Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I T Y S K. September 1998

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007

2 STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I TYSK Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på Universiteterne (Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Germansk Filologi, Studienævnet for Germansk. 2. Den humanistiske bacheloruddannelse skal give den studerende indsigt i fag/fagområder og med baggrund i det herigennem opnåede kendskab til humanistisk teori og metode kvalificere til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger. Uddannelsen forbereder til erhvervsfunktioner eller videre studier. 3. Bacheloruddannelsen i tysk giver den studerende solide kundskaber inden for tysk sprog, tysk litteratur, tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, og den sætter den studerende i stand til på basis af humanistisk videnskabelig teori og metode at behandle og formidle problemstillinger inden for fagområdet, ligesom den giver stofligt og metodisk grundlag for videre studier inden for fagområdet. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur 4. En bacheloruddannelse med tysk som grundfag består af 2 års studier i grundfaget samt et tredie årsværk, der enten kan ligge inden for grundfaget eller som kan udgøres af en 1-årig suppleringsuddannelse inden for et andet fag/fagligt område, subsidiært af en individuelt tilrettelagt uddannelse efter Det Humanistiske Fakultets studieudvalgs godkendelse. Kapitel 3: Eksaminer 5. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 6. Prøverne afholdes to gange årligt. Stk. 2. En studerende, der kun mangler at bestå en enkelt af de prøver, der ifølge studieordningen er placeret i den afsluttende eksamenstermin, kan genindstille sig til prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til samme prøve. Studienævnet for Germansk kan ved dispensation tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver forstås prøver, der bedømmes af eksaminator(erne) eller af eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Ved eksterne prøver forstås prøver, der bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 2

3 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 10. En prøve kan være bunden eller fri. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og eventuelt censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. Dette gælder for prøven i Videnskabsteori ( 28), prøven i Faglig formidling ( 29) og prøven i Projekt ( 32). 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren Bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 2. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet. Stk. 3. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen dokumentation for beståede dele af uddannelsen. 16. Det normerede omfang af pensum til de enkelte prøver og det normerede omfang af skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, angives i normalsider. Stk. 2. Ved pensumopgivelser forstås ved en normalside henholdsvis 1400 typeenheder prosa, 30 vers drama/episk poesi, 350 typeenheder lyrisk poesi. En tekst fra før 1700 tæller 3- dobbelt. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum. Stk. 3. Ved skriftlige opgaver, der udarbejdes af den studerende, forstås ved en normalside 2400 typeenheder. Som typeenhed regnes hvert enkelt bogstav, tegn og mellemrum. 3

4 17. Studienævnet for Germansk kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 18. Den studerende skal ved de prøver, der vedrører grundfaget tysk, dokumentere solide kundskaber inden for tysk sprog og litteratur, et grundlæggende kendskab til tysk kultur, tysk historie og tyske samfundsforhold, sikkerhed i at udtrykke sig skriftligt og mundtligt på korrekt tysk samt evne til på basis af humanistisk videnskabelig teori og metode at behandle og formidle problemstillinger inden for fagområdet. De specifikke krav er beskrevet nedenfor ( 25-41). Kapitel 5: Undervisningsformer 19. Undervisningen finder sted i form af forelæsninger, seminarer, projektarbejde og individuel vejledning. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 20. Bacheloruddannelsen med tysk som grundfag kan enten afvikles som en 2-årig etfaglig uddannelse i tysk kombineret med en 1-årig suppleringsuddannelse i et andet fag, subsidiært med en individuelt tilrettelagt uddannelse efter Det Humanistiske Fakultets studieudvalgs godkendelse, eller den kan afvikles som en 3-årig etfaglig uddannelse i tysk. Stk. 2. I begge tilfælde omfatter de første 2 år i grundfaget tysk de i beskrevne studieelementer og prøver. Stk. 3. Dersom også bacheloruddannelsens 3. år placeres i grundfaget tysk, omfatter uddannelsen yderligere de i 36-41, subsidiært beskrevne studieelementer og prøver. 21. Bacheloruddannelsen omfatter følgende prøver i grundfaget tysk: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan 1. år: Historie og samfundsforhold ( 25) intern 10 point Best./Ikke best. 1. semester Sproghistorie ( 26) intern 10 point Best./Ikke best. 2. semester Litterær tekstanalyse ( 27) ekstern 10 point 7-trinsskalaen 2. semester 2. år: Videnskabsteori ( 28) intern 15 point Best./Ikke best. 3. semester Faglig formidling ( 29) intern 05 point Best./Ikke best. 3. semester Moderne sprogbeskrivelse ( 30) ekstern 15 point 7-trinsskalaen semester Teksthistorie ( 31) ekstern 15 point 7-trinsskalaen semester Projekt ( 32) ekstern 15 point 7-trinsskalaen 4. semester Skriftlig sprogfærdighed ( 33) ekstern 15 point 7-trinsskalaen 4. semester Mundtlig sprogfærdighed ( 34) ekstern 10 point 7-trinsskalaen 4. semester 4

5 3. år: Gren 1: Sprogligt emnestudium ( 37) Intern prøve intern 10 point Best./Ikke best semester Ekstern prøve ekstern 10 point 7-trinsskalaen semester Litt./kulturhist. emnestudium ( 38) Intern prøve intern 10 point Best./Ikke best semester Ekstern prøve ekstern 10 point 7-trinsskalaen semester Skriftlig oversættelse ( 39) ekstern 05 point 7-trinsskalaen 6. semester Fri skriftlig sprogfærdighed ( 40) ekstern 10 point 7-trinsskalaen 6. semester Mundtlig sprogfærdighed ( 41) ekstern 05 point 7-trinsskalaen 6. semester Gren 2: Obligatoriske prøver: Emnestudium, mundtligt ( 43) ekstern point 7-trinsskalaen 6. semester Emnestudium, skriftligt ( 44) Intern prøve intern 10 point Best./Ikke best. 6. semester Ekstern prøve ekstern 10 point 7-trinsskalaen 6. semester Fakultative prøver: Skriftlig oversættelse ( 45) ekstern 05 point 7-trinsskalaen 6. semester Fri skriftlig sprogfærdighed ( 46) ekstern 10 point 7-trinsskalaen 6. semester Mundtlig sprogfærdighed ( 47) ekstern 05 point 7-trinsskalaen 6. semester 22. Senest inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte uddannelsen indstille sig til prøverne i Historie og samfundsforhold ( 25), Sproghistorie ( 26) og Litterær tekstanalyse ( 27). Stk. 2. Resultatet af 1. forsøg skal være meddelt den studerende inden 1. august. Såfremt en prøve ikke er bestået, kan den studerende indstille sig til ny prøve i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende inden udgangen af september. Stk. 3. Prøverne i henhold til stk. 1 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 23. Indstilling til 3. års prøver ( 37-41, subsidiært 43-47) kan først finde sted, når 1. og 2. års prøver ( 25-34) er bestået. Kapitel 7: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver i grundfaget tysk 24. Reglerne for den enkelte prøve er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 1. år: 25. Historie og samfundsforhold. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 1. semester. Indstilling til prøven skal ske senest inden udgangen af 2. semester efter studiestart, jf. 22. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves kendskab til hovedtrækkene af tysk historie med hovedvægten på tiden efter Der kræves kendskab til samfundsforholdene i det tysksprogede område efter Det krævede stof svarer i omfang til hovedtrækkene af en fremstilling på ca

6 normalsider. Der kræves kendskab til disciplinens vigtigste hjælpemidler og færdighed i informationssøgning. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel bunden skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 7 sider. Varighed: 3 døgn. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. 26. Sproghistorie. Indstilling til prøven skal ske senest inden udgangen af 2. semester efter studiestart, jf. 22. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves elementært kendskab til det tyske sprogs historie som helhed. Der kræves kendskab til det middelhøjtyske sprogsystem og dettes udvikling til nyhøjtysk, svarende til de pågældende afsnit i Hans Blosens sproghistoriske kompendium. Der kræves færdighed i sproghistorisk analyse af tekster på middelhøjtysk og på nyhøjtysk standardsprog, og der kræves færdighed i oversættelse til dansk af ikke for svære middelhøjtyske tekster. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i oversættelse til dansk af en ulæst middelhøjtysk tekst og i et eller flere grammatiske spørgsmål. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: M. Lexer, Mittelhochdeutsches Taschenwörterbuch. Varighed: 4 timer. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. 27. Litterær tekstanalyse. Indstilling til prøven skal ske senest inden udgangen af 2. semester efter studiestart, jf. 22. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves elementære kundskaber i litteraturteori og i tekstanalytisk metode. Der kræves på basis af en korrekt sproglig forståelse færdighed i analyse af skønlitterære tekster fra tiden efter ca Med henblik på fortolkning kræves indsigt i en teksts opbygning og stilistisk-retoriske virkemidler. Der opgives et særligt studeret tekstanalytisk tema, der godkendes af faglæreren. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i analyse af et forelagt, ulæst tekstmateriale fra tiden efter ca En mindre del af det forelagte materiale oversættes til dansk. Prøven kan endvidere omfatte et eller flere spørgsmål i det særligt studerede tekstanalytiske tema, medmindre dette forud er afviklet ved tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Hjælpemidler: En af studienævnet godkendt tysk-tysk ordbog. Varighed: 5 timer. 2. år: 28. Videnskabsteori. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der henvises til Regelsæt for Det Humanistiske Fakultets kursus i fælleshumanistisk videnskabsteori. 6

7 Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven kan aflægges på tre måder: a: under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 15 point. b: som en bunden hjemmeopgave, vejledende omfang 10 sider. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål (jvf. regelsættets ). Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave. Varighed: 14 dage. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 15 point. c: som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, vejledende omfang 500 sider. Prøveform: Individuel bunden prøve. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Forberedelsestid: 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 15 point. 29. Faglig formidling. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 3. semester. Stk. 2. Faglige mål: Et tema studeres således, at formidlingsaspektet inddrages i behandlingen. Temaet kan være sprogligt eller det kan være litterært/samfundsfagligt. Et sprogligt tema kan f.eks omhandle moderne grammatik, almen lingvistik appliceret på tysk, didaktisk grammatik, grammatikformidling, moderne dialekter, nederlandsk, sproghistoriske studier, ældre litteratur læst med sprogligt sigte. Et litterært/samfundsfagligt tema kan f.eks. omhandle et forfatterskab, et værk, en periode, en genre, en litteratur- eller kulturteoretisk problemstilling, en historisk eller samfundsfaglig problemstilling. Dersom den studerende vælger et sprogligt tema, skal der ved prøven i Projekt ( 32) vælges et litterært/samfundsfagligt tema, og omvendt. Der må ikke være indholdsmæssigt sammenfald mellem det valgte tema og det stof, der indgår i den studerendes øvrige prøver under bacheloruddannelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven kan bygge på et mundtligt oplæg eller et andet bidrag, som den studerende har ydet i forbindelse med undervisningen. Besvarelsen afleveres senest den 10. januar, subsidiært 10. juni. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 5 studerende per opgave. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 6 normalsider pr. studerende, også hvis opgaven skrives sammen med andre studerende. 7

8 Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Vægtning: 5 point. 30. Moderne sprogbeskrivelse. Prøven aflægges normalt ved udgangen af semester. Stk. 2. Faglige mål: I prøven indgår pensa fra forskellige sprogvidenskabelige stofområder. Der opgives et pensum i lingvistik og et pensum i fonetik. Desuden opgives der et pensum i moderne grammatik omfattende A. Rossen, Tysk grammatik, samt 2 eller 3 grammatiske tyngdepunkter, der er studeret efter en videnskabelig tysk grammatik. Dersom der kun opgives 2 grammatiske tyngdepunkter, skal pensum yderligere omfatte et sprogligt tilvalg, jf. nedenfor. Lingvistik: Der kræves kendskab til moderne lingvistiske grundbegreber samt til forskellige nyere syntaktiske analysemodeller og færdighed i at anvende dem på beskrivelsen af moderne tysk. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Fonetik: Der kræves kendskab til fonetikkens grundbegreber og til centrale lydlige fænomener i tysk som udlydsforstærkning, omlyd, monoftongering, diftongering samt accentforhold. Der kræves kendskab til det moderne tyske lydsystem, de enkelte sproglyds artikulation og deres forhold til ortografien, og der kræves færdighed i fonetisk transskription. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Moderne grammatik: Der kræves sikker beherskelse af den tyske grammatik i et omfang svarende til fremstillingen i A. Rossen, Tysk grammatik. Der kræves fortrolighed med en videnskabelig tysk grammatik, svarende i niveau og omfang til Peter Jørgensen, Tysk grammatik I- III, og der kræves fortrolighed med benyttelsen af de større tysk-tyske ordbøger, således at der kan gives en sammenhængende og argumenterende redegørelse for sproglige fænomener inden for formlære, orddannelse, syntaks og betydningslære, som de optræder i moderne tyske tekster. Det krævede pensum omfatter A. Rossen, Tysk grammatik, samt 2 eller 3 grammatiske tyngdepunkter, der er studeret efter en videnskabelig tysk grammatik, jf. ovenfor. Sprogligt tilvalg: Den studerende kan vælge et tema uden for områderne lingvistik, fonetik og moderne grammatik. Det sproglige tilvalg kan f.eks. ligge inden for didaktisk grammatik, grammatikformidling, moderne dialekter, nederlandsk, sproghistoriske studier, ældre litteratur læst med sprogligt sigte. Et sådant sprogligt tilvalg kan træde i stedet for et af de krævede tyngdepunkter i moderne grammatik, jf. ovenfor. Det krævede pensum svarer i niveau og omfang til en videnskabelig fremstilling på ca. 125 normalsider. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves på basis af et forelagt tekstmateriale i et eller flere af de studerede stofområder. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Varighed: 5 timer. Vægtning: 15 point. 31. Teksthistorie. Prøven aflægges normalt ved udgangen af semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves overblik over tysk litteratur- og kulturhistorie fra oplysningstiden til i dag samt kendskab til vigtige forfatterskaber. Det samlede omfang svarer til videnskabelige fremstillinger på ialt ca. 500 normalsider. Der kræves færdighed i problemorienteret analyse af litteratur- og kulturhistoriske forløb. Der kræves kendskab til disciplinens hjælpemidler (håndbøger, bibliografier, litteraturhistorier o. lign.) og færdighed i informationssøgning. Der opgives et repræsentativt udvalg af tysk skønlitteratur bestående af 12 episke værker af gennemsnitlig 150 normalsider, 6 dramaer og 500 linier lyrik. Af disse værker vælges 3 således, at 8

9 de belyser et afgrænset tema, f.eks. et forfatterskab, en genre, en strømning, et litteraturteoretisk tema. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i teksthistorisk viden og evne til mundtlig redegørelse for teksthistoriske sammenhænge, med inddragelse af en eller flere af de opgivne tekster. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Vægtning: 15 point. 32. Projekt. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Stk. 2. Faglige mål: Et tema studeres med henblik på en skriftlig behandling heraf og en efterfølgende mundtlig drøftelse af den skriftlige opgavebesvarelse. Temaet kan være sprogligt eller det kan være litterært/samfundsfagligt. Et sprogligt tema kan f.eks omhandle moderne grammatik, almen lingvistik appliceret på tysk, didaktisk grammatik, grammatikformidling, moderne dialekter, nederlandsk, sproghistoriske studier, ældre litteratur læst med sprogligt sigte. Et litterært/samfundsfagligt tema kan f.eks. omhandle et forfatterskab, et værk, en periode, en genre, en litteratur- eller kulturteoretisk problemstilling, en historisk eller samfundsfaglig problemstilling. Dersom den studerende vælger et sprogligt tema, skal der ved prøven i Faglig formidling ( 29) vælges et litterært/samfundsfagligt tema, og omvendt. Der må ikke være indholdsmæssigt sammenfald mellem det valgte tema og det stof, der indgår i den studerendes øvrige prøver under bacheloruddannelsen. En vurdering af stave- og formuleringsevnen indgår som en modificerende del af bedømmelsen. Den mundtlige drøftelse af den skriftlige opgavebesvarelse indgår ligeledes som en modificerende del af bedømmelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Den skriftlige besvarelse afleveres senest den 15. april, subsidiært 15. november. Eksamenssprog: Opgavebesvarelsen skrives på dansk eller tysk efter den studerendes valg. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med efterfølgende mundtlig drøftelse af opgavebesvarelsen, individuel. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst tre studerende per opgave. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på tysk, såfremt opgavebesvarelsen skrives på dansk. Skrives opgavebesvarelsen på tysk skal resuméet skrives på dansk. Resuméet skal have et omfang af en halv til en hel side. I bedømmelsen af opgavebesvarelsen vægtes det faglige indhold tungest, mens resuméet indgår modificerende. Opgavebesvarelsen skal have et omfang af ca. 15 normalsider per studerende, også hvis opgaven skrives sammen med andre studerende, og den mundtlige drøftelse en varighed af 20 minutter. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Vægtning: 15 point. 33. Skriftlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves færdighed i grammatisk korrekt og semantisk adækvat oversættelse fra dansk til tysk af normalsproglige tekster og færdighed i at udtrykke sig frit på korrekt tysk. 9

10 Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk af en normalsproglig prosatekst på ca. 250 ord og i fri skriftlig fremstilling på tysk med udgangspunkt i en forelagt tysk tekst. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Varighed: 6 timer. Vægtning: 15 point. 34. Mundtlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 4. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves færdighed i at udtrykke sig frit på korrekt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven har form af et kort referat efterfulgt af en samtale på baggrund af en forelagt ikke-skønlitterær tysk tekst på ca. 500 ord. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Varighed: 20 minutter inklusive censur. 3. år: 35. Dersom også bacheloruddannelsens 3. år placeres i grundfaget tysk, skal den studerende vælge gren 1 eller gren 2, jf , subsidiært Stk. 2. Studerende, der ønsker, at faget tysk skal være hovedfag i gymnasielæreruddannelsen, skal vælge gren 1. Andre studerende kan vælge gren 1 eller gren 2. Gren 1: 36. Det 3. år i grundfaget tysk omfatter dels et emnestudium inden for hvert af de to stofområder tysk sprog og tysk litteratur/kultur med en samlet vægt af 40 point, dels studieelementer inden for skriftlig og mundtlig sprogfærdighed med en vægt af 20 point. Stk. 2. Emnestudiets 40 point fordeles med 20 point på hvert af de to stofområder. Stk. 3. Inden for hvert stofområde kan den studerende lade et germanistisk emne, der er afviklet ved et bestået Hauptseminar ved et universitet i de tysksprogede lande, indgå i emnestudiet med en vægt af 10 point pr. emne. Ved den sproglige interne prøve samt ved den litterært/kulturhistoriske interne prøve ( 37 og 38) prøves den studerende ikke i disse emner. Dokumentation for beståede Hauptseminarer forelægges for studienævnet, og studienævnet afgør, til hvilket stofområde det enkelte emne efter sit indhold kan henregnes. 37. Sprogligt emnestudium. Prøven aflægges normalt ved udgangen af semester. Stk.2. Faglige mål: Der studeres mellem 2 og 4 forskellige sproglige emner med en samlet vægt af 20 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en intern prøve og en ekstern prøve, der kan afvikles uafhængigt af hinanden. 10

11 Intern prøve: Prøven består enten af en enkelt prøve i emne a 10 point, eller af to delprøver, hver i emne a 5 point. De to delprøver kan afvikles uafhængigt af hinanden. Den samlede interne prøve kan erstattes af et emne, der er afviklet ved et bestået Hauptseminar ved et universitet i de tysksprogede lande, jf. 36, stk.3. For den enkelte prøve (delprøve) gælder: Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter den studerendes valg. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave i hvert emne. For et emne a 10 point skal besvarelse have et omfang af ca. 15 normalsider, og for et emne a 5 point skal den have et omfang af ca. 10 normalsider. Varighed: 30 minutter inklusive censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Ekstern prøve: Prøven omfatter 1 emne a 10 point, subsidiært 2 emner a 5 point. Dersom prøven omfatter 2 emner, prøves der i et af emnerne eller i dem begge. Eksamenssprog: Hvis den studerende ved den eksterne prøve under det litterært/kulturhistoriske emnestudium som eksamenssprog vælger tysk ( 38, stk. 3), er eksamenssproget dansk; i modsat fald er eksamenssproget tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 45 minutter inklusive censur. 38. Litterært/kulturhistorisk emnestudium. Prøven aflægges normalt ved udgangen af semester. Stk.2. Faglige mål: Der studeres 2 eller 3 forskellige litterære/kulturhistoriske emner med en samlet vægt af 20 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en intern prøve og en ekstern prøve, der kan afvikles uafhængigt af hinanden. Intern prøve: Prøven består enten af en enkelt prøve i emne a 10 point, eller af to delprøver, hver i emne a 5 point. De to delprøver kan afvikles uafhængigt af hinanden. Den samlede interne prøve kan erstattes af et emne, der er afviklet ved et bestået Hauptseminar ved et universitet i de tysksprogede lande, jf. 36, stk. 3. For den enkelte prøve (delprøve) gælder: Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave i hvert emne. For et emne a 10 point skal besvarelse have et omfang af ca. 15 normalsider, og for et emne a 5 point skal den have et omfang af ca. 10 normalsider. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. Ekstern prøve: Prøven omfatter 1 emne a 10 point. Der prøves dels i ulæst tekst med tilknytning til emnet, dels i områder inden for emnet. Eksamenssprog: Hvis den studerende ved den eksterne prøve under det sproglige emnestudium som eksamenssprog vælger tysk ( 37, stk. 3), er eksamenssproget dansk; i modsat fald er eksamenssproget tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. 11

12 Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Forberedelsestid: 45 minutter. Varighed: 45 minutter inklusive censur. 39. Skriftlig oversættelse. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 6. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves færdighed i oversættelse af normalsproglige danske prosatekster til et korrekt og genuint tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk af en normalsproglig prosatekst på ca. 350 ord. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Varighed: 4 timer. Vægtning: 5 point. 40. Fri skriftlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 6. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves en sikker og fri beherskelse af et nuanceret skriftligt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i fri skriftlig fremstilling på tysk med udgangspunkt i en forelagt tysk tekst. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Varighed: 5 timer. 41. Mundtlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 6. semester. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves en sikker og fri beherskelse af et nuanceret mundtligt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven har form af et kort referat efterfulgt af en samtale på baggrund af en forelagt ikke-skønlitterær tysk tekst på ca. 500 ord. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Vægtning: 5 point. Gren 2: 42. Det 3. år i grundfaget tysk omfatter et emnestudium inden for stofområdet tysk sprog og/eller stofområdet tysk litteratur/kultur med en samlet vægt af 60 point. Den studerende kan vælge sine emner frit inden for de to stofområder og kan vælge alle sine emner inden for et og samme stofområde. Stk. 2. Emnestudiet afvikles dels ved en mundtlig prøve ( 43), dels ved en skriftlig prøve i form af en eller flere hjemmeopgaver ( 44). Disse prøver er obligatoriske. Stk. 3. Den studerende kan vælge at erstatte op til 20 point af emnestudiet med studieelementer i sprogfærdighed og aflægge en eller flere af de i beskrevne fakultative 12

13 sprogfærdighedsprøver. I takt med et eventuelt tilvalg af studieelementer i sprogfærdighed reduceres omfanget af den mundtlige prøve i emnestudiet ( 43). Stk. 4. Den studerende kan lade op til 2 germanistiske emner, der er afviklet ved beståede Hauptseminarer ved universiteter i de tysksprogede lande, indgå i emnestudiet med en vægt af 10 point pr. emne. Ved emnestudiets prøver ( 43 og 44) prøves den studerende ikke i disse emner. Dokumentation for beståede Hauptseminarer forelægges for studienævnet, og studienævnet afgør, til hvilket stofområde det enkelte emne efter sit indhold kan henregnes. Efter den studerendes valg henregnes disse emner enten begge til den mundtlige emneprøve, eller det ene emne henregnes til den mundtlige emneprøve og det andet emne til den interne del af den skriftlige emneprøve, således at der herefter såvel ved den mundtlige emneprøve ( 43) som ved den eksterne del af den skriftlige emneprøve ( 44) resterer et eksaminationsgrundlag med en vægt af mindst 10 point. Obligatoriske prøver: 43. Emnestudium, mundtlig prøve. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 6. semester. Stk.2. Faglige mål: Den studerende skal opgive et antal forskellige emner med en samlet vægt af mindst 20 og højst 40 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i et eller flere af de opgivne emner, dog ikke i emner, der er afviklet ved beståede Hauptseminarer ved universiteter i de tysksprogede lande, jf. 42, stk. 4. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter den studerendes valg. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Hjælpemidler: De af studienævnet godkendte hjælpemidler. Forberedelsestid: 30 minutter. Varighed: 45 minutter inklusive censur. Vægtning: mellem 20 og 40 point, jf. 42, stk. 3 og Emnestudium, skriftlig prøve. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 6. semester. Stk.2. Faglige mål: Den studerende skal opgive 2 eller 3 forskellige emner med en samlet vægt af 20 point. For hvert emne træffer den studerende aftale med en faglærer om pensum efter de af studienævnet givne retningslinier. Hvis den eksterne prøve skrives på dansk, skal en vurdering af stave- og formuleringsevnen indgå som en modificerende del af bedømmelsen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven omfatter en intern prøve og en ekstern prøve, der kan afvikles uafhængigt af hinanden. Intern prøve: Prøven består enten af en enkelt prøve i emne a 10 point, eller af to delprøver, hver i emne a 5 point. De to delprøver kan afvikles uafhængigt af hinanden. Den samlede interne prøve kan erstattes af et emne, der er afviklet ved et bestået Hauptseminar ved et universitet i de tysksprogede lande, jf. 42, stk. 4. For den enkelte prøve (delprøve) gælder: Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave i hvert emne. For et emne a 10 point skal besvarelse have et omfang af ca. 15 normalsider, og for et emne a 5 point skal den have et omfang af ca. 10 normalsider. Censur og bedømmelse: Intern censur, Bestået/Ikke bestået. 13

14 Ekstern prøve: Prøven omfatter 1 emne a 10 point. Besvarelsen afleveres senest den 10. juni, subsidiært 10. januar. Eksamenssprog: Eksamenssproget er dansk eller tysk efter den studerendes valg. Prøveform: Individuel fri skriftlig hjemmeopgave af ca. 15 normalsider. Fakultative prøver: 45. Skriftlig oversættelse. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 6. semester. Prøven er fakultativ, jf. 42, stk. 3. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves færdighed i oversættelse af normalsproglige danske prosatekster til et korrekt og genuint tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk af en normalsproglig prosatekst på ca. 350 ord. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Varighed: 4 timer. Vægtning: 5 point. 46. Fri skriftlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 6. semester. Prøven er fakultativ, jf. 42, stk. 3. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves en sikker og fri beherskelse af et nuanceret skriftligt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Der prøves i fri skriftlig fremstilling på tysk med udgangspunkt i en forelagt tysk tekst. Prøveform: Individuel skriftlig prøve, der er bunden og aflægges under tilsyn. Varighed: 5 timer. 47. Mundtlig sprogfærdighed. Prøven aflægges normalt ved udgangen af 6. semester. Prøven er fakultativ, jf. 42, stk. 3. Stk. 2. Faglige mål: Der kræves en sikker og fri beherskelse af et nuanceret mundtligt tysk. Stk. 3. Eksamensbestemmelser: Prøven har form af et kort referat efterfulgt af en samtale på baggrund af en forelagt ikke-skønlitterær tysk tekst på ca. 500 ord. Eksamenssprog: Eksamenssproget er tysk. Prøveform: Individuel mundtlig prøve. Forberedelsestid: 20 minutter. Varighed: 20 minutter inklusive censur. Vægtning: 5 point. 48. Uddannelsens 3. år kan alternativt afvikles i form af en suppleringsuddannelse i et andet fag eller en individuel tilrettelagt uddannelse efter Det Humanistiske Fakultets studieudvalgs godkendelse. 14

15 Kapitel 8: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 49. Nærværende studieordning træder i kraft Studerende, der efter tidligere studieordning har bestået grunduddannelsen/overbygningsuddannelsen i tysk eller dele deraf, kan overføres til nærværende studieordning. Beståede prøver i grunduddannelsen/overbygningsuddannelsen meritoverføres som følger, idet den ved grunduddannelsen/overbygningsuddannelsen opnåede bedømmelse overføres til bacheloruddannelsen: Grunduddannelsen Bacheloruddannelsen 5.1. Skriftlig sprogfærdighed 33. Skriftlig sprogfærdighed 5.2. Mundtlig sprogfærdighed 34. Mundtlig sprogfærdighed 5.3. Moderne sprogkundskab 30. Moderne sprogbeskrivelse 5.4. Historisk sprogkundskab 26. Sproghistorie 5.5. Fonetik 29. Faglig formidling i sprog 5.6 Tekstanalyse 27. Litterær tekstanalyse 5.7. Hjemmeopgave i litteratur-, kulturog bevidsthedshistorisk periode 32. Projekt i litteratur 5.8. Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistorie 31. Teksthistorie 5.9. Historie og samfundsforhold 25. Historie og samfundsforhold Videnskabsteori 28. Videnskabsteori 1½-årig (2-årig) Overbygningsuddannelse Bacheloruddannelsen 3.1. (3.1.) Skriftlig oversættelse, 39 / 45. Skriftlig oversættelse dansk til tysk 3.2. (3.3.) Fri skriftlig sprogfærdighed 40 / 46. Fri skriftlig sprogfærdighed 3.3. (3.4.) Mundtlig sprogfærdighed 41 / 47. Mundtlig sprogfærdighed 3.4. (3.5.) Emneprøver 36 / 42. Emnestudium et emne et emne a 10 point (studienævnet træffer i hvert tilfælde afgørelse om indplacering af overført emne samt om fordeling af eventuelt resterende emner) GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD AUGUST Ikrafttræden 1. september Ændring 32, stk. 2 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 30, stk. 3 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden 1. september Ændring af 26, stk. 2 og 3 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juli Ikrafttræden 1. september Ændring af 21, 25, stk. 3, 30, 31, 32, stk. 2 og 3 og 37, stk. 3 godkendt af Dekanen juli Ikrafttræden 1. september

16 Ændring af 32, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 11, 21, 24, 25 stk. 2, 26 stk. 2, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2 og 3, 30 stk. 2 og 3, 31 stk. 2 og 3, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 37 stk. 2 og 3, 38 stk. 2 og 3, 39 stk. 2 og 3, 40 stk. 2 og 3, 41 stk. 2 og 3, 43 stk. 2 og 3, 44 stk. 2 og 3, 45 stk. 2 og 3, 46 stk. 2 og 3 og 47 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen juni Ikrafttræden 1. september