikke ekstra effekt Model 10. Der vil være meget omvejskørsel og ikke ekstra effekt Model 12. Mere omvejskørsel og mindre trafikal effekt end AKTA høj km-afgift. Ovenstående argumenter angiver i overskriftsform, hvorfor gruppen valgte at fortsætte med de tre modeller 4, 8 og 11. Model 8 blev dog revideret således at der var højere afgifter i myldretiden for at påvirke pendlertrafikken mest muligt. Denne revision kaldes i trafikberegningerne for model DE TRE MODELLER TIL VIDERE UNDERSØGELSE På baggrund af de gennemførte analyser blev følgende modeller valgt til at arbejde videre med: A. Fredeliggørelse af den indre by/ Lille Ring Visionen er at gøre byen indenfor søerne til et mere attraktivt område at færdes i. Det er et område, der hyppigt besøges af mange fra hele regionen. Det skal ske ved at reducere biltrafikken indenfor området, hvor der er god kollektiv trafik og ved at skabe et bedre bymiljø ved forskellige typer af tiltag. Der etableres en betalingsring over den indre ring, hvor alle køretøjer betaler 25 kr. per passage i myldretiderne og 10 kr. udenfor. Der er rabat for beboere, der bor indenfor den lille ring, f.eks. på 80% af taksten. Provenuet kan anvendes til at gøre den indre del af byen rarere for alle, der opholder sig her bl.a. ved yderligere at forbedre den kollektive trafik. Ordningen kan etableres med bomme (dog ikke synlige) over vejen i de relevante snit og med en elektronisk bizz til at registrere betalingen. Hvis ordningen bliver succesfuld, kan den udbygges til at dække et større område, og når GPS-teknologien er tilstrækkeligt udviklet, kan man senere gå over til dette system. Fordele ved denne model er, at alt foregår indenfor kommunegrænsen og ordningen bliver derfor administrativt forholdsvis enkel. Der kan forventes en betydelig reduktion af trafikken indenfor den lille ring og på indfaldsvejene, og der vil kunne skabes et begrænset provenu, som kan bidrage til trafikale forbedringer i området. Ulemper ved ordningen er, at trafikken må forventes at stige på ringvejsforbindelserne udenfor den lille ring, og der vil samlet set ikke ske en reduktion af trafikken udenfor ringen. Set for hovedstadsområdet som helhed vil det samledes tidsforbrug i vejnettet og den samlede trængsel ikke blive reduceret. Side 9

15 1. INDLEDNING B. Trængsels- og miljøafgift i hele kommunen/store Ring Visionen er at reducere biltrafikken indenfor kommunen og dermed begrænse miljøbelastningen og trængsel i et større sammenhængende område. Samtidig skal den kollektive trafik forbedres i hele dette område for at skabe et alternativ til biltrafikken. Der etableres en betalingsring i den store ring, hvor alle køretøjer betaler 25 kr. per passage i myldretiderne og 10 kr. udenfor. Systemet kan etableres som et bizz system og senere overgå til et GPS-baseret system, når det er teknologisk muligt. Der er rabat for beboere, der bor indenfor den store ring, f.eks. på 60% af taksten. Provenuet kan anvendes til trafikale forbedringer dels i vejnettet dels vedr. den kollektive trafik. Provenuet kan også tilbageføres til beboerne som en reduktion af kommuneskatten, eller mere specifikt rette sig mod en reduktion i ejer-/vægtafgiften for bilister med adresse inden for ringen. Fordele: Modellen giver en reduktion af trafikken i det meste af kommunen og har stort set ikke merbelastning på kommunens veje. Ulemper: Området omfatter Frederiksberg kommune, der ville blive inddraget i ordningen. Dette kræver yderligere planlægning og administrative tiltag de to kommuner imellem. C. En generel aflastning af den centrale del af Hovedstaden Visionen er at skabe en væsentlig reduktion i biltrafikken i hele området ud til Ring 4 således, at biltrafikken markant reduceres i hele hovedstaden med en ensartet og smart ordning, der omfatter alle. Hvis teknologien og det politiske grundlag ikke er på plads i dag, må man vente på den rigtige løsning. Der etableres et GPS-baseret afgiftssystem med en km-takst, der bliver højere jo tættere man kommer på centrum, således at man betaler 1 kr./ km mellem Ring 4 og M3, 2 kr./km mellem M3 og kommunegrænsen, 3 kr./km mellem kommunegrænsen og city, og 5 kr./km indenfor city. Taksterne er det halve udenfor myldretiderne. Ordningen gælder alle trafikanter. Fordele Systemet giver en kraftig reduktion af biltrafikken på hele vejnettet, og der foretages ikke omvejskørsel for at opnå en lille gevinst. Systemet vil simpelt kunne knyttes an til et landsdækkende system, som f. eks. erstatter registreringsafgiften med en kørselsafgift. Ulemper Teknologien er ikke afprøvet i skala 1 til 1 i et by-system endnu. Der skal skabes konsensus blandt en lang række kommuner for at få systemet til at fungere. Andre problemstillinger: En række problemstillinger har været diskuteret, men på grund af vanskeligheder ved at gennemføre modelberegninger for alle disse elementer vil de blive beskrevet og søgt kvantificeret udenfor modellerne. De forhold, der behandles på denne måde, er: At sammenkoble parkeringsordningen med kørselsafgifter således, at man betaler for den tid man opholder sig indenfor den lille ring. At vurdere effekterne af højere myldretidstakster på flytning af trafikken væk fra myldretiderne. Side 10

16 1. INDLEDNING At vurdere konsekvenser for erhvervenes transport - herunder dels fordelene ved den højere hastighed og dermed brug af færre ressourcer til transport, dels ordninger der tilskynder erhvervet til at begrænse unødvendig kørsel i området for at begrænse miljøbelastningen. At vurdere hvordan kørselsafgifter påvirker behovet for nye vejanlæg og for udbygning af den kollektive trafik. 7. AFRUNDING De følgende sider i nærværende rapport består af en række notater til brug for undersøgelsesarbejdet fremstillet af den tilknyttede ekspert- og rådgivergruppe. De tekniske notater er sorteret op i tre grupper: - De generelle notater, som ikke er knyttet til bestemte kørselsafgiftsmodeller. - Belysning af de 12 modeller - Belysning af de 3 modeller Del 1: Generelle notater 1. Indledning 2. Analyse af hovedformål og systemkrav 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner 4. Mulige tekniske løsninger 5. Et opholdsafgiftssystem som erstatning for det nuværende parkeringsafgiftssystem 6. Organisering af kørselsafgiftssystemer 7. Anvendelse af provenuet i udenlandske kørselsafgiftssystemer 8. Vurdering af effekter på transporterhvervet 9. Påvirkning af erhvervslivet og samfund 10. Langsigtede lokaliseringseffekter 11. Fordelingsmæssige effekter Del 2: Belysning af de 12 modeller 12. Trafikberegninger af de 12 modeller Del 3: Belysning af de 3 modeller 13. Trafikberegninger af de 3 modeller 14. Estimering af omkostninger ved etablering af kørselsafgiftssystemer 15. Støj og luftforurening 16. Mulige anvendelser af provenuet fra et kørselsafgiftssystem i Hovedstadsområdet Notaterne repræsenterer kun den mest relevante viden for dette projekt. Indenfor området kørselsafgifter er der i de seneste år gennemført megen forskning og udvikling, så en stor mængde viden ligger tilgængeligt for den interesserede læser. Yderligere information kan blandt andet findes på følgende hjemmesider: Side 11

17 2. Analyse af hovedformål og systemkrav 1 FORMÅL OG DISPONERING ELEMENTER TIL MODELLER FOR KØRSELSAFGIFTER TIDSMÆSSIG UDSTRÆKNING PRISNIVEAU KØRETØJSTYPER VEJTYPER ANVENDELSE AF PROVENUET MODELLER FOR ET KØRSELSAFGIFTSSYSTEM BYGGESTEN TIL ET KØRSELSAFGIFTSSYSTEM...22 Hovedforfatter: Susanne Krawack TetraPlan Side 12

18 2. ANALYSE AF HOVEDFORMÅL OG SYSTEMKRAV 1. FORMÅL OG DISPONERING Formålet med dette notat er at danne baggrund for identifikation og valg af de ca. 10 modeller, som skal belyses og konsekvensvurderes i projektet. Notatet beskriver de elementer, der er ingredienser i modellerne og ser på, hvordan de kan indgå i de enkelte modeller, så disse på den ene side er tro overfor en af de overordnede målsætninger og på den anden side bidrager til at belyse bredden i, hvad kørselsafgifter kan anvendes til som trafikpolitisk værktøj i en kommunal sammenhæng. De hovedformål, der er opstillet i kommissoriet for arbejdet er: At begrænse miljøbelastningen At begrænse trængsel At sikre provenu til trafikinvesteringer De modeller, der er projektets omdrejningspunkt, skal på forskellige måder rette sig mod disse målsætninger, uden at hver model fokuserer på alene at opfylde en og kun en målsætning. Modellerne skal søge at illustrere forskellige måder at anvende kørselsafgifter til at forfølge de opstillede mål. Modellerne skal sættes sammen af en række elementer. Disse elementer er: Systemvalg og tekniske løsninger: Forskellige typer af systemer til opkrævning af kørselsafgiften. (dette element beskrives i et separat notat, se notat om 4. mulige tekniske løsninger ) Administrativ afgrænsning: Forskellige strategier for at inddrage nabokommuner, regioner eller staten i ordningen (dette beskrives i et separat notat, se notat om 3. geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner ). Geografisk udstrækning: Hvilke områder skal dækkes af afgiftsordningen for at opnå forskellige formål med ordningen (dette element beskrives i et separat notat se notat om 3. geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner ). Tidsmæssig udstrækning af ordningen: Forskellige takster i forskellige tidsvinduer. Prisniveau: Overvejelser om hvilke niveauer afgiften bør have Køretøjstyper: Forskellige former for afgiftsdifferentiering efter type af køretøj Vejtyper: Forskellige strategier for at differentiere afgiften efter typer af veje Anvendelse af provenu: Forskellige principper for anvendelse af provenuet Det kræver en ret omfattende beskrivelse at belyse de første tre elementer, så de er derfor udskilt i selvstændige notater. De efterfølgende 5 elementer beskrives i de følgende afsnit. 2. ELEMENTER TIL MODELLER FOR KØRSELSAFGIFTER I dette afsnit beskrives kort erfaringer og analyser, der er tilgængelige om 6 vigtige elementer i udformningen af et kørselsafgiftssystem jævnførende oversigten overfor. Beskrivelsen vil lede frem til forskellige relevante udformninger, der kan indgå i modellerne. Side 13

19 2. ANALYSE AF HOVEDFORMÅL OG SYSTEMKRAV 2.1 Tidsmæssig udstrækning Forskellige trafikale formål afvikles hovedsageligt på de samme tidspunkter dag efter dag. Hvis man derfor vil lægge afgifter på et særligt formål med trafikken, kan dette gøres ved at lægge afgifter på i specifikke tidsrum eller at differentiere priserne efter forskellige tider på dagen. Ture med formålet kultur, foreningsliv, besøg o.l. foretages i høj grad om aftenen mens bolig-arbejdstedsture foretages i morgen- og eftermiddagstimerne. Transportvaneundersøgelserne kan anvendes til at få et første indtryk af, hvornår forskellige typer af bilture foretages. Data fra perioden er slået sammen for at give en tilstrækkelig stor population. I nedenstående figur vises alle ture med start- eller slutpunkt i centralkommunerne, der passerer kommunegrænsen, opdelt på om det er beboere fra centralkommunerne eller beboere fra omegnen, der gennemfører turen Segment Beboere i centralkommuner Beboere udenfor centralkommuner 200 Count Figur 1. Københavnsrelaterede bilture over kommunegrænsen fordelt efter tidspunkt på dagen Det ses, at der er en meget kraftig indpendling i morgenmyldretiden, mens Københavnernes egne ture ud af centralkommunerne primært sker eftermiddag og aften. Man kan undre sig over, at der ikke ses en tilsvarende kraftig udpendling, og det skyldes sandsynligvis, at hjemturene foretages mere spredt i tid og i nogen udstrækning kombineres med et andet turformål. Den tilsvarende figur for ture, der ikke har pendling som formål, ses nedenfor. Side 14

20 2. ANALYSE AF HOVEDFORMÅL OG SYSTEMKRAV Segment Beboere i centralkommuner Beboere udenfor centralkommuner 80 Count Figur 2. Københavns relaterede ture over kommunegrænsen, fratrukket pendlerture, fordelt efter starttidspunkt. Når man tager pendlingen væk, ser man stadig tendensen til, at bilister fra centralkommunerne i større udstrækning kører eftermiddag og aften, mens bilister udefra hyppigere er i de københavnske gader i morgen- og formiddagstimerne. I Trondheim får de forudbetalende rabat hvis de kører efter kl. 10 om formiddagen, men det giver sig ikke udslag i målelige trafikale effekter. Det forsøg, der forventes iværksat i Stockholm har stærkt differentierede afgifter, men der er ikke konkrete erfaringer med systemet. Der opereres i Stockholm med særligt høje afgifter i myldretiderne, lidt lavere i tiden lige før og efter og et lavere niveau udenfor myldretiden og endelig er det gratis i weekenden og om natten. Afgiften svinger således fra 0-20 Skr. for at passere en betalingsring. I AKTA-projektet opereres med differentierede afgifter. I myldretiden (7:00 9:00 samt 15:00-17:30) er det i alle alternativer dyrere at køre end udenfor myldretiden. De adfærdsmæssige ændringer afspejler imidlertid kun i en vis grad afgifternes differentiering. I alternativet med lav takst er det gratis at køre udenfor myldretiden, men på trods af det, er der en betydelig reduktion af trafikarbejdet også i denne periode. I de to andre alternativer, hvor det er dobbelt så dyrt at køre i myldretiden end udenfor, finder man den største reduktion af trafikken i myldretiden, men ikke en effekt der er dobbelt så stor. Der gives i hovedrapporten en række hypoteser for baggrunden, men der er ikke refereret, hvad deltagerne i forsøget selv har sagt om de mulige forskydninger af trafikarbejdet. Side 15

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen

Indholdsfortegnelse. Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring. Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen Trængselsafgifter - samfundsøkonomisk analyse af en betalingsring Tillægsnotat - udkast COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing

Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5. Landsdækkende Roadpricing Dato 19. september 2013 (tabel 4 og 6 revideret pr. 15. januar 2014) Arbejdsgruppen Afrapportering fra Trængselskommissionens arbejdsgruppe 5 Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K www.trængselskommissionen.dk

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder. Delrapport Betalingsvillighed samt takst- og rabatmuligheder Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. METODE... 6 2.1. Spørgeskemaundersøgelse omkring betalingsvillighed... 6 2.2. Modellering af betalingsvillighed...

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Trængsel og kørselsafgifter

Trængsel og kørselsafgifter Nr. 260 februar 2009 Trængsel og kørselsafgifter Satellitbaseret road pricing har lange udsigter. Men BroBizz- og andre teknologier er klar Her og nu: En automatisk betalingsring > Helhedsløsning: Kørselsafgifter

Læs mere

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport

Ny fjordforbindelse ved Frederikssund Betalingsanlæg. Delrapport Betalingsanlæg Delrapport Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING... 4 2. ORGANISERING... 5 3. SYSTEMBESKRIVELSE... 7 4. ØKONOMI... 9 Side 3/10 1. Indledning og sammenfatning Denne rapport

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet

Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Konsekvensberegninger af vejafgiftssystemer i Hovedstadsområdet Thomas Chr. Jensen Marie K. Anderson Hjalmar Christiansen Britt Z. Skougaard Niels Buus Kristensen September 2013 Konsekvensberegninger af

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa

Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa Kørselsafgifter i byer. Status og erfaringer i Europa Jens Peder Kristensen PLS RAMBØLL Management A/S Olof Palmes Allé 20 8200 Århus N Tlf: +4589447838 E-mail: jpk@pls.dk Indledning Kørselsafgifter har

Læs mere

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer:

Taksterne i den kollektive trafik i København sammenlignes med følgende fem europæiske storbyer: Trafikudvalget 2008-09 B 165 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. juni 2009 Dok.id 837046 J. nr. 559-37 Center for Kollektiv Trafik Sammenligning af takster i den kollektive trafik

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Vejafgifter i København

Vejafgifter i København Polyteknisk Eksamensprojekt Vejafgifter i København - forbedring og optimering af systemvalg Skrevet af Lotte Brædder s011441 Marie Karen Larsen s011595 April 2007 Udarbejdet ved Center for Trafik og Transport,

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet

TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet Artikelsamling 2006 1 TRAFIKDAGE PÅ AALBORG UNIVERSITET Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Artikelsamling 2006 Redaktion: Leif Gjesing Hansen, Aalborg Universitet

Læs mere

NOTAT. Arbejdsrapport Arbejdsgruppe 6 - Landsdækkende roadpricing. Trængselskommissionen

NOTAT. Arbejdsrapport Arbejdsgruppe 6 - Landsdækkende roadpricing. Trængselskommissionen 1 NOTAT Arbejdsrapport Arbejdsgruppe 6 - Landsdækkende roadpricing Dato J.nr. Trængselskommissionen har fået to opdrag af regeringen: 1. at fremlægge et katalog med forslag til reduktion af trængsel og

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet.

personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Flemming Clausen Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk Vejdirektoratet. Dato 22. december 2009 DokuMEnt SagSBEhanDlEr Flemming Clausen E-MaIl fl c@vd.dk telefon 7244 31978 personer pr. BIl NOTAT: DECEMBER 2009 Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 K Tlf. 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Vedrørende diskussionerne om en evt. Havnetunnel i København

Vedrørende diskussionerne om en evt. Havnetunnel i København NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.dk København den 2. december 2012 Åbent brev til Københavns Borgerrepræsentation og Folketinget Vedrørende diskussionerne

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen

Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data. Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Løsning af myndighedsopgaver med geografiske data Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen Indhold 1. Private leverandører af geodata sikrer roadpricing på tværs af grænser i EU 2. Hvor langt kom vi egentligt

Læs mere

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN

SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN SEPTEMBER 2012 TRANSPORTMINISTERIET TRÆNGSELSINDIKATORER FOR HOVEDSTADSREGIONEN TRÆNGSELSINDIKATORER er udgivet af COWI A/S GPS-data er stillet til rådighed af 3x34 Transport www.3x34.dk Design: COWI A/S

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE SMART MOBILITET. Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring?

Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? Opgavens organisering Letbaner i stedet for eller som supplement til en Metroring? af Jan Kragerup, NIRAS (JKR@NIRAS.dk) 1 NIRAS Opgavens organisering Problemstilling: Borgerrepræsentationen efterlyste

Læs mere

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden

Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden 10-10-2011 FlexDanmark 1 Hvordan klares koordineringsopgaven nu og i fremtiden v/ NTL@flexdanmark.dk Teletaxi Patienttransport Kommunal service kørsel Handicap kørsel Flextrafik Institutions kørsel Grundtanken

Læs mere

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København.

Regeringen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Etablering af en Cityring Regeringen, og har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med etablering af en Cityring i København. Cityringen skal gå i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL Hvad er trængsel Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet i Københavnsområdet

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel

Regionsanalyse: Hovedstadens trafikale trængsel February 25, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION

DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION SEPTEMBER 2013 MICROSOFT DANMARK DEN ALTERNATIVE TRÆNGSELSKOMMISSION WHITE PAPER ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER 2013 MICROSOFT

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007

Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse. Arbejdsrapport August 2007 Ring 5 Ny tværgående vejforbindelse Arbejdsrapport August 2007 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Rapportens tilblivelse... 3 3. Ikke en ny tanke... 3 4. Trafikken i regionen på langs og på tværs... 5 5. Hvilken

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter

Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Fremtidig trafikinfrastruktur i Aarhus udfordringer, muligheder og projekter Vejchef Michael Kirkfeldt Brabrand Erhvervsforening 13. marts 2014 Udredningens formål er at klarlægge: kommende udfordringer

Læs mere