Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige."

Transkript

1 Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

2 Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning... 6 Struktur og organisering... 7 Mål og planlægning... 7 Faglige ressourcer... 7 Det generelle sprogarbejde... 9 Vær en god sproglig rollemodel Sprogpædagogiske tiltag, der understøtter børns sproglige udvikling Dialogisk læsning Strukturerede sprogforløb Den skriftsproglige udvikling Tidlig identifikation af børn med sproglige vanskeligheder Børn med receptive vanskeligheder Børn med produktive vanskeligheder Børn med vanskeligheder med lydlig opmærksomhed Børn med kommunikative vanskeligheder Andre opmærksomhedsfelter Milepæle

3 Den fokuserede indsats Indsatser der understøtter produktivt og receptivt sprog Indsatser der understøtter den lydlige opmærksomhed Kommunikative kompetencer...25 Anbefaling til børn med behov for en særlig indsats Tosprogede børn Inspiration og anbefalinger til forældresamarbejdet Idéer til forældresamarbejdet Sammenhæng i overgang fra dagtilbud til skole/fritidsdel Litteraturliste

4 Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære nyt. Det er identitetsskabende og spiller en væsentlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Børn er født med en række biologiske og kognitive forudsætninger for sprog. Men for at disse ressourcer kommer i spil, er det altafgørende, at barnet stimuleres, dvs. modtager de rette fysiske, sociale og sproglige stimuli. Børn i dagtilbud skal tidligt møde sproget såvel mundtligt som skriftligt i trygge sociale sammenhænge og aktive læringsmiljøer, der appellerer til alle sanser. Miljøet omkring barnet både i dagtilbuddet og derhjemme bliver dermed en afgørende brik i barnets sproglige indlæring. Børn skal mødes af sproglige udfordringer, der giver dem lyst til at eksperimentere med sproget og gør dem i stand til at udtrykke sig alderssvarende. Formålet med dette temahæfte er at give anbefalinger og inspiration til at arbejde med børns sproglige udvikling. Temahæftet ligger i forlængelse af temahæftet for 0-3 årige og skal ses i sammenhæng med de to temahæfter, der følger efter denne: Udvikling af sprog og læsefærdigheder i indskolingen og Tidlig identifikation af børn i risiko for at udvikle sprogog læsevanskeligheder samt den foregribende undervisning. Læs mere her, hvis du vil vide mere om Sprog og læsestrategien, som er udgangspunktet for inspirationsmateriale. 4

5 5

6 Rammer og struktur for sprogarbejdet Forskning viser, at rammer og stuktur har stor betydning for kvaliteten af det sproglige læringsmiljø og derigennem børnenes muligheder for at tilegne sig sprog. Nedenfor stilles en række spørgsmål, der kan være relevante at reflektere over og diskutere i en personalegruppe: Den fysiske indretning Er der mulighed for at lave små grupper? Skaber belysningen ro, og inviterer den til små grupper? Er der mulighed for at søge lokaler, hvor der ikke er støj? Antallet af børn: er der en god fordeling på den plads, man har til rådighed? Er der fokus på støjniveauet? Inspirerer indretningen til samtaler evt. gennem æstetikken? Er der let adgang til fx bøger og materialer, der stimulerer sproget? Struktur og organisering Organisering af aktiviteter og rutiner: Giver organiseringen anledning til ro og fordybelse til den sproglige indsats? Opdeling af børn i grupper: Kan der i perioder arbejdes målrettet med en bestemt aldersgruppe, sproglige niveauer osv.? Tidspunkter for afvikling af møder og pauser: Er de tilrettelagte, så de forstyrrer mindst muligt? 6

7 Mål og planlægning Er der overvejelser om, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt, og er det tilrettelagt mest hensigtsmæssigt? Er der tydelige pædagogiske mål for det sproglig arbejde, og er man fælles og samlet om dem? Regler og aftaler: Er der fx udformet en handleplan, hvor man har defineret, hvordan man vil arbejde med sprog? Er sprog et fast punkt på dagsordenen på personalemøderne? Faglige ressourcer Er der en bevidsthed om gruppens sammensætning, dynamik og faglige kultur? Er der en åben kultur i gruppen for at diskutere pædagogiske problemstillinger, faglige iagttagelser, interventionsstrategier og konstruktiv metodisk kritik? Den faglige tilgang til børns sproglige udvikling: Er der en fælles opmærksomhed på opgaven, og er der tilstrækkelig viden i personalegruppen? Er de voksne gode sproglige rollemodeller, der kan anvende teknikker, der hjælper med at understøtte børnenes sproglige udvikling? Bliver faglig viden om sprog delt ud til alle medarbejdere? 7

8 8

9 Det generelle sprogarbejde Udviklingen af sproget er en integreret del af barnets personlige og sociale udvikling, og sprog og kommunikation indgår i næsten alle daglige aktiviteter. Det betyder, at alle situationer i børnehaven kan bruges til en målrettet indsats, der understøtter børns sproglige udvikling. Fordi sproget spiller så stor en rolle for hele barnets udvikling og læring, er det vigtigt at sikre, at alle børn inddrages i sprogrige situationer, hvor der er plads og ro til dialog og samtaler med mange skift mellem den voksne og barnet. De daglige rutiner som samlinger, måltider og leg på legepladsen kan organiseres på en sådan måde, at sproget får plads, og at alle børn får mulighed for at komme til orde. Kendte rutiner giver tryghed til at udforske og tage nye sproglige færdigheder i brug. (Hagtved, 2004). Engagement og læringsudbyttet hos børn er størst, når der tages udgangspunkt i barnets naturlige nysgerrighed og lyst til at udforske verden. Det er derfor givtigt at udnytte de situationer, der pludselig opstår, til at finde ud af, hvad det enkelte barn er optaget af. Pædagoger kan understøtte børns sprog ved at være en god sproglig rollemodel, ved at brug af sprogpædagogiske tilgange, der understøtte børn sprogligt i forskellige kommunikative situationer, at bruge dialogisk læsning og ved at tilrettelægge strukturerede sprogforløb for større og mindre grupper af børn. 9

10 Vær en god sproglig rollemodel Afpas tempo og sprogbrug til barnets niveau. Brug et rigt og nuanceret sprog. Det er vigtigt for børns udvikling af ordforråd, at de hører ord og vendinger, de ikke har hørt før. Forklar nye ord, og diskuter betydningen af ordet med børnene. Gentag det flere gange i forskellige sammenhænge, så børnene gradvist får den rigtige forståelse af ordet. Undr dig og smag på nye ord sammen med børnene. Herved viser du børnene, at det er godt at spørge ind til ord, de ikke på forhånd kender. Brug forskelligt opbyggede sætninger af varieret længde, så børnene hører de samme ord i forskellige sammenhænge og i forskellige former. Tal sammen med dem om fortid, fremtid og tænkte verdener. Sprogpædagogiske tiltag, der understøtter børns sproglige udvikling Gode kommunikative situationer med plads til samtale og refleksion giver optimal mulighed for at præsentere børnene for et rigt og nuanceret sprog, og børnene lærer samtidig reglerne for den gode samtale. Samtaler om barnets egne eller fælles oplevelser er særligt egnede til læring, fordi barnet på forhånd er engageret og motiveret. Derfor kan sådanne samtaler udnyttes til at lære barnet nye begreber og til at øge barnets forståelse af omverdenen. 10

11 Forskning viser, at der er en række særligt gode strategier og sproglige tilgange, som er hensigtsmæssige i forhold til at skabe den gode samtale: Stil åbnende spørgsmål. Det giver barnet en mulighed for at give et mere fyldigt svar og kan skabe plads til refleksion. Hjælp barnet med at sætte ord på egne følelser, tanker og oplevelser. Det er med til at styrke både ordforråd og udviklingen af gode sætninger. Fortolk og udvid det, barnet siger. Dermed hører barnet en mere kompleks måde at udtrykke sig på, og de hører deres egne ord brugt i en anden sammenhæng eller i en anden grammatisk form. Gentag dele af det barnet siger. Det viser, at du hører efter, og det kan hjælpe med til at fastholde opmærksomheden på emnet. Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen. Man lærer bedst noget nyt ved at bygge oven på det, man allerede ved i forvejen. Ret ikke barnets fejl direkte. Barnet lærer ikke alle sprogets mangfoldige regler ved at blive rettet, men ved i samspil med andre at opstille og afprøve hypoteser om, hvordan sprog hænger sammen. I stedet kan man gentage det barnet har sagt, men med den rigtige formulering eller udtale. Leg med sproget. Brug rim og remser, fordi de er særligt gode til at rette børnenes opmærksomhed mod ordenes lyde. Denne forståelse af lyde er vigtigt i forhold til den senere læseindlæring. Se i øvrigt de 10 understøttende sprogstrategier på hjemmesiden 11

12 Dialogisk læsning Den sprogindsats, der er bedst undersøgt, og som er mest effektiv i forhold til at understøtte børns sprog, især ordforrådet, er dialogisk læsning. I dialogisk læsning bruger pædagogen de understøttende sprogstrategier. Strategierne anvendes både før, under og efter læsningen. Læs mere om dialogisk læsning i sprogpakken. Eller Dialogisk læsning for småbørn af Jette Løntoft: (Se ZoomIN: Børn og familie - dagtilbudsområdet - sprogvurdering). Strukturerede sprogforløb Strukturerede sprogforløb kan planlægges for hele børnegruppen, for mindre grupper af børn eller for et enkelt barn. Sprogforløbene understøtter ikke bare det enkelte barnets sprog, men kan også sikre fokus på de sproglige aktiviteter, I har i børnehaven ifølge jeres pædagogiske læreplaner. De strukturerede forløb kan være organiseret omkring sproglige strategier, sprogligt indhold, emner m.m. Arbejd i en periode med reglerne for god kommunikation, fx turtagning, afbryd ikke hinanden, god øjenkontakt, fastholde samtaleemnet. Arbejd i en periode med en eller flere af de understøttende sprogstrategier. Fx kan man arbejde med at øge antallet og styrke kvaliteten af samtaler, for derigennem at understøtte børns fortælling af egne oplevelser. Arbejd med dialogisk læsning, hvor I bruger de kommunikative teknikker til at støtte børns udbytte af oplæsning. 12

13 Sæt fokus på særlige aspekter af sproget i en periode, fx lydlig opmærksomhed, ordforråd, historiefortælling. Resultatet af Sprogvurderingerne kan evt. være bestemmende for, hvad der kan arbejdes med. Arbejd med temaer og emner. Det styrker barnets forudsætninger for læring, at barnet har en god omverdensforståelse. Den skriftsproglige udvikling Jo tidligere et barn får kendskab til skriftsproget, jo bedre bliver dets forudsætninger for den senere læseindlæring. Det er derfor vigtigt, at børnene oplever, at det nytter at kunne læse og skrive. Voksne, der viser, at de bruger skriftsproget, er gode rollemodeller. Når de voksne bruger læsning og skrivning, vil børnene også gøre det. Skab et skriftsprogsstimulerende miljø, hvor skriftsproget gøres synlig i forskellige sammenhænge. Hav let adgang til bøger. Hav let adgang til skrive- og tegneredskaber. Skriv sammen med børnene, når der skrives navne til garderobeskabe, familiefotos, tal på legoklodser, små skilte etc. Arbejd med ordkort, fx hjemmelavede ordkort, knyttet til noget, barnet interesserer sig for som fx mor og far eller andre emner, der er vigtige i barnets liv. Barnet skal være til stede i skriveprocessen. Lad barnet fortælle en historie, mens du skriver den ned Inddrag digitale medier, så billeder understøtter historieskrivningen. 13

14 14

15 Tidlig identifikation af børn med sproglige vanskeligheder Ifølge Dagtilbudslovens 11 skal 3-årige børn sprogvurderes, hvis pædagogen vurderer, der er behov herfor. Forældrene har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en evt. en opfølgende indsats. Vurderingen er et øjebliksbillede, der giver pædagogen grundlag for at overveje, om barnet har nogle sproglige vanskeligheder. Disse børn kan have brug for en fokuseret eller en særlig indsats i en kortere eller længere periode. Det er vigtigt, at alle børn med sproglige vanskeligheder findes så tidligt som muligt, så der kan iværksættes en målrettet indsats. Derfor er det vigtigt at foretage en sprogvurdering af alle de børn, hvor der er den mindste formodning om sproglige udfordringer. Sproglige vanskeligheder kan opdeles i receptive og produktive vanskeligheder, vanskeligheder med lydlig opmærksomhed og kommunikative vanskeligheder. 15

16 Børn med receptive vanskeligheder Har svært ved at opfatte og forstå, hvad der bliver sagt til dem fx i en samtale. Har svært ved at lære nye ord og begreber. Har svært ved at huske og følge beskeder. Er måske ikke så sprogligt opmærksomme og leger fx ikke med rim og remser eller er ikke interesseret i oplæsning af bøger. Kan have svært ved hurtigt at finde betydningen af ord. Børn med produktive vanskeligheder Har vanskeligt ved at bruge det sprog, som de forstår og har gemt i leksikonet i hjernen. Har svært ved at finde de rigtige ord, og har svært ved at gøre det hurtigt. Bruger ofte korte og ukorrekte sætninger 16

17 Børn med vanskeligheder med lydlig opmærksomhed Har svært ved at skelne sproglydene. Dette kan afspejle sig i barnets udtale eller manglende interesse for rim og remser. Børn med kommunikative vanskeligheder Har svært ved at følge spillereglerne for samtaler og sproglig interaktion. Kan have svært ved at udtrykke sig og ved at forstå, hvad andre siger, uden at der er en åbenlys forklaring - som f.eks. nedsat hørelse. Andre opmærksomhedsfelter Barnets hørelse. Gentagne eller vedvarende mellemørebetændelser kan påvirke sprogtilegnelsen. Piger er generelt foran drengene i hele sprogtilegnelsesprocessen. Ordblindhed i familien. Børn, der har ordblinde forældre, er i større risiko for selv at opleve problemer med læsning og stavning. Denne risiko kan minimeres ved tidligt at arbejde med sprogets lyd. Se under Den skriftsproglige udvikling og Lydlig opmærksomhed i denne pjece. Barnets adfærd. Både en udadvendt reagerende adfærd og en tilbagetrukket indadvendt adfærd kan dække over sproglige vanskeligheder. Stammen. Hvis et barns sprogforståelse er større end dets mulighed for at udtrykke sig, kan det give sig udslag i stammen. Hvis stammen varer over en måned, bør PPR inddrages. 17

18 Milepæle De fleste børn udvikler deres sproglige kompetencer i den samme rækkefølge, men der kan være individuelle forskelle i tempoet af udviklingen for det enkelte barn. I det følgende beskrives nogle af de sprogudviklingstrin, som børn gennemgår. Disse milepæle kan bruges til at skærpe opmærksomheden i forhold til om et barn er forsinket i den sproglige udvikling. Såfremt et 3-årigt barn er forsinket, skal der foretages en sprogvurdering af barnet. Alder Sproglige milepæle 2 år Kan ca. 250 ord. Sætter ord sammen og laver de første (ufuldstændige) sætninger. Kan bruge nogle bøjningsendelser. 3 år Laver fuldstændige ytringer og anvender et komplekst sprog (kan bøje ord, anvende forholdsord, bruge ledsætninger) 4 år Laver mere komplekse ytringer og anvender et sprog, der stort set ligner de voksnes. 5 år Kan mange abstrakte ord og taler i længere forløb. 6 år Kan bruge sproget socialt og fortælle lange historier. Har et stort passivt ordforråd. 18

19 19

20 Den fokuserede indsats Har en sprogvurdering vist, at et barn har behov for en fokuseret indsats, er det vigtigt at tage udgangspunkt i det/de områder, der er udfordrende for barnet. Sprogvurderingen kortlægger det produktive talesprog, det receptive talesprog, den lydlige opmærksomhed og de kommunikative kompetencer. Det kan være forskelligt fra barn til barn, hvilke behov der er, og derfor også, hvordan den fokuserede indsats skal tilrettelægges. Til at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen for det enkelte barn, er der udarbejdet en skabelon til en handleplan, som samtidig kan bruges til at følge udviklingen. Pædagogen har mulighed for at få vejledning til det enkelte barn af institutionens tale-hørelærer, uden at barnet er indstillet til PPR. Dette kan ske på en sprogvejledning. Er der tale om et tosproget barn, kan der rettes kontakt til den tosprogsvejleder, der er tilknyttet institutionen. Nyankommne tosprogede børn har brug for en intensiv fokuseret indsats, når de starter i daginstitution, ofte med særligt fokus på ordforråd. 20

21 Indsatser der understøtter produktivt og receptivt sprog Grundlæggende understøttes barnet ved at møde voksne, der er gode sprogmodeller, og som skaber læringsmuligheder, der øger ordforrådet. Forbered børnene på nye oplevelser med sprog og visuel støtte. Tal efterfølgende om oplevelsen og understøt også gerne her med billeder. Herved gentages ordene om oplevelsen mange gange. Ordforråd spiller en afgørende rolle for både produktivt og receptivt talesprog, og er tilmed et af de områder, hvor det er nemmest at tilrettelægge en fokuseret indsat: Brug mange forskellige ord fra forskellige ordklasser, og i mange forskellige sammenhænge. Udvælg med udgangspunkt i barnets behov specifikke ord, der sættes særligt fokus på. Forklar nye ord og svære ord. Eksempelvis ved at lade barnet oplever ordet ved at se, smage, røre, gøre osv. Skab dialog, hvor barnet får mulighed for selv at anvende og afprøve nye ord, og vær opmærksom på, at barnet indgår i længere dialoger. Arbejd i perioder med temaer. Eksempelvis skovens dyr, forår eller lignende. Herved sikrer man, at de samme ord bliver gentaget mange gange. Brug dialogisk oplæsning - eksempelvis med foldere fra materialet til Skattekisten, hvor der arbejdes målrettet og systematisk med ordforrådet. Hent folderne her Vær særlig opmærksom på, at barnet bliver mødt med passende krav, og at det hverken undervurderes og overvurderes. Understøt barnet ved at sætte ord på, hvis barnet ikke selv kan formulere det, barnet gerne vil sige. Støt barnet ved at give to valgmuligheder, hvis det leder efter et ord. Skab sammenhæng. Søg for, at der er løbende dialog mellem pædagog og forældre om, hvad barnet oplever hjemme og i institutionen. Det giver de voksne mulighed for at støtte barnet i at fortælle og bruge sproget. 21

22 Indsatser der understøtter den lydlige opmærksomhed Brug aktiviteter, hvor der leges med sproget: Rim og remser, bakke snagvendt, sange, nye sange på kendte melodier og sanglege mm. Lav et lydvendespil med kinderæg og put forskelligt indhold i æggene to og to: salt, en nød, ris, mel. Børnene skal matche æggene to og to efter lyd. Leg Tampen brænder med musikinstrumenter. Lydstyrken fra instrumentet viser om barnet er tæt på eller langt fra. Leg Lytte-Kims-leg. Præsenter børnene for ting med forskellige lyde, lad barnet vende ryggen til. Giv dem en lyd, og lad dem gætte, hvad det er. Klap stavelser eller gå i takt til en sang. Find ting i en pose og klap stavelser på det, der bliver trukket op af posen. Lad børnene sige, hvilke ord, der rimer ( Hvilke ord rimer på hus )? Lyt til rim, hvor den voksne undlader at sige det sidste ord, som børnene så skal finde og sige højt. Find billeder eller navne, der begynder med den samme lyd. 22

23 23

24 Kommunikative kompetencer Hvis barnet har udfordringer med de kommunikative kompetencer, er det vigtigt at afdække disse, da udfordringerne kan være af meget forskellig art. Det er derfor en god idé at observere barnet for at få indblik i, hvor barnet har brug for hjælp til at fungere bedre kommunikativt. 24

25 Hvis barnet har brug for at forstå reglerne for en samtale, dvs. lytte, turtagning osv., kan man understøtte barnet med sproglige anvisninger, så som: Nu spørger jeg dig, Nu siger jeg noget til dig eller Nu skal du lytte til det, jeg siger, osv. Hvis barnet har svært ved at fastholde en samtale omkring et emne, springer og har svært ved at hold den røde tråd: Her støttes barnet sprogligt, ved at blive guidet tilbage til emnet af den voksne. Hvis barnet kommunikerer med gestik, kan barnet støttes ved, at man sætter ord på det, der evt. peges på, følelsen barnet viser, osv. Det kan være en strategi, at man lader som om, man ikke forstår barnet, så det bliver nødt til at bruge sproget. Det kan være en god strategi at bruge gestik, men gestikken skal på et tidspunkt erstattes af sprog. Hvis barnet sjældent tager initiativ til en samtale, skal barnet hjælpes. Måske har barnet brug for de koder, der skaber kontakten: Hvad laver du?, Skal vi lege?. Inddrag materialer, der optager barnet, evt. billeder, legetøj, der motiverer barnet til at blive sprogligt aktiv. Hvis barnet har brug for at forstå de pragmatiske funktioner af sproget, skal barnet anvises i konkrete situationer. Det kan være barnet har brug for at lære høflighedsfraser, indgangsreplikker til leg, eller skal guides i, hvornår man bruger forskellige sprogbrug (et sprogbrug med sine venner, et andet med voksne, man ikke kender). Vær opmærksom på, at de børn, der er kommunikativt stærke, får megen sproglig opmærksomhed. Børn, der har sproglige udfordringer eller er mindre kommunikative af natur, har brug for at indgå i mindst lige så mange samtaler og gerne flere. Vær opmærksom på, hvor meget, der kommunikeres med barnet. 25

26 Anbefaling til børn med behov for en særlig indsats Har en sprogvurdering vist, at barnet har behov for en særlig indsats, skal børnehaven tage kontakt til institutionens tale-hørelærer. Dette kan bl.a. ske ved at drøfte barnet i forbindelse med en sprogvejledning. Læs mere om tilbuddene fra PPR 26

27 27

28 Tosprogede børn Hvem er tosproget? Undervisningsministeriets og hermed den lovgivningsmæssige definition på at være et tosproget barn lyder: Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Betegnelsen tosprogede dækker hermed over alle børn, som i deres opvækst har behov for og møder flere sprog uanset hvordan de behersker disse sprog. Der er hermed tale om en uhomogen gruppe, der kan have vidt forskellige forudsætninger og behov. Tosprogede børns andetsprogstilegnelse følger de samme principper som sprogtilegnelsen generelt. Men det tosprogede barn er i sin sprogtilegnelse så at sige på dobbeltarbejde i en mængde situationer, idet vejen ind i al leg og læring uden for hjemmet foregår på andetsproget dansk som et givent læringsvilkår for barnet. Det er da også veldokumenteret, at tosprogethed kan medføre en forventelig og naturlig forsinkelse i barnets dansksproglige sprogtilegnelse, hvilket derfor fordrer en særlig opmærksomhed. Arbejdet med tosprogede børn forudsætter et særligt fokus på opgaven. Det er vigtigt at få kortlagt det tosprogede barns samlede sproglige kompetencer, så indsatsen kan tilrettelægges med afsæt i barnets forudsætninger og erfaringer. Alle tosprogede børn i Silkeborg kommune skal som udgangspunkt sprogvurderes, da det antages, at der som ovenfor nævnt ofte vil være en naturlig sproglig forsinkelse og dermed behov for en målrettet indsats. 28

29 Det kan opfattes som en forhindring af barnets dansksproglige udvikling, at der tales et sprog i hjemmet og et andet uden for hjemmet. Men et veludviklet modersmål (førstesprog) styrker også barnets andetsprogstilegnelse og omvendt. Beherskelse af modersmålet/familiens sprog er tillige nødvendigt for barnet for at kommunikere med forældre, bedsteforældre og øvrig familie om tanker og følelser, ligesom omverdenens anerkendelse af barnets modersmål/samlede sproglige kompetencer er essentiel for en vellykket identitetsdannelse. Af hensyn til en anerkendelse af barnets samlede sproglige kompetencer som en væsentlig ressource i sprogtilegnelsen kan det derfor anbefales i dagligdagen at inddrage, synliggøre og skabe sammenhæng mellem disse sprog og i det hele taget mellem barnets forskellige kulturelle sammenhænge. Læs mere om tosprogede børn. 29

30 Anbefalinger i det daglige arbejde: Forforståelse: Forbered barnet på en begivenhed/sammenhæng, fx. ved på forhånd at samtale om og sætte sprog på det, der skal ske, ved brug af billedmateriale, ved inddragelse af forældrene, gestik, eller andet. Efterbearbejdning: Repeter og gentag oplevelser og kontekster. Visuel støtte: Kan være altafgørende for barnets sprogforståelse samt en stor hjælp til at deltage i fællesskabet. Sammenhæng: Kommuniker om, hvad barnet oplever hjemme og i institutionen, så de voksne (pædagog og forældre) kan støtte barnet i at fortælle og bruge sproget. Sæt ord på det, vi normalt ikke sætter ord på. Det sprog, vi bruger, er det sprog, barnet får mulighed for at tilegne sig. Derfor skal vi bruge et nuanceret sprog, så barnet møder et stor ordforråd. Hav også fokus på de ord, der knytter sig til hjemmet (eksempelvis at børste tænder, tandbørste, kam, at rede hår mm.), da barnet primært vil møde disse ord hjemme og derved kun på modersmålet. Miljø: Overvej om miljøet inviterer det tosprogede barn til at kommunikere. Er der f.eks. noget genkendeligt i miljøet, noget, der optager barnet, et fælles tredje, osv. Sociale relationer: Det er vigtigt, at barnet i dagtilbuddet indgår i relationer med børn, der har gode sproglige kompetencer. Leg og venskaber kan åbne op for barnets brug af det danske sprog. 30

31 Kommunikationsværktøjer til pædagogen: Knyt handling og tale sammen. Brug en sætningslængde, der er tilpasset barnets sprogforståelse. Brug passende talehastighed og tydelig udtale. Giv tid til, at barnet kan nå at svare. Vær opmærksom på, hvor meget der bliver talt med barnet. Svar ikke for barnet, men giv evt. barnet to valgmuligheder. Stil sproglige krav, og husk, at barnet har et modersmål, der kan trækkes på, hvor barnet måske allerede har begrebsforståelse. Bliv inspireret her 31

32 32

33 Inspiration og anbefalinger til forældresamarbejdet I følge dagtilbudsloven skal forældre inddrages i arbejdet med deres barns sproglige udvikling. Forskning viser også, at forældreinddragelse, forældrenes forventninger til dagtilbuddet samt en ligeværdig dialog mellem det pædagogiske personale og forældrene har betydning for barnets læring og dermed også sproglige udvikling. Forskning viser desuden, at børn primært lærer sprog fra voksne gennem implicitte læringsstrategier, det vil sige, at de lærer af det sprog, de hører fra voksne. Derfor er det afgørende at inddrage forældre i sprogarbejdet. Vi ved, at bøger og læsning i hjemmet har betydning for barnets sprog. Jo flere bøger forældrene har, jo oftere barnet får læst højt af en bog, og jo oftere barnet selv beder om at få læst højt, jo større sandsynlighed er der for, at barnet scorer højt i sprogvurderingen. Vejledning af forældrenes tilgang til deres barns sproglige udvikling er altså en væsentlig faktor for barnets sproglige udvikling. Hvis et barn har et formodet behov for en fokuseret eller særlig indsats, informeres forældrene om, at der vil blive foretaget en sprogvurdering og hvornår denne vil finde sted. Efter sprogvurderingen skal forældrene have forelagt resultatet. Hvis det vurderes, at det er nødvendigt med en fokuseret indsats, skal pædagoger og forældre sammen aftale, hvordan barnet fremadrettet skal understøttes sprogligt. I mødet med forældre til tosprogede børn, er inddragelse af forældrene afgørende, da de har vigtig viden om barnets sproglige kompetencer på modersmålet og kan oplyse om barnets forudsætninger, som den pædagogiske indsats skal tage sit afsæt i. Derudover er det en vigtig opgave at vejlede forældrene, da det er et særligt vilkår, at deres børn skal lære to eller flere sprog. 33

34 Idéer til forældresamarbejdet Når barnet starter i institutionen, er det en god idé at afholde et møde med forældrene, hvor forventninger afstemmes, og indsatsen for den sproglige indsats tilrettelægges, så der skabes sammenhæng mellem institution og barnets hjem. Udveksling af information mellem institution og forældre kan give en viden, der kan understøtte barnets sprog. Information gives til forældre om, hvor de kan hente viden om, hvordan de skal støtte deres barns sprog, f.eks. Sprogpakkens materiale og bibliotekets hjemmeside, som en fast information ved samtaler. Sæt et punkt om sprog på dagordenen til forældremøder. Her kan der evt. inddrages en fagperson til at holde et oplæg om børns sproglige udvikling og forældres rolle heri. Efter behov henvises til Børne- og familieafdelingens sprogpjecer. Forældrene kan besøge Sprogpakkens hjemmeside og få flere gode råd 34

35 Anbefalinger til sammenhæng i overgangen fra daginstitution til skole/fritidsdel Overlevering af viden om barnets sproglige kompetencer mellem dagtilbud, Fritidsdel og skole er væsentlig og uvurderlig. Særligt for børn med sproglige udfordringer er der behov for at fortælle personalet, der modtager barnet, hvad der er blevet arbejdet med og hvorfor. En direkte dialogbaseret overlevering er anbefalelsesværdig. Her fortælles om barnets ressourcer, udviklingspotentialer og emner, der motiverer og giver mening for barnet. Først her bliver der kontinuitet i barnets liv, og barnet skal ikke på ny bruge energi og kræfter på at blive forstået. Etablér overgangsaktiviteter i form af fælles aktiviteter med børnene og fælles overleveringsmøder i personalegrupperne. Videregiv væsentlige informationer om barnets sproglige udvikling, herunder resultatet fra sprogvurderinger og løbende evaluering Afhold eventuelt en konference, hvor relevante fagpersoner inddrages Etablér en fast procedure for ansvar og overlevering af dokumentation omkring børnenes sproglige udvikling Sørg for, at dokumentation for barnets sproglige udvikling også forefindes skriftligt og overleveres til den modtagende part. 35

36 Litteraturliste Bylander, Helle Iben, Sprogtilegnelse i et inkluderende perspektiv, Dafolo Klausen, Lis, Et sprog flere sprog, Hans Reitzels Forlag Holm Lars, Dansk som andetsprog, Dansklærerforeningens forlag Marquardsen, Anne Marie, Sprogmiljøer i børnehøjde, Dansk psykologisk Forlag Maarssø, Else, Sprogvejlederen, Dafolo Ringsmose, Charlotte, Læring og udvikling i daginstitutioner, Dansk Psykologisk forlag Gerstrøm, Mona, Vi arbejder med sprogtilegnelse i børnehaven, Dafolo Broström, Stig, Vi arbejder med de kommende skolestartere, Dafolo Lenchler-Hübertz, Vi arbejder med forældresamarbejde, Dafolo Løntoft, Jette, Dialogisk læsning i teori og praksis, Dafolo Egeberg, Jesper, Minoritetessprogede med særlige behov, Dafolo Jensen, Mette, At læse med børn, Klim Sprog er en gave. Sprogstimulering i dagtilbud med fokus på tosprogede børn Sprog er en gave. Sprogstimulering og forældresamarbejde med fokus på tosprogede børn Sprog er en gave. Sprogstimulering i hjemmet med fokus på tosprogede børn Tidlig skrift i Æblehaven Biliteracy i børnehaven at arbejde med skrift på flere sprog i børnehaven 36

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for

Læs mere

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Indhold Sprogvurdering Risikofaktorerik kt Socialministeriets sprogvurderingsmateriale Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere? Risikofaktorer Hvad gør vi i praksis? 6 risikofaktorer er Socialministeriets

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Blæksprutten - det kulturelle børnehus og Daginstitutionen Alderslyst: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn

Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn Understøttelse af arbejdet med den sproglige udvikling hos tosprogede småbørn sproglig, kulturel og social De lovgivningsmæssige rammer for arbejdet med tosprogede småbørns sproglige udvikling er beskrevet

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016

Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Daginst. Dagnæs handleplan for sprog og skriftsprog 2015-2016 Vision Horsens Kommunes vision med handleplanen for sprog og skriftsprog er, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Side 1 af 5 Børneområdet 31.10.2011 (revideret okt.2012) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012 Marts 2012 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Lovgivning...3 3. Formålet med indsatsen...3 4. Målgruppen...3

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune DFK` pejlemærker Sociale relationer Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn

Sprogvurdering. Et tilbud til dit 3-årige barn Et tilbud til dit 3-årige barn Kære forældre Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er glade, vrede eller kede af det. Sproget spiller en stor rolle i den daglige kommunikation,

Læs mere

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014) Mål og ramme r mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune Børneområdet 31.10.2011 (revideret juli 2014) Ifølge dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune 1 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune føres pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle daginstitutioner uagtet om disse er kommunale institutioner, puljeordninger

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Bedre sprog giver et bedre børneliv

Bedre sprog giver et bedre børneliv Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Børneinstitutionen Køjevænget. 1. april marts Leder: Jette Rohardt Sommer. Souschef: Rikke Hyllested Rømer

Børneinstitutionen Køjevænget. 1. april marts Leder: Jette Rohardt Sommer. Souschef: Rikke Hyllested Rømer Pædagogisk læreplan Børneinstitutionen Køjevænget 1. april 2015 31. marts 2017 Leder: Jette Rohardt Sommer Souschef: Rikke Hyllested Rømer Bestyrelsesformand: Peter Plambech Evaluering af delmål 2013 2015

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud 2013/ 14 Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud Liselotte Birkholm. Afdelingsleder Vesthimmerlands Kommune 01-04-2013 Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune I Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, SDU Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring Kommunernes Landsforening, 10. september 2012

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale

Faglige kvalitetsoplysninger > Inspirationsmateriale > Dagtilbud. Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale Indholdsfortegnelse Om inspirationsmaterialet... 2 Inspiration til sprogindsatsen rettet mod alle børn... 4 Gør alle situationer til sprogsituationer... 6 Understøttende sprogstrategier...

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv. 1 Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv. 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013.5-5 Sprog Dagtilbuddets

Læs mere

Sproglig udvikling et fælles ansvar

Sproglig udvikling et fælles ansvar Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er:

De understøttende sprogstrategier i Sprogpakken er: Samtaler i hverdagen De daglige samtaler er et centralt udgangspunkt for at arbejde med børns sproglige udvikling. Det er vigtigt, at samtalerne altid tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle kompetencer,

Læs mere

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet

Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af sprogvurderingsmaterialet Baggrund Afledt af behandlingen af Sprog og integrationssagen

Læs mere