Kvalitetsrapport 2011

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011 Virksomhedsplan for Breum Skole A. Beskrivelse af skolen

2 Særlige kendetegn/traditioner En folkeskole med overbygning - et spor i grundskolen og flere spor i klasse. Skolen modtager elever fra Jebjerg skole, Fursund skole og Thise Friskole. Vi har gode fysiske rammer, et flot og stort Pædagogisk Lærings Center, fine veludstyret faglokaler og gode store klasselokaler med gode skolemøbler. Skolen har en stor matrikel, store legearealer med mulighed for alsidige udendørs aktiviteter. Fokus på den gode overgang, fra børnehave til skole, fra grundskole til overbygningsskole, fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Udvidet læringsrum fra stamklassen til PLC - Holdundervisning på tværs af årgange. Holddeling med fokus på undervisningsdifferentiering - andre pædagogiske forhold. Vi har et tæt samarbejde med skolens UU-vejleder, laver eksemplevis særlige undervisningsforløb med praktik. Fokus på hvad der er bedst for den enkelte elev. I vores overbygning har vi et veludbygget, nyrenoveret campusområde, som rummer vores overbygningselever fra klasse. Lokalerne er alle indrettet med projektorer og trådløstnetværk, således vi har mulighed for at inddrage IT og netbaserede medier i undervisningen. I vores overbygnng har vi lavet hyggelige opholdssteder og elevarbejdsplads Skolens værdigrundlag " Et godt sted at være er et godt sted at lære". Vi er en skole med plads til alle, men ikke til alt. Vi vægter en høj faglighed i trygge rammer og arbejder på at få skolen ud i verden og verden ind i skolen. Alle på skolen skal føle sig værdsat i en tryg og glad atmosfære, og De menneskelige kompetencer udnyttes bedst muligt. B. Indsatsområder side 2

3 Skoleåret Fælles kommunale indsatsområder Inklusion og rummelighed Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Vores mål var/er at færrest mulige elever ekskluderes fra klassen/skolen. Vores udgangspunkt er, at alle elever lærer bedst i fællesskab. Fællesskaber kan være af forskellige art, klasse, hold o.a. alt efter hvilket behov eleven har. Vi havde/har fokus på tidlig indsats i.f.h. til de elever der har brug for ekstra hjælp til at komme rigtig godt i gang i skolen. Dette arbejde kræver et tæt samarbejde med forældrene, PPR, familieafdelingen og andre eksterne. Hvilke handlinger er der foretaget? AKT-uddannelse, undervisningsassistent, samarbejde på specialcentermøder med PPR(psykolog, læsekonsulent, tale/høre pædagog, AKT-konsulent o.a. ) og familieafdelingen. Samarbejde med sundhedsplejersken. Teamene gør brug af værktøjer; Klassetrivsel, sociogrammer, samtaleark og o.a. til at arbejde med eleverne. Udvidet forældresamarbejde efter behov. Indikatorer på at målene er nået Vi har ændret optikken på elever med problemer, til elever i problemer. Fået flyttet optikken fra elevens problemer til de opretholdende faktorer. Vi arbejder mere forebyggende og derved kan vi se at flere elever kan blive i evt. stamklassen, fordi vi ændre på eksempelvis organisering af klasserummet og undervisningen. Vurdering Arbejdet med inklusion/rummelighed er et af skolens vigtigst indsatsområder. Derfor vil det være et forsat fokus område på Breum skole. Vi vil løbende tage vores indsats op til vurdering og evaluerer på om vores indsats skal ændres. side 3 Fælleskommunalt indsatsområde

4 Innovation Status: Hvor vigtigt er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Innovative arbejdsformer 3 4 Samarbejde med erhvervslivet og ungdomsuddannelser 2 3 Tværfaglighed Entreprenørskab Evt. bemærkning Innovative arbejdsformer Entreprenørskab 1 0 Samarbejde med erhvervslivet og ungdomsuddannelser Tværfaglighed Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det Gør vi det? Entreprenørskab Innovative arbejdsformer (for eleverne) 1 På skolen er der uanset elevernes alderstrin ikke 1 På skolen vil elevernes uanset alderstrin ikke eller entreprenørskabende aktiviteter. sjældent møde innovative arbejdsformer. 2 Skolen har entreprenørskabende aktiviteter, hvor 2 eleverne oplever undervisningsforløb fra idé til produkt. 3 Skolen arbejder med udvikling af en fælles 3 entreprenørskabende kultur. 4 Skolen gennemfører på forskellige alderstrin løbende og 4 systematisk entreprenørskabende aktiviteter. På skolen praktiseres der sporadisk innovative arbejdsformer. På skolen praktiseres der jævnligt innovative arbejdsformer. I undervisningen arbejdes der systematisk på, at eleverne lærer gennem innovative arbejdsformer. Tværfaglighed 1 Der arbejdes ikke eller meget sjældent på tværs af 1 fagene. 2 Der praktiseres sporadisk undervisning på tværs af 2 fagene. Samarbejde med erhvervsliv og/eller ungdomsuddannelser På skolen er der uanset elevernes alderstrin ikke samarbejde med eksterne parter om innovative og/eller entreprenørskabende aktiviteter. På skolen er der et samarbejde med eksterne parter om innovation og/eller entreprenørskabende aktiviteter 3 Teamene arbejder jævnligt med at planlægge og udvikle 3 tværfaglige forløb for eleverne. 4 Teamene arbejder systematisk med tværfaglige 4 undervisningsformer, der belyser emner fra mange forskellige vinkler. Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter innovative og/eller entreprenørskabende samarbejder med eksterne parter. På skolen arbejdes der systematisk sammen med erhvervsliv eller uddannelsesinstitutioner omkring innovation og/eller iværksætteri. Skolens selvvalgte indsatsområde side 4

5 Vi har på skolen haft særlig fokus på skolestart, både den sociale og faglige opstart. Gennem særlige udviklingsforløb mellem lærer og undervisningsassistent har vi haft fokus på hvad der gør en god skoleopstart. Vi har lavet specifikke handleplaner for flere elever med henblik på at give dem et særligt opstartsforløb. Vi har særlig fokus på den tidlige læsestart, skolens læsevejleder er inde i indskolingen med timer, vejledning og rådgivning tidligt i skoleforløbet for herved at forebygge eventuelle læseproblematikker. Vi har i de sidste 2 år arbejdet på at udvide og forbedre vores kompetencecenter(oasen). Dette arbejde forsætter vi med. Vi vil følge op på de tiltag vi har sat i værk og vurdere hvilke ændringer der er behov for fremadrettet. Vi vil have fokus på at "trække" andre faggrupper ind i kompetencecentret, hvis det tjener barnets bedste og således brede kompetencecenrets muligheder for rådgivning, vejledning og indgriben ud. Vi har i gang sat et projekt med fokus på faglig læsning. Projektet skal indvolverer hele lærerpersonalet og alle fag. Vi er i opstartsfasen og har haft foredragsholder om emnet. Projektet vil kø Skoleåret side 5

6 Fælles kommunale indsatsområder Inklusion Mål Vi vil være bedre til at forebygge indgribende foranstaltninger i.f.h til elever der har det svært i skolen og skal vi lave indgriben vil vi blive bedre til at handle hurtigt og med det der virker, således det kommer eleven tilgode hurtigst muligt og bedst muligt. Handleplan 2 ugers AKT uddannelse af det pædagogiske personale, således at alle pædagogiske medarbejdere(lærere og pædagoger) har genneført 2 ugers AKT uddannelse. Ansættelse af undervisningsassistent. En øget fokus på hvad der virker i.f.h til pædagogiske tiltag, specifikke handleplaner på hvad den enkelte har brug for. Oprettelse af en "Tøsegruppe" med fokus på den enkeltes trivsel. Gøre brug af "Stafetloggen", Tværfaglig team, specialcentermøder, B&U netværksmøder med psykiatrien, systematisk fokus på elever på teammøder, samt udvidet skole-hjem samarbejde ved behov. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Innovation Mål side 6

7 Vores mål er at eleverne på Breum skole bliver åbne overfor de muligheder der findes i at tænke anderledes, at de tør udfordre sig selv med nye ideer. Vi forstår ordet innovation som intervention - at gøre noget nyt. I forhold til fagligheden i skolen prøver at inddrage innovation som et begreb hvor vi tør at vende det hele lidt på hovedet og tør at stille spørgsmål og efterfølgende prøve noget nyt. I 8. klasse arbejder vi med en årsprøve, hvor vi træne eleverne i at tænke ud af boksen. Ligeledes ligger vi op til at eleverne i 9. klasse i.f.h. til projektopgaven har værktøjer til at arbejde med innovation. Ligeledes Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Vi ønsker at vores elever bliver modige og tør at stille spørgsmåltegn og tænke anderledes.vi ønskser at eleverne på Breum skole tør og har succes med at tænke nyt og anderledes, når de står i situationer, både af faglig og personlig art, der kræver at opgaverne løses på en anden måde end de ellers ville vælge. At de får mod og lyst til at turde. Skolens selvvalgte indsatsområde side 7

8 Mål Tidlig indsats i skolen for de elever der har behov, både fagligt og socialt. Udvidelse af vores kompetencecenter. Faglig læsning. Fag dage. Handleplan Beskrevet tidligere. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Bedre inklusion - bedre skole for alle. Bedre muligheder i kompetencecenteret - bedre mulighed for at indgribe i tide og med det rigtige. Faglig læsning - bedre læsestrategier - mere læseforståelse - bedre inklusion. Fag-dage mulighed for at arbejde og organiserer skolen på tværs - bedre inklusion. Eventuelle ekstra indsatsområder beskrive i bilag til Virksomhedsplan C. Vurdering af det faglige niveau side 8

9 Udfordring: Beskrivelse af skolens selvvalgte faglige udfordringer Breum skoles faglige udfordring handler om undervisningsdifferentiering i.f.h. til det inkluderende undervisningsmiljø. Hvordan får vi alle elever med? - i undervisningen. Vi er en skole med klasser med meget stor spredning blandt eleverne både i.f.h. til de faglige udfordringer og de sociale udfordringer. Dette betyder at vi har et stort behov for at have fokus på undervisningsdifferentiering, og den pædagogiske udfordring dette medfører for medarbejderne og eleverne. Vurdering og fremadrettet perspektiv Vi skal fremadrettet blive kloge på hvordan vi vælger at arbejde med undervisningsdifferentiering på Breum skole. Underøge på hvad der virker for derefter at implementerer arbejdsgange. Vi vil på sigt starte et udviklingsarbejde op, når vi har arebjdet målrettet med faglig læsning og fag-dage. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde med området Vi har ikke elever på skolen med behov for undervisning i dansk som andetsprog. Vurdering og fremadrettet perspektiv D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse side 9

10 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 3 3 Skolebestyrelser 4 4 Kommunikation 4 4 Evt. bemærkning Forældrene til den enkelte elev Kommunikation 0 Klasseforældreråd Hvor vigtig er det for os? Skolebestyrelser Status: Gør vi det? Skolebestyrelser 1 Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem 1 skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. 3 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på 3 forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og 4 gennem forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev 1 På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske 1 informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet 2 kommunikationspolitik. 3 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver 3 tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 10 E. Evaluering af Skive Kommunes skolepolitik

11 Vurdering Fase Bemærkning Point Ikke i gang Dette har vi næsten ikke berørt 1 Enkeltstående tiltag Nogle medarbejdere har arbejdet med området. 2 Udviklingsfasen Skolen arbejder med udvikling af området, og der er begyndende og nogle indikatorer, der viser dette. 3 Udviklingsog driftsfasen Området er systematisk gennemarbejdet i ledelsen og for relevante medarbejdere. Der er flere indikatorer på dette i skolens dagligdag. 4 Evaluering af skolepolitik Medinddragelse 4 Samarbejde med Læreruddannelsen Skive Iværksætteri/ innovation 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Lige udviklingsmuligheder Sundhed Evaluering Et bredt kultur- og fritidstilbud Ledelse Den røde tråd Undervisnings- og læringsmiljø Hvor langt er vi Evaluering af temaer fra skolepolitikken Hvor langt er vi Medinddragelse 4 Lige udviklingsmuligheder 3 Sundhed 3 Et bredt kultur- og fritidstilbud 3 Den røde tråd 4 Undervisnings- og læringsmiljø 3 Ledelse 3 Evaluering 3 Iværksætteri/ innovation 3 Samarbejde med Læreruddannelsen Skive 2 Evaluering af målene i skolepolitikken - se bilag til Virksomhedsplan side 11 F. Rammebetingelser Personale

12 Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleinspektør 0,8 1 Viceinspektør 0,7 1 Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder 25/37 1 USFO-leder Administrativt personale 30/37 1 Lærere 16,4 17 Bh.kl.lærere 1 1 Pædagoger 30/37 1 Pædagogmedhjælpere 55/37 2 Teknisk serviceleder 1 1 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere 5 5 Elevtal Bh.kl 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 2010 SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn Antal elever Antal spor % En hel del elever fra 4. klassetrin er i skoleåret 2010/2011 Timetal 2010/2011 Klassetrin klasse klasse klasse Timetal min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 99% side 12 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev 19,

13 Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær UNI C Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning UNI C % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse 895 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 2010/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse ca. 20 timer Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd , kr. Sygefravær Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid Landsgennemsnit Evt. forklaring 2,17% Forvaltning Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Skolebibliotekar Specialcentervejl. AKT-vejleder Antal pt G. Resultater side 13 Folkeskolens afgangsprøve - karakterer

14 Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2010 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Læseprøver A1 B1 (A i 3. kl.) (B i 3. kl.) Meget sikre Sikre og og hurtige hurtige læsere i pct. læsere i pct. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 11% 11% 31% 74% 61% 63% Samlet vurdering Godt på vej Godt på vej Næsten alle er rigtig godt i gang Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF % 20% 40% 0% % 18% 23% Landsgns. side 14

15 Landsgns kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Virksomhedsplanen er spændende læsning. Den fortæller fint om skolen. Afleveringsfrist 15. juni 2011 Skoleinspektør: Skolebestyrelsesformand: Bettina Alberg Bent Jensen Bilag Evaluering af Skive Kommunes Skolepolitik side 15

16 Skolens principper/ politikker Skole-hjemsamarbejde Fagfordeling Trivsel Sorgpolitik og handleplan Princip for sponsorering Skolebibliotek Lejrskole Princip for vikardækning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Skemalægning Mobiltelefoner Specialpædagogisk bistand Modtagelse af nyansatte Retningslinjer udførelse af tjenesten Retningslinjer ved tjenstelig samtale Rygepolitik Elevrådsarbejdet Kostpolitik Vold og chikane Overgang fra daginstitution til skole Beslutningsdato/-år jun. 04 mar. 11 aug. 09 mar. 02 mar. 10 maj. 08 feb. 10 apr. 10 apr. 06 mar. 11 mar.06 maj. 08 feb. 06 feb. 05 feb. 05 jan. 08 aug. 08 jun. 08 feb. 10 nov. 07 side 16