PROBLEMBAGGRUND 10. Overordnede overvejelser 10. Tilgrundliggende projekt 13 Projektets metode 14. Ergoterapeutiske overvejelser 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROBLEMBAGGRUND 10. Overordnede overvejelser 10. Tilgrundliggende projekt 13 Projektets metode 14. Ergoterapeutiske overvejelser 16"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME 4 ABSTRACT 6 INDLEDNING 8 PROBLEMBAGGRUND 10 Overordnede overvejelser 10 Tilgrundliggende projekt 13 Projektets metode 14 Ergoterapeutiske overvejelser 16 PROBLEMFORMULERING 22 Definitioner 22 Formål 25 Målgruppe 25 REFERENCERAMMER 26 G. Kielhofner, Model of Human Occupation (MoHO) 27 Vilje-subsystemet (volition) 27 Vane-subsystemet (habituation) 28 Udførelsessystemet (performance capacity) 28 Omgivelser (environment) 28 A. Antonovsky, Sense of Coherence (SOC)-teori 29 METODEBESKRIVELSE 31 Forskningstype 31 Design 31 side 1 af 68

2 Metode 31 Teoretiske overvejelser vedr. udarbejdelse af spørgeskema 33 Analyseform 36 Operationalisering 37 Begrebsoperationalisering 37 Konkretoperationalisering 37 Etiske betragtninger 38 Litteratursøgning 38 RESPONDENTBESKRIVELSE 40 Pilotinterviewet (nr. 1) 40 ANALYSE AF RESPONDENTSVAR 41 Ad sundhedsfølelse 41 Delresultat på sundhedsfølelse 42 Ad motivationsfaktoren 43 Delresultat på motivationsfaktoren 46 Ad mestringsfaktoren 47 Delresultat på mestringsfaktoren 48 RESULTAT 49 VALIDITET OG RELIABILITET 51 DISKUSSION AF TEORI OG METODE 52 DISKUSSION AF RESULTATER 54 KONKLUSION 55 PERSPEKTIVERING 56 REFERENCELISTE 59 FIGURLISTE 61 TABELLISTE 61 side 2 af 68

3 BILAG 1 - SPØRGESKEMA 62 BILAG 2 SAMTYKKEERKLÆRING 67 BILAG 3 - LITTERATURSØGNING 68 side 3 af 68

4 Resume Titel Et spørgsmål om motivation / mestring Introduktion Udgangspunkt for denne bachelorrapport er et projekt, der blev igangsat primo 2004 under titlen Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i daginstitutioner i X Amt. Bachelorrapportens problemformulering er: Hvorledes er motivations- og mestringsfaktorer blevet inddraget under planlægningen af den intervention i daginstitutionsprojektet, der omhandler fysisk aktivitet, og har metoden været succesfuld eller ej? Formålet med undersøgelsen var: 1. at fastslå, om de involverede deltagere har haft et umiddelbart sundhedsudbytte af de igangsatte interventioner. 2. at stedfæste ud fra resultatet af punkt 1, om eventuelt succes skyldes individets egne omgivelser og baggrund eller det klart skyldes projektets intervention. Metodebeskrivelse Med udgangspunkt i problemformuleringen har jeg valgt den handlingsrettede forskningstype, hvor jeg deduktivt har brugt udvalgte teorier til at analysere de data, som respondenterne har bidraget med. Der blev udført 1 pilotinterview ud fra vejledende spørgeskema, og 5 yderligere tilrettede spørgeskemaer blev sendt ud til de involverede daginstitutioner. Undersøgelsen var kvalitativ, hvor respondenternes data førte til nye beskrivelser gennem teoristyret analyse. Metoden kategoriseres som evalueringsforskning, da årsag-virkningsrelationer mellem påvirkning og effekt blev afdækket. Resultater Med forbehold for bla. undersøgelsens størrelse, har analysen vist, at respondenterne har oplevet motivations- og mestringsfaktoren forskelligt i forbindelse med planlægning af den fysiske aktivitet i daginstitutionsprojektet. Respondenterne er delt i to lejre, hvor den ene side 4 af 68

5 halvdel fremstår, som om de er mere motiverede og med større mestringsgrad til at gå i gang med fysisk aktivitet, da de har en erfaringsmæssig baggrund, hvor fysisk aktivitet ikke er ukendt, modsvarende den anden halvdel, hvor det modsatte er tilfældet. Motivations- og mestringsfaktorer er blevet inddraget i planlægningen af den fysiske aktivitet i daginstitutionsprojektet, men på et overordnet grundlag, hvor man ikke gik i dybden med individets baggrund og omgivelser. Resultatet af undersøgelsen har verificeret teorierne, i.e. at det er nødvendigt for en succesfuld intervention i et arbejdsmiljøprojekt, at arbejde kontinuerligt og især individuelt med motivations- og mestringsfaktorer. Nøgleord Arbejdsmiljø, sundhedsfremme, forebyggelse, motivation, mestring side 5 af 68

6 Abstract Title A question of motivation / coping Introduction The basis for this bachelor report is a project, which was initiated beginning 2004, with the title Prevention of pains, discomfort or feelings of overwork in various regions of the body with the educational personnel in the day-care centres in X County. The problem formulation to this bachelor report is as follows: How were the motivation and coping factors included in the day-care centre project in the planning of the intervention which deals with physical activity, and has the method been succesful or not? The purpose of the study was: 1. to demonstrate whether the involved participants have experienced an immediate health benefit from the chosen interventions. 2. to clarify - based on the result of item 1 - whether a possible success is caused by the individual s environment and experience or whether it is clearly caused by the chosen intervention. Description of method Based on the problem formulation, I chose action-directed research, where selected theories deductively were used to analyze the data supplied by the respondents. One pilot interview was conducted based on a preliminary questionnaire, and additional five of the ready made questionnaires were forwarded to the involved day-care centres for completion. It was a qualitative study, where the data supplied by the respondents led to new descriptions through theory governed analysis. Results When considering the size of the study, the analysis reveals, that the respondents have experienced the motivation and coping factors differently when the selection of physical activity in the day-care centre project was made. The respondents may be grouped in two, side 6 af 68

7 where the one half appears to be more highly motivated and with a higher degree of coping for entering into physical activity, as they have an empirical background where physical activity is not unknown, compared to the other half correspondingly, where this is not the case. Motivation and coping factors constituted part of the planning of the physical activity in the day-care center project, but on a general level where the experience and environment of the individuals were not scrutinized. The result of the study has been a verification of the theories, i.e. that it is necessary for a succesful intervention in a work environment project to work continuously and individually with factors of motivation and coping. Keywords Work environment, health promotion, prevention, motivation, coping side 7 af 68

8 Indledning Basis for denne bachelorrapport er et igangværende projekt med titlen Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i daginstitutioner, der blev startet primo Ved projektets start fremgik det af Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik, at belastninger i bevægeapparatet var den absolutte topscorer, når det gjaldt arbejdsmiljøproblemer i daginstitutionerne. Halvdelen af alle anmeldelser drejede sig om skader opstået i forbindelse med tunge løft. Arbejdstilsynet var også opmærksom på problemet og forsøgte ved dets tilsyn at rette arbejdsstillinger og bevægelser (Projektbeskrivelse, 2004). På denne baggrund tog en stor patientforening initiativ til at sætte det nævnte projekt i gang i samarbejde med relevant fagforening og X Kommune, hvor 5 institutioner blev udvalgt til at deltage. Projektet bliver finansieret af Sundhedsministeriet. Et mål med projektet var at beskrive en metode 1 til nedsættelse af bevægeapparatbelastninger blandt det pædagogiske personale i daginstitutioner, og med henblik på dette blev projektet kørt under en projektleder i det første år. Efter dette første år blev der udfærdiget en slutrapport, som blandt andet skulle beskrive denne metode. Siden sommeren 2005 er det nu meningen, at projektets deltagere selv skal fortsætte de igangsatte interventioner indtil en endelig evaluering, som først skal finde sted i Herefter skal det vurderes, om den afprøvede metode skal implementeres i daginstitutioner over hele landet. Jeg mødte projektets styregruppe foråret 2005, hvor hovedtemaet netop var, hvorledes projektet skulle fortsættes, når projektlederen forlod projektet efter det første år. Styregruppen udtrykte da tvivl om muligheden for at fortsætte, da arbejdet med projektets videreførelse 1 Med metodebeskrivelse menes en faktisk angivelse af, hvordan opskriften skridt for skridt har været for projektets første år. Hvordan og hvornår har man lavet interview, fysiske tests, udsendt spørgeskemaer m.m. side 8 af 68

9 skulle ske i en i forvejen hårdt presset hverdag 2. Jeg blev præsenteret af projektlederen med den oplysning, at jeg gerne ville have lov til at arbejde med projektet, når jeg i efteråret 2005 skulle starte på min bachelorrapport. På det aktuelle tidspunkt kunne jeg naturligvis ikke sige, hvorledes at jeg ville arbejde med projektet, men min henvendelse blev positivt modtaget. Hvorledes jeg ville arbejde med projektet, ville først blive afgjort, når jeg havde læst slutrapporten. Aktuelt kommer jeg derfor først ind i projektet ca. 6 måneder efter, at projektlederen gennem det første år har afsluttet sit arbejde. Da jeg modtog slutrapporten i juli måned kunne læseren måske have ønsket, at den forventede metodebeskrivelse fremgik mere tydeligt i denne. Jeg har nu også fået kendskab til, at de involverede daginstitutioner er enige i, at slutrapporten ikke er formuleret, som de havde ventet, og at de ikke mener, at den kan bruges som intenderet. Da jeg skulle møde institutionerne i forbindelse med min bachelorrapport, hvor jeg ønsker at fastslå, om deltagerne har haft sundhedsudbytte af de igangsatte interventioner, og om evt. succes skyldes deltagerens egne omgivelser og baggrund eller det skyldes projektets intervention, stødte jeg derfor på en tilbageholdenhed overfor det tidsforbrug, som jeg nu satte dem i udsigt. Jeg havde initielt haft intentioner om at ville lave kvalitative interviews på alle institutionerne, men jeg måtte nu ændre min generelle tilgang til spørgeskemaer, for at forstyrrelsen for respondenterne ville blive mindst mulig. Det ønskede respondentantal blev således minimeret, hvorfor det indsamlede materiale ikke er så omfattende som ønsket. Dette skete på et tidspunkt i bachelorperioden, hvor det var for sent at skifte emne. 2 Institutionernes størrelse kan sammenlignes med en lille virksomhed. Små virksomheder mener, at virksomhedens størrelse udgør både en mulighed og en hindring i det sundhedsfremmende arbejde. Det er lettere at have et overblik over de faktorer, der påvirker de ansattes sundhed samtidigt med, at det er mangel på tid og ressourcer, som kan være med til at udgøre en hindring. (www.ncsa.dk - D) side 9 af 68

10 Problembaggrund Problembaggrunden vil være bygget op således, at rapportens undersøgelse vil blive indsat i en global ramme, hvorefter der bliver kredset ind til det tilgrundliggende projekt og de overvejelser, jeg som ergoterapeut initielt har gjort mig om projektet. Overordnede overvejelser Nøgleordene i forbindelse med det tilgrundliggende projekt er her: Forebyggelse og sundhedsfremme. Luxembourg Deklarationen definerer sundhedsfremme på arbejdspladsen, som den kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende del af befolkningen. Sundhedsfremme er den proces, der sætter folk i stand til at øge kontrollen over sundhedens determinanter for derved at øge deres sundhed. (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 20). Dvs. at sundhedsfremme først og fremmest drejer sig om at skabe begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed jf. Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teorier (ref referenceramme p. 26), med andre ord at give den enkelte en fornemmelse af at have et godt liv. Hvor forebyggelse kan siges at handle om at undgå uønskede tilstande, kan sundhedsfremme siges at handle om at opnå ønskværdige tilstande og at fremme den kraft og styrke, der sætter mennesket i stand til at håndtere dagligdagens belastninger også kaldet den salutogenetiske orientering 3. I forlængelse af Luxembourg Deklarationens indhold, drejer det sig i det tilgrundliggende projekt overordnet om i et samarbejde mellem arbejdsgiverne (i dette tilfælde kommunen), arbejdstagerne og samfundet (i dette tilfælde en stor patientforening og relevant fagforening) 3 Definition fra Antonovsky siger bla. at salutogenese får os til at afvise den tvedelte klassifikation af folk som sunde eller syge og i stedet ser på, hvor folk befinder sig i skalaen fra godt helbred til dårligt helbred. Det fokuserer ikke længere ensidigt på en bestemt sygdoms oprindelse, men i stedet på det hele menneskes historie. (Antonovsky, 2000, p. 303 ) side 10 af 68

11 - at bedre den fysiske formåen hos det pædagogiske personale i daginstitutionerne og dermed skære ned på det store antal bevægeapparatbelastningsskader, der sker samme sted. Ser man på projektets aktuelle arbejdsområde, så kan det af Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik udledes, at personalet i daginstitutionerne ikke har optimale arbejdsforhold. I 2002 ses det, at Arbejdstilsynet i hele 221 tilfælde fandt det nødvendigt at komme med reaktioner i forhold til arbejdsstillinger og bevægelser, og at det i 47 tilfælde drejede sig om tunge løft, træk og skub (Projektbeskrivelse, 2004). Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik viser, at halvdelen af alle anmeldelser i 2003 drejede sig om skader opstået i forbindelse med tunge løft. Fra 2004 indgår denne kategori af skader i gruppen erhvervssygdomme, så tendensen er blevet svær at følge ad denne vej. Begrebet pludselige løfteskader blev først indført i lovgivningen i midten af 1996 og er altså nu blevet flyttet ud af arbejdsskadereformen som selvstændigt begreb i I tråd med de statistiske fund indenfor Arbejdstilsynets registrering af arbejdsskader i det aktuelle fagområde, ser man nationalt, at muskel- og skeletlidelser generelt er de hyppigste årsager til sygefravær og desuden de næst hyppigste årsager til helbredsbetinget førtidspension. Derfor har man i det politiske sundhedsprogram sat det mål, at antallet af nye tilfælde af muskel- og skeletlidelser skal nedbringes, og udstødelse af arbejdsmarkedet på grund af muskel- og skeletlidelse skal forebygges (Regeringen, 2002). Muskel- og skeletlidelser kan nedbringes ved fysisk aktivitet. Sundhedsprogrammet har det mål, at antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen (Regeringen, 2002). I projektets baggrundsbeskrivelse er det helhedsorienterede sundhedsprogram Sund hele livet medtaget som baggrund for projektets tilblivelse med et sundhedsfremmende formål, da de relevante sundhedspolitiske mål udledes til: - Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen. side 11 af 68

12 - Omfanget af helbredsforringende arbejdsmiljøbelastninger skal reduceres markant. Det skal bla. ske gennem målrettede forebyggelsesaktiviteter på arbejdsmiljøområdet og integration med målrettede sundhedsfremmeaktiviteter. (Regeringen, 2002) Overordnet kan det med andre ord siges, at de forebyggende aktiviteter iværksættes med det sekundære sigte bla. at skabe rammer for de involverede personers hverdag, der kan fremme deres trivsel og velvære. De nationale mål har bla. fundament i Sundhedsstyrelsens udmeldinger (www.sundhedsstyrelsen.dk/borgerinfo/fysisk-aktivitet.aspx?lang=da), som beskriver, hvorledes aktuel forskning af fysisk aktivitets effekt på kroppen har vist, at: Personer, der normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske velvære ved at bevæge sig regelmæssigt. Personer i alle aldre og af begge køn opnår positive fysiologiske ændringer som følge af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår sundhedsmæssige fordele. Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner. Mange af de positive effekter fra fysisk aktivitet aftager i løbet af få uger. Hvis aktiviteten helt ophører, forsvinder effekten indenfor 2 til 8 måneder. Fysisk aktivitet forbedrer det psykiske og sociale velvære. En effekt af ændringen af det fysiske aktivitetsniveau, viser jf. En modellering fra Syddansk Universitet 2005, at hvis en gennemsnitlig fysisk inaktiv 30-årig person ændrer adfærd til at være moderat fysisk aktiv i resten af livet, så vil der kunne forventes en levetidsgevinst på 2,8 år for en mand og 4,6 år for en kvinde. Hvis vedkommende ændrer adfærd til at være meget fysisk aktiv, så vil der kunne forventes en øget levetid på henholdsvis 7,8 og 7,3 år (Sørensen, 2005). Ovenstående er de globale fakta, der overordnet rummer det aktuelle projekt. side 12 af 68

13 Tilgrundliggende projekt Men hvor kan man placere projektet under begreberne sundhedsfremme og forebyggelse? Hvis definitionen af forebyggelse er gældende, i.e. at det er en målrettet indsats mod veldefinerede risikofaktorer hos mennesker og i det omgivende miljø, og den sekundære sidegevinst er at få et godt liv, så ser jeg begge elementer af det tilgrundliggende projekt dvs. mulig nedbringelse af antallet af muskel- og skeletlidelser og øgning af daglig fysisk aktivitet som forebyggende aktiviteter. De involverede personer skaber deres eget sundhedsfremme ved den øgede bevidsthed om deres egen sundhed og velbefindende. Projektet havde ikke den formulerede målsætning at bidrage til, at deltagerne fik et sundere liv. Målsætningen var at igangsætte interventioner, som kunne reducere bevægeapparatbelastninger via forbedret arbejdsmiljø og øget fysisk aktivitet, dvs. forebyggende aktiviteter. Gentagen forskning i arbejdsmiljø har vist, at arbejdets tilrettelæggelse og organisering har betydning for individets fornemmelse af sundhed. I praksis kan man ofte sige, at forebyggende aktiviteter får en sundhedsfremmende effekt, da mennesker, der oplever at være i stand til at gøre noget for egen sundhed, kan blive motiverede til at tage fat på andre områder af sig selv. Eksempelvis kan øget fysisk aktivitet føre til en øget bevidsthed om, hvad man spiser. Med baggrund i disse tanker er projektet Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i daginstitutioner kommet i værk primo Projektets målsætning var: at undersøge, om intervention nedbringer bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale at metoden skal være beskrevet, afprøvet og evalueret indenfor projektperioden, som er med opstart og afsluttet Projektet udføres som pilotprojekt i fem daginstitutioner i X Kommune. side 13 af 68

14 at der ved afslutningen skal foreligge en beskrivelse af projektforløbet samt forslag til en pjece, som beskriver metoden. i pilotprojektet at forankre metoden i daginstitutionerne, så den har effekt ud over projektets løbetid. (Projektbeskrivelse, 2004) Projektet blev igangsat af en stor patientforening, som har interesse i at forebygge sygdomme i bevægeapparatet, i samarbejde med relevant fagforening og X Kommune. En fysioterapeut, der på daværende tidspunkt var ansat i en BST, blev projektleder. Derudover var to arbejdsmedicinere fra regionens store sygehus og en idrætsfysiolog fra et universitet tilknyttet projektet. Projektet blev finansieret af Sundhedsministeriet. Projektet kørte under ledelse i ca. et år, men først i 2008 vil man evaluere projektets langsigtede virkning. På dette tidspunkt vil man ligeledes vurdere, om samme metode skal indføres i daginstitutioner nationalt. Hvordan denne evaluering skal finde sted, er endnu ikke fastlagt. Der deltog fra starten 5 daginstitutioner i alt 45 personer i projektet, der gennem det første år blev ledet af en styregruppe, hvor lederen fra hver daginstitution deltog. Hierarkisk placeret under styregruppen blev nedsat en projektgruppe, hvor de 5 daginstitutioners sikkerhedsrepræsentanter deltog. Ved afslutning i marts 2005 blev 28 personer testet. Årsagerne til det store frafald var mangfoldige: 4 var gravide, 5 var skadet eller langvarigt sygemeldt, 3 var ikke længere ansat, 1 var på orlov og 4 havde ikke lyst og havde ikke været med fra starten. Projektets metode Projektet brugte før- og eftermålinger til effektvurdering af interventionerne. Interventionerne blev iværksat på basis af den fysiske form og de ergonomiske belastninger, som personalet var udsat for i hverdagen. Dette blev fastlagt ved spørgeskemaer, fokusgruppeinterviews og fysiske tests. Spørgeskemaundersøgelsen vedrørte en klarlæggelse af bevægeapparatbelastninger på daginstitutionen og indeholdt ikke en vurdering af det psykiske arbejdsmiljø. side 14 af 68

15 Forløbet af kortlægningen var som følger: Spørgeskemaundersøgelse om allerede eksisterende bevægeapparatbelastninger, om det ergonomiske arbejdsmiljø, og om idéer til fysisk aktivitet med børnene. Kvalitative fokusgruppeinterviews om årsager til bevægeapparatbelastninger og det ergonomiske arbejdsmiljø. Måling af personalets fysiske form (kondition, muskelstyrke og muskeludholdenhed), BMI, rygbevægelighed og balance. Undervisning omkring ergonomi. De samme skemaer og tests blev brugt midt i og ved afslutning af testperioden for at kunne udlede resultater. Hvad der ikke tydeligt fremgår af rapporten, men som senere er blevet oplyst af projektlederen, er, at der initielt blev afholdt individuelle samtaler, hvor der blev spurgt ind til, hvilke mål, de enkelte ansatte ville sætte sig i perioden, og hvordan de mente, at de kunne opnå dem. Herefter fik de hver især vejledning i forhold til at nå målene samt vejledning i forhold til sundhed 4. Deres familiebaggrund blev inddraget ved at spørge ind til, hvilke muligheder de selv så i deres hverdag for at kunne udøve fysisk aktivitet. Projektlederen prøvede at åbne muligheder for dem, der i familien var hårdt spændt for, ved at se om de kunne finde luft til motion evt. sammen med deres børn, eller ved at cykle på arbejde. Vejledningen tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledninger. (Projektlederen, okt. 05) Interventionerne blev i korte træk gennemført som følger: 1. Indkøb af ergonomiske arbejdsredskaber med tilskud (I projektet var afsat økonomiske midler til køb af ergonomiske arbejdsredskaber). 2. Sikkerhedsrundering og vurdering af dokumentation og styring af sikkerhedsarbejdet. 3. Indledende individuelle samtaler om den fysiske aktivitet. 4. Dagbøger til angivelse af morgenpuls og tidsforbrug på motion. 4 Her menes ergonomi, kost, motion, alkohol, tobak side 15 af 68

16 5. Udleveret sammendrag om fundne arbejdsmiljøproblemer til sikkerhedsrepræsentanterne til fremtidig behandling. 6. Undervisning i ergonomi. 7. Afsluttende individuelle samtaler om den fysiske aktivitet. Baseret på Arbejdstilsynets årsopgørelser, hvoraf det fremgår, at belastninger af bevægeapparatet er det største problem i daginstitutioner, og - jf. Sundhedsstyrelsens statistikker at der generelt er en tendens til, at gradvist færre mennesker får motion nok i deres dagligdag med nedsat fysisk funktion og dermed større risiko for livsstilssygdomme til følge, så har man ved iværksættelsen af dette projekt skønnet, at en kombination af interventioner på hhv. det ergonomiske arbejdsmiljø og på daginstitutionspersonalets fysiske aktivitet kunne være interessant. Denne metode ses også skitseret i En Sundere Arbejdsplads Idékatalog, der er udgivet af National Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (www.ncsa.dk - B), hvor det angives at enkeltstående aktiviteter med fordel kan gennemføres som integrerede indsatser. Det kan fx være en forbedring af ergonomiske forhold omkring indretningen af arbejdspladsen samtidig med tilbud om målrettet fysisk aktivitet Ergoterapeutiske overvejelser Ergoterapi er en sundhedsfaglig disciplin, men hvad vil det sige at være sund, og hvad er sundhed? WHO har i 1948 defineret det således: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk well-being. (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 24). Sammen med WHOs definition, dækker sundhedsdefinitionen Sundhed er kraft og styrke. Sundhed ses som en ressource, der giver mulighed for at modstå og mestre de daglige udfordringer (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 24) min opfattelse af sundhed, hvor side 16 af 68

17 jeg ser ressource som et nøgleord. Med disse definitioner in mente er denne bachelorrapport blevet opbygget. Definitionerne underbygges af Antonovsky, der siger, at for mennesket drejer det sig i det store og hele om at have kontrol over sig selv og sine omgivelser (Antonovsky, 2000, kap. 6), i.e. at mestre livet. I Kielhofners teori Model of Human Occupation (MoHO) finder man også elementer, der passer fint ind i forebyggelse / sundhedsfremme aktiviteter. Occupational identity beskriver den person, man er blevet, på baggrund af ens fortid og de erfaringer, som er knyttet til den måde, omgivelserne er på overfor os, og hvordan vi behandler den. Det er omgivelserne, der er kilde til de forandringer, der måtte ske. Under forandringsprocessen opbygges den indre identitet (occupational identity), som herefter vil karakterisere os som individer og være baggrund for vores handlinger. Kielhofner påpeger også, at det ikke er nok at se på balance i aktiviteter ud fra et tidsperspektiv, man bliver nødt til at se på det dynamiske sammenspil imellem faktorer såsom værdier, interesser, mål og omgivelser. (Kielhofner, 2002, p. 116 a.o.). Figur 1: Den terapeutiske ræsonering (Kielhofner, 2002, p. 162 ff) egen oversættelse Generere spørgsmål, der kan styre data-indsamling Udvikle beslutninger for aktivitet sammen med klient og implementere terapeutiske mål og strategier Terapeutens kendskab til MoHO teorien Klientens karakteristiske træk og perspektiver Indsamle information om klientens aktivitetsliv Udvikle forklaring på klientens omstændigheder baseret på klientens information og teorien side 17 af 68

18 Figuren beskriver, hvorledes terapeutisk ræsonnering kan beskrives som en 4-faset proces, hvor terapeuten bruger teorien til at generere spørgsmål, som kan klarlægge de ting, som man skal vide om klienten. Spørgsmålene skal indeholde både det, som man allerede ved om klienten og de temaer, som MoHO påpeger, kan være af interesse. På basis af svarene giver terapeuten således en forklaring på klientens situation. Derefter udvikler terapeuten i samarbejde med klienten mål og strategier på basis af de fremfundne data. (Kielhofner, 2002, p. 162). I store træk vil denne proces også afspejles i den i bachelorrapporten anvendte spørgeskemaundersøgelse (ref bilag 1). Individuelt empowerment 5 skal iværksættes for at styrke deltagernes evne til at træffe beslutninger om eget liv / sundhed. Det handler om at støtte brugeren i at finde frem til sine ressourcer, livsværdier og drømme. (Borg et al., 2003, p. 383) Jf. Antonovsky er de samme faktorer grundlæggende for erhvervelse af en høj SOC (Sense of Coherence), hvilket det er nødvendigt at erhverve for at kunne mestre de udfordringer, som dagligdagen byder på, på en adækvat måde. Han mener derfor også, at de private omgivelser er så indblandet i arbejdslivet, at de ikke kan betragtes som to separate faktorer. Arbejder man med sundhed og arbejdsmiljø mener jeg derfor, at man bør inddrage psykisk velbefindende og almindelig livskvalitet. Hvordan man oplever stress, er forskelligt set ud fra individets udgangspunkt ud fra ressourcer, forventninger og mestringsstrategier, og for at forstå dette bedre, må ex. Antonovskys teorier drages ind i planlægning af interventionerne for at øge mestring og motivationens effekt. Personalet i daginstitutionerne, der hovedsageligt er kvinder, har en stor og vigtig rolle i børneopdragelsen. Dette skaber et øget pres på det personale, der er ansat til at passe børnene, hvilket igen påvirker sundhedsfølelsen. 5 Empowerment kan defineres som et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe patienter og andre borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed. (Sundhedsstyrelsen, Terminologi forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, 2005) side 18 af 68

19 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen år 2000 viser, at forekomsten af stress i befolkningen er på 44% i år I den erhvervsduelige alder fra år drejer det sig om 61% af kvinderne (http://ncsa.dcmedia.biz/?id=126&type=98). - Men i det tilgrundliggende projekt har man valgt at det psykiske arbejdsmiljø og dermed stress ikke er omfattet. Som ergoterapeut tager man udgangspunkt i det enkelte individ og arbejder ud fra personens perspektiv klientcentreret en holdning, der tilsyneladende passer ind i den skitserede projektbeskrivelse. Med hensyn til projektets interventionsmetode, siger min forforståelse ligeledes, at det kan være svært at holde den del af interventionerne i gang, som drejer sig om det enkelte individs fysiske aktivitet udenfor arbejdstiden, uden at der er en motivationsfaktor at se frem til. Der findes adskillige eksempler på gennemførte arbejdsmiljøprojekter, der drejer sig om generel forbedring af sundhedstilstanden, men de succesfulde projekter har alle haft motivationsfaktorer igennem hele forløbet i form af forskellige aktiviteter. Eksempelvis har succesfulde projekter som projektet Sund Amagerforbrænding, der skulle skabe bedre livskvalitet for den enkelte medarbejder både på arbejdspladsen og i privatlivet, haft aktiviteter lige fra zoneterapi og svæveflyvning til rygestopkurser og Spis dig Slank temadage (www.amfor.dk/amfor/sund_af.asp), også SundBus projektet har haft et lignende indhold (http://www.ami.dk/upload/reflektioner.pdf). Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt har haft et sundhedsfremme projekt for eleverne på Sosu-hjælperlinien, der gik ud på at indføre social sundhed i dialog med omgivelserne. I lighed med de øvrige indeholdt dette projekt ligeledes kontinuerlige aktiviteter, der kunne holde deltagerne i gang (www.ncsa.dk - G). Det eneste projekt, det er lykkedes mig at finde, som ikke har indeholdt kontinuerlige motivationsaktiviteter igennem hele projektforløbet, skulle jeg helt tilbage til 1994 for at finde. Der sluttede projektet Hjertelig Sundhed på virksomheden Lego. Projektet skulle teste gode måder at organisere sundhedsfremme på. Under projektledelsen, der var til stede i de første tre år, var resultatet positivt. Efter de tre år under projektledelse skulle projektet side 19 af 68

20 fortsætte under mere løs organisation, og resultaterne begyndte at svigte, tilsyneladende da motivationstiltagene faldt bort. (www.ncsa.dk - G / Olsen, 1995) I er et projekt for dagplejere i Horsens kommune også kommet i gang. Projektet har det formål at nedbringe sygefraværet blandt dagplejerne. I dette projekt har man valgt at fokusere på det pres, som der lægges på den enkelte dagplejer i form af krav fra forældre, kolleger, ledere og pædagoger. Derfor tilbyder man kommunikationskurser, hvor man tager afsæt i en ressourceorienteret tilgang. Derudover tilbydes også fysioterapeutisk behandling i hjemmet, hvor den lokale pædagog vil se efter børnene, mens dagplejeren modtager behandling (Informationsbrochure, Crecea / samtale med projektlederen Crecea). Dette projekt er det nærmest sammenlignelige til det tilgrundliggende projekt, jeg har kunnet finde, men inkluderer altså også intervention på det psykiske område og fysioterapeutisk behandling på arbejdspladsen som motivationsfaktor. Der er blevet forsket en del i, hvilke barrierer, der mentalt skal overvindes, når deltagere i et projekt skal påbegynde fysisk aktivitet, og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (NCSA) har fundet frem til, at det specielt drejer sig om problemer med at fastholde deltagerne i den fysiske aktivitet. Man konkluderer at støtte fra kolleger, familie og venner kan bidrage til fastholdelse, ligesom placering af faciliteter, vejrforhold og tidspres også spiller ind. Er de nødvendige faciliteter at finde på arbejdspladsen, er det mere trygt for deltagerne at fortsætte den fysiske aktivitet det har vist sig, at jo længere afstand, der er til faciliteterne, jo større frafald. Fastholdelse af deltagelse er også størst, når der er tale om motion ved en moderat intensitet, ex. gåture vs. fitness centre (http://ncsa.dcmedia.biz/?id=158&type=98). Tidspres er ofte angivet som frafaldsfaktor, men det sættes der spørgsmålstegn ved, hvilket stemmer godt overens med den hypotese, som jeg har fremlagt, hvor jeg mener, at grunden nærmere ligger i individets ressourcer og omgivelser, og jeg vil derfor inddrage dette i diskussionen om langtidseffekt af motivationsog mestringsfaktorer. I det aktuelle projekts første år blev deltagerne fysisk testet og interviewet flere gange under forløbet, således at forbedringer blev registreret og synliggjort, men efter det første år er det nu deltagerne selv, der skal finde motivationen. side 20 af 68

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet

Motionsfremmende aktiviteter på Værestedet Stenbruddet Ansøgningsskema til satspuljeprojekter under Kulturministeriet 2015 Ansøgningen vedrører (sæt kryds ): Idræt for udsatte grupper Alternative idrætsformer for børn og unge Projektoverskrift Motionsfremmende

Læs mere

skoleårene 2004/05 og 2005/06

skoleårene 2004/05 og 2005/06 Rapport Forsøg i den kommunale sundhedstjeneste i Høje-Taastrup Kommune skoleårene 2004/05 og 2005/06 19 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge Høje-Taastrup Kommune Januar 2007 Børne-

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist

Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC. Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist Introduktion af nye undersøgelses- og afklaringsredskaber. WEIS, WRI, AWP og AWC Ved Ergoterapeut Susanne Rosenkvist MOHO redskaber Interviewredskab Observationsredskab WEIS Work Environment Impact Scale

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

KRAM dit arbejdsmiljø

KRAM dit arbejdsmiljø KRAM dit arbejdsmiljø Om fundamentet for mental robusthed og trivsel i (arbejds)livet set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel

Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Bedre arbejdsliv i VIA agenter i sundhed og trivsel Et projekt med fokus på arbejdsmiljø, trivsel og sundhed Med udgangspunkt i et eksisterende projekt i VIA, er målet med oplægget, at give ideer og inspiration

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel SUNDHEDSTJEK fokus på medarbejdertrivsel et SUNDHEDSTEGN... når virksomheden tager medansvar for de ansattes sundhed og trivsel Tag del i medarbejdersundheden det betaler sig! Det moderne samfund med overflod

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet.

Forebyggelse. Sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedsfremme. Forebyggelses perspektivet. Sundhedsfremme perskeptivet. Forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse Kommuneprojekt 2010 Anne Christensen Hanne Sodemann Definition: Sundhedsrelaterede aktiviteter, søger s at forhindre udviklingen af sygdomme, psykosociale problemer

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering

Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering Arbejdsmiljøredegørelse og ledelsens evaluering 1.udgave - 213 Den 8. september 214 Indhold Ledelsens og Arbejdsmiljøudvalgets forord... 3 Arbejdsmiljøsystemet... 4 Arbejdsmiljøpolitik... 4 Nye arbejdsmiljømål

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere