Unge, Alkohol og Stoffer

Transkript

1 Status for projektet Center for Unge og Misbrug, U-turn, juni 2013 Unge, Alkohol og Stoffer Status Projekt USA har nu været i gang i godt og vel et år, hvor der er blevet arbejdet både intenst, eftertænksomt og med god energi med projektets indsatser. Der er arbejdet med rusmiddelpolitikker og afholdt fælles netværksmøder og kompetenceudviklingsdage. Holdninger til alkohol og stoffer er blevet drøftet, og der er dykket ned i forforståelser, udfordringer og erfaringer med at arbejde med elever med rusmiddelproblemer. Deltagere i projekt Unge, Alkohol og Stoffer i Kbh Hotel- og Restaurantskolen Niels Brock Det Frie Gymnasium Københavns Kommunes Ungdomsskole UU København Center for Unge og Misbrug, U-turn (socialforvaltningen) Ressourcegruppe: Repræsentanter for Sundheds- og omsorgsforvaltningen & Børne- og Ungdomsforvaltningen Rusmiddelpolitik Kompetenceudvikling Handleplaner Alle fire uddannelsesinstitutioner har nu udarbejdet en rusmiddelpolitik. Vejen til målet har været meget forskellig og der har været forskellig grader af elev- og lærerinvolvering, hvilket fint afspejler uddannelsesinstitutionernes forskellige organisering, vilkår og hverdag. I projektplanen lagde vi op til en proces, hvor der først skulle arbejdes med rusmiddelpolitikker og handleplaner og derefter dykkes ned i kompetenceudviklingsindsatserne. Det blev imidlertid hurtigt klart for projektgruppen, at kompetenceudviklingsdagene ville give vigtige input til nøglepersonernes arbejde med handleplanerne. Arbejdet med temaer som: Hvordan møder vi de unge, der (måske) har problemer med rusmidler? Hvordan får vi en dialog i gang og hvordan hjælper vi til refleksion og første skridt til forandring? har skabt en god basis for konkretisering af hvordan der kan arbejdes med forebyggelse og tidlig indsats på ungdomsuddannelserne.

2 Lidt om de tre kompetenceudviklingsdage Temaet for de tre dage var samtalen med unge om rusmidler. På dagene blev der arbejdet med tre kategorier - henholdsvis de afklarede, ambivalente og motiverede unge. 1. dag: Om at møde, forstå og forstyrre de uafklarede unge Kurset satte fokus på mødet med de uafklarede elever med rusmiddelproblemer. Dagens emner var: Fra det eksperimenterende forbrug til det problemgivende Hvordan møder vi de unge, så de får lyst til at snakke med os? Om modstand, relation og om at skabe mod på forandring. Vi fik besøg af Ina, hvis historie om vejen ud af et langt og problematisk forbrug af hash, gav anledning til mange spørgsmål og stof til eftertanke. 2. & 3. dag: Om mødet med de ambivalente unge og de unge, der er motiverede for forandring. På internatet på Comwell i Roskilde var der tid til mere fordybelse, gensidig inspiration og afprøvning af værktøjer. Vi kom rundt om: Viden om rusmidler og hvordan vi inddrager denne viden i samtalerne med de unge. Hvorfor ryger de unge hash? Værktøjer, der kan bruges i samtalerne. ( Bl.a. eksternaliserende dialog samt narrativ og løsningsorienteret tilgang.) Der har de seneste måneder været løbende kontakt mellem nøglepersoner og Kurt og Carina fra U-turn. Kontakten har omfattet sparring, sidemandsoplæring ved samtaler med unge, der har rusmiddelproblemer samt brobygning til enkeltsamtaler og samtaleforløb, der enten har været afholdt på uddannelsesinstitutionen eller i U-turn. Den 13. juni samles vi til netværksmøde for nøglepersonerne i projektet. Temaet er konkretisering af rusmiddelpolitikkerne gennem konkrete handleplaner/-guides. Handleplanerne skal give et overblik over de nuværende og kommende aktiviteter inden for forebyggelse og handling ved bekymring, rammer for samtaler med eleverne, efterlevelse af rammer for fester, studieture mm. Hermed tages fat på planlægningen af projektets næste fase: Udvikling af metoder til generel forebyggelse, tidlig opsporing og tidlig indsats. Side 2

3 Nyt om Organisering Kjeld Rothenberg, MR Børn, har valgt at gå på pension. Tak til Kjeld for indsatsen og den store interesse for projektet. Og velkommen til Julie Nørrelund Hansen fra MR Børn, der overtager Kjelds plads i styregruppen. Sundhedsstyrelsen og NIRAS Aktiviteter i første og andet kvartal 2013: NIRAS gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt nøglepersoner på uddannelsesinstitutionerne 1. kvartal Tværkommunalt netværksmøde 12. marts i Odsherred (videndeling mm.) NIRAS gennemførte telefoninterviews med projektledere i maj Sundhedsstyrelsen samler input fra de 6 kommuner, referater mm. på den fælles e-platform: Brugernavn: modelproj, Adgangskode: 04jun12 I efteråret udarbejder NIRAS en midtvejsevaluering. De næste skridt Planlægning og udvikling af indsatser og bringe kompetencerne i spil Netværksmøde den 13. juni om formulering af handleplaner Deltagere: Projektets nøglepersoner (studievejledere, elevcoaches, UU-vejledere). Temaer bl.a.: - Hvordan sikrer vi Den levende rusmiddelpolitik - Hvilke aktiviteter har vi/skal vi have mht. oplysning/forebyggelse? - Hvordan håndhæves rammerne for fester, studieture mm.? - Hvordan håndterer vi bekymring/den første kontakt, samtaler med eleven? - Hvad skal man gøre/kunne, som f.eks. elevcoach eller UU-vejleder, når man møder unge med rusmiddelproblemer? Side 3

4 Konkretisering af handleplanerne ude i organisationerne (juni-sept.) Deltagere: Arbejdsgrupper & ledelse på de 4 ungdomsuddannelser og i UU. Indhold: Drøftelse af ideer til beredskab og indsatser i egen organisation samt prioritering af udviklingsarbejdet. Deadline for skitse til handleplanerne er den 23. september (styregruppemødet). U-turn deltager gerne i arbejdsmøder på uddannelsesinstitutionerne i august - september. UU og U-turn holder desuden møde om rolle- og funktionsbeskrivelse og behov for kompetenceudvikling i UU. Møde i ressourcegruppen den 4. juli Deltagere: Christina Haahr Bach, Annette Kann, Bodil Jensen, Mette-Marie Damborg Andersen, Johanne Møller. Indhold: Status og drøftelse af samspil og rollefordeling i projektets næste fase. Bl.a. skal vi snart til at planlægge workshops. Temaerne vil afhænge af de fokus, der vælges i handleplanerne (f.eks. alkohol, forældresamarbejde, temaer og materialer til undervisningen mm.). Plan for udviklingsaktiviteter samt igangsætning af arbejdet, september- De første udviklingsindsatser startes op. U-turn udarbejder bl.a. henvisningsguide (hvordan og hvornår henvises) Styregruppen Styregruppemøde den 23. september 2013: Deltagere: Bjarne Rasmussen, Michelle Beldner, Julie Nørrelund Hansen, Jens Mariager, Mikkel Frich, Frank Strørup, Michael Bang Sørensen/Søs Bayer, Unna Madsen samt deltagere fra projektgruppen. Indhold: Status på handleplaner, drøftelse af udviklingsindsatser inden for forebyggelse og tidlig opsporing og tidlig indsats. Øvr. Temadag om eksisterende sundhedsindsatser målrettet de unge, 4.sept. Arrangør: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Folkesundhed København. Repræsentanter for projekt Unge, Alkohol og Stoffer i Kbh holder oplæg/deltager. Formålet med temadagen er at få gensidig orientering om og inspiration fra nogle af de kommunale sundhedsindsatser målrettet udskolingen og de unge i Københavns Kommune Se nedenfor - Et kig indenfor hos en af de deltagende skoler Send gerne jeres interne nyhedsbreve eller anden kommunikation om projektet til os. Det er spændende at følge med i hvilke historier der fortælles. Kontakt: Johanne Møller, Mail: Johanne.Moeller@sof.kk.dk Side 4

5 KKU udbreder spørgsmålet: Har du prøvet at spørge..? Uddrag fra Nyhedsbrev på Københavns Kommunes Ungdomsskole Fire af ungdomsskolens medarbejdere er under uddannelse som nøglepersoner hos U-turn, som er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25 år, der ryger hash eller tager andre stoffer. Under uddannelsesforløbet får de fire medarbejdere viden om rusmidlerne og om, hvad vi i ungdomsskolen kan gøre for at få en dialog med de elever, som har problemer med deres forbrug af rusmidler. Thomas Baldus fra Byhøjskolen er en af de kommende nøglepersoner. Han fortæller: - Det er spændende at lære mere om, hvad der skal til for at skabe en dialog med de unge, og der er især et svar, som går igen, når jeg har spurgt eksperterne fra U-turn til råds om, hvordan jeg skulle gå til de unge. Jeg har blandt andet spurgt om: Hvad er det for en mærkelig ampul, jeg har set nogle unge putte i en joint? Er det noget nyt på markedet? Hvordan finder jeg ud af, hvor meget de i virkeligheden ryger og om det er et problem for dem? Hvordan finder jeg ud af, om de ryger på skolen? Svaret er hver gang kommet prompte fra underviseren Kurt fra U-turn: Har du prøvet at spørge? Har du prøvet at spørge unge, hvad det betyder for dem at ryge og derefter lytte til dem og stille uddybende spørgsmål til deres svar? Hvis du fortsætter med at lytte og stille uddybende spørgsmål, så når du hurtigt til et punkt, hvor du skaber en forståelse, forstyrrelse og relation, der kan være med til at skabe en forandring. Gennem coachende spørgsmål kan du få den unge til at reflektere. De unge ved godt, hvad der er godt for dem. De gør det bare ikke altid. Hvis de ryger hash, så kan du være sikker på, at der er en god grund til, at de begyndte på det, og til at de fortsætter. Hashen er sjældent kerneproblemet i den unges liv og med en række velplacerede spørgsmål, kan du komme ind bag symptomerne og nærme dig det, der virkelig skal arbejdes med for eksempel familieproblemer, diagnoser, ringe selvværd, ingen venner eller andre ungdomsproblemer. Når vi spørger ind til de unges hashrygevaner, så tror de unge ofte, at de bliver smidt ud af skolen, eller at vi vil have dem til at stoppe, hvis de fortæller sandheden. Det gør vi ikke. Og det vil vi ikke. Dialog og refleksion Vi vil gerne være i dialog. Og vi vil gerne have den unge til at reflektere og til at ændre det, de selv ønsker at ændre. Det kan vi ikke, hvis vi smider dem ud eller på anden måde skubber dem fra os med en kritik af deres adfærd. Det virker heller ikke at opfordre den unge til at stoppe, desværre. Men gennem nysgerrighed og spørgsmål kan vi ofte nå frem til at anerkende drengen, der ikke kan holde sin mors evige bekymring om fremtiden ud. Pigen, der fortrænger familiesvigtet. Den introverte følsomme teenager og hende, der har en løsningsorienteret tilgang til ADHD. Alle trækker de stikket ud for at få lidt ro. Det giver mening for dem! De kan ikke rumme det lange perspektiv med risikoen for en lavere IQ, dårligere indlæring og marginalisering på forskellige måder. Men de unge taber i sidste ende, hvis pausen bliver for lang og tågen for tyk. Vi skal anerkende dem for det fornuftige i det, de gør. Og stille nogle spørgsmål, der skaber refleksion og forandring. Side 5

6