Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige."

Transkript

1 Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

2 Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning... 6 Struktur og organisering... 7 Mål og planlægning... 7 Faglige ressourcer... 7 Det generelle sprogarbejde... 9 Vær en god sproglig rollemodel Sprogpædagogiske tiltag, der understøtter børns sproglige udvikling Dialogisk læsning Strukturerede sprogforløb Den skriftsproglige udvikling Tidlig identifikation af børn med sproglige vanskeligheder Børn med receptive vanskeligheder Børn med produktive vanskeligheder Børn med vanskeligheder med lydlig opmærksomhed Børn med kommunikative vanskeligheder Andre opmærksomhedsfelter Milepæle

3 Den fokuserede indsats Indsatser der understøtter produktivt og receptivt sprog Indsatser der understøtter den lydlige opmærksomhed Kommunikative kompetencer...25 Anbefaling til børn med behov for en særlig indsats Tosprogede børn Inspiration og anbefalinger til forældresamarbejdet Idéer til forældresamarbejdet Sammenhæng i overgang fra dagtilbud til skole/fritidsdel Litteraturliste

4 Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære nyt. Det er identitetsskabende og spiller en væsentlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Børn er født med en række biologiske og kognitive forudsætninger for sprog. Men for at disse ressourcer kommer i spil, er det altafgørende, at barnet stimuleres, dvs. modtager de rette fysiske, sociale og sproglige stimuli. Børn i dagtilbud skal tidligt møde sproget såvel mundtligt som skriftligt i trygge sociale sammenhænge og aktive læringsmiljøer, der appellerer til alle sanser. Miljøet omkring barnet både i dagtilbuddet og derhjemme bliver dermed en afgørende brik i barnets sproglige indlæring. Børn skal mødes af sproglige udfordringer, der giver dem lyst til at eksperimentere med sproget og gør dem i stand til at udtrykke sig alderssvarende. Formålet med dette temahæfte er at give anbefalinger og inspiration til at arbejde med børns sproglige udvikling. Temahæftet ligger i forlængelse af temahæftet for 0-3 årige og skal ses i sammenhæng med de to temahæfter, der følger efter denne: Udvikling af sprog og læsefærdigheder i indskolingen og Tidlig identifikation af børn i risiko for at udvikle sprogog læsevanskeligheder samt den foregribende undervisning. Læs mere her, hvis du vil vide mere om Sprog og læsestrategien, som er udgangspunktet for inspirationsmateriale. 4

5 5

6 Rammer og struktur for sprogarbejdet Forskning viser, at rammer og stuktur har stor betydning for kvaliteten af det sproglige læringsmiljø og derigennem børnenes muligheder for at tilegne sig sprog. Nedenfor stilles en række spørgsmål, der kan være relevante at reflektere over og diskutere i en personalegruppe: Den fysiske indretning Er der mulighed for at lave små grupper? Skaber belysningen ro, og inviterer den til små grupper? Er der mulighed for at søge lokaler, hvor der ikke er støj? Antallet af børn: er der en god fordeling på den plads, man har til rådighed? Er der fokus på støjniveauet? Inspirerer indretningen til samtaler evt. gennem æstetikken? Er der let adgang til fx bøger og materialer, der stimulerer sproget? Struktur og organisering Organisering af aktiviteter og rutiner: Giver organiseringen anledning til ro og fordybelse til den sproglige indsats? Opdeling af børn i grupper: Kan der i perioder arbejdes målrettet med en bestemt aldersgruppe, sproglige niveauer osv.? Tidspunkter for afvikling af møder og pauser: Er de tilrettelagte, så de forstyrrer mindst muligt? 6

7 Mål og planlægning Er der overvejelser om, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt, og er det tilrettelagt mest hensigtsmæssigt? Er der tydelige pædagogiske mål for det sproglig arbejde, og er man fælles og samlet om dem? Regler og aftaler: Er der fx udformet en handleplan, hvor man har defineret, hvordan man vil arbejde med sprog? Er sprog et fast punkt på dagsordenen på personalemøderne? Faglige ressourcer Er der en bevidsthed om gruppens sammensætning, dynamik og faglige kultur? Er der en åben kultur i gruppen for at diskutere pædagogiske problemstillinger, faglige iagttagelser, interventionsstrategier og konstruktiv metodisk kritik? Den faglige tilgang til børns sproglige udvikling: Er der en fælles opmærksomhed på opgaven, og er der tilstrækkelig viden i personalegruppen? Er de voksne gode sproglige rollemodeller, der kan anvende teknikker, der hjælper med at understøtte børnenes sproglige udvikling? Bliver faglig viden om sprog delt ud til alle medarbejdere? 7

8 8

9 Det generelle sprogarbejde Udviklingen af sproget er en integreret del af barnets personlige og sociale udvikling, og sprog og kommunikation indgår i næsten alle daglige aktiviteter. Det betyder, at alle situationer i børnehaven kan bruges til en målrettet indsats, der understøtter børns sproglige udvikling. Fordi sproget spiller så stor en rolle for hele barnets udvikling og læring, er det vigtigt at sikre, at alle børn inddrages i sprogrige situationer, hvor der er plads og ro til dialog og samtaler med mange skift mellem den voksne og barnet. De daglige rutiner som samlinger, måltider og leg på legepladsen kan organiseres på en sådan måde, at sproget får plads, og at alle børn får mulighed for at komme til orde. Kendte rutiner giver tryghed til at udforske og tage nye sproglige færdigheder i brug. (Hagtved, 2004). Engagement og læringsudbyttet hos børn er størst, når der tages udgangspunkt i barnets naturlige nysgerrighed og lyst til at udforske verden. Det er derfor givtigt at udnytte de situationer, der pludselig opstår, til at finde ud af, hvad det enkelte barn er optaget af. Pædagoger kan understøtte børns sprog ved at være en god sproglig rollemodel, ved at brug af sprogpædagogiske tilgange, der understøtte børn sprogligt i forskellige kommunikative situationer, at bruge dialogisk læsning og ved at tilrettelægge strukturerede sprogforløb for større og mindre grupper af børn. 9

10 Vær en god sproglig rollemodel Afpas tempo og sprogbrug til barnets niveau. Brug et rigt og nuanceret sprog. Det er vigtigt for børns udvikling af ordforråd, at de hører ord og vendinger, de ikke har hørt før. Forklar nye ord, og diskuter betydningen af ordet med børnene. Gentag det flere gange i forskellige sammenhænge, så børnene gradvist får den rigtige forståelse af ordet. Undr dig og smag på nye ord sammen med børnene. Herved viser du børnene, at det er godt at spørge ind til ord, de ikke på forhånd kender. Brug forskelligt opbyggede sætninger af varieret længde, så børnene hører de samme ord i forskellige sammenhænge og i forskellige former. Tal sammen med dem om fortid, fremtid og tænkte verdener. Sprogpædagogiske tiltag, der understøtter børns sproglige udvikling Gode kommunikative situationer med plads til samtale og refleksion giver optimal mulighed for at præsentere børnene for et rigt og nuanceret sprog, og børnene lærer samtidig reglerne for den gode samtale. Samtaler om barnets egne eller fælles oplevelser er særligt egnede til læring, fordi barnet på forhånd er engageret og motiveret. Derfor kan sådanne samtaler udnyttes til at lære barnet nye begreber og til at øge barnets forståelse af omverdenen. 10

11 Forskning viser, at der er en række særligt gode strategier og sproglige tilgange, som er hensigtsmæssige i forhold til at skabe den gode samtale: Stil åbnende spørgsmål. Det giver barnet en mulighed for at give et mere fyldigt svar og kan skabe plads til refleksion. Hjælp barnet med at sætte ord på egne følelser, tanker og oplevelser. Det er med til at styrke både ordforråd og udviklingen af gode sætninger. Fortolk og udvid det, barnet siger. Dermed hører barnet en mere kompleks måde at udtrykke sig på, og de hører deres egne ord brugt i en anden sammenhæng eller i en anden grammatisk form. Gentag dele af det barnet siger. Det viser, at du hører efter, og det kan hjælpe med til at fastholde opmærksomheden på emnet. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen. Man lærer bedst noget nyt ved at bygge oven på det, man allerede ved i forvejen. Ret ikke barnets fejl direkte. Barnet lærer ikke alle sprogets mangfoldige regler ved at blive rettet, men ved i samspil med andre at opstille og afprøve hypoteser om, hvordan sprog hænger sammen. I stedet kan man gentage det barnet har sagt, men med den rigtige formulering eller udtale. Leg med sproget. Brug rim og remser, fordi de er særligt gode til at rette børnenes opmærksomhed mod ordenes lyde. Denne forståelse af lyde er vigtigt i forhold til den senere læseindlæring. Se i øvrigt de 10 understøttende sprogstrategier på hjemmesiden 11

12 Dialogisk læsning Den sprogindsats, der er bedst undersøgt, og som er mest effektiv i forhold til at understøtte børns sprog, især ordforrådet, er dialogisk læsning. I dialogisk læsning bruger pædagogen de understøttende sprogstrategier. Strategierne anvendes både før, under og efter læsningen. Læs mere om dialogisk læsning i sprogpakken. Eller Dialogisk læsning for småbørn af Jette Løntoft: (Se ZoomIN: Børn og familie - dagtilbudsområdet - sprogvurdering). Strukturerede sprogforløb Strukturerede sprogforløb kan planlægges for hele børnegruppen, for mindre grupper af børn eller for et enkelt barn. Sprogforløbene understøtter ikke bare det enkelte barnets sprog, men kan også sikre fokus på de sproglige aktiviteter, I har i børnehaven ifølge jeres pædagogiske læreplaner. De strukturerede forløb kan være organiseret omkring sproglige strategier, sprogligt indhold, emner m.m. Arbejd i en periode med reglerne for god kommunikation, fx turtagning, afbryd ikke hinanden, god øjenkontakt, fastholde samtaleemnet. Arbejd i en periode med en eller flere af de understøttende sprogstrategier. Fx kan man arbejde med at øge antallet og styrke kvaliteten af samtaler, for derigennem at understøtte børns fortælling af egne oplevelser. Arbejd med dialogisk læsning, hvor I bruger de kommunikative teknikker til at støtte børns udbytte af oplæsning. 12

13 Sæt fokus på særlige aspekter af sproget i en periode, fx lydlig opmærksomhed, ordforråd, historiefortælling. Resultatet af Sprogvurderingerne kan evt. være bestemmende for, hvad der kan arbejdes med. Arbejd med temaer og emner. Det styrker barnets forudsætninger for læring, at barnet har en god omverdensforståelse. Den skriftsproglige udvikling Jo tidligere et barn får kendskab til skriftsproget, jo bedre bliver dets forudsætninger for den senere læseindlæring. Det er derfor vigtigt, at børnene oplever, at det nytter at kunne læse og skrive. Voksne, der viser, at de bruger skriftsproget, er gode rollemodeller. Når de voksne bruger læsning og skrivning, vil børnene også gøre det. Skab et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor skriftsproget gøres synlig i forskellige sammenhænge. Hav let adgang til bøger. Hav let adgang til skrive- og tegneredskaber. Skriv sammen med børnene, når der skrives navne til garderobeskabe, familiefotos, tal på legoklodser, små skilte etc. Arbejd med ordkort, fx hjemmelavede ordkort, knyttet til noget, barnet interesserer sig for som fx mor og far eller andre emner, der er vigtige i barnets liv. Barnet skal være til stede i skriveprocessen. Lad barnet fortælle en historie, mens du skriver den ned Inddrag digitale medier, så billeder understøtter historieskrivningen. 13

14 14

15 Tidlig identifikation af børn med sproglige vanskeligheder Ifølge Dagtilbudslovens 11 skal 3-årige børn sprogvurderes, hvis pædagogen vurderer, der er behov herfor. Forældrene har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en evt. en opfølgende indsats. Vurderingen er et øjebliksbillede, der giver pædagogen grundlag for at overveje, om barnet har nogle sproglige vanskeligheder. Disse børn kan have brug for en fokuseret eller en særlig indsats i en kortere eller længere periode. Det er vigtigt, at alle børn med sproglige vanskeligheder findes så tidligt som muligt, så der kan iværksættes en målrettet indsats. Derfor er det vigtigt at foretage en sprogvurdering af alle de børn, hvor der er den mindste formodning om sproglige udfordringer. Sproglige vanskeligheder kan opdeles i receptive og produktive vanskeligheder, vanskeligheder med lydlig opmærksomhed og kommunikative vanskeligheder. 15

16 Børn med receptive vanskeligheder Har svært ved at opfatte og forstå, hvad der bliver sagt til dem fx i en samtale. Har svært ved at lære nye ord og begreber. Har svært ved at huske og følge beskeder. Er måske ikke så sprogligt opmærksomme og leger fx ikke med rim og remser eller er ikke interesseret i oplæsning af bøger. Kan have svært ved hurtigt at finde betydningen af ord. Børn med produktive vanskeligheder Har vanskeligt ved at bruge det sprog, som de forstår og har gemt i leksikonet i hjernen. Har svært ved at finde de rigtige ord, og har svært ved at gøre det hurtigt. Bruger ofte korte og ukorrekte sætninger 16

17 Børn med vanskeligheder med lydlig opmærksomhed Har svært ved at skelne sproglydene. Dette kan afspejle sig i barnets udtale eller manglende interesse for rim og remser. Børn med kommunikative vanskeligheder Har svært ved at følge spillereglerne for samtaler og sproglig interaktion. Kan have svært ved at udtrykke sig og ved at forstå, hvad andre siger, uden at der er en åbenlys forklaring - som f.eks. nedsat hørelse. Andre opmærksomhedsfelter Barnets hørelse. Gentagne eller vedvarende mellemørebetændelser kan påvirke sprogtilegnelsen. Piger er generelt foran drengene i hele sprogtilegnelsesprocessen. Ordblindhed i familien. Børn, der har ordblinde forældre, er i større risiko for selv at opleve problemer med læsning og stavning. Denne risiko kan minimeres ved tidligt at arbejde med sprogets lyd. Se under Den skriftsproglige udvikling og Lydlig opmærksomhed i denne pjece. Barnets adfærd. Både en udadvendt reagerende adfærd og en tilbagetrukket indadvendt adfærd kan dække over sproglige vanskeligheder. Stammen. Hvis et barns sprogforståelse er større end dets mulighed for at udtrykke sig, kan det give sig udslag i stammen. Hvis stammen varer over en måned, bør PPR inddrages. 17

18 Milepæle De fleste børn udvikler deres sproglige kompetencer i den samme rækkefølge, men der kan være individuelle forskelle i tempoet af udviklingen for det enkelte barn. I det følgende beskrives nogle af de sprogudviklingstrin, som børn gennemgår. Disse milepæle kan bruges til at skærpe opmærksomheden i forhold til om et barn er forsinket i den sproglige udvikling. Såfremt et 3-årigt barn er forsinket, skal der foretages en sprogvurdering af barnet. Alder Sproglige milepæle 2 år Kan ca. 250 ord. Sætter ord sammen og laver de første (ufuldstændige) sætninger. Kan bruge nogle bøjningsendelser. 3 år Laver fuldstændige ytringer og anvender et komplekst sprog (kan bøje ord, anvende forholdsord, bruge ledsætninger) 4 år Laver mere komplekse ytringer og anvender et sprog, der stort set ligner de voksnes. 5 år Kan mange abstrakte ord og taler i længere forløb. 6 år Kan bruge sproget socialt og fortælle lange historier. Har et stort passivt ordforråd. 18

19 19

20 Den fokuserede indsats Har en sprogvurdering vist, at et barn har behov for en fokuseret indsats, er det vigtigt at tage udgangspunkt i det/de områder, der er udfordrende for barnet. Sprogvurderingen kortlægger det produktive talesprog, det receptive talesprog, den lydlige opmærksomhed og de kommunikative kompetencer. Det kan være forskelligt fra barn til barn, hvilke behov der er, og derfor også, hvordan den fokuserede indsats skal tilrettelægges. Til at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen for det enkelte barn, er der udarbejdet en skabelon til en handleplan, som samtidig kan bruges til at følge udviklingen. Pædagogen har mulighed for at få vejledning til det enkelte barn af institutionens tale-hørelærer, uden at barnet er indstillet til PPR. Dette kan ske på en sprogvejledning. Er der tale om et tosproget barn, kan der rettes kontakt til den tosprogsvejleder, der er tilknyttet institutionen. Nyankommne tosprogede børn har brug for en intensiv fokuseret indsats, når de starter i daginstitution, ofte med særligt fokus på ordforråd. 20

21 Indsatser der understøtter produktivt og receptivt sprog Grundlæggende understøttes barnet ved at møde voksne, der er gode sprogmodeller, og som skaber læringsmuligheder, der øger ordforrådet. Forbered børnene på nye oplevelser med sprog og visuel støtte. Tal efterfølgende om oplevelsen og understøt også gerne her med billeder. Herved gentages ordene om oplevelsen mange gange. Ordforråd spiller en afgørende rolle for både produktivt og receptivt talesprog, og er tilmed et af de områder, hvor det er nemmest at tilrettelægge en fokuseret indsat: Brug mange forskellige ord fra forskellige ordklasser, og i mange forskellige sammenhænge. Udvælg med udgangspunkt i barnets behov specifikke ord, der sættes særligt fokus på. Forklar nye ord og svære ord. Eksempelvis ved at lade barnet oplever ordet ved at se, smage, røre, gøre osv. Skab dialog, hvor barnet får mulighed for selv at anvende og afprøve nye ord, og vær opmærksom på, at barnet indgår i længere dialoger. Arbejd i perioder med temaer. Eksempelvis skovens dyr, forår eller lignende. Herved sikrer man, at de samme ord bliver gentaget mange gange. Brug dialogisk oplæsning - eksempelvis med foldere fra materialet til Skattekisten, hvor der arbejdes målrettet og systematisk med ordforrådet. Hent folderne her Vær særlig opmærksom på, at barnet bliver mødt med passende krav, og at det hverken undervurderes og overvurderes. Understøt barnet ved at sætte ord på, hvis barnet ikke selv kan formulere det, barnet gerne vil sige. Støt barnet ved at give to valgmuligheder, hvis det leder efter et ord. Skab sammenhæng. Søg for, at der er løbende dialog mellem pædagog og forældre om, hvad barnet oplever hjemme og i institutionen. Det giver de voksne mulighed for at støtte barnet i at fortælle og bruge sproget. 21

22 Indsatser der understøtter den lydlige opmærksomhed Brug aktiviteter, hvor der leges med sproget: Rim og remser, bakke snagvendt, sange, nye sange på kendte melodier og sanglege mm. Lav et lydvendespil med kinderæg og put forskelligt indhold i æggene to og to: salt, en nød, ris, mel. Børnene skal matche æggene to og to efter lyd. Leg Tampen brænder med musikinstrumenter. Lydstyrken fra instrumentet viser om barnet er tæt på eller langt fra. Leg Lytte-Kims-leg. Præsenter børnene for ting med forskellige lyde, lad barnet vende ryggen til. Giv dem en lyd, og lad dem gætte, hvad det er. Klap stavelser eller gå i takt til en sang. Find ting i en pose og klap stavelser på det, der bliver trukket op af posen. Lad børnene sige, hvilke ord, der rimer ( Hvilke ord rimer på hus )? Lyt til rim, hvor den voksne undlader at sige det sidste ord, som børnene så skal finde og sige højt. Find billeder eller navne, der begynder med den samme lyd. 22

23 23

24 Kommunikative kompetencer Hvis barnet har udfordringer med de kommunikative kompetencer, er det vigtigt at afdække disse, da udfordringerne kan være af meget forskellig art. Det er derfor en god idé at observere barnet for at få indblik i, hvor barnet har brug for hjælp til at fungere bedre kommunikativt. 24

25 Hvis barnet har brug for at forstå reglerne for en samtale, dvs. lytte, turtagning osv., kan man understøtte barnet med sproglige anvisninger, så som: Nu spørger jeg dig, Nu siger jeg noget til dig eller Nu skal du lytte til det, jeg siger, osv. Hvis barnet har svært ved at fastholde en samtale omkring et emne, springer og har svært ved at hold den røde tråd: Her støttes barnet sprogligt, ved at blive guidet tilbage til emnet af den voksne. Hvis barnet kommunikerer med gestik, kan barnet støttes ved, at man sætter ord på det, der evt. peges på, følelsen barnet viser, osv. Det kan være en strategi, at man lader som om, man ikke forstår barnet, så det bliver nødt til at bruge sproget. Det kan være en god strategi at bruge gestik, men gestikken skal på et tidspunkt erstattes af sprog. Hvis barnet sjældent tager initiativ til en samtale, skal barnet hjælpes. Måske har barnet brug for de koder, der skaber kontakten: Hvad laver du?, Skal vi lege?. Inddrag materialer, der optager barnet, evt. billeder, legetøj, der motiverer barnet til at blive sprogligt aktiv. Hvis barnet har brug for at forstå de pragmatiske funktioner af sproget, skal barnet anvises i konkrete situationer. Det kan være barnet har brug for at lære høflighedsfraser, indgangsreplikker til leg, eller skal guides i, hvornår man bruger forskellige sprogbrug (et sprogbrug med sine venner, et andet med voksne, man ikke kender). Vær opmærksom på, at de børn, der er kommunikativt stærke, får megen sproglig opmærksomhed. Børn, der har sproglige udfordringer eller er mindre kommunikative af natur, har brug for at indgå i mindst lige så mange samtaler og gerne flere. Vær opmærksom på, hvor meget, der kommunikeres med barnet. 25

26 Anbefaling til børn med behov for en særlig indsats Har en sprogvurdering vist, at barnet har behov for en særlig indsats, skal børnehaven tage kontakt til institutionens tale-hørelærer. Dette kan bl.a. ske ved at drøfte barnet i forbindelse med en sprogvejledning. Læs mere om tilbuddene fra PPR 26

27 27

28 Tosprogede børn Hvem er tosproget? Undervisningsministeriets og hermed den lovgivningsmæssige definition på at være et tosproget barn lyder: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Betegnelsen tosprogede dækker hermed over alle børn, som i deres opvækst har behov for og møder flere sprog uanset hvordan de behersker disse sprog. Der er hermed tale om en uhomogen gruppe, der kan have vidt forskellige forudsætninger og behov. Tosprogede børns andetsprogstilegnelse følger de samme principper som sprogtilegnelsen generelt. Men det tosprogede barn er i sin sprogtilegnelse så at sige på dobbeltarbejde i en mængde situationer, idet vejen ind i al leg og læring uden for hjemmet foregår på andetsproget dansk som et givent læringsvilkår for barnet. Det er da også veldokumenteret, at tosprogethed kan medføre en forventelig og naturlig forsinkelse i barnets dansksproglige sprogtilegnelse, hvilket derfor fordrer en særlig opmærksomhed. Arbejdet med tosprogede børn forudsætter et særligt fokus på opgaven. Det er vigtigt at få kortlagt det tosprogede barns samlede sproglige kompetencer, så indsatsen kan tilrettelægges med afsæt i barnets forudsætninger og erfaringer. Alle tosprogede børn i Silkeborg kommune skal som udgangspunkt sprogvurderes, da det antages, at der som ovenfor nævnt ofte vil være en naturlig sproglig forsinkelse og dermed behov for en målrettet indsats. 28

29 Det kan opfattes som en forhindring af barnets dansksproglige udvikling, at der tales et sprog i hjemmet og et andet uden for hjemmet. Men et veludviklet modersmål (førstesprog) styrker også barnets andetsprogstilegnelse og omvendt. Beherskelse af modersmålet/familiens sprog er tillige nødvendigt for barnet for at kommunikere med forældre, bedsteforældre og øvrig familie om tanker og følelser, ligesom omverdenens anerkendelse af barnets modersmål/samlede sproglige kompetencer er essentiel for en vellykket identitetsdannelse. Af hensyn til en anerkendelse af barnets samlede sproglige kompetencer som en væsentlig ressource i sprogtilegnelsen kan det derfor anbefales i dagligdagen at inddrage, synliggøre og skabe sammenhæng mellem disse sprog og i det hele taget mellem barnets forskellige kulturelle sammenhænge. Læs mere om tosprogede børn. 29

30 Anbefalinger i det daglige arbejde: Forforståelse: Forbered barnet på en begivenhed/sammenhæng, fx. ved på forhånd at samtale om og sætte sprog på det, der skal ske, ved brug af billedmateriale, ved inddragelse af forældrene, gestik, eller andet. Efterbearbejdning: Repeter og gentag oplevelser og kontekster. Visuel støtte: Kan være altafgørende for barnets sprogforståelse samt en stor hjælp til at deltage i fællesskabet. Sammenhæng: Kommuniker om, hvad barnet oplever hjemme og i institutionen, så de voksne (pædagog og forældre) kan støtte barnet i at fortælle og bruge sproget. Sæt ord på det, vi normalt ikke sætter ord på. Det sprog, vi bruger, er det sprog, barnet får mulighed for at tilegne sig. Derfor skal vi bruge et nuanceret sprog, så barnet møder et stor ordforråd. Hav også fokus på de ord, der knytter sig til hjemmet (eksempelvis at børste tænder, tandbørste, kam, at rede hår mm.), da barnet primært vil møde disse ord hjemme og derved kun på modersmålet. Miljø: Overvej om miljøet inviterer det tosprogede barn til at kommunikere. Er der f.eks. noget genkendeligt i miljøet, noget, der optager barnet, et fælles tredje, osv. Sociale relationer: Det er vigtigt, at barnet i dagtilbuddet indgår i relationer med børn, der har gode sproglige kompetencer. Leg og venskaber kan åbne op for barnets brug af det danske sprog. 30

31 Kommunikationsværktøjer til pædagogen: Knyt handling og tale sammen. Brug en sætningslængde, der er tilpasset barnets sprogforståelse. Brug passende talehastighed og tydelig udtale. Giv tid til, at barnet kan nå at svare. Vær opmærksom på, hvor meget der bliver talt med barnet. Svar ikke for barnet, men giv evt. barnet to valgmuligheder. Stil sproglige krav, og husk, at barnet har et modersmål, der kan trækkes på, hvor barnet måske allerede har begrebsforståelse. Bliv inspireret her 31

32 32

33 Inspiration og anbefalinger til forældresamarbejdet I følge dagtilbudsloven skal forældre inddrages i arbejdet med deres barns sproglige udvikling. Forskning viser også, at forældreinddragelse, forældrenes forventninger til dagtilbuddet samt en ligeværdig dialog mellem det pædagogiske personale og forældrene har betydning for barnets læring og dermed også sproglige udvikling. Forskning viser desuden, at børn primært lærer sprog fra voksne gennem implicitte læringsstrategier, det vil sige, at de lærer af det sprog, de hører fra voksne. Derfor er det afgørende at inddrage forældre i sprogarbejdet. Vi ved, at bøger og læsning i hjemmet har betydning for barnets sprog. Jo flere bøger forældrene har, jo oftere barnet får læst højt af en bog, og jo oftere barnet selv beder om at få læst højt, jo større sandsynlighed er der for, at barnet scorer højt i sprogvurderingen. Vejledning af forældrenes tilgang til deres barns sproglige udvikling er altså en væsentlig faktor for barnets sproglige udvikling. Hvis et barn har et formodet behov for en fokuseret eller særlig indsats, informeres forældrene om, at der vil blive foretaget en sprogvurdering og hvornår denne vil finde sted. Efter sprogvurderingen skal forældrene have forelagt resultatet. Hvis det vurderes, at det er nødvendigt med en fokuseret indsats, skal pædagoger og forældre sammen aftale, hvordan barnet fremadrettet skal understøttes sprogligt. I mødet med forældre til tosprogede børn, er inddragelse af forældrene afgørende, da de har vigtig viden om barnets sproglige kompetencer på modersmålet og kan oplyse om barnets forudsætninger, som den pædagogiske indsats skal tage sit afsæt i. Derudover er det en vigtig opgave at vejlede forældrene, da det er et særligt vilkår, at deres børn skal lære to eller flere sprog. 33

34 Idéer til forældresamarbejdet Når barnet starter i institutionen, er det en god idé at afholde et møde med forældrene, hvor forventninger afstemmes, og indsatsen for den sproglige indsats tilrettelægges, så der skabes sammenhæng mellem institution og barnets hjem. Udveksling af information mellem institution og forældre kan give en viden, der kan understøtte barnets sprog. Information gives til forældre om, hvor de kan hente viden om, hvordan de skal støtte deres barns sprog, f.eks. Sprogpakkens materiale og bibliotekets hjemmeside, som en fast information ved samtaler. Sæt et punkt om sprog på dagordenen til forældremøder. Her kan der evt. inddrages en fagperson til at holde et oplæg om børns sproglige udvikling og forældres rolle heri. Efter behov henvises til Børne- og familieafdelingens sprogpjecer. Forældrene kan besøge Sprogpakkens hjemmeside og få flere gode råd 34

35 Anbefalinger til sammenhæng i overgangen fra daginstitution til skole/fritidsdel Overlevering af viden om barnets sproglige kompetencer mellem dagtilbud, Fritidsdel og skole er væsentlig og uvurderlig. Særligt for børn med sproglige udfordringer er der behov for at fortælle personalet, der modtager barnet, hvad der er blevet arbejdet med og hvorfor. En direkte dialogbaseret overlevering er anbefalelsesværdig. Her fortælles om barnets ressourcer, udviklingspotentialer og emner, der motiverer og giver mening for barnet. Først her bliver der kontinuitet i barnets liv, og barnet skal ikke på ny bruge energi og kræfter på at blive forstået. Etablér overgangsaktiviteter i form af fælles aktiviteter med børnene og fælles overleveringsmøder i personalegrupperne. Videregiv væsentlige informationer om barnets sproglige udvikling, herunder resultatet fra sprogvurderinger og løbende evaluering Afhold eventuelt en konference, hvor relevante fagpersoner inddrages Etablér en fast procedure for ansvar og overlevering af dokumentation omkring børnenes sproglige udvikling Sørg for, at dokumentation for barnets sproglige udvikling også forefindes skriftligt og overleveres til den modtagende part. 35

36 Litteraturliste Bylander, Helle Iben, Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv, Dafolo Klausen, Lis, Et sprog flere sprog, Hans Reitzels Forlag Holm Lars, Dansk som andetsprog, Dansklærerforeningens forlag Marquardsen, Anne Marie, Sprogmiljøer i børnehøjde, Dansk psykologisk Forlag Maarssø, Else, Sprogvejlederen, Dafolo Ringsmose, Charlotte, Læring og udvikling i daginstitutioner, Dansk Psykologisk forlag Gerstrøm, Mona, Vi arbejder med sprogtilegnelse i børnehaven, Dafolo Broström, Stig, Vi arbejder med de kommende skolestartere, Dafolo Lenchler-Hübertz, Vi arbejder med forældresamarbejde, Dafolo Løntoft, Jette, Dialogisk læsning i teori og praksis, Dafolo Egeberg, Jesper, Minoritetessprogede med særlige behov, Dafolo Jensen, Mette, At læse med børn, Klim Sprog er en gave. Sprogstimulering i dagtilbud med fokus på tosprogede børn Sprog er en gave. Sprogstimulering og forældresamarbejde med fokus på tosprogede børn Sprog er en gave. Sprogstimulering i hjemmet med fokus på tosprogede børn Tidlig skrift i Æblehaven Biliteracy i børnehaven at arbejde med skrift på flere sprog i børnehaven 36

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE SAMMENHÆNGENDE BØRNEINDSATS DER GØR EN MÅLBAR FORSKEL FOR BØRNENE Dorthe Bleses Center for Børnesprog Syddansk Universitet Knudshoved, 16. august 2012 ORDFORRÅDSTEST I BH.KLASSE Chetty

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner

Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Sproglige aktiviteter i daginstitutioner Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation Forslag til sprogstimulering i daginstitutioner Det at udvikle et sprog er noget af

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse e Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med sprogvurderingsmaterialet...3 Sprogvurderingsmaterialet hvad er det?...6 Hvad kan sprogvurderingsmaterialet

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk Sprogvurdering Risikofaktorer, Typer af sprogvurdering, Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Hvorfor sprogvurderer man børn? Pædagoger har altid interesseret sig for børns sprog og børns sproglige

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Instruktion Vis, hvad du kan

Instruktion Vis, hvad du kan Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev

Kender mange ord Ved meget om det enkelte ord Kan bruge dem i kommunikation. Inspirationsmateriale fra PPR Haderslev 1. Kende mange ord (et spørgsmål om kvantitet) 2. Ved meget om det enkelte ord (et spørgsmål om kvalitet) 3. Kan bruge dem i kommunikation (et spørgsmål om kontrol) 1. Kende mange ord (et spørgsmål om

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Sprogtilegnelse i teori og praksis

Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed

Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse

Læs mere