Analysepapir 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analysepapir 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, 1980-2002. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet"

Transkript

1 Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hovedkonklusioner Antallet af oprettede og nedlagte job ved større jobnedlæggelser og større joboprettelser.8 4. Karakteristika for de personer, der er blevet berørt af større jobnedlæggelser og joboprettelser Uddannelsesniveauet Lønniveauet Aldersfordelingen Kønsfordelingen Herkomst Hvad sker der efterfølgende med de personer, som bliver berørt af en jobnedlæggelse? Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt på alder Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt på køn Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt efter herkomst Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund Stadig ledig efter 3 år Stadig ledig efter 3 år fordelt på alder Stadig ledig efter 3 år fordelt på køn Stadig ledig efter 3 år fordelt efter herkomst Stadig ledig efter 3 år fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund Forskelle i lønnen...25 Bilag A. Data og metode...27

3 Resumé I analysen beskrives større joboprettelser og jobnedlæggelsen i Danmark i perioden 1980 til Et af hovedresultaterne er, at der ikke er en langsigtet stigning i antallet af nedlagte eller nyoprettede job. Intet tyder derfor på, at den stigende globalisering har haft betydende indflydelse på omfanget af hverken større jobnedlæggelser eller større jobskabelser. Dog skal det bemærkes, at antallet af nedlagte job har været stigende siden 1997, hvoraf en del måske kan afspejle en eventuelt stigende udflytning af arbejdspladser. En tilsvarende stigning sås dog også i perioden 1984 til I analysen beskrives desuden en række karakteristika for de personer, der bliver berørt af større joboprettelser og jobnedlæggelser. Analysen viser, at f.eks. unge og indvandrere i højere grad berøres af større jobnedlæggelser og joboprettelser. Samtidig er lønniveauet i de oprettede og nedlagte job stort set ens. Generelt kan det dermed afkræftes, at nedlagte job typisk er dårligt betalte (f.eks. ufaglærte i produktionsvirksomheder), mens nye job er velbetalte (f.eks. i IT-sektoren). Anden del af analysen indeholder en forløbsanalyse, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet og lønniveauet i de efterfølgende år beskrives for de personer, der i 1997 blev berørt af en større jobnedlæggelse. Generelt står tidligere medarbejdere fra nedlagte og kraftigt indskrænkede arbejdssteder sig relativt godt på arbejdsmarkedet efterfølgende. 82 pct. af medarbejderne herfra var året efter i beskæftigelse eller under uddannelse, mens 7,3 pct. var ledige. Den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning afhænger dog af de berørte personers karakteristika. F.eks. er der flere blandt de unge end de ældre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse året efter aftrædelsen fra arbejdsstedet. Analysen viser også, at de ældre har en markant højere ledighed året efter. Ikke-vestlige indvandrere har også sværere ved at komme i beskæftigelse igen eller under uddannelse efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse.

4 Analysen 1. Indledning I analysen beskrives større joboprettelser og jobnedlæggelser i Danmark i perioden 1980 til Antallet af større joboprettelser og jobnedlæggelser er tidligere blevet behandlet i bl.a. Vismandsrapporten fra foråret 2003 og Finansredegørelse I de tidligere analyser har fokus primært været på antallet af jobnedlæggelser og joboprettelser, samt udviklingen heri over en periode. Hos vismændene analyseres desuden en række karakteristika for de arbejdssteder, der bliver berørt af hhv. jobnedlæggelser og joboprettelser. Disse karakteristika er bl.a. branche, det samlede antal ansatte, stillingskategorier for de ansatte etc. I denne analyse er fokus derimod på at beskrive en række karakteristika for de personer, der bliver berørt af en større jobnedlæggelse eller en større joboprettelse. Denne deskriptive analyse findes i afsnit 3 og 4. Desuden beskrives i afsnit 5, 6 og 7 udviklingen i tilknytningen til arbejdsmarkedet og lønniveauet i de efterfølgende år for de personer, der i 1997 blev berørt af en større jobnedlæggelse. I bilag A er redegjort for den anvendte metode og datagrundlaget. Fsva. oprettede job medtages i analysen alle de job som enten er oprettet på et arbejdssted, der ikke eksisterede året før, eller hvor beskæftigelsen er mindst 30 pct. højere end året før. Fsva. nedlagte job medtages i analysen alle de job som er nedlagt i forbindelse med et arbejdssteds totale nedlæggelse eller hvor beskæftigelsen er mindst 30 pct. lavere end året før. Pga. denne afgrænsning er det ikke den totale jobomsætning, der analyseres. Det er derfor heller ikke muligt - alene med udgangspunkt i denne analyse - at drage konklusioner fsva. eksempelvis uddannelsesniveauet i oprettede og nedlagte job generelt. Det relative kriterium på 30 pct. medfører yderligere, at en større ansættelse eller afskedigelse på f.eks. 100 personer på et arbejdssted med f.eks. 500 ansatte ikke vil indgå i analysen. Derimod vil en ansættelse eller en afskedigelse af f.eks. 2 personer på et arbejdssted med 5 ansatte indgå i analysen. Det relative kriterium på 30 procent kan således medføre en overrepræsentation af mindre arbejdssteder og en underrepræsentation af større arbejdssteder.

5 2. Hovedkonklusioner Analysen viser, at der ikke er en langsigtet stigning i antallet af nedlagte eller nyoprettede job. Intet tyder derfor på, at den stigende globalisering har haft betydende indflydelse på omfanget af hverken større jobnedlæggelser eller større jobskabelser frem til Det skal dog bemærkes, at antallet af nedlagte job har været stigende siden 1997, hvoraf en del måske kan afspejle en eventuelt stigende udflytning af arbejdspladser. En tilsvarende stigning sås dog også i perioden 1984 til Desuden er der er store forskelle på, hvordan de forskellige brancher påvirkes af større jobnedlæggelser og joboprettelser. Det er bemærkelsesværdigt, at industrien er én af de brancher, hvor der årligt nedlægges og oprettes relativt færrest job. Landbrug, byggeri og service har betydeligt større andele, mens den offentlige sektor har den laveste andel. Det kan dog ikke afvises, at branchefordelingen er påvirket af udvælgelseskriteriet på 30 pct. Desuden viser analysen en række generelle karakteristika for de personer, der bliver berørt af større joboprettelser og jobnedlæggelser, der refereres nedenfor. Til sidst refereres hovedkonklusionerne fra forløbsanalyse af de personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i Større joboprettelser Uddannelsesniveauet i de oprettede job er generelt stigende over perioden 1980 til Uddannelsesniveauet er dog markant lavere i de oprettede job sammenlignet med uddannelsesniveauet for alle beskæftigede. Ufaglærte har derfor en større chance for at blive berørt af en større joboprettelse end personer, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Karakteristika for den enkelte person har desuden betydning for sandsynligheden for at blive berørt af større joboprettelser. F.eks. er personer berørt af større joboprettelser generelt yngre end samtlige hovedbeskæftigede. Dette medfører, at særligt de unge berøres af, at der oprettes job. De ældre berøres i væsentligt mindre omfang. Mht. til herkomst viser analysen, at andelen af indvandrere i oprettede job er markant stigende over perioden til i 2002 at udgøre 8,0 pct. Desuden har indvandrere i højere grad end øvrige danskere været berørt af større joboprettelser. Større jobnedlæggelser Uddannelsesniveauet i de nedlagte job er også generelt stigende over perioden og samtidig er uddannelsesniveauet markant lavere i de nedlagte job sammenlignet med uddannelsesniveauet for alle beskæftigede. Dette medfører, at ufaglærte har en større chance for at blive berørt af en større jobnedlæggelse end personer, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Karakteristika for den enkelte person har samtidig betydning for sandsynligheden for at blive berørt af større jobnedlæggelser.

6 F.eks. er personer berørt af større jobnedlæggelser generelt yngre end samtlige hovedbeskæftigede. De unge berøres således i særlig grad af, at der nedlægges job, hvorimod de ældre berøres i væsentligt mindre omfang. Mht. til herkomst viser analysen, at andelen af indvandrere i nedlagte job er markant stigende over perioden til i 2002 at udgøre 7,4 pct. Desuden har indvandrere i højere grad end øvrige danskere været berørt af større jobnedlæggelser. Sammenligning af større joboprettelser og jobnedlæggelser Analysen viser, at f.eks. unge og indvandrere i højere grad berøres af større jobnedlæggelser og joboprettelser. Det er dog ikke et problem i sig selv, at enkelte grupper er berørt i højere grad af jobnedlæggelser, så længe gruppen samtidig berøres af relativt flere joboprettelser. Problemerne opstår først i de situationer, hvor personer, der bliver berørt af jobnedlæggelse, ikke kommer hurtigt i beskæftigelse igen. Analysen viser yderligere, at lønniveauet i de oprettede og nedlagte job er stort set ens, også når der tages hensyn til anciennitetsforskelle. Generelt kan det dermed afkræftes, at nedlagte job typisk er dårligt betalte (f.eks. ufaglærte i produktionsvirksomheder), mens nye job er velbetalte (f.eks. i IT-sektoren). Forløbsanalyse af de personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 I analysen beskrives udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen i de efterfølgende år for de personer, der i 1997 blev berørt af en større jobnedlæggelse. Generelt står tidligere medarbejdere fra nedlagte og kraftigt indskrænkede arbejdssteder sig relativt godt på arbejdsmarkedet efterfølgende. 82 pct. af medarbejderne herfra var året efter i beskæftigelse eller under uddannelse, mens 7,3 pct. var ledige. Den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning afhænger dog af de berørte personers karakteristika. F.eks. er der flere blandt de unge end de ældre, der er i beskæftigelse eller under uddannelse året efter aftrædelsen fra arbejdsstedet. Analysen viser også, at de ældre har en markant højere ledighed året efter. Analysen viser også, at mænd har lettere end kvinder ved at komme i beskæftigelse igen eller under uddannelse efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse. Kvinder har dermed større risiko for at være ledige et år efter en større jobnedlæggelse. Mht. til herkomst viser analysen, at ikke-vestlige indvandrere har sværere ved at komme i beskæftigelse igen eller under uddannelse efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse. Ikke-vestlige indvandrere har således større risiko for at være ledige et år efter en større jobnedlæggelse. Uddannelsesniveauer har også betydning for beskæftigelses- og ledighedsgraden. Generelt stiger andelen i beskæftigelse eller under uddannelse efter en afskedigelse med længden af

7 personens kompetencegivende uddannelse, mens det modsatte er tilfældet for andelen af ledige. Analysen udvides også til at se på en længere tidshorisont. Karakteristika analyseres derfor for den gruppe af personer, der blev berørt af en jobnedlæggelse i 1997 og stadigvæk tre år efter er ledige. I alt omhandler dette 800 personer. Igen afhænger sandsynligheden for at blive berørt af længerevarende ledighed af personens karakteristika. F.eks. rammes de ældre oftere af længerevarende ledighed efter en større jobnedlæggelse, mens det modsatte er tilfældet for de unge. Køn har ikke er nævneværdig betydning, men det har herkomst derimod. Der er således en relativt større risiko for at blive længerevarende ledig efter en jobnedlæggelse, hvis personen er ikke-vestlig indvandrer. For personer med dansk oprindelse er det modsatte gældende. Desuden bliver personer med en videregående uddannelse ikke ramt i samme grad af længerevarende ledighed ved en større jobnedlæggelse som ufaglærte. Herudover analyseres lønudviklingen for de personer, der blev berørt af en jobnedlæggelser i Analysen viser, at personer, der er ledige året efter en større jobnedlæggelse, men herefter i beskæftigelse, har en markant lavere lønudvikling end de hovedbeskæftigede generelt. Det har således en pris at være ledig efter en større jobnedlæggelse.

8 3. Antallet af oprettede og nedlagte job ved større jobnedlæggelser og større joboprettelser Udviklingen i antallet af oprettede og nedlagte job i perioden , fremgår af figur 1. I det beregnede antal job indgår både hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere (se definitionen i bilag A). Det ses, at der generelt er blevet oprettet flere job end der bliver nedlagt. I perioden er der i gennemsnit hvert år blevet oprettet nye job, men samtidig er der blevet nedlagt job. I gennemsnit har bidraget til beskæftigelsesvæksten derfor udgjort personer hvert år. Udviklingen i figur 1 afspejler dog ikke den reelle beskæftigelsesudvikling, hvilket skyldes, at der i analysen alene fokuseres på hhv. nye og nedlagte arbejdsstedet, samt arbejdssteder med hhv. kraftig ekspansion eller kontraktion i beskæftigelsen (mere end 30 pct.). Til sammenligning har den gennemsnitlige beskæftigelsesvækst for lønmodtagere over perioden været personer årligt ifølge Nationalregnskabet. Beskæftigelsesbidraget fra de oprettede og nedlagte arbejdssteder er således højere end den samlede beskæftigelsesvækst. En forklaring herpå kan være, at nyoprettelser af job i højere grad sker ved opstart af nye arbejdssteder og kraftig ekspansion i antallet af beskæftigede, mens nedlæggelser af job i højere grad sker ved gradvise tilpasninger i beskæftigelsen. Desuden er der ingen tegn på, at antallet af oprettede og nedlagte job er steget over den belyste periode, f.eks. pga. stigende udflytning af arbejdspladser til udlandet. Tværtimod er det gennemsnitlige antal af oprettede og nedlagte job lavere i 1990 erne sammenlignet med udviklingen i 1980 erne. Det skal dog bemærkes, at antallet af nedlagte job har været stigende siden 1997, hvoraf en del måske kan afspejle en eventuelt stigende udflytning af arbejdspladser. En tilsvarende stigning sås dog også i perioden 1984 til Figur 1. Antal oprettede og nedlagte job samt beskæftigelsesvækst, personer personer Jobskabelser Jobnedlæggelser B eskæftigelsesvækst Anm.: Databrud mellem 1990 og 1991, hvor disse observationer er udeladt.

9 Hvor stor en andel af de beskæftigede, der hvert år bliver berørt af en jobnedlæggelse eller en joboprettelse afhænger i stor grad af i hvilken branche personerne er beskæftiget. I f.eks. byggesektoren er omkring 15 pct. af de beskæftigede hvert år berørt af en joboprettelse eller en jobnedlæggelse. For personer beskæftiget indenfor industri samt offentlige og personlige tjenesteydelse gør det sig kun gældende for hhv. omkring 8 og 6 pct., jf. tabel 1. For alle brancher er andelen af oprettede job større end andelen af nedlagte job, jf. tabel 1. Samtidig er beskæftigelsesudvikling fra 1980 til 2002 opdelt på brancher meget forskellig. Indenfor landbruget mv. er beskæftigelsen f.eks. reduceret med 20 pct. fra 1980 til 2002, mens beskæftigelsen er steget med 61 pct. indenfor Finansieringsvirksomhed. Der er således ingen sammenhæng mellem beskæftigelsesvæksten i de enkelte brancher og forskellen mellem antallet af oprettede og nedlagte job. En forklaring herpå kan være, at nyoprettelser af job i højere grad sker ved opstart af nye arbejdssteder og kraftig ekspansion i antallet af beskæftigede, mens nedlæggelser af job i højere grad sker ved gradvise tilpasninger i beskæftigelsen. Tabel 1. Det gennemsnitlige antal oprettede og nedlagte job pr. år fordelt på brancher og do. i procent af branchens beskæftigelse samt branchernes beskæftigelsesvækst, 1980 til 2002 Branche Oprettede Nedlagte Oprettede Nedlagte Besk. pct. pct. vækst pct. 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding ,7 12,3-20,1 2 Industri ,8 7,6-14,7 3 Energi- og vandforsyning ,1 7,4 3,3 4 Bygge- og anlægsvirksomhed ,5 13,4-3,8 5 Handel, hotel- og rest.virks. mv ,8 11,3 25,1 6 Transportvirks., post og telekom ,0 9,8 7,6 7 Finansieringsvirks. mv., for.service ,0 11,0 61,4 8 Offentlige og personlige tjn.ydelser ,1 5,4 24,9 9 Uoplyst I alt ,1 9,8 14,9 Anm.: De nedlagte job mellem to år er sat i forhold til beskæftigelsen (Nationalregnskabet) i det første år. De oprettede job mellem to år er sat i forhold til beskæftigelsen (Nationalregnskabet) i det andet år. 4. Karakteristika for de personer, der er blevet berørt af større jobnedlæggelser og joboprettelser I de følgende afsnit beskrives en række karakteristika for de personer, der bliver berørt af større jobnedlæggelser og joboprettelser. For at undgå at medtage den enkelte person flere gange vil det kun være de hovedbeskæftigede, der indgår i analyserne.

10 En del af de personer, der bliver berørt af en større jobnedlæggelse mellem to år vil i samme periode kunne blive berørt af en større joboprettelse ved at personen bliver beskæftiget i en nyoprettet eller i en kraftigt ekspanderende virksomhed. Data viser, at i gennemsnit er omkring 1/4 af de personer, der bliver berørt af en større jobnedlæggelse mellem to år, også berørt af en større joboprettelse i samme periode. I de kommende afsnit er det derfor til dels de samme personer, der sammenlignes når karakteristika for de oprettede og nedlagte job analyseres. Dette bør indgå i fortolkningerne. 4.1 Uddannelsesniveauet Figur 2 viser det gennemsnitlige uddannelsesniveau i de oprettede og de nedlagte job for de hovedbeskæftigede, samt uddannelsesniveauet for alle hovedbeskæftigede. Fra 1980 til 2002 er uddannelsesniveauet generelt steget. I løbet af perioden stiger det gennemsnitlige uddannelsesniveau med omkring ét år. Stigningen i uddannelsesniveauet kan forklares ved, at de yngre generationer, der indtræder på arbejdsmarkedet generelt er bedre uddannet end de ældre generationer, som forlader arbejdsmarkedet. Desuden fremgår det af figur 2, at uddannelsesniveauet generelt er svagt højere i de oprettede job. Specielt i 1980 erne ses denne forskel, hvorimod der ikke kan observeres nævneværdig forskel fra midten af 1990 erne og frem. Figur 2. Gennemsnitligt uddannelsesniveau i oprettede og nedlagte job samt for de hovedbeskæftigede, ,0 13,0 12,5 12,5 12,0 12,0 År 11,5 11,5 År 11,0 11,0 10,5 10,5 10, Oprettet Nedlagt Alle hovedbeskæftigede Anm.: Databrud mellem , hvorfor disse observationer er udeladt ,0 Samtidig er uddannelsesniveauet markant lavere i de oprettede og nedlagte job sammenlignet med uddannelsesniveauet for alle hovedbeskæftigede.

11 Denne tendens ses også i tabel 2, der viser den gennemsnitlige uddannelsesmæssige baggrund for personer, der har været berørt af en joboprettelse eller jobnedlæggelse i perioden Til sammenligning vises den gennemsnitlige uddannelsesmæssige fordeling for alle hovedbeskæftigede i samme periode. F.eks. viser tabel 2, at personer, der har grundskolen som højeste uddannelse, i gennemsnit har udgjort ca. 40 pct. af alle joboprettelser og jobnedlæggelser. Samtidig har gruppen udgjort 35 pct. af de hovedbeskæftigede. Personer med grundskole som højeste uddannelse har derfor i højere grad været ramt af større jobnedlæggelser og joboprettelser end gruppens relative andel af de hovedbeskæftigede retfærdiggør. Det samme har været gældende for personer med gymnasiet som højeste uddannelse. Personer med erhvervsfaglige uddannelser (f.eks. håndværkere), samt personer med korte, mellemlange og videregående uddannelser er derimod mindre ramt af større joboprettelser og jobnedlæggelser end gruppernes relative andele af de hovedbeskæftigede. Tabel 2 viser dermed, at ufaglærte har en lidt større chance for at blive berørt af større joboprettelser og jobnedlæggelser end personer, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse. Tabel 2. Den gennemsnitlige uddannelsesmæssige baggrund for personer, der har været berørt af en større joboprettelse eller jobnedlæggelse samt for alle hovedbeskæftigede, Oprettet Nedlagt Hovedbeskæftigede Grundskole 39,9 41,4 35,0 Erhvervsfaglig 31,6 32,4 34,5 Gymnasial 9,6 8,4 7,5 Bachelor 0,7 0,5 0,5 Korte videregående uddannelser 3,1 2,9 3,5 Mellemlange videregående uddannelser 7,1 6,4 11,3 Lange videregående uddannelser 3,2 3,0 4,0 Forskeruddannelser 0,1 0,1 0,1 Uoplyst 4,7 4,9 3,6 I alt Uddannelsesindhold 11,9 år 11,8 år 12,3 år Anm.: Databrud mellem , hvorfor disse observationer er udeladt. 4.2 Lønniveauet Ovenstående afsnit viste, at uddannelsesniveauet generelt er svagt højere i de oprettede job. Det kan antages, at lønniveauet bl.a. afhænger af uddannelsesniveauet. Hvis antagelsen holder, bør lønniveauet i de oprettede job være svagt højere end niveauet i de nedlagte job.

12 Figur 3 viser det gennemsnitlige lønniveau i de oprettede og nedlagte job i perioden Kun de hovedbeskæftigede med et rimeligt velbestemt timelønsskøn indgår i beregningerne. Udviklingen kan ikke understøtte hypotesen om en generelt højere løn i de oprettede job pga. det højere uddannelsesniveau. Generelt er lønniveauet meget ens i de oprettede og nedlagte job. Fra starten af 1990 erne og frem er der dog en svag tendens til, at lønniveauet er højere i de nedlagte job. Figur 3. Gennemsnitlig løn i oprettede og nedlagte job for de årige, Gennemsnitlig timeløn i kr Gennemsnitlig timeløn i kr Oprettet Nedlagt Anm.: Databrud i timelønsoplysningerne mellem 1992 og 93 pga. ændringer i reglerne for ATP-betaling, hvorfor selve ændringen mellem 1992 og 1993 ikke bør fortolkes. En mulig forklaring kan være, at lønniveauet ikke alene afhænger af personens formelle uddannelsesniveau. Generelt vil lønmodtagerens anciennitet også have stor betydning for lønniveauet. I det analyserede datasæt indgår lønmodtagerancienniteten ikke. Som en approksimation herfor bruges derfor i stedet lønmodtagerens alder. For hovedparten af aldersgrupperne er der næsten ingen forskel på lønniveauet i de oprettede og nedlagte job, jf. tabel 3. I gennemsnit er lønnen faktisk 1,3 pct. lavere i de oprettede job på trods af det højere uddannelsesniveau. Ud fra tabel 3 er det derfor heller ikke muligt at understøtte hypotesen om, at det højere uddannelsesniveau i de oprettede job medfører en højere aflønning.

13 Tabel 3. Det gennemsnitlige lønniveau i oprettede og nedlagte job for perioden fordelt på aldersgrupper Alder år år år år år år år år år Alle Oprettede 89,4 120,9 132,1 137,6 140,0 139,5 137,0 133,6 139,7 124,4 Nedlagte 87,5 120,1 132,2 137,9 140,4 139,7 137,2 133,3 137,4 126,0 Forskel i pct. 2,2 0,6 0,0-0,2-0,3-0,2-0,1 0,3 1,6-1,3 Anm.: Databrud mellem , hvorfor disse observationer er udeladt. 4.3 Aldersfordelingen Figur 4 viser den gennemsnitlige alder for personer berørt af større joboprettelser og jobnedlæggelser. Det ses, at gennemsnitsalderen er omkring 1½ år lavere i de oprettede job. En mulig forklaring herpå er, at gennemsnitsalderen er påvirket af de generelle bevægelser på arbejdsmarkedet, hvor unge kommer ind, mens ældre trækker sig tilbage. Fra 1980 til 2002 er gennemsnitsalderen desuden generelt stigende i både de oprettede og nedlagte job. Figur 4. Den gennemsnitlige alder for personer berørt af større jobnedlæggelser og joboprettelser, Alder Alder Oprettet Nedlagt Anm.: Databrud mellem , hvorfor disse observationer er udeladt. Over den belyste periode er gennemsnitsalderen for de personer, der har været berørt af en joboprettelse 33,1 år. For personerne berørt af en jobnedlæggelse er gennemsnitsalderen 34,6 år, mens gennemsnitsalderen for alle hovedbeskæftigede er 37,2 år. Personer berørt af

14 større joboprettelser og jobnedlæggelser er således generelt yngre end samtlige hovedbeskæftigede. Denne udvikling fremgår også af tabel 4. F.eks. ses det, at de årige i gennemsnit har udgjort ca. 30 pct. af alle joboprettelser og jobnedlæggelser. Samtidig har gruppen udgjort godt 20 pct. af de hovedbeskæftigede. De årige har derfor i højere grad været ramt af jobnedlæggelser og joboprettelser end gruppens relative andel af de hovedbeskæftigede. Derimod har f.eks. de årige relativt set været mindre ramt af joboprettelser og jobnedlæggelser end gruppens relative andel af de hovedbeskæftigede. Tabel 4 viser således, at de yngre aldersgrupper er overrepræsenteret i både de oprettede og nedlagte job, hvilket trækker gennemsnitsalderen ned. Som forventet ses det også af tabel 4, at de yngre aldersgrupper udgør en større andel af de oprettede job sammenlignet med de nedlagte job. Det modsatte gør sig gældende for de ældre aldersgrupper. Tabel 4. Den gennemsnitlige aldersfordeling i de oprettede og nedlagte job, samt for alle hovedbeskæftigede, Alder Oprettede Nedlagte Gns. for alle hovedbeskæftigede år 31,1 27,6 21, år 14,9 13,6 12, år 12,7 12,3 13, år 11,3 11,4 13, år 9,6 10,3 12, år 7,9 8,9 9, år 6,1 7,2 7, år 4,4 5,7 6, år 2,0 3,0 3,8 I alt 100,0 100,0 100,0 Anm.: Databrud mellem , hvorfor disse observationer er udeladt. 4.4 Kønsfordelingen Tabel 5 viser kønsfordelingen for personer berørt af hhv. joboprettelser og jobnedlæggelser, samt for alle hovedbeskæftigede. I hele den belyste periode er kønsfordelingen praktisk taget konstant. Omkring 58 pct. af de berørte personer af både joboprettelser og jobnedlæggelser er mænd. Overrepræsentationen af mænd kan til dels forklares ved, at mænd har udgjort 53 pct. af samtlige hovedbeskæftigede, jf. tabel 5. Herudover er mænd i højere grad end kvinder ansat i brancher med relativt højere grader af joboprettelser og jobnedlæggelser. Dette skyldes primært, at kvinder i højere grad er ansat i den offentlige sektor.

15 Tabel 5. Den gennemsnitlige kønsfordeling i oprettede og nedlagte job, samt for alle hovedbeskæftigede, Oprettede job Nedlagte job Gns. for alle hovedbeskæftigede Kvinder 42,2 41,3 47,0 Mænd 57,8 58,7 53,0 Anm.: Databrud mellem , hvorfor disse observationer er udeladt. I den belyste periode er andelen af kvinder desuden svagt højere i de oprettede job. En mulig forklaring herpå kan være, at erhvervsfrekvensen generelt har været svagt aftagende for mænd fra 1980 til 2002, og samtidig stort set uændret for kvinder. 4.5 Herkomst Figur 5 og 6 viser en opdeling efter herkomst for personer berørt af større joboprettelser og jobnedlæggelser. Herkomstvariablen er generet ud fra de berørte personers fødselsland og indeholder dermed kun indvandrere. Efterkommerne vil derfor blive kategoriseret som personer med dansk oprindelse. Figur 5. Oprettede job opdelt efter herkomst, 1980/ /02 Pct. andel Pct. andel P ersoner med dansk oprindelse Vestlige indvandrere Ikke-vestlige indvandrere Anm.: Databrud mellem , hvor disse observationer er udeladt. Figur 5 og 6 viser, at over den belyste periode stiger andelen af indvandrere i både de oprettede og nedlagte job. I f.eks. 1980/81 udgjorde andelen af indvandrere i nedlagte og oprettede job ca. 3 pct. I 2001/02 er denne andel steget til ca. 8 pct.

16 Figur 6. Nedlagte job opdelt efter herkomst, 1980/ /02 Pct. andel Pct. andel P ersoner med dansk oprindelse Vestlige indvandrere Ikke-vestlige indvandrere Anm.: Databrud mellem , hvor disse observationer er udeladt. Tabel 6 viser den gennemsnitlige herkomstfordeling i oprettede og nedlagte job, samt for alle hovedbeskæftigede. Det ses, at over den belyste periode er andelen af indvandrere svagt højere i de oprettede job, hvilket kan forklares ved, at indvandrerne over perioden har udgjort en stadig stigende andel af arbejdsstyrken. Tabel 6. Den gennemsnitlige herkomstfordeling i oprettede og nedlagte job, samt for alle hovedbeskæftigede, Oprettede job Nedlagte job Gns. for alle hovedbeskæftigede 2,5 2,4 2,2 Vestlige indvandrere Ikke-vestlige indvandrere Personer med dansk oprindelse Anm.: Databrud mellem , hvorfor disse observationer er udeladt. 2,6 2,4 1,8 94,8 95,2 96,0 Desuden viser tabel 6, at vestlige indvandrere i gennemsnit har udgjort ca. 2,5 pct. af alle joboprettelser og jobnedlæggelser. Samtidig har gruppen udgjort 2,2 pct. af de hovedbeskæftigede. Ikke-vestlige indvandrere har også udgjort ca. 2,5 pct. af alle joboprettelser og jobnedlæggelser, men kun 1,8 pct. af alle hovedbeskæftigede. Indvandrere har derfor i højere grad været berørt af jobnedlæggelser og joboprettelser end gruppens relative andel af de hovedbeskæftigede retfærdiggør. Det er dog ikke et problem i sig selv, at enkelte grupper er berørt i højere grad af større jobnedlæggelser, så længe gruppen samtidig berøres af relativt flere større joboprettelser.

17 Problemerne opstår først i de situationer, hvor personer, der bliver berørt af jobnedlæggelser, ikke kommer hurtigt i beskæftigelse igen. Tabel 7. Den gennemsnitlige branchefordeling for oprettede og nedlagte job fordelt efter herkomst, Branche Vestlige ind. Ikke-vestlige ind. Personer med dansk oprindelse Oprettet Nedlagt Oprettet Nedlagt Oprettet Nedlagt 1 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3,5 3,3 2,8 2,9 3,1 3,2 2 Industri 15,6 16,9 19,2 23,0 17,9 19,1 3 Energi- og vandforsyning 0,2 0,3 0,1 0,2 0,4 0,5 4 Bygge- og anlægsvirksomhed 6,7 6,6 3,0 2,7 9,5 9,3 5 Handel, hotel- og rest.virks. mv. 23,5 22,9 30,3 27,4 22,5 22,0 6 Transportvirks., post og telekom. 7,6 8,0 8,6 8,3 8,0 8,2 7 Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 15,3 14,4 14,4 13,1 12,8 12,2 8 Offentlige og personlige tjenesteydelser 25,5 25,2 20,6 21,2 23,1 22,2 9 Uoplyst 2,1 2,4 0,9 1,2 2,8 3,3 I alt Anm.: Databrud mellem , hvorfor disse observationer er udeladt. Tabel 7 viser den gennemsnitlige branchefordeling for de oprettede og nedlagte job i periode fordelt efter herkomst. Det ses, at der er stor forskel på, hvordan branchefordelingen er for hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere samt personer med dansk oprindelse. For personer med dansk oprindelse udgør de oprettede og nedlagte job i f.eks. byggesektoren omkring 10 pct. For vestlige og ikke-vestlige indvandrere er de tilsvarende andele hhv. ca. 6,6 pct. og 3 pct. Det ses også, at for ikke-vestlige indvandrere udgør de oprettede og nedlagte job i handel, hotel og restaurationsvirksomhed omkring 30 pct. For personer med dansk oprindelse er den tilsvarende andel 22 pct. 5. Hvad sker der efterfølgende med de personer, som bliver berørt af en jobnedlæggelse? I de nedenstående afsnit beskrives udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen i de efterfølgende år for de personer, der i 1997 blev berørt af en større jobnedlæggelse 1. Det undersøges om der er der nogle grupper på arbejdsmarkedet, der bliver hårdere ramt, når deres arbejdsplads lukker eller indskrænker kraftigt. Der tages udgangspunkt i de virksomheder, der lukker eller indskrænker kraftigt i perioden 1997 til Først ses på medarbejdernes arbejdsmarkedstilknytning året efter 1 Analysen tager udgangspunkt i de personer, der har været berørt af en større jobnedlæggelse i et enkelt år. Resultaterne i de kommende afsnit kan således til dels være påvirket af den generelle konjunkturudvikling i den belyste periode.

18 afskedigelsen dvs. i Derefter analyseres fordelingen på alder, køn, herkomst og uddannelse. Dernæst beskrives en række karakteristika for de personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 og stadigvæk tre år efter er ledige. Det analyseres om det er muligt at finde en række generelle karakteristika for de personer, der bliver ramt af længerevarende ledighed efter at have været berørt af en jobnedlæggelse. Til sidst analyseres lønudviklingen for personer, der har været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, men som er i beskæftigelse i Herunder analyseres det, om det har betydning for lønudviklingen, om personerne har været hhv. henholdsvis ledige eller i beskæftigelse i Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter Generelt står tidligere medarbejdere fra nedlagte og kraftigt indskrænkede arbejdssteder sig relativt godt på arbejdsmarkedet efterfølgende. 82 pct. af medarbejderne herfra var året efter i beskæftigelse eller under uddannelse, jf. tabel 8. Ledigheden blandt personer berørt af en jobnedlæggelse er 7,3 pct., mens 4,2 pct. er under uddannelse. 1,8 pct. er enten alders- eller førtidspensionister. 0,9 pct. har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet ved enten efterløn eller overgangsydelse. 1,2 pct. er midlertidigt udenfor beskæftigelse, hvilket for hovedparten vil sige, at de er på orlov. Herudover er 1,2 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. dækker over barsel og revalidering, jf. tabel 8. Tabel 8. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en jobnedlæggelse i 1997, procent. Ledig Andre udenfor arbejdsstyrken Beskæftigelse Midlertidig udenfor arbejdsstyrken Midlertidig udenfor beskæftigelse Pension Tilbagetrækning Under uddannelse Andet I alt Andel 7,3 4,3 77,5 1,2 1,2 1,8 0,9 4,2 1,5 100,0 5.2 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt på alder Den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning afhænger af, hvor gammel man er, jf. tabel 9. Blandt de helt unge er 85,6 pct. i beskæftigelse eller under uddannelse året efter afskedigelsen, mens det kun gælder for 70,1 pct. af de årige. Desuden er naturligt nok - en større andel af de ældre på tilbagetrækning og pension. Desuden viser tabel 9, at

19 blandt de årige og de årige er hhv. 11,2 og 15,2 pct. ledige. Dette er markant højere end gennemsnittet for alle de aftrådte personer på 7,3 pct. Tabel 9. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 fordelt på alder, procent. Alder Ledig Beskæftigelse eller Tilbagetrækning Andet 2 uddannelse og pension -24 år 3,7 85,6 0,1 10, år 7,3 83,4 0,2 9, år 8,3 83,2 0,3 8, år 8,1 83,9 0,5 7, år 8,3 83,9 0,9 6, år 8,9 83,7 1,4 6, år 11,2 81,4 1,6 5, år 15,2 70,1 8,8 5, år 5,6 51,3 34,8 8, år 0,0 26,4 66,4 7,1 Alle 7,3 81,6 2,8 8,3 Anm.: Alderen er angivet det år, personen var ansat på virksomheden. De ældre udgør dog ikke en ensartet gruppe mht. til arbejdsmarkedstilknytningen. Således stiger ledigheden kraftigt for aftrådte medarbejdere op til 59 år samtidig med at beskæftigelsesandelen falder, jf. tabel 10. Det skal bemærkes, at den målte alder er angivet i det år personen aftrådte fra arbejdsstedet. Der skal da lægges ét år til alderen angivet i tabellen, for at få alderen i 1998, hvor den efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning måles. Den stigende afgang til ledighed kan forklares ved muligheden for at trække sig tilbage på efterløn som 60-årige, og det forhold, at dagpengeperiodens begrænsning til maksimalt 4 år ophæves for ledige over 55 år. Fra 59 til 60 år falder de aftrådtes beskæftigelse kraftigt, hvilket skyldes, at flere går på efterløn. Andelen, der går på efterløn falder svagt til og med 62 år, hvorefter andelen, der går på efterløn som 63-årig stiger. Dette kan hænge sammen med den gamle lovgivning på området, hvor der var incitamenter til at udskyde tilbagetrækningen til det 63. år. 2 Klassificeringen andet indeholder personer, der er: 1. Midlertidigt udenfor beskæftigelse, hvilket for hovedparten vil sige, at de er på orlov. 2. Midlertidigt uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. dækker over barsel og revalidering. 3. Døde eller udvandret. 4. Ikke forefindes oplysninger om i det givne år.

20 Tabel 10. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 fordelt på alder, procent. Alder Ledig Beskæftigelse eller Tilbagetrækning Andet uddannelse og pension < 50 år 6,5 84,3 0,4 8,8 50 år 11,6 80,3 1,7 6,4 51 år 11,2 81,4 1,6 5,9 52 år 9,5 83,7 1,5 5,3 53 år 12,4 80,0 1,5 6,0 54 år 11,4 81,8 2,0 4,9 55 år 13,6 79,0 2,4 5,0 56 år 15,0 77,3 2,4 5,4 57 år 19,1 70,8 3,1 6,9 58 år 21,1 68,0 3,5 7,3 59 år 7,4 50,3 37,3 5,0 60 år 6,1 52,3 35,6 6,0 61 år 6,2 61,1 26,6 6,1 62 år 7,0 48,1 37,5 7,4 63 år 5,8 47,0 35,1 12,1 64 år 5,8 50,2 28,5 15,6 65 år 4,1 48,6 32,4 14,9 66 år 0,0 41,9 54,5 3, år 0,0 26,4 66,4 7,1 Alle 7,3 81,6 2,8 8,3 Anm.: Alderen er angivet det år, personen var ansat på virksomheden 5.3 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt på køn Tabel 11 viser status i 1998 for de personer, der blev berørt af en jobnedlæggelse i 1997 fordelt på køn. Det ses, at efter ét år er 82,8 pct. af mændene i beskæftigelse eller under uddannelse, men tilsvarende er gældende for 79,8 pct. af kvinderne. Mændene har dermed lettere ved at komme i beskæftigelse igen eller deltage i en uddannelse efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse. Billedet går igen for andelen af ledige. Blandt mænd og kvinder er hhv. 7,0 og 7,7 pct. ledige. Kvinder har dermed større risiko for at være ledig et år efter en jobnedlæggelse end mænd. Desuden har relativt flere mænd trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet eller er blevet pensionister, jf. tabel 11. Tabel 11. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 fordelt på køn, procent. Alder Ledig Beskæftigelse eller Tilbagetrækning og Andet uddannelse pension Mænd 7,0 82,8 3,1 7,1 Kvinder 7,7 79,8 2,3 10,2 Alle 7,3 81,6 2,8 8,3

21 5.4 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt efter herkomst Tabel 12 viser status i 1998 for de personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 fordelt efter herkomst. Det ses, at efter ét år er 82,6 pct. af personerne med dansk oprindelse i beskæftigelse eller under uddannelse. Det samme er gældende for 70,3 pct. af vestlige indvandrere, mens tilsvarende kun er gældende for 66,5 pct. af de ikke-vestlige indvandrere. De ikke-vestlige indvandrere har dermed markant sværere ved at komme i beskæftigelse igen eller deltage i en uddannelse efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse. Billedet går igen for andelen af ledige. Blandt ikke-vestlige indvandrere er andelen af ledige 14,1 pct., mens kun hhv. 7,8 og 7,0 pct. af de vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse er ledige. Ikke-vestlige indvandrere har dermed markant større risiko for at være ledig et år efter en jobnedlæggelse, jf. tabel 12. Tabel 12. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 fordelt efter herkomst, procent. Herkomst Ledig Beskæftigelse Tilbagetræknin Andet eller uddannelse g og pension Vestlige ind. 7,8 70,3 1,8 20,1 Ikke-vest. Ind. 14,1 66,5 1,0 18,4 Personer med dansk oprindelse 7,0 82,6 2,9 7,5 Alle 7,3 81,6 2,8 8,3 5.5 Tilknytning til arbejdsmarkedet ét år efter fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund Tabel 13 viser status i 1998 for de personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund. Det ses, at generelt stiger andelen i beskæftigelse eller under uddannelse med længden af personens kompetencegivende uddannelse. F.eks. er 78,5 pct. af personerne med grundskole i beskæftigelse eller under uddannelse efter ét år, mens 90,7 pct. af personerne med længerevarende videregående uddannelser er i beskæftigelse eller under uddannelse. Billedet går igen for andelen af ledige. Blandt personerne med grundskole er 8,7 pct. ledige, mens det kun er tilfældet for 2,9 pct. af personerne med længevarende videregående uddannelser. Blandt erhvervsfaglærte er ledigheden også relativ høj efter et år (8,4 pct.).

22 Tabel 13. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for personer berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund, procent. Herkomst Ledig Beskæftigelse Tilbagetræknin Andet eller uddannelse g og pension Grundskole 8,7 78,5 3,4 9,4 Erhvervsfaglig 8,4 82,8 2,7 6,1 Gymnasial 4,2 87,4 0,5 7,9 Bachelor 5,4 88,1 0,0 6,5 Korte videregående uddannelser 6,1 85,5 2,0 6,3 Mellemlange videregående uddannelser 4,5 85,8 3,1 6,5 Lange videregående uddannelser 2,9 90,7 2,0 4,4 Forskeruddannelse r 2,3 95,8 0,3 1,6 Uoplyst 5,3 60,2 5,6 28,9 Alle 7,3 81,7 2,8 8,3 6. Stadig ledig efter 3 år Analysen udvides nu til at se på en længere tidshorisont. I nedenstående afsnit analyseres karakteristika for den gruppe af personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997 og som på opgørelsestidspunktet i alle tre efterfølgende år er ledige. Omkring hovedbeskæftigede blev berørt af en større jobnedlæggelse i Året efter i 1998 var godt stadig ledige. I 1999 var antallet af ledige reduceret til I 2000 er knap 800 personer stadigvæk ledige. I nedenstående afsnit analyseres derfor karakteristika for disse 800 personer. 6.1 Stadig ledig efter 3 år fordelt på alder Tabel 14 viser en aldersfordeling for de personer, der stadigvæk efter tre år er ledige efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i Til sammenligning vises en aldersfordeling for alle de personer, der blev berørt af en jobnedlæggelse i Det skal bemærkes, at den målte alder er angivet i det år personen aftrådte fra arbejdsstedet. Der skal da lægges tre år til alderen angivet i tabellen, for at få alderen i Det ses tydeligt, at de ældre oftere rammes af længerevarende ledighed efter en større jobnedlæggelse. F.eks. udgjorde de årige 5,4 pct. af jobnedlæggelserne, men hele 27,8 pct. af de længerevarende ledige. Tallet ville desuden værre endnu højere, hvis der ikke var mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på efterløn. De årige har lav længerevarende ledighed, men det skyldes muligheden for efterløn og folkepension.

23 For de unge ses det modsatte billede. De optil 24-årige udgjorde 29,2 pct. af alle jobnedlæggelser i 1997, men udgør 6,9 pct. af de længerevarende ledige. De unge bliver derfor ikke ramt i samme grad ved en større jobnedlæggelse som de ældre. Tabel 14. Personer, der stadig er ledige tre år efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, samt alle personer berørt af større jobnedlæggelser i 1997, fordelt på alder, procent. Alder Stadig ledig efter tre år Alle berørt af jobnedlæggelse i år 6,9 29, år 8,0 12, år 10,4 12, år 8,4 10, år 10,0 9, år 8,6 8, år 16,9 8, år 27,8 5, år 2,9 2, år 0,0 1,4 Anm.: Alderen er angivet det år, personen var ansat på virksomheden 6.2 Stadig ledig efter 3 år fordelt på køn Tabel 15 viser kønsfordelingen for de personer, der stadigvæk efter tre år er ledige efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i Til sammenligning vises en kønsfordeling for alle de personer, der blev berørt af en jobnedlæggelse i Det ses, at der ikke er nævneværdig forskel på andelen af mænd og kvinder, der bliver længerevarende ledige efter at have været berørt af større jobnedlæggelse, når der korrigeres for kønsforskellen mellem samtlige berørte. Tabel 15. Personer, der stadig er ledige tre år efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, samt alle personer berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, fordelt efter køn, procent. Køn Stadig ledig efter tre år Alle berørt af jobnedlæggelse i 1997 Mænd 62,2 60,2 Kvinder 37,8 39,8

24 6.3 Stadig ledig efter 3 år fordelt efter herkomst Tabel 16 viser en fordeling efter herkomst for de personer, der stadigvæk efter tre år er ledige efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i Til sammenligning vises en fordeling efter herkomst for alle de personer, der blev berørt af en jobnedlæggelse i Det ses, at vestlige indvandrede udgør ca. samme andel af de længerevarende ledige og af samtlige berørte af jobnedlæggelser. Det modsatte er tilfældet for ikke-vestlige indvandre. Ikke-vestlige indvandrere udgjorde 3,7 pct. af alle personer berørt af jobnedlæggelser i Blandt de længerevarende ledige udgør samme gruppe 8,3 pct. Der er således en relativt større risiko for at blive længerevarende ledig efter en jobnedlæggelse, hvis personen er ikke-vestlig indvandrer. For personer med dansk oprindelse er det modsatte gældende. Personer med dansk oprindelse udgjorde 93,5 pct. af alle jobnedlæggelser og 88,7 pct. af de længerevarende ledige. Tabel 16. Personer, der stadig er ledige tre år efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, samt alle personer berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, fordelt efter herkomst, procent. Herkomst Stadig ledig efter Alle berørt af jobnedlæggelse i tre år 1997 Vestlige ind. 3,0 2,8 Ikke-vest. ind. 8,3 3,7 Personer med dansk oprindelse 88,7 93,5 6.4 Stadig ledig efter 3 år fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund Tabel 17 viser en fordeling efter uddannelsesmæssig baggrund for de personer, der stadigvæk efter tre år er ledige efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i Til sammenligning vises en fordeling efter uddannelsesmæssig baggrund for alle de personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i Af tabel 17 ses det, at der eksisterer en sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og sandsynligheden for at være langvarig ledig. F.eks. udgjorde personer med grundskole 36,0 pct. af jobnedlæggelserne, men 47,4 pct. af de længerevarende ledige. For personer med en længere videregående uddannelses ses det modsatte billede. Gruppen udgjorde 5,5 pct. af alle jobnedlæggelser i 1997, men udgør 2,4 pct. af de længerevarende ledige. Personer med en videregående uddannelser bliver derfor ikke ramt i samme grad af længerevarende ledighed ved en jobnedlæggelse som personer, der kun har grundskole som uddannelse.

25 Tabel 17. Personer, der stadig er ledige tre år efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, samt alle personer berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, fordelt efter uddannelsesmæssig baggrund, procent. Herkomst Stadig ledig efter tre år Alle berørt af jobnedlæggelse i 1997 Grundskole 47,4 36,0 Erhvervsfaglig 34,1 32,7 Gymnasial 3,9 10,7 Bachelor Korte videregående uddannelser 0,1 2,6 1,0 3,3 Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Forskeruddannelser Uoplyst 5,9 2,4 0,0 3,6 6,8 5,5 0,3 3,8 7. Forskelle i lønnen I dette afsnit analyseres en hypotese om, at det påvirker lønudviklingen at have været berørt af en større jobnedlæggelse. Lønudviklingen analyseres for to grupper af personer: 1) Personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, men efterfølgende har været i beskæftigelse frem til ) Personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, og var ledige i 1998, hvorefter personerne har været i beskæftigelse frem til Lønudviklingen for de to grupper sammenlignes herefter med lønudviklingen i samme periode for samtlige hovedbeskæftigede. Tabel 18 viser, at personer, der blev berørt af en større jobnedlæggelse i 1997, men efterfølgende har været i beskæftigelse frem til 2000, har haft en gennemsnitlig årlig vækst i timelønnen på 3,2 pct. For alle hovedbeskæftigede har væksten været 3,1 pct. Personer, der har været berørt af en større jobnedlæggelser, men som ikke bliver ledige, har derfor praktisk taget den samme lønudvikling som de hovedbeskæftigede generelt. Ses i stedet på den gruppe af personer, der var ledige i 1998 og herefter i beskæftigelse, ses et noget andet billede. Den gennemsnitlige årlige vækst i timelønnen for denne gruppe har været 0,7 pct. Gruppen, der er ledig efter at have været berørt af en større jobnedlæggelse, har således en markant lavere lønudvikling end de hovedbeskæftigede generelt. Det har derfor en pris at være ledig efter en jobnedlæggelse. Dette er dog et forhold, der sandsynligvis gælder generelt på arbejdsmarkedet. Personer, der udsættes for perioder med ledighed vil i gennemsnit have en lavere vækst i timelønnen.

26 Tabel 18. Timeløn for beskæftigede 1997 og 2000 fordelt på arbejdsmarkedsstatus Status i Årlig vækst Ledig ,7 Beskæftiget ,2 Alle ,1 Anm.: Beregningerne er kun foretaget på personer med acceptabel timelønskvalitet.

27 Bilag A. Data og metode Udgangspunktet for analyserne er et udtræk af IDA-databasen fra Danmarks Statistik, der indeholder oplysninger om alle arbejdssteder og personer i Danmark. IDA-databasen indeholder en række oplysninger om den enkelte person, f.eks. alder, køn, uddannelsesmæssig baggrund, løn, beskæftigelsesomfang, arbejdssted etc. Desuden indeholder IDA-databasen oplysninger om alle danske virksomheder på det mest detaljerede niveau (arbejdsstederne) Et arbejdssted er defineret som én arbejdsplads på én enkelt adresse. En virksomhed kan således godt består af flere arbejdssteder. Langt hovedparten af virksomhederne består dog af et enkelt arbejdssted. Oplysningerne om arbejdsstederne og ansættelsesforhold indsamles hvert år i november måned. Det er således kun muligt at observere ét jobskift for én person indenfor ét år. Den samlede jobskabelse og jobnedlæggelse vil derfor blive undervurderet i analyserne. Udgangspunktet for analysen er beskæftigelsesudviklingen fordelt på arbejdssteder. Desuden medtages kun arbejdssteder, hvor der er lønmodtagere beskæftiget. For at afgrænse oprettelsen og nedlæggelsen af job fra de generelle store reallokeringer på arbejdsmarkedet vil følgende definition blive benyttet for hhv. et oprettet og et nedlagt job. Oprettet job: 1) Arbejdsstedet eksisterer i indeværende år, men eksisterede ikke det foregående år. 2) Eller den samlede beskæftigelse på arbejdsstedet er mindst 30 pct. højere i indeværende år i forhold til foregående år. Nedlagt job: 1) Arbejdsstedet eksisterer ikke i indeværende år, men eksisterede i det foregående år. 2) Eller den samlede beskæftigelse på arbejdsstedet er mindst 30 pct. lavere i det indeværende år i forhold til det foregående år. Ud fra ovenstående kriterier er det muligt at udvælge de arbejdssteder, som mellem to år er blevet berørt af hhv. oprettelser og nedlæggelser. Analysen tager udgangspunkt i de ansatte på de berørte arbejdssteder, der er blevet enten nyansat eller afskediget i løbet af det foregående år. Kriteriet for udvælgelsen på 30 pct. kan diskuteres. I princippet kunne grænsen lige så godt have været 20 pct., 40 pct. eller et helt tredje kriterium. Grænsen på 30 pct. benyttes dog i flere andre analyser af joboprettelser og jobnedlæggelser, f.eks. i Socialforskningsinstituttet (2004), Albæk, Audenrode og Browning (2002) og i Jacobsen, LaLonde og Sulivan (1993), og anvendes derfor også i denne analyse.

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB 28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som

Læs mere

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige

Analysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors

Bilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,

Læs mere

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder

Ansættelse af første akademiker i private virksomheder af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune

Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i

Læs mere

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Thomas Michael Nielsen De nyuddannede og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik November 2004 Oplag: 700 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr.

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009

af Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009 Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen

Læs mere

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199

Læs mere

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune

Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg

Bilag: Arbejdsstyrken i Aalborg Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer December 2011 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på Herkomst pr. 1. januar 2010 samt udviklingen i perioden 1. januar 2005 til 1. januar

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx Herning Gymnasium Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Folkeskolelever fra Frederiksberg Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...

Læs mere

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? 22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt:

2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: 4 2. Resumé. 2.1 Resumé af valgdeltagelsen i Århus Kommune. I alt: Den samlede stemmeprocent ved kommunalvalget den 20. november 2001 blev i Århus Kommune 85,2 mod 70,7 ved kommunalvalget den 18. november

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring

Læs mere

Databrud i AKU fra 2016

Databrud i AKU fra 2016 2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Lederjobbet Lederne April 2016

Lederjobbet Lederne April 2016 Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne

Læs mere

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer September 2014 Faktaark: Mobilitet mellem sektorer Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger udviklingen i mobiliteten

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks

Læs mere

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen

Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet

Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet 31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km

Læs mere

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet.

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Meritlærere Af Lasse Vej Toft, Analyseenheden, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet. Side 1 af 10 Analysens hovedkonklusioner Fra

Læs mere

Jobmobilitet Lederne Maj 2015

Jobmobilitet Lederne Maj 2015 Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed

Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed December 2014 Faktaark: Fra iværksætter til højvækstvirksomhed Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Data stammer fra Danmark Statistiks

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,

Læs mere

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal

Læs mere

Stigende vikarbeskæftigelse

Stigende vikarbeskæftigelse De foreløbige tal fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register viser, at vikarbeskæftigelsen siden efteråret er steget med 3-4. personer. I februar 216 var der knap 34.3 personer beskæftiget i vikarbranchen,

Læs mere

Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet

Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Danske mænd hårdt ramt af nedturen på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig. Ser man dybere i tallene, er det

Læs mere

Attraktive arbejdspladser er vejen frem

Attraktive arbejdspladser er vejen frem Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25, 211 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendens Nationalbanken: Økonomisk fremgang de næste par år Fortsat mange nytilkendelser af førtidspension Faldende beskæftigelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Oktober 215 Nøgletal for Nordjylland opdateret til mødet i RAR Nordjylland d. 2. oktober 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Aldersfordeling 5 Datagrundlag Oprindeligt 3. marts 2010 Revideret pga. datakorrektion 5.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark

Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor

Læs mere

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.

Læs mere

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007

Data for juni 2007. Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 06. september 2007 Data for juni 2007 06. september 2007 Data for juni 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, grundløn, tillæg, genetillæg, pension

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?

LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Øje på uddannelse. Årgang 1988 Øje på uddannelse, 2011/06 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN Print: 978-87-7735-178-5 ISBN Elektronisk:

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Personalestatistik 2011 Baseret på 2010 Faldet i tilgangen er stoppet Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2010 19,5 pct., mens afgangen var 24,3 pct. Sammenlignet med 2009 er tilgangsprocenten

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Analyse af Iværksætterselskaber.

Analyse af Iværksætterselskaber. Analyse af Iværksætterselskaber. Der vil i denne analyse blive set på Iværksætterselskaber (IVS) sammenlignet med Aktieselskaber (A/S), Anpartsselskaber (APS) og Øvrige selskaber (ØSF) hvor det giver mening.

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED

ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993

Læs mere

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Notat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere