Oplæg til plejecenterboligplan

Transkript

1 Oplæg til plejecenterboligplan Jammerbugt Kommune 2015

2 Sammenfatning Der forventes de kommende år et stigende antal ældre borgere i Jammerbugt Kommune. Dette er en tendens, som har været kendt de seneste år, men som ikke har været fulgt af en stigende efterspørgsel på plejeboliger tværtimod ses for tiden en faldende belægningsprocent på de enkelte plejecentre. Dette kan forklares med en generation af ældre, som både ønsker og er i stand til at blive i egen bolig længere, samt en generation af ældre, som stiller krav til plejeboligens funktionalitet og størrelse, deltagelse i aktiviteter, socialt samvær, mv. Krav som kommunens mindre plejecentre vanskeligt kan leve op til. I 2014 besluttede kommunalbestyrelsen af nedlægge plejecentrene i Biersted og V. Hjermitslev for at imødegå den faldende søgning. Fortsat faldende belægningsprocenter og ventelister viser dog, at der stadig er en overkapacitet på kommunens plejecentre. Dertil kommer, at der i 2016 etableres et friplejehjem i kommunen (Brovst), hvilket vil øge kapaciteten yderligere. Dette betyder, at der vil være behov for at tilpasse kapaciteten både af økonomiske hensyn, da det er dyrt at have tomme pladser på plejecentrene, og af hensyn til kvaliteten af den fagligeindsats på de enkelte centre. Ved at tilpasse kapaciteten således, at der opnås en høj belægningsprocent på de enkelte plejecentre, vil de personalemæssige ressourcer kunne udnyttes bedre, hvilket vil betyde mindre sårbarhed i forhold til f.eks. sygdom og større mulighed for individuelle hensyn til gavn for den enkelte beboer. Derudover vil en kapacitetstilpasning give en større personaledækning på de tilbageværendeplejecentre, og dermed bedre muligheder for at iværksætte aktiviteter og indsatser ud fra de ældres ønsker og behov. Det forventes således, at de ældre vil opleve en øget livskvalitet gennem muligheden for mere specialiserede tilbud, flere individuelle hensyn og større udvalg af aktiviteter. I forhold til tilpasning af antal plejecenterboliger ses på plejecentrene i Hune, Kaas, Birkelse og Møllegården. Disse er valgt på baggrund af boligernes størrelse og funktionalitet på de enkelte centre, belægningsprocenter, udgifter til tomgangshusleje og beliggenhed. (Saltum Plejecenter udfordres også af disse forhold, men det vurderes ikke muligt at medtage dette potentiale, da Saltum Plejecenter sammen med Solgården i Fjerritslev er i udbud i en bunden periode.) Det vurderes, at de største gevinster både i forhold til økonomi og i forhold til muligheden for at imødekomme de ældres ønsker og behov vil opnås ved at lukke Møllegården og Hune Plejecenter. Samtidig overvejes konsekvenserne af, at Plejecentrene i Kaas og Birkelse evt. lukkes over de næste år. 2

3 1. Baggrund Den demografiske udvikling viser, at der bliver flere og flere ældre men denne stigning i antallet af ældre modsvares ikke af en tilsvarende stigning i søgningen til plejecenterboliger. Tværtimod opleves et fald i ansøgere til plejecentrene (jf. tabeller nedenfor). Der opleves samtidig en ændring i sammensætningen af de ældre, der søger plejecentrene, således at de i højere grad end tidligere er præget af særlige behov f.eks. diagnoser som demens, mv. Dvs. at med færre plejecenterboliger opleves også en stigende tyngde hos fremtidens plejecenter beboere. Ligeledes opleves borgerne på ventelisten, at have et specifikt ønske til plejecentrets placering, og til det tidspunkt, hvor de ønsker at modtage tilbud om plejecenterbolig. Dette ses bl.a. ved, at der gennem den senere tid har været borgere på den specifikke venteliste men ingen på den generelle. Det betyder, at Jammerbugt Kommune har mulighed for at tilbyde en plejecenterbolig inden for garantien men, at de fleste borgere, hellere vil vente til der bliver en ledig plads på det specifikke plejecenter, de ønsker at flytte ind på. Udviklingen i antallet af borgere i Jammerbugt Kommune fordelt på aldersgrupper Oversigt over udviklingen i belægningsprocenten ultimo 2014 medio 2015 Plejecentre Fjerritslev, Solgården Brovst Afd. 1 Solbakken Brovst Afd. 2, Møllegården Belægningsprocent år til dato ,5 99,5 99,5 98,5 98,1 98,7 97,9 97,1 100,9 101,0 100,7 92,2 92,3 90,0 91,5 91,6 97,7 97,2 96,9 *)110,8 *)109,1 *)108,4 *)108,1 107,9 Kaas 103,5 102,9 102,3 100,0 98,2 97,6 97,0 95,9 Pandrup 96,0 96,0 96,0 97,4 98,5 96,3 96,8 97,5 Saltum 95,9 96,2 96,2 89,4 90,1 87,2 85,3 84,7 3

4 Hune 88,5 88,7 81,2 93,7 89,3 90,2 91,3 93,0 Birkelse 94,9 95,3 95,4 96,6 95,6 91,6 88,6 90,0 Aabybro 88,8 89,5 90,1 102,3 100,4 96,4 97,1 97,6 Gennemsnit 96,2 96,3 95,4 97,5 96,7 95,1 94,9 94,9 Fra 1. januar 2015 er aflastningspladserne ikke med i belægningsprocenten, da de ikke efterreguleres ift faktisk belægning, men afregnes særskilt *)Den høje procent på Møllegården skyldes, at der er aflastningsboliger som p.t. anvendes som permanente boliger) Opgørelse af generel og specifik venteliste Faldet i søgningen til plejecenterboligerne kan bl.a. forklares ud fra, at den almene boligstandard er forbedret, hvilket gør det muligt og ønskeligt for flere ældre at blive i egen bolig længere, på trods af funktionstab og omfattende plejebehov. Derudover viser undersøgelser fra bl.a. KORA og Ældrekommisionen, at de ældre i dag stiller krav og forventninger til deres liv på et plejecenter. Det handler bl.a. om mulighederne for aktiviteter og socialt liv, inddragelse og medbestemmelse samt boligens størrelse og funktionalitet. Denne betragtning understøttes af KLK s analyse af ældreområdet i Jammerbugt Kommune fra 2014, hvor det anføres, at lederne af plejecentreme oplever, at de fysiske rammer har væsentlig betydning ved valg af bolig, hvilket kommer til udtryk ved, at der er borgere, som ikke ønsker at flytte ind i de små boliger. Der er således plejecentre i Jammerbugt Kommune, som der er meget lille eller ingen søgning til, primært fordi de er små og utidssvarende i forhold til de ældres ønsker og behov. Derudover er ønsket om aktiviteter og socialt liv en udfordring for de små plejecentre af flere årsager et lille antal beboere gør det vanskeligt at skabe samling omkring samme interesser, og mindre plejecentre med forholdsvis få ansatte vil være udfordrede i forhold til at kunne sætte aktiviteter i gang, både i forhold til personalemæssige ressourcer og i forhold til kompetencer/interesser blandt personalet, der kan understøtte aktiviteterne. 4

5 Yderligere betyder en manglende søgning til plejecentrene, at der på de mindre centre bliver en udfordring i forhold til kvaliteten i arbejdet. Dette skal forstås på den måde, at færre beboere betyder færre ansatte på arbejde, hvilket giver en formindsket fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelsen og ringere mulighed for specialiserede, individuelt tilpassede tilbud til de enkelte beboere (se afsnit 3.4). I analysen fra 2014 vurderede KLK, at antallet af boliger på plejecentre i Jammerbugt Kommune på daværende tidspunkt var i overkanten af behovet (der er siden lukket 2 mindre plejecentre). Med baggrund i KLK s generelle erfaringer på området vurderes desuden, at behovet for boliger i plejecentre i fremtiden vil blive mindre og erstattet af efterspørgsel efter pleje i borgernes eget hjem, som det allerede er tilfældet for en del ældre i Jammerbugt Kommune. 1.1Etablering af friplejehjem Jammerbugt Kommune har i efteråret 2014 modtaget en henvendelse fra bestyrelsen for Brovst Friplejehjem, som orienterer om, at der vil blive etableret et friplejehjem i Brovst med 30 plejeboliger. Friplejehjemmet forventes at stå færdigt medio Et friplejehjem er et privatdrevet plejehjem uden driftsoverenskomst med den kommune, hvori plejehjemmet er beliggende. Det kræver certificering at drive et friplejehjem, som skal sikre, at der leveres plejeydelser til beboerne af tilfredsstillende faglig standard. Visitationskriterierne er de samme til friplejehjem som til de kommunale plejehjem, hvilket vil sige, at kun borgere, som er visiteret til plejebolig, kan flytte ind på friplejehjemmet. Friplejehjem hører under fritvalgsreglerne, hvilket betyder, at det er op til den enkelte plejeboligansøger om vedkommende ønsker at søge friplejehjemmet eller et kommunalt plejecenter. Kommunen skal ikke stille garanti for benyttelsen af friplejeboligerne, da det som sagt er den enkelte ansøger, som vælger, hvilket botilbud vedkommende ønsker at søge. Det er ikke umiddelbart muligt at forudsige, hvor mange at pladserne, der vil blive beboet at borgere fra Jammerbugt Kommune og hvor mange der kommer fra andre kommuner. Det vurderes at ca. 1/3 af boligerne vil blive beboet at borgere fra andre kommuner. Etableringen af friplejehjemmet forventes således at øge kommunens kapacitet med 20 pladser. 1.2 Behov for tilpasning af kapacitet I 2014 besluttede kommunalbestyrelsen at foretage en tilpasning af plejecenterstrukturen, hvilket resulterede i lukningen af plejecentrene i Biersted og V. Hjermitslev. Belægningsprocenterne vidner dog om fortsat ledig kapacitet på kommunens plejecentre. Dette sammenholdt med at der i 2016 åbner et friplejehjem i kommunen med 30 pladser hvorved kapaciteten øges betyder, at der er behov for yderligere tilpasning af plejecenterstrukturen. Et yderligere argument for at foretage en tilpasning er muligheden for at øge kvaliteten af indsats og tilbud på de tilbageblivende plejehjem og dermed også muligheden for at øge beboernes livskvalitet. 5

6 2. Fremtidens Plejecentre i Jammerbugt Kommune Socialafdelingen har udviklet en Vision 2018 for fremtiden, som er vedtaget i Social- og Sundhedsudvalget på møde d. 9. april 2013: Socialafdelingen arbejder kontinuerligt på at omsætte denne vision til praksis og konkrete handlinger. Som et element, i processen omkring arbejdet med visionen på et mere strategisk plan, indgår bl.a. udvikling af tilbud i geografiske kraftcentre. Med i overvejelserne omkring disse kraftcentre er bl.a. størrelsen af plejecentrene, borgeren som aktiv medspiller i eget liv, fleksibel boligindretning, mv. De foreløbige tanker i forbindelse med dette arbejde er beskrevet i dokumentet Fremtidens Plejecentre i Jammerbugt Kommune Geografiske kraftcentre Som nævnt forventes der en fortsat stigning i andelen af ældre borgere i Jammerbugt Kommune de kommende år. Dette kunne måske foranledige til en konklusion om, at der er behov for at etablere flere plejeboliger. Det er dog ligeledes vist i det indledende afsnit, at der samtidig med en stigning i antallet af ældre, har været et fald i søgningen til plejeboliger. Denne problematik berøres bl.a. i en kronik i Danske Kommuner nr. 7, 2014 under titlen Stik fingeren i jorden ikke spaden. Her er konklusionerne bl.a., at de ældre lever længere, men også er raske længere, hvilket betyder, at de kommunale plejecentre skal levere en senere og kortere indsats i forhold til den enkelte, med et behov for færre pladser som konsekvens. Derudover anføres det, at en langt bredere del af ældrebefolkning er velbemidlede. Det betyder at man kan vælge andre løsninger end et plejecenter, når behovene presser sig på f.eks. at købe massiv hjælp i eget hjem. Kraftcentre er som nævnt en del af Socialafdelingens vision for fremtidens ældrepleje. Herved forstås en større samlet enhed med tidssvarende, fleksible botilbud med de rette hjælpemidler, den mest hensigtsmæssige indretning i boligerne og med støttetilbud i umiddelbar nærhed. 6

7 Ved at gøre boligerne fleksible i indretning tages der højde for, at disse kan tilpasses den enkelte psykisk og socialt sårbare, handicappede eller ældre borger efter behov og livsvilkår. Velfærdsteknologiske løsninger skal tænkes ind, som et led i at gøre den enkelte borger mindre afhængig af hjælp fra plejepersonale, og dermed give større frihed og medbestemmelse i eget liv, uanset at man er i en situation, hvor hjælp og støtte er nødvendig. I forbindelse med selve boligdelen, tænkes aktivitetstilbud, træningsmuligheder, sundhedsfaglig hjælp og sagsbehandling ind. Herved skabes et driftigt og levende kraftcenter, hvor den faglige ekspertise er samlet i forhold til borgerne, og hvor man som beboer/bruger vil opleve høj kvalitet, tværfaglighed, og effektivitet i den hjælp og støtte, man har behov for i det daglige. Ved etablering af sådanne kraftcentre vil Jammerbugt kommune bedre kunne imødegå fremtidens behov hos den enkelte borger og dennes familie, og dermed være konkurrencedygtig, så kommunens tilbud vælges til af borgerne og deres pårørende/netværk. Fremtidens plejecentre/kraftcentre kan med fordele ligge i de 4 hovedbyer. Der kan allerede i dag konstateres en vigende efterspørgsel til plejecentre beliggende i de mindste bysamfund. 7

8 3. Generelt De følgende afsnit indeholder en gennemgang af forhold, som gør sig gældende generelt for plejecentre på tværs af kommunen. Det handler f.eks. om økonomi, lejevilkår, driftsforhold, mv. De specifikke forhold for de enkelte plejecentre, der er i spil i forhold til en kapacitetstilpasning, vil blive gennemgået i efterfølgende afsnit. 3.1 Styringsprincipper for driftsudgifter på ældreområdet vedr. hjemmeplejen og plejecentre På ældreområdet eksisterer der flere styringsprincipper hvorefter det totale budget til pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede (konto 5.32) fordeles. Alle bevillinger sker efter en individuel vurdering i forhold til den enkelte borger. Borgere i eget hjem: Får bevilliget hjælp i pakker til praktisk og / eller personlig pleje i henhold til kvalitetsstandarderne Der tildeles ressourcer til de udførende distrikter efter antal visiterede timer Der styres efter en bestemt BTP % - brugertidsprocent den tid, som den enkelte medarbejder rent faktisk har til rådighed hos borgeren, når vejtiden, pauser, sygefravær og ferie er fratrukket det timetal den enkelte medarbejder er ansat på BTP % er differentieret for nat, aften og dag Borgere på plejecentre: Får bevilliget hjælp i forhold til en tildelingsmodel, som skelner mellem somatiske boliger og demens boliger Det enkelte plejecenter afregnes pr. dag en borger opholder sig på det enkelte plejecenter Som konsekvens af udbud på området, skal styrings- og tildelingsprincipper fremadrettet ændres. Dette arbejde igangsættenår udbud er på plads. Budget ældreområdet: 8

9 Nedenstående tabel viser lønudgifternes fordeling over året på 5.32 Pleje og omsorg af ældre og handicappede på ældreområdet, fordelt over året i distrikterne. Grafen viser en anelse fald i forbruget fra 2013 til 2014, hvilket er en fortsættelse af en mere markant faldende tendens fra 2012 til Lønudgifternes fordeling er en funktion af hvor mange timer der er visiteret i de enkelte områder, således distrikternes budgetter svarer til de visiterede timer. Nedenstående graf viser udviklingen i de visiterede timer til hjemmeplejen i 2012, 2013 og

10 Nedenstående tabel viser afregningerne til plejecentrene, som baserer sig på den faktiske belægning, hvor det enkelte plejecenter bliver afregnet pr. somatisk- og demensplads, som faktisk er belagt. Der afregnes efter en takst på 768 kr. for somatiske pladser og 986 kr. for demenspladser. 10

11 Som det fremgår af nedenstående graf, har afregningerne til plejecentrene været mindre end det afsatte budget. Budgettet tager udgangspunkt i en belægningsprocent på 95 %, men da den faktiske belægning har været mindre end 95 %, er der et uforbrugt budget, svarende til differencen fra en belægnings % på 95 og ned til den rent faktiske belægningsprocent på de enkelte plejecentre. 3.2 Besparelser I de følgende afsnit vises det forventede besparelsespotentiale ved lukning af plejecentre. Der er i den forbindelse taget udgangspunkt i den døgntakst pr. beboer/bolig, der anvendes ved tildeling af budgetter til plejecentrene i 2014 tildelingsmodellen. I beregning af tildelingsmodellens takst indgår følgende faktorer: 11

12 Normering for somatiske boliger 0,7243 fuldtidsstilling pr. beboer Normering for demens- og aflastningsboliger 0,93 fuldtidsstilling pr. beboer Normering for nat 1,930 fuldtidsstilling pr. plejecenter (der tildeles hhv. 1-2 alt efter plejecentrets størrelse) Gennemsnitlig årsløn for medarbejdergruppen inde (ansatte på plejecentre) dag/aften og nat inkl. tillæg. Normeringen er således forskellig afhængig af, om der er tale om somatiske boliger eller aflastnings- og demensboliger. Det betyder at budgettildelingen også er forskellig. Der tildeles et beløb på 986 kr. pr beboer pr. døgn til demens- og aflastningsboliger og 768 kr. pr. beboer pr. døgn til somatiske boliger. Natdækning er beregnet til 0,9 mio. kr. svarende til 1,930 fuldtidsstilling. I alle beregninger af besparelsespotentialet er der taget udgangspunkt i taksten for somatiske boliger også selv om der er tale om nedlæggelse af plejecentre med demenspladser. Årsagen hertil er, at der budgetmæssigt ikke bør nedlægges demenspladser, idet der forventes et øget behov for specialpladser. 3.3 Lejekontrakter For samtlige plejecentre, der indgår i de efterfølgende beregninger gælder, at der har været tale om en form for sale and lease back. Det vil sige, at boligforeninger har købt plejecentre i de gamle kommuner (Pandrup, Aabybro) og efterfølgende ombygget disse til tidssvarende plejeboliger med tilhørende serviceareal. Herefter er der indgået lejekontrakter med boligforeningerne omkring leje af servicearealerne. Samtidig har kommunen forpligtet sig til at anvise borgere til de nyopførte plejeboliger. Det har vist sig, at de indgåede lejekontrakter på servicearealerne har bindinger, som forpligter kommunen økonomisk adskillige år ud i fremtiden. Endvidere har anvisningspligten den konsekvens, at kommunen hæfter økonomisk for manglende huslejeindtægt (tomgangshusleje) i de tilfælde, hvor plejeboligerne står tomme pga. manglende venteliste eller manglende søgning til boligerne. Det er nødvendigt at se nærmere på, hvad disse lejeforhold betyder af udfordringer og muligheder i forhold til eventuelle lukninger af plejecentre. I forbindelse med de indgåede konkrete aftaler, er det væsentligt at være opmærksom på, at der dels er en relation til den enkelte borger og dels en relation til de respektive almennyttige boligselskaber, som ejer de ejendomme, hvor plejecentrene er beliggende Relationen til borgerne Beboere, som bor på Jammerbugt kommunes plejecentre er enten visiteret i henhold til servicelovens 192 eller 5, stk. 2 i Almenboligloven. Servicelovens 192 er en overgangsbestemmelse, idet der ikke siden 1988 har kunnet opføres plejehjem og beskyttede boliger efter Serviceloven. Uanset om en borger er visiteret efter Servicelovens 192 eller efter 5, stk. 2 i Almenboligloven har borgerne de samme rettigheder. 1 Notat vedr. rådgivning fra advokatfirma HjulmandKaptain,

13 Det fremgår af Servicelovens 111, stk. 1, at boformer omfattet af Serviceloven ikke er omfattet af lejelovgivningen. Det er ikke foreneligt med de formål, som de omhandlende botilbud efter Serviceloven har. Med hjemmel i Servicelovens 111, stk. 2 er der derfor udarbejdet en bekendtgørelse nr. 715 af 19. juni 2013 om lejerettigheder til beboelse i visse botilbud efter Serviceloven, herunder vedrørende beboere i plejehjem og beskyttede boliger. Der kan endvidere henvises til vejledning nr. 14 af 15. februar 2011 om botilbud til voksne efter reglerne i Almen boligloven, Serviceloven og Friplejeboligloven. Der henvises særligt til punkt 236, hvoraf det fremgår, at disse regler gælder uanset, hvem der driver botilbuddene. Af 20 i bekendtgørelse nr. 715 af 19. juni 2013 fremgår det: Stk. 1. Har kommunen besluttet, at et botilbud skal reorganiseres eller nedlægges og indebærer det, at beboerne må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Stk. 2. Opsigelse af boligen skal ske skriftligt til den 1. hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen opsagt boligen i henhold til stk. 1, har beboeren ret til at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig, som beboeren er berettiget til i henhold til kommunalbestyrelsens afgørelse. Det betyder, at en kommune kan reorganisere et boligtilbud, herunder nedlægge dette med et opsigelsesvarsel på 3 måneder Relationen til almene boligselskaber, som ejer plejecentrene Beslutter Jammerbugt Kommune sig for at ændre sin plejecenterstruktur, så er der yderligere parter, som berøres deraf, hvis beslutningen kommer til at vedrøre plejecentrene i Hune, Kaas og Birkelse. Det er Nørresundby Boligselskab og Danske Diakonhjem. Alle plejecentre lejer de enkelte boliger direkte til den enkelte borger. Der er forventeligt oprettet en lejekontrakt for hver enkelt lejemål derom. Når et alment boligselskab opfører eller køber og renoverer boliger, der finansieres som støttede ældreboliger, så har den enkelte kommune anvisningsretten til disse boliger. Med anvisningsretten følger også pligten til at betale tomgangsleje. Der henvises her til 17 i bekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010 om boliger for ældre og personer med handicap. Dertil kommer, at en kommune garanterer for betalingen af istandsættelsesudgifter ved fraflytning, såfremt borgeren eller dennes bo ikke er i stand til at betale denne udgift. Ønsker en kommune at flytte plejecentre, vil der derfor være en forpligtelse til at betale tomgangshusleje og eventuel beløb grundet garantien for istandsættelsesomkostninger. I bilag 1 redegøres for mulighederne for at en kommune kan bringe sig ud af denne forpligtelse. Konklusionen er: 13

14 at der overfor den enkelte borger kan ske opsigelse af lejemålet med 3 måneders varsel. At der skal vejledes om klagemuligheder At der vedrørende forholdet til de almene boligselskaber, som ejer plejecentrene, så skal der betales tomgangsleje og eventuelt ske overtagelse af bygningerne, såfremt dette forlanges af de almene boligselskaber, hvis ejendommen ikke ønskes ommærket til andet støtteberettiget formål efter Lov om Almene Boliger. At ønsker man at gøre brug på anden vis af lokalerne, skal der gives tilladelse fra kommunalbestyrelsen til denne anden brug. Reglerne er komplekse og præget af, at der er tale om to særskilte og meget forskellige lovområder, nemlig Serviceloven og Lov om almene boliger samt de regelsæt og vejledninger, der knytter sig til de respektive områder De mere specifikke vilkår vedrørende henholdsvis Møllegården, Hune, Kaas og Birkelse Plejecentre er beskrevet i afsnit 4. I beregningerne under afsnit 4 er der indregnet udgifter til leje af servicearealer inklusiv skøn over forbrugsafgifter på servicearealerne. Derudover er der indregnet udgifter til tomgangshusleje/lejetab for alle boliger. Da huslejen beregnes ud fra den enkelte boligs kvadratmeter, kan der være tale om meget forskellige huslejepriser både indenfor samme plejecenter men også plejecentrene imellem. Der er derfor taget udgangspunkt i en gennemsnitlig huslejeudgift på mellem og kr. pr. bolig pr. måned. 3.4 Fordele ved større plejecentre Som nævnt i de indledende afsnit kan der være fordele af både faglig og driftsmæssig karakter ved større plejecentre frem for mindre enheder. Disse fordele er beskrevet mere indgående i det følgende Faglig kvalitet Den personalemæssige normering på de enkelte plejecentre afhænger af antallet af beboere. Mindre plejecentre dvs. centre med mindre end boliger er udfordrede i forhold til den faglige kvalitet, fordi der vil være forholdsvis få ansatte til rådighed. Dette betyder en udfordring for kvaliteten, idet den enkelte medarbejder ikke kan forventes at have specialiseret viden og kompetencer inden for alle områder, som f.eks. demens, psykiatri, aktivitetsområdet, etc. Der er f.eks. forskel på de formelle kompetencer en social- og sundhedshjælper besidder i forhold til social- og sundhedsassistenterne, og der vil være forskel på de enkelte medarbejderes primære arbejdsområder, efteruddannelse, etc. I en mindre medarbejdergruppe vil der således være få medarbejdere med de samme faglige kompetencer, hvorved der risikeres en reduktion i specifikke kompetencer ved f.eks. ferie eller sygdom. Denne sårbarhed vil ikke findes på samme måde i et større center, da opgaver og specialviden kan fordeles på flere ansatte. 14

15 Sygdomsperioder kan således være svære at dække ind med tilsvarende faglige kompetencer, og kan desuden være en belastning for den samlede drift på et mindre plejecenter, da der er færre medarbejdere at kalde ind til at dække fraværet. Et større plejecenter vil have flere ansatte på arbejde ad gangen og dermed også større mulighed for at lave en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse, og for at give merespecialiserede, individuelt tilpassede tilbud til de enkelte beboere. Herudover er der nogle betragtninger om specifikke faglige kompetencer, der ikke er ressourcer til at have repræsenteret på alle plejecentre. I KLK s analyse af ældreområdet i Jammerbugt Kommune fremgår det, at Borgere, der bor i et plejehjem, har stort behov for sundhedsfagligt baseret pleje. Dette skyldes som oftest væsentlige funktionstab, mange sygdomme og stort medicinforbrug. Dertil er plejehjemmet ofte rammen for borgernes livsafslutning, som kan være præget af akut opståede sundhedsfaglige behov i forbindelse med den palliative behandling. Det er KLK s vurdering, at der er behov for sundhedsfaglige kompetencer på plejehjemmene både i forbindelse med afdækning af borgernes behov for hjælp, planlægning af den faglige indsats, opfølgning og justering samt i forbindelse med akut opståede behov. Denne anbefaling er efterfølgende imødekommet gennem ansættelse af 4 centersygeplejersker og 2 terapeuter. Da disse er placeret på de større plejecentre, må effekten af tilstedeværelsen af disse specifikke kompetencer forventes at være størst på de plejecentre, hvor ansættelserne hører til særligt ved akut opståede behov. Dette er dermed endnu et argument til fordel for de større plejecentre, da færre små og flere større enheder vil give hurtigere adgang til disse kompetencer for flest muligt. Et større plejecenter vil desuden have bedre muligheder for at tilbyde aktiviteter, idet et større antal ældre giver mulighed for at sammensætte mindre grupper med samme interesser, og som nævnt vil personalet være bedre i stand til at planlægge arbejdet efter beboernes konkrete behov. De fysiske rammer vil ofte også være mere hensigtsmæssige på et større center, i forhold til at tilbyde aktiviteter, end på et mindre, som kan mangle egnede lokaler Driftsmæssige udfordringer Budgettet til plejecentre tildeles efter antallet af besatte pladser. Hertil lægges bl.a. udgifter til natdækning. Derudover indeholde personalenormeringen også tid til administration og ledelse, og man får derfor mere pleje og omsorg ud af de tildelte ressourcer på de store plejecentre end de små. Et mindre plejecenter er mere sårbart end et større center i forhold til tomme boliger og dermed færre tildelte økonomiske ressourcer. I et større plejecenter vil der være mulighed for at afvikle ferie, afspadsering, mv. i perioder, hvor der er tomme boliger og dermed ikke samme ressourcebehov. Et mindre plejecenter vil være mindre fleksibelt, da der stadig er behov for en minimumsbemanding, og der er stadig behov for at være fagligt dækket ind i forhold til specifikke kompetencer, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at undvære de enkelte medarbejdere (jf. ovenfor). Yderligere kan et mindre plejecenter blive driftsmæssigt udfordret i akutte situationer, som kræver ekstra bemanding eksempelvis pleje af døende, særligt plejekrævende beboere, etc. I et mindre plejecenter vil én ekstra medarbejder på arbejde have en forholdsvist større budgetmæssig påvirkning, end én ekstra medarbejder på arbejde i et større plejecenter. 15

16 Større plejecentre vil således betyde en række driftsmæssige fordele, som beboerne vil få glæde af gennem muligheden for fleksibilitet og større grad af individuelle hensyn. Derudover vil større plejecentre betyde bedre muligheder for at imødekomme beboernes ønsker til bl.a. aktiviteter, da der vil være flere med samme interesser, bedre mulighed for udnyttelse af personalets ressourcer, bedre fysiske rammer til udfoldelse, mv Tryghed og overskuelighed Et ofte fremsat argument mod større plejecentre er beboernes følelse af tryghed, overskuelighed og mulighed for tættere social tilknytning i de mindre plejecentre. I den sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at de større plejecentre som oftest er inddelt i mindre bo-enheder. Det nære miljø vil derfor stadig være overskueligt for beboerne, som dermed opnår de samme fordele som i et mindre center, samtidig med de ovennævnte driftsfordele. 16

17 4. Plan for kapacitetstilpasning Med baggrund i de aktuelle belægningsprocenter, samt etableringen af et friplejehjem med 30 pladser i løbet af 2016, vurderes der som nævnt at være behov for at tilpasse antallet af kommunale plejecenterboliger. Da det præcise behov for plejecenterboliger i fremtiden er meget vanskeligt at forudsige, er det tilsvarende vanskeligt at afgøre præcist, hvor mange boliger, der skal tilpasses med for, at der er balance mellem behovet og antallet af boliger. Denne udfordring kan imødekommes ved at lave en plan for gradvis tilpasning. En planlagt kapacitetstilpasning over de næste år, hvor kapaciteten gradvist tilpasses behovet, vil betyde, at det ikke risikeres, at der nedlægges for mange boliger for hurtigt. Det foreslås, at der på nuværende tidspunkt vedtages nedlæggelse af ca. 40 boliger med henblik på at imødekomme den øgede kapacitet, som etableringen af et friplejehjem medfører, samt den overkapacitet de aktuelle belægningsprocenter vidner om. Da tendenserne både i Jammerbugt og på landsplan sandsynliggør et faldende behov for plejehjemspladser de kommende år, foreslås det desuden, at der tages stilling til yderligere tilpasning af ca. 45 plejecenterboliger over de næste 3 år. I takt med at flere ældre ønsker at blive i egen bolig, vil der blive et øget behov for den rehabiliterende indsats/pleje i eget hjem. Som et led i planen om kapacitetstilpasning er det derfor vigtigt at overveje behovet for at reinvestere en del af besparelsen i rehabiliteringsindsatsen/pleje i eget hjem. I forbindelse med kapacitetstilpasning er det ligeledes væsentligt at holde sig for øje, at udviklingen mod behov for færre plejecenterboliger vil have et break-even punkt, hvor behovet ikke længere vil være faldende men vil stabiliseres eller sandsynligvis begynde at stige igen. Det vil ske, når stigningen i antallet af ældre bliver så stor, at den ikke kan modsvares af rehabilteringstiltag eller øget sundhed Forslag til kapacitetstilpasninger I de følgende afsnit vil være en gennemgang af henholdsvis Hune, Møllegården, Kaas og Birkelse Plejecentre i forhold til fysiske rammer, belægningsprocenter, mv. med henblik på at opstille et sammenligningsgrundlag. Disse plejecentre er valgt som kandidater til lukning baseret på bl.a. deres størrelse, geografisk placering, og efterspørgsel og belægningsprocenter. Som tidligere nævnt kunne Saltum Plejecenter også være i betragtning ift. tilpasning af boliger. Men Saltum Plejecenter er ikke medtaget, da der i øjeblikket pågår udbud. 17

18 4.1.1 Hune Plejecenter Hune Plejecenter har i alt 18 boliger, alle to-rums. Boligerne er fordelt på to etager. Der er et fælles opholdsrum, med primær funktion som køkkenalrum, på hver etage. Der er ikke et fælles lokale hvor alle beboere og pårørende kan samles. Hver bolig har enten en lille terrasse eller altan, og der er terrasser og græsarealer omkring bygningen. Der er gode adgangsforhold, og der er elevator i bygningen. Der er gode muligheder for offentlig transport Belægningsprocenter og ledige boliger Nedenstående tabel viser udviklingen i belægningsprocenten på Jammerbugt Kommunes plejecentre fra ultimo oktober 2014 til ultimo maj Det fremgår, at Plejecenter Hune ligger med en relativt lav belægningsprocent som, på trods af en stigende tendens i slutningen af perioden, stadig ligger under det samlede gennemsnit for kommunens plejecentre. I den efterfølgende tabel ses, at der ikke er borgere på venteliste til Plejecenter Hune. Oversigt over udviklingen i belægningsprocenten ultimo 2014 medio 2015 Fra 1. januar 2015 er aflastningspladserne ikke med i belægningsprocenten, da de ikke efterreguleres ift faktisk belægning, men afregnes særskilt *)Den høje procent på Møllegården skyldes, at der er aflastningsboliger som p.t. anvendes som permanente boliger) 18

19 Opgørelse af generel og specifik venteliste Nedenstående oversigt viser at der i 2014 var udgifter til tomgangshusleje på kr. Dette beløb forventes i 2015 at stige til kr. Udgifter lejetab faktiske og forventede 19

20 Potentiale Hune Plejecenter er normeret til 18 somatiske boliger. Med en lukning af Hune Plejecenter d 1. januar 2016, vil der i 2016 kunne forventes følgende besparelse beregnet ud fra 2015 prisniveau (helårsvirkning): Budgettildeling 18 boliger x 768 kr. x 365 døgn Budgettildeling natdækning Øvrige driftsomkostninger inventar, materiel, aktivitetsudgifter* Udgifter til lejetab, 18 boliger x kr. x 12 måneder Merudgifter ved lukning (tvangsflytning af beboere mv.) I alt forventet besparelse -5,0 mio. kr. -0,9 mio. kr. -0,2 mio. kr. -6,1 mio. kr. 1,3 mio. kr. 0,2 mio. kr. -4,6 mio. kr Kontraktforhold Det blev i budgetforliget 2000 besluttet at sælge Hune Plejecenter med en præmis om ombygning. Det besluttes at sætte salget i udbud, som vindes af Nørresundby Boligselskab. Hune Plejecenter nedrives og der bygges et nyt plejecenter. Dette er endeligt færdigt i marts Der indgås lejeaftale mellem Nørresundby Boligselskab og Pandrup Kommune. Lejekontrakten trådte i kraft 1. september Lejeaftalen er indgået med en uopsigelighedsperiode på 30 år. Lejemålet kan efter uopsigelighedsperioden opsiges med 1 års skriftligt varsel. Skema vedr. lejevilkår, garantier og restgæld for Hune Plejecenter 20

21 4.1.2 Møllegården Plejecenter Møllegården er senest moderniseret i 2003 og indeholder 26 plejeboliger samt byens aktivitetscenter. Hver bolig har eget badeværelse og fælles køkken/opholdsstue på hver etage efter leve-bo-miljø-princippet. Tolv boliger er midlertidige pladser. Seks boliger, placeret på anden sal, kan benyttes som ægteskabslejligheder med stue, soveværelse, badeværelse og et lille tekøkken. Der er fælles vaskerum på hver etage. I løbet af 2015 vil 14 boliger blive anvendt til somatiske borgere. De resterende 12 anvendes til aflastning Belægningsprocenter og ledige boliger Nedenstående tabel viser udviklingen i belægningsprocenten på Jammerbugt Kommunesplejecentre fra ultimo oktober 2014 til ultimo maj Det fremgår af tabellen, at belægningsprocenten på Møllegården lå stabilt og forholdsvis højt i slutningen af Fra januar 2015 stiger belægningsprocenten til over 100, hvilket skyldes, at der er i en overgangsperiode er midlertidige pladser, som anvendes til permanente boliger. Derfor er der budgetteret med 14 permanente plejeboliger, men der er ind til videre 16 boliger. Ved ledighed overgår de næste 2 boliger til midlertidige pladser. Opgørelsen over ventelister iser desuden, at der er en lille søgning til Møllegården på den specifikke venteliste. Oversigt over udviklingen i belægningsprocenten ultimo 2014 medio

22 Opgørelse af generel og specifik venteliste I 2014 var der ingen udgifter til Tomgangshusleje på Møllegården. Der forventes i 2015 en tomgangshusleje på kr. Udgifter lejetab faktiske og forventede 22

23 Potentiale Møllegården er normeret til 14 somatiske boliger og 12 aflastningsboliger. Med en lukning af Møllegården d 1. januar 2016, vil der i 2016 kunne forventes følgende besparelse beregnet ud fra 2015 prisniveau (helårsvirkning): Budgettildeling 14 boliger x 768 kr. x 365 døgn -3,9 mio. kr. Budgettildeling 12 boliger x 986 kr. x 365 døgn -4,3 mio. kr. 12 boliger aflastning etableres på andet plc. +0,9 mio. kr. Budgettildeling natdækning Øvrige driftsomkostninger inventar, materiel, aktivitetsudgifter* Udgifter til lejetab, 14 boliger x kr. x 12 måneder Merudgifter ved lukning (flytning af beboere mv.) -0,9 mio. kr. -0,1 mio. kr. -8,3 mio. kr. 0,8 mio. kr. 0,2 mio. kr. 12 midlertidige pladser genetableres 12 boliger x ( ) x 365 1,0 mio. kr. I alt forventet besparelse -6,3 mio. kr Kontraktforhold Møllegården er ejet af Jammerbugt Kommune og administreres af DEAS Kaas Plejecenter Plejecentret har 22 boliger. Huset er inddelt i 3 familier med beboere i hver gruppe. Huset er bygget i 1999 i ét plan. Stuerne er på 33 m2 og indeholder et lille køkken og et badeværelse. Der er tilknyttet en fælles opholdsstue med køkken og adgang til egen terrasse. I 2013 blev det planlagt at alle boliger fremover anvendes til demente borgere Belægningsprocenter og ledige boliger Nedenstående tabel viser udviklingen i belægningsprocenten på Jammerbugt Kommunes plejecentre fra ultimo oktober 2014 til ultimo maj Belægningsprocenten på Plejecenteret i Kaas har ligget høj hen mod slutningen af 2014, men viser en faldende tendens og er med slutningen af maj 2015 kun en anelse over det samlede gennemsnit for kommunens plejecentre. Opgørelsen over ventelister viser også her en faldende tendens, og der har således ikke været borgere på den specifikke venteliste ved de seneste to opgørelser for henholdsvis marts og maj måned. 23

24 Oversigt over udviklingen i belægningsprocenten ultimo 2014 medio 2015 Opgørelse af generel og specifik venteliste 2014 var der udgifter til tomgangshusleje på kr. Dette forventes at stige i løbet af 2015 til En opgørelse ved udgangen af marts viste en foreløbig udgift på kr. I 24

25 Udgifter lejetab faktiske og forventede Potentiale Kaas Plejecenter er normeret til 22 demens boliger. Med en lukning af Kaas Plejecenter d 1. januar 2016, vil der i 2016 kunne forventes følgende besparelse beregnet ud fra 2015 prisniveau (helårsvirkning): Budgettildeling 22 boliger x 986 kr. x 365 døgn -7,9 mio. kr. 22 demensboliger etableres på andet plc. +1,7 mio. kr. Budgettildeling natdækning Øvrige driftsomkostninger inventar, materiel, aktivitetsudgifter* Udgifter til lejetab, 22 boliger x kr. x 12 måneder Merudgifter ved lukning (tvangsflytning af beboere mv.) I alt forventet besparelse -0,9 mio. kr. -0,5 mio. kr. -7,6 mio. kr. 1,6 mio. kr. 0,2 mio. kr. -5,8 mio. kr Kontraktforhold Kaas Plejecenter er ejet af Jammerbugt Kommune og administreres af DEAS. 25

26 4.1.4 Birkelse Plejecenter Plejecentret er beliggende i udkanten af Birkelse og har 22 boliger. Boligerne er et-rums med eget bad og toilet samt et lille tekøkken med køleskab. I 2013 blev det planlagt, at alle boliger anvendes til somatiske borgere Belægningsprocenter og ventelister Nedenstående tabel viser udviklingen i belægningsprocenten på Jammerbugt Kommunes plejecentre fra ultimo oktober 2014 til ultimo maj Belægningsprocenten for Birkelse har været generelt faldende og ligger med 90 % ved udgangen af maj væsentligt under det samlede gennemsnit for kommunens plejecentre på 94,9 %. Der har gennem en periode ikke været borgere på venteliste til Birkelse Plejecenter, men det skal dog bemærkes, at der har været en lille søgning på den specifikke venteliste ved opgørelserne i marts og maj. Oversigt over udviklingen i belægningsprocenten ultimo 2014 medio

27 Opgørelse af generel og specifik venteliste Der var i 2014 udgifter til tomgangshusleje på Birkelse Plejecenter på kr. Det samme niveau forventes i 2015, hvor der er en forventes udgift til tomgangshusleje på kr. Udgifter lejetab faktiske og forventede Potentiale Birkelse Plejecenter er normeret til 22 somatiske boliger. Birkelse Plejecenter drives af Danske Diakonhjem, og der er jf. driftsaftale først mulighed for at opsige denne med 12 mdr. varsel til udgangen af et regnskabsår. Besparelsen kan derfor tidligst få effekt fra

28 Med en lukning af Birkelse Plejecenter d 1. januar 2017, vil der i 2017 kunne forventes følgende besparelse beregnet ud fra 2015 prisniveau (helårsvirkning): Budgettildeling 22 boliger x 768 kr. x 365 døgn Budgettildeling natdækning Øvrige driftsomkostninger inventar, materiel, aktivitetsudgifter* Udgifter til lejetab, 22 boliger x kr. x 12 måneder Merudgifter ved lukning (tvangsflytning af beboere mv.) I alt forventet besparelse -6,2 mio. kr. -0,9 mio. kr. -0,6 mio. kr. -7,7 mio. kr. 1,3 mio. kr. 0,2 mio. kr. -6,2 mio. kr Kontraktforhold Birkelse Plejecenter ejes af boligselskabet DOMEA. Diakonerne har driftsoverenskomst med Jammerbugt Kommune. Som udgangspunkt drives Diakonhjemmene efter samme principper som Jammerbugt Kommunes øvrige plejecentre efter tildelingsmodellen for kommunale plejecentre. Derudover er der aftalt enkelte overheads omkostninger omkring administration og økonomisk bistand, som er centralt placeret hos Danske Diakoner. 4.2 Konsekvenser af etablering af friplejehjem Etableringen af et friplejehjem vil have nogle økonomiske konsekvenser for JammerbugtKommune. Hvis ikke etableringen følges op af en kapacitetstilpasning af de kommunale plejeboliger, må der forventes øgede udgifter til tomgangshusleje. Derudover vil kommunen skulle afregne efter faste takster, hvilket kan betyde, at udgifterne til beboere på friplejehjemmet er anderledes end til beboere på kommunens egne plejehjem. I det følgende er et beregnet estimat på de økonomiske konsekvenser af friplejehjemspladser kontra kommunens egne plejecenterpladser Estimat Brovst Friplejehjem kontra egne plejecentre Følgende forudsætninger er lagt til grund for beregningerne: Genereller satser for 2015 i henhold til Vejledning om regulering pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område. Forventede satser for Brovst Friplejehjem fremsendt pr. mail den Interne døgnpriser 2015 til Jammerbugt Kommunes plejecentre, natdækning samt budgettildeling til øvrige udgifter. Takst hvor beboer modtager timers hjælp pr 4 uger = somatisk plads. Takst hvor beboer mortager mere end 106 timers hjælp pr. 4 uger = demensplads. 28

29 Det anslås, at der vil være en beboersammensætning med 1/3 beboere fra andre kommuner og 2/3 beboere fra Jammerbugt kommune, svarende til henholdsvis 10 og 20 pladser. De 10 pladser, som besættes af mellemkommunale borgere, påfører ikke Jammerbugt Kommune en udgift i forhold til plejen jf. SEL 83, idet betalingskommunen skal afholde disse udgifter. I følgende beregning af udgifter forudsættes det, at de 20 pladser, som forventes at være optaget af borgere fra Jammerbugt Kommune, fordeler sig med 14 somatiske pladser og 6 demenspladser. Ud fra ovenstående beregning kan det konkluderes, at Jammerbugt Kommunes egne plejecentre er billigere både hvad angår de somatiske pladser og demenspladser Sygeplejeydelser Det må forventes, at Jammerbugt Kommune får øgede udgifter til sygeplejeydelser, idet disse udgifter skal afholdes af beliggenhedskommunen. Denne problematik er især gældende for de mellemkommunale borgere, idet udgiften ikke må viderefaktureres til betalingskommunen. 29

30 4.2.3 Konklusion vedr. konsekvenser af etablering af Brovst Friplejehjem På baggrund af ovenstående estimat kan det konkluderes, at etableringen af et friplejehjem vil betyde en årlig merudgift for kommunen, idet betalingen for de enkelte pladser er højere, svarende til en forventet årlig merudgift på kr. for 20 pladser (2015 priser). Det skal dog understreges, at der endnu ikke forelægger konkrete takster, og at Jammerbugt Kommune vil gå i dialog med friplejehjemmets bestyrelse. Hertil kommer udgifter til sygeplejeydelser for mellemkommunale borgere. 30

31 5. Opsamling og anbefalinger Mindre plejecentre er følsomme overfor tomme boliger, da det kan være svært at justere personaleforbruget i forhold til ændring i behov og det tildelte budget. Dette kan betyde, at der er et overforbrug af personalemæssige ressourcer for at sikre, at den rette faglighed er tilstede samt, at minimumsbemandingen sikres. Yderligere giver tomme boliger udgifter til tomgangshusleje. Hvis mindre plejecentre nedlægges vil der stadig være udgifter til tomgangshusleje (jf. de kontraktmæssige forhold), men disse vil være koncentreret ét sted med øget kvalitet i arbejdet på de øvrige plejecentre til følge, gennem større fleksibilitet, flere faglige kompetencer samlet samme sted, etc. Hune Plejecenter har en relativt lav belægningsprocent og ingen borgere på venteliste. Det er således et plejecenter med ringe søgning og som følge heraf relativt høje udgifter til tomgangshusleje. Møllegården har en acceptabel belægningsprocent, og der er borgere på den specifikke venteliste. Når Møllegården alligevel bør overvejes i forbindelse med en kapacitetstilpasning skyldes det, at Møllegården er beliggende i Brovst, hvor også det nye friplejehjem opføres og de fysiske rammer ikke er optimale. Det må antages, at de ekstra pladser vil betyde, at der bliver en overkapacitet i Brovst området, hvilket bør reguleres. Kaas Plejecenter er præget af en stærkt faldende tendens i belægningsprocenten og det samme er gældende for ventelisten. Det er således et plejecenter med vigende søgning. Birkelse Plejecenter er kendetegnet ved en lav belægningsprocent 90 % pr. 31. maj 2015 og med undtagelse af nogle få måneder, har der ikke været borgere på venteliste. Samarbejdsaftalen vedr. Birkelse Plejecenter tilsiger, at aftalen kan opsiges med et års varsel fra udgangen af et regnskabs år. Dette betyder, at der først vil kunne komme en besparelse fra På baggrund af ovenstående anbefales det at nedlægge Møllegården og Hune Plejecenter på nuværende tidspunkt for at imødegå kapacitetsøgningen i Brovst og samtidig sørge for at reducere den nuværende overkapacitet, som både belægningsprocenter og ventelister vidner om. Det anbefales derudover, at Kaas og Birkelse Plejecentre vurderes mht. tilpasning i løbet af de næste 3 år for fortsat at undgå overkapacitet og de konsekvenser, det medfører i form af bl.a. øgede udgifter til tomgangshusleje og sårbarhed i forhold til den faglige tilrettelæggelse af arbejdet pga. lavere budgettildelinger på de enkelte plejecentre. Ved tilpasning at Møllegården vurderes der behov for at finde 12 midlertidige pladser på andet plejecenter. Ved tilpasning af Kaas Plejecenter skal der etableres et antal demenspladser på andre plejecentre. Der iværksættes et arbejde med at afdække mulighederne for at bygge en antal boliger til plejecentret Solgården i Fjerritslev, hvor der er markant højere søgning. Det skal vurderes om en del af provenu skal anvendes til at imødegå den forventede større tyngde på de tilbageværende plejecentre Der påbegyndes dialog med Brovst Friplejehjem vedrørende takster og tidsplan. Der iværksættes arbejde mhp. at skabe grundlag for vurdering af, i hvilket omfang reduktion af plejecenterboliger giver afledte omkostninger i hjemmeplejen. Der igangsættes et arbejde som skal undersøge anvendelsesmuligheder for de plejecentre, der ikke længere skal anvendes som boliger. 31