viden vækst balance Landbrugets kapitalforhold

Transkript

1 viden vækst balance Landbrugets kapitalforhold Oktober 212

2 Indledning situationen i den finansielle sektor gør det svært for især små og mellemstore virksomheder, herunder landbrugsog fødevarevirksomhederne, at fremskaffe kapital til nye investeringer. Finansieringsproblemerne vil hæmme landbrugets udviklingsmuligheder i årene fremover. derfor er der fortsat behov for en vifte af tiltag, der kan imødegå de negative konsekvenser. ikke mindst er der behov for at videreføre og styrke ordningen for vækstkaution samt at styrke de unges etableringsmuligheder i erhvervet. Også en række initiativer på skatte- og afgiftsområdet vil i høj grad kunne bidrage til at sikre dynamik og fornyelse i erhvervet. På grund af øgede kapitalkrav vil det både blive sværere og dyrere at låne via de traditionelle kanaler i bank og realkredit. erhvervsobligationer vil kunne udfylde dette hul. Men det vil tage tid at etablere et velfungerende marked, og statslig hjælp til at igangsætte initiativet vil blive nødvendig. der er behov for at videreføre og styrke ordningen for vækstkaution, indtil mulighederne via erhvervsobligationer bliver afklaret. Ordningen har understøttet en lang række investeringer, der ellers ikke ville have været mulige. det er derfor meget uheldigt, at der ikke fremadrettet er afsat tilstrækkelige midler til den i øvrigt velfungerende ordning. ligeledes er der et akut behov for at styrke de unges etableringsmuligheder i erhvervet. det er meget kapitalkrævende at etablere sig som landmand. derudover kræver det en betydelig egenkapital at gennemføre et generationsskifte. en statsgaranti for yderligt placerede lån vil sikre dynamik og fornyelse på markedet ved at gøre det muligt for den unge at finansiere et ejendomskøb i konkurrence med etablerede landmænd. en række initiativer på skatte- og afgiftsområdet vil også i høj grad kunne bidrage til at sikre dynamik og fornyelse i erhvervet. sælgerfinansiering ved ejendomshandler kan fremmes ved at tillade udskydelse af betaling af skat på ejendomsavance, så beskatningen forfalder i takt med afdragene på sælgerpantebrevet. Ophævelse af bo- og gaveafgift på erhvervsoverdragelser vil hæmme kapitaldrænet ved generationsskifte. samme positive effekt vil det have at udvide mulighederne for succession ved ejendomsoverdragelse til flere grupper af medarbejdere. en udvidelse af muligheden for at udjævne indkomsten mellem år vil også kunne styrke bedrifternes mulighed for at overleve stærkt svingende indkomster, som vil kendetegne udviklingen de kommende år. God læselyst. side 2 landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 3

3 Indholdsfortegnelse Aktiver, egenkapital og indtjening 6 Investeringer og ejendomsomsætning 8 Landbrugets låntagning 13 Kapitalomkostninger 18 Finansiel udvikling i Danmark 2 Vækstinitiativer 24 Bilag 1. Finansiel regulering i EU 28 Side 4 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 5

4 Aktiver, egenkapital og indtjening Gælds- og indtjeningskrise har præget landbruget i en årrække, men nu er indtjeningen i klar bedring. Selvom hovedparten af egenkapitalen er i behold, har de seneste års vigende ejendomspriser udhulet mange virksomheders egenkapital. Værdien af landbrugets samlede aktiver steg frem til 28, hvorefter værdien er faldet svagt jf. figur 1. Aktivernes samlede værdi udgjorde 626 mia. kr. ved udgangen 211 mod 652 mia. kr. i 28. Landbrugsaktiverne tegnede sig for 52 mia. kr. i 28, mens disse aktivers værdi i 211 skønnes til 473 mia. kr. Figur 1 - Kontantværdien af landbrugets aktiver ultimo kalenderåret, mia. kr Figur 2 - Egenkapital i landbruget ultimo kalenderåret, mia. kr. 15 Egenkapital, ultimo * Fra 27 til 21 var landbrugets indkomster ekstraordinært lave. Dels på grund af den generelle økonomiske krise og dels på grund af tab på finansielle aktiver. Lave afregningspriser i flere sektorer spillede også en rolle. Indtjeningen i 211 forventes imidlertid at blive bedre, nemlig 5,3 mia. kr., jf. figur 3. Prognoserne for perioden viser en sektorindkomst omkring eller lige under 7 mia. kr. 5 4 Figur 3 - Heltidsbedrifternes sektorindkomst, mia. kr. 3 Aktiver i selveje Landbrugsaktiver * Frem til 28, da krisen brød ud, voksede landbrugets egenkapital og toppede med 35 mia. kr. jf. figur 2. Siden er egenkapitalen faldet meget markant, til 281 mia. kr. ved udgangen af 211. Det store fald skyldes primært, at ejendomspriserne er faldet voldsomt * 213** 214** Kilde: Regnskabsdatabasen *Forventet **Prognose Antallet af heltidsbedrifter er faldet med 45 pct. over de sidste 1 år. Det faktum er vigtigt, når man sammenligner indtjeningen, og det betyder, at indtjeningen per bedrift er steget betydeligt i perioden. Prognoserne for perioden viser en sektorindkomst omkring eller lige under 7 mia. kr. Side 6 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 7

5 Investeringer og ejendomsomsætning Krisen har medført en kreditklemme, der har stor betydning for landbrugets investeringer og for omsætningen af landbrugsejendomme. Siden krisens begyndelse er heltidsbrugenes investeringer faldet markant. I 211 var nettoinvesteringerne for tredje år i træk således negative. Konsekvenserne er, at produktionsapparatet bliver nedslidt, produktiviteten falder, og dansk landbrug taber konkurrenceevne. Når der ikke bliver investeret nok i primærproduktionen, rammer det potentielt fødevarevirksomhederne, der risikerer ikke at kunne få tilstrækkeligt med råvarer. Så falder produktionen, og Danmark går glip af eksportindtægter og arbejdspladser. Omsætningen af landbrugsejendomme er også faldet. Det betyder, at strukturudviklingen bliver bremset, og det er alvorligt, fordi strukturudviklingen er nødvendig for den fremtidige konkurrenceevne. Der er et opsparet behov for omsætning af ejendomme på et tidspunkt, hvor det er svært at skaffe kapital. Omsætning af ejendomme er vigtig, fordi erhvervet får tilført nye kompetencer, når der kommer nyuddannede landmænd til. De unge landmænd investerer erfaringsmæssigt mere i udvikling og teknologi. Derfor er det et problem, at andelen af unge landmænd faktisk er faldet. Priserne på landbrugsejendomme er faldet med 42 pct. siden tredje kvartal 28, hvor de toppede jf. figur 4. I tredje kvartal 28 var den gennemsnitlige ejendomspris i frihandel for landbrugsejendomme over 1 hektar 267. kr. pr. hektar, mens prisen i første kvartal 212 var kr. pr. hektar. Nu ser det ud som om, prisniveauet har stabiliseret sig, men det forudsætter, at der ikke kommer flere ejendomme til salg, end der kan omsættes Figur 4 - Udviklingen i den gennemsnitlige ejendomspris, kr. pr. ha 1992K1 1996K1 2K1 24K1 28K1 212K1 Mens der i 27 blev omsat 3.37 ejendomme, faldt det gennemsnitlige årlige antal til 2.7 i perioden jf. figur 5. I 211 faldt antallet af tinglyste salg yderligere til salg (den venstre side af figuren) Figur 5 - Gennemførte salg af landbrugsejendomme over 1 ha, Antal tinglyste salg Omsatte hektarer Antallet af omsatte hektarer er også faldet fra 27 til 28 og igen siden 29. Der blev i 211 omsat 96. hektarer mod godt 13. hektar i 27 jf. figur 5 (figurens højre side) Generationsskifte På grund af den fastlåste kapitalsituation er der et stort, opsparet behov for generationsskifte i landbruget. Færre unge landmænd etablerer sig i disse år for første gang. Som det fremgår af tabel 1, er andelen af landmænd over 64 år steget markant de senere år, mens andelen af unge under 34 år er faldet. De unges muligheder for at etablere sig er da også blevet ringere. YJ-ordningen er faldet bort, og det er sværere at låne penge i bankerne. Samtidig er behovet for kapital større, fordi bedrifterne er blevet større. Tabel 1 - Landbrugsbedrifter fordelt efter brugers alder, pct. Op til 34 år år Over 64 år Gns. for perioden 2-25 Pct. Antal Gns. for perioden Pct. Antal YJ garantier, pr. år Tvangsauktioner Flere landbrugsejendomme end før krisen kommer på tvangsauktion, jf. figur 6, men vi skal ikke så mange år tilbage, før det stod langt værre til. Der er stadig langt færre tvangsauktioner i 211 end i begyndelsen af 9 erne. Det gælder også, når man medregner faldet i antallet af landbrugsejendomme i perioden. Når effekten af krisen først viser sig på dette område nu, skyldes det, at pengeinstitutterne har holdt hånden under de økonomisk pressede landbrug Figur 6 - Antal landbrugsejendomme på tvangsauktion 1992K1 1996K1 2K1 24K1 28K1 212K1 Investeringer Heltidsbrugenes investeringer i jord, bygninger og inventar er faldet siden 28. Især købet af fast ejendom, der toppede sammen med ejendomspriserne, er faldet. Landbrugets samlede investeringer i bygninger, inventar og grundforbedringer lå i 211 lidt under niveauet for 21, og erhvervet oplevede for tredje år i træk negative nettoinvesteringer jf. figur Figur 7 - Brutto- og nettoinvesteringer for landbrug, mia. kr. Bruttoinvesteringer Nettoinvesteringer og egne fremskrivninger på basis af foreløbige regnskabsresultater Med udgangspunkt i de foreløbige regnskabstal vurderes det, at heltidsbedrifterne købte fast ejendom for 5,5 mia. kr. i 211. Investeringer i jord udgør cirka halvdelen af dette beløb, mens nye og allerede eksisterende driftsbygninger udgør den anden halvdel. Investeringer i inventar beløb sig i 211 til 3,2 mia. kr., jf. figur 8. Side 8 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 9

6 Figur 8 - Heltidsbrugenes investeringer 2-211, mia. kr. 21 Fast ejendom Investering i inventar og egne fremskrivninger på basis af foreløbige regnskabsresultater Bruttoinvesteringerne i driftsbygninger er generelt faldet siden 28 jf. figur 9. Det er især investeringer i kvæg- og svinestalde, der er faldet, mens investeringerne i andre driftsbygninger er faldet mere moderat. Fra 29 til 21 er der sket en lille stigning i investeringerne i svinestalde. Det kan hænge sammen med behovet for at tilpasse produktionsbygningerne til den nye lovgivning om fritgående søer. Lovgivningen stiller nye dyrevelfærdsmæssige krav til udformningen af produktionsapparatet....langt færre tvangsauktioner i 211 end i begyndelsen af 9 erne. Figur 9 - Jordbrugets faste bruttoinvesteringer i driftsbygninger, mia. kr. (løbende priser) 4, Kvægstalde Svinestalde 3,5 Andre driftsbygninger 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Side 1 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 Side 11

7 Landbrugets låntagning Landbrugets gæld og låntagning udgør et af erhvervets største problemer. Det er meget vanskeligt for virksomhederne at få adgang til kredit. Bankernes udlån til erhvervet er således stagneret siden 28 og realkreditinstitutternes siden Figur 1 - Landbrugets samlede låntagning ultimo 211, mia. kr. Flere landbrug er i dag teknisk insolvente, og gældsprocenten er steget gennem de seneste tre år. En del af landmændenes lån er korte rentetilpasningslån, og dermed er landmændene sårbare, både overfor ændrede regulatoriske betingelser og overfor rentestigninger. Derfor er det afgørende vigtigt at være opmærksom på, hvordan politiske indgreb, der begrænser lånemulighederne, kan få endog meget alvorlige konsekvenser. Siden 28 har landbruget desuden haft store tab på finansielle instrumenter som renteswaps og på lån i schweizerfranc. De sidstnævnte lån er imidlertid nu nedbragt til et langt lavere niveau. Flere landbrug er i dag teknisk insolvente, og gældsprocenten er steget gennem de seneste tre år. For en del landbrug er rekonstruktion eller salg nu den eneste mulighed. Det er navnlig husdyrproducenter, der er blevet insolvente. I 211 var den gennemsnitlige gældsprocent i landbruget 53,5, mens heltidsbedrifternes gældsprocent var 61,5. Der er imidlertid stor spredning i erhvervets gældsætning, og knap to tredjedele af bedrifterne har fortsat en gældsprocent under 7. Landbrugets samlede låntagning var ved udgangen af 211 på 358 mia. kr. Realkreditinstitutterne tegnede sig for 76 pct. af det samlede udlån, mens resten var fordelt med 64,5 mia. kr. i pengeinstitutterne, 3,7 mia. kr. i privat gæld, 14,5 mio. kr. i varegæld og 2,4 mia. kr. til moms, skat mv Gæld i alt Gæld på heltidsbedrifter * Kilde: Realkreditinstitutterne, Regnskabsdatabasen og Danmarks Statistik. Omfatter bedrifter over 1 ha samt bedrifter herunder med en væsentlig landbrugsproduktion. Ekskl. udlån til gartnerier. Inkl. realkreditgæld på tilforpagtede aktiver. Lån med rentetilpasning i realkreditinstitutterne udgjorde 24,5 mia. kr. i 211. De variabelt forrentede låns andel af restgælden er fortsat stigende og udgør nu hele 88 pct. af det samlede realkreditudlån, jf. figur 11. De variabelt forrentede låns andel af nyudlånet i 211 udgjorde 93 pct Figur 11 - Variabelt forrentede låns andel af landbrugets låntagning og realkreditrestgæld, pct. Andel i nyudlån Andel af restgæld Kilde: Realkreditinstitutterne Som det fremgår af figur 12, er andelen af realkreditlån med afdragsfrihed også steget. I 211 var 62 pct. af landbrugets restgæld hos realkreditinstitutterne optaget med afdragsfrihed, mens lånetypens andel af bruttoudlånet i 211 udgjorde knap 67 pct. Side 12 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 13

8 Figur 12 - Afdragsfrie låns andel af landbrugets bruttoudlån og restgæld, pct. Bruttoudlån (pct.) Restgæld (pct.) Kilde: Realkreditinstitutterne Når den afdragsfrie periode udløber, er det principielt muligt at konvertere til et nyt afdragsfrit lån, men hvis værdien af det belånte aktiv er faldet, kan låntagerne ikke få et lån af samme størrelse. Derfor risikerer landmænd med høj belåningsgrad og afdragsfrie rentetilpasningslån at komme til at stå i en svær situation, hvis det sker. Ved udgangen af 211 udgjorde landbrugets restgæld på afdragsfrie lån med en afdragsfri periode på 1-1 år 167 mia. kr. Figur 13 viser, at størstedelen af restgælden på de afdragsfrie lån, knap 73 pct., er placeret i lån med en tilbageværende afdragsfri periode på mere end 6 år Figur 13 - Restgæld ult. 211 på afdragsfrie lån og merydelse som følge af afdragsfrihedens ophør, mia. kr. Restgæld, afdragsfrie lån Akkumuleret merydelse 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år Kilde: Realkreditinstitutterne Figuren viser også et estimat for den merydelse, som landbruget potentielt skal betale pr. år, hvis det ikke er muligt at videreføre afdragsfriheden. I år 215 vil den akkumulerede merydelse være knap 1 mia. kr., mens merydelsen i år 221 vil være 5,47 mia. kr. Når den afdragsfri periode på et realkreditlån slutter, kan låntager vælge at beholde lånet, der ofte fortsætter som et 2-årigt annuitetslån, at optage et nyt 3-årigt obligationslån uden afdragsfrihed eller at forlænge den afdragsfri periode på lånet Figur 14 - Effektiv rentesats på lån med rentebinding op til og med 1 år, pct. 25M12 26M12 27M12 28M12 29M12 21M12 211M12 Renterne på lån med rentebinding på op til 1 år var historisk lave i 211 og faldt yderligere primo 212. Den effektive rente på de korte rentetilpasningslån i december 211 var på 2,14 pct. og faldt til 1,66 pct. i februar 212, og i juli er renten faldet yderligere til 1,2 pct. jf. figur 14. Tabel 2 - Realkreditgæld baseret på korte pengemarkedsrenter Realkreditgæld i alt Gæld baseret på korte pengemarkedsrenter - heraf baseret på EURIBOR - heraf baseret på CIBOR EURIBOR, pct. af realkreditgæld i alt CIBOR, pct. af realkreditgæld i alt Kilde: Realkreditinstitutterne ,5 62,8 51,1 11,8 18,7 4,3 Af tabel 2 fremgår det, at 23 pct. af landbrugets gæld i realkreditinstitutterne er baseret på korte pengemarkedsrenter. Den del af gælden, der er baseret på CIBOR udgør 4,3 pct., mens 18,7 pct. er baseret på EU- RIBOR. Det er afgørende, at der er tillid til disse referencerenter, så prissætningen er korrekt Figur 15 - Landbrugets låntagning i pengeinstitutterne, mia. kr. 1 Låntagning i pengeinstituter * samt egne beregninger I perioden fra årtusindskiftet og frem til krisen ramte, steg bankernes udlån til landbruget fra ca. 25 til 64 mia. kr., jf. figur 15. Siden krisens begyndelse er låntagningen stagneret Figur 16 - Pengeinstitutters udlån i schweiziske franc, mia. kr. 5 CHF husholdninger CHF erhverv jan/6 jan/7 jan/8 jan/9 jan/1 jan/11 Kilde: Danmarks Nationalbank I en årrække var det, på grund af den lave schweiziske rente, attraktivt at optage lån i schweizerfranc. Den mulighed gjorde en del landmænd brug af. Fra 26 og frem til 211 steg kursen imidlertid, og det betød store tab. Figur 16 viser udviklingen i danske pengeinstitutters udlån i schweizerfranc i perioden Kurven CHF husholdninger viser landbrugets lån i schweizerfranc, da det især er landbruget, som har benyttet sig af disse valutalån. Beholdningen af lån i schweizerfranc har dog været faldende siden begyndelsen af 29, og udlånet i schweizerfranc til husholdninger udgjorde 1,2 mia. kr. ultimo 211. Gældsforhold Landbrugets gældsprocent er steget for tredje år i træk jf. figur 17. For en gennemsnitlig landbrugsbedrift udgjorde gælden ultimo ,5 pct. af værdien af de samlede aktiver. For heltidsbedrifterne udgjorde den gennemsnitlige gældsprocent imidlertid 61,5. Det er en vigtig pointe, at stigningen ikke skyldes øget optagelse af gæld, men derimod faldende ejendomspriser Figur 17 - Landbrugets gældsprocent for alle bedrifter og heltidsbedrifter ultimo året Alle bedrifter Heltidsbedrifter * Kilde: Egne beregninger på grundlag af materiale fra Danmarks Statistik og regnskabsdatabasen Tabel 3 er en oversigt over andelen af heltidsbedrifter i plante-, kvæg-, og svinebrug fordelt efter, hvor meget gæld de har. Mange - især større husdyrbrug har en gældsprocent over 7. Det er normalt i landbrugserhvervet og skyldes, at ejendommene refinansieres ved et ejerskifte i forening med ofte beskedne indtægter og høj beskatning både i forbindelse med generationsskifte og af den løbende indtjening. Tabel 3 - Heltidsbedrifter fordelt efter gældsprocent og produktionsgren 211 Gældsprocent < > 1 Plantebrug Kvægbrug Svinebrug Kilde: Regnskabsdatabasen samt egne beregninger 83,2 15,4 1,4 53,4 37,5 9,1 5,5 43,2 6,3 Antallet af insolvente kvægbedrifter er steget fra 29 til 211 jf. figur 18. En del af stigningen i gældsprocenten for kvægbrug i 211 skyldes imidlertid, at kvoteprisen på mælk blev halveret. Konsekvensen var et fald i egenkapitalen med op mod 1 mio. kr. pr. brug med høj gæld. Afviklingen af kvotesystemet vil dog på længere sigt kunne medføre forbedrede produktionsog indtjeningsmuligheder for kvægbrugene. Side 14 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 15

9 Figur 18 - Antal teknisk insolvente heltidsbrug Kvægbrug Svinebrug Plantebrug Kilde: Regnskabsdatabasen samt egne beregninger Blandt bedrifter med andre husdyrarter (fjerkræ, mink mv.) er andelen af insolvente bedrifter lavere end for bedrifter med kvæg og svin. Hvis man medregner disse landbrug, udgjorde de insolvente brug i 21 og 211 samlet set henholdsvis. 5,2 pct. og 5,8 pct. Det er ikke nødvendigvis så problematisk i sig selv, at et landbrug er insolvent, hvis bare der er god driftsøkonomi, og landmanden kan betale sine renter og afdrag. Nogle landbrug er imidlertid stadig pressede på likviditeten. Det gælder især bedrifter med høj gæld og lav eller middel effektivitet. Tabel 4 inddeler heltidsbedrifterne efter effektivitet og gældsprocent. I grupperne med lav og middel effektivitet har alle bedrifter med en gældsprocent over 1 problemer med at betale renter og afdrag. I gruppen med lav effektivitet har også bedrifter med en gældsprocent mellem 7 og 1 likviditetsproblemer og behov for at forbedre indtjeningen. For bedrifter med høj effektivitet er det kun plantebrug med en gældsprocent over 1, der har problemer med at overholde deres forpligtelser. Tabel 4 - Bedrifter opdelt efter effektivitet* og gældsprocent, pct. af alle bedrifter 211 Effektivitet Lav Middel Høj Gæld, pct. <7 Gæld, pct. 7-1 Gæld, pct. > Kilde: Regnskabsdatabasen samt egne beregninger * Effektivitet er her målt ved lønningsevnen pr. norm-time. Kapitalindsatsen er forrentet med et standardrentekrav på 4 pct. Husdyrbedrifterne tegner sig for den største del af gælden. Plantebrugene tegner sig for 21 pct., svinebrugene for 37 pct., kvægbrugene for 37 pct. og andre brugstyper for de resterende 6 pct. af gælden. Husdyrbedrifterne tegner sig for den største del af gælden. Side 16 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 17

10 Kapitalomkostninger Det er i de senere år blevet meget dyrere for landbruget at have lån i banker og realkreditinstitutter. Det er der flere grunde til. Bidragssatserne på eksisterende udlån er hævet markant, og samtidig er realkreditinstitutternes administrationsbidrag på nyudlån øget. Landbrugets rentemarginal på nye realkreditlån er steget med mere end,3 pct. i perioden Det generelle rentefald kommer heller ikke virksomhederne til gavn, fordi gevinsten udlignes af højere låneomkostninger. Timingen i denne udvikling er exceptionelt dårlig, fordi mange landbrug er pressede på indtjeningen og derfor har brug for et pusterum snarere end højere udgifter. En anden vigtig pointe i den sammenhæng er, at finanssektoren risikerer at påføre sig selv store tab, hvis de øgede låneomkostninger får læsset til at vælte for et stort antal landbrug. Parallelt med denne problematiske udvikling er det blevet sværere at gennemskue lån i banker og realkreditinstitutter. Erhvervskunder oplever store variationer i låneomkostningerne, og det er vanskeligt at få en forklaring på denne udvikling. Samtidig stiger realkreditinstitutternes rentemarginal stadig, jf. figur 19. Bidragssatserne er steget fra,34 pct. fra udgangen af 29 til,57 pct. medio 212, mens bidragssatserne for husholdningerne er steget fra,49 pct. til,65 pct. i samme periode. Landbrugets låneomkostninger er en blanding af de viste bidragssatser, da nogle landbrug er personligt ejede, mens andre er etableret i selskabsform.,7,6,5,4,3,2 Figur 19 - Bidragssatser på udestående lån fra realkreditinstitutter,1 Husholdninger mm. Selskaber, jan/3 jan/4 jan/5 jan/6 jan/7 jan/8 jan/9 jan/1 jan/11 jan/12 Kilde: Nationalbanken I 21 blev der betalt et gennemsnitligt tillæg på nye realkreditlån på,75 pct. I 211 steg tillægget til,81 pct., jf. figur 2. Realkreditinstitutterne forklarer rentemarginalers stigning med øgede udgifter til finansiering og vigende ejendomsværdier.,9,8,7,6,5 Figur 2 - Rentemarginal på nye realkreditlån til landbrug, pct. p.a.,4 Alle bedrifter Heltidsbedrifter, Kilde: Realkreditinstitutterne Indberetninger fra realkreditinstitutterne viser, at administrationsbidraget på størstedelen af nyudlånet, ligger i intervallet fra,5 til 1 pct., men der er tilfælde, hvor bidraget er mellem 1,6 og 2 pct. Andelen af lån med et bidrag mellem 1,1 og 1,5 pct. er steget med 8 procentpoint i forhold til sidste år til 12,8 pct. Realkreditinstitutternes nedskrivninger er markant større end de realiserede tab siden finanskrisens start. Finanstilsynets skærpede tilsynspraksis, bl.a. i form af regler for værdiansættelse af landbrugsjord, har været medvirkende til at øge forskellen mellem nedskrivninger og tab Figur 21 - Realkreditinstitutternes nedskrivninger og tab på landbrug, mio. kr Kilde: Finanstilsynet Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv er steget med mere end et procentpoint til over fire pct. siden efteråret 28 jf. figur 22. Pengeinstitutterne hævder, at de stigende udgifter skyldes forøgede tab og højere udgifter til finansiering m.v. Det hænger imidlertid dårligt sammen med, at bankerne har haft meget billig finansiering til rådighed gennem Nationalbanken. På den ene side har de altså hævet indtjeningen i form af rentemarginalen, og på den anden har de haft adgang til billig kapital. 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 Figur 22 - Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv , pct. 1, jan/6 jul/6 jan/7 jul/7 jan/8 jul/8 jan/9 jul/9 jan/1 jul/1 jan/11 jul/11 jan/12 Landbrugets renteomkostninger i 211 er skønsmæssigt opgjort til samlet set 11,6 mia. kr. eller 4,3 pct. af den samlede gæld jf. tabel 5. De samlede renteomkostninger er således steget i forhold til både 29 og 21. Forpagtningsomkostningerne er i samme periode steget fra 2,4 mia. kr. i 29 til 2,7 mia. kr. i 211 Renteudgifter*, mia. kr. Samlet gæld, mia. kr. Renteudgifternes andel af gælden, pct * 11,3 11,1 11, ,3 4,1 4,3 samt egne beregninger *Renteudgifterne omfatter låneomkostninger, realiserede tab, kursregulering samt nettorenteomkostninger Renten på korte og mellemlange rentetilpasningslån er faldet betydeligt siden 29 jf. figur 23. Renten på F1 lånene er for eksempel faldet fra 5,14 pct. i januar 29 til,89 pct. i april % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % Tabel 5 - Renteomkostninger for heltidslandbrugene, mia. kr. Figur 23 - Renteudvikling for rentetilpasningslån F1 F3 F5 % jan/3 jan/4 jan/5 jan/6 jan/7 jan/8 jan/9 jan/1 jan/11 jan/12 Kilde: Nykredit Den effektive rente på nyoptagne, fastforrentede obligationslån og kassekredit til personligt ejede virksomheder og virksomheder i selskabsform er steget fra 21 til 211 jf. tabel 6. Stigningerne kan i et vist omfang tilskrives øgede låneomkostninger i institutterne. Tabel 6 - Effektiv rente på nyoptagne lån, pct. p.a. Realkreditinstitutter Fastforrentede obligationslån Rentetilpasningslån i Dkr. Kassekredit* Personligt ejede virksomheder Virksomheder i selskabsform ,1 5, 5,3 2,6 2,6 2,3 7, 5,8 6, 5,6 4,6 4,7, realkreditinstitutterne samt egne beregninger Side 18 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 19

11 Finansiel udvikling i Danmark Da krisen ramte Danmark i 28, forårsagede det akutte likviditets- og kapitalproblemer for en række pengeinstitutter. Som i en række andre lande valgte man i Danmark at tage en række initiativer, hvis primære formål var at sikre den finansielle stabilitet. Til gengæld for denne indsats er pengeinstitutterne i dag underlagt et skærpet tilsyn fra Finanstilsynet, og der er fastlagt regler for værdiansættelse af landbrugsjord og nedskrivning på svage udlån. Finanstilsynets skærpede praksis kom på et uheldigt tidspunkt, hvor landbrugets indtjening var i bedring, fordi den nye praksis gjorde kreditklemmen endnu værre. De skærpede regler kan betyde, at det bliver endnu sværere at skaffe finansiering, og at ejendomspriserne samtidig presses yderligere. Bankpakkerne Det første initiativ, der skulle sikre den finansielle stabilitet og sikre tilliden til pengeinstitutterne, Bankpakke I, trådte i kraft i 28. Med pakken stillede staten garanti for indskud i de pengeinstitutter, der tilmeldte sig ordningen. Samtidig blev der oprettet et statsligt selskab, Finansiel Stabilitet, til at afvikle de banker, der krakkede. I 29 vedtog Folketinget Bankpakke II, der gjorde det muligt for penge- og realkreditinstitutter at låne penge af staten. Samtidig gav pakken bankerne mulighed for at søge om en individuel statsgaranti, som kunne træde i kraft, når den generelle garanti udløb. Med Bankpakke III blev statens ubegrænsede garanti for indskud erstattet af et loft på 1. euro. Pakken betød også, at nødlidende banker kan lukkes i løbet af en weekend, og at tab efter krak dækkes af banksektoren selv. Bankpakke IV, der skal gøre det mere attraktivt for sunde banker at overtage de usunde, blev vedtaget i 211. Den indebar også muligheden for at forlænge de individuelle garantier ved fusioner Figur 24 - Antallet af pengeinstitutter i Danmark 12 Danske pengeinstitutter Pengeinstitutter ialt Kilde: Finansrådet Antallet af pengeinstitutter i Danmark er faldet markant gennem de senere år jf. figur 24. Det gælder både danske pengeinstitutter og udenlandske institutter med filialer i Danmark. Siden 28 er 12 danske banker gået konkurs og efterfølgende afviklet. Tilsammen havde de en markedsandel på ca. 5 pct. I samme periode har der været 45 fusioner mellem danske pengeinstitutter. Afviklede pengeinstitutter Roskilde Bank EBH Bank Fionia Bank Sparekassen Østjylland Amagerbanken Gudme Raaschou Bank Fjordbank Mors Løkken Sparekasse Eik Bank Danmark Spar Salling Sparekasse Max Bank Capinordic Bank Finanstilsynets tilsynspraksis Finanstilsynets har siden krisens begyndelse skærpet tilsynet markant. Især er retningslinjerne for værdiansættelse af landbrugsjord blevet skærpet med det såkaldte julebrev fra 211. Finanstilsynet tager udgangspunkt i, at prisen på produktionsjord ligger i intervallet kr. pr. ha afhængigt af regionen. Finanstilsynets værdiansættelse af dyrkbar landbrugsjord Område Vendsyssel Himmerland/Thy/Mors Midtjylland Østjylland Vestjylland Nordvestjylland Sønderjylland Fyn Midt- og Vestsjælland Sydsjælland/Stevns/Møn Lolland/Falster Kr./ha Regler for nedskrivning på svage udlån Finanstilsynet har også skærpet reglerne for, hvornår pengeinstitutterne skal foretage nedskrivninger og for, hvor stor nedskrivningen skal være. Det betyder for eksempel, at udlån til nødlidende ejendomskunder skal nedskrives til den værdi, som ejendommen vil kunne indbringe ved salg indenfor seks måneder. Formålet med de nye regler er at skabe større troværdighed om nedskrivningerne og dermed øge tilliden til bankernes regnskaber. Bankerne skal i den sammenhæng vurdere, om der er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) for udlån og tilgodehavender. Ved vurderingen anses OIV for at være indtruffet i tilfælde af en eller flere af følgende begivenheder: låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, låntagers kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende overholdelse af betalingspligt for afdrag og renter, virksomheden yder låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller bliver tvunget til anden økonomisk rekonstruktion. Når driftsresultaterne bliver gjort op, skal der tages højde for sandsynlige rentestigninger på variabelt forrentet gæld, og der skal være plads til at afdrage gæld efter indgået aftale og i takt med aktivernes værdiforringelse. Ved udlån til landbrug skal pengeinstituttet tage i betragtning, at indtjeningen i en periode kan være præget af særlige forhold for eksempel i forbindelse med opbygning af en besætning eller som følge af stærkt svingende afregningspriser. For nødlidende udlån begrænser de nye nedskrivningsregler den periode, hvor banker kan forvente betalinger fra en nødlidende kunde, til højst fem år. For en gruppe pengeinstitutter har de skærpede krav ført til en forøgelse af nedskrivningerne i 212. Særligt dækkede obligationer I 27 blev loven om særligt dækkede obligationer (SDO er) indført. SDO er kan udstedes af både pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Realkreditinstitutterne kan selv vælge, om de vil udstede obligationer, som opfylder kravene til SDO er og/eller realkreditobligationer, som ikke opfylder SDO-kravene. SDO-reglerne betyder, at lånegrænserne løbende skal være overholdt. Et fald i ejendomspriserne kan indebære, at lånegrænserne overskrides, og så skal instituttet stille supplerende sikkerhed. Side 2 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 21

12 Realkreditsektorens foranstaltninger Realkreditsektoren har gennem de seneste år tilpasset sig den nye lovgivning og har forberedt sig på kommende tiltag. Rentetilpasningslån og den risiko, der knytter sig til refinansieringen af dem, har været diskuteret blandt økonomiske eksperter, og nogle har ønsket at begrænse eller afskaffe denne type lån. Obligationskøberne har imidlertid haft tillid til obligationerne. For at imødekomme den kritik, der har været rejst af risikoen ved refinansiering, er realkreditsektoren ved at flytte refinansieringsauktionerne væk fra decemberauktionen. På den måde undgår man den punktrisiko, der opstår ved, at alle refinansieringer finder sted på samme tidspunkt. Koncentrationen af refinansieringer i december er mindsket gennem de seneste år jf. figur 25. I 211 fandt 32 pct. af refinansieringen sted i enten april eller oktober, mens den resterende andel fandt sted i december. Figur 25 - Spredning af refinansieringsauktioner 1 december 9 april og oktober 8 Mens nogle institutter har valgt at sænke lånegrænsen, arbejder andre med to-lagsbelåning. Nykredit tilbyder en to-lagsbelåning, hvor spændet 45 pct. på landbrugsmarkedet finansieres med SDO er, og resten, op til 7 pct., finansieres med traditionelle RO er. Det betyder, at behovet for yderligere sikkerhed, hvis aktivet falder i værdi, vil blive mindre. Der er også et ønske om, at der i andet lag skal afdrages mere, og at der skal være færre refinansieringer. Realkredit Danmark og Nordea har valgt en anden model til at imødegå konsekvenserne af reglerne om supplerende sikkerhedsstillelse. De tilbyder fortsat fuld finansiering via SDO er, men har begrænset låneomfanget og/eller hævet bidragssatserne for de yderste lån. Ratingbureauernes betydning De internationale ratingbureauers betydning på de finansielle markeder er øget, siden krisens begyndelse. De tre største ratingbureauer, Moody s, Fitch og Standard & Poor s tegner sig for mere end 9 procent af kreditvurderingerne. De internationale ratingbureauers betydning på de finansielle markeder er øget Kilde: Daske Markets og Nykredit Markets Når det gælder reglerne om supplerende sikkerhedsstillelse, har institutterne valgt forskellige tilgange. Side 22 Moody s nedgraderede i maj 212 en række danske pengeinstitutter, nemlig Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord Bank, Ringkjøbing Landbobank, Nordea, Nykredit og DLR. Det er relevant i denne sammenhæng, fordi en lavere rating blandt andet betyder dyrere finansiering, og det kan på længere sigt påvirke låntagernes priser på lån. Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 Side 23

13 Vækstinitiativer Det er lige nu svært for landbrugs- og fødevarevirksomhederne at få kapital til nye investeringer. Fordi Figur 26 - Vækstkaution fordelt på brancher Mange landbrug har i dag potentialet til at blive langt mere effektive, men krisen har gjort det meget svært Rekonstruktion Dygtige og effektive driftsledere, som har en større virksomhedernes vækst- og udviklingsaktiviteter på at få kapital til vækst. Vækstfondens ordning for vækst- gæld, end det er muligt at servicere fra bedriften, kan den måde er begrænsede, er der fra statslig side iværksat en række initiativer med det formål at stille kapital til rådighed for erhvervslivet. 24 % 18 % 22 % 14 % Landbrug Bygge og anlæg Detail- og engroshandel Forretnings- og anden service Fremstilling kaution har imidlertid sikret udvikling og vækst, og samtidig er arbejdspladserne i lokalområdet blevet bevaret. indgå i en rekonstruktion. Rentable investeringer Dygtige og effektive driftsledere med driftsoverskud Ordningen for vækstkaution har for eksempel muliggjort en lang række investeringer, og derfor er det uheldigt, at der ikke er afsat tilstrækkelige midler i fremtiden til den i øvrigt velfungerende ordning. Med forliget om Udviklingspakken blev det besluttet at etablere Landbrugets Finansieringsbank (LFB). Kilde: Vækstfonden 22 % EU-kommissionen har i efteråret 211 desuden godkendt, at Vækstfonden kan give primærerhvervet vækstkautioner på lån op til 25 mio. kr. mod det hidtidige loft på 1 mio. kr. Med de nye kautioner kan Vækstfonden kautionere for 75 procent af en landbrugs- Figur 27 - Landbrugets anvendelse af vækstkaution 33 % 11 % 1 % 7 % 48 % Plantebrug Kvægbrug Svinebrug Andre husdyr Andet og evne til at betale deres gæld, men som alligevel ikke er i stand til at få finansieret rentable investeringer, kan opnå finansiering til vedligehold af eller udvidelse af produktionskapacitet. Generationsskifte Dygtige og effektive driftsledere, som har erfaring og Banken skal hjælpe overlevelsesegnede landbrug ud bedrifts lånebehov op til 1 mio. kr. og for 65 procent de fornødne forudsætninger for at kunne etablere sig af deres låste finansielle situation. af den del af finansieringen, der ligger mellem 1 og 25 Kilde: Vækstfonden som selvstændige erhvervsdrivende, men som ikke er i I forbindelse med forliget om Udviklingspakken fra marts 21 gik man desuden i gang med at finde modeller for, hvordan små og mellemstore virksomheders finansieringsbehov kan matche pensionsinstitutternes placeringsbehov. Drøftelserne foregår i øjeblikket, blandt andet i udvalget om erhvervsobligationer, hvis rapport kommer senest i efteråret 212. Endelig er regeringen på vej med en ny kreditpakke med statsgaranterede lån til små og mellemstore virksomheder. Vækstkaution Via Erhvervspakken fra 29 fik landbrugserhvervet adgang til Vækstfondens ordning for vækstkaution. Siden er der blevet bevilget kautioner for mere end 79 mio. kr. svarende til et lånebeløb på 1.55 mio. kr. Af figuren nedenfor fremgår det, at landbrugserhvervet i 212 tegnede sig for 22 pct. af de stillede vækstkautioner jf. figur 26. mio.kr. Vækstfondens muligheder for at give garantier og lån til små og mellemstore virksomheder blev senest styrket som følge af Udviklingspakken fra marts 212, hvor rammen for vækstkaution blev forøget med 8 mio. kr. Af figur 27 fremgår det, at det er husdyrproducenterne, der anvender ordningen i størst omfang. Kvægbrugene, svinebrugene og brug med andre typer husdyr tegner sig således for hele 93 pct. af kautionerne til landbrugserhvervet. Fakta om finansiering med Vækstkaution Vækstkaution kan ydes til finansiering af forretningsudvikling og de tilhørende driftsudgifter. Forretningsudvikling omfatter eksempelvis ejerskifte, anlægsinvesteringer, udvikling af nye og forbedrede produkter samt iværksætteri. Vækstkaution dækker pengeinstitut- og realkreditlån på op til 25 mio. kr. samt leasing, factoring og garantier. Kautionen dækker op til 75 pct. af tab efter sikkerheder og øvrige kautioner for lån op til 1 mio. kr. Kautionen dækker op til 65 pct. af tab efter sikkerheder og øvrige kautioner for lån op til 25 mio. kr. Løbetid op til 1 år. Stiftelsespræmie på 2 pct. af garantibeløbet. Årlig kautionspræmie på 1,25 pct. af garantibeløbet. Kautionen nedskrives årligt. Udbetaling af kautionen til penge- eller realkreditinstituttet kan ske, når lånet er misligholdt. Landbrugets Finansieringsbank Med forliget om en ny udviklingspakke, Bankpakke V, blev der i marts 212 iværksat tre initiativer for at styrke finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder. Et af initiativerne var etableringen af et landbrugsfinansieringsinstitut, som skal hjælpe overlevelsesegnede landbrug ud af trængte banker med store landbrugsudlån og ud af Finansiel Stabilitet. Initiativet skal altså aflaste en række lokalbanker og give landbruget bedre udviklingsmuligheder. Finansieringsinstituttet skal fungere på markedsmæssige vilkår og etableres som et selvstændigt pengeinstitut med et kapitalgrundlag på 3 mio. kr. Det betyder, at der i første omgang kan udlånes op til ca. 2 mia. kr. Basiskapitalen stilles til rådighed af Finanssektoren, Landbrug & Fødevarer og Finansiel Stabilitet. Forudsætningen for at opnå finansiering fra instituttet er, at der er tale om en levedygtig og effektiv landbrugsdrift, hvor gælden kan forrentes og afdrages. LFB kan tilbyde anlægsfinansiering i følgende situationer: stand til at tilvejebringe finansieringen, kan opnå finansiering via LFB ved køb af en bedrift eller ved generationsskifte. Finansiel Stabilitet Kundeporteføljen i FS Bank består af en række forskellige typer erhvervskunder, herunder landbrug. FS Bank fungerer som bankforbindelse for de ca. 15 landbrugsvirksomheder, der er kunder i instituttet med henblik på at sikre virksomhedens fortsatte drift. Det har vist sig meget svært at finde et nyt pengeinstitut, selv for lønsomme bedrifter, der er havnet i Finansiel Stabilitet. Af årsrapporten for 211 fremgår det, at landbruget tegnede sig for 23 pct. af alle udlån og garantier i FS Bank. Side 24 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 25

14 Erhvervsobligationer Det er muligt for virksomheder at udstede obligationer med henblik på at skaffe kapital. Obligationerne skal ses som et alternativ til at skaffe kapital gennem aktieudstedelse eller banklån. For virksomheden kan det være en fordel, at obligationsejerne ikke har indflydelse på forretningen. Der er blot tale om et lån i modsætning til aktier, hvor køberen bliver medejer af virksomheden. Obligationerne står foran aktiekapitalen i tilfælde af konkurs. Derfor bliver virksomhedsobligationerne betragtet som mindre risikable end aktier. Virksomhedsobligationerne kan udstedes med forskellige løbetider afhængig af virksomhedens behov. Virksomheden kan desuden selv bestemme renten, og hvordan tilbagebetalingen skal foregå. Kursen, som obligationerne handles til, bestemmes af markedet. Virksomhedsobligationer er forbundet med forholdsvis store transaktionsomkostninger, så investeringerne skal helst have en vis størrelse. Derfor er virksomhedsobligationerne mest interessante for store virksomheder. Endelig er løbetiden på erhvervsobligationerne typisk kortere end for andre lånetyper. Erhvervs- og Vækstministeriet har nedsat et udvalg, der skal undersøge mulighederne for, at især små og mellemstore virksomheder i større omfang kan benytte andre finansieringskilder end traditionelle banker, herunder erhvervsobligationer. Det kan blandt andet ske ved, at lån fra små og mellemstore virksomheder samles i en pulje, som finansieres ved salg af obligationer. Udvalgets arbejde bliver formentlig afsluttet i efteråret 212. Det er muligt for virksomheder at udstede obligationer med henblik på at skaffe kapital Side 26 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 27

15 Bilag 1. Finansiel regulering i EU I det tidlige efterår 28 brød den dybeste finansielle krise siden 193 erne ud i lys lue. Krisen har efterfølgende påvirket verdensøkonomien kraftigt, og de fundamentale, strukturelle problemer er fortsat uløste. For at reducere risikoen for en ny, akut krise er der, både nationalt og internationalt, iværksat en række tiltag, der skal sikre den finansielle stabilitet. Hensigten er at genoprette tilliden til den finansielle sektor, mindske risikoen for nye kriser og skabe økonomisk vækst. De nye initiativer vil gøre det finansielle system mere robust men også medføre øgede omkostninger for de finansielle institutter. Det betyder, at prisen på kapital vil stige, og derfor er det afgørende, at implementeringen sker på en måde, hvor virksomhedernes kreditadgang ikke forringes. Basel III og CRD IV G2-landenes regeringschefer besluttede i 29, at Baselkomiteen, der består af cheferne for nationalbankerne i de større industrialiserede lande, skulle udarbejde et konkret forslag til en reformpakke. Reformpakken, kaldet Basel III, indeholder likviditetsog kapitaldækningsregler for internationalt virkende banker og realkreditinstitutter i Europa, USA og Asien. I EU implementeres de nye regler via en fornyelse af kapitaldækningsdirektivet CRD IV (Capital Requirement Directive). EU-Kommissionen fremlagde et forslag til fornyelse af CRD i juli 211. Direktivudspillet er siden blevet behandlet i hhv. Europaparlamentet og Ministerrådet. Udformningen af CRD IV får stor betydning for den finansielle sektor, ikke mindst for realkreditinstitutterne. De nye regler tager i høj grad udgangspunkt i den struktur, der gør sig gældende for størstedelen af de internationalt virkende banker. Der er således ikke taget højde for de særlige egenskaber ved det danske realkreditsystem, der sikrer investorenes tillid til dansk realkredit og realkreditobligationerne. Det er imidlertid vigtigt, at de europæiske regler ikke fører til en forringelse af det danske realkreditsystem. I forslaget stilles der krav til de finansielle virksomheder om at opretholde et likviditetsberedskab af en given størrelse og kvalitet. CRD IV indfører nye likviditetsregler. For de danske realkreditinstitutter er det særligt 1-års likviditetsreglen, der kan få konsekvenser. Likviditetsreglen betyder, at udlån med en løbetid på mere end ét år skal dækkes af mindst 65 pct. stabil finansiering. Obligationer med restløbetid på under et år, anses ikke som stabil finansiering, hvorved institutterne skal have en overdækning på de korte lån. Dette vil øge omkostningerne og i sidste ende prisen på korte rentetilpasningslån. Samtidig betyder forslaget, at realkreditobligationer fremover skal opfylde et sæt kvalitetskriterier for at kunne tælle med i likviditetsbufferen. Realkreditinstitutterne vil ligeledes blive begrænsede i at bruge realkreditobligationer i likviditetsberedskabet, hvis de selv har udstedt dem. Direktivudspillet er blevet behandlet i hhv. Europaparlamentet og Ministerrådet. Under det danske EUformandskab blev der i maj 212 opnået enighed om forslaget til det nye kapitalkravsdirektiv blandt EU s økonomi- og finansministre. Der har efterfølgende været afholdt en række trilogforhandlinger af både politisk og teknisk karakter. De mange forhandlinger skyldes, at Europa-Parlamentet har ønsket, at man under forhandlingerne behandler artiklerne én efter én. Der udestår fortsat en række centrale politiske elementer i forhold til trilogforhandlingerne, derfor forhandles der stadig. Med den nuværende fremdrift i forhandlingerne er det tvivlsomt, om de nye regler vil kunne træde i kraft den 1. januar 213. for de danske realkreditinstitutter er det særligt 1-års likviditetsreglen, der kan få konsekvenser Side 28 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 29

16 MiFID I november 27 trådte Markets in Financial Instruments Directive (MiFID) i kraft. Direktivet fastlægger fælles regler i EU for handel med og rådgivning om værdipapirer og valutaprodukter. I 211 fremsatte Kommissionen et forslag til revision af MiFID-direktivet. Kommissionen fremsatte både et forslag til en forordning og til et nyt direktiv. MiFID regulerer investeringsserviceydelser og værdipapirmarkeder (børser o.l.) i EU. Formålet med revisionen er en opdatering af direktivet bl.a. i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise. Det forventes, at forslaget tidligst vil blive vedtaget i 213. Med forslaget håber EU-Kommissionen blandt andet at kunne løse problemet med de volatile råvaremarkeder. Forslaget vil i varierende grad kunne påvirke landbrugs- og fødevareerhvervet. EMIR Europa Kommissionen fremsatte i efteråret 21 et forslag (European Market Infrastructure Regulation - EMIR) til en forordning, der regulerer handlen med OTC-derivater. Forslaget blev fremsat med udgangspunkt i G2 landenes målsætninger på området. Der har fra reguleringsmyndighedernes side været fokus på handlen med finansielle instrumenter, herunder OTC-derivater siden finanskrisens start. Forslaget om regulering af derivathandel er rettet mod den potentielle systemiske risiko ved derivathandler og behovet for større gennemsigtighed og tilsyn med derivatmarkedet. Forslaget indeholder et obligatorisk krav om central clearing af standardiserede OTC-derivater via centrale modparter. Denne clearingsforpligtigelse gælder for finansielle såvel som ikke-finansielle virksomheder. Forslaget indeholder samtidig et obligatorisk krav om, at alle derivathandler skal indberettes til ét samlet register. Formålet med denne indberetning er at samle et datasæt, der detaljeret kan belyse derivathandlen. Figurer Figur 1 Kontantværdien af landbrugets aktiver ultimo kalenderåret, mia. kr. 6 Figur 2 Egenkapital i landbruget ultimo kalenderåret, mia. kr. 6 Figur 3 Heltidsbedrifternes sektorindkomst, mia. kr. 6 Figur 4 Udviklingen i den gennemsnitlige ejendomspris, kr. pr. ha 8 Figur 5 Gennemførte salg af landbrugsejendomme over 1 ha, Figur 6 Antal landbrugsejendomme på tvangsauktion 9 Figur 7 Brutto- og nettoinvesteringer for landbrug, mia. kr. 9 Figur 8 Heltidsbrugenes investeringer 2-211, mia. kr. 11 Figur 9 Jordbrugets faste bruttoinvesteringer i driftsbygninger, mia. kr. (løbende priser) 11 Figur 1 Landbrugets samlede låntagning ultimo 211, mia. kr. 13 Figur 11 Variabelt forrentede låns andel af landbrugets årlige låntagning og restgæld hos realkreditinstitutterne, pct. 13 Figur 12 Afdragsfrie låns andel af landbrugets bruttoudlån og restgæld, pct. 14 Figur 13 Restgæld ultimo 211 på afdragsfrie lån fordelt på antal tilbageværende afdragsfri år samt den akkumulerede merydelse som følge af afdragsfrihedens ophør, mia. kr. 14 Figur 14 Effektiv rentesats på lån med rentebinding op til og med 1 år, Pct. 14 Figur 15 Landbrugets låntagning i pengeinstitutterne, mia. kr. 15 Figur 16 Pengeinstitutters udlån i Schweiziske franc, mia. kr. 15 Figur 17 Landbrugets gældsprocent for alle bedrifter og heltidsbedrifter ultimo året 15 Figur 18 Antal teknisk insolvente heltidsbrug 16 Figur 19 Bidragssatser på udestående lån fra realkreditinstitutter 18 Figur 2 Rentemarginal på nye realkreditlån til landbrug, pct. p.a. 18 Figur 21 Realkreditinstitutternes nedskrivninger og tab på landbrug, mio. kr. 19 Figur 22 Pengeinstitutternes rentemarginal på udlån til erhverv , pct. 19 Figur 23 Renteudvikling for rentetilpasningslån 19 Figur 24 Antallet af pengeinstitutter i Danmark 2 Figur 25 Spredning af refinansieringsauktioner 22 Figur 26 Vækstkaution fordelt på brancher 24 Figur 27 Landbrugets anvendelse af vækstkaution 25 Tabeller Tabel 1 Landbrugsbedrifter fordelt efter brugers alder, pct. 9 Tabel 2 Realkreditgæld baseret på korte pengemarkedsrenter 14 Tabel 3 Heltidsbedrifter fordelt efter gældsprocent og produktionsgren 15 Tabel 4 Bedrifter opdelt efter effektivitet* og gældsprocent, pct. af alle bedrifter 16 Tabel 5 Renteomkostninger for heltidslandbrugene, mia. kr. 19 Tabel 6 Effektiv rente på nyoptagne lån, pct. p.a. 19 Side 3 Landbrugets kapitalforhold Oktober 212 side 31

17 Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på over 12 milliarder kroner årligt og med 141. beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt. Grafisk udarbejdelse: Prikken Design & Produktion A/S, November 212. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E info@lf.dk W