PROBLEMBAGGRUND 10. Overordnede overvejelser 10. Tilgrundliggende projekt 13 Projektets metode 14. Ergoterapeutiske overvejelser 16

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME 4 ABSTRACT 6 INDLEDNING 8 PROBLEMBAGGRUND 10 Overordnede overvejelser 10 Tilgrundliggende projekt 13 Projektets metode 14 Ergoterapeutiske overvejelser 16 PROBLEMFORMULERING 22 Definitioner 22 Formål 25 Målgruppe 25 REFERENCERAMMER 26 G. Kielhofner, Model of Human Occupation (MoHO) 27 Vilje-subsystemet (volition) 27 Vane-subsystemet (habituation) 28 Udførelsessystemet (performance capacity) 28 Omgivelser (environment) 28 A. Antonovsky, Sense of Coherence (SOC)-teori 29 METODEBESKRIVELSE 31 Forskningstype 31 Design 31 side 1 af 68

2 Metode 31 Teoretiske overvejelser vedr. udarbejdelse af spørgeskema 33 Analyseform 36 Operationalisering 37 Begrebsoperationalisering 37 Konkretoperationalisering 37 Etiske betragtninger 38 Litteratursøgning 38 RESPONDENTBESKRIVELSE 40 Pilotinterviewet (nr. 1) 40 ANALYSE AF RESPONDENTSVAR 41 Ad sundhedsfølelse 41 Delresultat på sundhedsfølelse 42 Ad motivationsfaktoren 43 Delresultat på motivationsfaktoren 46 Ad mestringsfaktoren 47 Delresultat på mestringsfaktoren 48 RESULTAT 49 VALIDITET OG RELIABILITET 51 DISKUSSION AF TEORI OG METODE 52 DISKUSSION AF RESULTATER 54 KONKLUSION 55 PERSPEKTIVERING 56 REFERENCELISTE 59 FIGURLISTE 61 TABELLISTE 61 side 2 af 68

3 BILAG 1 - SPØRGESKEMA 62 BILAG 2 SAMTYKKEERKLÆRING 67 BILAG 3 - LITTERATURSØGNING 68 side 3 af 68

4 Resume Titel Et spørgsmål om motivation / mestring Introduktion Udgangspunkt for denne bachelorrapport er et projekt, der blev igangsat primo 2004 under titlen Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i daginstitutioner i X Amt. Bachelorrapportens problemformulering er: Hvorledes er motivations- og mestringsfaktorer blevet inddraget under planlægningen af den intervention i daginstitutionsprojektet, der omhandler fysisk aktivitet, og har metoden været succesfuld eller ej? Formålet med undersøgelsen var: 1. at fastslå, om de involverede deltagere har haft et umiddelbart sundhedsudbytte af de igangsatte interventioner. 2. at stedfæste ud fra resultatet af punkt 1, om eventuelt succes skyldes individets egne omgivelser og baggrund eller det klart skyldes projektets intervention. Metodebeskrivelse Med udgangspunkt i problemformuleringen har jeg valgt den handlingsrettede forskningstype, hvor jeg deduktivt har brugt udvalgte teorier til at analysere de data, som respondenterne har bidraget med. Der blev udført 1 pilotinterview ud fra vejledende spørgeskema, og 5 yderligere tilrettede spørgeskemaer blev sendt ud til de involverede daginstitutioner. Undersøgelsen var kvalitativ, hvor respondenternes data førte til nye beskrivelser gennem teoristyret analyse. Metoden kategoriseres som evalueringsforskning, da årsag-virkningsrelationer mellem påvirkning og effekt blev afdækket. Resultater Med forbehold for bla. undersøgelsens størrelse, har analysen vist, at respondenterne har oplevet motivations- og mestringsfaktoren forskelligt i forbindelse med planlægning af den fysiske aktivitet i daginstitutionsprojektet. Respondenterne er delt i to lejre, hvor den ene side 4 af 68

5 halvdel fremstår, som om de er mere motiverede og med større mestringsgrad til at gå i gang med fysisk aktivitet, da de har en erfaringsmæssig baggrund, hvor fysisk aktivitet ikke er ukendt, modsvarende den anden halvdel, hvor det modsatte er tilfældet. Motivations- og mestringsfaktorer er blevet inddraget i planlægningen af den fysiske aktivitet i daginstitutionsprojektet, men på et overordnet grundlag, hvor man ikke gik i dybden med individets baggrund og omgivelser. Resultatet af undersøgelsen har verificeret teorierne, i.e. at det er nødvendigt for en succesfuld intervention i et arbejdsmiljøprojekt, at arbejde kontinuerligt og især individuelt med motivations- og mestringsfaktorer. Nøgleord Arbejdsmiljø, sundhedsfremme, forebyggelse, motivation, mestring side 5 af 68

6 Abstract Title A question of motivation / coping Introduction The basis for this bachelor report is a project, which was initiated beginning 2004, with the title Prevention of pains, discomfort or feelings of overwork in various regions of the body with the educational personnel in the day-care centres in X County. The problem formulation to this bachelor report is as follows: How were the motivation and coping factors included in the day-care centre project in the planning of the intervention which deals with physical activity, and has the method been succesful or not? The purpose of the study was: 1. to demonstrate whether the involved participants have experienced an immediate health benefit from the chosen interventions. 2. to clarify - based on the result of item 1 - whether a possible success is caused by the individual s environment and experience or whether it is clearly caused by the chosen intervention. Description of method Based on the problem formulation, I chose action-directed research, where selected theories deductively were used to analyze the data supplied by the respondents. One pilot interview was conducted based on a preliminary questionnaire, and additional five of the ready made questionnaires were forwarded to the involved day-care centres for completion. It was a qualitative study, where the data supplied by the respondents led to new descriptions through theory governed analysis. Results When considering the size of the study, the analysis reveals, that the respondents have experienced the motivation and coping factors differently when the selection of physical activity in the day-care centre project was made. The respondents may be grouped in two, side 6 af 68

7 where the one half appears to be more highly motivated and with a higher degree of coping for entering into physical activity, as they have an empirical background where physical activity is not unknown, compared to the other half correspondingly, where this is not the case. Motivation and coping factors constituted part of the planning of the physical activity in the day-care center project, but on a general level where the experience and environment of the individuals were not scrutinized. The result of the study has been a verification of the theories, i.e. that it is necessary for a succesful intervention in a work environment project to work continuously and individually with factors of motivation and coping. Keywords Work environment, health promotion, prevention, motivation, coping side 7 af 68

8 Indledning Basis for denne bachelorrapport er et igangværende projekt med titlen Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i daginstitutioner, der blev startet primo Ved projektets start fremgik det af Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik, at belastninger i bevægeapparatet var den absolutte topscorer, når det gjaldt arbejdsmiljøproblemer i daginstitutionerne. Halvdelen af alle anmeldelser drejede sig om skader opstået i forbindelse med tunge løft. Arbejdstilsynet var også opmærksom på problemet og forsøgte ved dets tilsyn at rette arbejdsstillinger og bevægelser (Projektbeskrivelse, 2004). På denne baggrund tog en stor patientforening initiativ til at sætte det nævnte projekt i gang i samarbejde med relevant fagforening og X Kommune, hvor 5 institutioner blev udvalgt til at deltage. Projektet bliver finansieret af Sundhedsministeriet. Et mål med projektet var at beskrive en metode 1 til nedsættelse af bevægeapparatbelastninger blandt det pædagogiske personale i daginstitutioner, og med henblik på dette blev projektet kørt under en projektleder i det første år. Efter dette første år blev der udfærdiget en slutrapport, som blandt andet skulle beskrive denne metode. Siden sommeren 2005 er det nu meningen, at projektets deltagere selv skal fortsætte de igangsatte interventioner indtil en endelig evaluering, som først skal finde sted i Herefter skal det vurderes, om den afprøvede metode skal implementeres i daginstitutioner over hele landet. Jeg mødte projektets styregruppe foråret 2005, hvor hovedtemaet netop var, hvorledes projektet skulle fortsættes, når projektlederen forlod projektet efter det første år. Styregruppen udtrykte da tvivl om muligheden for at fortsætte, da arbejdet med projektets videreførelse 1 Med metodebeskrivelse menes en faktisk angivelse af, hvordan opskriften skridt for skridt har været for projektets første år. Hvordan og hvornår har man lavet interview, fysiske tests, udsendt spørgeskemaer m.m. side 8 af 68

9 skulle ske i en i forvejen hårdt presset hverdag 2. Jeg blev præsenteret af projektlederen med den oplysning, at jeg gerne ville have lov til at arbejde med projektet, når jeg i efteråret 2005 skulle starte på min bachelorrapport. På det aktuelle tidspunkt kunne jeg naturligvis ikke sige, hvorledes at jeg ville arbejde med projektet, men min henvendelse blev positivt modtaget. Hvorledes jeg ville arbejde med projektet, ville først blive afgjort, når jeg havde læst slutrapporten. Aktuelt kommer jeg derfor først ind i projektet ca. 6 måneder efter, at projektlederen gennem det første år har afsluttet sit arbejde. Da jeg modtog slutrapporten i juli måned kunne læseren måske have ønsket, at den forventede metodebeskrivelse fremgik mere tydeligt i denne. Jeg har nu også fået kendskab til, at de involverede daginstitutioner er enige i, at slutrapporten ikke er formuleret, som de havde ventet, og at de ikke mener, at den kan bruges som intenderet. Da jeg skulle møde institutionerne i forbindelse med min bachelorrapport, hvor jeg ønsker at fastslå, om deltagerne har haft sundhedsudbytte af de igangsatte interventioner, og om evt. succes skyldes deltagerens egne omgivelser og baggrund eller det skyldes projektets intervention, stødte jeg derfor på en tilbageholdenhed overfor det tidsforbrug, som jeg nu satte dem i udsigt. Jeg havde initielt haft intentioner om at ville lave kvalitative interviews på alle institutionerne, men jeg måtte nu ændre min generelle tilgang til spørgeskemaer, for at forstyrrelsen for respondenterne ville blive mindst mulig. Det ønskede respondentantal blev således minimeret, hvorfor det indsamlede materiale ikke er så omfattende som ønsket. Dette skete på et tidspunkt i bachelorperioden, hvor det var for sent at skifte emne. 2 Institutionernes størrelse kan sammenlignes med en lille virksomhed. Små virksomheder mener, at virksomhedens størrelse udgør både en mulighed og en hindring i det sundhedsfremmende arbejde. Det er lettere at have et overblik over de faktorer, der påvirker de ansattes sundhed samtidigt med, at det er mangel på tid og ressourcer, som kan være med til at udgøre en hindring. ( - D) side 9 af 68

10 Problembaggrund Problembaggrunden vil være bygget op således, at rapportens undersøgelse vil blive indsat i en global ramme, hvorefter der bliver kredset ind til det tilgrundliggende projekt og de overvejelser, jeg som ergoterapeut initielt har gjort mig om projektet. Overordnede overvejelser Nøgleordene i forbindelse med det tilgrundliggende projekt er her: Forebyggelse og sundhedsfremme. Luxembourg Deklarationen definerer sundhedsfremme på arbejdspladsen, som den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende del af befolkningen. Sundhedsfremme er den proces, der sætter folk i stand til at øge kontrollen over sundhedens determinanter for derved at øge deres sundhed. (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 20). Dvs. at sundhedsfremme først og fremmest drejer sig om at skabe begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed jf. Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teorier (ref referenceramme p. 26), med andre ord at give den enkelte en fornemmelse af at have et godt liv. Hvor forebyggelse kan siges at handle om at undgå uønskede tilstande, kan sundhedsfremme siges at handle om at opnå ønskværdige tilstande og at fremme den kraft og styrke, der sætter mennesket i stand til at håndtere dagligdagens belastninger også kaldet den salutogenetiske orientering 3. I forlængelse af Luxembourg Deklarationens indhold, drejer det sig i det tilgrundliggende projekt overordnet om i et samarbejde mellem arbejdsgiverne (i dette tilfælde kommunen), arbejdstagerne og samfundet (i dette tilfælde en stor patientforening og relevant fagforening) 3 Definition fra Antonovsky siger bla. at salutogenese får os til at afvise den tvedelte klassifikation af folk som sunde eller syge og i stedet ser på, hvor folk befinder sig i skalaen fra godt helbred til dårligt helbred. Det fokuserer ikke længere ensidigt på en bestemt sygdoms oprindelse, men i stedet på det hele menneskes historie. (Antonovsky, 2000, p. 303 ) side 10 af 68

11 - at bedre den fysiske formåen hos det pædagogiske personale i daginstitutionerne og dermed skære ned på det store antal bevægeapparatbelastningsskader, der sker samme sted. Ser man på projektets aktuelle arbejdsområde, så kan det af Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik udledes, at personalet i daginstitutionerne ikke har optimale arbejdsforhold. I 2002 ses det, at Arbejdstilsynet i hele 221 tilfælde fandt det nødvendigt at komme med reaktioner i forhold til arbejdsstillinger og bevægelser, og at det i 47 tilfælde drejede sig om tunge løft, træk og skub (Projektbeskrivelse, 2004). Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik viser, at halvdelen af alle anmeldelser i 2003 drejede sig om skader opstået i forbindelse med tunge løft. Fra 2004 indgår denne kategori af skader i gruppen erhvervssygdomme, så tendensen er blevet svær at følge ad denne vej. Begrebet pludselige løfteskader blev først indført i lovgivningen i midten af 1996 og er altså nu blevet flyttet ud af arbejdsskadereformen som selvstændigt begreb i I tråd med de statistiske fund indenfor Arbejdstilsynets registrering af arbejdsskader i det aktuelle fagområde, ser man nationalt, at muskel- og skeletlidelser generelt er de hyppigste årsager til sygefravær og desuden de næst hyppigste årsager til helbredsbetinget førtidspension. Derfor har man i det politiske sundhedsprogram sat det mål, at antallet af nye tilfælde af muskel- og skeletlidelser skal nedbringes, og udstødelse af arbejdsmarkedet på grund af muskel- og skeletlidelse skal forebygges (Regeringen, 2002). Muskel- og skeletlidelser kan nedbringes ved fysisk aktivitet. Sundhedsprogrammet har det mål, at antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen (Regeringen, 2002). I projektets baggrundsbeskrivelse er det helhedsorienterede sundhedsprogram Sund hele livet medtaget som baggrund for projektets tilblivelse med et sundhedsfremmende formål, da de relevante sundhedspolitiske mål udledes til: - Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen. side 11 af 68

12 - Omfanget af helbredsforringende arbejdsmiljøbelastninger skal reduceres markant. Det skal bla. ske gennem målrettede forebyggelsesaktiviteter på arbejdsmiljøområdet og integration med målrettede sundhedsfremmeaktiviteter. (Regeringen, 2002) Overordnet kan det med andre ord siges, at de forebyggende aktiviteter iværksættes med det sekundære sigte bla. at skabe rammer for de involverede personers hverdag, der kan fremme deres trivsel og velvære. De nationale mål har bla. fundament i Sundhedsstyrelsens udmeldinger ( som beskriver, hvorledes aktuel forskning af fysisk aktivitets effekt på kroppen har vist, at: Personer, der normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Personer i alle aldre og af begge køn opnår positive fysiologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår sundhedsmæssige fordele. Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner. Mange af de positive effekter fra fysisk aktivitet aftager i løbet af få uger. Hvis aktiviteten helt ophører, forsvinder effekten indenfor 2 til 8 måneder. Fysisk aktivitet forbedrer det psykiske og sociale velvære. En effekt af ændringen af det fysiske aktivitetsniveau, viser jf. En modellering fra Syddansk Universitet 2005, at hvis en gennemsnitlig fysisk inaktiv 30-årig person ændrer adfærd til at være moderat fysisk aktiv i resten af livet, så vil der kunne forventes en levetidsgevinst på 2,8 år for en mand og 4,6 år for en kvinde. Hvis vedkommende ændrer adfærd til at være meget fysisk aktiv, så vil der kunne forventes en øget levetid på henholdsvis 7,8 og 7,3 år (Sørensen, 2005). Ovenstående er de globale fakta, der overordnet rummer det aktuelle projekt. side 12 af 68

13 Tilgrundliggende projekt Men hvor kan man placere projektet under begreberne sundhedsfremme og forebyggelse? Hvis definitionen af forebyggelse er gældende, i.e. at det er en målrettet indsats mod veldefinerede risikofaktorer hos mennesker og i det omgivende miljø, og den sekundære sidegevinst er at få et godt liv, så ser jeg begge elementer af det tilgrundliggende projekt dvs. mulig nedbringelse af antallet af muskel- og skeletlidelser og øgning af daglig fysisk aktivitet som forebyggende aktiviteter. De involverede personer skaber deres eget sundhedsfremme ved den øgede bevidsthed om deres egen sundhed og velbefindende. Projektet havde ikke den formulerede målsætning at bidrage til, at deltagerne fik et sundere liv. Målsætningen var at igangsætte interventioner, som kunne reducere bevægeapparatbelastninger via forbedret arbejdsmiljø og øget fysisk aktivitet, dvs. forebyggende aktiviteter. Gentagen forskning i arbejdsmiljø har vist, at arbejdets tilrettelæggelse og organisering har betydning for individets fornemmelse af sundhed. I praksis kan man ofte sige, at forebyggende aktiviteter får en sundhedsfremmende effekt, da mennesker, der oplever at være i stand til at gøre noget for egen sundhed, kan blive motiverede til at tage fat på andre områder af sig selv. Eksempelvis kan øget fysisk aktivitet føre til en øget bevidsthed om, hvad man spiser. Med baggrund i disse tanker er projektet Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i daginstitutioner kommet i værk primo Projektets målsætning var: at undersøge, om intervention nedbringer bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale at metoden skal være beskrevet, afprøvet og evalueret indenfor projektperioden, som er med opstart og afsluttet Projektet udføres som pilotprojekt i fem daginstitutioner i X Kommune. side 13 af 68

14 at der ved afslutningen skal foreligge en beskrivelse af projektforløbet samt forslag til en pjece, som beskriver metoden. i pilotprojektet at forankre metoden i daginstitutionerne, så den har effekt ud over projektets løbetid. (Projektbeskrivelse, 2004) Projektet blev igangsat af en stor patientforening, som har interesse i at forebygge sygdomme i bevægeapparatet, i samarbejde med relevant fagforening og X Kommune. En fysioterapeut, der på daværende tidspunkt var ansat i en BST, blev projektleder. Derudover var to arbejdsmedicinere fra regionens store sygehus og en idrætsfysiolog fra et universitet tilknyttet projektet. Projektet blev finansieret af Sundhedsministeriet. Projektet kørte under ledelse i ca. et år, men først i 2008 vil man evaluere projektets langsigtede virkning. På dette tidspunkt vil man ligeledes vurdere, om samme metode skal indføres i daginstitutioner nationalt. Hvordan denne evaluering skal finde sted, er endnu ikke fastlagt. Der deltog fra starten 5 daginstitutioner i alt 45 personer i projektet, der gennem det første år blev ledet af en styregruppe, hvor lederen fra hver daginstitution deltog. Hierarkisk placeret under styregruppen blev nedsat en projektgruppe, hvor de 5 daginstitutioners sikkerhedsrepræsentanter deltog. Ved afslutning i marts 2005 blev 28 personer testet. Årsagerne til det store frafald var mangfoldige: 4 var gravide, 5 var skadet eller langvarigt sygemeldt, 3 var ikke længere ansat, 1 var på orlov og 4 havde ikke lyst og havde ikke været med fra starten. Projektets metode Projektet brugte før- og eftermålinger til effektvurdering af interventionerne. Interventionerne blev iværksat på basis af den fysiske form og de ergonomiske belastninger, som personalet var udsat for i hverdagen. Dette blev fastlagt ved spørgeskemaer, fokusgruppeinterviews og fysiske tests. Spørgeskemaundersøgelsen vedrørte en klarlæggelse af bevægeapparatbelastninger på daginstitutionen og indeholdt ikke en vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. side 14 af 68

15 Forløbet af kortlægningen var som følger: Spørgeskemaundersøgelse om allerede eksisterende bevægeapparatbelastninger, om det ergonomiske arbejdsmiljø, og om idéer til fysisk aktivitet med børnene. Kvalitative fokusgruppeinterviews om årsager til bevægeapparatbelastninger og det ergonomiske arbejdsmiljø. Måling af personalets fysiske form (kondition, muskelstyrke og muskeludholdenhed), BMI, rygbevægelighed og balance. Undervisning omkring ergonomi. De samme skemaer og tests blev brugt midt i og ved afslutning af testperioden for at kunne udlede resultater. Hvad der ikke tydeligt fremgår af rapporten, men som senere er blevet oplyst af projektlederen, er, at der initielt blev afholdt individuelle samtaler, hvor der blev spurgt ind til, hvilke mål, de enkelte ansatte ville sætte sig i perioden, og hvordan de mente, at de kunne opnå dem. Herefter fik de hver især vejledning i forhold til at nå målene samt vejledning i forhold til sundhed 4. Deres familiebaggrund blev inddraget ved at spørge ind til, hvilke muligheder de selv så i deres hverdag for at kunne udøve fysisk aktivitet. Projektlederen prøvede at åbne muligheder for dem, der i familien var hårdt spændt for, ved at se om de kunne finde luft til motion evt. sammen med deres børn, eller ved at cykle på arbejde. Vejledningen tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledninger. (Projektlederen, okt. 05) Interventionerne blev i korte træk gennemført som følger: 1. Indkøb af ergonomiske arbejdsredskaber med tilskud (I projektet var afsat økonomiske midler til køb af ergonomiske arbejdsredskaber). 2. Sikkerhedsrundering og vurdering af dokumentation og styring af sikkerhedsarbejdet. 3. Indledende individuelle samtaler om den fysiske aktivitet. 4. Dagbøger til angivelse af morgenpuls og tidsforbrug på motion. 4 Her menes ergonomi, kost, motion, alkohol, tobak side 15 af 68

16 5. Udleveret sammendrag om fundne arbejdsmiljøproblemer til sikkerhedsrepræsentanterne til fremtidig behandling. 6. Undervisning i ergonomi. 7. Afsluttende individuelle samtaler om den fysiske aktivitet. Baseret på Arbejdstilsynets årsopgørelser, hvoraf det fremgår, at belastninger af bevægeapparatet er det største problem i daginstitutioner, og - jf. Sundhedsstyrelsens statistikker at der generelt er en tendens til, at gradvist færre mennesker får motion nok i deres dagligdag med nedsat fysisk funktion og dermed større risiko for livsstilssygdomme til følge, så har man ved iværksættelsen af dette projekt skønnet, at en kombination af interventioner på hhv. det ergonomiske arbejdsmiljø og på daginstitutionspersonalets fysiske aktivitet kunne være interessant. Denne metode ses også skitseret i En Sundere Arbejdsplads Idékatalog, der er udgivet af National Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen ( - B), hvor det angives at enkeltstående aktiviteter med fordel kan gennemføres som integrerede indsatser. Det kan fx være en forbedring af ergonomiske forhold omkring indretningen af arbejdspladsen samtidig med tilbud om målrettet fysisk aktivitet Ergoterapeutiske overvejelser Ergoterapi er en sundhedsfaglig disciplin, men hvad vil det sige at være sund, og hvad er sundhed? WHO har i 1948 defineret det således: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk well-being. (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 24). Sammen med WHOs definition, dækker sundhedsdefinitionen Sundhed er kraft og styrke. Sundhed ses som en ressource, der giver mulighed for at modstå og mestre de daglige udfordringer (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 24) min opfattelse af sundhed, hvor side 16 af 68

17 jeg ser ressource som et nøgleord. Med disse definitioner in mente er denne bachelorrapport blevet opbygget. Definitionerne underbygges af Antonovsky, der siger, at for mennesket drejer det sig i det store og hele om at have kontrol over sig selv og sine omgivelser (Antonovsky, 2000, kap. 6), i.e. at mestre livet. I Kielhofners teori Model of Human Occupation (MoHO) finder man også elementer, der passer fint ind i forebyggelse / sundhedsfremme aktiviteter. Occupational identity beskriver den person, man er blevet, på baggrund af ens fortid og de erfaringer, som er knyttet til den måde, omgivelserne er på overfor os, og hvordan vi behandler den. Det er omgivelserne, der er kilde til de forandringer, der måtte ske. Under forandringsprocessen opbygges den indre identitet (occupational identity), som herefter vil karakterisere os som individer og være baggrund for vores handlinger. Kielhofner påpeger også, at det ikke er nok at se på balance i aktiviteter ud fra et tidsperspektiv, man bliver nødt til at se på det dynamiske sammenspil imellem faktorer såsom værdier, interesser, mål og omgivelser. (Kielhofner, 2002, p. 116 a.o.). Figur 1: Den terapeutiske ræsonering (Kielhofner, 2002, p. 162 ff) egen oversættelse Generere spørgsmål, der kan styre data-indsamling Udvikle beslutninger for aktivitet sammen med klient og implementere terapeutiske mål og strategier Terapeutens kendskab til MoHO teorien Klientens karakteristiske træk og perspektiver Indsamle information om klientens aktivitetsliv Udvikle forklaring på klientens omstændigheder baseret på klientens information og teorien side 17 af 68

18 Figuren beskriver, hvorledes terapeutisk ræsonnering kan beskrives som en 4-faset proces, hvor terapeuten bruger teorien til at generere spørgsmål, som kan klarlægge de ting, som man skal vide om klienten. Spørgsmålene skal indeholde både det, som man allerede ved om klienten og de temaer, som MoHO påpeger, kan være af interesse. På basis af svarene giver terapeuten således en forklaring på klientens situation. Derefter udvikler terapeuten i samarbejde med klienten mål og strategier på basis af de fremfundne data. (Kielhofner, 2002, p. 162). I store træk vil denne proces også afspejles i den i bachelorrapporten anvendte spørgeskemaundersøgelse (ref bilag 1). Individuelt empowerment 5 skal iværksættes for at styrke deltagernes evne til at træffe beslutninger om eget liv / sundhed. Det handler om at støtte brugeren i at finde frem til sine ressourcer, livsværdier og drømme. (Borg et al., 2003, p. 383) Jf. Antonovsky er de samme faktorer grundlæggende for erhvervelse af en høj SOC (Sense of Coherence), hvilket det er nødvendigt at erhverve for at kunne mestre de udfordringer, som dagligdagen byder på, på en adækvat måde. Han mener derfor også, at de private omgivelser er så indblandet i arbejdslivet, at de ikke kan betragtes som to separate faktorer. Arbejder man med sundhed og arbejdsmiljø mener jeg derfor, at man bør inddrage psykisk velbefindende og almindelig livskvalitet. Hvordan man oplever stress, er forskelligt set ud fra individets udgangspunkt ud fra ressourcer, forventninger og mestringsstrategier, og for at forstå dette bedre, må ex. Antonovskys teorier drages ind i planlægning af interventionerne for at øge mestring og motivationens effekt. Personalet i daginstitutionerne, der hovedsageligt er kvinder, har en stor og vigtig rolle i børneopdragelsen. Dette skaber et øget pres på det personale, der er ansat til at passe børnene, hvilket igen påvirker sundhedsfølelsen. 5 Empowerment kan defineres som et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe patienter og andre borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed. (Sundhedsstyrelsen, Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, 2005) side 18 af 68

19 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen år 2000 viser, at forekomsten af stress i befolkningen er på 44% i år I den erhvervsduelige alder fra år drejer det sig om 61% af kvinderne ( - Men i det tilgrundliggende projekt har man valgt at det psykiske arbejdsmiljø og dermed stress ikke er omfattet. Som ergoterapeut tager man udgangspunkt i det enkelte individ og arbejder ud fra personens perspektiv klientcentreret en holdning, der tilsyneladende passer ind i den skitserede projektbeskrivelse. Med hensyn til projektets interventionsmetode, siger min forforståelse ligeledes, at det kan være svært at holde den del af interventionerne i gang, som drejer sig om det enkelte individs fysiske aktivitet udenfor arbejdstiden, uden at der er en motivationsfaktor at se frem til. Der findes adskillige eksempler på gennemførte arbejdsmiljøprojekter, der drejer sig om generel forbedring af sundhedstilstanden, men de succesfulde projekter har alle haft motivationsfaktorer igennem hele forløbet i form af forskellige aktiviteter. Eksempelvis har succesfulde projekter som projektet Sund Amagerforbrænding, der skulle skabe bedre livskvalitet for den enkelte medarbejder både på arbejdspladsen og i privatlivet, haft aktiviteter lige fra zoneterapi og svæveflyvning til rygestopkurser og Spis dig Slank temadage ( også SundBus projektet har haft et lignende indhold ( Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt har haft et sundhedsfremme projekt for eleverne på Sosu-hjælperlinien, der gik ud på at indføre social sundhed i dialog med omgivelserne. I lighed med de øvrige indeholdt dette projekt ligeledes kontinuerlige aktiviteter, der kunne holde deltagerne i gang ( - G). Det eneste projekt, det er lykkedes mig at finde, som ikke har indeholdt kontinuerlige motivationsaktiviteter igennem hele projektforløbet, skulle jeg helt tilbage til 1994 for at finde. Der sluttede projektet Hjertelig Sundhed på virksomheden Lego. Projektet skulle teste gode måder at organisere sundhedsfremme på. Under projektledelsen, der var til stede i de første tre år, var resultatet positivt. Efter de tre år under projektledelse skulle projektet side 19 af 68

20 fortsætte under mere løs organisation, og resultaterne begyndte at svigte, tilsyneladende da motivationstiltagene faldt bort. ( - G / Olsen, 1995) I er et projekt for dagplejere i Horsens kommune også kommet i gang. Projektet har det formål at nedbringe sygefraværet blandt dagplejerne. I dette projekt har man valgt at fokusere på det pres, som der lægges på den enkelte dagplejer i form af krav fra forældre, kolleger, ledere og pædagoger. Derfor tilbyder man kommunikationskurser, hvor man tager afsæt i en ressourceorienteret tilgang. Derudover tilbydes også fysioterapeutisk behandling i hjemmet, hvor den lokale pædagog vil se efter børnene, mens dagplejeren modtager behandling (Informationsbrochure, Crecea / samtale med projektlederen Crecea). Dette projekt er det nærmest sammenlignelige til det tilgrundliggende projekt, jeg har kunnet finde, men inkluderer altså også intervention på det psykiske område og fysioterapeutisk behandling på arbejdspladsen som motivationsfaktor. Der er blevet forsket en del i, hvilke barrierer, der mentalt skal overvindes, når deltagere i et projekt skal påbegynde fysisk aktivitet, og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (NCSA) har fundet frem til, at det specielt drejer sig om problemer med at fastholde deltagerne i den fysiske aktivitet. Man konkluderer at støtte fra kolleger, familie og venner kan bidrage til fastholdelse, ligesom placering af faciliteter, vejrforhold og tidspres også spiller ind. Er de nødvendige faciliteter at finde på arbejdspladsen, er det mere trygt for deltagerne at fortsætte den fysiske aktivitet det har vist sig, at jo længere afstand, der er til faciliteterne, jo større frafald. Fastholdelse af deltagelse er også størst, når der er tale om motion ved en moderat intensitet, ex. gåture vs. fitness centre ( Tidspres er ofte angivet som frafaldsfaktor, men det sættes der spørgsmålstegn ved, hvilket stemmer godt overens med den hypotese, som jeg har fremlagt, hvor jeg mener, at grunden nærmere ligger i individets ressourcer og omgivelser, og jeg vil derfor inddrage dette i diskussionen om langtidseffekt af motivationsog mestringsfaktorer. I det aktuelle projekts første år blev deltagerne fysisk testet og interviewet flere gange under forløbet, således at forbedringer blev registreret og synliggjort, men efter det første år er det nu deltagerne selv, der skal finde motivationen. side 20 af 68