Det nytter. at tilbyde hjælp til skilte

Transkript

1 Det nytter at tilbyde hjælp til skilte En evaluering af satspuljeprojektet Parrådgivning

2 Indhold Det nytter at tilbyde hjælp til skilte Konfliktfyldte skilsmisser er skadelige...7 Hvorfor skilsmissekurser?...9 Hvad er KIFF? Satspuljeprojektet Projektets målgruppe og demografi...15 Metode og datagrundlag...21 Kursisternes vurdering af kursets indhold og rammer...21 Opfølgende samtaler Effekten af KIFF-kurset...23 Hvem har deltaget?...23 Kursuseffekt afsæt i succeskriterier Metodiske overvejelser og konklusioner Anbefalinger Litteraturliste...41

3 Det nytter at tilbyde hjælp til skilte En skilsmisse kan være den nødvendige og bedste løsning, hvis det ikke længere opleves som en mulighed at gå vejen sammen. Men et brud vil næsten altid være en stor livsomvæltning forbundet med smerte, utryghed og bekymring, ikke mindst når der også er børn involveret i brudprocessen. Det kræver mange ressourcer hos forældre at skulle bære både sig selv og børnene i denne vigtige livsovergang. af samme grund er det i særlig grad vigtigt at være opmærksom på de involverede børn. Mange vil i perioder opleve, at deres forældre har en mere eller mindre konfliktfyldt relation til hinanden, og at de i perioder har mindre forælderoverskud end ellers. Mange års erfaring her på Center for Familieudvikling viser, at forældre bedre kan støtte deres børn i og efter en skilsmisse, hvis de selv mødes med omsorg, viden og rådgivning i processen. Det har derfor været en stor glæde for Center for Familieudvikling at kunne bidrage til at støtte separerede og skilte forældre via satspuljeprojektet parrådgivning (siden forlænget til 2015). projektet har igennem hele forløbet haft to forskellige formål og spor: at tilbyde separerede og skilte forældre et Kursus i Fælles Forældreansvar (KIFF) for at sikre en så skånsom brudproces og et så velfungerende samarbejde om børnene efter en skilsmisse. at tilbyde par det forskningsbaserede prep-kursus for at styrke deres relation og derved forebygge konflikter og samlivsbrud. KIFF-kurserne er udviklet med inspiration fra prep. begge kursustilbud har overordnet set haft til formål at støtte forældre med børn under 18 år i at styrke deres relation og forbedre deres indbyrdes kommunikation enten som par eller skilte til gavn for dem selv og deres børn. prep-interventionen beskrives i den anden rapport i dette materiale. Vi vil i nærværende rapport give et billede af den samlede KIFF-intervention og præsentere resultater fra ind- 4 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 5

4 satsen. Det vil bl.a. komme frem, at der på linje med prep-tilbuddet har været generel stor tilfredshed med KIFF-kurserne, og der vil i rapporten blive fremlagt målinger på effekt set ud fra udvalgte parametre. En afgørende målsætning i hele satspuljeprojektet har været at gøre tilbuddet tilgængeligt for så mange som muligt. Der er således givet differentieret økonomisk støtte til de enkelte forældrepar alt efter indkomst. Det kan konstateres, at både KIFF- og prep-kurserne er nået ud til alle indkomstgrupper, også husstande med lavere indkomst. Vi er meget taknemmelige for, at vi har haft muligheden for at samarbejde med gode faglige kapaciteter på internationalt niveau i dette satspuljeprojekt. Vi vil her specielt takke professor Howard Markman (Denver University), post doc. ph.d. tea trillingsgaard (aarhus Universitet) og professor Frode thuen (bergen University College). Også en stor tak for vigtige og inspirerende samtaler med politikere, fagfolk og forskellige organisationer. tak til de ministre, som vi har samarbejdet med i projektperioden. Og en stor tak for det gode og mangeårige samarbejde med kontorchef Malene Vestergaard, specialkonsulent Merethe johansen og souschef Carina Fogt-nielsen, social- og Indenrigsministeriet. Også tak til Center for Familieudviklings bestyrelse og direktør Michael gylling nielsen, kommunikationschef jeanette ringkøbing rothenborg og til alle de mange engagerede undervisere på kurserne. allermest vil vi dog takke alle de forældre, som har været på KIFF-kursus, og som for de allerflestes vedkommende har givet udtryk for, at de fik hjælp, lærdom og redskaber til deres videre vej sammen med deres børn. Annette Due Madsen psykolog, formand for Center for Familieudvikling 1. Konfliktfyldte skilsmisser er skadelige I Danmark ender ca. halvdelen af alle etablerede forhold med at gå i stykker over 46 procent af alle danske ægteskaber vil ifølge Danmarks statistik ende i et brud. 1 Dertil skal lægges alle de samlivsbrud, der sker i papirløse forhold. I internationalt perspektiv er omfanget af skilsmisser således højt f.eks. har et land som norge, der igennem flere år har sat systematisk ind med forebyggende parkurser og undervisning til par oplevet en jævnt faldende skilsmisseprocent. samlivsbrud bliver ofte ekstra udfordrende, når der er børn involveret og det er der som regel: Hvert tredje barn oplever inden sin 18 års fødselsdag, at forældrene går fra hinanden. når børn oplever brud, stilles også de overfor en vigtig livsforandring. Det kræver en stor grad af omstillingsevne, når børn skal tilpasse sig et nyt liv og mestre en hverdag fordelt mellem to hjem. 2 I det hele taget skaber forældrenes følelsesmæssige reaktioner ofte bekymring hos børnene. De føler ansvar og holder typisk deres egen sorg og tanker for sig selv. 3 Disse omstændigheder og risikofaktorer kan også have indvirkning på deres videre udvikling. 4 generelt må det understreges, at forældres mistrivsel og indbyrdes konflikter påvirker børn negativt. Dette kan illustreres med mindst tre perspektiver: 5 Børn imiterer deres forældre: af alle interpersonelle relationer, som barnet har mulighed for at observere og imitere, er det forældrenes indbyrdes relation, som barnet oplever 1. thuen, F. og Madsen, ad: når parforholdet knager, psykolog nyt nr. 7 (2015) 2. Due Madsen (red.), Dansk psykologisk Forlag (2012) 3. Due Madsen (red.), Dansk psykologisk Forlag (2012) 4. Ottosen et al (2010) 5. trillingsgaard, t., psykolog nyt nr. 2 (2007) 6 DET NYTTER AT TILBYDE HJÆLP TIL SKILTE 1. KOnFlIKtFylDtE skilsmisser Er skadelige 7

5 Jeg har det sådan, at det her kursus, det skulle bare være indledningen inden man gik i Statsforvaltningen. Så skulle man have det her, og så har man noget at arbejde ud fra. Fokusgruppe 1/2011 Mor 42 år mest intensivt og i flest år. Forældrenes negative mønstre indlæres og går i arv. Omvendt har det en både kort- og langsigtet positiv indvirkning på børn, hvis de oplever forældre, der udviser varme og respekt overfor hinanden. Afsmitning: Forældres følelser smitter af på forældrestilen: Er forældrene i dårlig psykisk trivsel eksempelvis pga. et konfliktfyldt brud, risikerer det at have en negativ indflydelse på deres tilgang til børn og opdragelse. Konflikter truer børns tilknytning: Udsættes et barn for destruktive konflikter mellem forældrene eller hyppig mistrivsel hos de voksne, øges barnets negative følelser og indvirker på barnets følelse af tryghed, tilknytning og stabilitet over tid. International forskning har påpeget, at bruddet i sig selv ikke som sådan er det skadelige for børn. Det, som slider i alvorlig grad, er når forældrene har mange og langvarige konflikter, når børnene oplever mange og store ændringer i deres liv efter bruddet, og når forældrene ikke formår at skabe sammenhæng for barnet en rød tråd mellem forældrenes forskellige verdener. 6 Der er således solide grunde til at forebygge, at skilsmisser ender i store og langstrakte konflikter. Og der er gode argumenter for at forbedre forældrenes kommunikation og samarbejdsmønstre, så de netop kan styrke deres fælles evne til at skabe sammenhæng i deres børns liv efter bruddet. Her har det vist sig, at mange forældre finder god gavn i at deltage i et kursusforløb, hvor de i strukturerede og rolige rammer kan få ny inspiration, viden og redskaber til at opbygge et forældresamarbejde i god tone og med fokus på deres børns trivsel. Det har erfaringer fra norge vist via det statsbetalte kursus Fortsatt Foreldre. 7 Hvorfor skilsmissekurser? Kurser for skilte kan således bidrage med inspiration til bedre at forstå bruddets psykologiske betydning for en selv og ekspartneren. samtidig giver det viden om børns reaktioner og perspektiver i forbindelse med en skilsmisse samt konkrete værktøjer til, hvordan forældrene kan forbedre deres indbyrdes kommunikation og samarbejde omkring børnene. som det bl.a. vil fremgå af denne evalueringsrapport, har en meget stor del af de deltagende kursister (75 procent) i det afsluttede satspuljeprojekt svaret, at de er helt enige eller enige i, at kurset har givet dem bedre muligheder for selv at mestre bruddet. Og 84 procent svarer desuden, at de er helt enige eller enige i, at kurset har gjort dem bedre rustet til at støtte deres børn i brudprocessen. 6. amato, p.r.: Children of Divorce in the 1990s: an update of the amato and Keith (1991) meta-analysis, journal of Family psychology 15(3) 7. thuen, F. Evaluering av Fortsatt Foreldre en brukerundersøkelse. notat, Modum bad/senter fo kunnskapsbasert praksis, Høgskolen i bergen. 8 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 1. KOnFlIKtFylDtE skilsmisser Er skadelige 9

6 Hvad er KIFF? Fra udviklede Center for Familieudvikling undervisningsprogrammet prep for skilte til forældre, som havde besluttet at gå hver til sit men ønskede hjælp til etablering af et velfungerende forældresamarbejde. Kurset blev som navnet antyder udviklet med inspiration fra prep og de kommunikations-/samarbejdsredskaber, som udgør prep s fundament, ligesom det norske forældrekursus Fortsatt Foreldre også var central inspiration. Kurset ændrede siden navn til KIFF Kursus i Fælles Forældreansvar. KIFF-kurset har gennemgået en udvikling i løbet af projektperioden. En udvikling som bl.a. har taget afsæt i den faglige vidensudvikling på området fra bl.a. Det nationale Forskningscenter for Velfærd sfi, som har udgivet flere rapporter om emnet i projektperioden. Dertil kommer, at Center for Familieudvikling har afholdt fokusgruppe-interview og individuelle interview med tidligere kursister som del af kursets udviklingsproces. tilbagemeldinger fra kursister af kvantitativ såvel som kvalitativ karakter har derfor også spillet en rolle undervejs i tilpasningen af interventionen. En række bærende emner har dog været gennemgående i hele projektforløbet. Det drejer sig om disse temaer: Forskellige samarbejdsformer* Virkelige venner Stoler på hinanden og kan stadig lave ting sammen Korrekte kolleger Kan indgå kompromisser og har afviklet kæresterollen Sure samarbejdspartnere Lægger forhindringer i vejen for samarbejdet Kampklare krigere Er ude af stand til at samarbejde Ophørt samarbejde Barnet er ofte informationsbærer mellem forældrene. Nogle af børnene ser kun den ene af sine forældre Forældrenes egen håndtering af deres nye livssituation. præsentation af rammer for en kommunikation, som ikke løber af sporet (og hvordan man ved hjælp af simple regler kan forebygge unødig konflikt). Hvordan forældresamarbejdet kan defineres i forskellige samarbejdsformer (hvilket samtidig kan bidrage med at få sat konkrete ord på, hvornår et samarbejde er velfungerende eller uhensigtsmæssigt). Hvordan børn kan reagere forskelligt på deres nye situation (og hvordan deres reaktioner skal aflæses som invitationer til at tale om det, der opleves svært). Inspiration til, hvordan man kan lave bopæls- og samværsaftaler, som har barnets/børnenes behov i fokus. Med disse hjørnesten for konceptet har det været muligt for centret at følge kursisternes udbytte af konceptet i forhold til en række gennemgående parametre igennem hele projektperioden. resultaterne på disse parametre gennemgås i kapitel 2. Da et forældresamarbejde sjældent bliver mindre udfordrende rent logistisk og praktisk efter en skilsmisse, har det også været centralt for hele kurset at give forældrene viden og redskaber til at forbedre deres kommunikation og samarbejde. antagelsen er her, at et bedre samarbejde formentlig vil betyde klarere aftaler, færre konflikter og således også mere klarhed for børnene. * Kari Moxnes: skånsomme skilsmisser med barnet i fokus, Hans reitzel (2004). 10 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 1. KOnFlIKtFylDtE skilsmisser Er skadelige 11

7 bl.a. gennemgår kurset forskellige samarbejdsformer, som man kan havne i, for at hjælpe kursisterne med at sætte ord på deres eget samarbejdsmønster og således også styrke deres grundlag for at arbejde videre med dette. Konkret er kurserne blevet afholdt over 3 mødegange af 4 timers varighed med minimum en uges mellemrum mellem kursusgangene, da det kan være meget krævende for forældrene alene det at skulle sidde i samme rum. Herudover kræver det erfaringsmæssigt god tid at fordøje de informationer, som formidles på kurset. 2. Satspuljeprojektet Med satspuljeaftalen for 2009 blev der afsat 2,5 millioner kroner årligt i perioden til, i en ny form, at videreføre de gode resultater fra et forsøgsprojekt med parrådgivning, som blev afsluttet i Det overordnede mål med projektet parrådgivning (siden forlænget til ultimo 2015) har igennem hele projektperioden været at tilbyde en forebyggende indsats, som ville kunne modvirke, at børn fik følgevirkninger på grund af deres forældres indbyrdes problemer og konflikter. Formålet har således været enten gennem en tidlig indsats i form af rådgivning at styrke forældres indbyrdes relation i parforholdet eller at tilbyde rådgivning med fokus på at sikre en skånsom skilsmisse/samlivsophævelse. På denne baggrund fik Center for Familieudvikling til opgave at udbyde og gennemføre forebyggende relations- og kommunikationsundervisning til forældre med børn under 18 år. projektet har som nævnt været delt i to forskellige interventioner: prep-parkurser til par og Kursus i Fælles Forældreansvar (KIFF) til separerede og skilte. De to målgrupper par og skilte forenes ved, at fokus i begge interventioner har været at formidle viden og redskaber til at styrke en tryg og stabil relation mellem forældrene, så de selv kunne trives og samtidig få frigjort ressourcer til at være nærværende omsorgspersoner og gode rollemodeller for deres børn. Hvad angår KIFF-interventionen specifikt, har ønsket været at forbedre forældresamarbejdet og derigennem opnå en positiv indvirkning på de involverede børn. Man ved således fra både danske og internationale undersøgelser, at børn har et stort behov for, at der efter skilsmissen sikres ro, forudsigelige rammer og et godt samarbejdsklima mellem de samarbejdende forældre Davidson, r. D., O Hara, K.l. & (beck, C. j. a.: psychological and biological processes in Chil-dren associated with High Conflict parental Divorce. juvenile and Family Court journal, 66, 1, (2014) special Issue. DOI: / jfcj DET NYTTER AT TILBYDE HJÆLP TIL SKILTE 2. satspuljeprojektet

8 KIFF For alle forældre til børn under 18 år Cirka 12 timer (fordelt over 3-5 hverdage/aftener eller over en weekend) Struktureret over en række temaer, der præsenteres via oplæg, filmklip og rollespil Træning i kommunikationsværktøj omtalt som tale-lytte-teknik Samtaler vedr. forældresamarbejdet med støtte fra vejleder Opfølgende samtale på CFF ca. 3 måneder efter kurset PREP (uddybes i den anden evalue-ringsrapport i denne mappe) For alle forældre til børn under 18 år Cirka 15 timer (fordelt over 3-5 hverdage/aftener eller over en weekend) Struktureret over en række temaer, der præsenteres via oplæg, filmklip og rollespil Træning i kommunikationsværktøj omtalt som tale-lytte-teknik Parsamtale med støtte fra en vejleder Opfølgende samtale på CFF ca. 3 måneder efter kurset Som en mindre del af interventionen er PREP-kurset også blevet specifikt tilbudt forældre til børn med særlige behov Prisen på begge kurser har været indkomstafhængig Målsætninger for KIFF-interventionen har konkret været at give forældrene: Fælles forståelse af børns reaktioner og mestringsstrategier Indsigt i sædvanlige kernekonflikter i skilsmisser Forståelse for, hvad det indebærer at gå fra en parrelation til en fælles forældrerelation, samt opmærksomhed på, at ekspartneren stadig er barnets far/mor gode redskaber til aftale- og mødestruktur tro på fremtiden både for børn og voksne I kapitel 2 gennemgås hele KIFF-interventionen i projektet på basis af det indhentede kvantitative og kvalitative datamateriale i projektperioden. Indledningsvist præsenteres interventionens målgruppe og demografi. Efterfølgende vil der med udgangspunkt i de indhentede data blive gjort status over, i hvor stort omfang målsætningerne for projektet er blevet indfriet. Projektets målgruppe og demografi Målgruppen for KIFF-delen af satspuljeprojektet har været alle familier med børn under 18 år, der har ønsket hjælp i forbindelse med samlivsophævelse. Det har været en prioritet i valget af målgruppe, at forældrene primært har oplevet problemer af psykologisk og relationel karakter, idet familier med overvejende sociale problemer skulle hjælpes via andre tilbud uden for dette projekt. Familier med særlige behov for støtte har således heller ikke været indbefattet i målgruppen. 9 Ud over, at projektet skulle række ud til den brede befolkning, har det samtidig været et centralt kriterium, at tilbuddet blev attraktivt for borgere med lavere indkomster. således står der formuleret i specifikationerne vedrørende projektet, at der som udgangspunkt har skullet være tale om familier, som ikke selv har økonomiske ressourcer til fuldt at finansiere parrådgivning. For at gøre tilbuddet økonomisk overkommeligt for flere herunder forældrepar, som ellers med stor sandsynlighed ville nedprioritere et sådant tilbud har forældrene haft mulighed for at deltage på både KIFF og prep med indkomstreguleret statsstøtte (omfanget af egenbetalingen er blevet reguleret svarende til forældrenes indtægtsgrundlag). For at sikre, at så mange forældre (ikke mindst mindre bemidlede) har fået viden om det statsstøttede tilbud, er projektet blevet markedsført via landsdækkende og lokale annoncer. Flere landsdækkende og lokale medier har grundigt omtalt satspuljeprojektet (bl.a. politiken, jp, berlingske, Kristeligt Dagblad, Fyens amtsavis, ritzaus bureau, Dr (tv, radio, net), tv2), og i mange af disse tilfælde har dækningen været suppleret af en case med et forældrepar, der har kunnet fortælle om deres personlige oplevelse af at modtage rådgivning via satspuljeprojektet. Derudover har Center for Familieudviklings fagmedarbejdere været i tæt og 9. I henhold til projektets kravspecifikationer, Justitsministeriet/Familiestyrelsen, DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 2. satspuljeprojektet

9 løbende dialog med forskellige faggrupper og institutioner, som på den ene eller anden måde er i berøring med et bredt udsnit af danske familier (herunder statsforvaltningen, sundhedsplejen, grupper af jordemødre, kommunale social- og sundhedsforvaltninger, daginstitutioner, mandecentre, Kriminalforsorgen samt interesseorganisationer som Det sociale netværk, tuba, børns Vilkår, Foreningen Far, Mødrehjælpen). Ved projektets afslutning kan det konstateres, at halvdelen (49,6 procent) af de deltagende forældrepar har vist sig at komme fra gruppen med de laveste indkomster (målt på de økonomiske kriterier for at kunne modtage statsstøtte til kursusdeltagelse). Opgørelsen viser, at hver tredje kursist (33,2 procent) havde en årsindkomst på under , mens flertallet (55,4 procent) tjente mellem kroner. En lille gruppe (11,4 procent) havde en årlig indtægt på mere end kroner. Kursisterne er alle blevet spurgt om, i hvilken grad prisen havde haft betydning for, om de havde valgt at benytte tilbuddet. som det fremgår af Figur 1, varierer dette meget. Der er dog en ikke overraskende tendens til, at prisen er vigtigere for dem, der har lavere indkomster. Figur 1. I hvilken grad har prisen haft betydning. I procent 16% 15% 29% 16% 23% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad slet ikke selv om Center for Familieudvikling igennem hele projektperioden vedvarende har sikret en bred formidling om projektet som beskrevet før kan det konstateres, at det især har været mindre bemidlede men dog veluddannede kursister, der har taget imod tilbuddet. størstedelen af de forældre, der har deltaget, har således enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. at deres indtægtsgrundlag alligevel har været lavt, kan bl.a. henføres til, at mange af kursisterne f.eks. har arbejdet på deltid, haft status som studerende eller har oplevet en periode med arbejdsløshed. 16 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 2. satspuljeprojektet

10 55 KIFF-kurser 1 Hvad angår den geografiske spredning, kan det desuden konstateres, at KIFF-kurserne generelt har haft større gennemslagskraft i region Hovedstaden end i de øvrige regioner det har været en udfordring at rekruttere kursister i de øvrige regioner, og nogle kurser er desværre blevet aflyst pga. for få tilmeldte. En delforklaring kan være, at Center for Familieudvikling geografisk har været placeret i København under hele projektperioden, mens en afdeling i Århus først blev etableret i En anden forklaring kan være, at statsforvaltningen i Hovedstaden har sendt mange separerede og skilte forældre videre på KIFF-kursus i perioden. En tredje delforklaring kan være, at der måske er sociokulturelle forskelle på land og by, når det handler om at søge aktiv hjælp til håndtering af en skilsmisse. Dette er dog ikke specifikt undersøgt i evalueringen men kunne være et interessant emne at undersøge i tiden fremover I projektperioden er KIFF blevet udbudt systematisk i region Hovedstaden og region Midtjylland, mens der er blevet afholdt enkelte kurser i øvrige regioner. siden august 2010 er det i alt blevet til: Hovedstaden: 41 KIFF-kurser (København, Hillerød og rønne) Syddanmark: 4 KIFF-kurser (Odense og Esbjerg) 4 Midtjylland: 9 KIFF-kurser (Århus og Struer) Nordjylland: 1 KIFF-kursus (Ålborg) I alt 55 KIFF-kurser er afholdt i løbet af de 5,5 år, som projektet har været i gang. samlet set har 349 forældrepar deltaget på KIFF-kurserne. lægger man prep-kurserne til (141 kurser), har der i alt deltaget forældrepar i satspuljeprojektet. Deres indkomstfordeling ser således ud: 349 forældrepar har deltaget på KIFF-kurserne 49,6% laveste indkomstgruppe 44,1% mellemste indkomstgruppe 6,3% højeste indkomstgruppe 49,6 procent fra den laveste indkomstgruppe ( kr./året i samlet husstandsindkomst) 44,1 procent fra den mellemste indkomstgruppe ( kr./ året i samlet husstandsindkomst) 6,3 procent fra den højeste indkomstgruppe (1 mio. kr. og opefter/året i samlet husstandsindkomst. Vedrørende rekrutteringsprocessen er det også værd at bemærke, at præmissen for de udbudte KIFF-kurser i satspuljeprojektet har været en ganske anden end for prep. Mens et stort flertal af parrene på prep-kurserne selv aktivt tilmeldte sig kurset for at styrke deres forhold, har både retsvæsen og statsforvaltningen spillet en væsentlig rolle for rekrutteringen til KIFF-kurserne. Der er med andre ord tale om en målgruppe, hvor uoverensstemmelserne allerede har været nået så vidt, at man har søgt juridisk afklaring. Dog skal nævnes, at nogle forældrepar også selv opsøgte KIFF for at forebygge konflikter efter bruddet. Under alle omstændigheder har der været tale om mennesker, der har været i en vanskelig og sårbar 18 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 2. satspuljeprojektet

11 Tabel 1. Tilfredshed med elementer, der indgår i kurset. EMNER GENNEMSNITLIG SCORE situation. Og selv om KIFF i overordnede termer også betragtes som forebyggelse (af langvarige konflikter), så har målet med denne indsats alligevel ikke haft helt så forebyggende et sigte som prep, da udfordringerne for de fleste kursisters vedkommende allerede har grebet om sig før kursusstart. De voksne i brudprocessen 5.14 Indledning til kommunikation 4.85 De voksnes samarbejdsformer 5.28 Kommunikation og samarbejde 5.47 Børn i brudprocessen 5.42 At møde børn, hvor de er 5.28 Bopæls- og samværsaftaler 4.66 Vejen videre 5.52 Rustet til samarbejde 5.19 Bedre forstå børn 5.57 Metode og datagrundlag siden KIFF-kursernes opstart har alle tilmeldte kursister fået tilsendt et elektronisk spørgeskema kort før kursusstart og igen tre måneder efter deres kursus, hvor forældrene har haft tilbud om at komme til en opfølgende samtale (1,5 time hos en KIFF-underviser på Center for Familieudvikling). Før deltagelse fik alle kursister tilsendt en række spørgsmål vedrørende f.eks. dem selv, bruddet og samarbejdet omkring børnene. Et tilsvarende spørgeskema suppleret med spørgsmål til deltagernes vurdering af kursets effekt for dem blev sendt ud igen tre måneder efter kurset. Det samlede datagrundlag er 325 besvarelser fra før kurset og 206 besvarelser efter kursets afslutning. siden projektets opstart har Center for Familieudvikling også systematisk indsamlet evalueringsskemaer, som kursisterne har udfyldt i hånden undervejs og ved kursets afslutning. Kursisterne er bl.a. blevet bedt om at vurdere deres udbytte af kursets enkelte temaer på en skala fra 1 til 7 (1 = Ikke tilfreds, 3 = Mindre tilfreds, 5 = tilfreds, og 7 = Meget tilfreds), såvel som generelle tilkendegivelser omkring kursets form, indhold og ramme. Center for Familieudvikling har indsamlet skemaer fra stort set alle deltagere. Herudover har centret afholdt i alt 4 fokusgruppeinterview og 7 individuelle kvalitative interview med KIFF-kursister. Disse interview vil blive brugt som kvalitativt supplement til at sætte ord på de resultater, der viser sig i de kvantitative data. Kursisternes vurdering af kursets indhold og rammer Evalueringsskemaerne fra kurserne viser, at kursisterne generelt er tilfredse med alle emner, der tages op på kurset. scoren varierer dog noget på tværs af de forskellige emner. De temaer, der konkret handler om børn, opnår særlig høj score (tabel 1). Kursisterne er blevet bedt om at svare på, om de vil anbefale kurset til andre. Ud af 296 besvarelser lyder det ja fra 285, 3 svarer nej, 2 svarer ved ikke, og 6 besvarer ikke spørgsmålet. 20 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 2. satspuljeprojektet

12 Deltagerne blev også spurgt til deres vurdering af eget udbytte ved kurset. to tredjedele (75 procent) svarer, at de er enige eller helt enige i, at kurset har givet mig bedre muligheder for selv at mestre bruddet. Videre svarer hele 86 procent, at de er enige eller helt enige i, at kurset har givet mig øget forståelse og viden om mine børns reaktioner og behov, og 84 procent svarer, at de er enige eller helt enige i, at kurset har gjort mig bedre rustet til at støtte mine børn i brudprocessen. Opfølgende samtaler alle forældrepar har som del af interventionen fået tilbudt en opfølgende samtale hos en af Center for Familieudviklings fagpersoner ca. 3 måneder efter kurset. De allerfleste kursister (89 procent) har besvaret et spørgsmål om, hvordan de vurderede udbyttet af denne samtale. De fik mulighed for at vurdere udbyttet på en skala fra 1 til 10. Over halvdelen (51 procent) svarer 8 eller mere, mens 29 procent svarer mellem 4 og 7, og 20 procent svarer mellem 1 og 3. Dette viser med andre ord en ganske udbredt tilfredshed med dette tilbud. Der er en klar tendens til, at de kursister, der har vurderet at have størst udbytte af kurset, også er dem, der vægter den opfølgende samtale højest. Når de fire spørgsmål om udbytte kombineres, viser analyser, at dette kun i lille grad har sammenhæng med f.eks. kursisternes køn, alder, uddannelse, familiesituation etc. Der er imidlertid en tendens til, at kursister, som har lav grad af konflikter og forholdsvis nemt kan samarbejde, rapporterer at have et noget større udbytte af at deltage på KIFF end de øvrige kursister. En mulig tolkning af disse sammenhænge kan være, at KIFF fungerer bedst for kursister med små eller mellemstore konflikter. Men det kan også betyde, at de kursister, der oplever størst udbytte af kurset, også er mere positive overfor forældresamarbejdet. Hvad der er den mest rimelige fortolkning er usikkert, siden resultaterne ikke giver grundlag for at drage konklusioner om årsag og virkning. Effekten af KIFF-kurset I denne del af rapporten gennemgås effekten af selve kursusinterventionen på baggrund af de besvarelser, der er kommet ind via spørgeskemaer før kurset og cirka 3 måneder efter kursets afslutning. Som introduktion præsenteres en kort profil af de typiske deltagere set ift. køn, familieforhold, uddannelse og økonomi. Herefter vil kursets effekt blive gennemgået med afsæt i en række udvalgte succeskriterier, herunder bl.a. parametre for konflikt og samarbejde. Hvem har deltaget? Ud fra de indkomne besvarelser kan man se, at det overvejende er kvinder (57 procent), som har besvaret spørgeskemaet, mens færre mænd har indsendt besvarelser (43 procent). Der er stor variation, når det gælder hvor længe forældrene var sammen, før de flyttede fra hinanden: 18,5 procent levede sammen i 5 år eller mindre, 35 procent levede sammen imellem 6 og 10 år, mens hele 46,5 procent levede sammen i mere end 10 år. Der viser sig med andre ord ikke noget særligt mønster her. sammen har de fleste enten et barn (39,4 procent) eller to børn (49,5 procent). En lille gruppe har børn fra tidligere forhold (8,9 procent). tæt på en ud af tre (29,8 procent) har børn på 5 år eller yngre, mens den største gruppe af kursister (49,8 procent) har børn i alderen 6 til 12 år. De øvrige (20,3 procent) har børn på 13 år eller ældre. som det fremgår tidligere i rapporten og af Figur 2, havde størstedelen af kursisterne enten en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Forklaringen er ikke konkret undersøgt i nærværende sammenhæng, men erfaringen vil ofte være i denne type af interventioner, at veluddannede har større tilbøjelighed til at tage imod et tilbud som repræsenteret i KIFF. Figur 2. Kursisternes uddannelse. I procent 35% 33% 9% 5% 6% 9% 9./10. klasse gymnasie Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videregående lang videregående 22 DET NYTTER AT TILBYDE HJÆLP TIL SKILTE 2. satspuljeprojektet

13 Mange oplevede det som en fælles beslutning at tage på kursus I modsætning til prep-interventionen, hvor det i betydelig grad var kvinder (56 procent), der oplevede at være initiativtager til kursusdeltagelse, ser det mere ligeligt fordelt ud på KIFF-kurserne (se figur 3). Figur 3. Hvem tog initiativ til at deltage på kurset. I procent 67% 53% 23% 31% 7% 7% 3% 9% jeg selv Min ekspartner Fælles beslutning Deltog alene Flertallet af kursister (63,1 procent) var single, da de deltog på kurset. De øvrige havde en ny kæreste (20 procent), havde en samlever (11,7 procent) eller havde giftet sig igen (4,9 procent). Kursuseffekt afsæt i succeskriterier Evalueringen viser, at der er sket en positiv ændring på en række variabler før og efter kurset med særligt fokus på konfliktniveau, evnen til at samarbejde, oplevelsen af at kunne mestre bruddet og støtte børnene under og efter brudprocessen. De gennemsnitlige ændringer er relativt beskedne i statistisk forstand. Men dette er på niveau med det, man ofte finder, når man evaluerer effekter af forskellige typer af forebyggende indsatser. selv om middelværdierne ændrer sig relativt lidt, sker der alligevel ganske tydelige forskelle for nogle kursister før og efter kursusinterventionen. Dette kan f.eks. illustreres med et udsagn som: Min ekspartner og jeg kan let nå til enighed om, hvad der er bedst for vores børn. Dette udsagn var hele 67 procent helt uenig eller uenig om før kurset, men andelen blev reduceret til 52 procent efter kurset (se Figur 4). 24 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 2. satspuljeprojektet

14 Figur 4. Min ekspartner og jeg kan let nå til enighed om, hvad der er bedst for vores børn. I procent Figur 6. Min ekspartner og jeg har svært ved at kommunikere uden at det udvikler sig til skænderier. I procent 20% 3% 5% 15% 15% 38% 29% 28% 23% 24% Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt Uenig 33% 32% 29% 21% 20% 22% 15% 13% 7% 8% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt Uenig En lignende udvikling ses, når kursisterne blev bedt om at forholde sig til følgende udsagn: Min ekspartner og jeg har et godt samarbejde om det fælles forældreansvar. Før kurset var det kun 23 procent, som var helt enig eller enig i dette, mens andelen steg til 33 procent efter kurset (Se figur 5). Figur 5. Min ekspartner og jeg har et godt samarbejde om det fælles forældreansvar. I Procent 6% 9% 19% 24% 15% 16% 27% 27% 33% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt Uenig 23% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter på udsagn vedrørende de involverede børn, ses en tilsvarende tendens, selv om ændringerne her er lidt mere beskedne. For eksempel når det gælder udsagn som: alt i alt har vores fælles barn/børn det godt (se Figur 7), og når jeg tænker på vores fælles barns/børns fremtid, er jeg optimistisk (se Figur 8). Figur 7. Alt i alt har vores fælles barn/børn det godt. I procent 7% 15% 46% 48% 22% 19% 19% 16% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter 6% Før 3% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt Uenig Mindst lige så tydelige forskelle ses, når det gælder udsagnet: Min ekspartner og jeg har svært ved at kommunikere, uden at det udvikler sig til skænderier. Hele 65 procent var helt enig eller enig i dette før kurset mod 50 procent efter kurset (Se figur 6). 26 DET NYTTER AT TILBYDE HJÆLP TIL SKILTE 2. satspuljeprojektet

15 Godt at få sat ord og begreber på følelser og reaktioner. Det hjælper og viser vej fremadrettet og bidrager til større forståelse for hinanden. Evalueringsskemaet, mor, 39 Figur 8. Når jeg tænker på vores fælles barns/børns fremtid er jeg optimistisk. I procent 16% 21% 47% 51% 21% 16% 13% 9% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter 3% 2% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt Uenig Kursisterne blev yderligere bedt om at angive, hvor nemt/svært de oplever det er at skulle kommunikere med den anden forælder om forskellige emner. Også her skete der positive ændringer fra før til efter kurset (se figurerne 9-13): Figur 9. Kommunikere om opdragelse af fælles barn/børn. I procent 5% 6% 16% 25% 21% 22% 31% 27% 28% 21% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Meget nemt nemt Hverken eller svært Meget svært Figur 10. Kommunikere om hvordan fælles barn/børn har det. I procent 5% 7% 17% 26% 22% 21% 26% 28% 29% 18% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Meget nemt nemt Hverken eller svært Meget svært 28 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 2. satspuljeprojektet

16 Figur 11. Kommunikere om hvor og hvordan fælles barn/børn skal bo. I procent 39% 4% 9% 16% 21% 21% 21% 20% 23% 27% Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Meget nemt nemt Hverken eller svært Meget svært Figur 12. Kommunikere om hvornår og hvordan en selv/ekspartneren skal ses med barnet/børnene. I procent 4% 10% 17% 20% 28% 26% 21% 23% 31% 21% Efter Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Meget nemt nemt Hverken eller svært Meget svært Figur 13. Kommunikere om forældresamarbejdet. I procent 39% 1% 3% 11% 21% 21% 19% 29% 27% 30% Før Efter Før Efter Før Efter Før Efter Meget nemt nemt Hverken eller svært Meget svært 30 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 2. satspuljeprojektet

17 Svag forbedring af psykisk sundhed Kursisternes psykiske sundhed kan kortlægges ved brug af et anerkendt instrument, det såkaldte Hopkins symptom Checklist (HsCl-6), hvor det er muligt at opnå en score på mellem 6 og 24 høj score betyder mange psykiske symptomer, mens lav score betyder få symptomer. Også her skete der en svag ændring i positiv retning fra før til efter kurset. Middelværdien før kurset var således 11.52, mod efter kuret. Ud fra målinger i HsCl, har 46.4 procent af kursisterne således psykiske problemer før kurset. Denne procentdel reduceres til 40.1 procent efter kurset. Dette er i øvrigt langt højere tal, end man ser i den almindelige baggrundsbefolkning, men det er ikke unormalt at se dette niveau blandt fraskilte. 10 Bare det at få det præsenteret, så tænkte jeg nåhh, det var sådan jeg havde det. Og så blev jeg så glad over, at der sad en masse andre mennesker, som også kunne nikke genkendende. Fokusgruppe, mor, 48 at man på denne måde ser en reduktion i oplevelsen af psykiske udfordringer før og efter kurset er vigtigt at bemærke. al erfaring og forskning viser, at skilsmisser er en af de forhold i livet, som for mange opleves som en af de sværeste livskriser at gennemleve. skilsmisse er således en af de hyppigste årsager til depression og langtidssygemeldinger. 11 Derfor er der alt mulig grund til at hæfte sig ved, at en forebyggende og forholdsvis billig intervention kan have en positiv effekt på dette område. I spørgeskemaet efter kurset blev kursisterne bedt om at vurdere fire udsagn vedrørende deres oplevede udbytte af at deltage på kurset. Konkret blev de bedt om at forholde sig til, i hvor høj grad det havde: givet bedre mulighed for selv at mestre bruddet Medvirket til øget forståelse og viden om deres børns reaktioner gjort dem bedre rustet til at støtte deres børn Som det fremgår af de følgende figurer, har de fleste kursister oplevet at få udbytte af at deltage på KIFF (se figurerne 14-17). 10. thuen, F.: livet som deltidsforeldre, Fagbokforlaget (2004) 11. Kalmijn, M.: Country Differences in the Effects of Divorce on Well-being: the role of norms, support, and selectivity, European sociological review, 26, (2010) 32 DET NYTTER AT TILBYDE HJÆLP TIL SKILTE 2. satspuljeprojektet

18 Figur 14. Bedre mulighed for selv at mestre bruddet. I procent 30% 45% Figur 17. Har medvirket til et bedre samarbejde imellem mig og min ekspartner om det fælles forældreansvar. I procent 37% 47% 15% 5% 5% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt Uenig 9% 3% 3% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt Uenig Figur 15. Har givet øget forståelse for og viden om børns reaktioner og behov. I procent 47% 39% 9% 3% 3% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt Uenig Figur 16. Har gjort mig bedre rustet til at støtte mine børn i brudprocessen. I procent 34% 24% 14% 13% 16% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt Uenig 34 DET NYTTER AT TILBYDE HJÆLP TIL SKILTE 2. satspuljeprojektet

19 Uanset om man lige er gået fra hinanden eller har været fra hinanden i lang tid, så rammer emnerne lige ind i kernen af denne livslange virkelighed. Fokusgruppe, mor, Metodiske overvejelser og konklusioner resultaterne, der er præsenteret i denne rapport, indikerer, at kursisterne generelt har været meget tilfredse med tilbuddet, og det tyder på, at forløbet har haft reel effekt på forældresamarbejdet for mange af deltagerne. Dette er i overensstemmelse med fund fra studier af lignende tiltag. 12 resultaterne tyder også på, at kurset i stor grad når forældre, som har samarbejdskonflikter, og desuden også forældre, som har en relativt høj grad af psykiske udfordringer. Det givne datasæt er ikke fyldestgørende nok til med sikkerhed at konkludere, at KIFF har ført til vedvarende positive ændringer, da der ikke har været en kontrolgruppe at sammenligne med eller mulighed for at følge kursisterne over længere tid. Desuden har ikke alle kursister besvaret spørgeskemaet især efter kurset er svarprocenten forholdsvis lav. Derfor kan man ikke udelukke en selektionsproces, hvor det er de mest tilfredse deltagere, der har besvaret spørgeskemaet. resultaterne antyder dog ikke desto mindre, at KIFF har ført til oplevede positive ændringer hos den enkelte. Og siden der er overensstemmelse mellem deltagernes tilfredshedsmålinger og subjektive vurderinger af kurset, og ændringerne på en række forskellige variabler før og efter kurset, er det rimeligt at antage, at resultaterne langt hen ad vejen afspejler reelle effekter af kurset. Det er særligt opmuntrende, at et stort flertal af forældrene oplever, at tilbuddet har bidraget til øget forståelse for og viden om børns reaktioner og gjort dem bedre rustet til at støtte deres børn i brudprocessen. Derudover er det også glædeligt, at mange kursister oplever, at undervisningen har givet dem bedre mulighed for selv at mestre bruddet. Erfaring viser således, at jo bedre forældrene kan tage vare på egne psykiske reaktioner, jo bedre kan de 12. se f.eks. Coockston, jt. et al.: Effects of the Dads for life intervention on interparental conflict and coparenting in the two years after divorce (2007) 36 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 3. MEtODIsKE OVErVEj E lser Og KOnKlUsIOnEr 37

20 4. Anbefalinger I betragtning af, at vedvarende forældrekonflikter efter samlivsbrud er en meget udbredt og samtidig alvorlig trussel mod børns mentale og sociale udvikling, og KIFF synes at have positiv effekt på skilte forældres konflikter og samarbejde, er der meget at vinde ved at opretholde dette tilbud også i fremtiden. støtte børnene. En positiv udvikling på netop dette område kan med stor sandsynlighed altså også bidrage positivt til børnenes trivsel og give dem anledning til færre bekymringer i deres hverdag og opvækst. Det er også positivt, at så mange halvdelen af kursisterne oplever, at undervisningen har medvirket til et bedre forældresamarbejde. Der er derfor grund til at tro, at kurset skaber en viden og bevidsthed om børns reaktioner på forældrekonflikter, og at forældrene også får god inspiration til, hvordan man kan få et godt samarbejde, som kan bidrage til at forebygge eventuelle fremtidige forældrekonflikter. set i både et dansk og internationalt perspektiv er der belæg for at anse skilsmisse som et sundhedsfelt, hvor det giver mening både samfundspolitisk, økonomisk og menneskeligt at sætte ind med forebyggende tiltag. Fra udenlandske studier ved man, at der ses positive effekter hos forældre, der modtager forebyggende rådgivning og viden, der kan dygtiggøre dem i kommunikation og samarbejde. I nærværende projekt er det værd at bemærke, at nærmest samtlige deltagere har oplevet tilbuddet så positivt, at de kunne have lyst til at anbefale det til andre. I projektet har det ikke været lige så nemt at rekruttere kursister til KIFF-kurserne som til prep-kurserne. Men det må antages, at dette delvist er et udtryk for, at vi som samfund befinder os i en omstillingsproces, hvor der over tid kommer mere og mere offentligt fokus på effekten af konfliktfyldte skilsmisser, og at tanken om at søge forebyggende hjælp vil brede sig, efterhånden som samlivsbrud bliver mindre tabubelagt. Der ligger med andre ord en stor opgave forud med at formidle viden inden for feltet og gøre befolkningen alment bevidst om, at forebyggelse virker. på baggrund af evalueringen og erfaringerne fra interventionen, opstilles her en række betragtninger og anbefalinger fra Center for Familieudvikling: Forældreansvarsloven tager afsæt i, at forældre kan samarbejde efter et brud. Men mange brud udspringer netop af manglende samarbejde. Ikke mindst af hensyn til de involverede børn har vi som samfund pligt til så tidligt som muligt i brudprocessen at hjælpe forældrene til at få dette samarbejde godt på vej. Det sparer både menneskelige og økonomiske omkostninger på sigt. skilsmisser er blevet et så udbredt fænomen, at der i høj grad er behov for indsamling af viden på dette felt, til gavn for både børnene og de voksne. Forebyggelse kan tænkes på mange niveauer. Men vil vi være ambitiøse i vores forebyggelse af at børn lider overlast, bør der indføres obligatoriske samtaler for forældre, som er ved at gå fra hinanden, med henblik på at sikre, at de får god viden og inspiration til, hvordan de bedst deles om forældreansvaret med barnet i fokus. KIFF-projektet har vist værdien af et neutralt rum et rum, hvor forældre har haft en tryg og rolig ramme til at drøfte fælles aftaler med fokus på deres børns behov, uden at de samtidig har skullet forholde sig til forældreskabssager og dermed tanker på egne rettigheder. 38 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 4. anbefalinger 39

21 Det er vigtigt, at den lille har det godt. Jeg har fået redskaber til at mærke og håndtere mine egne følelser og orientere mig. Så er der bedre plads til at være far og at snakke med min eks igen. Mand, Litteraturliste amato, p.r.: Children of Divorce in the 1990s: an update of the amato and Keith (1991) meta-analysis, journal of Family psychology 15 (3) Coockston, JT., Braver, Sl., Griffin, WA., De Luse, SR., & Miles, JC. (2017). Effects of the Dads for life intervention on interparental conflict and coparenting in the two years after divorce. Family process, 46, 1, Davidson, r.d. et al.: psychological and biological processes in Children associated with High Conflict parental Divorce, juvenile and Family Court journal, 66, (2014) special Issue, DOI: /jfcj Kalmijn, M.: Country Differences in the Effects of Divorce on Well-being: the role of norms, support, and selectivity, European sociological review, 26, (2010) loft, lisbeth trille g.: parinterventioner og samlivsbrud en systematisk forskningsoversigt, sfi (2014) Madsen, ad et al.: Far, mor og skilsmissen at være børnene i midten, Dansk psykologisk Forlag (2012) Kari Moxnes: skånsomme skilsmisser med barnet i fokus, Hans reitzel (2004) thuen, F.: Evaluering av Fortsatt Foreldre en brukerundersøkelse. notat, Modum bad/senter fo kunnskapsbasert praksis, Høgskolen i bergen thuen, F. og Madsen, ad.: når parforholdet knager, psykolog nyt nr. 7 (2015) thuen, F. livet som deltidsforeldre. bergen: Fagbokforlaget (2004) 40 DEt nytter at tilbyde Hjælp til skilte 5. litteraturliste 41

22

23 København: Østergade (strøget) København K Aarhus: søndergade 10, 2. sal aarhus C t: E: kontakt@familieudvikling.dk W: familieudvikling.dk 44 DET NYTTER AT TILBYDE HJÆLP TIL SKILTE