Børne Miljø Vurdering

Transkript

1 Børne Miljø Vurdering Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune 2008 Materialet er udviklet for Børn og Unge i Århus Kommune af UdviklingsForum

2 UdviklingsForum og Århus Kommune september 2008 UdviklingsForum I/S. Hjulbjergvej 56, 8270 Højbjerg tlf Århus Kommune, Børn og Unge, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. tlf Undersøgelsen er af udarbejdet for Århus Kommune af UdviklingsForum v/ John Andersen, Claus Baagø Jepsen, Søren Gundelach og Kjeld Rasmussen Udgivet i Århus 2008 Kopiering er tilladt med tydelig kildeangivelse Kan downloades på ISBN nr. til: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 2

3 Indhold INDLEDNING... 4 LOV OM BØRNEMILJØ... 4 FORMÅLET MED RAPPORTEN... 4 ÅRHUS KOMMUNES BØRNEMILJØVURDERINGSMODEL... 4 RAPPORTENS OPBYGNING... 5 RESUMÉ... 6 ANBEFALINGER... 7 RAPPORTENS HOVEDRESULTATER... 8 DETALJERET GENNEMGANG AF ANALYSEN OG EVALUERINGEN OM ANALYSEN OG EVALUERINGEN REPRÆSENTATIVITET VURDERING AF BØRNEMILJØVURDERINGSMODELLENS RELEVANS, BRUGBARHED OG TIDSFORBRUG TIDSFORBRUGET INDDRAGELSE AF BØRNENES PERSPEKTIV HVEM OG HVOR MANGE HAR RAPPORTERET HVAD? SAMMENHÆNGE MELLEM DET PSYKISKE, DET FYSISKE OG ÆSTETISKE BØRNEMILJØ BILAG BILAG 1: BØRNEMILJØVURDERINGSPUNKTER BILAG 2: DE FEM INDEKS BILAG 3: SAMMENHÆNGE INDEKS Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 3

4 Indledning Lov om børnemiljø Dagtilbudsloven fastslår, at børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring, og alle dagtilbud i Danmark skal lave en skriftlig børnemiljøvurdering. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og i det omfang, det er muligt, skal børnenes oplevelse af deres miljø inddrages i vurderingen. Børnemiljøvurderingen skal drøftes med forældrerådet og dagtilbudsbestyrelsen. I Århus Kommune blev det bestemt, at alle afdelinger/enheder skulle gennemføre den første børnemiljøvurdering i første kvartal Alle 0 6 års afdelinger fik i december 2007 til opgave at udarbejde en børnemiljøvurdering ud fra det materiale, som UdviklingsForum og Århus Kommune i fællesskab har udviklet. Formålet med rapporten Som nævnt har dagtilbudsafdelingerne i første kvartal 2008 udført børnemiljøvurderinger i vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner samt hos dagplejere og i legestuerne. I denne rapport fremlægges analyserne af de resultater, som afdelingerne har rapporteret til Børn og Unge Århus Kommune. Analysen har til hensigt at give Børn og Unge et overblik over afdelingernes børnemiljøvurderingsresultater, ligesom det er hensigten at give alle dagtilbud og afdelinger en samlet tilbagemelding på arbejdet med børnemiljøvurderingerne. Rapporten beskriver endvidere evalueringen og afdelingernes oplevelse af at arbejde med børnemiljøvurderingerne herunder de pædagogiske, ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige forhold i afdelingerne. Endelig er det blevet vurderet om den fremgangsmåde, som er valgt for dagtilbuddene, kan være en mulig fremgangsmåde ved vurdering af undervisningsmiljøet på skolerne. Århus Kommunes børnemiljøvurderingsmodel UdviklingsForum har i samarbejde med 16 afdelinger (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, dagpleje) samt en tværfaglig arbejdsgruppe for Århus Kommune Børn og Unge udarbejdet et materiale, der består af en række skemaer samt af supplerende tekster om de faglige aspekter og metoder. Hele materialet er udsendt elektronisk til alle afdelinger/enheder i dagtilbud i Århus Kommune. Materialet kan ses på Børnemiljøvurderingen består af fire faser A) En kortlægning hvad der skal beskrives i afdelingens børnemiljøvurdering. B) En beskrivelse og vurdering af hvilke dele af børnemiljøet, der er i orden, og hvilke der har et eller flere problemer. C) En handlingsplan hvordan man kan arbejde videre med de dele, der er i orden og rette op på de dele, der er et problem, samt hvornår dette kan ske. D) En opfølgning hvor man nogle måneder senere gennemgår, om handlingsplanen faktisk blev ført ud i livet. Hvert af de tre børnemiljøområder det fysiske, det æstetiske og det psykiske vurderes særskilt. Til hvert børnemiljøområde er udarbejdet særlige skemaer, og hver afdeling har i realiteten udfyldt mindst fem børnemiljøvurderingsskemaer: Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 4

5 ét skema for det psykiske børnemiljø ét skema for det æstetiske børnemiljø for uderum et eller flere skemaer for det æstetiske børnemiljø for inderum med angivelse af rumtypen (Grupperum, Værksted. Legestue i dagplejen. Badeværelse. Gang. Alrum. Garderobe. Andre rum) ét skema for det fysiske børnemiljø for uderum et eller flere skemaer for det fysiske børnemiljø for inderum med angivelse af rumtypen (Grupperum. Værksted. Legestue i dagplejen. Badeværelse. Gang. Alrum. Garderobe. Andre rum) Hvert skema består af en række børnemiljøvurderingspunkter. Et børnemiljøvurderingspunkt indeholder tre svarmuligheder: I orden, Problem eller Ikke relevant. Der er ca børnemiljøvurderingspunkter i hvert skema. For hvert vurderingspunkt skal det angives, om det skal Medtages i handleplan. Dernæst skal afdelingen skrive sin handlings og opfølgningsplan med angivelse af Planlagte ændringer, Ansvarlige og Forfaldsdato. Rapportens opbygning Rapporten består af følgende afsnit Resume her gives en kort gennemgang af resultaterne. Se side 6 Anbefalinger med en række anbefalinger til Børn og Unge og til dagtilbudslederne. Se side 7 Rapportens hovedresultater. I dette afsnit beskrives resultaterne inden for alle de områder, som evalueringen og analysen har behandlet. Se side 8 Detaljeret gennemgang af analysen og evalueringen. Her kan man læse alle resultaterne fra hele evalueringen og analysen. Se side 10 Bilag Se side 40 Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 5

6 Resumé Langt de fleste afdelinger har vurderet, at børnemiljøvurderings modellen både er nem at arbejde med og er fagligt relevant. Mange har dog samtidig vurderet, at det tog tid fra arbejdet med børnene, også fordi der var en del IT problemer undervejs. Hvor over 88 % af vuggestuer og integrerede institutioner har rapporteret deres børnemiljøvurdering til Børn og Unge, gælder dette kun for 55 % af børnehaverne, ligesom der kun er udført børnemiljøvurdering i 10 % af alle dagplejehjem. I Børn og Unges instruktion til afdelingerne fremgik, at det var obligatorisk for alle vuggestue, børnehave og integreret institutionsafdelinger at udføre en børnemiljøvurdering. Alle dagplejeafdelingerne skulle deltage, men dagplejeafdelingerne var friere stillet med hensyn til antallet af deltagende dagplejere. Børnemiljøet i de århusianske afdelinger (vuggestuer, integrerede institutioner, børnehaver, legestuer, dagpleje) bliver vurderet uden mange problemer dog med enkelte undtagelser. Andelen af punkter, der bliver vurderet I orden for børnemiljøområderne (det psykiske børnemiljø, det fysiske børnemiljø inde og ude, det æstetiske børnemiljø inde og ude), ligger mellem ca %. Det er det psykiske børnemiljø og det æstetiske børnemiljø for inderum, hvor der er flest børnemiljøvurderingspunkter, der bliver vurderet I orden. De børnemiljøvurderingspunkter, hvor der hyppigst bliver vurderet Problem er Ro i rummet baggrundsstøj, uro, trafik under det psykiske børnemiljø. Dette gælder især vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner. Rengøringsstandard inderum under det fysiske børnemiljø. Dette gælder især vuggestuer, integrerede institutioner og børnehaver. Legeredskaber uderummet under det fysiske børnemiljø. Dette gælder især vuggestuer, integrerede institutioner og børnehaver. Underlagets tilstand, dræning under det fysiske børnemiljø især de integrerede institutioner. Læ og skygge under det fysiske børnemiljø især legestuer. Der er desuden fundet forskelle mellem afdelingstyper. Særligt markante forskelle ses i forhold til det fysiske børnemiljø, hvor dagplejerne vurderer, at 95 % er I orden, mens dette kun gælder for 33 % af børnehaverne. Med hensyn til, hvor mange af problempunkterne afdelingerne har overført til deres handleplaner, varierer dette meget mellem forskellige typer afdelinger og inden for de enkelte børnemiljøområder. Ved fysisk inderum har dagplejerne for eksempel overført ca. 57 % af problempunkterne, mens dagplejerne ved fysisk uderum har overført 0 %. Det er generelt cirka 50 % af Problem punkterne, der overføres til handleplanen. Der er foretaget en analyse af, hvilke og hvor mange børnemiljøvurderingspunkter, der bliver vurderet Ikke relevante. Ikke relevant har den laveste andel inden for det psykiske børnemiljø. Specielt for legestuer og dagpleje og særligt inden for det fysiske og æstetiske område er andelen af Ikke relevant op til ca. 35 %. Der er endvidere analyseret en række sammenhænge i vurderingerne af enkeltpunkter i de forskellige børnemiljøområder. Denne analyse viser for eksempel, at der er sammenhæng mellem børn børn Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 6

7 relationen (det psykiske børnemiljø) og roen, en, privacy mulighederne 1 (det fysiske børnemiljø). Dette betyder at de tre børnemiljøområder naturligvis ikke kan vurderes isoleret fra hinanden ligesom det kan antages, at en indsats på ét børnemiljøområde får positiv betydning på et andet børnemiljøområde. Anbefalinger Det anbefales, at Børn og Unge og dagtilbudslederne anvender resultaterne af børnemiljøvurderingen som en del af sin ledelse blandt andet med henblik på at støtte afdelingerne i deres arbejde med de hyppigste problemer i børnemiljøet, at det i den forbindelse drøftes, hvorfor afdelingerne kun overfører cirka halvdelen af problempunkterne til handleplanen, at der gennemføres en analyse med fokus på de fundne sammenhænge mellem afdelingernes vurderinger af de tre børnemiljøområder, at alle børnemiljøvurderingspunkterne i modellen gennemgås med henblik på at fjerne de punkter, som markant mange har peget på som Ikke relevant. Herved opnås en reduktion i antallet af børnemiljøvurderingspunkter samtidig med, at modellen bliver endnu mere tidsøkonomisk at arbejde med. særligt i forhold til dagplejerne og legestuerne at gennemgå alle børnemiljøvurderingspunkterne med henblik på at nedbringe antallet af Ikke relevant, at anvende børnemiljøvurderingsmodellen på skoleområdet, da modellen har vist sig faglig relevant, meningsfuld og let at anvende. 1 Privacy er et samlet begreb for, at børnene har mulighed for at skabe afgrænsede legerum det vil sige små kroge, aflukker, som det er muligt for børnene at reservere og besætte. Børnenes mulighed for privacy er af stor betydning for muligheden for leg. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 7

8 Rapportens hovedresultater I dette afsnit beskrives resultaterne inden for alle de områder, som evalueringen og analysen har behandlet. Baggrunden for nedenstående delresultater bliver uddybet i afsnittet Detaljeret gennemgang af analysen og evalueringen på side 10. Analysen baserer sig på data fra 279 afdelinger (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner) ud af 342 mulige afdelinger. Hertil kommer, at i alt 48 dagplejere har rapporteret børnemiljødata, og at der er rapporteret børnemiljødata fra 19 legestuer. Børnemiljøvurderingsmodellens relevans, brugbarhed og tidsforbrug Et stort flertal mener, at børnemiljøvurderingsmodellen er let tilgængelig og nem at bruge. Et stort flertal mener, at børnevurderingsmodellen er fagligt relevant. Lidt under halvdelen oplevede tekniske problemer. Mellem halvdelen og tre fjerdele vurderer, at børnemiljøvurderingen har taget for megen tid og taget dem væk fra arbejdet med børnene. Inddragelse af børnenes perspektiv Mange har benyttet forskellige former for inddragelse af børnenes egne synspunkter eller metoder til at afdække disse. Valget af fremgangsmåde afhænger blandt andet af børnenes alder. Blandt metoder til at afdække børnenes perspektiv kan specielt nævnes børneinterview, iagttagelser og praksisfortællinger. Med hensyn til inddragelse af børnenes egne synspunkter har næsten halvdelen af børnehaver og integrerede institutioner anvendt Det Talende Spørgeskema. Ca. 10 børn i hver institution har svaret. Det psykiske børnemiljø Vuggestuer, børnehaver, integreret institution, dagplejerne og legestuer vurderer det samlede psykiske børnemiljø til at være i at være I orden for over 90 % af børnemiljø vurderingspunkternes vedkommende. Mindre end 7 % af børnemiljøvurderingspunkterne er vurderet som et Problem. Både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner har angivet flest problemer under det samme punkt: Det psykiske klima og stemningen\ro i rummet baggrundsstøj, uro, trafik. Vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner overfører ca. 45 % af de beskrevne problemer til afdelingens børnemiljøhandleplan. Meget få punkter i skemaet om det psykiske børnemiljø bliver vurderet som Ikke relevant. Uderum: Det æstetiske børnemiljø Vuggestuer og integrerede institutioner vurderer det samlede æstetiske børnemiljø i uderummet til at være i at være I orden for over 90 % af børnemiljø vurderingspunkternes vedkommende. For børnehaverne er det 81 %. Legestuer vurderer i uderummet æstetiske børnemiljø flest problemer, mens dagplejerne vurderer færrest problemer. Blandt daginstitutionerne rapporterer børnehaverne flest problemer. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 8

9 Børnenes spor og udtryk i uderummet vurderes af mange som Ikke relevant. For dagplejerne og legestuerne er det markant, at henholdsvis 27 % og 34 % af punkterne i uderummet æstetiske børnemiljø vurderes som Ikke relevant. Inderum: % af afdelingerne har dette punkt som I orden. Dagplejerne har flest, børnehaverne færrest I orden punkter i det æstetiske børnemiljø i inderum. Legestuerne er en del højere med problemer end andre afdelinger. 30 % rapporterer alt er I orden. Dagplejerne har overført flest problemer til handleplanen, legestuen færrest. Blandt institutionerne har børnehaverne overført flest problemer til handleplanen. Problemerne for daginstitutioner er i sær Lyset i rummet. Ved dagplejerne og legestuerne er det specielt Børnenes udtryk og spor i rummet, der giver problemer. Det fysiske børnemiljø Uderum: Vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner vurderer det samlede fysiske børnemiljø i uderummet til at være i at være I orden for ca. 75 ca. 81 % af børnemiljø vurderingspunkternes vedkommende. Hos dagplejerne finder man kun 1 % af punkterne som Problem. Dagplejerne ligger lavest med hensyn til at overføre problemer til handleplanen, nemlig 0 %. Vuggestuerne har overført ca. 75 %. Særligt punkterne Oprydningen, Hygiejnemulighederne og Drikkevand vurderes som Ikke relevant. Problemerne i legestuerne er i forhold til Læ og skygge. I børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner om Legeredskaber og Hygiejnemuligheder og i integrerede institutioner desuden Underlagets tilstand dræning. Legestuerne og dagplejerne vurderer her % af punkterne som Ikke relevant. Inderum: Alle afdelinger vurderer % af børnemiljøvurderingspunkter som I orden. Legestuerne har de fleste problemer, dagplejerne færrest. Overførte problemer til handleplan spænder fra 39 % (legestuer) til 59 % (dagplejerne). I forhold til udnyttelse af plads til rådighed og afgrænsede legerum vurderer dagplejerne, at 95 % er I orden, mens det for børnehaverne er ca. 33 %. Vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner har især problemer med Rengøringsstandard. Mellem % vurderer Børnenes spor i rummer som Ikke relevant. Sammenhænge mellem de tre børnemiljøområder Der er en række signifikante sammenhænge mellem enkeltpunkter i de tre børnemiljøområder. For eksempel ses der en sammenhæng mellem børn børn relationerne og det fysiske børnemiljø. Det vil sige en sammenhæng mellem, hvordan børnene har det med hinanden og for eksempel: Roen en privacy. Et nærmere studium kan afdække, hvilke faktorer i for eksempel en der virker ind på børn børn miljøet. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 9

10 Dette betyder, at de tre børnemiljøområder naturligvis ikke kan vurderes isoleret fra hinanden ligesom det kan antages, at en indsats på ét børnemiljøområde får positiv betydning på et andet børnemiljøområde. Detaljeret gennemgang af analysen og evalueringen I dette afsnit bliver alle resultaterne af analysen og evalueringen gennemgået. Først gennemgås de interviewedes vurdering af børnemiljøvurderingsmodellens relevans og brugbarhed, og efterfølgende gennemgås afdelingernes resultater af børnemiljøvurderingen det vil sige Hvem og hvor mange har rapporteret hvad? Om analysen og evalueringen Alle data fra de enkelte afdelingers arbejde med børnemiljøvurderingen er indsamlet i perioden 1. januar 15. april Data er indsamlet ved, at afdelingerne har udført børnemiljøvurderingen og efterfølgende elektronisk via intranettet har rapporteret deres børnemiljøvurdering til en samlet database. Denne database med alle resultaterne fra alle afdelingerne danner udgangspunkt for den kvantitative analyse. Den kvantitative analyse baserer sig på data fra 279 afdelinger (vuggestue, børnehave, integrerede institutioner) ud af 342 mulige afdelinger. Hertil kommer, at i alt 48 dagplejere har rapporteret børnemiljødata, og at der er rapporteret børnemiljødata fra 19 legestuer. Tabel 1 Vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner: Antal og rapporteringsprocent Antal i kommunen Antal rapporteringer Rapporteringsprocent Vuggestue ,6 % Børnehave ,8 % Integreret institution ,6 % Alle afdelinger ,6 % I Tabel 1 ses, at der i alt er 79 vuggestuer i kommunen, og at 70 har rapporteret børnemiljødata. Det giver for vuggestuer en rapporteringsprocent på 88,6 %. Det tilsvarende tal for børnehaver er 54,8 % og for integrerede institutioner 95,9 %. Som det fremgår, har børnehaverne en markant lavere rapporteringsprocent. Der er ikke foretaget en analyse af, hvilke typer børnehaver (for eksempel størrelse, beliggenhed, driftsform) der ikke har rapporteret. Den lave rapporteringsprocent er ikke nødvendigvis udtryk for, at børnehaverne ikke har arbejdet med børnemiljøvurdering. Tabel 2 Dagplejere og legestuer: Antal og rapporteringsprocent Antal i kommunen Antal rapporteringer Rapporteringsprocent Dagplejere ,0 % Legestue ,9 % Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 10

11 Det fremgår af Tabel 2, at kun 48 dagplejere ud af 479 mulige har rapporteret børnemiljødata, og 19 legestuer har rapporteret. Der er 28 legestuegrupper i kommunen, dog har ikke alle egne lokaler. Som det ses af Tabel 1 skiller børnehaverne sig ud ved at have en lav rapporteringsprocent (54,8 %). I Tabel 2 ses det, at dagplejerne og legestuerne har det laveste antal rapporteringer (henholdsvis 48 og 19). Ikke alle legestuer har egne lokaler. I Børn og Unges instruktion til afdelingerne fremgik, at det var obligatorisk for alle vuggestue, børnehave og integreret institutionsafdelinger at udføre en børnemiljøvurdering. Alle dagplejeafdelingerne skulle deltage, men dagplejeafdelingerne var friere stillet med hensyn til antallet af deltagende dagplejere. Som det kan ses af Tabel 3, udgør vuggestuerne 20,1 % af alle rapporteringer, børnehaver 16,3 % og integrerede institutioner 42,6 %. Det skal her bemærkes, at der i den efterfølgende gennemgang af de kvantitative data bliver skelnet mellem de fem typer: vuggestue, børnehave, integreret institution, dagpleje og legestue, men at alle typer som nævnt ikke er ligeligt repræsenteret i datasættet, og at dagplejerne og legestuerne som nævnt har det laveste antal rapporteringer. Tabel 3 Rapporteringsprocent af alle rapporteringer Type Antal rapporteringer Pct. del af alle rapporteringer Vuggestue 70 20,1 % Børnehave 57 16,3 % Integreret institution ,6 % I alt: Vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner ,0 % Dagplejere i alt 48 13,8 % Legestuer i alt 19 5,4 % Rapporteringer i alt ,1 % Missing 2 3 0,9 % Total % Datatyper I rapporten indgår både kvantitative og kvalitative data. Afdelingernes og dagplejernes kvantitative børnemiljødata er analyseret på to måder: dels ved simple frekvensanalyser, det vil sige, hvem og hvor mange har rapporteret hvad i forhold til de forskellige børnemiljøvurderingspunkter, 2 I tre cases mangler angivelse af, hvilken institutionstype der er tale om. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 11

12 dels ved analyser, der har fokuseret på sammenhænge mellem svar på de forskellige børnemiljøvurderingspunkter. I den forbindelse er der tillige udarbejdet en række indeks. Indeks er en måde at reducere antallet af variable på og gøre analyserne mere robuste. Med henblik på en evaluering af afdelingernes oplevelse af arbejdet med børnemiljø vurderingerne er der indsamlet kvalitative data ved hjælp af 46 telefoninterview, der er gennemført med henblik på at indsamle viden om afdelingernes oplevelse af at arbejde med børnemiljøvurderingerne. Der er gennemført telefoninterview med 35 pædagogiske ledere og 10 dagplejere. Tabel 4 Deltagere i telefoninterview Stilling Antal svarpersoner Pædagogiske ledere af vuggestuer 10 Pædagogiske ledere af børnehaver 11 Pædagogiske ledere af integrerede institutioner 14 Dagplejere 10 I alt 45 De 45 telefoninterview er foretaget i perioden fra 15. april 16. maj Der er i perioden blevet forsøgt at ringe til i alt 221 svarpersoner: 20 dagplejere, 72 vuggestueledere, 81 børnehaveledere og 57 ledere af integrerede institutioner. Blandt dem, der ikke deltog, var begrundelsen oftest travlhed, men der var også en hel del ledere, der var ude af huset til møder eller på kurser. En del havde fridage eller var på ferie, og en sidste andel ønskede ikke at deltage. Telefoninterviewet bestod af et struktureret spørgeskema med en række udsagn med seks svarmuligheder. Repræsentativitet Kvantitative data Nærværende analyse og evaluering er repræsentativ i forhold til de kvantitative data fra vuggestuer (rapporteringsprocent 88,6 %) og integrerede institutioner (rapporteringsprocent 95,6 %). Data fra børnehaver (rapporteringsprocent 54,8 %) og fra legestuerne (rapporteringsprocent 67,9 %) kan betragtes som en stor stikprøve. Data fra dagplejerne (rapporteringsprocent 10,0 %) kan betragtes som en lille stikprøve. Bemærk: For læsbarhedens skyld er de efterfølgende diagrammer i rapporten bygget op, så alle fem typer vises i samme diagram. På trods af de forskellige rapporteringsprocenter gør dette en sammenligning mulig. Kvalitative data I forhold til de kvalitative data fra telefoninterviewene er der ikke tale om en repræsentativ undersøgelse, men om en lille stikprøve, der omfatter ca. 10 % af de pædagogiske ledere og ca. 2 % af dagplejerne. Dette betyder, at der her må tolkes med en vis forsigtighed ikke mindst i forhold til resultaterne fra dagplejerne. Bemærk: For læsbarhedens skyld og for at gøre en sammenligning mulig er de efterfølgende diagrammer i rapporten angående den kvalitative undersøgelse fremstillet, hvor der vises både vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og dagplejere. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 12

13 Risici for fejlkilder i afdelingernes besvarelser Her skal nævnes en række punkter, der teoretisk kan betyde, at der er risiko for, at ikke alle afdelingernes besvarelser er optimalt pålidelige og sikre. Det er den enkelte afdeling, der har vurderet deres eget børnemiljø I orden, Problem eller Ikke relevant. Det er således den enkelte afdeling, der har vurderet sig selv. Den enkelte afdeling har ud af de børnemiljøvurderingspunkter, de vurderede som Problem selv skullet udvælge handleplanspunkter. Med handleplanspunkter menes de punkter, hvor afdelingen forpligter sig selv til at sætte konkrete forandringsaktiviteter i gang. Fra Børn og Unges side er der maksimal indsigt i, hvordan den enkelte afdeling konkret vurderer de enkelte børnemiljøvurderingspunkter, og hvilke Problem punkter der overføres til handleplanen. Fra Børn og Unges side udmeldte man i november 2007 en tidsplan til alle afdelingerne med 2½ måned til at udføre børnemiljøvurderingen fra 1. januar til 15. marts Ovenstående forhold kan betyde, at nogle afdelinger måske har ladet deres vurderinger farve af strategiske hensyn: Nogle har måske undervurderet deres børnemiljø og har angivet mange Problem 3 punkter, da man derved måske mener at kunne synliggøre den aktuelle situation på dagtilbudsområdet i Århus Kommune. For eksempel de tilpasninger og forandringer, der er sket som følge af de sidste års budgetforlig, indførelse af ny dagtilbudsstruktur, modulordninger m.v. Nogle har måske undladt at overføre Problem punkter til handleplanen, idet det gælder, at jo flere børnemiljøvurderingspunkter man vurderer som Problem, og jo flere Problem punkter man overfører til handleplanen, jo mere volumen får handleplanen, og jo mere arbejde vil det efterfølgende kræve af den pædagogiske leder, og set i lyset af den aktuelle situation på dagtilbudsområdet er dette måske enkelte steder blevet underprioriteret. 3 I skemaerne kan man vurdere et børnemiljøvurderingspunkt enten som I orden, et Problem eller Ikke relevant. Se side 5 Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 13

14 Vurdering af børnemiljøvurderingsmodellens relevans, brugbarhed og tidsforbrug For læsbarhedens skyld er de seks svarmuligheder i telefoninterviewet omregnet til et gennemsnit i procent. Er der svaret Helt enig, svarer det til 100 %, og Helt uenig svarer til 0%. Tallene i tabellerne 5 11 er derfor et udtryk for enighed med udsagnene i interviewet. Det fremgår af interviewene, at et stort flertal vurderer, at børnemiljøvurderingsmodellen er let tilgængelig (henholdsvis 67,3 % vuggestueledere, 72,7 % børnehaveledere, 74,7 % ledere af integrerede institutioner og 58,0 % dagplejere). Tabel 5 Børnemiljøvurderingsmodellen er let tilgængelig Vuggestuer Børnehaver Integrerede Dagplejere institutioner 67 % 72 % 74 % 58 % Antal svarpersoner: 35 pædagogiske ledere: 10 vuggestueledere, 11 børnehaveledere, 14 ledere af integrerede institutioner og 10 dagplejere Et stort flertal (henholdsvis 61,8 % vuggestueledere, 74,5 % børnehaveledere, 78,7 % ledere af integrerede institutioner og 58,0 % dagplejere) vurderer, at børnemiljøvurderingsmodellen er nem at bruge. Tabel 6 Børnemiljøvurderingsmodellen er nem at bruge Vuggestuer Børnehaver Integrerede Dagplejere institutioner 68 % 74 % 78 % 58 % Antal svarpersoner: 35 pædagogiske ledere: 10 vuggestueledere, 11 børnehaveledere, 14 ledere af integrerede institutioner og 10 dagplejere Eksempler på kommentarer: Det har været godt, at få et gennemarbejdet materiale, der var lige til at gå til. Hvis vi kun havde fået det fra ministeriet, havde alle institutioner skullet opfinde den dybe tallerken. (pædagogisk leder) Det var rart, at de brugte samme metodik som til arbejdsmiljøvurderingen. (pædagogisk leder) Jeg synes, det er fint at få det vendt, men der er for meget papirarbejde i det. Det kan godt være skræmmende. Det fylder lidt for meget, når man skal passe fire børn samtidig. (dagplejer) Det har været godt. Det bliver en del af hverdagen, jo mere man kigger på det. Det sætter nogle tanker i gang. (dagplejer) Selvom et flertal vurderer, at modellen både er nem at bruge og let tilgængelig, så viste der sig tekniske problemer for næsten halvdelen af de pædagogiske ledere. Adgangen til at inddatere børnemiljøvurderingen blev distribueret elektronisk til afdelingerne ved hjælp af link i en mail. De pædagogiske ledere er blevet bedt om at vurdere denne arbejdsgang med spørgsmålet: I januar 2008 blev der rundsendt et link med adgang til modellen. Vi havde ingen tekniske problemer med at komme ind og rundt i systemet via Lotus Notes. Her viser svarene, at over halvdelen (58,2 %) af vuggestuerne, lidt over halvdelen (52,7 %) af børnehaverne og langt over halvdelen (61,3 %) af de integrerede institutioner ikke oplevede tekniske problemer. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 14

15 Tabel 7 Vi havde ingen tekniske problemer med at komme ind og rundt i systemet via Lotus Notes Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner 58 % 52 % 61 % Antal svarpersoner: 35 pædagogiske ledere: 10 vuggestueledere, 11 børnehaveledere, 14 ledere af integrerede institutioner Et stort flertal (henholdsvis 70,9 % vuggestueledere, 80,0 % børnehaveledere, 66,7 % ledere af integrerede institutioner og 80,0 % dagplejere) vurderer børnemiljøvurderingsmodellen som fagligt relevant. Tabel 8 Børnemiljøvurderingsmodellen er fagligt relevant Vuggestuer Børnehaver Integrerede Dagplejere institutioner 70 % 80 % 66 % 80 % Antal svarpersoner: 35 pædagogiske ledere: 10 vuggestueledere, 11 børnehaveledere, 14 ledere af integrerede institutioner og 10 dagplejere Svarpersonerne blev bedt om at vurdere, om det faglige udbytte af børnemiljøvurderingen for deres afdeling var Meget højt, Højt, Hverken eller, Lavt eller Meget lavt. Graden af enighed med dette udsagn er på henholdsvis 63,6 % for vuggestueledere, 72,7 % for børnehaveledere, 60,0 % for ledere af integrerede institutioner og 72,0 % for dagplejere. Tabel 9 Det faglige udbytte af børnemiljøvurderingen for afdelingen Vuggestuer Børnehaver Integrerede Dagplejere institutioner 63 % 72 % 60 % 72 % Antal svarpersoner: 35 pædagogiske ledere: 10 vuggestueledere, 11 børnehaveledere, 14 ledere af integrerede institutioner og 10 dagplejere Det er selvsagt et meget centralt spørgsmål, om afdelingerne har oplevet et fagligt udbytte. Den relativt lave score på dette spørgsmål hænger måske sammen med, at børnemiljø vurderingsopgaven er en ny opgave, der indgår i den samlede sum af opgaver, der populært sagt tager den pædagogiske leder væk fra børnene, ligesom Børn og Unge havde sat tidsfristen for udførelsen af opgaven i en på forhånd fastlagt periode på 2½ måned. Tidsforbruget Et spørgsmål lød: Hvor meget tid har du og medarbejderne i din afdeling cirka brugt på børnemiljøvurderingen det vil sige introduktion, udfyldelse, handleplan? Svarpersonerne blev derfor bedt om cirka at beregne det antal timer, som pædagogisk leder og medarbejdere i alt havde brugt på børnemiljøvurderingen. Det har 44 svarpersoner gjort. Svarene varierer fra 2 til 75 timer. Nedenstående tabel viser, hvordan tidsforbruget er fordelt i daginstitutionerne (n=34). Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 15

16 Tabel 10 Daginstitutionernes tidsforbrug (n=34) 53 % af de adspurgte daginstitutioner har anvendt mellem 2 15 timer. Blandt dagplejerne er fordelingen anderledes. De fleste dagplejere har brugt mellem to og fem timer på at lave børnemiljøvurdering. Nedenstående tabel viser, hvordan tidsforbruget er fordelt blandt dagplejerne (n=10). Tabel 11 Dagplejernes tidsforbrug (n=34) 30 % af de adspurgte dagplejere har anvendt 5 timer. Den store forskel i tidsforbruget hos dagplejere og i daginstitutioner kan blandt andet skyldes, at man i daginstitutionen er flere end én person om at lave børnemiljøvurderinger. Hvis en personalegruppe på 10 har brugt to timer på et personalemøde bliver timetallet f.eks. på 20 timer. I interviewene har de adspurgte dagplejere på grund af spørgsmålets udformning kun opgivet den tid, de selv har brugt. Af Tabel 12 fremgår afdelingernes vurdering af tidsforbruget til udførelse af børnemiljøvurderingen sat op mod arbejdet med børnene. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 16

17 Ved udsagnet Arbejdet med børnemiljøvurderingen har taget alt for meget tid og taget os væk fra arbejdet med børnene viser svarene, at der er forskel mellem dagplejerne og daginstitutionerne. Tabel 12 Arbejdet med børnemiljøvurderingen har taget alt for meget tid og taget os væk fra arbejdet med børnene Vuggestuer Børnehaver Integrerede Dagplejere institutioner 67,3 % 70,9 % 65,3 % 52,0 % Antal svarpersoner: 45 pædagogiske ledere: 10 vuggestueledere, 11 børnehaveledere, 14 ledere af integrerede institutioner og 10 dagplejere En del pædagogiske ledere har kommenteret spørgsmålet om tidsforbruget. Intentionerne er gode, men der har ikke været ressourcer. Rigtig spændende, men der er for mange tiltag i gang, så vi har været nødt til at prioritere. Der mangler ressourcer. Sammenfatning af børnemiljøvurderingsmodellens relevans, brugbarhed og tidsforbrug Et stort flertal mener, at børnemiljøvurderingsmodellen er let tilgængelig og nem at bruge. Et stort flertal mener, at børnevurderingsmodellen er fagligt relevant. Lidt under halvdelen oplevede tekniske problemer. Mellem halvdelen og tre fjerdele vurderer, at børnemiljøvurderingen har taget for meget tid og taget dem væk fra arbejdet med børnene. Inddragelse af børnenes perspektiv Nedenstående tabel beskriver, i hvilken grad de forskellige institutionstyper har brugt de forskellige metoder til at inddrage børnenes perspektiv. Det er selvsagt børnehaver og integrerede institutioner (henholdsvis 20,0 % vuggestuer, 61,8 % børnehaver, 48,0 % integrerede institutioner og 26,0 % dagplejere), der har benyttet sig mest af børneinterview. Det samme gælder for Det Talende Spørgeskema (52,7 % børnehaver, 45,3 % integrerede institutioner), som også er mest anvendt blandt institutioner med 3 6 årige børn. Blandt de adspurgte 11 børnehaver og 14 integrerede institutioner oplyser i alt 12 institutioner, at de har brugt Det Talende Spørgeskema. Blandt de 12 institutioner er syv integrerede institutioner, og fem er børnehaver. I de tolv institutioner har tilsammen 115 børn besvaret Det Talende Spørgeskema. Ingen dagplejere eller vuggestuer har anvendt Det Talende Spørgeskema, der er udarbejdet med henblik på 5 7 årige børn. Derimod er Iagttagelser (henholdsvis 63,6 % vuggestuer, 60,0 % børnehaver, 60,0 % ledere af integrerede institutioner og hele 92,0 % dagplejere) mest anvendt blandt dagplejere og er også meget brugt i institutionerne. Brugen af praksisfortællinger (henholdsvis 40,0 % vuggestuer, 41,8 % børnehaver, 33,3 % integrerede institutioner og hele 42,0 % dagplejere) er anvendt nogenlunde ens af alle. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 17

18 Brugen af foto, video (henholdsvis 27,3 % vuggestuer, 32,7 % børnehaver, 50,7 % integrerede institutioner og hele 42,0 % dagplejere) er mest anvendt blandt dagplejere og integrerede institutioner. Tabel 11 Metoder til inddragelse af børnenes perspektiv Institutionstype Børneinterview Det Talende Spørgeskema Iagttagelser Praksisfortællinger Foto, video Dagpleje 26 % 92 % 42 % 42 % Vuggestue 20 % 63 % 40 % 27 % Børnehave 61 % 52 % 60 % 41 % 32 % Integreret institution 48 % 45 % 60 % 33 % 50 % Antal svarpersoner: 45 pædagogiske ledere: 10 vuggestueledere, 11 børnehaveledere, 14 ledere af integrerede institutioner og 10 dagplejere Sammenfatning af inddragelse af børnenes perspektiv Næsten halvdelen af børnehaver og integrerede institutioner har anvendt Det Talende Spørgeskema. Ca. 10 børn i hver institution har svaret. Der er stor forskel på, hvilke metoder til inddragelse af børnenes perspektiv der er anvendt. Dette afhænger af institutionens aldersgruppe. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 18

19 Hvem og hvor mange har rapporteret hvad? I dette afsnit gennemgås resultaterne for hvert af de tre børnemiljøområder. De tre forskellige børnemiljøområder bliver rapporteret ét ad gangen. Først det psykiske, dernæst det æstetiske børnemiljø og endelig det fysiske. Det æstetiske og fysiske børnemiljø bliver beskrevet både, hvad angår børnemiljøet i uderummene og i inderummene. Gennemgangen er opdelt på typerne af vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, dagpleje og legestuer. Alle tre børnemiljøområder bliver beskrevet i følgende hovedpunkter: Resultat vedrørende henholdsvis det psykiske, det æstetiske og fysiske børnemiljø. Har problemer i henholdsvis det psykiske, det æstetiske og fysiske børnemiljø resulteret i udarbejdelse af handleplaner? Hvilke forskelle er der for henholdsvis det psykiske, det æstetiske og fysiske børnemiljø mellem afdelingstyperne vuggestue, børnehave, integreret institution, dagpleje og legestue? Hvor er de fleste problemer i henholdsvis det psykiske, det æstetiske og fysiske børnemiljø? Hvilke punkter vurderes som Ikke relevant i henholdsvis det psykiske, det æstetiske og fysiske børnemiljø? Det psykiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø er den mentale tilstand og de relationer og sammenhænge, børnene indgår i, og som de samtidig er medskabere af sammen med de voksne. Det psykiske børnemiljø er både selve kommunikationen og en betingelse for kommunikationen. Det kan for eksempel være børnenes indbyrdes relationer, trygheden og fællesskabet blandt børnene, barn voksen relationerne, klimaet og stemningen samt konflikthåndteringen. Der er det særlige ved det psykiske børnemiljø, at det på én gang er noget generelt og noget, der er afhængigt af den aktuelle situation. Skemaet med det psykiske børnemiljø består af 19 børnemiljøvurderingspunkter. Se Bilag 1: Børnemiljøvurderingspunkter på side 40. Resultat vedrørende det psykiske børnemiljø Resultatet af afdelingernes vurderinger af det psykiske børnemiljø fremgår af Tabel 13. Tabellen er beregnet, så alle 19 børnemiljøvurderingspunkter på skemaet om det psykiske børnemiljø er lagt sammen. Det kan ses, at for eksempel vuggestuerne vurderer, at det samlede psykiske børnemiljø er vurderet til at være I orden for 95,4 % af vurderingspunkternes vedkommende, mens 3,8 % af punkterne er vurderet som et Problem. Endelig er 0,8 % af punkterne vurderet som Ikke relevant. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 19

20 Tabel 13 Vurderingen af det psykiske børnemiljø Vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, dagplejerne og legestuer ligger alle over 90 % I orden. Det er i børnehaverne, at der er vurderet flest problemer (6,7 %). Har problemer i det psykiske børnemiljø resulteret i udarbejdelse af børnemiljøhandleplaner? Af Tabel 14 fremgår det, i hvilket omfang problemerne har resulteret i, at afdelingen har medtaget problemerne i det psykiske børnemiljø i en børnemiljøhandleplan. Det vil sige, om det er vurderet, at der skal udarbejdes en plan for udbedring af problemet. Som det ses, er det i vuggestuerne 43,1 % af problemerne i det psykiske børnemiljø, der er medtaget i handleplanen. Lavest ligger dagplejerne med 33,3 %, og legestuen ligger højest med 100 %. Tabel 14 Det psykiske børnemiljø: andel af problemer medtaget i handleplanen Forskelle mellem afdelingstyper Med henblik på at nuancere de fundne forskelle imellem afdelingstyperne i Tabel 13 er der udarbejdet et indeks for børn børn relationerne, som er en del af det psykiske børnemiljø. Indeks for Børn børn Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 20

21 relationerne består af de fire børnemiljøvurderingspunkter: Tilknytning til andre børn. Trygheden og fællesskab blandt børnene. Den gensidige respekt. Børnekulturen 4. Farvekoden i Tabel 15 er således, at 100 % I orden er helt blå, og 0 % I orden er helt rød. Herefter bliver de henholdsvis mindre og mindre blå og røde, når de nærmer sig 50 %. Ved 50 % er farvekoden gul. Som det fremgår af Tabel 15 bliver børn børn relationerne hos dagplejerne vurderet højest (94,6 %), mens børn børn relationerne i børnehaverne bliver vurderet lavest (71,7 %). Tabel 15 Indeks: Psykiske børnemiljø. Børn børn relationer Indeks: Psykiske børnemiljø. Børn børn relationer 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 3,2 3,3 11,3 11,7 2,7 4,8 5,4 7,1 13,3 15,1 85,5 94,6 92,9 71,7 76,7 Vuggestue Børnehave Int. inst. Dagpleje Legestue Problem 25% i orden 50% i orden 75% i orden 100% i orden Hvor er de fleste problemer i det psykiske børnemiljø? En analyse af datamaterialet viser for det psykiske børnemiljø, at både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner har angivet flest problemer under det samme punkt: Det psykiske klima og stemningen\ro i rummet baggrundsstøj, uro, trafik. Der er dog stor forskel på antallet af angivne problemer mellem på den ene side vuggestuer og på den anden side børnehaver og integrerede institutioner. For vuggestuernes vedkommende er det 17 %, mens det for børnehaver er 35 % og integrerede institutioner 38 %. 5 Dagplejerne angiver flest problemer under punktet Leg og læring mellem børnene. Her udgør de angivne problemer 7 %. Legestuerne angiver flest problemer under punktet Konflikthåndteringen ved konflikter. De angivne problemer udgør her 16,7 %. Dog skal det igen bemærkes, at der i legestuerne er et relativt lille antal respondenter. 4 Ved at anvende indeks reducerer man data, så der er færre variable, og man opnår derved at eliminere tilfældige målefejl. Med indeks skaber man en variabel, der er mere robust over for tilfældige udsving eksempelvis at der svares meget mere negativt på et enkelt spørgsmål. Et indeks udtrykker en bagvedliggende teoretisk dimension. For eksempel, at der kan være sammenhæng mellem børn børn relationerne og det fysiske børnemiljø. Indeks er testet statistisk for, om hvert element i indeks reelt tilhører den samme dimension for eksempel børn børn relationer. Der testes for nøjagtigheden af samsvarene for hver case i skemaet hvis der svares 'I orden' på den ene variabel, bør der også svares 'I orden' på den anden. 5 Procenten er beregnet som andelen af angivne problemer, når man sammentæller I orden og Problem. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 21

22 Hvilke punkter vurderes som Ikke relevant i det psykiske børnemiljø En analyse af datamaterialet viser, at meget få punkter i det psykiske børnemiljø bliver vurderet som Ikke relevant. Dog er der et punkt, der skiller sig ud: Den gensidige respekt. Her udgør Ikke relevant for alle afdelingstyper imellem 2 % og 22 % 6. Sammenfatning det psykiske børnemiljø Alle typerne (vuggestuer, børnehaver, integreret institution, dagplejen, legestuer) vurderer det samlede psykiske børnemiljø til at være I orden for over 90 % af børnemiljøvurderingspunkternes vedkommende. Børn børn relationerne er vurderet som værende I orden for over 72 % af vurderingspunkternes vedkommende. Mindre end 7 % af børnemiljøvurderingspunkterne er vurderet som Problem. Vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner medtager ca. 45 % af de beskrevne problemer i afdelingens børnemiljøhandleplan. Både vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner har angivet flest problemer under det samme punkt: Det psykiske klima og stemningen\ro i rummet baggrundsstøj, uro, trafik. Meget få punkter i det psykiske børnemiljø bliver vurderet som Ikke relevant. Det æstetiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø viser sig i alle de indtryk, vores sanser giver os. Det drejer sig om lys, lyd, overflader, rummenes dimensioner, eller hvordan bygningen skaber mulighed for sammenhængende forløb med særlige arkitektoniske detaljer, der sætter en stemning. Det æstetiske børnemiljø handler således om det oplevelsesmæssige rum, der taler til det kropslige, det sanselige æstetikken er med til at sætte en stemning i rummet. Både uderum og inderum Børn og Unge har bedt afdelingerne om at vurdere det æstetiske børnemiljø både i uderum og inderum. Der er udarbejdet ét skema for uderum og ét skema for inderum. Resultat vedrørende det æstetiske børnemiljø uderum Skemaet med det æstetiske børnemiljø består af otte børnemiljøvurderingspunkter. Resultatet af afdelingernes vurderinger fremgår af Tabel 16. Tabellen er beregnet, så alle otte børnemiljøvurderingspunkter på skemaet om det æstetiske børnemiljø uderum er lagt sammen. Det fremgår af tabellen, at for eksempel vuggestuerne vurderer, at det samlede æstetiske børnemiljø uderum er vurderet til at være I orden for 90 % af vurderingspunkternes vedkommende, mens 5,1 % af punkterne er vurderet som Problem. Endelig er 4,9 % af punkterne vurderet som Ikke relevant. 6 Procenten er her beregnet som andelen af angivne Ikke relevant, når man sammentæller I orden, Problem og Ikke relevant. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 22

23 Tabel 16 Vurderingen af det æstetiske børnemiljø uderum Vuggestuer og integrerede institutioner ligger over 90 % I orden. Det er i børnehaverne, at der er vurderet flest problemer (11,3 %). Har problemer i det æstetiske børnemiljø uderum resulteret i udarbejdelse af børnemiljøhandleplaner? Af Tabel 17 fremgår det, i hvilket omfang problemerne har resulteret i, at afdelingen har medtaget problemerne i en børnemiljøhandleplan. Det vil sige, om det er vurderet, at der skal udarbejdes en plan for udbedring af problemet. Som det ses, er det for eksempel i vuggestuerne 69 % af problemerne i det æstetiske børnemiljø, der er medtaget i handleplanen. Lavest ligger legestuerne med 15,4 %, og børnehaver ligger højest med 70,4 %. Tabel 17 Det æstetiske børnemiljø uderum: andel af problemer medtaget i handleplanen Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 23

24 Forskelle mellem afdelingstyper Med henblik på at nuancere de fundne forskelle imellem afdelingstyperne er der udarbejdet et indeks for uderummets æstetiske. Indeks for uderummets æstetiske består af de fire børnemiljøvurderingspunkter: Uderummets. Uderummets overflader. Årstiderne i uderummet. Børnenes udtryk og spor i uderummet. Farvekoden i nedenstående tabel er således, at 100 % I orden er helt blå, og 0 % I orden er helt rød. Herefter bliver de henholdsvis mindre og mindre blå og røde, når de nærmer sig 50 %. Ved 50 % er farvekoden gul. Som det fremgår af tabellen, bliver uderummets æstetiske i dagplejen vurderet højest (92,9 %), mens uderummets æstetiske i legestuerne bliver vurderet lavest (60,0 %). Tabel 18 Indeks: Æstetisk børnemiljø. Uderummets Indeks: Æstetisk børnemiljø. Uderummets 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 3,3 3,3 3,8 5,7 3,6 3,6 10,0 10,0 7,5 12,9 10,0 17,0 20,0 92,9 83,3 81,4 69,8 60,0 Vuggestue Børnehave Int. inst. Dagpleje Legestue Problem 25% i orden 50% i orden 75% i orden 100% i orden Hvor er de fleste problemer i det æstetiske børnemiljø uderum? En analyse af datamaterialet viser, at legestuerne er den afdelingstype, der vurderer de fleste problemer i det æstetiske børnemiljø uderum, mens dagplejerne her vurderer de færreste problemer. Hvilke punkter vurderes som Ikke relevant i det æstetiske børnemiljø uderum? Der er en række punkter, der bliver vurderet som Ikke relevant i det æstetiske børnemiljø uderummet. Det er for eksempel Børnenes spor og udtryk i uderummet, der bliver vurderet Ikke relevant. Her er det særligt legestuen og dagplejerne, der vurderer en række punkter Ikke relevant, hvilket kan siges at være tankevækkende. Er det særligt vanskeligt at vurdere æstetik, når det er ens eget hjem, der er i fokus? Resultatet vedrørende det æstetiske børnemiljø inderum Børn og Unge har som nævnt bedt afdelingerne om at vurdere det æstetiske børnemiljø både i uderum og inderum. Der er ét skema for uderum (se ovenfor) og ét skema for inderum. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 24

25 Afdelingerne blev bedt om som minimum at vurdere tre inderum pr. afdeling: ét grupperum, et badeværelse og ét andet rum, for eksempel alrum, værksted o.l. I dagplejen skal legestuen altid vurderes. Skemaet med det æstetiske børnemiljø inderum består af 13 børnemiljøvurderingspunkter. Resultatet af afdelingernes vurderinger fremgår af Tabel 19. Tabellen er beregnet, så alle 13 børnemiljøvurderingspunkter på skemaet om det æstetiske børnemiljø inderum er lagt sammen. Det fremgår af Tabel 19, at for eksempel de integrerede institutioner vurderer, at det samlede æstetiske børnemiljø inderum er vurderet til at være I orden for 67,9 % af vurderingspunkternes vedkommende, mens 12,8 % af punkterne er vurderet som et Problem. Endelig er 19,3 % af punkterne vurderet som Ikke relevant. Tabel 19 Vurderingen af det æstetiske børnemiljø inderum Har problemer i det æstetiske børnemiljø inderum resulteret i udarbejdelse af børnemiljøhandleplaner? I Tabel 20 kan det ses, at der er en del forskelle på, i hvilket omfang afdelingerne har overført problempunkter til deres handleplan. Dagplejerne og børnehaven er her dem, der overfører mest (53, 6 og 57,1), mens der for eksempel for legestuerne kun er tale om 26,8. Opgiver man i højere grad på forhånd at gøre noget ved problemerne i legestue regi? Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 25

26 Tabel 20 Det æstetiske børnemiljø uderum: andel af problemer medtaget i handleplanen Forskelle mellem afdelingstyper Med henblik på at nuancere de fundne forskelle imellem afdelingstyperne er der udarbejdet et indeks for inderummets æstetiske. Indekset 7 består af punkterne Rummets fleksibilitet. Rummets. Rummets overflader. Stimulering af flere forskellige sanser. Lyden akustikken i rummet. Rummets farver. Udsmykning/dekoration i rummet. Børnenes udtryk og spor i rummet. Rod eller orden i rummet. 7 Ved at anvende indeks reducerer man data, så der er færre variable, og man opnår derved at eliminere tilfældige målefejl. Med indeks skaber man en variabel, der er mere robust over for tilfældige udsving eksempelvis, at der svares meget mere negativt på et enkelt spørgsmål. Et indeks udtrykker en bagvedliggende teoretisk dimension. For eksempel, at der kan være sammenhæng mellem børn børn relationerne og det fysiske børnemiljø. Indeks er testet statistisk for, om hvert element i indeks reelt tilhører den samme dimension for eksempel Børn børn relationer. Der testes for nøjagtigheden af samsvarene for hver case i skemaet hvis der svares 'I orden' på den ene variabel, bør der også svares 'I orden' på den anden. Analyse og evaluering af børnemiljøvurderinger i dagtilbud i Århus Kommune side 26