Sådan gør vi det til en god skole. Principper på. Christianshavns Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan gør vi det til en god skole. Principper på. Christianshavns Skole"

Transkript

1 Sådan gør vi det til en god skole. Principper på Christianshavns Skole

2 Indholdsfortegnelse Målsætningen... 3 Principper for specialundervisning... 4 Principper for arbejdsfordeling... 7 Principper for skemalægning... 8 Principper for skole/hjem samarbejde Principper for skolebestyrelse Principper for karaktergivning Principper for videreuddannelse Principper for lærernes deltagelse i efter-videreuddannelse Principper for prioritering af optagelse af elever til BH-kl. og 1. kl Principper for vikardækning på Christianshavns Skole Principper for lejrskoler og hytteture på mellemtrin Principper for salg Principper for sponsering Principper for team dannelse Principper for budgetlægning og brug af forskellige konti Principper for klassedannelse i 7. klasse Principper for hest/føl ordning mellem 3. klasse og 5. klasse Principper for udformning af elevplaner på Christianshavns Skole Principper for fællessamlinger på Christianshavns Skole Ordensregler ude og inde hovedskolen Filialens aftaler om ordensregler: Skole og samfund har samlet en oversigt over principper for samtlige skoler i København. Her følger forslag til emneområder, der kan laves principper om: Ansættelsesudvalg, vedligeholdelse, elevindflydelse, erhvervspraktik, hjemsendelse, årsplan, fotografering, fællesarrangementer i skoletiden, ferieplanlægning, SSP-samarbejde, godkendelse af undervisningsmidler.

3 Målsætningen Christianshavns Skole vil arbejde for: At eleverne oplever tryghed, arbejdsglæde og lyst til lærdom. At det er spændende at gå i skole, og at eleverne bliver gode kammerater store som små. At lærere og elever i samarbejde udvikler demokratiske beslutningsprocesser, så alle inddrages og har lyst til at være med. At de grundlæggende færdigheder opbygges og anvendes i undersøgende arbejdsformer, der bevarer nysgerrighed og fantasifuldhed, samt udvikler handlekompetence. At der er et nært samarbejde med forældre og det omgivende samfund. At fremme en livlig debat som led i skolens videre udvikling. Derfor har vi organiseret: Med få lærere om den enkelte klasse. Med 2-lærerordning i indskolingen. Med tæt kontakt mellem skole og hjem. Med værkstedsundervisning og projektarbejde. Med faste traditioner gennem året. Med hyttetur/lejrskole på de fleste klassetrin. Med faste udflugter til Naturskolen i Hørsholm. Med løbende fælles efteruddannelse af lærerne.

4 Principper for specialundervisning 4 lærere fra specialcentret varetager undervisningen for klassetrin: Fordeling af specialundervisningstimer med 1 støttecenterlærer ansvarlig for undervisningen pr. klassetrin: 2. klassetrin i alt 9 timer 3. klassetrin i alt 9 timer 4. klassetrin i alt 9 timer 5. klassetrin i alt 9 timer På 5. klassetrin forventes det, at de elever der har gået i læsegruppe prioriteres med timer til fortsat støtteundervisning. Undervisningens indhold: Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med teamets lærere, støttecenterlærer og funktionslærer. Intensive kurser á 10 ugers varighed udenfor klassen. Klasselæsekurser. Undervisningens karakter tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov og resultater fra læseprøver. Evaluering og prøvetagning af OS + SL-prøver på klassetrinet i november og maj mdr. Der afholdes forældremøder om støttens karakter med klasselærer og støttecenterlærer. Indstilling til skolepsykolog: Klasselæreren er overordnet ansvarlig for støtteforanstaltninger og ressourcetildeling omkring egne indstillede elever. Klasselæreren udformer indstillingerne i samarbejde med støttecenterlærer med henblik på individuelle handleplaner for eleverne. På og 8. klassetrin varetager teamets lærere støtteundervisningen i samarbejde med funktionslærer. Timerne er fordelt udenfor klassens skema: 6. klasse : 2 lærere x 4 timer 7. klasse : 2 lærere x 2 timer 8. klasse : 2 lærere x 2 timer

5 Undervisningens indhold: Undervisningens karakter tilrettelægges ud fra det enkelte barns behov og resultater fra læseprøver. Forældrene orienteres om støttens karakter, som kan omfatte: dansk, matematik, andre sprogfag. Funktionslæreren tilrettelægger med klassetrinets lærere. Undervisningen kan tilrettelægges som intensive kurser: ressourcetildelingen samles som længere forløb. Undervisningen / støtten kan gives løbende. Specialcentret. Der afholdes 1 støttecenterkonference med skolepsykolog, støttecenterlærere og funktionslærer 4 x årligt: før efterårsferie, før jul, før påske og før sommerferie. Der afholdes støttecenterkonference for lærerne i støttecentret og funktionslærer 1 gang om måneden. Indhold for konference Evaluering - individuelle handleplaner for elever henvist til støtteundervisning. Indhold for støttecenterkonference Resultater af læseprøver gennemgås med henblik på støtteforanstaltninger for de enkelte elever / handleplaner. Funktionslærer informerer fra konference med ledelse og skolepsykologer. Plan for læseprøver tilrettelægges. Der tilrettelægges materialeindkøb m.m. Funktionslærerens arbejde Funktionslæreren er den koordinerende lærer i specialundervisningen mellem lærere, støttecenterlærere, skolepsykologer og ledelse. Funktionslæreren tager individuelle læseprøver på elever henvist til skolepsykolog eller støtteforanstaltninger i klasserne. Funktionslærer informere og indkalder til konference i støttecenter.

6 Fælles konference for skoleleder, funktionslærer og skolepsykologer: Der afholdes fælles konference 1 x mdl. = ca. 16 møder årligt. Konferencen i april afholdes med læsegruppelæreren. Her evalueres afgående læsegruppe. Kommende læsegruppe visiteres. Der er afsat 10 ugl. t. til læsegruppen fordelt over 5 dage 1 helt skoleår.

7 Principper for arbejdsfordeling Generelle principper: 1. At Planche med alle de timer der kendes hænges op på lærerværelset senest 1. uge før første fagfordeling. 2. At alle de timer man ønsker at fortsætte med er skrevet på med kuglepen senest 14 dage efter. 3. Herefter og indtil den endelige fagfordeling skriver man med blyant sine ønsker gerne ind over hinanden. 4. Arbejdsfordelingen sker på et åbent fordelingsmøde. Der kan ikke træffes individuelle forhåndsaftaler, som binder den åbne fagfordeling. 5. Specialundervisnings-, 1. klasse- og akkordfordelingen afklares inden fagfordelingen. 6. Det tilstræbes, at den enkelte lærers undervisningstimetal ligger tæt på gennemsnittet af skolens samlede undervisningstimetal. 7. Alle deletimer kan anvendes som 2-lærertimer 8. Der etableres lærerteam omkring hver klasse, som fordeler alle klassens timer/fag imellem sig, efter teamets egne ønsker. 9. Det tilstræbes, at den enkelte lærer har sine timer i få klasser og i samme afdeling. 10. Klasselærerfunktionen bør være kontinuerlig, i den enkelte afdeling. 11. Klasselærerfunktionen kan varetages af flere af klassens lærere, og ingen bør være klasselærer i mere end én klasse. 12. Ønsker om at fortsætte med timer inden for et arbejdsområde prioriteres. Arbejdsområder afgives kun, hvis særlige forhold gør sig gældende. Godkendt på pr. d

8 Principper for skemalægning Klasselæreren bør have sin klasse hver dag. Lektionerne til specialundervisningen- og to-sprogsundervisningen lægges mellem kl , dog fra og med 5. klasse må de godt ligge senere. Det henstilles, at læsegruppens timer parallellægges og bør så vidt muligt lægges uden for sprog- og matematikundervisningen. De kreative fag (hå, bk, id, sl) skemalægges i dobbeltlektioner. Praktisk/musiske fag spredes over flere af ugens dage. Svømning lægges 40 gange á 1½ time. Hjemkundskab lægges så vidt der er muligt i moduler á 3 timer for 6/7. kl. Engelsk, tysk og fransk skemalægges ikke i forlængelse af hinanden. Eleverne starter skoledagen så tidligt som muligt. Der må ikke være mellemtimer for eleverne. Mellemkorets timer bør ligge så tidligt som muligt. Der tages så vidt muligt hensyn til lærerønsker om time- og fagplacering i skemaet Der tages hensyn til læreres kursusdeltagelse. Det tilstræbes, at lærere ikke skal vandre mellem Hovedskole og Filial i et modul. Der skemalægges en dag med fælles sluttidspunkt for alle til mødedag. M3-klasserne har idræt sammen med en eller flere 8. klasser. Det tilstræbes at børnehaveklasserne får skemalagt nogle timer i gymnastiksalen. Godkendt på pr. den

9 Principper for skole/hjem samarbejde. Christianshavns Skole lægger vægt på, at der eksisterer et velfungerende skole/hjem samarbejde, som er under stadig udvikling. Introduktion til nye forældre Christianshavns Skole ønsker at inddrage de nye elevers forældre i et tæt samarbejde. - Skolen afholder introduktionsmøde før skolestart. - Skolen uddeler præsentationsmateriale, hvoraf det fremgår, hvem vi er, og hvad vi vil, hvad skolen forventer af børn og forældre, samt hvad de kan forvente af Christianshavns Skole. Information til forældre Christianshavns Skole betragter barnets faglige og sociale udvikling som et fælles anliggende for skole og hjem. Derfor inddrages forældrene aktivt som ressource i diskussionen af barnets udvikling og fremtidige planer. - Klasselæreren er ansvarlig for, at hjemmene får løbende nyhedsbreve, eksempelvis uge- eller månedsbreve. - Forældremøder planlægges i samarbejde med forældrene. - Forældremøderne forberedes med udsendelse af hel- eller halvårsplan. Lærerne redegør endvidere enten i skriftlig eller mundtlig form for de faglige og pædagogiske tanker bag undervisningsplanen. Endvidere fremlægger lærerne en evaluering af den forudgående halvårsperiodes forløb og diskuterer den med forældrene. Forældremødet kan ud over at beskæftige sig med klassens arbejde dreje sig om forskellige temaer. - Der afholdes som grundregel 2 forældremøder og 2 forældresamtaler årligt. De enkelte klasser kan dog vælge at fordele de eksisterende timer, der er afsat til disse møder anderledes, eksempelvis ved at holde flere møder med færre deltagere på lærersiden el. lign. Forældresamtalen Christianshavns Skole betragter forældresamtaler som en vigtig del af skole/hjem samarbejdet og omsorgen for det enkelte barn. Målet med forældresamtalen er at gøre status over den forløbne periode for det enkelte barn og diskutere, hvad der skal ske fremover. Derfor er det vigtigt, at forældrene får mulighed for at forberede sig. - Forældresamtaler forberedes ved hjemsendelse af en form for samtaleblad. - Form og indhold diskuteres på et forældremøde.

10 Kontaktforældre De valgte kontaktforældre i alle skolens klasser repræsenterer forældrene i tilrettelæggelsen af skole/hjem samarbejdet og i kontakten til bestyrelsen. Kontaktforældrene udgør et vigtigt bindeled mellem forældre og skole. Alle klasser vælger på skoleårets førstkommende forældremøde kontaktforældre, der varetager kontakten til skolebestyrelsen og medvirker ved planlægning af forældremøder m.v. Bestyrelsen afholder 2-3 kontaktforældremøder årligt, der skal sikre, at der foregår en livlig debat om aktuelle emner vedrørende skolen og hjemmet med deltagelse fra både skolen og forældrene.

11 Principper for skolebestyrelse Bestyrelsen fastlægger de overordnede pædagogiske principper for skolens virke og udvikling i et samarbejde mellem lærere, elever og forældre. Bestyrelsen afholder månedlige møder med deltagelse af repræsentanter for lærere, forældre og elever. Bestyrelsen diskuterer ved de nævnte kontaktforældremøder forskellige temaer med kontaktforældrene. Bestyrelsen informerer løbende i Nyhedsbrev, der indeholder information fra skolen til hele forældrekredsen.

12 Principper for karaktergivning Der gives karakterer i klasse. Der gives en standpunktskarakter ultimo nov. og en årskarakter primo juni i 8. kl. Der gives to standpunktskarakterer medio okt. og ultimo jan. og en årskarakter ultimo maj i 9. kl.

13 Principper for videreuddannelse Kurser til tap`erne styres af ledelsen. Udvalgets sammensætning. Repræsentanter fra skolens ledelse, tillidsrepræsentant/suppleant, mødeleder og repræsentant fra udviklingsgruppen. Udvalgets Opgave: Fastlægge skolens behov for efteruddannelse i forhold til skolen målsætning og aktuelle krav. Vurdering af den enkeltes behov. Fastlægge principper for deltagelse i efter-videreuddannelse. Fastlægge timeforbruget til efter-videreuddannelse det pågældende skoleår. Prioritering. Principper for lærernes deltagelse i efter-videreuddannelse. 1. Alle lærere har ret og pligt til efter-videreuddannelse. 2. Der skelnes mellem: a. Efteruddannelse der bringer læreren ajour med den pædagogiske udvikling. b. Efteruddannelse der gør læreren fagligt bedre til jobbet. c. Lærerens personlige udvikling. d. Videreuddannelse-folkeskolerellevant-speciallæreruddannelse-linjefag-talepædagog. 3. I prioriteringen af ønsker tages der hensyn til følgende sideordnede vurderinger: a) Skolens aktuelle behov. b) Skolens målsætning. c) De enkelte lærerteams behov. d) Den enkelte lærers udvikling. 4. Kursusafgifter betales af skolen. 5. Ved uenighed er det ledelsen der træffer beslutningen.

14 Principper for prioritering af optagelse af elever til BH-kl. og 1. kl 1. Bor i grunddistrikt. 2. Bor udenfor grunddistrikt, men den ene forældre bor i grunddistrikt. 3. Bor udenfor grunddistrikt, men har søskende på skolen. 4. Bor udenfor grunddistrikt, men går i børnehave på Christianshavn. 5. I øvrigt kan inspektøren efter vurdering af de specielle forhold i hver enkelt sag dispensere fra princip 2-4.

15 Principper for vikardækning på Christianshavns Skole. Skolen har en "fast" stab af studerende der daglig betjener skolen ved lærers fravær. Det er ikke altid at vores vikarstab kan dække skolens behov. Vi bliver derfor nødt til at bruge de faste lærere som midlertidige vikarer. Dette foregår efter følgende principper: I klasser med 2 lærere tages den ene ud (værkstedstimer fredes så vidt muligt) Specialundervisning aflyses efter følgende retningslinier. a) Obs-lærere bruges når de er ledige b) Aflysning af støtte/fremmedsprogstimer. c) Periodetimer i læsekurser og læsegrupper bør ikke aflyses 8. og 9. klasse gives fri i ydertimerne. Hvis det undtagelsesvis skulle ske for en 7. klasse at de hjemsendes i ydertimerne uden forvarsel, vil eleverne få en seddel med fra kontoret om årsagen hertil. 6. klasser og nedefter må aldrig hjemsendes uden forvarsel. 8. og 9. klasserne får fritime, enten fordi læreren er fraværende eller er taget fra klassen som vikar i en lavere klasse. I disse timer, som vi søger at begrænse til det minimale, har læreren forinden givet klassen en opgave for.

16 Principper for lejrskoler og hytteture på mellemtrin. En hyttetur á 3 dage pr. klasse placeret i 2. kl. og 8. kl.. En lejrskole á 5 dage pr. klasse placeret i 5. kl. En klatretur á 2 dage pr. klasse placeret i 7. kl. Hytteture: Skolen kan trække på en fond, Stavnsbo fonden, som p.t. kan tildele hver elev 50 kr. til hyttetur. Hvis man vælger ikke at benytte dette tilskud, kan dette godt spares op til en senere hyttetur eller udflugt. Forældrebetalingen er frivillig på ca. 50 kr. pr. dag (skolebestyrelsen har givet beføjelse til, at der kan indkræves kostpenge).

17 Principper for salg Skolen har salg til fordel for børnenes kontor. Skolebestyrelsen mener ikke, at elevernes skoletid skal anvendes til salgsarbejde, men salg til fordel for almennyttige formål med gevinst til den sælgende klasse kan bevilges efter ansøgning til skolebestyrelsen. Principper for sponsering Skolebestyrelsen finder det vigtigt, at skolens børn opfattes som borgere og ikke som forbrugere, hvorfor vi har vedtaget at reklamemateriale, som sendes uopfordret til skolen, skal godkendes af skolebestyrelsen inden det fordeles til eleverne.

18 Principper for team dannelse 1. Omkring hver børnehaveklasse dannes et lærerteam bestående af klasselærer og max. 2 øvrige lærere. 2. Begge køn skal så vidt muligt være repræsenteret. 3. Et lærerteam skal sammensættes så fagligt bredt som muligt. 4. Det tilstræbes, at teamet fungerer i hele skoleforløbet og kan suppleres med enkelte faglærere.

19 Principper for budgetlægning og brug af forskellige konti Økonomiudvalgets ansvarsområde. - at udarbejde budgetforslag. - at udarbejde principper og retningslinier for brug af de forskellige konti. - at fordele restbeløb efter prioriterings lister. - at holde justeringsmøder angående ændringer i budgettal. Kalender for udvalgsarbejdet. Ultimo januar: Endeligt budget og overordnet prioriteringsliste udarbejdes af økonomiudvalget incl. repræsentanter fra skolebestyrelsen. Marts: Økonomiudvalget fremlægger endeligt budget og overordnet prioriteringsliste for skolebestyrelsen og Pædagogisk Råd. Maj/Juni: Efter afsluttet fagfordeling udarbejdes team, trin og fagudvalg, bog/materiale ønsker for kommende skoleår. De prioriterede lister afleveres til økonomiudvalget senest 14 dage før sommerferien. Efter efterårsferien: Alle konti lukkes excl. materiale forbrugende fag. Fag udvalg justerer de prioriterede lister. Primo november: Økonomiudvalg og repræsentanter fra Skolebestyrelsen gennemgår årets forbrug og fordeler restsummen. Kontobeskrivelse: Klassekonto: Administreres af klassens lærerteam. Kontoen bruges til undervisningsformål (som f.eks. engangsbøger, udgifter til ture, klasse arrangementer etc.) Denne konto bruges ikke til fællesbøger, men til evt. erstatning af bortkomne materialer fra CU.

20 Fællesbøger: Bruges hovedsageligt til supplering af eksisterende undervisningssystemer (taskebøger) indkøb af nye systemer sker kun efter prioriteret liste fra de enkelte fagudvalg. Trinkonto: Administreres af de forskellige team på henholdsvis på indskolings-, mellem og udskolings trinnet. Kontoen bruges til undervisningsformål (som opbygning af værksteder, fælles arrangementer etc.). Øvrige Fagkonti: Bruges hovedsageligt til supplering og indkøb af materialer indenfor den enkelte faggruppe. Indkøb sker i samarbejde mellem de lærere der p.t. danner faggruppen.

21 Principper for klassedannelse i 7. klasse. Det er et princip, at en sammenlægning eller deling skal foregå ud fra pædagogiske og sociale hensyn til såvel klasser som enkeltelever og med det sigte at danne velfungerende klasser i relation til samarbejde, kammeratskab, arbejdsindsats og faglig indsigt. Der ligge følgende overvejelser til grund for et princip om sammenlægning: Det er godt for eleverne at indgå i nye sociale relationer. Fagligt set er det en fordel at møde nye sparringspartnere. Det er muligt at bryde det til enhver tid bestående faglige og sociale hierarki Mulighed for at positionere sig på ny. Skabe positiv forstyrrelse. Det tilstræbes at alle klasser er lige store og med en ligelig kønsfordeling. Skoleledelsen beslutter i samarbejde med de ansatte, hvordan en sammenlægning eller deling skal foregå. Skolebestyrelsen orienteres løbende. Skolen skal i videst muligt omfang iværksætte aktiviteter i de nye klasser med det formål at skabe et positivt trivsels- og læringsmiljø. Der afsættes arbejdstid og et budget til sociale arrangementer, der kan ryste klasserne sammen. Skolebestyrelsen anbefaler, at der snarest efter ny klassedannelse dannes klasseforældreråd bestående af repræsentanter fra alle implicerede klasser, som hjælp til det sociale liv i de nye klasser. Særligt opmærksomhedskrævende børn (fysisk, psykisk, socialt, fafligt) fordeles hensigtsmæssigt i klasserne. Ved arbejdsfordelingen skal de involverede lærere på kommende 6. klassetrin tildeles 5 timer til arbejdet med at fordele eleverne i nye klasser. Godkendt på PR d

22 Principper for hest/føl ordning mellem 3. klasse og 5. klasse Strukturen omkring hest/føl mellem 3. kl. elevernes føl/hest ordning med 5.kl. Den nedenfor nævnte struktur kan medvirke til et længere varigt frugtbart forløb. 1. Alle 3.kl. og 5. kl. elever skal vide hvem de er føl el. hest for, inden sommerferien kl. skriver et personligt brev til den, de skal være hest for. 3. I Grøn uge modtages alle 3.kl. af deres venskabsklasser og tilbringer dagen sammen. 4. Klasserne skal i løbet af skoleåret have mindst to undervisningsdage sammen. En af disse dage er en fest (i undervisningstiden), som arrangeres af 5.kl. 5. At der tilstræbes at der laves et fagligt forløb, hvor det er eleverne i 5.kl., som underviser eleverne i 3.kl. Vedtaget på PR

23 Principper for udformning af elevplaner på Christianshavns Skole Elevplaner er faglige planer. De sociale kompetencer omtales ved skolehjemsamtaler. Der opstilles mål for eleven, der skrives i elevplanen. Elevplanen laves 1. gang om året og hjemsendes til forældre før skolehjemsamtalen i efteråret. Indskolingen: - Elevplanen deles i de 3 faglige hovedområder: De musisk/kreative fag, de humanistiske fag og de naturfaglige fag. - Der gives tilbagemelding på 3 niveauer: o Opfylder mål o Opfylder hovedparten af de opstillede mål o Opfylder enkelte af de opstillede mål - Det skal sikres der meldes tilbage indenfor alle 3 faglige hovedområder. Mellemtrinet: - Elevplanen deles i de 3 faglige hovedområder: De musisk/kreative fag, de humanistiske fag og de naturfaglige fag. - Der gives tilbagemelding på 3 niveauer: o Opfylder mål o Opfylder hovedparten af de opstillede mål o Opfylder enkelte af de opstillede mål - Det skal sikres der meldes tilbage indenfor alle 3 faglige hovedområder. Udskolingen: - Elevplanen deles i alle fag. - Der gives tilbagemelding på 3 niveauer: o Opfylder mål o Opfylder hovedparten af de opstillede mål o Opfylder enkelte af de opstillede mål - Endvidere gives der separat karakter i 8. og 9. klasse i alle fag, på nær idræt, hvor der gives en udtalelse. Godkendt på skolebestyrelsesmødet d

24 Principper for fællessamlinger på Christianshavns Skole - Dato for fællessamling fastlægges på sidste afd. møde før sommerferien 1 fællessamling til hver afdeling i rækkefølgen: udskolingen mellemtrin indskolingen - Indhold og ansvarsfordeling aftales på afdelingsmøde i de respektive afdelinger Indhold Det er elevernes fællessamling det er dem der styrer samlingen. - strukturen for fællessamlingen skal være aftalt og godkendt af lærerne fra afdelingen - der skal være en tydelig ledelse af samlingen - minimum 1 lærer skal have godkendt optrædener husk målgruppen er 6 år 15 år. Husk et ordentligt sprog. Faste punkter til fællessamling - Min. 1 fællessang - Nyt fra elevrådet, tages kun med hvis de har noget nyt at fortælle - Nyt fra lærerne, tages kun med hvis de har noget nyt at fortælle - Nyt fra ledelsen, tages kun med hvis de har noget nyt at fortælle Rammerne - Program og fællessang skal ud til skolens klasser senest 1 uge før fællessamling så musiklærerne kan øve med klasserne. - Al brug af musikanlæg skal aftales i god tid med PJ, JØ, NG - Program mailes rundt på Lærerintra til alle. - Klasselæreren gennemgår programmet med sin klasse og snakker god opførsel før fællessamlingen. - Scenen opstilles i samarbejde med pedellerne dagen før fællessamlingen, evt. så der er mulighed for at øve i første modul før fællessamlingen. - Alle elever sidder sammen med sin klasse, hvor de er blevet anvist plads i salen. - Klassens lærer er i umiddelbar nærhed af klassen, så der bevares en god stemning omkring fællessamlingen. Godkendt på PR møde , med tilføjelse PR d

25 Ordensregler ude og inde hovedskolen Samvær Vi vil hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Alle skal være trygge i skolen. Sammen med klasselæreren skal hver klasse løbende snakke om, hvordan vi kan hjælpe hinanden og hvordan vi passer på tingene ude og inde Hovedskolen 3., 4., 5. og 6. klasse kan kun opholde sig inde i frikvartererne, når der er en lærer tilstede sammen med dem. Indeordning indebærer kun ophold i klasserne ikke på gangene. Eleverne skal inden frikvarteret bestemme sig for enten at være inde eller ude, de skal ikke pendle mellem klasse og gård. 7., klasse har indeordning men skal opholde sig i klasseværelser på eget klassetrin. 7., klasse kan gå udenfor skolen i frikvartererne, hvis der er skriftlig tilladelse fra forældrene. Al brug af legetøj med hjul minus cykler foregår på skaterbanen i den store gård, så man ikke generer dem der bruger f.eks. løbebanen. Boldspil foregår i boldbur, på hockeybanen, omkring basketkurven, på ostebaner og på gruseren. Sneregler Eleverne må kun kaste med sne på gruseren ved gymnastiksal, samt bag træerne ved huggegården. Vedtaget på PR

26 Filialens aftaler om ordensregler: Udeordning: Alle børn skal være ude i frikvartererne. Hvis vejret er meget dårligt kan gårdvagterne beslutte, at børnene må være i klasserne og gårdvagterne har så tilsyn indenfor i stedet for. Vælger en lærer selv at lade børnene være inde i frikvarteret, skal man blive sammen med børnene i klassen. Børnene må først sendes til frikvarter når dette starter. Vælger læreren at sende børnene tidligere ud skal man gå med og have tilsyn med børnene indtil gårdvagten kommer. Vælger man at holde pauser udendørs i timerne skal det foregå i den store gård. Det er forstyrrende i den lille gård for de klasser, der har vinduer mod gården. Klatring: Børnene må klatre i træerne i skolegården bortset fra det ved skuret. Der må ikke klatres på hegnene. Cykler m.v.: Man må ikke køre på cykel. Skateboard, rulleskøjter og løbehjul må bruges i frikvartererne. Boldspil: Læderbolde må kun bruges på fodboldbanen Når der er 20 børn på fodboldbanen må man sige nej til nye deltagere. Man må spille fodbold med bløde bolde i den lille gård og ved redskabsskuret ved Philip De Lange. Alle andre boldspil end fodbold må spilles udenfor fodboldbanen, hvis man husker at tage hensyn til de andre børn. Når boldene ryger udenfor grunden må de hentes af børnene, hvis de har fået lov af en lærer. Det er forbudt at kravle over hegnet til børnehaven!! Sneregler: Ved snevejr må man kun kaste med sne på fodboldbanen. Ved snevejr er fodboldbanen til dette, og fodbolden har 2. prioritet.

27 Gangregler: Man går på gangene og løber ikke! Man taler på gangene og råber ikke! Man går ned ad trapperne og rucher ikke på gelænderet. Indskolingsteamet, september 2011.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Principper for Kastrupgårdsskolen

Principper for Kastrupgårdsskolen Kastrupgårdsskolen 1 Principper for Kastrupgårdsskolen Indholdsfortegnelse Side 1. Værdiregelsæt for Kastrupgårdsskolen og Kastrupgårdsskolens SFO/klub... 2 2. Forretningsorden for SkB v/ KAG... 4 Mødeafvikling...

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder.

Eleverne møder i god tid, så de selv kan få overtøj af, madpakke, taske på plads og få sagt farvel, inden morgensang begynder. august 2012 ABC FOR INDSKOLINGEN ADRESSEÆNDRING AFLEVERING ANSVAR BESTYRELSE BLOMSTENS DAG BIRKEN BØGER CYKLER CYKELHJELM DELETIMER EKSTRA FRI ELEVRÅD Husk at give skolen besked via ForældreIntra om adresse-

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner

Principper for fagfordelingen. Princip for brug af mobiltelefoner Principper for fagfordelingen Lærernes ønsker om fag og klasser danner grundlaget for fagfordelingen. Klasser og fag videreføres, med mindre særlige forhold taler imod (f. eks. andre principper). Det tilstræbes,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER

AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER Aalykkeskolen AALYKKESKOLEN - PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Værdigrundlag 2. Skolens rammer 2.1 Skolens organisering 2.2 Undervisningsmidler 2.3 Fagfordeling 2.4 Klassedannelse 2.5 Skemalægning 2.6

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen

Værdiregelsæt for Kalbyrisskolen Værdiregelsæt for INDHOLD 1. Skolens profil 2. Skolens værdier 3. De gensidige forventninger 4. Skolens principper 5. Trivsel og antimobbestrategi 6. Ordensreglerne 7. Sanktionerne 8. De praktiske forhold

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC A Nilen ABC Afgangsprøve I 9. klasse er der 2 skriftlige terminsprøver, 1 mundtlig i hver af fagene dansk, matematik, engelsk og tysk, Folkeskolens Skriftlige Afgangsprøve i maj, samt Folkeskolens Afgangsprøve

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Give skole Torsdag den 14. september 2006 kl. 19.00 21.00 Søndermarkafdelingen

Skolebestyrelsesmøde Give skole Torsdag den 14. september 2006 kl. 19.00 21.00 Søndermarkafdelingen Skolebestyrelsesmøde Give skole Torsdag den 14. september 2006 kl. 19.00 21.00 Søndermarkafdelingen Fraværende: Vibeke Whitt, Annemarie, Leif Søndergård DAGSORDEN 54/1 Godkendelse af referat fra sidste

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

. Revideret juni 2010

. Revideret juni 2010 . Revideret juni 2010 Mobiltelefoner: For bh.kl. - 4.kl.: Mobiltelefonen skal være slukket og gemt væk i skoletiden med mindre den indgår som et led i undervisningen efter personalets anvisninger. Inden

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER

PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER PRINCIP FOR DANNELSE AF BØRNEHAVEKLASSER Det tilstræbes, at klasserne bliver så velfungerende som muligt til gavn for det enkelte barn og klassen. Der er indgået samarbejdsaftale mellem dagsinstitutioner

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng

Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng 1 Hvad er et princip i folkeskolelovsammenhæng I folkeskolelovsammenhæng er et princip en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Princippet skal

Læs mere

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg,

Fraværende: Gro Kjær og Lone Pedersen, Trine Mette Petersen, Tobias Karlsen7D, Camilla Kansberg, Skolebestyrelsesmøde mandag den 9.03.2015 kl. 19.00 21.30 Mødested: Ørstedskolen lokale 4.0.34 Referat: Deltagere: Solveig Stürup, Heidi Kaae Meyer, Jan Steendorph Petersen, John Petersen, Søren Sørensen,

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Klasseforældrerådets opgaver: Ved Møldrup skole har skole-hjemsamarbejdet høj prioritet. Vi har tradition for en god og konstruktiv dialog og lægger vægt på, at samarbejdet er gensidigt

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holmeagerskolen Version 16 Side 1 af 13 01. september 2011

Holmeagerskolen Version 16 Side 1 af 13 01. september 2011 Holmeagerskolen Version 16 Side 1 af 13 UDGIVET AF: SKOLEBESTYRELSEN UDGAVE: 16 DATO: Holmeagerskolen Version 16 Side 2 af 13 R E V I S I O N S H I S T O R I E UDGAVE RETTET DATO SIDER ÆNDRINGSBESKRIVELSE

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

Princippet er den gældende del, hvortil der er tilknyttet en formålsbeskrivelse og en vejledning i hvordan princippet skal anvendes i praksis.

Princippet er den gældende del, hvortil der er tilknyttet en formålsbeskrivelse og en vejledning i hvordan princippet skal anvendes i praksis. Introduktion Dette dokument beskriver Princip for forældremøder på Kirsebærhavens Skole. Princippet er den gældende del, hvortil der er tilknyttet en formålsbeskrivelse og en vejledning i hvordan princippet

Læs mere

EN GOD SKOLE. Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr.

EN GOD SKOLE. Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr. 8/2003 EN GOD SKOLE Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen Danmarks Skolelederforening INDHOLD FÆLLES MÅL, FORSKELLIGE

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed

Udskolingen på Holme Skole. - selvstændighed & faglighed Udskolingen på Holme Skole - selvstændighed & faglighed Profil for udskolingen på Holme Skole 2 KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i udskolingen

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Forældrefolder 2013-14

Forældrefolder 2013-14 Forældrefolder 2013-14 Bording Skole 1 Folderen beskriver en række praktiske forhold, som har betydning for dit barns skolegang på Bording Skole. Indhold Kontakt... 3 Fakta om Bording Skole... 3 Ferieplaner...

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Lundtofte Skoles værdiregelsæt

Lundtofte Skoles værdiregelsæt Lundtofte Skoles værdiregelsæt 1. Forord 2. Lundtofte Skoles værdiregelsæt 3. Lundtofte Skoles målsætning 4. Lundtofte Skoles samværsregler 5. Princip for samarbejde mellem skole og hjem 6. Princip for

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd

IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd Side 1 IDÈKATALOG Ideer Forventninger Muligheder Holdninger Informationsmateriale for forældre og klasseforældreråd Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING..3 2. FORVENTNINGER 3 FORVENTNINGER TIL ELEVERNE...

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3

Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 Hundested Skole Mødested Formandens initialer Skolebestyrelsesmøde 6. oktober 2014 kl. 17-19.30 Storebjerg B3 PJ Deltagere: Peter, Kim, Maj-Britt, Vibeke, Dorte, Sanne, Lene & Malene Ledelse: Klaus og

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole

Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013. Fjelsted Harndrup Skole Kvalitetsrapport 2009-2011 og udviklingsplan 2011-2013 Fjelsted Harndrup Skole Pædagogiske processer Kvalitetsrapport 2009-2011 Fra udviklingsplan 09-11 Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion,

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

OmSorgsPlan Trongårdsskolen

OmSorgsPlan Trongårdsskolen OmSorgsPlan Trongårdsskolen Omsorgsplan Hvorfor? De mennesker, som oplever sorg og krise på egen krop, fremhæver ofte støtten fra det personlige netværk som den mest betydningsfulde støtte. Skole, SFO,

Læs mere

ENDRUPSKOLEN MELLEMTRINNET

ENDRUPSKOLEN MELLEMTRINNET ENDRUPSKOLEN MELLEMTRINNET Indholdsfortegnelse Indledning ----------------------------------------------------------- 3 Værdigrundlag...3 Kvalitet...3 Innovation...3 Respekt...3 Samarbejdet mellem skole

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten

Indholdsfortegnelse. Skolelederen har ordet. SMS-service på Intraen. Forældremøderne Idrætsdagene på Herlev Stadion Nyt fra Klubben og Høstfesten Indholdsfortegnelse side 2: side 4: side 5: side 6: side 8: side 9: side 9: side 10: side 11: side 12: Skolelederen har ordet Kalenderen SMS-service på Intraen Huskeliste Forældremøderne Idrætsdagene på

Læs mere

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen.

VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014. Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. VELKOMMEN TIL FYRAFTENSMØDE 17. JUNI 2014 Information om tilrettelæggelse af lektiecafe på Petersmindeskolen. Baggrund for etablering af lektiecafe I perioden til næste folketingsvalg skal skolerne tilbyde

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2010

Skolebestyrelsesvalg 2010 Skolebestyrelsesvalg 2010 Dit barn Din skole Dit valg Revideret den 08.12.2009-1 - Indholdsfortegnelse Et vigtigt valg... 3 Skolebestyrelsen har indflydelse... 4 Skolebestyrelsens arbejdsområder... 4 Skolebestyrelsens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere