KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN"

Transkript

1 KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Teknisk rapport

2

3 Indholdsfortegnelse Del 1: Generelle notater 1. Indledning Analyse af hovedformål og systemkrav Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner Mulige tekniske løsninger Et opholdsafgiftssystem som erstatning for det nuværende parkeringsafgiftssystem Organisering af kørselsafgiftssystemer Anvendelse af provenuet i udenlandske kørselsafgiftssystemer Vurdering af effekter på transporterhvervet Påvirkning af erhvervslivet og samfund Langsigtede lokaliseringseffekter Fordelingsmæssige effekter Del 2: Belysning af de 12 modeller 12. Trafikberegninger af de 12 modeller Del 3: Belysning af de 3 modeller 13. Trafikberegninger af de 3 modeller Estimering af omkostninger ved etablering af kørselsafgiftssystemer Støj og luftforurening Mulige anvendelser af provenuet fra et kørselsafgiftssystem i Hovedstadsområdet Kørselsafgifter i København - teknisk rapport Københavns Kommune, September 2005

4

5 1. Indledning 1 BAGGRUND ARBEJDETS ORGANISERING PROCESSEN OPSTILLING AF 12 MULIGE MODELLER UDVÆLGELSE AF MODELLER DE TRE MODELLER TIL VIDERE UNDERSØGELSE AFRUNDING...11 Hovedforfatter: Jens Peder Kristensen KeyResearch

6 1. INDLEDNING 1. BAGGRUND Denne rapport præsenterer de tekniske notater, der har dannet grundlag for udarbejdelsen af resumérapporten: Kørselsafgifter i København. Resumérapporten blev færdig den 13. september 2005, og fungerer som en læsevenlig indgang til de mange komplekse problemstillinger, der skal belyses, når vi skal vide noget mere om konsekvenser af og muligheder med kørselsafgifter i København. Resumérapporten er skrevet og udformet, så den kan læses af en bredere kreds, end tilfældet er med de tekniske notater, som foreligger her i en samlet rapport. Baggrunden for udarbejdelsen af resumérapporten og de tekniske notater er en beslutning i Københavns Borgerrepræsentation, der den 12. maj 2005 behandlede et medlemsforslag om undersøgelse af mulighederne for at indføre roadpricing/bompenge i Københavns Kommune. I selve forslaget nævnes en række emner som ønskes undersøgt. Alle disse emner er belyst i resumérapporten, men for de læsere, der ønsker en dybere indsigt i baggrunden for resuméet, henvises der nedenfor til de notater, som giver yderligere baggrundsinformation om et konkret emne: Emne der ønskes belyst af BR Konsekvenser for forskellige grupper, der berøres af ordningen: beboerne (københavnere), erhvervslivet (forsyning af butikker og forhold til kunderne, håndværkere, affaldshåndtering mv.) Samt konsekvenser for andre trafikanter, herunder den kollektive trafik De miljømæssige og sundhedsmæssige forbedringer af ordningen, fx mindre støj og luftforurening De økonomiske forhold i ordningen Den tekniske løsning, herunder den geografiske afgrænsning i København Erfaringer fra byer, der allerede har indført lignende ordninger, herunder ændring af butiksstruktur og lokalisering af arbejdspladser Fordele og ulemper ved enten at gennemføre ordningen alene i København eller ved at gå sammen med Frederiksberg og omegnskommunerne Endelig skal der gives et konkret bud på, hvordan ordningen kan indføres, og et bud på tidshorisonten i forhold til en godkendelse i Folketinget Notat 11. Fordelingsmæssige effekter 9. Påvirkning af erhvervslivet og samfund 8. Vurdering af effekter på transporterhvervet 12. Trafikberegninger af de 12 modeller 13. Trafikberegninger af de 3 modeller 15. Støj og luftforurening 14. Estimering af omkostninger ved etablering af kørselsafgifter 16. Anvendelse af provenuet Provenuberegninger findes i: 12. Trafikberegninger af de 12 modeller 13. Trafikberegninger af de 3 modeller 2. Analyse af hovedformål og systemkrav 4. Mulige tekniske løsninger 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner 5. Et opholdsafgiftssystem som afløsning for det nuværende parkeringsafgiftssystem 7. Anvendelse af provenuanvendelse i udenlandske kørselsafgiftssystemer I praktisk talt alle notater henvises til erfaringer fra andre byer. Det betyder, at ønsker man at læse om udenlandske erfaringer vedrørende et bestemt emne, vil disse kunne findes i notatet om dette emne. 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner 6. Organiseringen af kørselsafgifter Tabel 1. Borgerrepræsentationens ønsker og henvisning til relevante notater. Side 1

7 1. INDLEDNING 2. ARBEJDETS ORGANISERING Med baggrund i Borgerrepræsentationens endelige beslutning af 15. juni 2005 iværksatte Københavns Kommune en hurtigt-arbejdende projektorganisation ledet af en styregruppe med repræsentanter fra direktionen i Økonomiforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Til gennemførelse af de tekniske undersøgelser etableredes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra de tre forvaltninger, forskningsinstitutioner samt rådgivende ingeniører og planlæggere. Styregruppen har bestået af: Direktør Paul Sax Møller, Økonomiforvaltningen, formand for gruppen Direktør Ole Bach, Bygge- og Teknikforvaltningen Direktør Peter Elsmann, Miljø- og Forsyningsforvaltningen Arbejdsgruppen har bestået af: Henrik Sylvan, Økonomiforvaltningen, formand for gruppen Søren Elle, Økonomiforaltningen Øystein Leonardsen, Økonomiforvaltningen Poul Sulkjær, Bygge- og Teknikforvaltningen Brian Hansen, Bygge- og Teknikforvaltningen Jens Balslev, Miljø- og Forsyningsforvaltningen Susanne Krawack, Tetraplan A/S Peter Bjørn Andersen, Tetraplan A/S Jens Peder Kristensen, KeyResearch Ole Kveiborg, Danmarks TransportForksning Otto Anker Nielsen, Center for Trafik og Transport, DTU Jeppe Rich, Center for Trafik og Transport, DTU Efter behov har der desuden været afholdt møder særskilt i en model/koordinationsgruppe, ligesom andre rådgivere og eksperter ud over de ovennævnte har givet bidrag til udarbejdelsen af det tekniske materiale i den foreliggende rapport. 3. PROCESSEN Opgaven har været at komme med forslag til en kørselsafgiftsordning, der kan opfylde følgende tre formål: begrænse miljøbelastningen, begrænse trængslen, sikre et provenu til fremtidens trafikinvesteringer. Analysen vurderer systemkrav samt konsekvenser for borgere og erhverv, ser på økonomi og organisering, teknologi og miljø osv. Undersøgelsesarbejdet er gennemført over sommeren 2005, og bygger på den ene side på tidligere arbejder som f.eks. AKTA 1 - projektet, hvor 500 københavnere deltog i et konkret forsøg med kørselsafgifter, og på den 1 AKTA projektet forløb fra 2000 til 2005, hvor 500 forsøgsdeltagere deltog i et road pricing forsøg med rigtige penge. AKTA var en del af EU-projektet PROGRESS. Yderligere information om AKTA kan findes på hjemmesiden Side 2

8 1. INDLEDNING anden side på internationale erfaringer fra byer med kørselsafgifter. De forskellige systemer for kørselsafgifter er vurderet på OTM-modellen, der, ud fra viden om trafikanters adfærd, kan beregne de trafikale effekter. Processen planlagdes således, at der først skulle udvælges et større antal grundmodeller, hvorefter de trafikale konsekvenser af disse modeller blev analyseret. Baseret herpå udpegedes i alt 3 modeller, som opfyldte de tre hovedformål nævnt ovenfor. For at kunne udvælge grundmodellerne udarbejdedes der først nogle baggrundsnotater om teknik, geografi og systemkrav. Disse notater gav så arbejdsgruppen mulighed for at designe i alt 12 modeller. De væsentlige parametre ved opstilling af de 12 modeller kan findes i notatet 2. Analyse af hovedformål og systemkrav. 4. OPSTILLING AF 12 MULIGE MODELLER I forbindelse med gruppens arbejde blev der gennem en kreativ proces designet et stort antal mulige modeller for kørselsafgifter i København. Modellerne blev beskrevet på 9 parametre, som var: 1. Vision/logik 2. System (ringe, områder, km-takst) 3. Opkrævningsteknik 4. Geografi 5. Tidsrum 6. Prisniveau 7. Køretøjsdifferentiering 8. Vejtyper 9. Provenuanvendelser Ud over de 9 parametre viste diskussionen, at mulighederne for at integrere parkeringsordningen i et kørselsafgiftsystem er af betydelig interesse, hvor denne integration reelt blev én 10. parameter. Ud fra det store antal visionære modeller fra arbejdsgruppemødet gik en lille gruppe videre med at præcisere de modeller, der skulle anvendes i den videre analyse. Kriterierne for denne videre selektering var følgende: At få præsenteret så mange forskellige interesser og visioner indenfor de rammer som et begrænset antal modeller giver mulighed for. At sikre at de enkelte modeller teknisk og praktisk er så realistiske som muligt. At undlade modelvariationer, som alligevel ikke inden for opgavens budget og tidsramme er muligt at gennemføre modelberegninger på. Her tænkes på beboerrabat og integration med parkeringsordninger, som vil kræve uddybende undersøgelser. Hvis visionerne ligner AKTA s udgangspunkt, er det valgt at basere disse helt på AKTA for at få god synergi med dette projekt. Side 3

9 1. INDLEDNING For at gøre resultaterne mest sammenlignelige er det valgt at tage udgangspunkt i én referencemodel, hvorfra så varieres enten på takststrukturen eller på geografien. Herved opnås en bedre forståelse af effekterne af de ændrede parametre. Det vurderes, at denne systematik har kunnet sikre, at ingen væsentlige modeller har måttet fravælges. Referencemodellen er valgt, så den kan fungere som den første i en migrationsstrategi. Der vurderes altså en første byggesten, som derefter kan udvides både i geografi og med mere avancerede systemer og teknologiske løsninger. I køretøjsdifferentieringen er valgt at sætte grænsen ved kg svarende til, at personbiler og varebiler har samme takst. Alle beregninger foretages med udgangspunkt i en forventet situation i 2015 og der gennemføres en beregning af et basisscenarium i dette år. Referencemodellen En ring baseret på brobizz-teknologien (DSRC teknologi) Den lille ring (den lille IMV-ring 2 ) Samme takst hele døgnet begge veje på 20 kr for alle Alle køretøjer betaler det samme Alle vejtyper behandles ens Referencemodellen varieres så primært på én parameter, men i nogle enkelte tilfælde på flere. Referencemodellen med variationer Følgende variationer analyseres: Model 1. Referencemodellen uændret Model 2. Referencemodel, men kun med morgenmyldretidsafgift ind mod byen Model 3. Referencemodel og køretøjsdifferentiering Model 4. Referencemodellen, med høj myldretidstakst (25 kr.) og lav takst resten af døgnet (10 kr.) Model 5. Referencemodellen, men lav takst hele dagen Model 6. Referencemodellen, men med områdetakst (alle skal købe dagslicens for at køre i området) samt køretøjsdifferentiering. Model 7. Referencemodellen, men med kilometertakst (km-takst på 2 kr. per km i myldretiderne og 1 kr./km resten af døgnet) 2 Institut for MiljøVurdering arbejder for nærværende med en analyse af de drifts- og samfundsøkonomiske konsekvenser af indførelse af kørselsafgifter. Dette arbejde har modelmæssigt benyttet sig af en fastlæggelse af den Lille Ring svarende til IMV-projektet Side 4

10 1. INDLEDNING I nedenstående tabel sammenlignes de 7 modeller: R=Referencemodel M=morgenmyldretidsafgift K=køretøjsdifferentiering Biltype Personbil Personbil Personbil Personbil Personbil Personbil Lastbiler Retning Mod centrum Fra centrum Mod centrum Fra centrum Mod centrum Fra centrum Tidsrum Resten af døgnet Faktor 1. R R+M R + K R+ høj R+lav Område Km-takst 1kr/km udenfor myldretid, 2kr/km i myldretid 1 Tabel 2. De første syv modeller er variationer af den Lille Ring. Geografiske variationer af referencemodellen Her er alle parametre beskrevet i referencemodellen uændret bortset fra de nedenfor nævnte: Model 8. Stor ring (her anvendes den store IMV ring (i princippet afgrænset af Ringbanens tracé og kommunegrænsen på Amager). Takster 20 kr hele dagen begge veje Model 9. 2 ringe (her anvendes begge ringe som beskrevet ovenfor). Takster 10 kr hele dagen begge veje Model ringe (ud over de 2 ringe lægges en ny ring langs Motorring 3). Takster 10 kr for inderste ring og 5 kr for de yderste ringe begge veje. Krydsning af Lille Ring Krydsning af Store Ring Krydsning af M3 ringen 8. Store ring ringe ringe Tabel 3. Taksterne for de forskellige geografiske variationer Takstniveauerne er fastsat efter at en tur skal koste det samme hele vejen ind til centrum, uanset om der arbejdes med 1, 2 eller 3 ringe. Derved bliver beregningerne mere sammenlignelige. De to AKTA-modeller Her anvendes AKTA-modellerne uændret med de parametre, der blev sat i forsøget: Model zoner med stigende km-afgift mod centrum Model zoner med stigende afgift for at passere zoner mod centrum Der vil ikke blive gennemført nye beregninger af disse modeller, da de allerede er beregnet i forbindelse med IMV-projektet. Side 5

11 1. INDLEDNING Sammenstilling af de 12 modeller Ringe Taksering Betalings Teknologi Myldretidsafgift Køretøjsdifferentiering 1. R Lille Bomring BIZZ 3 Nej Nej 2. R+M Lille Bomring BIZZ Ja, morgen Nej 3. R + K Lille Bomring BIZZ Nej Ja 4. R+ høj Lille Bomring BIZZ Ja Nej 5. R+lav Lille Bomring BIZZ Nej Nej 6. Område Lille Område Selvrapportering Nej Ja 7. Km-takst Lille Km-takst Speedometer/ Ja Nej GSM 8. Stor ring Stor Bomring BIZZ Nej Nej 9. 2 ringe Lille + Bomringe BIZZ Nej Nej stor ringe Lille + Bomringe BIZZ Nej Nej stor + M3 11. AKTA høj 11 zoner Km-takst GPS/GSM Ja Ja km-afgift 12. AKTA zoneafgift 11 zoner Bomringe GPS/GSM Ja Ja Tabel 4. Sammenligning af designet for de valgte 12 modeller UDVÆLGELSE AF MODELLER Efter fastlæggelse af de 12 modeller, gennemførtes en række vurderinger af disse, hvor den mest omfattende vurdering bestod i at foretage beregninger i OTM-trafikmodellen. Disse modelberegninger opsummeres kort her, men de mere detaljerede resultater kan læses i notatet 12. Trafikberegninger af de 12 modeller. Yderligere oplysninger om den trafikale analyse samt de tekniske vurderinger, der ligger bag ovenstående betragtninger, kan findes i notaterne 4. Mulige tekniske løsninger og 12. Trafikberegninger af de 12 modeller. Trafikanalyser I trafikanalyserne er gennemført sammenligninger af en basissituation og 12 modeller med kørselsafgifter i Der er defineret en referencemodel med en lille betalingsring. Ydermere er vurderet en række takstalternativer til denne model. Der er også vurderet en områdeafgift og en km-afgift indenfor den lille ring. Desuden er vurderet en stor ring i kommunegrænsen, de to ringe samlet, og endelig et system med tre ringe, hvor den tredje ligger umiddelbart inden for M3. Herudover er de to modeller fra AKTA-projektet inddraget i vurderingerne. 3 BIZZ henviser her til brobizz en, som er den transponder der kan anvendes til automatisk betaling på Storebælt og Øresundsbroerne. En bomring vil blive baseret på samme teknologi og derfor genanvendes udtrykket BIZZ. Man skal dog være opmærksom på, at ordet bom kan være misvisende i sammenhæng med de tænkte systemer i København, idet nærværende undersøgelse tager udgangspunkt i, at der slet ikke er behov for en bom, der lukker op og ned ligesom i betalingsanlæggene på Broerne. I København ville et sådan anlæg heller ikke være praktisk hensigtsmæssigt. 4 Senere i processen blev der tilføjet en variation af model 8, myldretidsafgifter. Den har fået betegnelsen model 13. Side 6

12 1. INDLEDNING De fleste modeller med den lille betalingsring viser et fald på 30-45% i trafikarbejdet indenfor ringen. Der er samlet set ikke et fald i trafikken i den øvrige del af kommunen, idet trafikken på de interne ringveje stiger og modsvarer en reduktion af trafikken på indfaldsvejene. Modellen med højere takst i myldretiden og lavere takst udenfor myldretiden giver en lavere reduktion i trafikarbejdet end en fast takst over døgnet. Det skyldes dels, at trafikmodellen ikke kan flytte ture i tid, dels at potentialet for at ændre rute og transportmiddel i høj grad ligger udenfor myldretiden blandt ture med andre formål end pendling. Modellen med lav takst viser, at effekten på trafikken af den halve takst er ca. 2/3 af effekten af den høje takst. Der er altså ikke proportionalitet, hvilket er i overensstemmelse med AKTA-projektets resultater. Modellen med en betalingsring i kommunegrænsen viser en væsentlig lavere reduktion af trafikken i området indenfor den lille ring (13%), men til gengæld en reduktion af trafikarbejdet i området mellem de to ringe på 20%. I denne model ser man ikke en stigning i trafikken på de interne ringveje, men en merbelastning af M3. Modellerne med flere ringe viser omvejskørsel langs ringen ved M3 og ved den lille ring. Overflytning mellem transportmidlerne viser sig at være begrænset. Af de ture, der skal til, fra eller internt i den lille ring vil under 5% overflyttes til kollektiv trafik. Den største reduktion i trafikken sker ved at ture ændrer destination, falder væk eller overflyttes til cykel og gang. Provenuet af ordningerne bliver størst (ca. 2,5 mia. kr. per år i bruttoindtægt) for de modeller, der dækker hele kommunen. Modellerne med den lille ring vil få et bruttoprovenu i størrelsesordenen 1-2 mia. kr. per år. Provenuopgørelsen forudsætter, at der ikke gives rabat til lokale beboere. AKTA km-afgift giver et provenu på godt 4 mia. kr. bl.a. fordi denne model dækker området helt ud til Ring 4. Effekter for Københavnerne Københavnerne foretager langt flere ture internt i kommunen end bilister, der kommer udefra. Ligeledes gennemføres langt de fleste ture over den lille ring af Københavnere. Beboere udenfor Københavns kommune gennemfører langt størstedelen af de ture, der krydser både den indre og den ydre ring. Af de ture, der krydser kommunegrænsen, vil ca. halvdelen gennemføres af beboere i København. Alle Figur 1. De tre ringe. Lille ring (rød), Store ring (grøn) og M3 (gul) Side 7

13 1. INDLEDNING kørselsafgiftssystemer vil derfor påvirke beboernes transport, men indføres betydelige beboerrabatter, vil effekten blive væsentligt mindre m.h.t. reduktion i biltrafikken. Effekten for erhvervslivet Erfaringer fra de lande, der har indført kørselsafgifter, viser, at der er en meget begrænset effekt på erhvervslivet, når man måler på antal ansatte og virksomheder. En meget svag forskydning mellem forskellige brancher kan muligvis observeres, men alle effekter vil ligge på kanten af, hvad der kan adskilles fra den generelle udvikling. Mindre trængsel, der er en effekt af kørselsafgifterne, vil have en positiv effekt på erhvervslivets transporter. En væsentlig reduktion i rejsetiden vurderes at kunne føre til besparelser for erhvervslivet. I følgende tabel sammenlignes de 12 modeller på en række parametre vedrørende deres trafikale effekter, indtjening, og teknologiens modenhed. For de enkelte parametre er der angivet på en skala fra A-F, om de opfylder kravet. Lidt forenklet kan det siges, at jo flere A og B jo bedre. De 12 modeller 1. Den lille ring med døgnafgift (referencemodel) 2. Den lille ring kun med afgift I morgenmyldretiden 3. Den lille ring med høj lastbilafgift 4. Den lille ring med højere myldretidsafgift Trafikreduktion i city Trafikreduktion i Kbhs. Kommmune Trafikreduktion i hovedstadsområdet Omvejskørsel Mulighed for at håndhæve ordningen Teknisk modenhed Indtægter i forhold til investeringer Fordele og ulemper A D E B A A B Et ønske om at reducere myldretidstrafikken kræver en relativ høj myldretidsafgift D E E B A A E Vil have en relativ lille effekt set over hele døgnet, og indtægterne vil ikke stå mål med omkostningerne ved at etablere systemet. A C F B A A B En ekstra høj lastbilafgift vil være en ekstra belastning for transporterhvervet. Det er dog mere en politisk end en modelmæssig beslutning om der skal være en særlig høj lastbilafgift. B D E B A A B Denne model vil reducere trafikken i city betydeligt i myldretiden, men lidt mindre over resten af døgnet. 5. Den lille ring med lav takst B D E B A A D Provenuet vil være relativt lille i forhold til omkostningerne ved at etablere systemet. 6. Den lille ring med områdeafgift A D E B D A C Områdeafgift er vanskeligt at håndhæve, tillader ikke fleksibel trafikplanlægning og giver heller ikke mulighed for at lave et klippekort system. 7. Den lille ring med km afgift D F F B A D F Prisen for at etablere en lille ring med km-afgift står ikke mål med effekten. Her vil en lille bomring være meget billigere og næsten ligeså effektiv. 8. Den store ring D A C B A A A Ringen vil være let at etablere, og den giver en god trafikdæmpning i centralkommunerne 9. Begge ringe B B C B A A B Der forekommer omvejskørsel omkring den lille ring ringe (med ekstra ring ved M3) B B C C A A B Der forekommer omvejskørsel omkring både lille ring og på M3 11. AKTA med høj km-afgift 12. AKTA med zone-afgift Tabel 5. Sammenligning af effekter for de 12 modeller C A A A B D D Giver en jævn dæmpning af trafikken i hele hovedstadsområdet. C B C B B D E På grund af de mange zoner vil systemet være meget kostbart at etablere, men stadig give mere omvejskørsel end km-afgiften Side 8

14 1. INDLEDNING Følgende modeller blev fravalgt fordi: Model 1: For ringe reduktion af myldretidstrafikken Model 2: Meget lille samlet effekt Model 3. Der kan ikke regnes præcist på lastbilafgift, Model 5. Den lave takst genererer en meget lille indtægt i forhold til investeringen Model 6. Områdeafgiften er svær at håndhæve og er ufleksibel Model 7. Selv hvis det km-baserede afgiftssystem kan etableres teknisk, bliver det uforholdsmæssigt dyrt Model 9. Der vil være meget omvejskørsel og ikke ekstra effekt Model 10. Der vil være meget omvejskørsel og ikke ekstra effekt Model 12. Mere omvejskørsel og mindre trafikal effekt end AKTA høj km-afgift. Ovenstående argumenter angiver i overskriftsform, hvorfor gruppen valgte at fortsætte med de tre modeller 4, 8 og 11. Model 8 blev dog revideret således at der var højere afgifter i myldretiden for at påvirke pendlertrafikken mest muligt. Denne revision kaldes i trafikberegningerne for model DE TRE MODELLER TIL VIDERE UNDERSØGELSE På baggrund af de gennemførte analyser blev følgende modeller valgt til at arbejde videre med: A. Fredeliggørelse af den indre by/ Lille Ring Visionen er at gøre byen indenfor søerne til et mere attraktivt område at færdes i. Det er et område, der hyppigt besøges af mange fra hele regionen. Det skal ske ved at reducere biltrafikken indenfor området, hvor der er god kollektiv trafik og ved at skabe et bedre bymiljø ved forskellige typer af tiltag. Der etableres en betalingsring over den indre ring, hvor alle køretøjer betaler 25 kr. per passage i myldretiderne og 10 kr. udenfor. Der er rabat for beboere, der bor indenfor den lille ring, f.eks. på 80% af taksten. Provenuet kan anvendes til at gøre den indre del af byen rarere for alle, der opholder sig her bl.a. ved yderligere at forbedre den kollektive trafik. Ordningen kan etableres med bomme (dog ikke synlige) over vejen i de relevante snit og med en elektronisk bizz til at registrere betalingen. Hvis ordningen bliver succesfuld, kan den udbygges til at dække et større område, og når GPS-teknologien er tilstrækkeligt udviklet, kan man senere gå over til dette system. Fordele ved denne model er, at alt foregår indenfor kommunegrænsen og ordningen bliver derfor administrativt forholdsvis enkel. Der kan forventes en betydelig reduktion af trafikken indenfor den lille ring og på indfaldsvejene, og der vil kunne skabes et begrænset provenu, som kan bidrage til trafikale forbedringer i området. Ulemper ved ordningen er, at trafikken må forventes at stige på ringvejsforbindelserne udenfor den lille ring, og der vil samlet set ikke ske en reduktion af trafikken udenfor ringen. Set for hovedstadsområdet som helhed vil det samledes tidsforbrug i vejnettet og den samlede trængsel ikke blive reduceret. Side 9

15 1. INDLEDNING B. Trængsels- og miljøafgift i hele kommunen/store Ring Visionen er at reducere biltrafikken indenfor kommunen og dermed begrænse miljøbelastningen og trængsel i et større sammenhængende område. Samtidig skal den kollektive trafik forbedres i hele dette område for at skabe et alternativ til biltrafikken. Der etableres en betalingsring i den store ring, hvor alle køretøjer betaler 25 kr. per passage i myldretiderne og 10 kr. udenfor. Systemet kan etableres som et bizz system og senere overgå til et GPS-baseret system, når det er teknologisk muligt. Der er rabat for beboere, der bor indenfor den store ring, f.eks. på 60% af taksten. Provenuet kan anvendes til trafikale forbedringer dels i vejnettet dels vedr. den kollektive trafik. Provenuet kan også tilbageføres til beboerne som en reduktion af kommuneskatten, eller mere specifikt rette sig mod en reduktion i ejer-/vægtafgiften for bilister med adresse inden for ringen. Fordele: Modellen giver en reduktion af trafikken i det meste af kommunen og har stort set ikke merbelastning på kommunens veje. Ulemper: Området omfatter Frederiksberg kommune, der ville blive inddraget i ordningen. Dette kræver yderligere planlægning og administrative tiltag de to kommuner imellem. C. En generel aflastning af den centrale del af Hovedstaden Visionen er at skabe en væsentlig reduktion i biltrafikken i hele området ud til Ring 4 således, at biltrafikken markant reduceres i hele hovedstaden med en ensartet og smart ordning, der omfatter alle. Hvis teknologien og det politiske grundlag ikke er på plads i dag, må man vente på den rigtige løsning. Der etableres et GPS-baseret afgiftssystem med en km-takst, der bliver højere jo tættere man kommer på centrum, således at man betaler 1 kr./ km mellem Ring 4 og M3, 2 kr./km mellem M3 og kommunegrænsen, 3 kr./km mellem kommunegrænsen og city, og 5 kr./km indenfor city. Taksterne er det halve udenfor myldretiderne. Ordningen gælder alle trafikanter. Fordele Systemet giver en kraftig reduktion af biltrafikken på hele vejnettet, og der foretages ikke omvejskørsel for at opnå en lille gevinst. Systemet vil simpelt kunne knyttes an til et landsdækkende system, som f. eks. erstatter registreringsafgiften med en kørselsafgift. Ulemper Teknologien er ikke afprøvet i skala 1 til 1 i et by-system endnu. Der skal skabes konsensus blandt en lang række kommuner for at få systemet til at fungere. Andre problemstillinger: En række problemstillinger har været diskuteret, men på grund af vanskeligheder ved at gennemføre modelberegninger for alle disse elementer vil de blive beskrevet og søgt kvantificeret udenfor modellerne. De forhold, der behandles på denne måde, er: At sammenkoble parkeringsordningen med kørselsafgifter således, at man betaler for den tid man opholder sig indenfor den lille ring. At vurdere effekterne af højere myldretidstakster på flytning af trafikken væk fra myldretiderne. Side 10

16 1. INDLEDNING At vurdere konsekvenser for erhvervenes transport - herunder dels fordelene ved den højere hastighed og dermed brug af færre ressourcer til transport, dels ordninger der tilskynder erhvervet til at begrænse unødvendig kørsel i området for at begrænse miljøbelastningen. At vurdere hvordan kørselsafgifter påvirker behovet for nye vejanlæg og for udbygning af den kollektive trafik. 7. AFRUNDING De følgende sider i nærværende rapport består af en række notater til brug for undersøgelsesarbejdet fremstillet af den tilknyttede ekspert- og rådgivergruppe. De tekniske notater er sorteret op i tre grupper: - De generelle notater, som ikke er knyttet til bestemte kørselsafgiftsmodeller. - Belysning af de 12 modeller - Belysning af de 3 modeller Del 1: Generelle notater 1. Indledning 2. Analyse af hovedformål og systemkrav 3. Geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner 4. Mulige tekniske løsninger 5. Et opholdsafgiftssystem som erstatning for det nuværende parkeringsafgiftssystem 6. Organisering af kørselsafgiftssystemer 7. Anvendelse af provenuet i udenlandske kørselsafgiftssystemer 8. Vurdering af effekter på transporterhvervet 9. Påvirkning af erhvervslivet og samfund 10. Langsigtede lokaliseringseffekter 11. Fordelingsmæssige effekter Del 2: Belysning af de 12 modeller 12. Trafikberegninger af de 12 modeller Del 3: Belysning af de 3 modeller 13. Trafikberegninger af de 3 modeller 14. Estimering af omkostninger ved etablering af kørselsafgiftssystemer 15. Støj og luftforurening 16. Mulige anvendelser af provenuet fra et kørselsafgiftssystem i Hovedstadsområdet Notaterne repræsenterer kun den mest relevante viden for dette projekt. Indenfor området kørselsafgifter er der i de seneste år gennemført megen forskning og udvikling, så en stor mængde viden ligger tilgængeligt for den interesserede læser. Yderligere information kan blandt andet findes på følgende hjemmesider: Side 11

17 2. Analyse af hovedformål og systemkrav 1 FORMÅL OG DISPONERING ELEMENTER TIL MODELLER FOR KØRSELSAFGIFTER TIDSMÆSSIG UDSTRÆKNING PRISNIVEAU KØRETØJSTYPER VEJTYPER ANVENDELSE AF PROVENUET MODELLER FOR ET KØRSELSAFGIFTSSYSTEM BYGGESTEN TIL ET KØRSELSAFGIFTSSYSTEM...22 Hovedforfatter: Susanne Krawack TetraPlan Side 12

18 2. ANALYSE AF HOVEDFORMÅL OG SYSTEMKRAV 1. FORMÅL OG DISPONERING Formålet med dette notat er at danne baggrund for identifikation og valg af de ca. 10 modeller, som skal belyses og konsekvensvurderes i projektet. Notatet beskriver de elementer, der er ingredienser i modellerne og ser på, hvordan de kan indgå i de enkelte modeller, så disse på den ene side er tro overfor en af de overordnede målsætninger og på den anden side bidrager til at belyse bredden i, hvad kørselsafgifter kan anvendes til som trafikpolitisk værktøj i en kommunal sammenhæng. De hovedformål, der er opstillet i kommissoriet for arbejdet er: At begrænse miljøbelastningen At begrænse trængsel At sikre provenu til trafikinvesteringer De modeller, der er projektets omdrejningspunkt, skal på forskellige måder rette sig mod disse målsætninger, uden at hver model fokuserer på alene at opfylde en og kun en målsætning. Modellerne skal søge at illustrere forskellige måder at anvende kørselsafgifter til at forfølge de opstillede mål. Modellerne skal sættes sammen af en række elementer. Disse elementer er: Systemvalg og tekniske løsninger: Forskellige typer af systemer til opkrævning af kørselsafgiften. (dette element beskrives i et separat notat, se notat om 4. mulige tekniske løsninger ) Administrativ afgrænsning: Forskellige strategier for at inddrage nabokommuner, regioner eller staten i ordningen (dette beskrives i et separat notat, se notat om 3. geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner ). Geografisk udstrækning: Hvilke områder skal dækkes af afgiftsordningen for at opnå forskellige formål med ordningen (dette element beskrives i et separat notat se notat om 3. geografiske afgrænsninger og forhold til nabokommuner ). Tidsmæssig udstrækning af ordningen: Forskellige takster i forskellige tidsvinduer. Prisniveau: Overvejelser om hvilke niveauer afgiften bør have Køretøjstyper: Forskellige former for afgiftsdifferentiering efter type af køretøj Vejtyper: Forskellige strategier for at differentiere afgiften efter typer af veje Anvendelse af provenu: Forskellige principper for anvendelse af provenuet Det kræver en ret omfattende beskrivelse at belyse de første tre elementer, så de er derfor udskilt i selvstændige notater. De efterfølgende 5 elementer beskrives i de følgende afsnit. 2. ELEMENTER TIL MODELLER FOR KØRSELSAFGIFTER I dette afsnit beskrives kort erfaringer og analyser, der er tilgængelige om 6 vigtige elementer i udformningen af et kørselsafgiftssystem jævnførende oversigten overfor. Beskrivelsen vil lede frem til forskellige relevante udformninger, der kan indgå i modellerne. Side 13

19 2. ANALYSE AF HOVEDFORMÅL OG SYSTEMKRAV 2.1 Tidsmæssig udstrækning Forskellige trafikale formål afvikles hovedsageligt på de samme tidspunkter dag efter dag. Hvis man derfor vil lægge afgifter på et særligt formål med trafikken, kan dette gøres ved at lægge afgifter på i specifikke tidsrum eller at differentiere priserne efter forskellige tider på dagen. Ture med formålet kultur, foreningsliv, besøg o.l. foretages i høj grad om aftenen mens bolig-arbejdstedsture foretages i morgen- og eftermiddagstimerne. Transportvaneundersøgelserne kan anvendes til at få et første indtryk af, hvornår forskellige typer af bilture foretages. Data fra perioden er slået sammen for at give en tilstrækkelig stor population. I nedenstående figur vises alle ture med start- eller slutpunkt i centralkommunerne, der passerer kommunegrænsen, opdelt på om det er beboere fra centralkommunerne eller beboere fra omegnen, der gennemfører turen Segment Beboere i centralkommuner Beboere udenfor centralkommuner 200 Count Figur 1. Københavnsrelaterede bilture over kommunegrænsen fordelt efter tidspunkt på dagen Det ses, at der er en meget kraftig indpendling i morgenmyldretiden, mens Københavnernes egne ture ud af centralkommunerne primært sker eftermiddag og aften. Man kan undre sig over, at der ikke ses en tilsvarende kraftig udpendling, og det skyldes sandsynligvis, at hjemturene foretages mere spredt i tid og i nogen udstrækning kombineres med et andet turformål. Den tilsvarende figur for ture, der ikke har pendling som formål, ses nedenfor. Side 14

20 2. ANALYSE AF HOVEDFORMÅL OG SYSTEMKRAV Segment Beboere i centralkommuner Beboere udenfor centralkommuner 80 Count Figur 2. Københavns relaterede ture over kommunegrænsen, fratrukket pendlerture, fordelt efter starttidspunkt. Når man tager pendlingen væk, ser man stadig tendensen til, at bilister fra centralkommunerne i større udstrækning kører eftermiddag og aften, mens bilister udefra hyppigere er i de københavnske gader i morgen- og formiddagstimerne. I Trondheim får de forudbetalende rabat hvis de kører efter kl. 10 om formiddagen, men det giver sig ikke udslag i målelige trafikale effekter. Det forsøg, der forventes iværksat i Stockholm har stærkt differentierede afgifter, men der er ikke konkrete erfaringer med systemet. Der opereres i Stockholm med særligt høje afgifter i myldretiderne, lidt lavere i tiden lige før og efter og et lavere niveau udenfor myldretiden og endelig er det gratis i weekenden og om natten. Afgiften svinger således fra 0-20 Skr. for at passere en betalingsring. I AKTA-projektet opereres med differentierede afgifter. I myldretiden (7:00 9:00 samt 15:00-17:30) er det i alle alternativer dyrere at køre end udenfor myldretiden. De adfærdsmæssige ændringer afspejler imidlertid kun i en vis grad afgifternes differentiering. I alternativet med lav takst er det gratis at køre udenfor myldretiden, men på trods af det, er der en betydelig reduktion af trafikarbejdet også i denne periode. I de to andre alternativer, hvor det er dobbelt så dyrt at køre i myldretiden end udenfor, finder man den største reduktion af trafikken i myldretiden, men ikke en effekt der er dobbelt så stor. Der gives i hovedrapporten en række hypoteser for baggrunden, men der er ikke refereret, hvad deltagerne i forsøget selv har sagt om de mulige forskydninger af trafikarbejdet. Side 15

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv

En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv En trængselsafgift g set fra et forskerperspektiv Mogens Fosgerau DTU Transport 5. December 2011 Punkter Virker det? Er det godt? Hvor skal ringen ligge? Hvor stor skal taksten være? Hvordan skal den variere

Læs mere

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring.

Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Hovedpunkter fra miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden Vejdirektoratet har 16. januar 2012 sendt miljøundersøgelse om trængselsafgift i hovedstaden i høring. Miljøundersøgelsen er tilgængelig

Læs mere

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN KØRSELSAFGIFTER I KØBENHAVN SAMMENFATNING Kørselsafgifter til regulering af trafikken i vejnettet ses bl.a. indført i vore nabolande og er et effektivt middel, der ligger i forlængelse af Københavns Kommunes

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse

Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse BILAG 2 Bilag 2: Beslutningsoplæg om justering af parkeringstakster, pris på beboerlicenser samt rød betalingszones grænse Dette notat

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Etablering af miljøzoner i Danmark

Etablering af miljøzoner i Danmark Etablering af miljøzoner i Danmark (UOLQJ+YLG&2:, %DJJUXQG Miljøbelastningen fra transporten er i fokus, og der er er gennem de senere år iværksat en lang række tiltag, der sigter på at mindske transportens

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen

Samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Femern 2018 næste betalingsvej. Henrik Sylvan januar 2010

Femern 2018 næste betalingsvej. Henrik Sylvan januar 2010 Femern 2018 næste betalingsvej Henrik Sylvan januar 2010 Femern 2018 næste betalingsvej Brobizz er Rear VRU VDS Lasers EIS Front VRU TX / R / MR Road Surface R DBLS R R R R RU DBLS TX S TX RU R R R DBLS

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor Sammenhæng mellem hastighed og trafikmængde Stor uforudsigelighed Baggrundsfigur; Kilde Vejdirektoratet og Christian Overgaard Hansen

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99

Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 Workshop om roadpricing - Indlæg og diskussioner på Trafikdage'99 - Af Anette Pittelkow, Anker Lohmann-Hansen, Harry Lahrmann, Jan Kildebogaard og Johan Nielsen. Keywords - dansk: kørselsafgifter, afgifter,

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Citydistribution i ydertimerne Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Transport og Logistik Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg Et projekt, delvis finansieret af Center for

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger November 2011 Trængselsafgifter i Hovedstaden - Trafikmodelberegninger Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger November 2011 Dato:

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1 ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ

PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ PROJEKT TRÆNGSEL RESUMÉ August 2004 PROJEKT TRÆNGSEL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål 3 2 Projektorganisation og - finansiering 3 3 Trængselsbegrebet 4 4 Metoder til opgørelse af trængsel 6 5

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

NOTAT. Trængselsafgift i Hovedstaden - Miljøundersøgelse

NOTAT. Trængselsafgift i Hovedstaden - Miljøundersøgelse Trængselsafgift i Hovedstaden - Miljøundersøgelse Vejdirektoratet har gennemført en miljøundersøgelse af en trængselsafgift i Hovedstadsområdet. Undersøgelsen indgår som en del af regeringens arbejde med

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne er ikke nødvendigvis grønne Modelanalyse af en afgiftsomlægning bestående af Sænkning af registreringsafgiften Indførsel af en kørselsafgift Mogens Fosgerau Thomas C. Jensen Disposition Baggrund Model

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013

Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch. Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Grønne afgifter på biler Kommentarer v. Jens Hauch Miljøøkonomisk seminar Økonomisk Institut, KU 6. marts 2013 Overordnede temaer DØRS er stærk og troværdig. Forpligter mht. dokumentation af anbefalinger

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Trængsel er spild af tid

Trængsel er spild af tid Trængsel er spild af tid Michael Knørr Skov Urban Planning and Transport 1 2 Projekt Trængsel Problemformulering Hvad er trængsel og med hvilke parametre kan den opgøres? Hvor stort er trængselsproblemet

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing

Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing transport (/transport) Forsker: Vi har teknikken klar til roadpricing DEBAT 19. august 2014 kl. 3:15 0 kommentarer TRANSPORTDEBATTEN: Det vil tage ca. seks år at etablere det juridiske og organisatoriske

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261 Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne?

Variable kørselsafgifter. hvad mener brugerne? Variable kørselsafgifter hvad mener brugerne? Mai-Britt Herslund Center for Trafik og Transport Danmarks Tekniske Universitet Bygning 115 2800 Lyngby. Telefon: 4525 1548 Telefax: 4593 6412 E-mail: mh@ctt.dtu.dk

Læs mere

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten.

Den danske stat har ifølge Skatteministeriet en årlig indtægt på 310 mio. kr. fra vejafgiften/eurovignetten. Kørselsafgifter for lastbiler bliver en dyr affære Resumé Regeringen vil indføre kørselsafgifter for lastbiler, så lastbiler fremover skal betale pr. km på det overordnede vejnet. Dansk Industri har gennemgået

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Til Corpus Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Maj 2012 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 CORPUS EJENDOMME TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50 Revision 6 Dato 2012-05-22 Udarbejdet af rahh, hdj Godkendt

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere