Redegørelse vedrørende den samlede gæld til det offentlige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse vedrørende den samlede gæld til det offentlige"

Transkript

1 DEPARTEMENTET FOR FINANSER Redegørelse vedrørende den samlede gæld til det offentlige Redegørelsen er publiceret i farver for at øge læsevenligheden af figurerne

2 Indhold Forord... 3 Resumé... 4 Indledning... 5 Tidligere offentliggjorte tal for restanceudvikling... 6 Lovgivningsmæssige rammer... 7 Centralisering og retssikkerhed... 7 Udviklingen i de samlede restancer... 9 Inddrivelige og ikke-inddrivelige inkassorestancer Konklusion Bilag 1 Udfordringer ved opgørelse af restancerne Bilag 2 Udviklingen i inkassorestancerne Udviklingen i inkassorestancer fordelt på fordringstype Udviklingen i inkassorestancer opdelt på fordringshaver Bilag 3 Udviklingen i restancerne i debitorkartoteket Bilag 4 Udviklingen i Selvstyrets restancer Bilag 5 Opdeling af inkassorestancer i underkomponenter

3 Forord I Grønland har restancerne til det offentlige gennem mange år kun været stigende. For snart 30 år siden førte det til, at det danske folketing vedtog en ny retsplejelov, hvorefter det offentliges krav på betaling af el, vand, varme og husleje samt bolig- og erhvervsstøtterestancer og forskudsvis udlagte underholdsbidrag med videre kunne inddrives ved løntilbageholdelse. I takt med at hjemmestyret og kommunerne overtog flere og flere opgaver fra staten, blev retsplejeloven i 1996 suppleret med inddrivelsesloven, der siden er ændret flere gange. Sidste gang var på Inatsisartuts forårssamling i 2011, hvor offentlige myndigheder fik mulighed for at kræve, at betaling for en række offentlige serviceydelser skulle tilmeldes betalingsservice eller lignende ordninger. Trods en række tiltag har det imidlertid ikke været muligt, at bremse de stadigt voksende restancer til det offentlige. Centraliseringen af inddrivelsen af offentlige krav pr. den 1. april 2008 har givet anledning til mange myter og påstande om en mindre effektiv inddrivelse og lignende. Med denne rapport foreligger der for første gang en dybdegående gennemgang af udviklingen i de offentlige restancer. Det er mit håb, at redegørelsen kan give såvel politikere som andre et reelt faktuelt grundlag for at forholde sig til den for Grønland så alvorlige situation omkring borgeres og virksomheders restancer til det offentlige. Med venlig hilsen Maliina Abelsen Medlem af Naalakkaersuisut for Finanser 3

4 Resumé Gælden til det offentlige de såkaldte restancer udgør i dag omkring 1,14 mia. kr. Den 1. april 2008 overgik inkassoområdet fra kommunerne til den Centrale Inddrivelsesmyndighed Skattestyrelsen. På det tidspunkt androg gælden ca. 930 mio. kr. Siden centraliseringen for godt 3 år, er restancerne således vokset med 210 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på knap 23 pct. Omsat til en daglig tilvækst betyder det, at restancerne siden centraliseringen er vokset med ca kr. pr. dag. Den daglige tilvækst har dog været faldende fra kr. første år efter centraliseringen til kr. tredje år efter centraliseringen. Udviklingen er meget bekymrende, omend den aftagende tilvækst indikerer, at udviklingen langsomt går i den rigtige retning. I redegørelsen er omkring 68 pct. af de samlede restancer, forsøgt opdelt i en inddrivelig og en ikkeinddrivelig del. Ved at se bort fra forældede sager og sammenligne skyldnernes gæld med deres indkomstforhold anslås det, at omkring 20 pct. af de analyserede restancer kan opfattes som inddrivelige mens de resterende 80 pct., må opfattes som værende ikke-inddrivelige. I forbindelse med det fremtidige arbejde med at reducere restancerne peger redegørelsen på 3 væsentligt udfordringer; antallet af nye restancer skal nedbringes, inddrivelsen skal effektiviseres, og der skal ryddes op i Skattestyrelsens økonomisystem, så de samlede restancer giver et mere retvisende billede af de inddrivelige restancer. Skattestyrelsen har iværksat initiativer med henblik på de 2 sidste udfordringer; informationer om skyldnernes samlede restancer sammenholdes med skyldnernes indkomstdata, hvorved inddrivelsen i højere grad målrettes skyldnere med betydelige restancer og betalingsevne, der er nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at rydde op i gamle sager, så de samlede restancer med tiden vil give et mere retvisende billede af de inddrivelige restancer. Fremadrettet vil Skattestyrelsen desuden have et større fokus på at følge udviklingen i de samlede restancer løbende. De igangværende tiltag vil imidlertid næppe være tilstrækkelige til for alvor at få bugt med den stadigt voksende restancemasse. De kommende drøftelser omkring hvilke initiativer der kan understøtte en reduktion af restancemassen, bør derfor nøje overveje gennemgribende tiltag som fx et Kiffaq-system. 4

5 Indledning Der har i den sidste tid være voksende opmærksomhed på gælden til det offentlige de såkaldte restancer. Opmærksomheden skyldes bl.a. Skatte- og Velfærdskommissionens forslag om det såkaldte Kiffaqsystem. Ideen med Kiffaq-systemet er, at arbejdsgivere skal indbetale bruttolønnen til et centralt system, som herefter tilbageholder skatter samt borgerens løbende mellemværende 1 med det offentlige, inden lønnen overføres til den enkelte borgers Kiffaq-konto. Kiffaq-systemets tilbageholdelse af borgerens løbende mellemværende med det offentlige, er således tænkt som et effektivt redskab mod opbygningen af nye restancer. Udfordringerne vedrørende de eksisterende restancer, vil Kiffaq-systemet derimod ikke kunne afhjælpe. Kiffaq-systemet vil desuden sikre, at personer med begrænsede økonomiske midler fortsat vil være garanteret de nødvendige midler der kræves, for at kunne opretholde et hjem og en beskeden levefod - det såkaldte trangsbeneficium. Et system der på en effektiv måde formår at forebygger opbygningen af nye restancer, vil på afgørende vis kunne lette det fremtidige pres på kommunernes og landskassens likviditet. Den offentlige debat har også kredset omkring, hvor stor en andel af de samlede restancer man kan forvente at inddrive, såfremt inddrivelsen effektiviseres. På det punkt har debatten været præget af et manglende kendskab til faktuelle forhold. Det skyldes bl.a., at restancemassen først i forbindelse med Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde blev forsøgt opdelt i en inddrivelig og en ikke-inddrivelig del. Manglende indsigt i faktiske forhold har også gjort sig gældende i forbindelse med udviklingen af de samlede restancer. Naalakkersuisut har på den baggrund udarbejdet denne redegørelse vedrørende inddrivelse af restancerne til det offentlige. I redegørelsen analyseres restancesituationen som oplæg til en drøftelse af hvilke initiativer, der kan understøtte en reduktion af restancemassen. Redegørelsen vil bl.a. indeholde en; beskrivelse af tidligere offentliggjorte tal for restanceudvikling, kommentar vedrørende de lovgivningsmæssige rammer, beskrivelse af omstændighederne omkring centraliseringen af inddrivelsesmyndigheden og betydning heraf for skyldnernes retssikkerhed, beskrivelse af udviklingen i de samlede restancer siden centraliseringen, 1 Fx månedens husleje, underholdsbidrag, daginstitutionsregninger, renovationsregninger mm. 5

6 opdeling af inkassorestancemassen i en inddrivelige og ikke-inddrivelige del, konklusion. Redegørelsen vil desuden indeholde en række bilag der indeholder en; beskrivelse af udfordringerne ved opgørelsen af de samlede restancer, beskrivelse af udviklingen i inkassorestancerne siden centraliseringen, beskrivelse af udviklingen i inkassorestancerne siden centraliseringen opdelt på fordringstype, beskrivelse af udviklingen i inkassorestancerne siden centraliseringen opdelt på fordringshaver, beskrivelse af udviklingen i debitorrestancerne siden centraliseringen, Tidligere offentliggjorte tal for restanceudvikling I Politisk - Økonomisk Beretning 2011 (PØB 2011) indgik en figur 2 til illustration af restanceudviklingen fra august 2008 til januar Udviklingen byggede på 5 tal fra Skattestyrelsen og er gengivet 3 i figur 1 nedenfor. Figur 1 viser også Skattestyrelsens nye opgørelse over udviklingen i de samlede restancer. Af figuren fremgår det, at tallene fra PØB 2011 afviger væsentligt fra tallene i denne redegørelse. Figur 1.: Restanceudviklingen fra PØB 2011 sammenlignet med udviklingen i redegørelsen Anm.: Restancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Afvigelserne kan bl.a. forklares med, at restskatterne fra 2006 fejlagtigt indgik 2 gange i restanceopgørelsen i perioden fra d til d i tallene fra PØB Denne fejl er der korrigeret for i den nye opgørelse. 2 Figur 2, side 13 3 Som eneste afvigelse er udviklingen i restancerne her opgjort i faste 2011-priser. 6

7 Derudover skyldes den særligt store afvigelse den , at A-skatterestancerne undtagelsesvis ikke indgik i PØB 2011-tallet. Øvrige afvigelser skyldes en ændret opgørelsesmetode, af A-skatterestancerne, ligesom de nye tal også inkluderer restancerne i A/S Boligselskabet INI samt visse restskatte- og selskabsskatterestancer der ikke tidligere blev medregnet. Udfordringerne i forbindelse med opgørelsen af de samlede restancer er nærmere beskrevet i bilag 1. Lovgivningsmæssige rammer De lovgivningsmæssige rammer har stor betydning for omfanget af restancerne. Eksempelvis ville restancerne vedrørende underholdsbidrag med overvejende sandsynlighed kunne nedbringes væsentligt, hvis forordningen om forskudsvis udbetaling fra det offentlige af underholdsbidrag til børn blev afskaffet. Forordningen indebærer, at såfremt en bidragspligtig ikke betaler underholdsbidrag til den bidragsberettigede, skal det offentlige forestå den forskudsvise udbetaling. Har den bidragspligtig ingen betalingsevne eller betalingsvilje, vil bidragsbeløbet hurtigt overgå som en restance. Da underholdsbidraget andrager kr. månedligt, indebærer det en ikke ubetydelig indvirkning på restancemassen. Afskaffelsen af den forskudsvise udbetaling vil imidlertid have en voldsom social slagside. For de bidragsberettigede med begrænsede økonomiske midler udgør bidraget en vigtig del af husstandens indkomst. Udeblivelsen af bidraget vil derfor have afgørende konsekvenser. På baggrund heraf har der har været forslag fremme om, at afskaffelsen kun skal gælde i de tilfælde, hvor den bidragsberettigede har begrænsede økonomiske midler. På den måde vil man kunne nedbringe restancerne uden den samtidige sociale slagside. Eksemplet ovenfor skal ikke ses som et forslag, men udelukkende som illustration af, at en grundig gennemgang af de lovmæssige rammer af de enkelte fordringstyper, muligvis kan afhjælpe udfordringerne med de voksende restancer. En sådan gennemgang ville naturligvis i givent fald skulle forestås af det relevante ressortdepartement; Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Eksemplet illustrer også, at en ændring af de lovgivningsmæssige rammer, med henblik på en nedbringelse af restancerne, skal ses i tæt sammenhæng de øvrige sociale ydelser. Centralisering og retssikkerhed 1. april 2008 overgik inkassoområdet fra kommunerne til den Centrale Inddrivelsesmyndighed Skattestyrelsen. Hovedargumentet for centraliseringen var, at Selvstyret med omkring 60 pct. af de samlede restancer var den naturlige inddrivelsesmyndighed. Udover de administrative stordriftsfordele centraliseringen skulle tilvejebringe, var et af hovedformålene med centraliseringen at øge retssikkerheden for borgerne. Tankegangen var, at en central 7

8 inddrivelsesmyndighed alt andet lige måtte have lettere ved at sikre, at inddrivelsesarbejdet foregår efter de samme inddrivelsesprincipper uanset hvor i landet skyldneren bor. En central inddrivelsesmyndighed må desuden formodes at have et mindre økonomisk incitament til, at prioriterer egne fordringer højest sammenlignet med situationen, med flere decentrale inddrivelsesenheder 4. Skattestyrelsen anvender på baggrund af juridisk teori og praksis en række socialøkonomiske principper i forbindelse med indbetalinger. Principperne indebærer bl.a., at skyldneren i udgangspunkt selv har ret til at bestemme, hvilke restancer en indbetaling skal dække. Undlader skyldner klart at tilkendegive hvilken restance en indbetaling skal dække, er det inddrivelsesmyndighedens opgave at prøve at finde ud af, hvad skyldneren muligvis har haft til hensigt. Er skyldneren eksempelvis i restance med betaling af husleje, restskat og daginstitution, er det i de fleste tilfælde mest nærliggende at lade indbetalingen dække (den ældste del af) huslejerestancen, eftersom de sociale virkninger af at blive sat ud af lejligheden eller huset, er mere indgribende end følgerne af manglende betaling af restskat eller daginstitution. Overstiger indbetalingen skyldners huslejerestance, er det mere tvivlsomt om restbeløbet skal anvendes til dækning af restskatte- eller daginstitutionsrestancen. Er der en reel risiko for, at barnet eller børnene vil blive udelukket fra deres daginstitutionspladser, kan de sociale forhold tale for at, det overskydende beløb fra indbetalingen anvendes til dækning af denne restance. Men hvis risikoen ikke er overhængende for at barnet eller børnene bliver udelukket fra deres daginstitutionspladser, bør beløbet anvendes til dækning af restskatterestancen, da der løbende tilskrives renter på skatterestancer. 4 Eksempelvis gled den tidligere hjemmel ud af den seneste indkomstskattelov der betød, at skatterestancer har fortrinsstilling ved modregning i skat. 8

9 Udviklingen i de samlede restancer Udviklingen i de samlede restancer siden centraliseringen er vist i figur 2. Figur 2.: Udviklingen i de samlede restancer, 2011-priser Anm.: Udvikling i restancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Den indlagte regressionslinje har en hældning på kr. De samlede restancer dækker dels over de restancer der indgår i det egentlige inddrivelsessystem og dels over et skøn af øvrige restancer, der ikke indgår i det egentlige inddrivelsessystem, jf. bilag 1. Som figur 2 viser, er de samlede restancer på godt 3 år vokset ca. 210 mio. kr. fra knap 930 mio. kr. til 1,14 mia. kr. Set over hele perioden indebærer det en gennemsnitlig daglig tilvækst i restancerne på ca kr., Jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1.: Daglig tilvækst i restancerne siden centraliseringen Året efter centraliseringen I alt Samlede restancer Anm.: Restancerne er deflateret med forbrugerpriserne. År 1 løber fra d til d , år 2 fra d til d og år 3 fra d til d Af tabel 1 ovenfor fremgår desuden, at den daglige tilvækst i det samlede restancer 1. år efter centraliseringen udgjorde knap kr. 2. år efter centraliseringen faldt den daglige tilvækst til knap kr., mens den 3. år efter centraliseringen faldt yderligere til kr. Baggrunden for den voksende restancemasse analyseres ved at kigge på udviklingen i antallet af nye og afsluttede sager i det egentlige inddrivelsessystem, jf. tabel 2. 9

10 Tabel 2.: Udvikling i nye og afsluttede sager Året efter centraliseringen Vækst fra år til år Daglig tilvækst i nye sager % -23 % Daglig tilvækst i afsluttede sager % -4 % Nye som pct.-vis andel af afsluttede 240 % 134 % 106 % Anm.: År 1 løber fra d til d , år 2 fra d til d og år 3 fra d til d Den daglige tilvækst er beregnet som OLS-estimatoren. Af tabellen fremgår det, at tilvæksten af nye sager udgjorde knap 150 pr. dag i løbet af det første år efter centraliseringen, primært som følge af den løbende overførsel af inkassosager fra kommunerne til Skattestyrelsen. En daglig tilvækst på 62 afsluttede sager 1. år efter centraliseringen er lavt og skyldes først og fremmest opstartsproblemer. Tilvæksten af nye sager sat i forhold til tilvæksten af afsluttede sager indebar 1. år efter centraliseringen, at hver gang Skattestyrelsen afsluttede 100 sager, oprettede man samme år 240 nye sager. 2. år efter centraliseringen, voksede den daglige tilvækst af nye sager kraftigt med 139 pct. således, at den daglige tilvækst af nye sager androg 355 sager. Væksten skyldtes bl.a. at kommunernes resterende sager blev overført samt at en enkelt kommune overgik fra, at opkrævet renovationsregninger kvartalsvis til, at blive opkrævet på månedsbasis. 2. år efter centraliseringen, steg den daglige tilvækst af afsluttede sager med hele 328 pct. i forhold til året før. Den daglige tilvækst i afsluttede sager udgjorde 265 pr. dag. Væksten afspejlede især, at opstartsvanskelighederne ikke længere voldte problemer. Tilvæksten af nye sager sat i forhold til tilvæksten af afsluttede sager indebar, på trods af den kraftige vækst i antal afsluttede sager, at hver gang Skattestyrelsen afsluttede 100 sager, oprettede man samme år 134 nye sager. Siden 2. halvår af 2010 og frem til i dag, er den daglige tilvækst af nye sager faldet med 23 pct. således, at den daglige tilvækst af nye sager nu andrager knap 272 pr. dag. I samme periode faldt den daglige tilvækst af afsluttede sager med 4 pct. i forhold til året før. På den baggrund må det formodes, at Skattestyrelsen, med den nuværende bemanding, kan afslutte omkring godt 250 sager pr. dag. Sammenholdt med den daglige tilvækst af nye sager må det konkluderes, at inddrivelsen står overfor et strukturelt misforhold idet der oprettes flere sager end der afsluttes. Der er yderst bekymrende, at udviklingen i restancerne har været stigende i alle år siden centraliseringen. De kraftige stigninger i 1. og 2. år efter centraliseringen kan til primært forklares med den løbende overførsel af inkassosager fra kommunerne til Skattestyrelsen. 10

11 Stigningen 3. år efter centraliseringen er imidlertid et resultat af, at der oprettes flere nye sager end der afsluttes. Overordnet set kan dette misforhold, som er skyld i den stadigt voksende restancemasse, løses af følgende veje; antallet af sagsbehandlere øges effektiviteten øges blandt de eksisterende sagsbehandlere antallet af nye sager nedbringes Med over 30 sagsbehandlere synes løsningen om, at øge antallet af sagsbehandlere som uholdbar. Med hensyn til at øge effektiviteten, har Skattestyrelsen i løbet af foråret 2011 sat mere fokus på skyldnere med betalingsevne. Man sammenholder således skyldnernes inkassodata med deres indkomstdata hvorved inddrivelsen i højere grad målrettes de skyldnere man ved har betalingsevne. Tiltaget vil givetvis øge effektiviteten. Bagsiden er imidlertid, at skyldnere uden betalingsevne kan risikere, at opleve den mindre opmærksomhed fra inddrivelsesmyndigheden som en tilskyndelse til, at øge deres gæld yderligere. Den nye lovgivning omkring det offentliges mulighed for at kræve visse krav tilmeldt til Betalingsservice, skal netop ses som et forsøg på at nedbringe antallet af nye sager. Forslaget vil formentlig løse en relativt stor del af udfordringerne med det voksende antal restancesager vedrørende service. Udfordringerne med de øvrige fordringsgrupper kunne fx løses ved, enten en grundig gennemgang af de lovmæssige rammer af de enkelte fordringstyper jf. ovenfor eller/og ved, at implementer et Kiffaq-ligende system som forslået af Skatte og Velfærdskommissionen. Skatte og Velfærdskommissionens forslag om en Kiffaq konto er netop tænkt som et system, der på en effektiv måde forebygger opbygningen af nye restancer. Forslaget om Kiffaq-kontoen fremstår på den baggrund, som et oplagt værktøj i bestræbelserne på at nedbringe restancerne til det offentlige. Inddrivelige og ikke-inddrivelige inkassorestancer I opgørelsen af restancemassen ovenfor er det forsøgt, at give et retvisende billede af den samlede restancemasse. Opgørelsen har imidlertid ikke taget sigte på at give et retvisende billede af den inddrivelige restancemasse. Altså hvor er det realistisk, at få pengene betalt. Sidste del af redegørelsen vil forsøge at opdele restancemassen i inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer. En ikke-inddrivelig restance vil i det følgende være kendetegnet ved enten, at være ældre end 5 år og/eller, at skyldneren ikke har nogen betalingsevne. 5-års-grænsen skyldes, at inddrivelsesmyndighedens mest effektive inddrivelsesværktøj løntilbageholdelse ikke kan anvendes for restancer der er ældre end 5 år. 11

12 En skyldner uden betalingsevne defineres ved at have årlig A-indkomst under kr. 5 svarende til SIK s mindsteløn. Baggrunden for at der tages udgangspunkt i A-indkomsten og ikke fx den skattepligtige indkomst er, at løntilbageholdelsen kun kan foretages i A-indkomster. Ikke-inddrivelige restancer vil fortsat blive forsøgt inddrevet. Opdelingen af restancerne i en inddrivelige og en ikke-inddrivelig del, kan kun foretages på baggrund de restancer der indgår i det egentlige inddrivelsessystem. Tabel 3. nedenfor viser, at restancerne der indgår i det egentlige inddrivelsessystem d er opgjort til knap 782 mio. kr. fordelt på aktive sager. Heraf anslås det, at det blot er omkring 20 pct. det kan inddrives. De 20 pct. bygger på en række usikre antagelser, og skal på den baggrund primært opfattes som et pejlemærke for størrelsesordnen af den inddrivelige og ikke-inddrivelige restancemasse. Tabel 3.: Inkassorestancerne opdelt i en inddrivelig og en ikke-inddrivelig del, pba. A-indkomsten Restancer I pct. Inddrivelige restancer Ikke-inddrivelige restancer I alt Skattestyrelsen har iværksat en række initiativer med henblik på at rydde op i de gamle sager, så de samlede restancer i højere grad afspejler de inddrivelige restancer. Blandt initiativerne kan bl.a. nævnes, at Skattestyrelsen i marts 2011 nedsatte en tværgående gruppe af medarbejdere der én gang månedligt gennemgår samtlige skatte- og afgiftsrestancer. Formålet er at håndtere ophørte virksomheder, konkurser, døde m.v. herunder foretage afskrivning og overføre sager til inkassosystemet. Et andet tiltag indebærer, at skatterestancer ældre end 5½ år fra indkomst-/skatteåret afskrives, idet genoptagelse som hovedregel herefter ikke længere er mulig, mens afgiftsrestancer ældre end 4½ år fra fastsættelse af afgiftstilsvaret afskrives. 5 For en person bosiddende i Kommuneqarfik Sermersooq med ligningsmæssige fradrag på kr., svarer det til en daglig efter-skat indkomst på 337 kr., hvilket skønnes at være undergrænsen for hvor der efter de såkaldte trangsbeneficieregler åbner mulighed for at iværksætte en løntilbageholdelse. 12

13 Konklusion Siden Skattestyrelsen overtog inkassoområdet for godt 3 år siden. De samlede restancer siden da vokset med 210 mio. kr., fra 930 mio. kr. d til 1,14 mia. kr. d Det svarer til en stigning på knap 23 pct. Den årlige stigning er dog faldende. Særligt det seneste års voksende restancemasse skyldes et strukturelt misforhold, idet der oprettes flere sager end der afsluttes. På baggrund af restancerne i det egentlige inddrivelsessystem anslås det, at blot omkring 20 pct. af restancerne kan opfattes som inddrivelige, hvorved de resterende 80 pct. må opfattes som ikkeinddrivelige. Redegørelsen peger på den baggrund på 3 væsentligt udfordringer; antallet af nye restancer skal nedbringes, inddrivelsen skal effektiviseres således, at det kr. beløb der inddrives pr. afsluttet sag øges, og der skal ryddes op i restancerne, så de samlede restancer giver et mere retvisende billede af de reelt inddrivelige restancer. Skattestyrelsen har begrænset mulighed for at påvirke den proces, der kan nedbringe antallet af nye restancer. Skattestyrelsen har derfor i stedet iværksat initiativer vedrørende de to øvrige udfordringer: Skattestyrelsen er fra og med 2011 begyndt at sammenholde skyldnernes inkassodata med indkomstdata, så inddrivelsen i højere grad målrettes de skyldnere man ved har betalingsevne. Skattestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at rydde op i gamle sager, så de samlede restancer med tiden vil give et mere retvisende billede af de inddrivelige restancer. Derudover vil Skattestyrelsen fremadrettet have et større fokus på at følge udviklingen i de samlede restancer tæt. Hvorvidt Skattestyrelsens igangværende tiltag vil være tilstrækkelige til, for alvor, at få bugt med den til stadighed voksende restancemasse er yderst tvivlsom. Udfordringerne med at nedbringe antallet af fremtidige restancer synes at have afgørende betydning. I forbindelse med de kommende drøftelser om hvilke initiativer der kan understøtte en reduktion af restancemassen, kan der derfor være tungtvejende argumenter for gennemgribende tiltag som fx. et Kiffaq-system. 13

14 Bilag 1 Udfordringer ved opgørelse af restancerne En af udfordringerne ved at opgøre udviklingen i de samlede restancer består i, at restancerne ikke indgår ét og samme sted, men skal indhentes fra flere forskellige steder. En mindre del af restancerne, ca. 8 pct., er placeret i A/S Boligselskabet INI og vedrører boligstøttelån. Udviklingen i restancerne i INI er illustreret i figur B1.1 nedenfor. INI oplyser desuden, at omkring 90 pct. af restancerne kan opfattes som værende ikke inddrivelige. Figur B1.1.: Udviklingen i restancerne placeret i boligselskabet INI, mio. kr priser Anm.: Tallene for 2007, 2008, 2009 og 2010 er fra INI s årsrapporter, mens tallet for 2011 er et skøn fra d indhentet fra INI. Tallene er deflateret med forbrugerpriserne. Kilde: A/S Boligselskabet INI, Grønlands Statistiks databank og egne beregninger. De øvrige restancer befinder sig i to forskellige kartoteker i Selvstyrets økonomisystem XAL. Omkring 68 pct. af de samlede restancer er placeret i inkassokartoteket, mens de resterende 24 pct. optræder i debitorkartoteket. Restancerne i debitorkartoteket omfatter hovedsageligt de A-skatte-, arbejdsmarkedsafgifts- (AMA), restskatte- og selskabsskatteopkrævninger, der fra og med 2007 ikke er blevet betalt rettidigt. I debitorkartoteket indgår også alle øvrige skatteopkrævninger og rettidige indbetalinger. Figur B1.2 nedenfor viser udviklingen i saldoen 6 for A-skatterne og AMA en. De kraftige tilbagevendende udsving i figuren skyldes, at månedsredegørelserne typisk indberettes omkring d. 10 i hver måned, mens indbetalingerne først skal være foretaget senest d. 20 i hver måned. 6 Saldoen er beregnet som samtlige akkumulerede debetposteringer fratrukket samtlige akkumulerede kreditposteringer. 14

15 I restancesammenhæng er det interessante ved figuren, at saldoen siden september 2008 stort set ikke har været under 100 mio. kr. Den konsekvent positive saldo indebærer derfor, at der ligger en betydelig restancemasse placeret i debitorkartoteket. Udfordringen ved opgørelsen af restancerne består således i, at isolere restancerne ved at rense for de almindelige månedlige skatteopkrævninger og rettidige indbetalinger. I redegørelsen vil det senere bliver beskrevet, hvorledes skønnet for restancerne for A-skat og AMA er opgjort. Figur B1.2.: Udviklingen i saldoen for A-skatterne og AMA, 2011-priser Anm.: Saldoen er deflateret med forbrugerpriserne. En anden udfordring består i, at overførelserne af restskatterne fra debitorkartoteket til inkassokartoteket ikke foregår løbende. Et isoleret fokus på et af kartotekerne vil derfor give et fejlagtigt billede af den faktiske udvikling i de samlede restancer. En pludselig stigning i restskatterestancerne i inkassokartoteket, vil således typisk være foranlediget af et tilsvarende fald for restskatterne i debitorkartoteket, hvorfor de samlede restancer reelt er uændrede på det givne tidspunkt. Baggrunden for at Skattestyrelsen ikke har samlet alle restancer i inkassokartoteket er, at skatterestancer ikke nødvendigvis er endelige beløb. Er en skyldner fx ikke enig i skatteansættelsen og dermed opkrævningsbeløbets størrelse, kan han/hun klage til Skatterådet. Denne rettighed gælder ikke for øvrige restancer, hvor fx beløbsstørrelsen for en renovationsopkrævning ligger fast. Som følge af skatterestancernes potentielt variable karakter, vil en automatisk overførelse af skatterestancerne til inkassokartoteket og efterfølgende manuel tilbageførelse på grund af en genoptagelse af skatteberegningsgrundlaget indebære, en øget risiko for fejlbogføring og uforholdsmæssigt store personaleressourcer. På trods af den indbyrdes sammenhæng mellem debet- og inkassokartotekerne, har en opsplitning været nødvendig, for at kunne foretage en mere detaljeret analyse af udviklingen i restancerne. 15

16 Bilag 2 Udviklingen i inkassorestancerne De første 2-3 måneder efter centraliseringen blev kommunernes beholdning af fordringer overført til Skattestyrelsens inddrivelsesmyndighed. Redegørelsen fokuserer derfor primært på de godt 3 år der fulgte umiddelbart efter centraliseringen dvs. perioden fra den til den Udviklingen i inkassorestancerne er vist i figur B2.1. Som figuren viser, er inkassorestancerne på godt 3 år vokset med knap 130 mio. kr. opgjort i faste priser fra ca. 645 mio. kr. pr. den til 775 mio. kr. pr. den Omsat til en gennemsnitlig daglig tilvækst svarer det til, at inkassorestancerne er vokset ca kr. pr. dag siden centraliseringen. Figur B2.1.: Udviklingen i inkassorestancerne, 2011-priser Anm.: Udvikling i inkassorestancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Den indlagte regressionslinje har en hældning på Restancerne er eksklusive de A-skatterestancer der ikke er overført som inkassosager. Den kraftige stigning i restancerne på ca. 75 mio. kr. i starten september 2010 skyldes en overførelse af restskatter fra 2006, 2007 og 2008 fra debitorkartoteket til inkassokartoteket. En del af forklaringen på væksten i inkassorestancerne, kan findes i udviklingen for antallet at nye inkassosager, sammenholdt med det antal sager Skattestyrelsen i samme periode har afsluttet. Udviklingen i antal nye og afsluttede sager er illustreret i figur B2.2. Figuren viser, at Skattestyrelsen overtog ca sager fra kommunerne. Siden da er yderligere ca sager blevet oprettet. I samme periode har Skattestyrelsen afsluttet knap sager. Af figuren fremgår det desuden, at der siden 2. halvår af 2009 er indtruffet en kraftig vækst i udviklingen for både antallet af nye og afsluttede sager. 16

17 Figur B2.2.: Udviklingen i antal nye og afsluttede sager Kilde: Skattestyrelsen. Forskellen mellem antallet af nye og afsluttede sager angiver antallet af aktive sager. I figur B2.3 nedenfor er udviklingen af antal aktive sager vist. Heraf fremgår det tydeligt, at de første 2 år efter centraliseringen var kendetegnet ved, at antallet af nye sager voksede væsentligt kraftigere, end det tempo hvormed Skattestyrelsen i samme periode formåede at afslutte sagerne. Figur B2.3.: Udviklingen i antal aktive sager Kilde: Skattestyrelsen. Siden 2. halvår af 2010 er denne udvikling stoppet. I løbet af det sidste år, har antallet af nye og afsluttede sager været stort set ens. Sammenholdes udviklingen i de samlede inkassorestancer fra figur B2.1 med udviklingen i antal aktive sager i figur B2.3, bemærkes særligt to forhold. 17

18 For det første noteres det, at mens inkassorestancerne i løbet af de første 2 år efter centraliseringen voksede fra ca. 645 mio. kr. til ca. 739 mio. kr. svarende til en stigning på knap 15 pct., voksede antallet af aktive sager i samme periode fra til , hvilket svarer til en stigning på 47 pct. For det andet bemærkes det, at på trods af at antallet af nye og afsluttede sager, i løbet af det sidste år har været stort set ens, har udviklingen i de samlede restancer i samme periode været støt stigende. Forskellene i udviklingerne kan henføres til, at de aktive sagers gennemsnitlige restancestørrelse faldt med knap 30 pct. de første to år efter centraliseringen for derefter at stige det tredje år. Udviklingen i de aktive sagers gennemsnitlige restancestørrelser er illustreret i figur B2.4. Figur B2.4.: Aktive sagers gennemsnitlig restancestørrelse Anm.: Udvikling i inkassorestancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Faldet og den efterfølgende begrænsede stigningen i de gennemsnitlige restancer, kan skyldes flere forehold; en ændret sammensætning af fordringstype og/eller en ændret afdragsprofil på de aktive restancer. Udvikling i sammensætningen af fordringstyper vil blive belyst i det følgende afsnit. Udviklingen i inkassorestancer fordelt på fordringstype Inkassorestancerne er i det følgende opdelt i 5 kategorier 7 ; erhvervsstøttelån (ESU-lån), service, skatter, underholdsbidrag og øvrige. Servicefordringer inkluderer restancer vedrørende daginstitutioner, el og vand, husleje, renovation og skorstensfejning. Af figur B2.5 nedenfor fremgår det, at stigningen i inkassorestancerne primært kan henføres til udviklingen for underholdsbidrag, servicefordringer og øvrige fordringer. 7 Se bilag 5 for en oversigt over underkomponenterne. 18

19 Figur B2.5.: Udviklingen i inkassorestancerne fordelt på fordringstype, 2011-priser Anm.: Udvikling i inkassorestancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Tabel B2.1 nedenfor angiver den daglige tilvækst i inkassorestancer opdelt på fordringstype hhv. 1., 2. og 3. år efter centraliseringen. Tabel B2.1.: Daglig tilvækst i inkassorestancerne siden centraliseringen fordelt på fordringer Året efter centraliseringen Fordringstype I alt Pct.-vis andel Erhvervsstøttelån (ESU) % Service % Skatter % Underholdsbidrag % Øvrige % I alt % Anm.: Restancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Den reale daglige tilvækst er beregnet som hældningskoefficienterne for indlagte regressionslinjer i figur B2.5. År 1 løber fra d til d , år 2 fra d til d og år 3 fra d til d Inkassorestancerne for underholdsbidrag har siden centraliseringen bidraget med en daglig tilvækst på kr. svarende til 51 pct. af den samlede stigning i inkassorestancerne. Væksten toppede 2. år efter centraliseringen med en daglig tilvækst på godt kr. Tredje år efter centraliseringen, faldt den daglige tilvækst til ca kr. Den daglige tilvækst faldt fra 2. til 3. år efter centraliseringen for alle restancetyper bortset fra skatterestancerne. Udviklingen for skatterestancerne angiver, som tidligere beskrevet, ikke en retvisende tidsmæssig profil. Inkluderes restskatterne fra debitorkartoteket ser udviklingen ud som i figur B

20 Figur B2.6.: Udviklingen i restancerne inklusive restskatter fra debitorkartoteket, 2011-priser Anm.: Udvikling i restancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Ved at inkludere restskatterne fra debitorkartoteket, ændrer den tidsmæssige profil sig markant for både den daglige tilvækst for skatterestancerne samt de samlede inkassorestancer, jf. tabel B2.2. Tabel B2.2.: Daglig tilvækst i inkassorestancerne + restskatter fra debetkartoteket siden centraliseringen Året efter centraliseringen Fordringstype I alt Pct.-vis andel Erhvervsstøttelån (ESU) % Service % Skatter % Underholdsbidrag % Øvrige % I alt % Anm.: Restancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Den reale daglige tilvækst er beregnet som hældningskoefficienterne for indlagte regressionslinjer i figur B2.6. År 1 løber fra d til d , år 2 fra d til d og år 3 fra d til d Fra at den daglige tilvækst i inkassorestancer var knap 38 pct. større 3. år efter centraliseringen sammenlignet med året før jf. tabel 2, er udviklingen jf. tabel 3 nu den modsatte nemlig den, at den daglige tilvækst i de samlede inkassorestancer er aftaget med knap 45 pct. i forhold til året før. Figur B2.7 nedenfor illustrer den procentvise fordeling af inkassorestancerne. Heraf fremgår det, at sammensætningen af fordringstyperne ikke har ændret nævneværdig karakter i perioden efter centraliseringen. Restancerne vedrørende underholdsbidrag androg 33 pct. af de samlede inkassorestancer d mens tallet pr var 34 pct. 20

21 Den største ændring er sket for restancer vedrørende service. Her er andelen vokset fra af udgøre 9 pct. d til d af udgøre 12 pct. Figur B2.7.: Udviklingen i inkassorestancer procentvist fordelt på fordringstype Kilde: Skattestyrelsen. Figur B2.8 nedenfor viser udviklingen i antallet aktive inkassosager fordelt på fordringstype. Den voldsomme vækst i aktive sager vedrørende service fra d til d kan til dels henføres til, at en kommune er overgået fra, at opkrævet renovationsregninger kvartalsvis til, at blive opkrævet på månedsbasis. For hver borger der ikke betaler sine renovationsregninger i denne kommune medførte omlægningen, at der skal oprettes 12 nye aktive sager pr. år mod 4 nye inden omlægningen. Figur B2.8.: Udviklingen i antal aktive sager fordelt på fordringstype Kilde: Skattestyrelsen. 21

22 Mens underholdsbidrag udgør den største andel af inkassorestancerne, udgør fordringstypen service den dominerende andel af antallet af aktive sager. Figur B2.9 nedenfor viser udviklingen i den procentvise fordeling af antal aktive inkassosager på fordringstype. Heraf fremgår det, at inkassosager vedr. service er vokset fra at udgøre 30 pct. af de samlede sager d til d af udgøre 45 pct. Figur B2.9.: Udviklingen i antal aktive sager procentvist fordelt på fordringstype Kilde: Skattestyrelsen. For at afgøre om den gennemsnitlige restancestørrelses fald de første to år efter centraliseringen skyldes den procentvise voksende andel for inkassosager vedr. service, viser figur B2.10 de aktive sagers gennemsnitlige restancestørrelse fordelt på fordringstype. Figur B2.10.: Aktive sagers gennemsnitlig restancestørrelse fordelt på fordringstype, kr. a) Service, underholdsbidrag og øvrige b) Skatter og erhvervsstøttelån 22

23 Anm.: Udvikling i inkassorestancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Her bemærkes det, at den gennemsnitlige restancestørrelse for servicesager første år efter centraliseringen lå lige over kr. Andet år efter centraliseringen faldt den til under kr. hvor den har befundet sig siden. Den gennemsnitlige restancestørrelse for fordringstyperne øvrige, underholdsbidrag og erhvervsstøttelån har centraliseringen alle været stigende. Skatterestancerne skiller sig igen ud med et stort fald i de gennemsnitlige restancer i starten af september 2010 som følge af overførelsen af restskatterne fra debitorkartoteket. På baggrund af de faldende gennemsnitlige restancer vedrørende service, som følge af omlægningen af renovationsopkrævningerne, de stigende gennemsnitlige restancebeløb for øvrige restancer og servicerestancernes stigende procentvise andel af de samlede aktive sager kan det konkluderes, at faldet i de gennemsnitlige restancer skyldes en ændret sammensætning af fordringstype og ikke en ændret afdragsprofil på de aktive restancer. Udviklingen i inkassorestancer opdelt på fordringshaver I figur B2.11 nedenfor er udviklingen i inkassorestancerne fordelt på fordringshavere. Udviklingen i inkassorestancerne for Selvstyret er udeladt 8, da der som tidligere nævnt ikke kan udledes så meget heraf, idet kun omkring 43 pct. af Selvstyrets skatterestancer er indeholdt i inkassokartoteket. Figur B2.11.: Udviklingen i restancerne opdelt på fordringshaver, 2011-priser Anm.: Udvikling i inkassorestancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Udviklingen i restancemassen for kommunerne har alle nogenlunde samme tidsmæssige profil. 1. år efter centraliseringen var kendetegnet ved et faldt i fordringsmassen, mens den 2. år efter centraliseringen voksede relativt kraftigt. Tredje år efter centraliseringen, har væksten i restancemassen for samtlige kommuner været meget lav. 8 Udviklingen i Selvstyrets restancer behandles senere i redegørelsen. 23

24 I tabel B2.3 angives den daglige tilvækst i inkassorestancer opdelt på fordringshaver, hhv. 1., 2. og 3. år efter centraliseringen. Af tabellen ses det også, at Kommuneqarfik Sermersooq siden centraliseringen har bidraget med 34 pct. af den samlede vækst i kommunernes restancemasse, mens Qaasuitsup Kommunia har bidraget med 30 pct. Tabel B2.3.: Daglig tilvækst i inkassorestancerne (ekskl. Selvstyrets) siden centraliseringen fordelt på fordringshaver Året efter centraliseringen Fordringshaver I alt Pct.-vis andel Kujalleq % Sermersooq % Qeqqata % Qaasuitsup % Øvrige % I alt % Anm.: Restancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Den reale daglige tilvækst er beregnet som hældningskoefficienterne for indlagte regressionslinjer i figur B2.11. År 1 løber fra d til d , år 2 fra d til d og år 3 fra d til d Tilvæksten skal ses i sammenhæng med antallet af indbyggere. Inkassorestancer pr. d er derfor sat i forhold til antallet af indbygger i kommunen over 18 år, jf. tabel B2.4. Heraf fremgår det, at hver indbygger over 18 år i Kommuneqarfik Sermersooq i gennemsnit har inkassorestancer med kommunen som fordringshaver for kr. Det er lidt over landsgennemsnittet på kr. og noget over gennemsnittet i Qeqqata Kommunia på kr. Tabel B2.4.: Indbyggernes gennemsnitlige inkassorestancer med kommunale fordringshaver fordelt på kommune Antal personer 18 år Restance pr Gennemsnitlig restance Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunia I alt Bilag 3 Udviklingen i restancerne i debitorkartoteket Som beskrevet i bilag 1 Udfordringer ved opgørelse af restancerne indgår omkring 24 pct. de samlede restancer i debitorkartoteket. Udfordringen i forbindelse med at opgøre restancerne er, at finde en måde at frasorterer de almindelige månedlige udsving. For A-skatterne og arbejdsmarkedsafgiften (AMA), hvor månedsredegørelserne skal være indberettet d. 10 i hver måned, mens indbetalingerne først skal være betalt d. 20, har den første i hver måned vist sig, at være det tidspunkt, hvor saldoen gennemsnitligt har været lavest. 24

25 Figur B3.1 er konstrueret på baggrund af saldoen d. 1. i hver måned for A-skatterne og arbejdsmarkedsafgiften. Som figuren illustrerer, er udsvingene selv herefter stadig meget store. Eksempelvis var forskellen i saldoen mellem d. 1. august 2009 og d. 1. september 2009 omkring 194 mio. kr. Som skøn for udviklingen i restancerne for A-skatterne og arbejdsmarkedsafgiften, er der i stedet valgt at bruge en indlagt regressionslinje på baggrund af saldoen d. 1 i hver måned siden d , jf. figuren. Regressionslinjens hældning på indebærer, at den daglige tilvækst i debitorkartotekets restancer vedr. A-skatter og arbejdsmarkedsafgift har været på kr. siden centraliseringen. Niveauet på omkring 200 mio. kr. i 2011 skal ses i lyset af en samlet slutskatteopkrævning på knap 3 mia. kr. i Restancerne vedrørende A-skatter og arbejdsmarkedsafgift udgør således ca. 6½ pct. af den samlede slutskatteopkrævning. Figur B3.1.: Udviklingen i saldoen pr. d. 1. i hver måned for A-skatterne og AMA, 2011-priser Anm.: Udvikling i restancerne for A-skatterne og AMA er deflateret med forbrugerpriserne. Nogenlunde samme problematik gør sig gældende for selskabsskatterne. 1. november pålignes selskaberne slutskatten, mens selskabsskatteindbetalingerne skal være foretaget d. 20. november 9. I figur B3.2 er udviklingen for saldoen for selskabsskatterne vist inkl. udviklingen renset for udsving mellem d. 1/11 til 31/12 hvert år (dog fra d til d ). Det er den rensede saldo der benyttes som skøn for selskabsskatterestancerne i debitorkartoteket. 9 Dette er hovedreglen - hvis selskabet har forskudt regnskabsår er der forfald i den 11. måned efter regnskabsårets afslutning. 25

26 Figur B3.2.: Udviklingen i saldoen for selskabsskatterne, 2011-priser Anm.: Udvikling i selskabsskatterestancerne er deflateret med forbrugerpriserne. For restskatternes vedkomne, skal påligningen være foretaget d. 1. hhv. september, oktober og november, mens seneste rettidige indbetaling er d. 20. hhv. september, oktober og november. Som figur B3.3 nedenfor viser, er påligningerne for september, oktober og november til at identificerer, mens indbetalingerne er stort set udeblevet. Det kraftige fald i saldoen i september 2010 er ikke udtryk indbetalinger, men afspejler den føromtalte overførsel af restskatter til inkassokartoteket. Figur B3.3.: Udviklingen i saldoen for restskatterne, 2011-priser Anm.: Udvikling i restskatterestancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Som følge af de manglende indbetalinger er det valgt ikke at rense restskatterne i forbindelse med opgørelsen af restskatterestancerne i debitorkartoteket. 26

27 Summen af restancerne for A-skatterne, arbejdsmarkedsafgiften, selskabsskatten og restskatterne i debitorkartoteket er illustreret i figur B3.4. Figur B3.4.: Udviklingen i debitorkartotekets restancer for A-skatterne, arbejdsmarkedsafgiften, selskabsskatten og restskatterne, 2011-priser Anm.: Udvikling i restancerne i debitorkartoteket er deflateret med forbrugerpriserne. Bilag 4 Udviklingen i Selvstyrets restancer Udviklingen i Selvstyrets restancer, dvs. restancerne i A/S Boligselskabet INI, samtlige restancer i debitorkartoteket og Selvstyrets restancer i inkassokartoteket, er illustreret i figur B4.1. Figur B4.1.: Udviklingen i Selvstyrets restancer, 2011-priser Anm.: Udvikling i inkassorestancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Den indlagte regressionslinje har en hældning på Kilde: Skattestyrelsen, INI, Grønlands Statistiks databank og egne beregninger. 27

28 Som figuren viser, er Selvstyrets restancer på de godt tre år siden centraliseringen vokset med ca. 69 mio. kr. fra 579 mio. kr. d til knap 648 mio. kr. d Omregnet til en daglig tilvækst svarer det til ca kr. opgjort i faste priser. De procentvise stigninger i restancerne fra d til d er beregnet i tabel B3.1 nedenfor. Tabel B3.1.: Procentvis stigning i de samlede restancer siden centraliseringen Restancemasse pr. d. Restancemasse pr. d. Pct.-vis stigning Grønlands Selvstyret ,9 % Kommune Kujalleq ,4 % Kommuneqarfik Sermersooq ,5 % Qeqqata Kommunia ,0 % Qaasuitsup Kommunia ,5 % Øvrige ,9 % I alt ,6 % Anm.: Restancerne er deflateret med forbrugerpriserne. Det skal først bemærkes, at tallene i tabellen er beregnet på baggrund af øjebliksbilleder af restancerne. Udsvingene i udviklingerne er meget kraftige, hvilket kan have en kraftig indvirkning på resultaterne. De procentvise stigninger skal på den baggrund fortolkes med forsigtighed. Mens Selvstyrets restancer er vokset med godt 11,9 pct. på de godt 3 år siden centraliseringen, er Kommuneqarfik Sermersooq s restancer vokset med 29,5 pct. Tallene indikere på den baggrund, at Skattestyrelsen skal være meget opmærksom på, at det er de socialøkonomiske principper der vægtes højest i forbindelse med indbetalinger. 28

29 Bilag 5 Opdeling af inkassorestancer i underkomponenter Erhvervsstøttelån (ESU) Erhvervsstøttelån (ESU) Service Daginstitutioner El og vand Nukissiorfiit El og vand kommuner Husleje INI Husleje kommuner Renovation Skorstensfejning Skatter A skatter B skatter Restskat Selskabsskatter Diverse skatter Underholdsbidrag Underholdsbidrag Øvrige 10/40/50 lån Lejer/ejer Forældrebetaling Kollegiehusleje og depositum Andelsboligforeningslån Levering af varer og ydelser Arbejdsskadeforsikring Ltf. Biblioteksvæsen Boligstøttelån (BSU) Ltf. erhvervsuddannelse Børneopsparing Ltf. Erhvervsfremme Det Centrale Regnskabsvæsen (DCR) Lft. hjælp fra det offentlige Diverse hjemmestyret Ltf. Uddannelsesstøtte Diverse fra Kommunerne Hæftelse ved løntræk Erhvervslejemål Midlertidige erhvervslån Erstatninger Nordiske fordringer Fangstrejselån Opkrævning i DK For meget udbetalt kommuner Opkrævning i udland i øvrigt Folkeregister Personale Indfriede Garantier Personligt tillæg m. tilbagebetalingspligt Infrastruktur Politiet Kloakafgift Salg af fast ejendom Kommunale erhvervslån Selvbyggerlån Kommunalt huslån Sundhed Kultur og undervisning 29

Udviklingen i kommunernes restancer

Udviklingen i kommunernes restancer NOTAT Udviklingen i kommunernes restancer KL s årlige undersøgelse af kommunernes restancer viser, at de senere års stigning i de kommunale restancer tilsyneladende fortsætter. Ved udgangen af 2012 udgjorde

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning. Kapitel 1 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 30. marts 2012 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning I henhold til 13, stk. 7 og 8, 14, stk. 1, 15, stk. 2, 17, stk. 1, 28, 42, stk. 2, 45,

Læs mere

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Fremtidens kommune Årsrapport 2013 Opkrævningen Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 Opsummering...

Læs mere

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7.

Jeg vil i det følgende besvare de 3 spørgsmål samlet. Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø. - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 652 Offentligt Tale 4. maj 2015 J.nr. 15-1267148 Samrådsspørgsmål Z, Æ og Ø - Tale til besvarelse af spørgsmål Z, Æ og Ø den 7. maj 2015 Spørgsmål

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 23. marts 2015 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2010-2014. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Offentlige restancer status pr. juni 2015

Offentlige restancer status pr. juni 2015 Notat 25. september 2015 J.nr. 15-2711376 Inddrivelse Offentlige restancer status pr. juni 2015 Dette notat indeholder den faste orientering om status for de offentlige restancer, som de fremgår af SKATs

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 25 af 1. december 2006 om forskudsregistrering, selvangivelse og skatternes afregning Historisk I henhold til 13, stk. 7 og 8, 14, stk. 1, 15, stk. 2, 28, 42, stk. 2, 45,

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 140 Offentligt J.nr. j.nr. 08-179347 Dato : 19. januar 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 140 af 9. december 2008. (Alm.

Læs mere

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014

Sociale ydelser. Socialstatistik. Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Socialstatistik Sociale ydelser Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser: 2009-2014 Modtagere af midlertidige indkomsterstattende ydelser Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af midlertidige

Læs mere

Modtagere af børnetilskud i december. Antal modtagere. Beløb (1.000 DKK)

Modtagere af børnetilskud i december. Antal modtagere. Beløb (1.000 DKK) Børnetilskud Modtagere af børnetilskud i december I nærværende statistik opgøres en person som børnetilskudsmodtager, hvis summen af betalinger på personens cpr-nummer i det kommunale regnskabssystem,

Læs mere

December December December

December December December 1. Udvikling på opkrævningsområdet. På landsplan er de samlede kommunale restancer steget siden 2006 med mere end 40 procent. Fra cirka 8,3 mia. kroner til 11,9 mia. kroner. Det er dog ikke alle 11,9 mia.

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Da den første lov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige blev vedtaget i 1996 var formålet dels at

Læs mere

Årsrapport 2012 Opkrævningskontoret

Årsrapport 2012 Opkrævningskontoret Fremtidens kommune Årsrapport 2012 Opkrævningskontoret Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 Formålet med årsrapporten...3

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august (Alm. del). Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august (Alm. del). Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Morten Homann (SF). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 346 Offentligt j.nr. 07-134076 Dato : 17. oktober 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 346, 347, 348 og 349 af 27. august

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 25. januar 2007 FM 2007/32 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Med nærværende forslag tages der højde for de ændringer af lovtitler med videre, som er sket

Læs mere

Restanceudvikling i Aarhus Kommune. 2. Restanceudviklingen i Aarhus Kommune. Dato 7. marts 2014. Århus Kommune Kultur og Borgerservice. 1.

Restanceudvikling i Aarhus Kommune. 2. Restanceudviklingen i Aarhus Kommune. Dato 7. marts 2014. Århus Kommune Kultur og Borgerservice. 1. Til: Byrådet Dato 7. marts 2014 Århus Kommune Kultur og Borgerservice 1. Resume Bruttorestancerne i Aarhus Kommune er i løbet af 2013 faldet fra 391 til 357 mio. kr., svarende til et fald på 9 pct. Faldet

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

21. august 2015 EM 2015/161. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

21. august 2015 EM 2015/161. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 21. august 2015 EM 2015/161 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af Landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger

Læs mere

Restancestatistik. for. Viborg Kommune

Restancestatistik. for. Viborg Kommune Restancestatistik for Viborg Kommune Udarbejdet d. 1. april 2014 Denne opgørelse viser Viborg Kommunes tilgodehavender (restancer) og afskrivninger for perioden 2009-2013. Viborg Kommunes totale tilgodehavende

Læs mere

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Fremtidens kommune. Udbyhøj. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Fremtidens kommune Årsrapport 2011 Opkrævningskontoret Udbyhøj Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Evaluering af opgavevaretagelse og organisering på området for inddrivelse af offentlige restancer

Evaluering af opgavevaretagelse og organisering på området for inddrivelse af offentlige restancer INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Evaluering af opgavevaretagelse og organisering på området for inddrivelse af offentlige restancer April 2014 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL... 3 1.1 Evalueringens

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for at fremlægge et ændringsforslag til lejeforordningen er Landstingets vedtagelse af Atassut s beslutningsforslag,

Læs mere

Side 1 af 5 1. INDLEDNING VEJLEDNING Gensidig bistand Danmark/Grønland ved inddrivelse af skat m.v. Bistand ved inddrivelse af dansk skat m.v. i Grønland og grønlandsk skat m.v. i Danmark finder sted efter

Læs mere

Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer

Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer Efterfølgende er der redegjort for de afskrivninger, som det har været nødvendigt at foretage i regnskabsåret. Herudover er der redegjort

Læs mere

Forældelse og eftergivelse af skattegæld Skal man beskattes af det?

Forældelse og eftergivelse af skattegæld Skal man beskattes af det? - 1 Forældelse og eftergivelse af skattegæld Skal man beskattes af det? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et af elementerne i regeringens store genopretningsplan for Skat er etablering af

Læs mere

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse

Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Sag nr. 14/1021 Dok nr. 13.317-14v1 Frederikshavn Kommune Årsberetning 2013 Opkrævning/Inddrivelse Årsberetning 1. januar 2013 31. december 2013. Med vedtagelsen af lov nr. 429 af 6. juni 2005, blev opgaverne

Læs mere

- XV - Bilag 21. Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune

- XV - Bilag 21. Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune Regnskab 2012 - XV - Generelle Bemærkninger Bilag 21 Orientering vedr. restanceudviklingen i Aarhus Kommune Regnskab 2014 Til: Aarhus Byråd 24-02-2015 Side 38 af 4 4.2 Orientering vedr. restanceudviklingen

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Skriftlig besvarelse af 36 stk. 1 spørgsmål fra landstingsmedlem Marie Fleischer, Inuit Ataqatigiit.

Skriftlig besvarelse af 36 stk. 1 spørgsmål fra landstingsmedlem Marie Fleischer, Inuit Ataqatigiit. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Landstingsmedlem Marie Fleischer Inuit Ataqatigiit

Læs mere

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

3. juli 2014 EM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 3. juli 2014 EM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger til forslaget 1. Indledning Med vedtagelsen af landstingsforordning nr. 3 af 31. maj 2001 om boligsikring i lejeboliger har

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget. vedmrende

BETÆNKNING. Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget. vedmrende I. april 20 II FM2011l87 BETÆNKNING Afgivet af Skatte- og Afgiftsudvalget vedmrende Forslag til Inatsisartutlov om ændring af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Høringsnotat over ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige

Høringsnotat over ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Notat 6. februar 2017 J.nr. 16-0682813 ICI, Jura BL, AC, NB, IN og EL Høringsnotat over ny bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige Med det vedlagte udkast til ny bekendtgørelse om inddrivelse

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2016 J.nr. 16-1566775 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 12. oktober 2016 (alm.

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0618 Bilag 5 Offentligt Lovafdelingen Dato: 17. april 2007 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Jakob Kamby Sagsnr.: 2006-748/21-0259 Dok.: JKA40459 Høringssvar fra den danske

Læs mere

Lønudviklingen for august som forventet

Lønudviklingen for august som forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for august 2009 - som forventet Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for såvel den offentlige

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. august 2012 EM 2012/84. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. august 2012 EM 2012/84 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at indsætte bestemmelse om gebyrer i fiskeriloven. Indføringen er reelt set ikke ny,

Læs mere

Vejledning om FerieKonto

Vejledning om FerieKonto Vejledning om FerieKonto I bekendtgørelse nr. 1280 af 15. december 2011 er der fastsat nærmere regler om FerieKonto. I denne vejledning er nogle af bekendtgørelsens regler uddybet med nærmere retningslinjer.

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for invitationen til dagens samråd om SKATs inddrivelsesaktiviteter og restancesituationen.

Indledningsvis vil jeg gerne sige tak for invitationen til dagens samråd om SKATs inddrivelsesaktiviteter og restancesituationen. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Tale 12. november 2014 J.nr. 14-4859372 Samrådsspørgsmål H og I - Tale til samråd den 13. november 2014 Spørgsmål H Vil ministeren

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om SKATs anvendelse af bagatel- og beløbsgrænser på indsats- og inddrivelsesområdet Juni 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 SKATs anvendelse af bagatel-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer. April 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs forvaltning af restancer April 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt 7. juni 2016 J.nr. 16-0647347 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 458 af 13. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Finansrapport. September 2015

Finansrapport. September 2015 Finansrapport September 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt

Læs mere

8. marts 2008 EM2008/XX

8. marts 2008 EM2008/XX 8. marts 2008 EM2008/XX Forslag til: Landstingsforordning nr. x af xx 2008 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger (Øget tidsfrist for rettidig betaling. Mulighed for at indgå afdragsordning

Læs mere

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1

Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Investeringsbetingelser for Danica Balance Side 1 Indhold Bilag - Sådan investeres din pension - Hvis du har valgt garanti - Sådan kan du følge udviklingen af din pension - Når pensionen skal udbetales

Læs mere

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007 Parterne er enige om, at landsstyret i Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 foreslår en bevilling til bloktilskud til kommuner i 2007 på 783.901.000

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Cirkulæreskrivelse til kommunernes økonomiforvaltninger, inkassokontorer, lønkontorer og socialkontorer

Cirkulæreskrivelse til kommunernes økonomiforvaltninger, inkassokontorer, lønkontorer og socialkontorer AKILERAARTARNERMUT PISORTAQARFIK Ulloq, 9. februar 2007 SKATTEDIREKTORATET Den 9. februar 2007 Cirkulæreskrivelse til kommunernes økonomiforvaltninger, inkassokontorer, lønkontorer og socialkontorer Økonomiforvaltningen

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked

Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked Bekendtgørelse om barseludligning på det private arbejdsmarked I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 2-3, 4, stk. 1-3, 5, stk. 2, 6, stk. 1-2, 7, stk. 1-3, 9, 11, 12, stk. 2 og 14 i lov nr. 417 af 8. maj 2006

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge

Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Overblik over udmøntning af Statens elevstøtte i skoleåret 2013/14: Efterskoler rekrutterer bredt blandt Danmarks unge Notat 3. juli 2014 FORFATTER: METTE HJORT-MADSEN I dette notat gennemgås udmøntningen

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014

KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Betaling & Kontrol NOTAT Til KFU KFF s årlige redegørelse om restanceudviklingen til KFU for 2014 Gældsvejledning skaber nye muligheder for afvikling

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 OPKRÆVNINGSKONTORET Organisation... 4 Personaleressourcer... 4 Opkrævningskontorets opgaver... 4 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til

Det er pålagt grønlandske arbejdsgiverne at trække grønlandsk A-skat af indbetalinger til Om de nye grønlandske beskatningsregler for pensionsordninger i pensionsselskaber i ( 39 a i den grønlandske indkomstskattelov) 1 Hvad er de væsentligste ændringer i loven? Fra den 1. januar 2017 er der

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension

Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Retten til førtidspension er betinget af, at ansøgeren har dansk indfødsret. Stk. 2. Dette gælder

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik december 26 Indkomstforhold i Århus Kommune, 23-25 Udskrivningsgrundlaget (incl. kommuneskattefordelingen) for 25 forventes at andrage 36.891 mio. kr.

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Opkrævning i Varde Kommune 2015/2016

Opkrævning i Varde Kommune 2015/2016 Opkrævning i Varde Kommune 2015/2016 1 Indledning: Opkrævningsafdelingen er en del af Team Back i Borgerservice og udgør en normering på ca. 2,5 årsværk. De medarbejdere som arbejder med opkrævning i Varde

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING

FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING 3. februar 2006 Af Frithiof Hagen, direkte telefon 33557719 FRYNSEGODER: FORTSAT VÆKST OG SKÆV FORDELING Resumé: Det samlede offentlige provenutab som følge af skattesubsidierede frynsegoder er i en statusrapport

Læs mere

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik)

J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK. Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) J.nr. 20141110226 BETALINGSPOLITIK Hvordan betaler borgere, virksomheder og ejere til Kommunen (debitorpolitik) Godkendt af kommunalbestyrelsen d. 18. december 2014 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere